Udvikling af overordnet byggeprogram for Solbakken. Et byudviklingsprojekt med kultur og idrætsfaciliteter, attraktive boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af overordnet byggeprogram for Solbakken. Et byudviklingsprojekt med kultur og idrætsfaciliteter, attraktive boliger"

Transkript

1 Udvikling af overordnet byggeprogram for Solbakken Et byudviklingsprojekt med kultur og idrætsfaciliteter, attraktive boliger og erhverv

2 Udvikling af overordnet byggeprogram for Solbakken Udgivet af Vordingborg Kommune September 2013 Udarbejdet af: Vibeke Møgelvang de Neergaard/Lisbeth Mogensen Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG HOVEDKONKLUSIONER FOR UDVIKLING AF SOLBAKKEN SOLBAKKE OMRÅDET EN BYGGESTEN I KOMMUNENS SAMLEDE STRATEGI SAMMENFATNING AF BRUGERNES IDEER VISIONEN OM ET OPLEVELSESCENTER KAN REALISERES PÅ SOLBAKKEN ORGANISERING AF DET VIDERE ARBEJDE UDBUD OG DRIFTSMODELLER, HERUNDER INVESTERING OG FINANSIERING BILAGSLISTE:

4 4

5 Udvikling af overordnet byggeprogram for Solbakken - Et byudviklingsprojekt med kultur og idrætsfaciliteter, attraktive boliger og erhverv Citat: en udvikling af Solbakken vil betyde, at man for første gang vil kigge til venstre, når man kommer ind til byen fra deltager i workshoppen den 10. september 1. Sammenfatning og hovedkonklusioner for udvikling af Solbakken På Kommunalbestyrelsens møde den 13. juni 2013 blev arbejdet med opstilling af mål og overordnet byggeprogram for udvikling af Solbakken igangsat. Første skridt i dette arbejde var, at byudviklingsprojektet skulle opstille forslag til udvikling af kultur- og idrætsfaciliteter samt medtænke forslag til arealer for boliger og erhverv under hensyntagen til helhedsplanen for Vordingborgs intentioner. Arbejdet er nu så langt, at der - med afsæt i dialogen med brugerne, øvrige kendte ønsker og behov samt erfaringer fra andre lignende projekter i både ind- og udland- tegner sig et billede af, at det er muligt at skabe et Oplevelsescenter med plads til både det lokale og det regionale idræts- og kulturliv. Som det fremgår af dette notat vil et sådant oplevelsescenter kunne indeholde de besluttede intentioner om kultur/idræt, boliger og erhverv. Realiseringen af et sådant center vil kræve, at der i de kommende må- 5

6 neder udarbejdes et nærmere prospekt med beskrivelser af mulige samarbejdsmodeller for brugere, organisering af midlertidig anvendelse, organisering, drøftelser med mulige investorer, disponering af arealer, herunder krav til arkitektonisk udtryk, adgangsforhold og forbindelser til den øvrige by samt oversigt over udbuds- og driftsmodeller. I notatet beskrives kort de byggesten som kommunens planer og strategier allerede har skabt, ligesom der kort resumeres de forskellige hovedinteressenters behov og ønsker. Herefter følger resume af brugernes ideer for Solbakke-området efterfulgt af en nærmere præsentation af de udviklingsmuligheder, der ses for området samt de der af følgende krav til organisering, økonomi mv. Notatet afsluttes med et kort resume af forskellige finansieringsmodeller og fremtidig driftsøkonomi. Endelig er der i notatets bilagsmateriale oversigt over andre tilsvarende udviklingsprojekter i ind- og udland ligesom der er bilag som uddyber de finansielle modeller. Det drejer sig om notat fra konsulentfirmaet bygningsarv.dk om genanvendelse af industriarven, notat om udbudsmodeller fra Økonomiafdelingen og notat om vision og udvikling af et konkret projekt, den ny maltfabrik i Æbeltoft. 2. Solbakke området en byggesten i kommunens samlede strategi Byudviklingsprojektet på Solbakken er i forlængelse af strategien for udvikling af kommunens tre købstæder, hvor Vordingborg, Stege og Præstø skal styrke deres position som kommunens tre hjørnestene for handel, oplevelser og service samt byvækst og byudvikling. Vordingborg skal styrkes som kommunecenter som uddannelsesby, forsknings- og vidensby og som regionalt oplevelses- og handelscenter. Stege skal styrkes som bycenter som middelalder/natur- og turistorienteret handelsby. Præstø skal styrkes som bycenter som kunst- og livstilsorienteret erhvervs- og handelsby. Både i Kommuneplanen og i helhedsplan for Vordingborg by er der fokuseret på muligheden af at indpasse service- og liberale erhverv. I Kommuneplanens vision for fremtiden udtrykkes det på denne måde: Vordingborg Kommune har stor tiltrækningskraft over for ressourcestærke, engagerede og kreative unge familier og virksomheder, som ønsker at bo på landet ved vand og natur, men alligevel i kort afstand fra metropolerne København/Malmø, Hamborg og Berlin. Vi er initiativrige og handlekraftige. Vi har alle lyst og evne til at yde en indsats og præge udviklingen, både hos os selv og vores familie, i nærområdet, byen, kommunen og regionen. Kommunen rummer meget attraktive boligområder, både byhuse med små haver, traditionelle parcelhuse og boliger i de små landsbyer og i de åbne naturskønne områder. Kommunen har mulighed for at tiltrække både børnefamilier og 50+ familier, og fælles for begge typer er, at der efterspørges gode fritidsfaciliteter, kulturelle oplevelser og gerne jobmulighed for mindst en i familien. Dertil kommer børnefamiliernes behov for velfungerende dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Solbakke-området ville kunne danne grundlag for attraktive boliger, f.eks. med fokus på fremtidens byggeri med 0-energiløsning koblet med spændende arkitektur eller boliger som henvender sig særligt til de oplevelser, som det øvrige Solbakke område vil komme til at indeholde. 6

7 Solbakkens placering i Vordingborg by med gode transportmuligheder til København/Hamborg kan danne basis for en satsning indenfor idræt og de kreative erhverv, teatre, grafiske erhverv, reklame og it mv. Kommunen rummer i dag omkring 100 registrerede virksomheder indenfor teatervirksomhed og kunstnerisk skaben. Dertil kommer en spirende underskov af virksomheder indenfor bl.a. IT branchen og den grafiske branche. Mange kunstnere og kreative virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, der har behov for at indgå i et kreativt netværk. Det er erfaringen fra andre flere tilsvarende projekter, at de små kreative virksomheder har lettere ved at overleve og udvikle sig, når de er en del af noget større. En satsning på udviklingen af Solbakken som hjemsted for en kreativ klynge i Vordingborg by i stil med kunstnermiljøerne på Møn og Bogø vil understøtte kommunens samlede brand. I helhedsplanen for Vordingborg by er der i en ydre ring udlagt arealer til uddannelse, kultur og fritid. De foreliggende undersøgelser af behov og ønsker indenfor kultur og idræt handler om en meget varieret vifte af anvendelser. Det stiller krav om at planlægge med multifunktionalitet, overlap mellem funktioner og fælles udnyttelse af arealer, faciliteter og målgrupper/kunder. De forskellige byfunktioner skal drage fordel af hinandens styrker og forskelligheder. Forskellighederne kan skabe synergi og udnyttelse af synergieffekter sikrer, at aktiviteter, funktioner og nybyggeri understøtter hinanden og bidrager til et attraktivt bymiljø med et aktivt og levende byliv. Ifølge en analyse af idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter som Vordingborg kommune fik udarbejdet i 2012 er behovet for tidssvarende faciliteter størst i Vordingborg by. I Stege og Præstø er faciliteterne på plads, eller er lige ved at være på plads. Analysen peger derudover på et behov for modernisering af kommunens faciliteter til nye idrætsgrene og til mange af de eksisterende mindre idrætsgrenes krav og behov. Der peges på behov for lokaler, hvor idrætsudøverne kan komme 24/7. Endelig bliver der peget på behov for flere mindre lokaler, der kan bruges til forskellige aktiviteter og formål under samlebetegnelsen den selvor- 7

8 ganiserede idræt, som viser den største vækst i disse år. Behovet for fornyelse inkluderer på længere sigt badminton og tennis, idet Vordingborghallen har en begrænset levetid. På kultursiden er det især teater- og musikmiljøet der peger på fælles muligheder. Konkret blev Vordingborg Kommunes egnsteater for et år siden flyttet fra deres eksisterende lokaler i Vordingborg by til midlertidige lokaler, indtil en løsning nær teatersalen i Vordingborg by kunne etableres. Derudover rummer kommunen flere professionelle teatergrupper og en del selvstændige erhvervsdrivende indenfor musik, teater, lys og lyd. Disse virksomheder ville kunne danne grundstammen i udviklingen af et fælles kreativt miljø. 3. Sammenfatning af brugernes ideer Det må hedde noget andet, Solbakken minder for meget om et plejehjem fra deltager i rundvisningen. Al erfaring viser, at inddragelse af brugerne giver bedre resultater, bedre funktionalitet og et engagement, der kan drive den ønskede udvikling frem. De der skal bruge byen eller byområdet skal inddrages i arbejdet med at udvikle og konkretisere de rammer der sættes i planlægningen. Et vigtigt fundament for udvikling af et område som Solbakken er ejerskab og engagement, hvilket har bedst vilkår når brugernes behov og ideer reelt er tænkt med fra starten. Derved får man skabt den fortælling, der kan tiltrække nye aktører til at skabe en aktiv og levende by. På baggrund af invitation af en bred vifte af repræsentanter for erhverv og kulturelle og folkeoplysende foreninger har forskellige aktører kommet med input til, hvad fremtiden på Solbakke-området kunne indeholde. Der har været afholdt rundvisning på området, hvor ca. 70 deltagere fra foreninger og erhverv deltog. Godt 50 personer har deltaget i en workshop og har efterfølgende præsenterede deres ideer på et offentligt møde. Endelig har en række organisationer, foreninger, virksomheder og enkelt personer indsendt forslag til administrationen. Den fulde ordlyd af oplæg, ideer og forskelligt inspirationsmateriale fra andre tilsvarende byudviklingsprojekter i ind og udland kan ses og læses på Brugernes ideer er samlet under tre hovedtemaer samt et fjerde tværgående tema. Det tværgående tema er døbt Midlertidighed, som en samlet overskrift for de aktiviteter, der med mindre investeringer ville kunne starte her og nu. De tre hovedtemaer er Idræt/bevægelse, Kultur og Erhverv. Brugerne havde meget få ideer til boliger, idet man generelt udtrykte bekymring for, at kommende boligejere ville opleve støjgener ved at være nabo til et aktivt og til tider støjende kultur og idrætsområde. 3.1 Midlertidighed. Når Solbakke-området om et øjeblik er tomt undtagen hal 1, hal 4 og de to kolde haller ser man fra alle brugeres side muligheder for at få stedet til at leve. Erfaringer fra lignende byudviklingsprojekter har været, at jo hurtigere man får igangsat midlertidig brug af et område, jo bedre bliver fundamentet for at skabe ejerskab og finansiering for fremtidige projekter. Brugernes nøgleord var dynamik, området skal kunne forandres. Hvis midlertidigheden varer 1-3 år, vil der undervejs opstå nye ideer, noget forsvinder og andre brugere kommer til. Derved kan de midlertidige aktiviteter i sig selv være med til at udvikle området. Udearealerne kunne etableres som et grønt område med 8

9 lys og farver og Hal 1 kunne indrettes med dynamiske rum, der kan tilpasses i størrelsen. Der var forslag om foranderlige rum i form af containerby til øvelokaler, til værksteder eller til overnatning. Andre brugere ser, at hal 1 gøres til teaterby som fast bopæl for de professionelle teatre og for de første kreative virksomheder samt til events for hele det sydsjællandske område. Det store lokale i hal 1 peger man på i den midlertidige periode kan anvendes af idræt/bevægelse og events suppleret med anvendelse af koldhallerne og udearealer. Nogle brugere har peget på, at de i løbet af et halvt år kan få nye arrangementer igangsat, og man kunne se, at der kunne skabes større events som ville passe godt til de mere rå rammer. Brugerne er enige om, at de midlertidige anvendelser kræver, at der blev en enkel og entydig forvaltning af hele området, samt at der bliver lavet de nødvendige tiltag for at sikre sikkerhed, godkendelse til brug for de midlertidige aktiviteter samt de nødvendige minimums tilpasninger af bygningerne. Brugerne peger på, at der i midlertidigheds perioden skal være mulighed for alle grupper, og at der skal skabes gennemsigtighed i hvem der kan booke hvad hvornår. 3.2 Idræt/bevægelse Brugerne indenfor idræt og bevægelse fokuserer på, at der skal være fællesfaciliteter, som alle brugere kan benytte. Der skal være plads til alle typer af brugere, og man anbefaler, at ressourcerne bruges på funktionalitet frem for arkitektur. Man ser fordelene ved samling af sportsgrene med samme typer af aktiviteter og samme funktionskrav til lokaler. Og man ønsker, at der skal være aktiviteter i området hele året hver dag. Der opleves en stor interesse fra de små og de nye idrætsgrene. Her er tale om aktiviteter indenfor forskellige former for selvorganiserede og løst koblede idræts- og bevægelsesaktiviteter. De eksempler som er blevet fremhævet er bl.a.: cross fit, motionsoaser, streetboard, parkour, skateboard, rulleskøjter, streetbasket, rullehockey, floorball, boksetræning, fægtning, kampsport, quinball, ballebold, løbetræning, styrketræning, ultimate, mm. Brugerne peger på både udearealer og koldhaller som aktiver. Der kan skabes muligheder for nye udendørs motionsformer på udearealerne og koldhaller kan være et middel til at forlænge sæsonen og til brug for f.eks. loppemarkeder, når der skal rejses penge til idrætten. Koldhaller vil også kunne indgå i ad hoc aktiviteter, events og festivaler. Brugerne udtrykte bekymring for, at de aktiviteter som de skal stå for, vil skabe støjgener for områdets nye boliger i forbindelse med stævner og i forbindelse med brug af udearealerne. Brugerne peger på, at man i stedet for traditionelle boliger kunne arbejde sig frem mod overnatningsmuligheder/ hostels især i forbindelse med idrætsstævner. Og endelig peger brugerne på behovet for kantine- og eller cafefaciliteter og ordentlige omklædningsforhold. 3.3 Kultur De kulturelle brugere peger på skabelse af et miljø hvor teaterfolk, musikere og udøvende kunstnere via fælles rammer kunne skabe nye synergier. Vordingborg rummer syv professionelle teatergrupper, der alle 9

10 kan se en fordel i et fælles sted, hvor man gensidigt kan inspirere og hjælpe hinanden. Brugerne peger på muligheden for et domicil for teatergrupper ville kunne rumme relaterede erhverv, kulturelle foreninger, øvelokaler til både musik og teater, atelier for udøvende kunstnere, værksteder mv. Skabelsen af et teatermiljø som kan blive en magnet for andre kulturelle aktører. Brugerne peger på behovet for øvelokaler til scenekunst og musik samt små scener, der kan supplere den store teatersal på Vordingborg Uddannelsescenter. Området vil også kunne huse midlertidige aktiviteter som workshops, besøg fra skolerne, messer, festivals, filmcamps, udstillinger og lignende. Brugerne peger på behovet for midlertidige boliger til gæstekunsterne, deltagere i workshops mv., hvorfor idrætsbrugernes ideer om hostels får opbakning. De syv professionelle teatre peger i et fælles udspil under arbejdstitlen teaterbyen på, at man kunne skabe en fælles vision for Vordingborg by som oplevelsescenter. Man peger endvidere på, at teaterbyen til dels vil kunne realiseres allerede i den midlertidige brug af Solbakke-området. Brugerne peger på, at en del visionen om et oplevelsescenter, en teaterby handler om at skabe en arkitektonisk seværdighed, som markerer indkørslen til Vordingborg by. 3.4 Erhverv De potentielle brugere og repræsentanter for erhvervslivet peger på tre tendenser i forhold til udvikling af erhverv, nemlig miljø for kreativt iværksætteri og netværk mellem de kreative virksomheder, muligheder for erhverv indenfor sundhed, fysioterapi, massage, well-ness sportsbutik samt mulighed for messer og udstillinger. Der peges på, at området kan rumme messer/udstillinger, og samarbejdet med idræts- og kulturinstitutioner kan give andre afsætningsmuligheder. Specielt de kreative erhverv kan se muligheder i at skabe sammenhæng til områdets øvrige brugere. Det vil kunne skabe afsat for ny erhvervsudvikling. Virksomheder indenfor de kreative erhverv (f.eks. lys, lyd, grafiske virksomheder, it, spiludvikling og reklamevirksomheder) peger på fordelene ved et netværk mellem virksomheder og foreninger/kulturinstitutioner og på de muligheder for udvikling der kan skabes ved, at Vordingborg kan markedsføres som en kreativ by. Der er også kommet enkelte tilkendegivelser fra såkaldte sundhedserhverv om interesse for at være en del af et sundhedsmiljø. Det forudsætter dog en sikkerhed for at kunne lokaliseres sammen med idrætsbyggeri af et vist format. Endelig har Erhvervsforeningen tilkendegivet interesse i, at området kan være interessant i form af muligheden for afholdelse af erhvervsmesser og ved at fungere som udstillingsvindue for kommunens virksomheder. Ligesom brugerne på kultur og idrætsområderne er mødestedet på tværs af aktiviteter et aktiv cafeen er rammen om det uforpligtigende møde, og som fælles facilitet for virksomhedernes møde med kunder i andre omgivelser. 4. Visionen om et oplevelsescenter kan realiseres på Solbakken Med afsæt i byudviklingsprojektets ønske om at skabe en udvikling af kultur- og idrætsfaciliteter samt medtænke forslag til arealer for boliger og erhverv under hensyntagen til helhedsplanen for Vordingborgs 10

11 intentioner tegner der sig efter dialogen med brugerne konturerne af nogle meget interessante udviklingsspor, som peger på et Oplevelsescenter, som kan blive en del af udviklingen af Vordingborg By som et oplevelsescenter for hele kommunen og det sydsjællandske område samtidig med etablering af Vordingborg bys lokale idræts- og kulturområde. Et sådant projekt ville matche de besluttede intentioner om kultur/idræt, boliger og erhverv. Det regionale islæt i oplevelsescenteret giver mulighed for at brande Vordingborg by på en ny måde, f.eks. via et miks af professionelle teatre, kreative erhvervsvirksomheder, boliger med særkende og rammer for nye og kendte idræts- og bevægelsesformer. Det lokale islæt i oplevelsescenterets faciliteter til den lokale idræts- og kulturliv vil tilfredsstille de nære behov for Vordingborg bys borgere. 4.1 Regionalt og lokalt oplevelsescenter Kommuneplanen sætter retning for, at Vordingborg by udvikles som kommunens uddannelsesby, forsknings- og vidensby og som regionalt oplevelsescenter. Udvikling af det lokale kultur- og idrætsområde kan bidrage til at styrke kommunens profil som et godt sted at bo, leve og arbejde i. Via udnyttelsen af to eksisterende styrkepositioner kan Vordingborg Kommune skabe fundamentet for et regionalt oplevelsescenter. De to styrkepositioner er syv professionelle teatre med anerkendelse i ind- og udland og en høj andel af små mikrovirksomheder indenfor kunstnerisk skaben, scenekunst, it, foto, film og tv-produktion. De to styrkepositioner vil sammen med Danmarks Borgcenter understøtte skabelsen af et regionalt oplevelsescentrum. Når der sammen med det regionale skabes et lokalt kultur- og idrætsområde vil der opstå, nogle synergier som kan bidrage til attraktivt idræts- og kulturmiljø for kommunens borgere. Samtidig vil dette miks være et utroligt stærkt afsæt for projektets andre delelementer og f.eks. også understøtte den ønskede erhvervsmæssige udvikling, da der vil blive skabt synlighed omkring projektets erhvervsvirksomheder og dermed potentielt salg. Når der lanceres events eller konkrete teaterforestillinger på Solbakken eller begivenheder på Danmarks Borgcenter, vil de to oplevelsescentre i samme by tilsammen kunne tiltrække gæster fra hele kommunen, regionalt og nationalt. Områdets udvikling skal kunne skabe rum for de nye idrætsformer, eksperimentel kunst og teater samt de små erhvervsvirksomheder, der kan profitere af de fysiske udfoldelser og de kreative miljøer. Arealet disponeres så det eneste der lægges fast er boligdelen, mens erhverv, idræt og kultur frem mod målet udgør en fællesmængde. (jf. kortskitse A). I den eksisterende store hal på ca kvm gives mulighed for arrangementer som koncerter, teater, messer og udstillinger og giver nye rammer og et andet koncept for Vordingborgs kulturelle aktivi- 11

12 teter i bred forstand. Hallen kan have særligt fokus på teater, musik, udstillinger eller særligt fokus på idræt, bevægelse og erhverv. Afhængig af om hovedfokus lægges på kultur eller idræt i en genskabt hal 1 vil der skulle skabes rammer for de øvrige aktiviteter i nye eller gamle bygninger. Den eksisterende hal 4 som er en ældre industrihal vil kræve en mere omfattende istandsættelse inden brug. Udviklingen af det samlede område vil skulle afgøre om hal 4 har de fornødne kvaliteter til at kunne indgå i fremtidens oplevelsescenter. Omvendt vil netop hal 4 rødder kunne kobles med nytænkende planlægning og markant arkitektur, som udnytter stedets historie (Panther Plast) frem mod skabelse af det nye. De professionelle teatre vil sammen kunne danne grundstammen i skabelsen af teaterbyen med arbejdspladser, øvelokaler, workshops, events mv.. De kommende brugergrupper vil omfatte andre kulturelle udøvere og erhverv, som kan profitere af at etablere sig i et kreativt miljø, og tilsammen vil det medvirke til at skabe en kunstnerisk puls og nerve, hvor der sker noget både dag og aften. Der skabes en god forbindelse til Vordingborg Teater, hvor Solbakken kan agere som vært for arrangementer før og efter teaterforestillinger eller som alternativ scene med plads til mennesker. Idræts- og bevægelsesaktiviteterne koncentrer sig om at skabe rammer for nogle nyere idrætsgrene og til den selvorganiserede idræt, parkour, klatrevægge, street-basket o lign. Der etableres enten en ny fleksibel hal eller man anvender de eksisterende haller. Hallen vil skulle have fokus på de mere individuelle sportsgrene frem for f.eks. håndbold, idet Vordingborg by allerede har gode rammer til disse sportsgrene på Vordingborg Uddannelsescenter. I den kommende planlægning skal der ligeledes tages stilling til om vandaktiviteter skal være en del af det regionale oplevelsescentrum. Med lokaler til forskellige værksteder, mødesteder og evt. aktiviteter som klatring, skaterbane og parkour kan Vordingborgs unge blive opprioriteret. Generelt vil en tæt forbindelse til hele uddannelsesmiljøet blive en styrke for Solbakke-området. En kommende erhvervsudvikling vil potentielt også kunne indeholde placering af uddannelsesaktiviteter på Solbakke-området. Solbakken er det første møde for bilister der ankommer til byen fra Københavnsvej. Der skal fokuseres på en stærk visuel profil, så området har en appellerende virkning på forbipasserende som kan komme forbi og få stillet sin nysgerrighed. Kultur og kunst skal præge byrummet, med fx lysinstallationer på bygningernes vægge, vægmalerier, væksthaver som gavludsmykning, skulptur udstilling o lign. Udvikling af området skal ses som et strategisk byudviklingsprojekt og forudsætter etablering af en stærk organisation, ligesom der skal rejses kapital på 2 til 4 gange det beløb, som kommunen har afsat til udvikling af kultur og idrætsfaciliteter i Vordingborg by. Der skal derfor sikres udarbejdelse af et stærkt forretningskoncept, der kan danne grundlag for et arbejde med at finde velegnede investorer som fonde og investorer. Det vurderes, at en udvikling af et regionalt og lokalt oplevelsescenter som skitseret vil være interessant for flere fonde med et almennyttigt sigte. Centralt i udviklingen er, at frem mod realisering af det nye oplevelsescentrum skal midlertidige aktiviteter præge området og sikre, at der er en konstant nyhedsværdi og en grund til at besøge arealet for både borgere og turister. Vordingborg vil kunne få regional og national appel ved fx at tilbyde teaterforestillinger eller være vært ved store koncerter og arrangementer. De midlertidige aktiviteter skal være med til at markedsføre området overfor både lokale interesser og overfor nye investorer i området. Tiltrækning af inve- 12

13 storer skal medvirke til at området udvikles, og vil på sigt også kunne rumme de mere lokale kultur og idrætsforeninger. I forbindelse med det videre arbejde med at konkretisere tankerne bag udviklingen af Solbakke-området er der en række mere generelle forhold, der skal tage stilling til i det fremadrettede arbejde. Det drejer sig om, hvilke boliger, der vil matche bedst de aktiviteter, der i øvrigt indtænkes i området. Fra andre lignende projekter ved man, at kobles privatboliger med mere støjende aktiviteter i et område skal der tages højde for det allerede i den tidlige planlægningsproces. Hvis boligerne f.eks. opføres som midlertidige overnatninger, hostels eller lignende vil sameksistensen normalt være enklere. Det drejer sig endvidere om, at mulighederne og udfordringerne i den midlertidige anvendelse. Nye anvendelser, herunder også midlertidige anvendelser, af eksisterende bygninger og byrum kan bidrage til at skabe opmærksomhed også hos investorer, involvere lokale aktører og placere området på borgernes mentale bykort. Udlejning til midlertidige anvendelser, hvor en bygning tages i brug uden at den forandres væsentligt, kan kickstarte en proces, teste nye anvendelsesmuligheder og samtidig sikre bygningsbestanden, således at beslutninger kan justeres over en længere tidsperiode. Men midlertidigheden kan også give udfordringer med at finde lejere til kortere udlejningsperioder, og skuffede forventninger hos de midlertidige brugere når midlertidigheden stopper. Midlertidigheden kan kræve, at succesrige aktiviteter som viser sig bæredygtige, eksempelvis en populær udstilling eller en skaterbane, bliver lukket og risikeres erstattet af en mindre populær aktivitet. Endvidere skal der skabes forbindelser til bymidten, området med skoler og uddannelsesinstitutioner og de øvrige idrætsområder i nærområdet. Endelig skal der skabes robuste rammer for den blanding af funktioner, som der lægges op til. Hvis området skal være attraktivt 24/7 /365, så vil det kræve nogle funktioner, som bidrager til synenergien, f.eks. mødesteder, cafe, spændende udearealer mv. 5. Organisering af det videre arbejde Processen frem mod en realisering af området vil kræve, at der i de kommende måneder igangsættes et intensivt udviklingsarbejde med involvering af brugere, investorer, yderligere afsøgning af erfaringer fra andre projekter mv. Der skal skabes en organisering omkring den midlertidige anvendelse. Uanset længden vil der skulle etableres en daglig ledelse, som sikrer sammenhæng, kan træffe de nødvendige beslutninger og sikre en effektiv drift. Det må forventes, at perioden for midlertidig anvendelse vil vare i mindst 2-4 år, hvilket betyder, at den daglige ledelse ville blive tillagt en del faste opgaver og kompetencer. Den daglige drift, hvor der skal samarbejdes og kommunikeres på tværs af vidt forskellige udgangspunkter skal koordineres systematisk via f.eks. et husråd under den daglige ledelse. En kultur der bygger på samarbejde, fleksibilitet og åbenhed vil betyde, at projektets forskelligheder allerede i den midlertidige periode kan udnyttes til projektets og borgernes/de besøgendes fordel og via samarbejdsaftaler, husråd og en fælles organisations- og adfærdskultur udvikles og plejes. 13

14 Skabelsen af oplevelsescenter stiller krav om en tydelig og stærk organisation både i udviklingen af projektet og i den efterfølgende drift. På baggrund af erfaringer fra andre tilsvarende projekter kan opstilles en række anbefalinger 1. Organisationen skal samlet set fremstå som både fleksibel og handlekraftig, der er behov for en dynamisk udvikling, der dels er stærkt brugerdrevet, dels skal tage højde for den overordnede udviklingsplan. Organisationen skal udadtil fremstå som én institution/et projekt med mange tilbud og muligheder for at sikre et klart strategisk fokus og effektiv beslutningsdygtighed. Hvorvidt der skal skabes en selvstændig juridisk enhed, f.eks. en fond, en dobbelt fondskonstruktion eller lignende skal afklares i det indledende arbejde. Organiseringen skal optimere mulighederne for at tænke i forskellige og ikke mindst eksterne økonomier. Alle initiativer vil kræve investeringer af større eller mindre omfang, og driften efterfølgende skal sikres. Der er brug for at indgå samarbejder, der har en økonomisk og finansiel løftestangseffekt. Der skal fra start være klarhed omkring ansvar og kompetence, så daglige ledelse ikke bliver fastlåst, sikres handlefrihed indenfor givne rammer, og det ultimativt sikres, at beslutninger ikke falder ned mellem to stole. Organisationen skal i videst muligt omfang medvirke til at skabe sammenhæng og synergi samt modvirke suboptimeringer og silotænkning. Uanset om der etableres en egentlig selvstændig juridisk enhed eller ej, er det essentielt at sammensætte en stærk og kompetent bestyrelse/komite funderet i en bred ledelsesmæssig erfaring og med et bredt funderet netværk, der kan bruges til at udvikle og løbende styrke projektet. Eksempelvis kan en komite bestå af fx en markant kulturperson, en fremtrædende erhvervsperson, en idrætsperson med organisatoriske rødder i regional/national organisationer, en repræsentant fra Vordingborg Kommune på chefniveau og en kreativ iværksætter. Desuden vil større bidragsydere fra fonde eller andre investorer typisk indtage en eller flere pladser i bestyrelse/komiteen i etableringsfasen. Erfaringer fra lignende projekter peger på, at komiteen/bestyrelsen skal udpeges meget tidligt i arbejdet. 6. Udbud og driftsmodeller, herunder investering og finansiering Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde, med det mål at skabe overblik over forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. Vejledningen omhandler seks forskellige former for samarbejde: Klassisk udbud. Servicepartnerskab og partnering Offentlig-Privat A/S/Offentlig Privat Selskab (OPS) Samlet udbud 1 konsulentfirmaet Acore 14

15 Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) Offentlig-Privat Innovation (OPI) Generelt er der ikke én model som kan karakteriseres som den rigtige, da samarbejdsform altid bør vurderes i forhold til det konkrete projekt og kommunens parathed til at indgå i den aktuelle samarbejdsform. De forskellige modeller er beskrevet i bilag, notat om udbudsmodeller fra Økonomiafdelingen Forud for en endelig vurdering af projektets anlægs- og driftsøkonomi, må der foreligge en overordnet strategisk plan for Solbakken. Et væsentligt element i anlægsøkonomien er finansieringsmodellen. Der findes umiddelbart 4 modeller til finansiering af investeringsprojektet samt kombinationer heraf. Egenfinansiering, hvor opdragsgiver indskyder egne midler i projektet i dette tilfælde vil det i udgangspunktet være Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune har ved erhvervelse af areal og bygninger allerede foretaget en betydelig investering som skal indgå i projektet økonomiske udredninger sammen med de allerede afsatte investeringer i bl.a. nye idrætsfaciliteter m.m. Egenfinansiering vil derudover kun kunne ske i forbindelse med vedtagelse af nye budgetter for området. Ulemperne ved denne finansieringsform er bl.a. at 1) egne midler skal anvendes frem for andre, som måske kunne skaffes eksternt, 2) det giver en reduktion i projektets likviditet eller øger dens gældsbyrde. Fordelene er imidlertid en øget chance for at andre ønsker at indskyde midler i projektet. Det kan fastlægges som en helt afgørende præmis i forhold til at tiltrække ekstern kapital. Lånefinansiering, der medfører, at projektets ejer må låne ekstern kapital. Ulemperne er: 1) renteomkostninger, 2) at lånte midler skal anvendes frem for egenfinansiering eller andre investorer/bevillingsgivere. Fordelene er, at der opnås en mere fleksibel likviditet hos projektejeren. Lånefinansiering er ikke pt. muligt for kommunen, medmindre vi i 2015, kan få andel i en ministeriel lånepulje. Fondsfinansiering i form af tilskud er en attraktiv form for finansiering, der oftest bidrager til kapitaltilførsel uden krav om tilbagebetaling o.l. I nogle ordninger gælder det, at specifikke, supplerende formål skal opfyldes, eller aktiviteter skal gennemføres for, at støtten kan opnås. Fondsfinansiering stiller ofte krav om, at projektet skal være nytænkende, skabe noget unik eller lignende, hvilke vil gøre det vanskeligt f.eks. at opnå støtte til et lokalt kultur- og idrætsområde, hvis ikke der er noget helt særligt ved dette område. 15

16 Privat finansiering, hvor fx en større virksomhed investerer i projektet mod at opnå en rettighed eller lignende (fx brugsrettighed over bygning/lokale). Fordelene ved denne kapitaltilførsel kan være 1) delt risiko, 2) eventuel langsigtet strategisk partner. Ulemperne er tilsvarende: 1) afhængighed og 2) afgivelse af kontrol. Afhængig af hvordan privatfinansiering konkret finder sted, er det muligt at kommunen skal deponere penge (hvilket igen forudsætter nye budgetvedtagelser). Den finansieringsmodel, som forventes at være en realistisk og bæredygtig model for projektet, består i en kombination af fondsfinansiering og egenfinansiering. Fondsfinansieringen vil dels kunne komme fra private fonde, dels fra offentlige fonde. Egenfinansieringen har Vordingborg Kommune som anført tidligere allerede sikret helt eller delvist, og det anbefales entydigt, at planlagte investeringer cementeres i forhold til projektet snarest muligt, da det vil være en afgørende katalysator for projektets samlede finansiering. Ovenstående skøn baserer sig på, at de fleste fonde foretrækker at støtte projekter, der allerede nyder støtte hos andre bidragsydere eller som oftest at projektets ejer selvfinansierer en vis del af projektet. Der bør laves en omfattende forretningsmæssig bæredygtighedsvurdering, der giver projektet og potentielle investorer og donatorer et beslutningsgrundlag for en succesfuld etablering og udvikling af projektet, samt konkrete planer for implementeringen heraf. Analyse- og udviklingsarbejdet bør bl.a. omfatte: Vurdering af markeds-/kunde-/brugergrundlaget for projektet Konkurrentvurdering af lignende tilbud i regionen Vurdering af konceptets omsætnings- og indtjeningspotentialer Vurdering af organisationsform og organisationens kompetencer i forhold til det valgte koncept Vurdering af konceptets samspil med lokalsamfundet Vurdering af konceptets samspil med regionale og kommunale strategier og prioriteter Vurdering af risici Vurdering af finansiering af det samlede projekt Udarbejdelse af strategi-/forretningsplan Udarbejdelse af investerings-, driftsbudget og finansieringsplan Driftsøkonomi, når projektet er realiseret En økonomisk bæredygtig drift af Solbakkens organisation vil kræve, at denne ikke i væsentligt omfang eller i det hele taget er belastet af anlægsøkonomien i form af renteudgifter og afdrag på optagede lån. Et fuldt finansieret anlæg uden driftsøkonomiske konsekvenser, skaber et sundt fundament for Solbakkens organisation og stedets udvikling. Indtægtsgrundlaget for Solbakken vil sandsynligvis bestå i lejeindtægter fra udlejning af haller og arealer til foreninger, erhvervslejemål i form af café, kontorer og værksteder samt fx udlejning af event-, møde-, konference- og værkstedsfaciliteter på dagsbasis. Projektets realisering forventes ud over sikring af anlægsøkonomien at ville afhænge af Vordingborg Kommunes forpligtelse til at støtte projektet gennem fx ankerleje på vegne af kommunale institutioner og/eller 16

17 driftstilskud samt at der kan opnås bred opbakning blandt idrætsforeninger, kulturinstitutioner og til dels at få etablerede erhvervsvirksomheder til at placere sine aktiviteter på Solbakken og blive lejere og brugere. Nogle lejemål, herunder ankerlejemålet, indgås som langtidskontrakter på års varighed, og prissætningen sker med udgangspunkt i den lokale markedsleje. De primære lejere under disse vilkår er Vordingborg kommune, store foreninger og eventuelt etablerede virksomheder. Erfaringsmæssigt kan et sted som Solbakken bidrage til udvikling af mikro-virksomheder, som tilfører stedet og brugere stor værdi, men betalingsvilligheden/-muligheden i forhold til husleje er typisk meget begrænset i hvert fald i en opstartsperiode. Derfor vil der for de mindre lejere, herunder de kreative erhverv, kunstnere og iværksættere være tale om korttidskontrakter på fx dags- og månedsbasis, og kontrakter med længere varighed indbefatter en trappeleje, der muliggør lejernes tilstedeværelse så tidligt som muligt, men til en relativ lav husleje. Inden egentlig projektstart anbefales det, at % af bygningerne/bygningsmassen er udlejet, og at de vigtigste funktioner er på plads fra start, herunder ankerlejer (Vordingborg Kommune), lejeaftaler med større foreninger og etablerede virksomheder, iværksætterhus/erhvervsudviklingskontor og café. Alternativt vil realiseringsprojektet blive opdelt i faser med en midlertidig anvendelse af bygninger og arealer, dog under hensyntagen til at projektet ikke mister momentum, og dermed taber på forhånd. I den løbende drift skal der i budgettet afsættes midler til udviklingsinitiativer, da organisationen udover en basal sekretariats- og administratorrolle primært skal udvikle stedet og dermed igangsætte tiltag, der fremmer flere aktiviteter, skaber mere synergi mellem aktører og tiltrækker flere brugere til stedet, m.v. Det kan sluttelig bemærkes, at det fra en række nationale projekter Kødbyen i København, Maltfabrikken i Ebeltoft, Nordkraft i Aalborg, Kulturværftet i Helsingør m.fl. er helt essentielt, at der skabes menneskelig trafik via placering af hvad der kan betegnes i overført betydning som trafikskabende aktiviteter. I Ebeltoft placeres et fremtidig bibliotek og museum som en del af Den ny Maltfabrik. Det samme er gjort i Helsingør, og pointen kan overføres til Solbakken, hvor placering af breddeidræt vurderes til at være essentiel i forhold til på sigt at sikre fremtidig driftsmæssig succes. 17

18 7. Bilagsliste: Bilag 1, Planforhold, se næste side Bilag 2, Notat om offentlig-privat samarbejde udarbejdet af Økonomiafdelingen, Vordingborg Kommune Bilag 3, Notat fra konsulentfirmaet bygningsarv.dk om genanvendelse af industriarven, Bilag 4, Vision og udvikling af et konkret projekt, den ny maltfabrik i Æbeltoft. 18

19 Bilag 1 Planforhold Området har et areal på ca m2, heraf er ca udlagt til boliger (areal med koldhaller i den sydlige del af området). Der kan bygges i alt m2, samt m2 i området udlagt alene til boliger Område O17.10 Anvendelse: Max. bebyggelsesprocent 40 % Max. antal etager 2½ Max. højde (m) Zonestatus Offentligt område I forbindelse med nærmere planlægning af området til kultur og idrætsfaciliteter, kan der planlægges for erhverv og boliger. 12 m Byzone Område B Anvendelse Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod opsætning af vindmøller. Max. bebyggelsesprocent Åben lav 30 %, Tæt lav 40 % Max. antal etager Åben lav 1½, Tæt lav 2 Max. højde (m) Zonestatus 8,5 m Byzone 19

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Eventstrategi. for Furesø Kommune Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag

Læs mere

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem

Læs mere

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle

Læs mere

1 of 7. Den ny Maltfabrik. Samarbejdsaftale mellem Den erhvervsdrivende fond Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune

1 of 7. Den ny Maltfabrik. Samarbejdsaftale mellem Den erhvervsdrivende fond Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune 1 of 7 Den ny Maltfabrik Samarbejdsaftale mellem Den erhvervsdrivende fond Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune 2 of 7 Den ny Maltfabrik Samarbejdsaftale - Fase 1 Mellem Den erhvervsdrivende fond Den

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og

Læs mere

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen for B2019 Serviceområde 08 Drift og Service (Rengøringsenheden) Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen Håndtering af personer på kanten af arbejdsmarkedet som en del af kernedriften i Drift og Service. Dette

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej

RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej INITIATIVGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF RY Ry Øst Forslag til ændret proces

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

KULTURPOLITIK (UDKAST)

KULTURPOLITIK (UDKAST) KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst

Læs mere

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Med afsæt i Byrådets beslutning om at arbejde målrettet på en samlet udvikling af Ebeltoft

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til

Læs mere

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi 2019-2022 Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017

Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017 Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017 Serviceområde 15 Kultur Brugerdrevet og flexibel kulturforvaltning Udfordring Den måde, der uddeles kulturstøtte på, skal være mere brugerdefineret, brugerdreven,

Læs mere

Udvalgspolitik Kulturudvalget

Udvalgspolitik Kulturudvalget Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune Resultat af borgerworkshop 24.08.2015 Borgerworkshop d. 24. aug. 2015 Den 24. August afholdt Aabenraa Kommune en åben workshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med

Læs mere

Byforum Vordingborg De Røde Løbere. Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17

Byforum Vordingborg De Røde Løbere. Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17 Byforum Vordingborg De Røde Løbere Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17 1 Indledning Som en del af forsøgsprojektet Områdefornyelsen De Røde Løbere 2016 2018, er der arbejdet med etableringen

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter. Notat Sag nr. 09/43815 Vedr. Sammenfatning af Scenarier for anlæg og drift af Svendborg Ny Idrætscenter med baggrund i Kultur og PLanlægningsudvalgets møder i januar og februar 2010. Udvalget for Kultur

Læs mere

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen

Læs mere