Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring."

Transkript

1 NOTAT NR Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal vurderes. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FINN K. UDESEN OG TAGE OSTERSEN UDGIVET: 3. MAJ 2010 Fagområde: Produktionsøkonomi og Svineproduktionsoekonomi Sammendrag BEMÆRK Denne udgave er en revideret udgave af notatet af den 15. april 2010 Svineproducenter, rådgivere, kreditinstitutter og banker har brug for at kunne vurdere en virksomhed, f.eks. en svinebedrifts evne til at skabe indtjening og generere overskud i virksomheden. Et af de elementer der kan indgå i en sådan vurdering er at benchmarke virksomheden på relevante nøgletal, der karakteriserer forskellige egenskaber ved virksomheden. I denne analyse er der især fokuseret på nøgletal, der karakterisere virksomhedens evne til at skabe indtjening, samt evnen til at styre kapacitets- og kapitalomkostningerne og dermed overskud på bundlinien. Efter en vurdering af hvilke nøgletal der bedst karakteriserer ovennævnte egenskaber, blev der udvalgt tre: - dækningsgrad - overskudsgrad - afkastningsgrad. Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. Dækningsgraden udtrykker hvor stor en andel af omsætningen, der resterer til dækning af kapacitetsomkostninger, kapitalomkostninger samt overskud. En høj dækningsgrad giver dermed en god likviditet i den daglige drift, og udtrykker driftslederens evne til at sikre en høj produktionseffektivitet og gode priser ved køb og salg. En høj dækningsgrad sammenlignet med andre bedrifter er et godt udtryk for bedriftens evne til SIDE 1

2 at skabe rentabilitet i nye projekter, men der skal også være styr på kapacitets- og kapitalomkostningerne. Overskudsgraden udtrykker producentens evne til at skabe overskud af omsætningen. Overskudsgrad viser indtjeningen af den primære drift pr. omsat krone. Overskudsgraden udtrykker dermed lederens evne til at styre kapacitetslomkostningerne, og dermed evnen til at skabe overskud på bundlinjen. Benchmarking af regnskaber er kun relevant hvis de har samme regnskabsperiode. Indtjeningsniveauet kan være stærkt svingende år for år på grund af prisudsving på svinekød, korn, foder og kapital. Resultat efter finansiering i sig selv er derfor ikke tilstrækkeligt til at vurdere en svinebedrifts indtjeningsevne, den kan bedst vurderes ved at sammenligne med andre tilsvarende bedrifters indtjeningsevne. Udsvingene betyder også, at der ikke kan fastsættes generelle niveauer for hvornår et nøgletal er godt eller skidt, idet de jo varierer endog meget år for år. Nøgletallene kan alene sammenlignes inden for samme år og for bedrifter, der har samme form for produktion og dermed forretningsgrundlag. Når ledelsen for en svinebedrift ønsker at udvikle bedriften kræver det normalt kapital, som virksomheden skal låne en større eller mindre del af. Det er derfor nødvendigt at kunne overbevise kreditinstitutter og banker om at forretningsgrundlaget er i orden og at projektet kan blive rentabelt. Det er ikke nogen kunst at fremstille et projekt som værende rentabelt, men er det nok til at overbevise kreditinstituttet og banken? Hvis svineproducenten gennem benchmark af relevante nøgletal kan vise gode stabile resultater, der f.eks. ligger i den bedste halvdel, vil det formentlig styrke mulighederne for at få de nødvendige lån. På baggrund af analysen vurderes det at dækningsgraden og overskudsgraden er de to nøgletal, der er bedst egnet til at benchmarke regnskaberne ud fra, så den enkelte svineproducent og hans rådgiver, eller andre med interesser i bedriften, får det bedst mulige beslutningsgrundlag at vurdere bedriftens evne til at kunne indfri fremtidige økonomiske forpligtigelser. Svinebedrifter med en høj dækningsgrad sammenlignet med andre svinebedrifter, har et solidt grundlag for at skabe en høj overskudsgrad. Hvis overskudsgraden ikke er tilsvarende høj, kan det skyldes at gælden er forholdsvis høj, eller at der ikke er så godt styr på kapacitetsomkostningerne. I den sammenhæng kunne det være relevant med et nøgletal til vurdering af kapacitetsomkostningerne. For at kunne benchmarke kapacitetsomkostningerne kræver det at ejerfamiliens egen indsats værdisættes og indgår i lønomkostningerne. Der kan også være foretaget investeringer, der medfører en høj dækningsgrad på bekostning af overskudgraden. Et eksempel kunne være hjemmeblandet foder der øger dækningsgraden, men også øger kapacitets- og kapitalomkostningerne samt arbejdsforbruget. Analysen af nøgletallene er foretaget på basis af data fra Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Analyserne viste, at nøgletallene overskudsgrad og dækningsgrad er de to bedste nøgletal til at vurdere indtjeningsevne og evnen til at skabe overskud i virksomheden. I overskudsgraden er ejerens egen aflønning fratrukket Resultat af primærdrift tillagt EU støtten. Kun ved at inddrage aflønning af al arbejdskraft er det muligt at benchmarke bedrifter af forskellig størrelse. Ejeraflønning bør være rimelig, standardiseret og sat i forhold til indsatsen, vurderet ud fra antal timer eller procent af et årsværk, hvis ejer, eller ejerne, ikke bruger al sin tid på bedriften. Afkastningsgraden indgik også i analysen, og er et godt udtryk for bedriftens evne til at forrente aktiverne. Dermed ses der bort fra de faktiske betalte renter og kursreguleringer. Benchmarking på afkastningsgraden er afhængig af en ensartet vurdering af aktivernes værdi. I praksis må det anses for en meget vanskelig opgave, og validiteten af afkastningsgraden på hele bedriftens aktivmasse er derfor tvivlsom, i de regnskaber der er analyseret på. Der er nu oprettet anlægskartoteker og det forventes at aktiverne fremover er vurderet på et mere ensartet grundlag. En analyse på basis af regnskaber fra 2008, opdelt på driftsgrene, samt rangeret efter overskudsgrad, viste at SIDE 2

3 ingen driftsgren har præsteret et positivt driftsresultat, når ejeraflønning inkluderes. Overskudsgraden varierer mellem driftsgrenene fra -32,7 kr. til -44,2 kr. pr. 100 kr. i bruttoudbytte, hvor produktion af 7 kg grise er ringest og integreret produktion samt slagtesvineproduktion er bedst. Der er tendens til at større bedrifter, målt på dyreenheder, har højere overskudsgrader end mindre bedrifter. Baggrund Svineproducenter, rådgivere, kreditinstitutter har brug for at kunne vurdere en svinebedrifts indtjeningsevne og finansielle styrke. De stærkt fluktuerende priser på svinekød, korn, foder og kapital medfører tilsvarende fluktuerende driftsresultater. Resultat efter finansiering i sig selv er derfor ikke tilstrækkeligt til at vurdere en svinebedrifts indtjeningsevne, den kan bedst vurderes ved at sammenligne med andre tilsvarende bedrifters indtjeningsevne. Formålet med analysen er at vurdere hvilke nøgletal, der er bedst egnet til at benchmarke svinebedrifters regnskaber ud fra. Dette kan være med til at styrke beslutningsgrundlaget for nye projekter, og dermed bane vejen for deres gennemførelse. Nøgletallene skal give den enkelte svineproducent, hans rådgiver eller andre med interesser i bedriften et godt beslutningsgrundlag for at vurdere bedriftens evne til at kunne løfte fremtidige økonomiske forpligtigelser. Materiale og Metode Datagrundlaget for denne analyse er regnskaber, som er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Der er kun medtaget producenter, som har mere end 50 DE i alt og mindre end 2 hektar jord pr. DE. Svineproducenterne blev derudover opdelt i syv grupper ud fra henholdsvis producerede 7 kg grise, producerede 30 kg grise samt producerede slagtesvin. Definition af bedriftstyper Når en svineproduktion skal sammenlignes med andre svineproduktioner, er det vigtigt at der sammenlignes med produktioner, der ligner hinanden. Der er derfor et behov for at gruppere svineproduktionerne. Det er oplagt at forskellige driftsgrene ikke kan sammenlignes. Men der skal også være rimelige ensartede forhold mellem husdyr og jord samt undersøges, om der er andre produktionsdyr på bedriften. I denne undersøgelse er besætninger med færre end 50 DE sorteret fra, da de ofte er atypiske. Tidligere analyser har vist at mængden af jord der drives, kun har mindre betydning for slutresultatet, så længe der drives under 2 hektar pr. dyreenhed [1]. Derimod må det forventes, at en stor produktion af eksempelvis mælk kan forskubbe resultatet. Derfor medtages kun producenter, hvor bruttoudbyttet fra svineproduktionen overstiger summen af bruttoudbyttet fra øvrige husdyr med faktor fire. Der er grundlæggende tre former for svineproduktion produktion af pattegrise, produktion af smågrise og produktion af slagtesvin. Derudover er der et væld af kombinationer af disse produktionsformer. For at undgå at have for mange grupper inddeles svineproducenterne i nogle få grupper som de fleste producenter kunne inddeles i. Tabel 1 giver et bud på hvordan opdelingen kan foretages, hvor producenter opdeles efter hvor mange 7 kg grise, 30 kg grise og slagtesvin der produceres. SIDE 3

4 Tabel 1. Definition af grupperne*) Gruppe Forklaring Andel Søer m. 7 kg produktion Der produceres 4 gange så mange pattegrise som både smågrise og slagtesvin 4,3 % Smågriseproduktioner (søer+30 kg) Slagtesvineproduktioner ( kg) Fuldt integrerede produktioner (søer kg) Fravænning til slagtning (7-100 kg) Producerede smågrise udgør minimum 75 % af de producerede pattegrise og der produceres mere end fire gange så mange smågrise som slagtesvin Der produceres mere end 4 gange så mange slagtesvin som både pattegrise og smågrise Minimum 75 % af de producerede pattegrise produceres til smågrise, ligesom minimum 75 % af de producerede smågrise produceres til slagtesvin Der produceres mere end 4 gange så mange smågrise som pattegrise. Minimum 75 % af smågrisene produceres til slagtesvin 23,4 % 28,2 % 17,2 % 6,3 % Fravænning til 30 kg Der produceres mere end 4 gange så mange smågrise som både pattegrise og slagtesvin 0,5 % Delvist integrerede Resten 20,0 % *)Udover disse definitioner er der krav om, at der minimum er 50 DE i alt og der maksimalt drives 2 hektar pr. DE, samt at bruttoudbyttet fra andre husdyr ikke overstiger 25 % af bruttoudbyttet fra svineproduktion. Det er ikke muligt at rapportere resultaterne for produktioner med grise fra fravænning til 30 kg, da der er for få. Figur 1 viser fordelingen mellem bedriftstyper i SIDE 4

5 Figur 1. Hyppigheden af de forskellige besætningstyper. Gælder for regnskaber fra 2008 Gennemgang og vurdering af nøgletal For at kunne gennemgå nøgletallene er det vigtigt at have regnskabets opbygning in mente. Tabel 2 angiver de vigtigste poster i en resultatopgørelse. SIDE 5

6 Tabel 2. Oversigt over resultatopgørelse Bruttoudbytte - Styk omkostninger Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger Resultat før renter - Kapitalomkostninger + Afkoblet EU-støtte Salg af slagtesvin, smågrise, planteprodukter mv. Foder, dyrlæge, udsæd, planteværn, gødning mv. Afskrivning, energi, løn til ansatte, mv. Renter, kursreguleringer EU-støtte og anden indtjening Resultat efter finansiering - Ejer aflønning Løn til ejere der arbejder på bedriften helt eller delvist Resultat Kravene til nøgletallene er, at det skal være let at benchmarke i forhold til andre lignende produktioner og være enkelt at beregne nøgletallet, hvilket vil sige, at det skal kunne beregnes direkte fra regnskabet. Endeligt skal nøgletallene udtrykke svineproducentens evne til at skabe rentabilitet i bedriften. Nøgletal, som gennemgås i dette notat er opsummeret i tabel 3. Disse nøgletal blev udvalgt, fordi de vurderes som de bedste til at udtrykke driftslederegenskaber, handelstalent, overblik, styring og risikoprofil; egenskaber der vurderes som nødvendige for at skabe rentabilitet. Tabel 3. Oversigt over nøgletal Navn Formel Noter Dæknings- grad, % Dækningsbidrag x 100 Omsætning Omsætning (bruttoudbytte) og dækningsbidrag for hele bedriften Overskuds- grad, % (Resultat af primær drift + EU støtte - ejeraflønning) x 100 Omsætning Resultatet af primær drift er tillagt EUstøtten og anden indtjening således, at det er resultat fratrukket ejeraflønning før kapitalomkostninger der anvendes. Ejer aflønning er beregnet som normtimer for ejer familien multipliceret med en normtimesats på 164 kr. for 2008 Afkastnings- grad, % (Resultat af primær drift + EU-støtte - kapitalomkostninger) x 100 Aktiver Resultatet af primær drift er tillagt EUstøtten og anden indtjening således, at det er resultat fratrukket ejeraflønning før kapitalomkostninger der anvendes SIDE 6

7 De tre nøgletal der er vist i tabel 3 udtrykker tre forskellige egenskaber om bedriftens indtjeningsevne og rentabilitet. Dækningsgraden udtrykker hvor stor en andel af omsætningen der resterer til dækning af faste omkostninger, kapitalomkostninger samt overskud. Dækningsgraden er god til at vurdere bedriftens indtjeningsevne, som er en forudsætning for en god rentabilitet. Man skal dog være opmærksom på, om dækningsgraden er skabt ved at øge kapacitets- og lønomkostningerne. Det er ikke muligt at beregne dækningsbidraget fra svineproduktionen alene, hvorfor det er nødvendigt at beregne en dækningsgrad for hele bedriften. Nyligt offentliggjorte analyser [2] viser, at markdriften, gennemsnitligt set, har en relativ lav indflydelse på dækningsgraden. Det skyldes formentligt at EU støtten er afkoblet og derfor først optræder senere i regnskabet. Derfor vurderes det, at dækningsgraden for hele bedriften er et godt udtryk for svineproduktionens rentabilitet. Dækningsgraden er i høj grad afhængig af svineproducentens resultater i den daglige drift og udtrykker således en del om svineproducentens evner som driftsleder. Dækningsgraden udtrykker også noget om svineproducentens handelstalent. Det forekommer dog at en svineproducent godt kan have en relativt lav dækningsgrad pga. en strategi om minimering af kapacitets- og kapitalomkostningerne. Denne svineproducent vil således have en relativt lav dækningsgrad, men højere afkastningsgrad og overskudsgrad. En analyse af flere års regnskaber for slagtesvineproducenter og smågriseproducenter viser, at svinebedrifter sorteret efter dækningsgrad ofte forekommer i samme gruppe. Sorteres der efter f.eks. overskudsgrad er der flere bedrifter, der skifter gruppe år efter år. Lederens evne til at skabe høj produktivitet og handelstalent er mere konstante end evnen til at styre kapacitets- og kapitalomkostningerne. Det skyldes at lederens indflydelse på den daglige drift er langt større på dækningsgraden end på kapitalomkostningerne, hvor påvirkningen af kurs- og rente- ændringer hænger stærkt sammen med risikovilligheden. Overskudsgraden udtrykker den enkelte producents evne til at skabe et overskud af omsætningen. Overskudsgraden udtrykker altså hvor mange kroner, der er i driftsresultat før finansiering pr. omsat krone. Overskudsgrad ser på svineproducentens evne til at generere overskud generelt. Overskudsgraden inddrager alle faktorer og producenten bliver således vurderet på både evnerne som håndværkeren og driftsleder, dvs. evnen til at styre kapacitetsomkostningerne. Svineproducenter er udsat for store udsving i indtjeningen år for år, derfor er det vigtigt, at en svineproduktion ikke kun vurderes på et års nøgletal. Ideelt set bør virksomheden vurderes på basis min. 5 års overskudsgrader. Det er vigtigt at pointere, at der for alle tre nøgletal er mange faktorer, der kan spille ind på resultatet. Afkastningsgrad bliver anvendt til at sammenligne produktioner i Business Check Svin, hvor staldanlæggenes værdi fastsættes individuelt. Afkastningsgraden er uafhængig af svineproducentens evne til at forhandle renter i banken, men inddrager alle øvrige omkostninger. Afkastningsgraden er som udgangspunkt et godt nøgletal, men fordi værdisætningen af jord er vanskelig at gøre sammenlignelig mellem bedrifter, er dette nøgletal mindre valid til at sammenligne bedrifters finansielle styrke. Derudover viser en analyse af flere års regnskaber for slagtesvineproducenter og smågriseproducenter, at hvorvidt en producent er blandt de bedste, eller blandt de dårligste, ofte ændrer sig meget fra år til år, når der ses på afkastningsgrad. Ustabiliteten i afkastningsgraden hænger formentlig sammen med ændringer i bedriftens aktiver, som kan skyldes bedriftsudvidelse eller jordkøb. Der findes en lang række andre nøgletal, som kan sige noget om bedriften. Eksempelvis har nøgletal som nulpunktspris pr. produceret slagtesvin/kg slagtekrop eller nulpunktspris pr. produceret smågris været populære, fordi de er relativt lette at forholde sig til. Disse nøgletal er udtryk for omkostning pr. gris eller kg og direkte sammenlignelig med salgsprisen. Disse nøgletal indebærer en række problemer, idet mange svineproducenter har en blandet form for produktion, eksempelvis smågriseproduktion og delvis slagtesvineproduktion; en sådan SIDE 7

8 bedrift vil få en høj indtjening pr. smågris. Dette problem undgås ved at sætte indtjeningen relativt til bruttoudbyttet. Et andet relevant nøgletal kunne være at sætte bedriftens likvide indtjening i forhold til netto rentebærende gæld. Dette udtryk fremkommer ved at tage Resultat af primær drift tillagt EU støtten og afskrivninger fratrukket ejersflønning og sætte dette resultat i forhold til netto rentebærende gæld. I nøgletallene overskudsgrad og afkastningsgrad anvendes ejer-aflønning normalt ikke. I denne analyse er der beregnet en standardværdi af ejer-familiens egen indsats, som er tillagt lønomkostningerne. Hvis lønomkostningerne ikke korrigeres for ejer-aflønning, opstår der en skævvridning af regnskabet, idet en landmand med én ansat kun skal betale halvdelen af det totale antal arbejdstimer, hvorimod en landmand med 9 ansatte skal betale 90 % af det totale antal arbejdstimer. Derfor anses det som mere retvisende at inddrage aflønning af ejeren. Resultater Tabellerne 4-9 viser de økonomiske nøgletal for henholdsvis soholdere med 7 kg produktion, smågriseproducenter, fuldt integrerede producenter, delvist integrerede producenter, producenter der har grise fra fravænning til slagtning samt rene slagtesvineproduktioner. Bedrifterne er opdelt i tre grupper efter nøgletallet overskudsgrad. Tabel 4. Økonomiske resultater for soholdere med 7 kg produktion for % høje 50 % middel 25 % lave Alle Producenten Antal producenter i alt Dyreenheder Stk Årssøer Stk Producerede slagtesvin Stk Producerede smågrise Stk Producerede pattegrise Stk Hektar dyrket Stk Nøgletal Afkastningsgrad % 1,7-1,3-4,2-1,3 Dækningsgrad % 52, ,9 40,2 Overskudsgrad % 9,6-7,1-36,1-10,2 SIDE 8

9 Tabel 5. Økonomiske resultater for smågriseproduktioner for % høje 50 % middel 25 % lave Alle Producenten Antal producenter i alt Dyreenheder Stk Årssøer Stk Producerede slagtesvin Stk Producerede smågrise Stk Producerede pattegrise Stk Hektar dyrket Stk Nøgletal Afkastningsgrad % 1,7-1,3-6,6-1,9 Dækningsgrad % 48,7 37,8 26,1 37,6 Overskudsgrad % 9,5-6,2-30,7-8,4 Tabel 6. Økonomiske resultater, fuldt integrerede produktioner for % høje 50 % middel 25 % lave Alle Producenten Antal producenter i alt Dyreenheder Stk Årssøer Stk Producerede slagtesvin Stk Producerede smågrise Stk Producerede pattegrise Stk Hektar dyrket Stk Nøgletal Afkastningsgrad % 2,1-0,9-4,2-1 Dækningsgrad % 49,3 36,8 22,7 36,4 Overskudsgrad % 12,5-5, ,5 SIDE 9

10 Tabel 7. Økonomiske resultater for delvist integrerede produktioner for % høje 50 % middel 25 % lave Alle Producenten Antal producenter i alt Dyreenheder Stk Årssøer Stk Producerede slagtesvin Stk Producerede smågrise Stk Producerede pattegrise Stk Hektar dyrket Stk Nøgletal Afkastningsgrad % 2,3-1,1-4,7-1,2 Dækningsgrad % 48,5 35,4 22,1 35,4 Overskudsgrad % 12-5,6-36,3-8,8 Tabel 8. Økonomiske resultater for producenter med produktion fra 7 kg til slagtning for % høje 50 % middel 25 % lave Alle Producenten Antal producenter i alt Stk Dyreenheder Stk Årssøer Stk Producerede slagtesvin Stk Producerede smågrise Stk Producerede pattegrise Stk Hektar dyrket Stk Nøgletal Afkastningsgrad % 2,6-0,2-6,8-1,2 Dækningsgrad % 51,1 32,1 14,9 32,6 Overskudsgrad % 18,6-2,5-28,3-3,7 SIDE 10

11 Tabel 9. Økonomiske resultater slagtesvineproducenter for % høje 50 % middel 25 % lave Alle Producenten Antal producenter i alt Dyreenheder Stk Årssøer Stk Producerede slagtesvin Stk Producerede smågrise Stk Producerede pattegrise Stk Hektar dyrket Stk Nøgletal Afkastningsgrad % 2,2-0,2-3,3-0,4 Dækningsgrad % 49,3 33,3 20,6 34,1 Overskudsgrad % 16,2-1,3-22,5-2,2 Konklusion Det kan konkluderes, at nøgletallene dækningsgrad og overskudsgrad er gode til at vurdere en svinebedrifts fremtidige økonomiske potentiale, og dermed et godt supplement til vurderingsgrundlaget for nye projekter. Afkastningsgraden er ligeledes et godt nøgletal, hvis det er muligt at lave en sammenlignelig vurdering af aktiverne. Overskudsgraden inddrager alle faktorer undtagen finansiering og er det mest interessante nøgletal. Det er dog vigtigt at nyetablerede ledere også vurderes i forhold til dækningsgrad og eventuel afkastningsgrad. Det er også en fordel at vurdere benchmarkingen over flere års regnskaber. Dækningsgraden er mest konstant fra år til år. Afkastningsgraden er mindst konstant fra år til år, hvilket formentligt skyldes, at en investering, eller op-/nedskrivning af værdierne, kan have meget stor indflydelse på dette nøgletal. Referencer [1] Udesen, F.K.; Ostersen, T.: (2009): Regnskabsanalyse, smågriseproducenter. Notat nr. 0924, Dansk Svineproduktion. [2] Hummelmose, A.B.: (2010): Svineproducenternes driftsresultater i 2009, 2010 og Notat nr. 1003, Videncenter for Svineproduktion. SIDE 11

12 OPDATERET D. VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES. Tlf: Fax: en del af Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2010 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES TLF: FAX: SIDE 12 en del af

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1627 Analysen af slagtesvineproducenter med mere end 10.000 slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER NOTAT NR. 1629 Analyse af smågriseproducenternes regnskaber viser, at fremstillingsprisen er afgørende for at opnå god økonomi i smågriseproduktionen. INSTITUTION:

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere