Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1"

Transkript

1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1

2 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktører Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Søren Kolind Hvid og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret, Dansk Kvæg. Opsætning Connie Vyrtz Pedersen, Landscentret, Planteproduktion. Grafik Michael Højholdt, Erik Maegaard, Søren Kolind Hvid og Tina Tind, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Fotos Hvis ikke andet står nævnt er fotos i denne publikation taget af medarbejdere ved Landscentret. Tryk Scanprint a/s Oplag stk. Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN Produktionsøkonomi Planteavl

3 Forord Formålet med denne pjece er at præsentere relevante resultater af analyser af 2008-regnskaber, samt emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen. Der er især fokus på salgsafgrøder. Der er udarbejdet supplerende analyser af totaløkonomien på baggrund af årsrapporter indberettet til Landscentrets økonomidatabase. I fire temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration og støtte, når der arbejdes med at udvikle og effektivisere planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: > Økonomi i økologisk produktion Analyse af økonomien i økologiske planteavlsbrug og forventninger til det fremtidige økologiske marked for planteprodukter. > Dyrkning af energipil Dyrkning af biomasse til energiproduktion har stor fokus. I artiklen præsenteres forudsætninger og DBberegninger for energipil, og der sammenlignes med dyrkning af kornafgrøder. > Autostyring og faste kørespor Teknologiske landvindinger gør det muligt at få traktoren til at styre selv og køre i samme spor år efter år. Artiklen redegør for økonomiske konsekvenser og anvendelse af teknologi i forskellige dyrkningssystemer. > Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Afmatning i investeringslysten kan medføre flere nedslidte maskiner. Artiklen belyser, hvad det betyder for vedligehold og DB og sammenligner normomkostninger med det realiserede omkostningsniveau. Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomi-teamet på Landscentret, Planteproduktion med indspil fra fagmedarbejdere på Planteproduktion, Økologi og Økonomi samt øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er sluttet den 10. juli Michael Højholdt, Søren Kolind Hvid og Erik Maegaard Produktionsøkonomi Planteavl 3

4 Indhold Forord...3 Indhold...4 Sammendrag...6 Sammendrag af regnskabsanalyserne...6 Temaartikler aktuelle emner...7 Dækningsbidrag - udvalgte afgrøder...8 Er stykomkostningerne forskellige fra bedrift til bedrift?...10 Dækningsbidrag - salgsafgrøder...12 Udvælgelse af bedrifter til analysen...14 Resultaterne for Maskinomkostninger på planteavlsbrug...16 Udvælgelse af bedrifter...17 Resultaterne for Spredning i maskinomkostninger...18 Udvikling i maskinomkostninger...19 Datasikkerhed...19 Totaløkonomien i planteavl...20 Definition af driftsresultat...20 Indtjeningen i Opdeling efter bedriftsstørrelse...22 Investerings- og finansieringsbehov års udvikling i planteavlen...24 Ændring i areal...24 Bruttoudbytte og dækningsbidrag...25 Kapacitetsomkostningerne stiger...25 Finansieringsomkostninger stiger igen...26 Driftsresultat negativt...26 Økonomi i økologisk planteproduktion...28 Forudsætninger for den økonomiske analyse...29 Produktionsøkonomien de seneste fem år...29 Grundlag for en bedre produktionsøkonomi...32 Økologiske kornpriser i en bølgedal...33 Prisudviklingen på økologisk foderkorn...33 Økologiens udvikling - opbremsning i væksten...34 Tænk i at sikre økonomien...34 Tænk langsigtet...34 Nye udfordringer i horisonten Produktionsøkonomi Planteavl

5 Dyrkning af energipil...36 Model for vurdering...38 Sammenligning...40 Energipil eller korn?...41 Følsomhedsanalyser...42 Konklusioner...45 Autostyring og faste kørespor...46 Autostyring...47 Hvad koster autostyring?...48 Besparelser med autostyring...48 Pløjefri dyrkning...49 Pløjning og skiveskærsåning (scenarie 1)...50 Pløjefri dyrkning med dyb harvning (scenarie 2)...50 Pløjefri dyrkning med kun øverlig harvning (scenarie 3)...51 Faste kørespor...52 Valg af arbejdsbredde...52 Økonomi ved faste kørespor...53 Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner...54 Hvor meget af dækningsbidraget går op i maskinog arbejdsomkostninger?...55 Det typiske omkostningsforløb...56 Hvad koster en nedslidningsstrategi?...57 Brændstofforbrug...59 Strategier i maskinparken...59 Normomkostninger til arbejde og maskiner...60 Sammenlignende regnskabsanalyse Bedste DB2 på de større bedrifter...63 Nøgletalsforklaring...64 Produktionsøkonomi Planteavl 5

6 Sammendrag Sammendrag af regnskabsanalyserne Det samlede driftsresultat på planteavlsbedrifterne målt som gennemsnitligt driftsresultat pr. bedrift for 2008 er på kr. I 2007 var driftsresultatet kr. Der er således tale om et fald på kr. i gennemsnit. Det er første gang i den analyserede 10-årige periode, at driftsresultatet har været negativt. Dækningsbidraget pr. bedrift faldt med blot 8 % fra 2007 til totalt kr. pr. bedrift i 2008, men højere kapacitetsomkostninger og især højere finansieringsomkostninger er skyld i det store fald i driftsresultatet. Finansieringsomkostningerne er steget fra kr. i 2007 til kr. i Afregningspriserne faldt til et lavere niveau i 2008, samtidig med at omkostninger til energi, gødning og planteværn steg. Mange planteavlere opnåede i 2008 et højt høstudbytte i kornafgrøderne. Prisfaldet på afgrøderne kombineret med de høje høstudbytter fastholdt bruttoudbyttet i 2008 på niveau med bruttoudbyttet i Samlet set er dækningsbidraget i udvalgte kornafgrøder faldet med op til ca. 20 % fra 2007 til 2008, mens det dog er steget i vinterraps og rajgræs. Blandt andet på grund af de høje stykomkostninger er resultatet af den primære drift faldet fra kr. i 2007 til kr. i Ved redaktionens slutning er der ingen tegn på stigende afregningspriser, hvorfor planteproduktionen må forvente at imødese hårde økonomiske tider også i Produktionsøkonomi Planteavl

7 Temaartikler aktuelle emner Økonomi i Økologi Der er gennemført en sammenligning af de bedste og de dårligste halvdele af planteavlsbedrifter målt på driftsresultat over en fireårig periode med henholdsvis økologisk og konventionel produktion. Analyserne viser, at driftsformen ikke er afgørende for det økonomiske resultat. Efter nogle år med en væsentlig prisforskel mellem konventionel og økologisk produceret korn, er prisforskellen indsnævret. For alle producenter er det vigtigt at tænke i risikospredning og tilpasning til nye produktionsvilkår og dette gælder ikke mindst for de økologiske producenter. Dyrkning af energipil Under de rigtige betingelser kan der være fornuftigt økonomi i at dyrke energipil. På den helt gode jord ved dyrkning på større arealer og med høje kornudbytter er korn dog stadig den bedste afgrøde. Det er ligeledes en betingelse at omkostningerne ved dyrkning af pil kan holdes på et fornuftigt niveau dvs. enten via samarbejde med andre eller ved dyrkning på større arealer. Autostyring og faste kørespor En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele ved autostyring. Autostyring kan også give lidt besparelser på udsæd og planteværn. Faste kørespor har interesse i kombination med pløjefri dyrkning, fordi behovet for jordbearbejdning er mindre med faste kørespor end ved dyrkning med tilfældig trafik. Bedre jordstruktur mellem køresporene, mindre behov for jordbearbejdning og måske højere udbytter er det, der især lokker ved faste kørespor. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Hvis kapacitetskravet og teknologien tillader det, er det ofte billigst at nedslide maskinerne frem for at udskifte dem efter få års brug. Sammenlignende analyser af maskinomkostninger viser god sammenhæng mellem de forventede og de realiserede gennemsnitlige maskinomkostninger. Analysen viser desuden, at større bedrifter i gennemsnit har højere maskinomkostninger end de mindre bedrifter, men alligevel opnår de større bedrifter et højere DB2 end de mindre bedrifter. Produktionsøkonomi Planteavl 7

8 Dækningsbidrag udvalgte afgrøder Dyrkning af frøgræs giver en spredning af arbejdsbelastningen i forhold til ensidig dyrkning af vinterkorn. Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. I 2008 kom afgrødepriserne ned på et normalt lavt niveau igen, efter det meget høje prisniveau i Omkostningerne til udsæd, planteværn og især handelsgødning steg til gengæld, blandt andet som følge af stigende energipriser. Dette medførte, at dækningsbidragene er lavere i 2008, end de var i på trods af ret gode høstudbytter i 2008, særligt på de bedre jorder. 8 Produktionsøkonomi Planteavl Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidrag før arbejds- og maskinomkostninger i 6 forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene og en prognose over den forventede udvikling i dækningsbidraget for 2009 og Resultaterne for er opgjort ud fra Landscentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

9 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for 6 forskellige udvalgte salgsafgrøder, konventionelle bedrifter. Tal for 2009 og 2010 er baseret på prognose over priser og omkostninger. År Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterrug Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Alm. rajgræs til frø Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Tallene fra 2006 til 2008 er baseret på produktionsgrensregnskaber i Økonomidatabasen. EU-støtteordninger indgår ikke i beregningerne. Den anførte pris kr./hkg er for det eksternt omsatte, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. Når bruttoudbytte ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm. Produktionsøkonomi Planteavl 9

10 Dækningsbidrag i vinterhvede Forventet 2008 Realiseret 2008 Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte kr. pr. ha Stykomkostninger kr Dækningsbidrag kr Prognoserne er baseret på det bedste skøn over priser og omkostninger for henholdsvis 2009 og Dækningsbidragene for 2008 blev moderat anderledes end forventet i prognosen fra august F.eks. forventedes i foråret 2008 et dækningsbidrag for vinterhvede på kr. pr. ha. Det realiserede blev på kr. pr. ha. Landscentret udarbejder prognoser, forventede salgspriser og priser på indsatsfaktorer, som ajourføres hvert kvartal. De ajourførte priser kan findes på Forventningerne til dækningsbidrag for 2009 og 2010 er på et lavere niveau, end det der er opnået i Dog forventes det, at omkostningerne vil falde svagt i 2010, hvorfor dækningsbidraget her forventes at stige lidt i forhold til Er stykomkostningerne forskellige fra bedrift til bedrift? Der er lavet en analyse af de samlede dækningsbidrag for planteavlere, hvor der er taget udgangspunkt i alle indberettede regnskaber for planteavlere. Det gennemsnitlige realiserede dækningsbidrag for hvede er dermed næsten det samme som det forventede. Men den gode sammenhæng mellem prognose og resultat dækker over en væsentlig forskydning mellem udbytter og priser. Den realiserede høst blev godt 30 % større end forventet til gengæld blev de realiserede priser knap 80 % af det forventede. Forventningerne til prisudviklingen for 2009 og 2010 er holdt på et forsigtigt skøn og skal ses i lyset af, at det er gennemsnitspriser for hele året, der vil fremgå af regnskaberne. Hovedparten af de forventede priser er fastsat med udgangspunkt i de prisprognoser, der udarbejdes af Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse ved Landbrug og Fødevarer. I denne analyse indgår i alt 955 bedrifter, der er inddelt i 5 lige store grupper efter dækningsbidrag pr. ha. I analysen indgår ikke oplysninger om høstudbytte i hkg pr. ha eller priser. Det er derfor ikke muligt at kvantificere årsagen til forskelle i bruttoudbytter. Der kan dog konstateres en tendens til, at andelen af sandjord er størst ved de lave dækningsbidrag - næsten 70 %. Ved de høje dækningsbidrag andrager sandjord kun 34 %. Andelen af kornafgrøder er stort set identisk i de enkelte grupper - nemlig ca. 70 %. Øvrige afgrøder er fortrinsvis frø og raps. Sammensætningen af dækningsbidragene er vist i tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af dækningsbidraget. Gennemsnit for alle bedrifter. Bedrifterne er opdelt i fem grupper efter bruttoudbytte. Gns. bruttoudbytte kr. Udsæd kr. Gødning kr. Planteværn kr. Diverse kr. Gns. DB kr Produktionsøkonomi Planteavl

11 Gruppe med gns. DB = kr. pr. ha Udsæd Gødning Planteværn Diverse DB Figur 1. DB-specifikation for dårligste gruppe målt på DB Gruppe med gns. DB = kr. pr. ha Udsæd Gødning -424 Planteværn Diverse DB Figur 2. DB-specifikation for bedste gruppe målt på DB. Sammensætningen er illustreret i figur 1 og 2, der viser sammensætningen for grupperne med henholdsvis laveste og højeste dækningsbidrag pr. ha. Det fremgår af tabellen og figurerne, at der ikke er nogen væsentlig forskel i de enkelte omkostningsposter. Ejendomme med de laveste dækningsbidrag har stykomkostninger på i alt kr. pr. ha, hvorimod de ejendomme, der opnår de højeste dækningsbidrag har stykomkostninger på kr. Det vil sige, at der er en forskel på mindre end 500 kr. Derimod er bruttoudbyttet tilsyneladende afgørende for at opnå et højt dækningsbidrag enten ved et højt høstudbytte, en høj afregningspris eller helst en kombination af begge dele. Et højt dækningsbidrag er ikke et mål i sig selv, men med et lavt dækningsbidrag er det vanskeligt at opnå en god økonomi i planteproduktionen. Produktionsøkonomi Planteavl 11

12 Dækningsbidrag - salgsafgrøder Gode dækningsbidrag kræver godt håndværk - f.eks. ensartet etablering og fremspiring. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavlsbedrifter og svinebedrifter er opgjort i tabel 3 og er opdelt efter den fremherskende bonitet på ejendommen. Tabellen giver mulighed for at benchmarke det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift mod gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges nemt ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget som vist i boksen, og der kan nu sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha 12 Produktionsøkonomi Planteavl

13 Tabel 3. Dækningsbidrag for salgsafgrøder på udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. I enkelte af grupperne er antallet af bedrifter så lavt, at robustheden af tallene er begrænset Bedrifter med hovedproduktion af korn Antal bedrifter til beregning af gns. DB kr. pr. ha, gennemsnit Uden svin DB kr. pr. ha, bedste tredjedel Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Bedrifter med hovedproduktion af frø Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Bedrifter med hovedproduktion af kartofler Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Bedrifter med hovedproduktion af sukkerroer Lerjord - uden frøavl og uden svin med frøavl og uden svin med svin og uden frøavl Produktionsøkonomi Planteavl 13

14 Udvælgelse af bedrifter til analysen Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. For at bedriften kommer til at figurere som svineejendom, skal mindst en tredjedel af dækningsbidraget komme fra svineproduktionen, og mere end to tredjedele af dækningsbidraget skal komme fra summen af planteavl og svineproduktion. Det har været målet at udvælge typebedrifter, som er repræsentative og give mulighed for at demonstrere, hvor stort dækningsbidraget typisk er for en given bedriftstype. Man bør ved vurderingen være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysen. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt bedre (eller dårligere) resultater end forventeligt, hvis der er tale om meget få ejendomme i analysen. Der er anvendt følgende kriterier, for at bedriften indgår i den specifikke gruppe: Bedrifter med korn har maksimalt 5 procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Bedrifter med frøavl har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 procent for hver af afgrøderne. Bedrifter med kartofler har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 procent for hver af afgrøderne. Uden frøavl har maksimalt 10 procent af arealet med frøafgrøder. Med frøavl har minimum 15 procent at arealet med frøafgrøder. Resultaterne for 2008 Der er meget stor spredning på resultaterne, både hvad angår gennemsnittet og mellem bedste tredjedel. I nogle tilfælde (kartofler) er det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha for den bedste tredjedel mere end 50 % større end gennemsnittet af alle bedrifter med samme produktion. Det betyder, at dækningsbidraget for de dårligste 2/3 af bedrifterne udgør under halvdelen af dækningsbidraget for den bedste tredjedel. Der er en tendens til, at de bedrifter, der har korn- og svineproduktion, opnår et højere dækningsbidrag pr. ha end de bedrifter, der kun har korn. Til gengæld er det tendensen, at bedrifter med svine- og frøproduktion har et lavere dækningsbidrag i marken. Årsagerne kan dels være forskelle i priser på korn mellem de, der sælger alt korn, og de der køber, og dels at svineproducenterne måske er i stand til at udnytte gyllen bedre. Når svineproducenten, der har frø, opnår dårligere dækningsbidrag end den planteavler, der har frø, kan en af årsagerne være, at planteavleren med frø har specialiseret sig mere, og har planteproduktionen som et stærkt fokusområde. Til beregning af dækningsbidraget for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Bedrifter med roer har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder udgør under fem procent for hver af afgrøderne. 14 Produktionsøkonomi Planteavl

15 Markært til modenhed dyrkes kun i meget begrænset omfang, selv om det er en god sædskifteafgrøde. Produktionsøkonomi Planteavl 15

16 Maskinomkostninger på planteavlsbrug Maskinomkostninger afhænger bl.a. af, hvor meget maskinerne bliver brugt. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Maskinomkostningerne på planteavlsbedrifter fordelt på bonitet er vist i tabel 4. Tabellen giver mulighed for at sammenligne omkostningerne mellem bedrifter, i forhold til egen bedrift og egne resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af arbejdskraft - hverken egen eller medhjælpers. ningerne som vist i boksen, og det er nu muligt at sammenligne med gennemsnittet og den bedste tredjedel for gruppen. Maskinomkostninger Maskinstation (ekskl. løn) + brændstof + vedligehold Tabellen kan bruges til sammenligning ved at finde en bedriftstype, som matcher ens egen bedrift. Karakteristika for de foruddefinerede grupper er vist nedenfor. Derefter udregner man maskinomkost- 16 Produktionsøkonomi Planteavl + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha

17 Tabel 4. Maskinomkostninger uden arbejde for udvalgte bedriftstyper, konventionel driftsform, uden svin. Bedrifter med hovedproduktion korn Maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Gennemsnit Bedste tredjedel Lerjord Sandjord Bedrifter med hovedproduktion frø Lerjord Bedrifter med hovedproduktion kartofler Grovsand Udvælgelse af bedrifter Når mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. I analysen indgår ikke svinebedrifter. Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som er repræsentative for mange bedrifter i Danmark. Dette giver mulighed for at sammenligne maskinomkostninger for de givne bedriftstyper. Kornbedrifter har maksimalt fem procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under fem procent for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under fem procent for hver af afgrøderne. Til beregning af maskinomkostningerne for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Der er kun analyseret bedrifter med mere end 50 ha. Resultaterne for 2008 De gennemsnitlige maskinomkostninger ligger for alle grupper over kr. pr. ha. Skal man have de reelle omkostninger til dyrkning af marken vurderet, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Data for dette findes ikke - men vil typisk ligge mellem 5 og 8 timer pr. ha. Hvis aflønning af arbejde sættes til 6 timer pr. ha á 175 kr. i timen, kan det forventes, at en gennemsnitsbedrift ligger på omkring kr. pr. ha til dyrkning af afgrøderne. Maskinomkostningerne målt som gennemsnit er stort set ens uanset produktion, dog med en tendens til lidt større omkostninger for ejendomme med kartofler. Definitionen af en kartoffelejendom er, at arealet med kartofler udgør mellem 15 og 35 pct. De meget specialiserede kartoffelproducenter indgår således ikke i opgørelsen. Produktionsøkonomi Planteavl 17

18 Tabel 5. Spredning i maskinomkostninger Laveste 1/3 Midterste 1/3 Højeste 1/3 Antal ejendomme Areal i gns. ha Vedligehold kr Maskinstation kr Brændstof og diverse kr I alt variable kr Afskrivning kr Forrentning kr I alt faste kr I alt maskinomkostninger kr Tabel 6. Udvikling i maskinomkostninger. Årstal Antal ejendomme Areal i gns. ha Kr. pr. ha - Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse I alt variable Afskrivning Forrentning I alt faste I alt maskinomkostninger Korrigeret for prisindeks Indeks 2002 = Spredning i maskinomkostninger I tabel 5 er vist maskinomkostninger opgjort efter de samme principper som ovenfor, men uden hensyn til jordbund eller hovedproduktionsgren. Til gengæld er der sket en opdeling efter omkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Givet de usikkerheder, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det, at den tredjedel, der har højeste maskinomkostninger, har omkostninger der er næsten 2,5 gange højere end hos de, der har de laveste maskinomkostninger. ejendommene med de højeste maskinomkostninger også har større udgifter til maskinstation. I honoraret til maskinstation indgår også løn til maskinfører, hvilket påvirker sammenligneligheden, da løn ellers ikke indgår. 18 Produktionsøkonomi Planteavl

19 Udvikling i maskinomkostninger Tabel 6 angiver udviklingen i maskinomkostninger over de seneste 7 år. Det ses af tabellen, at der ikke er nævneværdig forskel på omkostningerne, når disse gøres op i kr. pr. ha og opgjort i det aktuelle års prisniveau. For at give et fingerpeg om udviklingen er der i tabellen korrigeret for prisudvikling i form af forbrugerprisindekset. På den nederste linie i tabellen er omkostningerne for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er på 84 i Der er altså sket et fald i omkostningerne på 16 pct. over de 7 år, der er vist i tabellen. Dette skyldes formentlig bedre udnyttelse af maskinerne som følge af den generelle strukturudvikling. Udviklingen i maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden er illustreret i figur 3. Datasikkerhed Det er regnskabspraksis på en lang række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under maskinværdi, men derimod under andet inventar. Afskrivningerne kan ligeledes være ført under specialinventar. Derfor er der i beregningerne inkluderet både afskrivninger markmaskiner og afskrivninger specialinventar. Bedrifter, som vurderes at have lavet decideret fejlkontering, er udelukket. Dette er sket, hvis værdien af markredskaber + værdien af specialinventar er under kr. pr. hektar eller over kr. pr. hektar maskinstationsindtægterne er over kr. pr. hektar der ikke er registreret vedligehold på markredskaber eller andet inventar. Maskinomkostninger korrigeret for prisudvikling kr. pr. ha Afskrivning og forrentning Variable omkostninger Figur 3. Maskinomkostninger korrigeret for inflation Produktionsøkonomi Planteavl 19

20 Totaløkonomien i planteavl Vårbyg på uvandet sandjord kan trække ned i det økonomiske resultat. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. I 2008 opnåede de fleste planteavlere et økonomisk resultat, der var dårligere end året før. Høje høstudbytter samt at prisfaldet på afgrøder ikke helt er slået igennem i 2008-regnskaberne, betyder at udbyttet er ikke faldet i forhold til til gengæld er omkostningerne steget kraftigt. Dette påvirker det økonomiske resultat så meget, at resultat af primær drift i 2008 er på niveau med det tilsvarende resultat i Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. Tallene er indtil ca. medio august at betragte som foreløbige. Det vil sige, at der i en op- 20 Produktionsøkonomi Planteavl gørelse - udført ultimo kan forekomme mindre afvigelser i forhold til de tal, der præsenteres her (primo juli 2009). Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning mv. fra Danmarks Statistik er de 756 bedrifterne på landsplan vægtet til at gælde for planteavlsbedrifter i Definition af driftsresultat Driftsresultatet er et begreb, som ikke er defineret i årsrapporten, men er et udtryk, som bruges til at vise resultatet for landbrugsdriften. Private renteindtægter og -udgifter samt indtægter fra anden virksomhed indgår ikke driftsresultatet.

21 Beregning af driftsresultat Resultat af primær drift + EU-støtte - Renteudgifter landbrug + Renteindtægter landbrug - Forpagtningsafgift + Forpagtningsindtægter + Finansieringstilskud - Leasing = Driftsresultat Tabel 7. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl. År Antal regnskaber Antal bedrifter Ha i alt i gns. pr. bedrift i kr. - Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Indtjeningen i 2008 Tabel 7 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2006, 2007 og I 2008 var der data for bedrifter vægtet til bedrifter med 175 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet er i 2008 på godt 2,3 mio. kr. pr. bedrift eller ca kr. pr. ha. Dette er på bedriftsniveau kun kr. mindre end i 2007, men næsten kr. bedre end i Selv om der er sket store fald i kornpriserne fra 2007 til 2008, er det ikke slået igennem i bruttoudbyttet, når det opgøres i regnskabet. Årsagen til dette er formodentligt, at der blev solgt en række afgrøder på kontrakt til afregning i 2008 på et forholdsvis højt prisniveau, samt at der blev solgt afgrøder i 2007 på kontrakt til en lavere pris end den aktuelle handelspris for efteråret Det forventes, at de lave afgrødepriser i efteråret 2008 og foråret 2009 vil slå igennem i 2009-regnskaberne. Dermed bliver det meget svært at fastholde bruttoudbyttet for den gennemsnitlige planteavlsbedrift i 2009 på samme niveau som 2007 og På trods af at bruttoudbyttet i 2008 har kunnet fastholdes, er driftsresultatet i 2008 mere end kr. dårligere end i og mere end kr. lavere end i Stykomkostningerne er steget dog kun med godt kr. Dækningsbidraget er således godt kr. lavere end i Kapacitetsomkostningerne er steget på alle områder totalt set er de steget med knap kr. fra 2007, og med mere end kr. i forhold til Dette svarer til, at kapacitetsomkostningerne i 2008 er ca kr. højere pr. ha end i På trods af disse stigninger i omkostningerne, er resultatet af primær drift lidt bedre end i 2006, men markant dårligere end i Når slutresultatet - målt som driftsresultat - alligevel er så meget dårligere i 2008 end i 2007 skyldes det, at finansieringsomkostningerne er steget med mere end 90 % fra 2006 til 2008 og med mere end 50 % fra Stigningen i finansieringsomkostningerne er dels forårsaget af, at der er optaget lån som følge af investeringer og dækning af tidligere underskud, men i høj grad også af bogførte kurstab på finansielle instrumenter. En del af disse kurstab er dog ikke realiserede. Hvis de ikke alle bliver realiseret, kan der være udsigt til, at finansieringsomkostningerne bliver mindre i 2009, end de var i Produktionsøkonomi Planteavl 21

22 Tabel 8. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse. Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet Areal med lerjord, pct. 61% 54% 57% 61% 60% 65% Areal med højværdiafgrøder, pct. 13% 17% 13% 9% 14% 14% Lønningsevne pr. normtime Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Driftsresultat, kr. pr. ha Aktiver i alt Gældsprocent Brugers alder Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag Driftsresultat Dækningsbidraget udgør i 2008-årsrapporterne 67 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2007 udgjorde 72 procent. Denne andel kaldes også for dækningsgraden. Der har således været et beskedent fald i dækningsgraden. Kapacitetsgraden, som er kapacitetsomkostningerne sat i forhold til dækningsbidraget, var i 2007 på 155 pct., mens den i 2008 kun var på 130 pct. Dette fald på ca. 25 procentpoint er udtryk for, at der er væsentligt mindre til rest til dækning af finansieringsomkostninger og til overskud end tidligere. Opdeling efter bedriftsstørrelse I tabel 8 ses driftsresultaterne for de samme bedrifter. Driftsresultatet er negativt for gennemsnitsbedrifterne. For de mindre bedrifter (under 100 ha.) er driftsresultatet positivt, mens det for alle andre størrelsesgrupper er negativt og stort set på samme niveau, målt i kr. pr. bedrift. Blandt bedrifterne fra 100 ha og opefter er der en tendens til, at de større bedrifter klarer sig lidt bedre end de mindre. Dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat er omregnet til kr. pr. ha og vist i figur Produktionsøkonomi Planteavl

23 Tabel 9. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, Investering i: Gns. alle brug Under Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Øvrigt inventar Besætning og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvesteringer Finansieringsbehov, netto Nettoinvestering, kr. pr. ha De nederste rækker i tabel 8 viser udvalgte nøgletal for bedrifterne. De samlede aktiver udgør over 34 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 42 procent gæld. Til sammenligning var der sidste år godt 31 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 41. På trods af en stigning på ca. 10 % i aktivmassen, er gældsprocenten altså alligevel steget. Kr. pr. ha Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser 2008 Dækningsbidrag Resultat primær drift Driftsresultat Over 250 Egenkapitalen er steget med godt 1,5 mio. kr. Dette svarer kun til halvdelen af stigningen i aktivmassen. Der er derfor en stigning i gælden på den gennemsnitlige planteavlsbedrift på ca. 1,5 mio. kr. Investerings- og finansieringsbehov I tabel 9 ses nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne, for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. De investeringer, som landmanden ikke selv kan finansiere ved den løbende drift, skal finansieres et andet sted, og er i tabellen opgivet som finansieringsbehov. Det er de største bedrifter, der har investeret mest i Gruppen over 250 ha har som gennemsnit investeret over kr. pr. ha. Andre bedriftsstørrelser - undtagen gruppen under 100 ha - har investeret for stort set samme beløb, ca til kr. pr. ha Over 250 ha Figur 4. Sammenhæng mellem bedrifternes størrelse og resultat. Produktionsøkonomi Planteavl 23

24 10 års udvikling i planteavlen Vinterhvede giver stabile og gode dækningsbidrag på de bedre jorder. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Tabel 10 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne kommer fra årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings økonomidatabase. Der indgår data fra 726 bedrifter i analysen. Via oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er disse 756 bedrifter vægtet til at gælde for planteavlsbedrifter på landsplan i Produktionsøkonomi Planteavl Ændring i areal Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem de seneste 10 år. Arealet er steget fra 127,5 ha i 1999 til 175,0 ha i 2008 som gennemsnit for planteavlsbedrifterne. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på over 3 %. Der er samtidig sket en stigning i tilforpagtet areal, og det gennemsnitlige tilkøbte areal udgør i 2008 ca. 30 ha. Andelen af ejet areal

25 Tabel 10. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl ) Antal bedrifter Antal ha 127,5 139,1 134,7 138,0 142,4 161,0 169,0 168, heraf forpagtet ha 40,7 51,9 48,4 46,3 47,6 63,2 57,7 62,8 57,3 58,3 Hkg kerne i korn pr. ha Beløb i kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte heraf mark Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf driftsmæssige afskrivninger Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB pr. ha, vinterhvede Pris pr. hkg, vinterhvede DB pr. ha, vinterraps Pris pr. hkg, vinterraps ) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet udgør ca. 2/3 af det dyrkede areal. Da kun heltidsbedrifter indgår i analysen, er stigningen i arealet et udtryk for, at det kræver et større arealtilligende på den enkelte bedrift for at opretholde heltidsbeskæftigelse. Bruttoudbytte og dækningsbidrag Bruttoudbyttet i 2008 er næsten på samme niveau som det, der blev opnået i Da stykomkostningerne (gødning, planteværn mv.) til gengæld er steget, er dækningsbidraget totalt set faldet med ca. 8 pct. i forhold til Ved vurdering af dækningsbidragene over tid skal man være opmærksom på, at hastøtten fra 2004 blev lagt om til en støtte, der var uafhængig af produktionen. Derfor indgår denne ikke i dækningsbidraget. I figur 5 ses dækningsbidrag inkl. støtte, hvor den afkoblede ha-støtte er indregnet. Kapacitetsomkostningerne stiger Kapacitetsomkostningerne har i perioden ligget på stort set samme niveau. Fra 2005 til 2006 steg kapacitetsomkostningerne med godt 7 pct. Fra 2006 til 2007 er de steget med kr. - eller godt 31 pct., og fra 2007 til 2008 er de steget med godt kr. Det er især lønninger og afskrivninger, der er steget gennem perioden. Forsøget på at holde lønomkostningerne nede ved at investere i store og effektive maskiner er ikke Produktionsøkonomi Planteavl 25

26 helt lykkedes. Dog er det, som det fremgår af andre afsnit i denne pjece, lykkedes at holde maskinomkostningerne nogenlunde i ro. Omkostninger til energi er steget markant gennem de senere år, specielt som følge af højere brændstofpriser. Finansieringsomkostninger stiger igen Omkostningerne til rente mv. er steget kraftigt igen i 2008, med 50 pct. i forhold til Dette skyldes flere forhold øget gæld pga. investeringer og løbende underskud, samt kurs- og værditab. Nogle poster henført til finansieringsomkostninger er optaget til status men er ikke realiserede. Der kan derfor være håb om, at ikke alt skal realiseres som tab, og at tabet i 2009 bliver mindre, end det var i Driftsresultat negativt Driftsresultatet i 2008 er negativt for første gang i den 10-årige periode. Dette øger på den anden side lånebehovet i 2009 for at dække driftsunderskuddet. Der vil derfor for de gennemsnitlige planteavlsbedrifter være et lånebehov i 2009 for at finansiere underskuddet kr. pr. bedrift Dækningsbidrag inkl. EU-tilskud Gns. dækningsbidrag inkl. EU-tilskud i kr. pr. bedrift Figur 5. Udvikling i dækningsbidrag inkl. EU-støtten. 26 Produktionsøkonomi Planteavl

27 Spinatmark til frøproduktion. Produktionsøkonomi Planteavl 27

28 Nøgletalsforklaring Resultatudtryk 1. Bruttoudbytte Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger. 2. Stykomkostninger Omkostninger, der varierer i takt med produktionsomfanget, det vil sige foder, udsæd, planteværn, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. 3. Dækningsbidrag Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2). 4. Kontante kapacitetsomkostninger Den del af omkostningerne, der ikke - eller kun delvist ændres med produktionsomfanget. Det vil sige energi, maskinstation, vedligehold, lønudgifter, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. 5. Driftsmæssige afskrivninger Den del af kapacitetsomkostningerne, der udgøres af en beregnet årlig reel forringelse af produktionsapparatet. 6. Kapacitetsomkostninger i alt Kontante kapacitetsomkostninger (4) plus driftsmæssige afskrivninger (5). 7. Resultat af primær drift Dækningsbidrag (3) minus kapacitetsomkostninger i alt (6). 8. Afkoblet EU-støtte Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 9. Finansieringsomkostninger Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, kurstab/kursgevinst på finanslån, indeksering af jordbrugslån og forpagtningsafgift. 10. Driftsresultat Driftsresultat af primær drift (7) plus afkoblet EU-støtte (8) minus finansieringsomkostninger (9). 11. Nettoinvestering Landbrugsinvesteringer minus driftsmæssige afskrivninger (5). Nettoinvestering viser de faktiske forøgelser af produktionsanlægget. 12. Gennemsnitlige landbrugsaktiver Opgøres som et simpelt gennemsnit af landbrugsaktiver primo og ultimo. Dækningsbidrag (3) Dækningsgrad = x 100 Bruttoudbytte (1) Dækningsgraden fortæller, hvor god virksomheden er til at styre sine stykomkostninger. Jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden til at styre stykomkostningerne. Dækningsbidrag (3) Kapacitetsgrad = x 100 Kapacitetsomkostninger (4+5) Dette nøgletal viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Hvis kapacitetsgraden er < 1, kan kapacitetsomkostningerne - og heller ikke finansieringsomkostningerne dækkes 100 %. Er nøgletallet = 1, kan kapacitetsomkostningerne kun lige dækkes, men der er intet tilbage til at dække finansieringsomkostningerne. 64 Produktionsøkonomi Planteavl

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl Produktionsøkonomi 2006 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2006 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl Produktionsøkonomi 2005 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2005 FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse Indhold Sammendrag... 2 Tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 6 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat...

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. Definition af årsrapport intern, landbrug Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. 1. Forkortelser anvendt i definitionen 2. Resultatopgørelse

Læs mere