6 forslag til bedre erhvervsuddannelser

Transkript

1 Nr. 4 - september 2009 Nr. 4 - september forslag til bedre erhvervsuddannelser Når startskuddet til forhandlingerne om globaliseringsmidlerne lyder i oktober, er opgaven for politikerne klar: Der skal skabes flere og mere relevante udfordringer for kernen og de stærke elever, der søger eller burde søge mod erhvervsuddannelserne. For at fremme en debat om dette forud for forhandlingerne, udgav DI i forsommeren en investeringsplan for erhvervsuddannelserne til godt 800 mio. kr. Globaliseringsaftalen fra 2006 havde stort fokus på at øge erhvervsskolernes rummelighed for unge med de svageste forudsætninger for uddannelse. Derfor blev der hovedsageligt afsat midler til en forbedret indsats for de mest ressourcesvage unge, og kun en beskeden sum til at sikre flere udfordringer for andre elevgrupper. Det har betydet, at erhvervsskolernes fokus er flyttet fra deres kerneopgave, fordi man forsøger at bruge skolerne til at løse alle problemer for de svageste unge. Det hverken kan eller bør være erhvervsskolernes opgave, og prisen har desværre været et urimeligt dårligt omdømme blandt mange unge. INDHOLD 01 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser 03 Udbudsrunden om AMU er afsluttet 04 Stadig mange praktikpladssøgende 06 Få mere ud af samarbejdet med din elev 07 Nye satser for skuemestre og virksomhedsbesigtigere For lidt fokus på de stærke elever Samtidig har det stærke fokus på de mest ressourcesvage på erhvervsskolerne betydet, at andre grupper har fået mindre opmærksomhed. Det gælder blandt andet den betydelige andel af eleverne, der efterspørger flere udfordringer ikke mindst fordi undervisningen på skolerne ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den enkeltes forudsætninger og ønsker, for eksempel gennem niveaudeling. Det indebærer en betydelig risiko for, at mange stærke unge forlader erhvervsuddannelserne uden at gennemføre, fordi de ikke får nok udfordringer. Samtidig fravælger mange unge erhvervsuddannelserne, fordi de anser det faglige niveau for at være for lavt. Det er blandt andet dokumenteret gennem tidligere undersøgelser fra DI. Et ensidigt fokus på de svageste elever svækker indsatsen for den brede elevgruppe, og de dygtigste holder sig væk. Redaktion: Birgitte Winge, biw@di.dk Ændring af mailadresse m.m.: Gitte Holm, giho@di.dk

2 Fokus på kerneopgaven og de stærke elever Der er derfor brug for at styrke fokus på erhvervsskolernes kerneopgave, og samtidig gøre skolerne mere attraktive for flere ressourcestærke unge. Det sidste skal ske gennem synlige tilbud til de mange, der i dag fravælger erhvervsuddannelserne, fordi de ikke rummer et relevant tilbud til dem. Det vil højne niveauet generelt og øge erhvervsuddannelsernes prestige - og det vil være til gavn for alle. Oversigt over forslagene Her er en oversigt over DI's seks forslag til at styrke erhvervsuddannelserne og imødekomme 95 pct. målsætningen. Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning Flere lærerkræfter Mere niveaudeling og opdelt Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne Mulighed for optagelseskrav Kommunal uddannelsesgaranti Mere fokus på brug af produktionsskoler, egu med videre Bedre vejledning Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne Højniveauforløb i erhvervsuddannelserne Et tredje trin i flere erhvervsuddannelser Flere eud/htx-kombinationsuddannelser Turboforløb (afkortede forløb for for eksempel gymnasieelever) Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter Bedre muligheder for at belønne fleksibilitet Bedre udnyttelse af lærerressourcerne Forslag 5: Centres of excellence Bedre rammer for at udvikle undervisningen og udfordre de dygtige Skabe bedre sammenhæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelser 2

3 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer Investering i ny undervisningsteknologi, f.eks. simuleringsredskaber Opdatering af undervisningsmaterialer, blandt andet for at understøtte mere niveaudelt undervisning Du kan finde pjecen Erhvervsuddannelser som vækstforstærker i DI Butikken på Claus R. Olsen, clo@di.dk Udbudsrunden for AMU er afsluttet Det er nu fastlagt, hvem der er godkendt til at udbyde AMUkurser 1. januar Der er sket en reduktion af antallet af udbydere samt en præcisering af udbudspligten, som DI også har ønsket. Formålet med det nye udbudsgrundlag for AMU er at få færre aflysninger og få en bedre kvalitet i udbuddet. Det nye udbudsbillede betyder, at nogle skoler, som virksomhederne tidligere har samarbejdet med om AMU, ikke længere vil være godkendt fra årsskiftet. De skoler, som er blevet godkendt, har imidlertid en pligt til at sikre, at der er et passende udbud i hele deres udbudsområde. Dette kan ske ved, at den godkendte skole udlægger kurser til en skole i lokalområdet, når der er behov for dette. Det er en ny måde at samarbejde på for skolerne, men det skal ikke hindre virksomhederne i at fremsætte ønsker om kursusafholdelse på den skole, som man normalt samarbejder med. Det er hensigten, at der også fremover skal findes dækkende udbud af AMU, hvor der er behov for dette. Fortsat frit valg Virksomhederne skal være opmærksom på, at der fortsat er frit valg af AMU-udbyder. Man er altså ikke bundet til den nærmeste udbyder. Sender man kursister til en anden skole, for eksempel i den anden ende af landet, er der fortsat mulighed for at få tilskud til befordring, kost og logi. 3

4 VEU-centre Der skal frem mod nytår etableres VEU-centre. Disse nye centre har først og fremmest en koordinerende rolle. Centrene skal fungere som én indgang, hvor nye brugere og brugere med komplekse uddannelsesbehov kan henvende sig, men det er fortsat den skole, der har udbudsretten, som også har pligten til at servicere virksomhederne i sit dækningsområde. Niels Henning Holm Jørgensen, nhhj@di.dk Stadig mange praktikpladssøgende De seneste tal for udviklingen i antallet af praktikpladser viser, at faldet i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er reduceret i forhold til udviklingen i april og maj. Der indgås stadig færre uddannelsesaftaler end på samme tid sidste år, men i juni ligger niveauet i 2009 kun 17 pct. lavere end i De uddannelsesområder, som i forbindelse med opgangen i konjunkturerne oplevede store vanskeligheder med at tiltrække lærlinge og elever, har derfor fortsat bedre mulighed for at tiltrække unge end for blot et år siden. Det er således værd at overveje at få synliggjort eventuelt ledige praktikpladser for de unge, f.eks. på Det drastiske fald er aftaget I juni 2009 blev der indgået 17 pct. færre uddannelsesaftaler end i samme måned i Tallet kan sammenholdes med, at der de foregående måneder har været betydelig større nedgang i indgåelsen af uddannelsesaftaler. I april og maj var faldet således hhv. 38 og 49 pct. Der er dog også forskelle mellem de forskellige uddannelsesområder. For de uddannelser, som ligger inden for transport og logistik, er der således i juni indgået flere uddannelsesaftaler end for et år siden, dvs. de uddannelser som retter sig mod jobfunktioner med befordring af personer og gods (vejgodstransportuddannelsen, redder mv.). Men på langt de fleste uddannelsesområder er der fortsat tale om, at der indgås færre aftaler end for et år siden. 4

5 Mange søger praktikplads, men også en del i skolepraktik Udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler spejler sig i, at der er blevet flere praktikpladssøgende. Både fordi unge færdiggør deres grundforløb uden at kunne finde en praktikplads og fordi en række uddannelsesaftaler bringes til ophør som følge af lukning af virksomheder mv. Samtidig er der også sket en udvidelse af skolepraktikken som opfølgning på de drøftelser, som har været mellem DA, LO og undervisningsministeren. I juni var der praktikpladssøgende, hvilket er 49 pct. flere end i juni Antallet af praktikpladssøgende ligger traditionelt i juni måned højt som følge af, at mange elever netop har færdiggjort deres grundforløb af disse praktikpladssøgende var dog i gang med at gennemføre deres uddannelse i skolepraktik. Tænk langsigtet: lærlinge og elever er fremtidens arbejdskraft I DI arbejder en række af DI s foreninger aktivt med at informere virksomhederne om mulighederne for at ansætte lærlinge. Ligesom der udvalgte steder i landet har været gennemført møder mellem skolerne og virksomhederne for at opnå en mere direkte dialog mellem leverandørerne og aftagerne af lærlinge. DI opfordrer da også medlemmerne til at tænke langsigtet omkring uddannelsen af lærlinge og elever, idet antallet af praktikpladser i dag vil være bestemmende for det udbud af faglært arbejdskraft, som virksomhederne vil opleve i fremtiden. Unge-pakke Regeringen har netop offentliggjort et initiativ, som skal sikre uddannelse til flere unge. En del af initiativet retter sig mod etablering af bl.a. flere skolepraktikpladser. DI finder det væsentligt, at der i det fremtidige erhvervsuddannelsessystem bliver fokus på kvalitet og ikke kun kvantitet. Skolepraktik kan være en løsning i en periode, men uddannelserne vil stå stærkere ved også at fokusere på at skabe udfordringer til de stærkere unge. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk 5

6 Få mere ud af samarbejdet med din elev Vil du gerne have gode råd til, hvordan du kan blive endnu bedre til at have elever og lærlinge, f.eks. i f.t. kommunikation og feedback? Skolerne tilbyder forskellige AMU-kurser, og traenerguiden.dk er et nyt webværktøj. For elever og lærlinge foregår en stor del af deres uddannelse i praktikvirksomheden, hvor de bliver oplært af en eller flere oplærings- eller uddannelsesansvarlige. Er du oplæringsansvarlig eller har ansvaret for elever eller lærlinges uddannelse, er der nu mulighed for at få inspiration eller blive bedre klædt på til opgaven via efteruddannelse (AMUkurser) eller webværktøjet TrænerGuiden. AMU-kurser Udover de faglige kvalifikationer har den oplæringsansvarlige typisk også brug for gode kommunikative kompetencer for at kunne vejlede eleven og få en god kommunikation om f.eks. tilbagemeldinger på elevens udførelse af opgaverne. Landets erhvervsskoler udbyder korte kurser til medarbejdere, der gerne vil lære mere om rollen som oplæringsansvarlig. Det drejer sig bl.a. om: Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling (2 dage) - kursusnr Praktikvejledning af elever/lærlinge (1 dag) - kursusnr Trænerguide Traenerguide.dk er et webværktøj, som alle har adgang til, og som er gratis at bruge. Den henvender sig til dem, der har oplæringseller uddannelsesansvar for en lærling eller elev i en virksomhed. På siden kan du bl.a. få inspiration fra andre virksomheder og downloade værktøjer, skemaer eller figurer til f.eks. elevsamtaler og bedømmelse. Du kan læse mere om AMU-kursernes indhold her: 6

7 Birgitte Winge, Nye satser for skuemestre og virksomhedsbesigtigere Der er ny blanket til rejse- og honorarafregning for skuemestre og DI-repræsentanter, der besigtiger virksomheder. Det gælder for såvel slagteriområdet som de andre områder, hvor afregningen foregår direkte fra DI. Honorarsatserne er blevet ændret og justeret i forhold til de satser, der gælder på en række andre områder i DI-regi. Fremover gives der et honorar på kr. pr. påbegyndt dag til skuemestre i forbindelse med svendeprøver. For virksomhedsbesigtigere er honoraret på 175 kr. pr. påbegyndt time. Rejseudgifter godtgøres som normalt. Der afregnes kun for faktisk afholdte udgifter. Du finder de aktuelle satser og regler for udgifter, der kan refunderes, på blanketten. Du kan hente blanketten på vores hjemmeside for DIrepræsentanter - di.dk-di-rep eller via dette link: Birgitte Winge, biw@di.dk 7