Notat om høringssvar fra ekstern høring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om høringssvar fra ekstern høring"

Transkript

1 NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. <initialer> Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 9. november 2016 med frist for afvigelse af høringssvar til den 16. november Der er modtaget høringssvar fra - Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 1 - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 2 - Økologisk Landsforening, jf. pkt. 3 - Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 4 Erhvervs- og Vækstministeriet, Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dansk Bilbrancheråd, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, har ikke haft bemærkninger til udkast til lovforslaget. Høringssvar 1. Danmarks Naturfredningsforening (DN) 1.1 Udkastet lægger således op til en frivillig tilskudsordning til etablering af efterafgrøder som et led i den danske nitrathandlingsplan. Det fremgår ikke af udkastet, hvor stor en andel af de nødvendige indsatser i nitrathandlingsplanen til at opfylde direktivforpligtelserne, tilskudsordningen kan bidrage med. Det fremgår heller ikke af udkastet i hvilken udstrækning det kan forventes, om tilskudsordningen vil blive udnyttet fuldt ud. Opfølgning Den frivillige tilskudsordning indgår ikke i nitrathandlingsplanen, idet det alene er nedsættelsen af kvælstofkvoten, som indgår heri. Yderligere initiativer til kvælstofreduktion fastlægges i forbindelse med arbejdet med nitrathandlingsplanen og vedrører derfor ikke dette Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil derfor gerne understrege, at det ikke er muligt at vurdere eller kommentere udkastet i forhold til den samlede nødvendige indsats i den danske nitrathandlingsplan. DN foreslår derfor, at udkastet bliver omfattet af en redegørelse for, hvilke yderligere initiativer til NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN

2 kvælstofreduktion, som nitrathandlingsplanen skal indeholde, samt om de kan tilpasses i tilstrækkeligt omfang, hvis den påtænkte frivillige efterafgrødeordning ikke får den tilsigtede miljøeffekt. 1.2 I udkastet angives det, at det forventes, at den frivillige ordning vil give en samlet kvælstofreduktion på ca tons kvælstof i 2017 og Der redegøres ikke for, på hvilket grundlag denne forventede kvælstofreduktion er estimeret. DN foreslår, at udkastet bliver omfattet af en redegørelse af det grundlag den forventede kvælstofreduktion er estimeret på, herunder for eksempel hvorvidt dette grundlag omfatter overvejelser over, om der må forventes at være forskel i interessen for frivillige efterafgrøder på sandjord og lerjord og inden for de forskellige landbrugsbedriftstyper. En sådan redegørelse vil give et bedre overblik over den forventede effekt i kvælstofreduktionen med den foreslåede tilskudsordning. 1.3 Udkastet lægger ikke op til, at de frivillige efterafgrøder efter ordningen skal placeres på nærmere bestemte arealer. Tilskuddet til frivillige efterafgrøder er således ikke målrettet til arealer i vandområdeoplande med indsatsbehov til at nedbringe kvælstofudledningen, eller til områder med en stor kvælstofudledning (N-retentionen), selvom de skal være en del af den danske nitrathandlingsplan og bidrage til at hindre en stigning af nitratindholdet i overfladevand. Indsatsbehovet er politisk besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 og i Aftale om Naturpakke fra maj Indsatsbehovet reguleres i øvrigt ikke i dette Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette Udkastet lægger heller ikke op til, at efterafgrøderne skal etableres på arealer, hvor der er behov for at beskytte grundvandet mod stigende koncentrationer af nitrat, selvom en central del af nitrathandlingsplanen er at beskytte grundvandet mod øget nitratindhold. Det er efter DNs opfattelse hverken en miljø- eller omkostningseffektiv måde at anvende tilskudsmidler til frivillige efterafgrøder på. Desuden vil det indebære, at den nødvendige øvrige indsats til at nedbringe kvælstofbelastningen i vandmiljøet og beskytte grundvandet alt andet lige vil blive mere omkostningsfuld. 2

3 1.4 DN foreslår derfor, at hvis der ønskes en tilskudsordning til frivillige efterafgrøder som et led i den danske nitrathandlingsplan, bør ordningen målrettes de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt områder med en ringe N-retention i vandområdeoplande med et indsatsbehov for at få nedbragt kvælstofbelastningen. 1.5 DN vil dog gerne pege på, at varige løsninger i form af for eksempel udtagning af omdriftsarealer vil være langt mere miljø- og omkostningseffektiv end frivillige efterafgrøder. Varige løsninger i form af udtagning af omdriftsarealer vil samtidig have en række positive sideeffekter for natur, klima og fosforbelastning af vandmiljøet. DN foreslår derfor, at de afsatte økonomisk midler, som med udkastet tænkes anvendt i en tilskudsordning til frivillige efterafgrøder, i stedet anvendes til en tilskudsordning til varige løsninger, for eksempel til udtagning af omdriftsarealer. 2. Landbrug & Fødevarer 2.1 Af udkast til ændringsforslaget fremgår, at formålet med lovforslaget er at sikre miljøeffekten af en frivillig efterafgrødeordning. Ifølge lovforslaget skal den frivillige efterafgrødeordning sikre mod tilbagegang i tilstanden i overflade- og grundvand i en midlertidig periode for de kommende to år (2017 og 2018). Landbrug & Fødevarer vil arbejde aktivt for, at ordningens formål om at sikre mod tilbagegang i forhold til grundvand og kystvande indfries. 2.2 Landbrug & Fødevarer har tidligere argumenteret for, at en sådan midlertidig ordning er unødvendig bl.a. fordi (1) det reelle gødningsforbrug er betydeligt mindre end ministeriet ligger til grund i deres beregninger og (2) den forsinkelse der er i transport af vand fra marken til grundvand og kystvande medfører, at mindre variationer i kvælstofudvaskningen udjævnes. Landbrug & Fødevarer finder derfor, at en midlertidig efterafgrødeordning er fagligt ubegrundet, idet Fødevare- og landbrugspakkens øvrige initiativer sikrer den ønskede miljøbalance, og sikrer mod negative tilstandsændringer af grundvand og kystvande. Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette Valg af reguleringsmodel er politisk besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke og reguleres i øvrigt ikke af dette Indsatsbehovet og behovet for ordningen er politisk besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke og i Aftale om Naturpakke. Dette reguleres ikke i dette 3

4 2.3 Det bør fremgå af det faglige grundlag for ordningen, at det er lagt til grund, at alle landmænd udnytter den fulde kvælstofkvote, og at dette må betragtes som en teoretisk worst case, idet omfattende undersøgelser viser, at landmænd kun vil anvende dele af deres kvælstofkvote. Se besvarelse af punkt 2.2. SEGES har i maj 2016 og november 2016 undersøgt, hvor stor en del af den ekstra kvælstofgødning som Fødevare- og landbrugspakken muliggør, der rent faktisk forventes at blive anvendt. Denne undersøgelse sammenholdt med opgørelse fra indkøbt kvælstofgødning viser, at der forventes anvendt markant mindre end den teoretiske mulige mængde, som ligger til grund for Miljø- og Fødevareministeriets beregninger. Landbrug & Fødevarer forventer derfor, at den frivillige efterafgrødeordning afstemmes i udstrækning efter de faktiske forhold, således, at når myndighederne har tilstrækkelig viden om den faktiske anvendte mængde kvælstof revurderes behovet for kompenserende efterafgrøder. Landbrug & Fødevarer finder, at der med baggrund i SEGES undersøgelser findes tilstrækkelig sikker viden, som giver et pålideligt billede af den forventede anvendte mængde kvælstofgødning for I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de frivillige afgrøder skal sikre en miljøeffekt, ved at hindre en stigning i nitratindholdet i overfladevand og grundvand. Det fremgår ikke konkret, hvilke områder det drejer sig om. Det fremgår dog, at ansøgningen åbner af 3 gange. 1. februar åbnes der for ansøgning målrettet grundvandsområder, 1. marts åbnes der for ansøgning målrettet kystvandoplande med lav retention og 22. marts åbnes der for de resterende kystvandoplande med indsatsbehov. De nærmere regler omkring efterafgrødeordningen foreligger endnu ikke. Ansøgningsrunderne for ordningen er fastsat således, at det sikres, at miljøindsatsen gøres der, hvor der er mest behov for den. Ansøgningsrunderne reguleres i øvrigt ikke i dette Landbrug & Fødevarer finder, at ordningen umiddelbart virker meget og unødigt kompleks. Ønsker man at opnå en attraktiv ordning, er det afgørende, at der så tidligt på dyrkningsåret som muligt, er klarhed over mulighederne for at indgå i 4

5 ordningen for den enkelte landmand. 2.5 Som beskrevet ovenfor vil Landbrug & Fødevarer arbejde aktivt for, at ordningens formål om at sikre mod tilbagegang i forhold til grundvand og kystvande indfries. Vi er dog generelt meget bekymrede for, om måltallet for de frivillige kompenserede efterafgrøder vil blive opfyldt med den foreslåede komplekse administrationsmodel. 2.6 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan ordningen med de frivillige kompenserede efterafgrøder planlægges implementeret. Det fremgår, at ansøgningen skal ske i tre tempi. Det betyder, at landmanden havner i en situation, hvor markplan og ansøgning skal gennemgås 3 gange, før den kan laves helt færdig. Da langt størstedelen af landmændene bruger konsulenthjælp til udarbejdelse af markplan og ansøgning, vil dette være forbundet med yderligere omkostninger hver gang typisk kr. pr. gang. Det kan bevirke, at interessen for ordningen mindskes hos landmænd, fordi administrationsomkostninger bliver for høje. 2.7 Det er meget ærgerligt, at landmænd, der melder sig under ordningen ifølge lovforslaget i høring risikerer straf i form at kvotetræk, hvis efterafgrøden fx pga. vejret ikke lykkes. Det kan desværre afholde landmænd fra at deltage. 2.8 Det fremgår også af høringen, at efterafgrøderne skal være stedfaste, det vil sige, at de er bundet til bestemte marker. Det er ufleksibelt for landmanden, fordi driftsmæssige og klimatiske forhold kan betyde, at han ønsker at ændre i sin markplan efter der er sket en tegning af efterafgrøder. Det bør være muligt at skifte i det omfang, at marker ligger i Se besvarelse af punkt 2.4. Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte miljøeffekt af de efterafgrøder, der er ansøgt om tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning. Selvom virksomheden efter ansøgningsfristen for ordningen afmelder efterafgrøderne, eller det ved kontrol på bedriften viser sig, at efterafgrøderne ikke er udlagt, vil miljøeffekten altså blive opnået igennem en nedsættelse af kvælstofkvoten. Det er ærgerligt, hvis dette kan afholde nogle virksomheder fra at søge om tilskuddet. Det er dog NaturErhvervstyrelsens vurdering, at muligheden for at kunne nedsætte kvælstofkvoten er nødvendig for at sikre, at ordningen opnår den forudsatte effekt. Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette 5

6 samme grundvandsområde/kystvandopland. 2.9 Landbrug & Fødevarer finder, at en mere fleksibel ordning i højere grad vil sikre ordningens succes, mens en ufleksibel ordning vil betyde, at nogle landmænd vil afholde sig fra at tilmelde sig ordningen, men tilsvarende lav miljøeffekt som følge Det fremgår også af bemærkningerne, at ordningen ikke vil føre til øgede administrationsomkostninger for landmanden. Dette er forkert, fordi ordningen er sammensat således, at markplan og ansøgningen skal åbnes 3-4 gange, hvilket hver gang er forbundet med omkostning på kr. 3. Økologisk Landsforening 3.1 Det har meget stor betydning for Økologisk Landsforening, at økologiske landmænd, der har forpligtet sig på at overholde et lavt N loft på henholdsvis 100 kg udnyttet N/ha og 60 kg udnyttet N/ha kan bruge N fikserende afgrøder i deres efterafgrøder. Der er tale om dobbeltregulering, når efterafgrødereglerne ikke tager højde for, hvis landmanden i forvejen har underlagt sig en N reducerende N regulering. Ordningens opbygning reguleres ikke i dette Dette lovforslag, som vedrører nedsættelse af virksomhedernes kvælstofkvote, hvis de ansøgte efterafgrøder ikke udlægges, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for landmændene. Lovforslaget omhandler reduktion af kvælstofkvoten i tilfælde af, at virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til den 21. april. Hvorvidt kvælstoffikserende efterafgrøder kan godkendes som efterafgrøder, falder derfor uden for dette De N fikserende afgrøder er et vigtigt redskab til at sikre en bæredygtig N forsyning på de økologiske brug. Det er ødelæggende for dette system, når pligtige efterafgrøder ikke må indeholde N fikserende afgrøder. Bedrifterne rammes tredobbelt, når deres tilladte gødningsindkøb ovenikøbet reguleres ned på grund af en beregnet forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder. Det er særligt kritisk for de bedrifter, der har indgået aftale om at holde sig på et N loft helt nede på 60 kg udnyttet N/ha, idet dette loft så bliver endnu lavere. Resultatet er, at hovedafgrøderne bliver meget tynde og dårlige til at konkurrere med ukrudt. Det betyder, at landmanden skal sætte ind med mere jordbehandling med risiko for N tab til følge, og det bliver endnu sværere at få økologisk planteavl i områder uden adgang til husdyrgødning. 6

7 Økologisk Landsforening mener, at anvendelsen af efterafgrøder hører til i en god landbrugspraksis, men det er helt afgørende, at de økologiske landmænd, der kun har begrænset adgang til gødning kan anvende efterafgrøder, der giver et godt dyrkningssystem. Dårlige efterafgrøder giver også lavere udbytter i marken hvilket yderligere forringer økologiens N profil og klima profil i øvrigt. 3.2 Til gengæld så mener Økologisk Landsforening, at der skal være krav om følgene på ejendomme, der anvender N fikserende afgrøder som efterafgrøder: Der skal altid skal være en efterafgrøde efter kløvergræs. Det er dog tilladt at etablere en mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersæd. Såning af en mellemafgrøde i vårsæden, der vokser sig til en vintersæd opfylder dette krav. Der er forbud mod ompløjning af fodergræs forud for etablering af vintersæd med én undtagelse, det er tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af vinterraps, som etableres i august 3.3 Økologisk Landsforening redegjorde i sit høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at der er behov for at indføre et frivilligt spor for økologiske bedrifter. Se besvarelse af punkt 3.1. Se besvarelse af punkt 3.1. Ovenstående er indeholdt i dette frivillige spor, som i øvrigt indeholder følgende komponenter for markdriften, og som selvfølgelig skal kunne tilvælges uanset, om markdriften drives på et husdyrbrug: 1. et N loft på 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit eller 60 kg udnyttet N/ha i gennemsnit - omfattende alle kvælstofgødninger, 2. krav om en beregnet C binding i sædskiftet på 100 kg C/ha/år, 3. overholder standardregler om max. P-overskud via udbragt gødning på bedriftsniveau. Økologisk Landsforening vil gerne foreslå, at ovenstående også kobles op på de forhold, der skal overholdes, hvis en bedrift udnytter N fikserende afgrøder som efterafgrøde

8 For at tilvejebringe et incitament til at give plads til læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv arealer med bygninger, gårdspladser, lagerpladser private haver, moser og skove. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at der gives mulighed for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg udnyttet N/ha, hvor landmanden således ikke skal lave et gødningsregnskab på markniveau men alene redegøre for indkøb og lagerbeholdning som dokumentation for overholdelse. Formålet med forslaget er som beskrevet at gøre det mere attraktivt at give plads til naturelementer på ejendommen. Hvis de skal opmåles og tegnes ud af ejendommen, så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der følger med. Økologisk Landsforening foreslår her et loft på 95 kg udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge, for at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er tale om en mergødskning sammenholdt med loftet på 100 kg udnyttet N/ha udbringningsareal. 3.5 Det bør gøres enklere for økologiske landmænd, der holder sig på et lavt N-loft at etablere naturstriber inden for de rammer og betingelser, der skal overholdes, uden at grundbetalingstilskuddet bortfalder. Bedrifter der har forpligte sig på at holde sig inden for et gødningsloft på 100 kg udnyttet N/ha eller lavere skal kunne udlægge naturstriber, uden at gødningsplanerne skal korrigeres. Omkostninger til ændring af gødningsplaner og frygt for afvigelser på decimalerne, afholder landmændene fra at udlægge naturstriber, selvom de kan udlægge dem uden at miste grundbetaling og økologisk arealtilskud. Det er ærgerligt, når lyst til at arbejde med natur på landbruget kvæles i bureaukratiske milimeterregler. 4. Bæredygtigt Landbrug 4.1 Overordnet set mener vi, at ordningen med de frivillige efterafgrøder er gjort unødvendigt bureaukratisk og uigennemskuelig. Hvordan kvælstofloftet reguleres, falder uden for dette Udlægning af naturstriber reguleres ikke af dette Opbygningen af ordningen med de frivillige efterafgrøder reguleres ikke i dette Lovforslaget vedrører muligheden for at reducere kvælstofkvoten i tilfælde af manglende etablering af frivillige efterafgrøder, hvilket 8

9 4.2 Det er os ubegribeligt, at der fortsættes i samme spor med datotyranni ved efterafgrødeordningerne, når det de seneste to år har vist sig, at naturen og vejret ikke følger de samme regneark som Styrelserne følger. To år i træk har det været nødvendigt at forlænge fristen for etablering af efterafgrøder, fordi hovedafgrøden ikke kunne høstes inden efterafgrøderne, ifølge bekendtgørelsen, skulle være i jorden. I forhold til den forslåede ændring er det endda blevet mere besværligt at gennemskue reglerne for de såkaldte frivillige efterafgrøder end reglerne for de pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøderne. Hvis den mark, det er påtænkt at etablere frivillige efterafgrøder på ikke er høstet, eller ikke kan tilsås pga. af vejrforhold, har landmanden ingen mulighed for at etablere efterafgrøderne på et andet tilsvarende areal, hvor det måske var muligt. Han kan derfor blot imødese en reduktion i kvoten selvom den pågældende landmand ingen indvirkning har på, at eftergrøderne ikke kan etableres. 4.3 Der opstilles ingen mulighed for at komme ud af ordningen, hvis det viser sig, at det praktisk talt er umuligt at få efterafgrøderne i jorden på den pågældende mark, som landmanden har indberettet ifølge ordningen. I stedet for at betale tilskuddet til de frivillige efterafgrøder tilbage, sker der en reduktion af den samlede kvælstofkvote for planperioden. 4.4 Selvom vi som udgangspunkt støtter tanken om frivillige efterafgrøder, må det være åbenlyst at vi har betænkeligheder ved den måde reglerne er skruet sammen på. Det er desuden ikke svært at forestille sig, at vores medlemmer kan have betænkeligheder ved at melde sig til ordningen, når historikken viser, at det er umådeligt svært at NaturErhvervstyrelsen ikke vurderer, er bureaukratisk eller uigennemskueligt. Fristerne for etablering af frivillige efterafgrøder og muligheden for at flytte rundt på markerne med efterafgrøder er ikke reguleret af dette Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte miljøeffekt af de efterafgrøder, der er ansøgt om tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning. Selvom virksomheden efter ansøgningsfristen for ordningen afmelder efterafgrøderne, eller det ved kontrol på bedriften viser sig, at efterafgrøderne ikke er udlagt, vil miljøeffekten altså blive opnået igennem en nedsættelse af kvælstofkvoten. Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at muligheden for at kunne nedsætte kvælstofkvoten er nødvendig for at sikre, at ordningen opnår den forudsatte effekt. 9

10 overholde fristerne. 4.5 Anvendelsen af efterafgrøder bør helt overordnet følge princippet om godt landmandskab. Der er ingen fornuft i, at marken ikke bliver høstet, fordi der død og pine skal efterafgrøder i jorden. Der er behov for et paradigmeskift i reguleringen af landbruget. Datotyranni i forhold til efterafgrøder er et fornuftigt sted at starte. Det er landmanden, der har hænderne i mulden og ved, hvornår det er landbrugsfagligt korrekt at gøre dette og hint i marken. Det må også være åbenlyst, at der er forskelle i høsttidspunkter mellem Gedser og Skagen, hvilket også medfører forskelle i tidspunktet for optimal etablering af efterafgrøder. 4.6 Man bør desuden overveje at udvide ordningen til at omfatte tidligt såede vinterafgrøder. Tidligt såede vinterafgrøder vil bidrage positivt ift. udvaskning og holde næringsstofferne på marken på samme måde som efterafgrøderne. 4.7 Pengene, der er afsat på Finansloven er det nationale midler eller EU-midler? 4.8 Hvis landmanden ikke overholder betingelserne for eftergrødekravet i den kommende bekendtgørelse kan han så ifalde sanktioner ift. landbrugsstøtten og den grønne støtte? 4.9 Ifølge Forslag til Finansloven for finansåret 2017 fremgår det, at der i år 2017 vil være 74,6 mio. kroner og det forventes, at der udlægges ha, Opbygningen af ordningen og fristerne for etablering af efterafgrøderne reguleres ikke i dette Der er ikke lagt op til, at der kan anvendes andre alternativer til etablering af efterafgrøder end nedsættelse af kvælstofkvoten. Spørgsmålet vedrører ikke dette Det kan i øvrigt oplyses, at der er tale om en nationalt finansieret de minimis-støtteordning. Spørgsmålet vedrører ikke dette Det kan oplyses, at sanktioner for manglende etablering af efterafgrøder ikke får betydning for grundbetaling eller den grønne støtte. Hvis virksomheden ikke etablerer de anmeldte efterafgrøder, får virksomheden i medfør af lovforslaget nedsat kvælstofkvoten for planperioden. Hvis virksomheden herefter udleder mere kvælstof end den nedsatte kvote, kan virksomheden få en sanktion for manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene. Manglende etablering af frivillige efterafgrøder og efterfølgende manglende overholdelse af den nedsatte kvælstofkvote kan derfor få indirekte betydning for grundbetalingen og for landdistriktstilskud i kraft af en sanktion for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav. 10

11 mens der i 2018 kommer ha med et støttebeløb på 83,5 mio. kr. Hvorfor er tilskuddet relativt lavere i år 2017? Hvor mange af midlerne går direkte til ansøger og hvor mange går til administration af ordningen? Vi anmoder venligst om opgørelse eller overslag. 11

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

P-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen

P-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen Side 1 af 5 Notat Til P-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen Fra Peter Nyegaard Nissen Cc [Navn] Dato 24. november 2016 Spørgsmål & Svar vedr. målrettet efterafgrødemodel Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Januar 2018 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering

Læs mere

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Miljø & biodiversitet J.nr. 16-8630-000011 Ref. ESCIFT Den 20. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen har den 7. december 2016

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Mere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:

Mere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor: Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 December 2017 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup Kjær Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017

Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017 Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017 Formålet med denne guide er at give den mest effektive arbejdsgang ved ansøgning om arealstøtte.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,

Læs mere

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Januar 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1. NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne

Læs mere

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016 Direkte Betalinger Den 15. juni 216 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 216 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte arealstøtte 216 - grundbetaling,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Landbrug og Forskning J.nr Ref. irnma Den 24. november 2017

Landbrug og Forskning J.nr Ref. irnma Den 24. november 2017 Landbrug og Forskning J.nr. 2017-11639 Ref. irnma Den 24. november 2017 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om meddelelse af dispensation fra lukkeperioden i husdyrgødningsbekendtgørelsen for fast

Læs mere

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugsstyrelsen September 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Revideret 4. september 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

I lov om landdistriktsfonden, jf. lov nr af 16. december 2014, foretages følgende ændring:

I lov om landdistriktsfonden, jf. lov nr af 16. december 2014, foretages følgende ændring: EU & Erhverv J.nr. Ref. Oen Den 1. februar 2017 Udkast til forslag til ændring af lov om landdistriktsfonden (mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudslovens regler)

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke

Læs mere