1 Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indholdsfortegnelse"

Transkript

1

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Tabeloversigt Figuroversigt Sammenfatning Sundhedstilstand Vedligehold af hus og have for nogen en hobby for andre en prøvelse De ældre er tilfredse med boligen og kvarteret uanset boligform og område Boligen er ikke hensigtsmæssig for alle Hvad med en anden bolig? Hvad er lykke for de ældre? Fremtiden Indledning Læsevejledning Temaer omkring ældres boligforhold Demografi Boligbeholdningen Paradigmeskifte Undersøgelsen Respondentgruppen Besvarelsesprocent Delkonklusion Fakta om respondenterne Uddannelse Indkomst Delkonklusion Sundhed Delkonklusion Have og vedligehold Delkonklusion Avis og nyheder Tilfredsheden med boligen og området Delkonklusion

3 14 Afstanden til indkøb og venner Delkonklusion Boligens indretning og fald i boligen Delkonklusion Tryghed Delkonklusion Valg af bolig og flytning Delkonklusion Flytteovervejelser og barrierer Delkonklusion Vigtigheden af boligen relativt til livets øvrige forhold Delkonklusion Konklusion Fremtidige analyser Litteratur og forskning om ældres boligforhold Appendiks A: Appendiks B Appendiks C Tabeloversigt Tabel 7.1 Befolkningsfremskrivning Tabel 7.2 Bestanden af ældreboliger og plejeboliger i Danmark Tabel 7.3 Boligformen for alle personer over 70 år pr Tabel 7.4 Opførelsesår for boligen for hhv. personer over 70 år og for alle Tabel 7.5 Boligform for personer over 70 år i udkantskommuner, pr. år Tabel 8.1 Besvarelsesprocent fordelt på aldersgrupper Tabel 8.2 Besvarelsesprocent fordelt på boligsituation Tabel 9.1 Højeste gennemførte uddannelse Tabel 9.2 Årlig husstandsindkomst før skat Tabel 10.1 Antal sygedage i løbet af den sidste måned Tabel 10.2 Andel af sygedage i løbet af den sidste måned fordelt på aldersgrupper Tabel 10.3 Kan du gå på stiger uden svimmelhed eller problemer med ben/ryg? Tabel 10.4 Kan du gå på stiger uden svimmelhed eller problemer med ben/ryg fordelt på aldersgrupper Tabel 10.5 Kan du klare almindelig rengøringsopgaver uden at blive forpustet?

4 Tabel 10.6 Kan du klare almindelig rengøringsopgaver uden at blive forpustet fordelt på aldersgrupper Tabel 10.7 Kan du gå 100 meter uden at blive forpustet? Tabel 10.8 Kan du gå 100 meter uden at blive forpustet fordelt på aldersgrupper Tabel 11.1 Finder du dit havearbejde let eller anstrengende? Tabel 11.2 Finder du vedligehold af dit hus let eller anstrengende? Tabel 11.3 I hvilken grad finder du vedligehold af huset som en hobby og interesse? Tabel 11.4 Overlader du helst alm. vedligehold til håndværkere, familie eller venner? Tabel 12.1 Hvor tit læser du avis eller ser nyheder på TV? Tabel 13.1 Hvor tilfreds er du med værelsesfordeling og størrelsen af rummene i din bolig? Tabel 13.2 Hvor tilfreds er du med værelsesfordeling og størrelsen af rummene i din bolig fordelt på boligsituation? Tabel 13.3 Hvor tilfreds er du med den vej din bolig ligger på? Tabel 13.4 Hvor tilfreds er du med den ejendom din bolig ligger i? Tabel 13.5 Hvor tilfreds er du med området som du bor i? Tabel 13.6 Hvor tilfreds er du med området som du bor i fordelt på boligsituation Tabel 14.1 Hvor tilfreds er du med nærheden til butikker, til apotek og til kulturtilbud? Tabel 14.2 Hvor tilfreds er du med nærheden til butikker, til apotek og til kulturtilbud fordelt på boligsituation Tabel 14.3 Hvor tilfreds er du med afstanden til naboer, venner og bekendte og familie? Tabel 14.4 Hvor tilfreds er du med afstanden til naboer, venner og bekendte og familie fordelt på boligsituation Tabel 14.5 Hvor tilfreds var du med dine tidligere boliger, set i forhold til din nuværende bolig? Tabel 15.1 Er der rum i din bolig, du ikke længere bruger? Tabel 15.2 Har du trapper i din bolig, som du har svært ved at komme op eller ned af? Tabel 15.3 Er du faldet i din bolig inden for de seneste tre måneder? Tabel 15.4 Hvor i boligen sker disse fald oftest? Tabel 16.1 Er du utryg ved at gå ud om aftenen, der hvor du bor? Tabel 16.2 Er du utryg ved at gå ud om aftenen, der hvor du bor fordelt på boligsituation Tabel 16.3 Frygter du overfald og/eller indbrud i dit hjem? Tabel 16.4 Frygter du overfald og/eller indbrud i dit hjem fordelt på boligsituation? Tabel 16.5 Synes du at der er for langt til hospital, læge eller politi? Tabel 16.6 Synes du at der er for langt til hospital, læge eller politi fordelt på boligsituation? Tabel 16.7 Føler du dig utryg fordi der er for langt til hospital, læge eller politi? Tabel 16.8 Føler du dig utryg fordi der er for langt til hospital, læge eller politi fordelt på boligsituation? Tabel 16.9 Føler du dig utryg fordi der er for langt til hospital, læge eller politi fordelt på helbred Tabel Føler du dig utryg fordi der er for langt til hospital, læge eller politi fordelt på helbred? Tabel Føler du dig utryg fordi der er for langt til hospital, læge eller politi fordelt på aldersgrupper?

5 Tabel 17.1 Ville du hellere have en anden bolig som var mindre? Tabel 17.2 Ville du hellere have en anden bolig som var mindre fordelt på boligsituation Tabel 17.3 Er din bolig i et eller i flere plan? Tabel 17.4 Ville du hellere have en bolig som kun var i et plan? Tabel 17.5 Er din bolig i et eller i flere plan fordelt på boligsituation Tabel 17.6 Ville du hellere have en bolig som kun var i et plan fordelt på boligsituation Tabel 17.7 Ville du hellere have en bolig som havde en mindre have? Tabel 18.1 Overvejer du at flytte indenfor de næste fem år? Tabel 18.2 Min friværdi i boligen er ikke stor nok til at jeg kan flytte til en anden bolig Tabel 18.3 Jeg kan ikke overskue økonomien i at flytte til en anden bolig Tabel 18.4 Jeg kan ikke overskue besværet i at flytte til en anden bolig Tabel 18.5 Der er ikke gode alternativer i nærområdet Tabel 18.6 De alternative boliger er for dyre i husleje Tabel 18.7 Jeg ønsker ikke at flytte fra mine nuværende omgivelser Tabel 18.8 Hvorfor overvejer du at flytte? Tabel 19.1 Hvis du selv kunne vælge, ville du så gerne se din familie mere end du gør nu? Tabel 19.2 Hvor stor betydning ville det have for dig, hvis du fik kroner mere om måneden mellem hænderne, i forhold til det du har nu? Tabel 19.3 Hvor vigtigt er det for dig at have et godt helbred? Tabel 19.4 Hvor vigtigt er det for dig at få en bedre bolig, hvis denne bolig kostede flere penge hver måned? Figuroversigt Figur 7.1 Befolkningspyramide for Danmark pr Figur 7.2 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper Figur 8.1 Besvarelsesprocent fordelt på aldersgrupper

6 4 Sammenfatning Boligøkonomisk Videncenter har for Realdania forestået en større undersøgelse af de ældres boligsituation i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på oplysninger, som Danmarks Statistik har indsamlet. Formålet med undersøgelsen har fra Realdanias side været en strategisk afklaring om den fremtidige indsats i relation til de ældres boligbehov. Antallet af ældre stiger kraftigt i disse år. Forskydningen kommer så hurtigt, at det ikke er realistisk at kunne imødegå alle særlige bolig-behov gennem at bygge nye ældreboliger. Derfor er det relevant at kortlægge, hvor godt de ældre klarer sig i deres nuværende boliger, og hvor eventuelle problemer ligger. De problemer kan være rent tekniske problemer knyttet til indretningen af deres bolig, eller det kan være forhold knyttet til boligtypen, eller til det område, hvor boligen ligger. Undersøgelsen har koncentreret sig om tre grupper af ældre. For alle grupper gælder, at de medtager ældre, der er fyldt 70 år. 1) Den første gruppe er ældre, der bor i et fritliggende enfamilieshus i et større parcelhuskvarter i større bykommuner. 2) Den anden gruppe er ældre, der bor i et udkantsområde 3) Den tredje gruppe er ældre, der bor i en almennyttig bolig opført mellem I undersøgelsen har Danmarks Statistik kontaktet personer. Der blev indhentet brugbare svar, hvormed besvarelsesprocenten blev 64,3 procent. Der er 419 svar for de 70 til 74 årige, 450 svar for de 75 til 79 årige og 493 svar for dem, der er 80 og derover. Undersøgelsen blev tilrettelagt, så der blev rettet henvendelse til lige mange ældre i hver af de tre grupper. Besvarelsesprocenten varierede dog. Undersøgelsen bygger på 506 svar fra ældre i parcelhus i større bykommuner, 459 fra ældre i udkantkommuner og 397 svar fra ældre i almene boliger. Danmarks Statistik vurderer, at dette er tilstrækkeligt til at gøre undersøgelsen repræsentativ. Det var vigtigt at operere med forskellige grupper. Man kan nemlig a priori forestille sig vidt forskellige problemer, alt efter hvilken type bolig, de ældre har. For de ældre i parcelhus med have kunne man forestille sig, at hus og have var blevet en uoverkommelig opgave at holde. I udkantområderne kunne man forestille sig, at de ældre især var bekymrede over afstanden til læge og politi. For de ældre i en almen bolig opført i 1960 erne og 1970 erne kunne man tro, at selve boligen var ældreegnet, men at beboerne var utrygge ved omgivelserne, på grund af en forestilling om overfald i hvert fald i visse bebyggelser. 4.1 Sundhedstilstand Som led i undersøgelsen er de ældres helbred blevet kortlagt. 80 procent af dem havde ingen sygedage i løbet af den sidste måned. 13 procent af dem havde mere end 10 sygedage. Der er således en klar adskillelse mellem et klart rask flertal og et mindretal med en væsentlig sygeperiode. For at sætte 6

7 besvarelserne i relief blev der spurgt til, hvor mange der kunne gå på en stige uden at blive svimmel. Det gjaldt 56 procent. 43 procent bliver altså svimle af at gå på stiger, ikke en ideel situation i et parcelhus. 72 procent kunne klare almindeligt rengøringsarbejde uden at blive forpustet. Da udtrykket almindeligt kan forstås forskelligt, blev der også spurgt til, om man kunne gå 100 meter uden at blive forpustet. Det kunne 85 procent. 15 procent - stort set samme andel som har væsentlige sygeperioder kunne ikke gå 100 meter uden at miste pusten. Selvom en mindre andel havde visse skavanker, så fulgte nær alle godt med i samfundsudviklingen og var altså åndeligt skarpe nok. 96 procent læste avis hver dag eller så dagligt nyheder i TV. 4.2 Vedligehold af hus og have for nogen en hobby for andre en prøvelse Undersøgelsen kortlagde, hvordan de ældre opfatter vedligehold af have. Det var 506 af de ældre, der havde have, og spørgsmålet blev naturligvis kun stillet til dem. For nogen er det en leg, 12 procent fandt således havearbejdet meget let, og 33 procent fandt det let eller meget let. Men 55 procent fandt det anstrengende eller meget anstrengende. Det var 18 procent, der svarede meget anstrengende. De samme spørgsmål blev derefter stillet om vedligehold af huset, og svarene fordelte sig nærmest identisk som med havearbejdet. I undersøgelsen blev det også kortlagt, om vedligehold af hus var en hobby, en måde at realisere sig selv på. Dette spørgsmål til livsholdning delte de ældre endnu tydeligere. 30 procent svarede i høj grad mens 20 procent svarede slet ikke. Sammenfattende for undersøgelsen af helbred og byrden ved have og vedligehold af hus kunne man forvente som det ofte fremføres i medierne at en vis andel af de ældre var utilfredse med deres bolig og godt kunne tænke sig at flytte. Som det vil fremgå senere, så forholder det sig imidlertid ikke helt sådan. 4.3 De ældre er tilfredse med boligen og kvarteret uanset boligform og område De ældre er overvejende meget tilfredse med både deres bolig såvel som det område, boligen ligger i. Det gælder for gruppen af ældre som helhed, men det gælder også, når man deler de ældre op i de tre grupper: Ældre i parcelhus i forstæder til større byer, ældre i udkantområder og ældre i almene boliger. 83 procent af hele gruppen af ældre er tilfredse med værelsesfordelingen og størrelsen af værelserne i deres bolig, og 11 procent er lidt tilfredse. Kun 1 procent er meget utilfredse, og i alt 4 procent er lidt eller meget utilfredse. 7

8 Når man går ned i undergrupperne, så gælder der, at 81 procent af de ældre i parcelhus i større byområder er meget tilfredse, mens 85 procent af de ældre i udkantkommunerne er meget tilfredse og 82 procent af de ældre i de almene boliger er meget tilfredse. Lige så markant er tilfredsheden med den vej, som boligen ligger på. 85 procent er meget tilfredse, og tilsammen 94 procent er meget eller lidt tilfredse. Ligesom for boligens vedkommende er kun 1 procent meget utilfredse. Når man ser på de tre delgrupper, gælder det, at i hver gruppe erklærer 85 procent sig meget tilfreds med den vej, de bor på. Det er overraskende, men interessant, at tilfredsheden med boligen og vejen er så ens for de tre grupper. For de ældre, der bor i en almennyttig ejendom, er der også spurgt til opfattelsen af den ejendom, som lejligheden ligger i. Igen er tilfredsheden overvældende, og kun 1 procent er meget utilfredse. Går man væk fra selve matriklen og vejen, og ser på det kvarter, som boligen ligger i, så er der igen den samme høje grad af tilfredshed. 96 procent er meget eller lidt tilfredse, og kun 1 procent er meget utilfredse. Det er indlysende, at så længe man stiller så generelle og overordnede spørgsmål, som om den ældre er tilfreds med sin bolig eller sin vej, så vil man få et klart positivt svar tilbage. Dette kan selvfølgelig også være lidt af en afværgereaktion, og i undersøgelsen er der derfor suppleret med en række mere detaljerede spørgsmål. Der er i den forbindelse spurgt til, hvor tilfreds den ældre er med afstanden fra den nuværende bolig til forskellige faciliteter og personer. Når det drejer sig om afstanden til butikker, apotek og kulturtilbud, så finder 64 procent, at det er meget tilfredsstillende. Overordnet finder 83 procent afstanden meget eller lidt tilfredsstillende, og 3 procent er meget utilfredse. Igen er der tale om en høj grad af tilfredshed, men knap så udtalt som før, nu hvor der spørges ind til mere konkrete ting. Det forhold genfindes, når der spørges til afstanden til naboer, venner, bekendte og familie. 69 procent er meget tilfredse, mens samlet 87 procent er meget eller lidt tilfredse. Når man spørger til afstanden til hospital, læge eller politi, svarer 23 procent, at der er for langt. 76 procent svarer at de ikke synes der er for langt. Igen er flertallet klart positive, men der er dog en vis minoritet, der føler afstanden er et problem. Den minoritet er derefter spurgt, om afstanden gør dem utryg, og hertil svarer 36 procent, at det gør den. De fleste, 63 procent siger dog nej. Det vil med andre ord sige, at de, der er utrygge som følge af denne afstand kun udgør 36 procent ud af de 23 procent, det vil sige 8 procent ud af alle adspurgte. Ser man på de enkelte delgrupper af ældre, kunne man på forhånd vente, at de ældre i udkantområderne var mindst tilfredse med afstanden til forskellige faciliteter. Ser man på afstanden til butikker, apotek og kulturtilbud, erklærer 65 procent af de ældre i parcelhus i de større byområder sig meget 8

9 tilfredse, mens det er 59 procent af de ældre i udkantområderne, der er meget tilfredse. Samlet er det dog kun 13 procent af de ældre i udkantområderne der er meget eller lidt utilfredse med afstandsforholdene mod 10 procent af de ældre i parcelhuskvartererne i de større byområder. Dette er meget overraskende. De ældre tilpasser sig, eller tilvænner sig tilsyneladende afstandsforholdene. 4.4 Boligen er ikke hensigtsmæssig for alle Selv om de ældre svarer, at de er glade for boligen, så kan der godt bag dette svar skjule sig problemer, som man ikke tænker på, når man besvarer et så overordnet spørgsmål. Derfor er der stillet mere detaljerede spørgsmål om eventuelle problemer i boligen. Det viser sig, at for 22 procent vedkommende er der rum i boligen, som beboerne ikke længere benytter. Det kan være fordi de ikke har brug for pladsen, eller fordi det er for besværligt at få adgang til værelserne. 10 procent af de adspurgte har trapper inde i boligen, som de har problemer med at komme op eller ned ad. Det må vurderes at være en ret stor andel, når man tænker på, at det er et ganske væsentligt problem, om man har fri adgang til alle dele af sin bolig. 5 procent af de ældre har været ude for at falde i deres bolig. Disse fald er især indtruffet i stuen (25 procent) og badeværelset (18 procent). Da det er begrænset, hvor megen tid man opholder sig i badeværelset, så må hyppigheden af fald her siges at være bekymrende, også selv om det er ret få ældre, der har oplevet et fald. 4.5 Hvad med en anden bolig? Selv om et klart flertal er tilfredse med deres nuværende bolig, så er der alligevel ganske mange, 20 procent, som hellere ville have en mindre bolig. 43 procent - en væsentlig andel af de, der har have, vil hellere have en bolig med mindre have. Det er på den baggrund naturligt, at 27 procent af de ældre har overvejet at flytte indenfor de næste 5 år. Et klart flertal, 68 procent, siger dog nej, de har ikke overvejet noget sådant. For at undersøge, om der er barrierer for flytning, er der spurgt til, hvorfor de ældre ikke har overvejet en flytning. Svaret er enkelt. 88 procent af dem, der ikke har overvejet at flytte, ønsker simpelthen ikke at forlade deres nuværende bolig. De erklærer sig helt enig i udsagnet, at ønsker ikke at flytte fra nuværende omgivelser. 6 procent erklærer sig enig, og 3 procent hverken eller. Der er stillet en lang række supplerende spørgsmål om barrierer, men det væsentligste forhold er altså, at man slet ikke vil flytte. For de 27 procent, som overvejer at flytte, er hovedårsagen ønsket om en mindre bolig. 43 procent angiver dette forhold som udslagsgivende. 18 procent angiver, at årsagen er dårligt helbred. 11 procent ønsker at slippe for havearbejde. Derimod er det ikke økonomien, der er problemet. Kun 4 procent ønsker at bo billigere. 4 procent ønsker at bo mere centralt, og 1 procent ønsker at bo nærmere familie. De sidste besvarelsesprocenter er overraskende, fordi en større andel tidligere i undersøgel- 9

10 sen ønskede mindre afstand til familie og forskellige faciliteter. Der er imidlertid forskel på at ønske sig en mindre afstand til familie, og så til rent faktisk at planlægge at flytte nærmere familien. Da de ældre ikke udtrykker ønske om at bo mere centralt, og eftersom mange generelt er tilfredse med deres nuværende område, så kan besvarelserne tolkes sådan, at mange ældre godt vil flytte til en mindre bolig beliggende i det område, hvor de bor i dag, og som de er bekendte med og trygge ved. Manglen på velegnede mindre boliger i nærområdet kan være en potentiel flyttebarriere. For de, der ikke har overvejet at flytte, er der spurgt til, om manglen på velegnede alternative boliger i nærområdet er et problem. Det erklærer 28 procent af dem sig enige eller helt enige i. Der kan her identificeres et problem ved det nuværende boligudbud der mangler ældreegnede boliger i de områder, hvor de ældre bor i dag. Det er altså ikke nødvendigvis alle ældre, som går rundt med en drøm om at bytte villaen ud med en lejlighed inde i city. 4.6 Hvad er lykke for de ældre? I en undersøgelse af boligforhold er det let at stirre sig blind på de ældres boligsituation og glemme, at boligen kun er en facet af de ældres velfærd, og at boligovervejelserne af de ældres vejes op mod en lang række andre forhold. For at vurdere boligens relative betydning i forhold til sådanne andre forhold er der stillet spørgsmål hertil. Der er spurgt til, hvor vigtig en bedre bolig er, såfremt den kostede flere penge hver måned. Her svarer 3 procent meget vigtig. 64 procent svarer slet ikke vigtig. Denne besvarelse vejes nu op mod andre forhold. Det vigtigste forhold af alle viser sig at være helbredet. 90 procent svarer, at et godt helbred er meget vigtigt. At se familien er meget vigtigt for 35 procent. Flere penge mellem hænderne, kr. ekstra om måneden, ville have stor betydning for 24 procent af de ældre. Disse svar sætter de tidligere besvarelser lidt i relief. Nok er en bedre bolig en god ting, når man taler isoleret om boligforhold. Men når boligen vejes op mod andre goder i livet, er den lige pludselig ikke helt så vigtig mere. Dette forhold taget tilsammen med, at et klart flertal er tilfredse med deres bolig og dens omgivelser tyder på, at der skal meget til, førend at de ældre flytter. Boligen skal ikke kun være bedre, undersøgelsen må fortolkes sådan, at den skal være markant bedre, og den skal i hvert fald ikke koste mere end den nuværende bolig. Da mange ældre sidder med reducerede huslejeomkostninger efter at have boet til leje i mange år eller efter at have oparbejdet friværdi i ejerboligen, så lægger det en del restriktioner på mulighederne for at skaffe markant bedre alternativer end den nuværende bolig. 4.7 Fremtiden Et klart flertal af de ældre er tilfredse med deres nuværende bolig og næromgivelser og ønsker ikke at flytte. For dem er deres fremtidige ældrebolig den bolig, som de allerede bor i. 10

11 For en mindre andel på en fjerdedel til en femtedel af de ældre, vil det være en fordel med en mindre bolig, som er mere overkommelig, når helbredet begynder at svigte, og hvor havearbejdet ikke er belastende. Denne bolig skal dog helst ligge i deres nuværende omgivelser, og den må ikke koste ekstra. Hvad angår indretningen af boligen, så er trapper et problem for en hel del ældre. Der sker uforholdsmæssigt mange faldulykker på badeværelset. Der er her helt klart et indsatsområde, hvor de nuværende boliger kan gøres mere ældreegnede. For lejeren, der kan bytte til en mindre lejlighed i den ejendom, de kender, kan det være et mindre problem at finde en bolig i nærområdet. For beboeren i parcelhuskvarteret kan problemet være større, fordi udbuddet af alternativer mangler, og fordi de ældre kan have svært ved at overskue besværet med at flytte som følge af de mange transaktionsomkostninger ved bolighandel. 5 Indledning Denne rapport er en del af afrapporteringen fra et projekt om de ældres boligsituation, som Boligøkonomisk Videncenter har udført for Realdania. Nærværende rapport koncentrerer sig om at gengive besvarelserne på de enkelte spørgsmål, der har indgået i undersøgelsen. Hovedresultaterne fra undersøgelsen er beskrevet populært i Boligøkonomisk Videncenters nyhedsbrev nr. 6 fra oktober Undersøgelsen er en screening af boligsituationen for udvalgte grupper af ældre. Undersøgelsen, der blev gennemført i perioden juni til august 2011, baserer sig på en stikprøve på ældre over 70 år. Der er opnået svar fra personer, hvilket er en svarprocent på 64,3 procent. Stikprøven har været inddelt i 3 strata: en gruppe bestående af ældre bosat i parcelhus i forstæderne til større byer, en gruppe bosat i såkaldte udkantsområder og endelig en gruppe bosat i almene boliger opført i perioden Der er stort set lige mange ældre i hvert af disse strata. Undersøgelsen er en komparativ analyse af, hvordan disse tre grupper af ældre oplever deres bolig samt nabolaget. Den præcise opgørelse af de nævnte strata er omtalt i appendiks A og B bagerst i rapporten. 6 Læsevejledning Rapporten indledes med et afsnit om den demografiske udvikling i antallet af personer fordelt på alder, samt en præsentation af de ældres boligsituation og botilbud rettet specifikt mod ældre. Derefter beskrives forskellige problemstillinger omkring ældres boligforhold. I næste afsnit præsenteres undersøgelsens metode og respondentgruppe. De efterfølgende afsnit præsenterer resultaterne fra undersøgelsen hovedsageligt i form af kommenterede tabeller og delkonklusioner. Rapportens næstsidste afsnit konkluderer, og rapporten sluttes af med en litteraturoversigt over forskning om ældres boligforhold samt appendiks. 11

12 Hvor ingen anden kilde er angivet stammer data fra undersøgelsen af ældres bolighold, gennemført i juli og august måned 2011 af Damarks Statistik for Boligøkonomisk Videncenter, Realdania. 7 Temaer omkring ældres boligforhold 7.1 Demografi Den demografiske udvikling tyder på, at der i de kommende år vil være relativt flere ældre. Det kan blandt andet ses ved formen på befolkningspyramiden nedenfor, hvor der er en relativt stor gruppe af personer mellem 50 og 70 år sammenlignet med de yngre generationer. Figur 7.1 Befolkningspyramide for Danmark pr år 4 år 8 år 12 år 16 år 20 år 24 år 28 år 32 år 36 år 40 år 44 år 48 år 52 år 56 år 60 år 64 år 68 år 72 år 76 år 80 år 84 år 88 år 92 år 96 år 100- år Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik, tabel FRDK111 12

13 Figur 7.2 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper år år år år 100+ år Kilde: Danmarks Statistik, tabel FRDK111 En anden måde at beskrive udviklingen på er gennem befolkningsfremskrivningerne fra Danmarks Statistik. I ovenstående figur er udviklingen i antallet af personer i tiårsgrupperne over 60 år vist. Det er især for grupperne mellem 70 og 79 år samt mellem 80 og 89 år at antallet af personer vil stige kraftigt frem mod år For gruppen mellem 70 og 79 år vil den kraftigste udvikling foregå i løbet af de næste ti år. Tabel 7.1 Befolkningsfremskrivning Aldersgruppe Vækst Vækst i procent år % år % år % 100- år % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, tabel FRDK111 Frem til år 2030 vil antallet af personer over 70 år stige fra omkring personer til godt personer. Det er en stigning på 58 procent. De vil til den tid udgøre 16 procent af den samlede befolkning, mod kun 11 procent i dag (2011). 13

14 7.2 Boligbeholdningen Danmark har relativt få deciderede ældre-egnede boliger, forstået som boliger der er opført med henblik på specifikt at huse ældre. Tabel 7.2 Bestanden af ældreboliger og plejeboliger i Danmark Boligtype Plejehjem Beskyttede boliger Plejeboliger fortrinsvis til ældre (2006-) Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre (2006-) Andre boliger for ældre (-2009) Friplejeboliger (2009-) I alt Kilde: Statistikbanken.dk, Tabel RESP01 og RESP3EX Til sammenligning var der i år 2009 indskrevet personer i ældreboliger, mens der i alt var personer over 70 år i Danmark. Det vil sige at omkring 13 procent af de ældre over 70 år bor i en bolig specifikt opført for at huse ældre. De resterende i aldersgruppen over 70 år bor altså i en bolig der ikke er opført til specifikt at huse ældre, det man kunne kalde en almindelig bolig. Med mindre nybyggeriet af ældreegnede boliger stiger kraftigt i de kommende år vil fremtidens generationer af ældre i endnu høje grad end nu komme til at bo i almindelige boliger, altså boliger der ikke er opført til specifikt at huse ældre. En markant del af den samlede danske boligbestand (26 procent) består af parcelhuse, målrettet børnefamilier, og opført gennem 1960 erne og 1970 erne, eller består af industrialiseret etageboligbyggeri opført i samme tidsrum for at dække et efterslæb i boligforsyningen. Disse boliger er i deres oprindelige form ikke længere tidssvarende, men en betydelig andel af denne boligmasse er blevet istandsat og forbedret løbende. En væsentlig del af de ældre formodes fortsat at bo i de ejendomme, de dengang flyttede ind i, hvoraf udtrykket sølvbryllupskvarterer i forstæderne. Ingen af disse boligtyper blev udviklet med henblik på ældre. Det betyder imidlertid ikke, at boligtyperne er ældreuegnede, og fakta er, at disse boligtyper i stor udstrækning bebos af ældre i dag. Det er kendetegnende for boligerne, både enfamilieshuse som lejligheder i alment byggeri opført i denne periode, at de er ganske store og har en planløsning, der giver en vis fleksibilitet. 9 procent af boligmassen er opført før år Disse boliger kan byde på særlige problemer for de ældre, men vi kender ikke til boligernes reelle ældrekvaliteter. I de næste år vil Danmark stå med et boligbyggeri, der fratrukket de årlige bortfald af boliger vil ligge på 4 5 promille af den samlede boligforsyning. Reelt kan man således se bort fra nybyggeri som en 14

15 faktor, der på nogen måde kan gøre en forskel indenfor den samlede boligforsyning, og dette gælder både set over et par år, men også set over 10 til 15 år. I de senere år har det årlige antal af påbegyndte støttede ældreboliger varierer mellem godt og knap boliger om året. Tabel 7.3 Boligformen for alle personer over 70 år pr Boligform Antal personer Andel Parcel/Stuehuse % Række-,kæde- og dobbelthuse % Etageboligbebyggelse % Andet % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL201, Anm.: antallet af personer afviger fra folketællingen da ikke alle personer kan fordeles på boligform. Der er i alt lidt over personer over 70 år i Danmark i år Med hensyn til boligtypen bor 44 procent af den danske befolkning over 70 år i et fritliggende parcelhus eller et stuehus. 21 procent bor i et række-, kæde- eller dobbelthus, mens 33 procent bor i en lejlighed (enten andel, ejer eller leje) i en etageboligbebyggelse. Kategorien andet dækker bl.a. over plejehjem og fritidshuse. Hvor gamle er disse boliger så? Det kan statistikkerne også svare på. Tabel 7.4 Opførelsesår for boligen for hhv. personer over 70 år og for alle Opførelsesår for boligen Antal personer over 70 år Andel personer over 70 år Antal personer alle aldre Andel personer alle aldre Før % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL201 Anm.: antallet af personer afviger fra folketællingen da ikke alle personer kan fordeles på boligform. I ovenstående tabel ses det at 21 procent af de ældre over 70 år bor i boliger der er opført mellem 1960 og For befolkningen som helhed bor kun 15 procent i boliger opført i det årti. Omvendt er der relativt færre ældre der bor i boliger opført før 1940, sammenlignet med befolkningen som helhed. 15

16 I de bynære kommuner som er blevet udvalgt til stikprøve 1 i denne undersøgelse bor der i alt personer over 70 år i enten parcelhus eller stuehus (kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL201). I de udkantskommuner som er definerede i denne undersøgelse som stikprøve 2 bor der i alt personer over 70 år i år 2011, hovedsageligt i parcelhuse eller stuehuse, jf. nedenstående tabel. Tabel 7.5 Boligform for personer over 70 år i udkantskommuner, pr. år 2011 Boligform i udkantskommuner Antal personer Andel Parcel/Stuehuse % Række-, kæde- og dobbelthuse % Etageboligbebyggelse % Andet % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL201 I alt personer over 70 år bor i almennyttigt boligbyggeri opført mellem 1960 og 1979 (kilde Danmarks Statistik, tabel BOL201). I denne undersøgelse er stikprøve 3 udvalgt blandt personer over 70 år der bor i almennyttigt boligbyggeri opført mellem 1965 og Paradigmeskifte I diskussionen om de ældre på boligmarkedet er der behov for et paradigmeskifte, hvor fokus må rettes væk fra decideret ældrebolig byggeri og eksperimenterende byggeri målrettet ældre og over mod, hvordan de ældres boligsituation fungerer i de bebyggelser, der er til rådighed i dag, og hvordan denne situation eventuelt, om påkrævet, kan forbedres. 8 Undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik som en spørgeskemaundersøgelse med i alt 43 spørgsmål. Spørgsmålenes formulering kan ses i overskriften på tabellerne og både spørgsmål og svarmuligheder kan ses i Appendiks C. Respondenterne modtog indledende et brev med en introduktion til undersøgelsen og dens formål, samt muligheden for at logge ind på nettet og udfylde undersøgelsen der. Det er der i alt 187 respondenter som har gjort, det svarer til 13,7 procent af besvarelserne. Efterfølgende blev de respondenter som ikke svarede via nettet ringet op, og der blev udført et telefoninterview. Interviewene er blevet gennemført i dagene mellem den 23. juni og den 14. august

17 8.1 Respondentgruppen For at gøre undersøgelsens resultater så dækkende som muligt er respondentgruppen blevet opdelt på to forskellige typer af strata, henholdsvis personernes alder og deres boligsituation. Strata: - Aldersgrupper o år o år o 80 år eller derover - Boligsituation o Stikprøve 1: Personer boende i ejerbolig i større parcelhuskvarterer i større bykommuner (omkring København, Aarhus, Odense, Aalborg og trekantsområdet). Afgrænsning på kommuner og kommunekoder kan ses i appendiks A. o Stikprøve 2: Personer boende i udkantskommuner, afgrænsning på kommuner og kommunekoder kan ses i appendiks B. o Stikprøve 3: Beboere i Almennyttigt boligbyggeri opført i årene fra 1965 til Besvarelsesprocent Overordnet set er besvarelsesprocenten 64,3 procent. Danmarks Statistik har vurderet, at det er en tilfredsstillende besvarelsesprocent til at gøre undersøgelsen repræsentativ. Besvarelsesprocenten er dog forskellig alt efter respondenternes aldersgruppe og boligsituation. Tabel 8.1 Besvarelsesprocent fordelt på aldersgrupper Aldersgruppe Antal i stikprøven Antal svar Besvarelsesprocent år , år ,8 80 år eller derover ,7 I alt ,3 Som det ses af ovenstående tabel er det for aldersgruppen år at besvarelsesprocenten er højest. Den laveste besvarelsesprocent er for aldersgruppen over 80 år. 17

18 Figur 8.1 Besvarelsesprocent fordelt på aldersgrupper 90% 80% 70% 60% 50% 40% Mand Kvinde 30% 20% 10% 0% I ovenstående figur kan besvarelsesprocenten ses for aldersgrupperne fordelt på køn. Overordnet er besvarelsesprocenten for mænd 64,7 procent, mens den for kvinder er 64,0 procent. Der er derfor ikke nogen stor variation i besvarelsesprocenten for de to køn. Tabel 8.2 Besvarelsesprocent fordelt på boligsituation Boligsituation Antal i stikprøve Antal svar Besvarelsesprocent Parcelhus i større bykommuner ,8 Udkantskommuner ,0 Almennyttigt boligbyggeri ,1 I alt ,3 Fordelt efter boligsituation er der en ganske stor forskel i besvarelsesprocenten for respondenter som bor i et parcelhus i en større bykommune, og de respondenter som bor i almennyttigt boligbyggeri, som det fremgår af ovenstående tabel. 8.3 Delkonklusion Respondenterne i undersøgelsen er i alt opdelt på seks forskellige strata som er tre forskellige aldersgrupper, og tre forskellige boligsituationer. Målet hermed er at undersøgelsen skal blive så dækkende som muligt for danske ældres boligforhold. Besvarelsesprocenten varierer lidt alt efter strata, men er overordnet så stor at undersøgelsen er repræsentativ. 18

19 9 Fakta om respondenterne 9.1 Uddannelse Tabel 9.1 Højeste gennemførte uddannelse Uddannelse Antal Andel Folkeskolen % Erhvervsfaglig uddannelse % Mellemlang videregående uddannelse % Lang videregående uddannelse 88 6% Kortere videregående uddannelse 62 5% Anden uddannelse 30 2% Gymnasialuddannelse 27 2% Nægter at svare 3 0% Ved ikke 1 0% I alt % I undersøgelsen er der også spurgt ind til respondenternes højeste gennemførte uddannelse. For en stor gruppe af respondenterne (74 procent) er den højeste gennemførte uddannelse enten folkeskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse. En mindre gruppe på 11 procent har en mellemlang videregående uddannelse, mens 6 procent har en lang videregående uddannelse. 9.2 Indkomst Tabel 9.2 Årlig husstandsindkomst før skat Årlig husstandsindkomst før skat Antal Andel kr. 91 7% kr % kr % kr % kr. 57 4% kr. 33 2% kr. 9 1% kr. 10 1% kr. 2 0% kr. 2 0% Nægter at svare 36 3% Over en million kr. 8 1% Ved ikke 110 8% I alt % Den årlige husstandsindkomst før skat for respondenterne ligger i altovervejende grad under kr. For en stor dels vedkommende, 44 procent, ligger husstandsindkomsten mellem kr. og kr. før skat. 19

20 9.3 Delkonklusion Respondenterne er relativt forskellige, både hvad angår uddannelsesbaggrund og årlig husstandsindkomst. En gruppe på 59 procent af de ældre kan dog karakteriseres ved at have enten folkeskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste gennemførte uddannelse samt have en husstandsindkomst før skat på under kr. om året. 10 Sundhed For at vurdere den generelle sundhedstilstand blandt respondenterne er der i undersøgelsen spørgsmål om antallet af sygedage, samt om respondenterne kan udføre forskellige opgaver i og omkring hjemmet. Tabel 10.1 Antal sygedage i løbet af den sidste måned Antal sygedage i løbet af den sidste måned Antal Andel Ingen dage % 1-2 dage 44 3% 4-6 dage 27 2% 6-10 dage 22 2% Flere end 10 dage % Nægter at svare 1 0% Ved ikke 4 0% I alt % En stor gruppe af respondenterne, 80 procent, har ikke haft sygedage i løbet af den sidste måned. 7 procent af respondenterne har haft mellem 1 og 10 sygedage, mens den næststørste gruppe på 13 procent har haft flere end 10 sygedage i løbet af den sidste måned. Fordelt på aldersgrupper ses det, at en større gruppe af de årige ikke har haft nogen sygedage i løbet af den sidste måned end det er tilfældet for de årige. Omvendt har 17 procent af de årige haft flere end 10 sygedage, det tilsvarende tal for de årige er 7 procent, som det ses af nedenstående tabel. Tabel 10.2 Andel af sygedage i løbet af den sidste måned fordelt på aldersgrupper Andel af sygedage i løbet af den sidste måned år år år Ingen dage 86% 80% 74% 1-2 dage 4% 2% 4% 4-6 dage 1% 2% 3% 6-10 dage 1% 2% 2% Flere end 10 dage 7% 13% 17% Nægter at svare 0% 0% 0% Ved ikke 0% 0% 1% I alt 100% 100% 100% 20

21 Tabel 10.3 Kan du gå på stiger uden svimmelhed eller problemer med ben/ryg? Gå på stiger Antal Andel Ja % Nej % Ved ikke 7 1% I alt % Lidt over halvdelen af respondenterne kan gå på stiger uden svimmelhed eller problemer med ben og ryg. Tabel 10.4 Kan du gå på stiger uden svimmelhed eller problemer med ben/ryg fordelt på aldersgrupper Gå på stiger år år år Ja 65% 58% 47% Nej 35% 42% 52% Ved ikke 0% 0% 1% I alt 100% 100% 100% Hvis spørgsmålet fordeles på aldersgrupper ses det, at problemerne med at gå på stiger er større for de ældste aldersgrupper. Tabel 10.5 Kan du klare almindelig rengøringsopgaver uden at blive forpustet? Klare rengøringsopgaver Antal Andel Ja % Nej % Nægter at svare 1 0% Ved ikke 10 1% I alt % I gennemsnit kan 72 procent af de ældre klare rengøringsopgaver uden at blive forpustede, men hvis spøgsmålet deles op på aldersgrupper ses det, at problemet er stigende med alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Tabel 10.6 Kan du klare almindelig rengøringsopgaver uden at blive forpustet fordelt på aldersgrupper Klare rengøringsopgaver år år år Ja 83% 72% 62% Nej 17% 27% 38% Nægter at svare 0% 0% 0% Ved ikke 0% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 85 procent af de ældre kan gå 100 meter uden at blive forpustede, som det fremgår af nedenstående tabel. 21

22 Tabel 10.7 Kan du gå 100 meter uden at blive forpustet? Gå 100 meter Antal Andel Ja % Nej % Nægter at svare 1 0% Ved ikke 10 1% I alt % Fordelt på aldersgrupper ses det dog tydeligt at problemet er største for de ældste, hvilket fremgår af den næste tabel. Tabel 10.8 Kan du gå 100 meter uden at blive forpustet fordelt på aldersgrupper Gå 100 meter år år år Ja 89% 87% 78% Nej 11% 12% 20% Nægter at svare 0% 0% 0% Ved ikke 0% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 10.1 Delkonklusion Overordnet set er der en ganske stor gruppe, omkring 80 procent, som føler sig raske og ikke har haft nogen sygedage i løbet af den sidste måned. Men der er også en gruppe som har haft adskillige sygedage i løbet af den sidste måned. 11 Have og vedligehold Tabel 11.1 Finder du dit havearbejde let eller anstrengende? Havearbejde Antal Andel Meget let 61 12% Let % Lidt anstrengende % Meget anstrengende 90 18% Nægter at svare 1 0% Ved ikke 13 3% I alt % Eftersom det kun er de respondenter der har bor i parcelhus som er blevet spurgt er respondentgruppen for disse spørgsmål mindre end for de øvrige spørgsmål. I alt 43 procent af respondenterne synes at deres havearbejde er let, mens 55 procent finder havearbejdet anstrengende. 22

23 Tabel 11.2 Finder du vedligehold af dit hus let eller anstrengende? Vedligehold af hus Antal Andel Meget let 60 12% Let % Lidt anstrengende % Meget anstrengende 79 16% Nægter at svare 1 0% Ved ikke 18 4% I alt % Omvendt finder 49 procent af respondenterne at vedligeholdelse af deres hus er let, mens 48 procent finder det anstrengende. Dette stemmer nogenlunde overens med hvorvidt respondenterne finder deres havearbejde let eller anstrengende. Tabel 11.3 I hvilken grad finder du vedligehold af huset som en hobby og interesse? Vedligehold som hobby Antal Andel I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 95 19% Slet ikke 99 20% Nægter at svare 1 0% Ved ikke 9 2% I alt % 30 procent af respondenterne mener at vedligeholdelse af deres hus i høj grad er en hobby. Omvendt mener 20 procent af respondenterne at vedligeholdelse af deres hus slet ikke er en hobby. Tabel 11.4 Overlader du helst alm. vedligehold til håndværkere, familie eller venner? Overlader vedligehold til håndværkere Antal Andel Ja % Nej % Ved ikke 3 1% I alt % Blandt de respondenter som kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke finder vedligehold af huset som en hobby eller en interesse er der spurgt ind til, og de hellere vil overlade vedligehold til andre, f.eks. håndværkere eller familie og venner. Det vil lidt over halvdelen, 55 procent, gerne. Det svarer til at 190 ud af 506 respondenter, 38 procent, helst overlader vedligehold af deres hus til andre Delkonklusion Et lille flertal af de ældre med have opfatter deres havearbejde som anstrengende eller meget anstrengende. Det samme gør sig gældende for vedligeholdelse af huset. Dog er der også en stor gruppe på 30 procent som ser vedligeholdelse af deres hus som en hobby. Men der er også en gruppe på 20 procent som slet ikke ser vedligeholdelse af deres hus som en hobby. 23

24 12 Avis og nyheder Tabel 12.1 Hvor tit læser du avis eller ser nyheder på TV? Nyheder Antal Andel Hver dag % Mindst en gang om ugen 31 2% Mindst en gang om måneden 2 0% Sjældnere 17 1% I alt % Der er i undersøgelsen også spurgt ind til hvor tit respondenterne læser avis eller ser nyheder på TV. Det går langt hovedparten, 96 procent, hver dag, mens 2 procent gør det mindst en gang om ugen. Det lader med andre ord til at de ældre i undersøgelsen følger med i nyhederne omkring dem. 13 Tilfredsheden med boligen og området Et vigtigt punkt i undersøgelsen er at kortlægge, om de ældre er tilfredse med den bolig og de område de bor i. Tabel 13.1 Hvor tilfreds er du med værelsesfordeling og størrelsen af rummene i din bolig? Tilfreds med værelsesfordeling og rum Antal Andel Meget tilfreds % Lidt tilfreds % Hverken tilfreds eller utilfreds 28 2% Lidt utilfreds 45 3% Meget utilfreds 11 1% Ved ikke 1 0% I alt % Først er der spurgt ind til tilfredsheden med værelsesfordelingen og størrelsen af rummene i boligen. Hele 94 procent af de adspurgte er meget tilfredse eller lidt tilfredse, kun 4 procent er lidt utilfredse eller meget utilfredse. 24

25 Tabel 13.2 Hvor tilfreds er du med værelsesfordeling og størrelsen af rummene i din bolig fordelt på boligsituation? Tilfreds med værelsesfordeling og rum 1. Boende i parcelhuskvarter i større by 2. Boende i udkantskommune 3. Boende i almennyttigt bolig opført I alt Meget tilfreds 81% 85% 82% 83% Lidt tilfreds 11% 10% 13% 11% Hverken tilfreds eller utilfreds 3% 1% 2% 2% Lidt utilfreds 4% 3% 3% 3% Meget utilfreds 1% 1% 1% 1% Ved ikke 0% 0% 0% 0% I alt 100% 100% 100% 100% Tilfredsheden med værelsesfordelingen og størrelsen af rummene i boligen varierer kun i nogen grad med boligtypen, som det ses på ovenstående figur. Tabel 13.3 Hvor tilfreds er du med den vej din bolig ligger på? Den vej din bolig ligger på Antal Andel Meget tilfreds % Lidt tilfreds 85 9% Hverken tilfreds eller utilfreds 23 2% Lidt utilfreds 32 3% Meget utilfreds 7 1% Ved ikke 1 0% I alt % Dette spørgsmål er kun stillet til stikprøve 1 og 2, det vil sige personer som bor i parcelhuse i større bykommuner og beboere i udkantskommuner. Blandt disse respondenter er 94 procent enten meget tilfreds eller lidt tilfredse med den vej deres bolig ligger på. Kun 4 procent er meget eller lidt utilfredse. Tabel 13.4 Hvor tilfreds er du med den ejendom din bolig ligger i? Den ejendom din bolig ligger i Antal Andel Meget tilfreds % Lidt tilfreds 58 15% Hverken tilfreds eller utilfreds 14 4% Lidt utilfreds 16 4% Meget utilfreds 4 1% I alt % Dette spørgsmål er kun stillet til stikprøve 3, det vil sige beboere i almennyttigt boligbyggeri opført i årene omkring Her er 92 procent meget eller lidt tilfredse med den ejendom deres bolig ligger i. 25

26 Tabel 13.5 Hvor tilfreds er du med området som du bor i? Det område du bor i Antal Andel Meget tilfreds % Lidt tilfreds 105 8% Hverken tilfreds eller utilfreds 24 2% Lidt utilfreds 21 2% Meget utilfreds 7 1% I alt % Alle respondenter er blevet spurgt om hvor tilfredse de er med det område de bor i. I alt er 96 procent meget eller lidt tilfredse. Hvis svarene fordeles på boligsituationen ses det, at i alt procent af beboerne i parcelhus samt i udkantskommuner er meget tilfredse, mens kun 84 procent af beboerne i almennyttige boliger er tilfredse med det område de bor i. Tabel 13.6 Hvor tilfreds er du med området som du bor i fordelt på boligsituation 1. Boende i parcelhuskvarter i større by 3. Boende i almennyttigt bolig opført I alt Hvor tilfreds er du med området som du bor i? 2. Boende i udkantskommune Meget tilfreds 91% 90% 84% 88% Lidt tilfreds 6% 7% 10% 8% Hverken tilfreds eller utilfreds 1% 2% 3% 2% Lidt utilfreds 2% 1% 2% 2% Meget utilfreds 0% 0% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 13.1 Delkonklusion Overordnet er langt størstedelen af de ældre tilfredse med deres bolig og det lokalområde boligen ligger i. Dog er ældre som bor i almennyttige boliger lidt mindre tilfredse end de ældre som bor i parcelhus eller i en bolig i en udkantskommune. 14 Afstanden til indkøb og venner Afstanden til de praktiske gøremål kan have stor vigtighed for de ældre. Derfor er der i undersøgelsen spurgt ind til tilfredsheden med afstanden mellem den nuværende bolig og butikker samt venner og bekendte. Tabel 14.1 Hvor tilfreds er du med nærheden til butikker, til apotek og til kulturtilbud? Afstanden til butikker mv. Antal Andel Meget tilfreds % Lidt tilfreds % Hverken tilfreds eller utilfreds 88 6% Lidt utilfreds 108 8% Meget utilfreds 43 3% Ved ikke 3 0% I alt % 26

27 I gennemsnit er 83 procent meget eller lidt tilfredse med afstanden til butikker, apotek og kulturtilbud. 11 procent er lidt utilfredse eller meget utilfredse. Fordelt på boligsituation ses det, at blandt beboerne i udkantskommuner er der færre respondenter som er meget tilfredse, og lidt flere respondenter som er utilfredse, som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 14.2 Hvor tilfreds er du med nærheden til butikker, til apotek og til kulturtilbud fordelt på boligsituation Afstanden til butikker mv. 1. Boende i parcelhuskvarter i større by 2. Boende i udkantskommune 3. Boende i almennyttigt bolig opført Meget tilfreds 65% 59% 67% Lidt tilfreds 19% 19% 18% Hverken tilfreds eller utilfreds 6% 8% 5% Lidt utilfreds 7% 9% 8% Meget utilfreds 3% 4% 2% Ved ikke 0% 0% 0% I alt 100% 100% 100% Tabel 14.3 Hvor tilfreds er du med afstanden til naboer, venner og bekendte og familie? Afstand til naboer, venner og familie Antal Andel Meget tilfreds % Lidt tilfreds % Hverken tilfreds eller utilfreds 95 7% Lidt utilfreds 67 5% Meget utilfreds 19 1% Ved ikke 1 0% I alt % I alt 87 procent af respondenterne er meget eller lidt tilfredse med afstanden til naboer, venner og familie, mens 6 procent er lidt eller meget utilfredse. Fordelt på boligsituationen ses det at beboere i almennyttige boliger er lidt mindre tilfredse end gennemsnittet, som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 14.4 Hvor tilfreds er du med afstanden til naboer, venner og bekendte og familie fordelt på boligsituation Afstand til naboer, venner 1. Boende i parcelhuskvarter 2. Boende i udkants- 3. Boende i almennyttigt og familie i større by kommune bolig opført Meget tilfreds 72% 70% 64% Lidt tilfreds 16% 20% 17% Hverken tilfreds eller utilfreds 6% 6% 9% Lidt utilfreds 5% 3% 7% Meget utilfreds 1% 1% 2% Ved ikke 0% 0% 0% I alt 100% 100% 100% Der er også i undersøgelsen spurgt ind til hvor tilfreds respondenten var med sine tidligere boliger, set i forhold til den nuværende bolig. I alt var 20 procent lidt utilfredse eller meget utilfredse med deres tidligere boliger, som det ses af nedenstående tabel. 27

Ældres boligforhold. - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år.

Ældres boligforhold. - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. Ældres boligforhold - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Indledning... 1 5

Læs mere

Fremtidens ældrebolig er allerede bygget

Fremtidens ældrebolig er allerede bygget Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV Oktober 2011 Fremtidens ældrebolig er allerede bygget Ældre over 70 år er godt tilfredse med med deres bolig og det kvarter, de bor i. Det viser en stor undersøgelse,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem.

90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem. 4 90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem. entreprenøren HVORDAN VIL FREMTIDENS ÆLDRE BO? AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER I REALDANIA

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE 2014-2015 RAPPORT FOR TEAM BADE BRUGERUNDERSØGELSE 2014, RAPPORT FOR TEAM BADE / SIDE 2 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING side 3 SAMLET TILFREDSHED

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer Region Midtjylland Jord og Råstoffer Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer Spørgeskemaundersøgelse November 2011 Indhold 1 2 3 4 5 6 Introduktion 3 Målgruppe

Læs mere