Skolebaserede Kurser

Transkript

1 Skolebaserede Kurser

2 IKV skolebaserede kurser foråret 2017 I foråret udbyder IKV 2 nye kurser: Faglighed og digital dannelse og Smartphones i undervisningen. Faglighed og digital dannelse kobler arbejdet i fagene med en styrket digitalisering i undervisningen. Kurset fokuserer på, hvordan gymnasiets undervisning bedst muligt kan understøtte digital dannelse, herunder hvordan nye medier kan bruges kritisk-konstruktivt til at fremme (1) faglig fordybelse, (2) faglig deltagelse og (3) fagligt engagement. Kurset støtter således digitaliseringsstrategiens 4 fokuspunkter. For at styrke arbejdet med digitale medier udbyder IKV desuden også kurset Smartphones i undervisningen. På kurset lærer undervisere i de gymnasiale uddannelser, hvordan elever producerer film i en faglig kontekst som led i deres læringsproces. IKV s kursuskatalog omfatter kurser med digitale medier (1-3), skriftlighedskurser (4-7) samt kurser med aktuelle temaer (8-11): 1. Faglighed og digital dannelse 2. Didaktiske muligheder ved brugen af udvalgte IT-værktøjer 3. Smartphones i undervisningen 4. Stilladserende skriveprocesser, feedback og elevtid 5. Skriftlighed og vejledning på hhx og htx 6. Ny skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag 7. SSO-vejledning og hf-pædagogik 8. Læringsledelse: den enkelte og klassen. Aktionslæring 9. Målorienteret undervisning og feedback 10. Undervisningsdifferentiering i praksis 11. Problemformulering og tværfagligt samarbejde Kontakt Specialkonsulent Bodil Ravn tlf b.ravn@sdu.dk

3 Faglighed og digital dannelse Hensigten med kurset er at fremlægge, afprøve og udvikle konkrete bud på, hvordan gymnasiets undervisning bedst muligt kan understøtte digital dannelse, herunder hvordan nye medier kan bruges kritisk-konstruktivt til at fremme (1) faglig fordybelse, (2) faglig deltagelse og (3) fagligt engagement. Herigennem skabes en ny faglighed, opdateret til den digitale virkelighed, vi i dag befinder os i. Et afledt formål er, at der dannes et netværk for lærere og forskere, der ønsker at udveksle erfaringer med, hvordan digital dannelse kan forstås og fremmes. Kurset er tredelt: For det første fremlægges forskningsbaserede bud på, hvordan digital dannelse kan forstås og understøttes. Dette inkluderer, at man kan lave undervisning, hvor internettet bruges til at skabe bedre faglig fordybelse, koncentration og gode digitale vaner (bølge 1) faglig deltagelse, samarbejde og undervisningsfællesskab (bølge 2) fagligt engagement, virkelighedsnær undervisning og netværk (bølge 3) For det andet designer deltagerne nye undervisningsformer, som skal afprøves på egen skole, og efterfølgende drøfter kursusdeltagerne de faglige og didaktiske implikationer af de nye tiltag, så der opnås ny viden om, hvordan man i forskellige fag og på forskellige skoler kan understøtte digital dannelse. For det tredje oprettes der et netværk for lærere og forskere, der ønsker at udveksle viden om, hvordan digital dannelse kan udvikles gennem fagligt relevant undervisning i gymnasiet. Der veksles mellem oplæg, dialog, design, eksperimenterende undervisning på skolerne, oprettelse af virtuelt netværk, deling af erfaringer og samarbejde om undervisning på tværs af skoler. Hertil løbende kontakt med andre forskere mv. gennem brug af internettet (Skype osv.). Kurset henvender sig til lærere, der er i front med brug af it og digitale medier i gymnasiet, og som gerne vil have nye input til, hvordan man kan arbejde målrettet med faglighed og digital dannelse. Medbring derfor PC, lab-top, smartphone etc. Kurset kan med fordel afholdes for flere gymnasier i samme region og afviklet på 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

4 Didaktiske muligheder ved brugen af udvalgte IT-værktøjer At give undervisere ved ungdomsuddannelserne didaktisk inspiration og konkrete redskaber til at bruge IT i undervisningen. Fokus er på den praktiske anvendelse og hvordan man fremadrettet selv kan arbejde videre med IT-didaktik. Kurset består af to moduler med hvert sit fokus, så modulerne kan både tages uafhængigt af hinanden og kombineres. Hvert modul indledes med et kort oplæg. Dernæst to workshop-dele + to små breaks. Modul 1 Indledende oplæg: Didaktik ikke teknik PowerPoint bliv endnu bedre til PowerPoint. Dynamiske PowerPoint diverse funktioner i PowerPoint eget design m.m. Google Drev Didaktiske muligheder i de funktioner, der er i Google Drev To små breaks (ca. 15m): 1. Modeller nemt og pænt og 2. Elektroniske kompendier nemt og pænt Modul 2 Indledende oplæg: IT dannelse/ digital dannelse IT og differentiering Hvordan kan IT-værktøjer bruges til differentiering af undervisningen, uden at det bliver for teknisk Screencasts Hvilke didaktiske muligheder er der i screencasts både i forhold til lærer- og elevproduktioner To små breaks (ca. 15m): 1. Dit bedste IT-værktøj og 2. Mads og Monopolet med IT dilemmaer For en mere udførlig beskrivelse af kurset se: Oplæg med efterfølgende gruppe- og individuelt arbejde. Kurserne har karakter af en workshop. Medbring egen pc og gerne noget undervisningsmateriale, som du skal bruge umiddelbart efter kurset. : Enhver som ønsker didaktisk inspiration til at arbejde med og anvende IT på en didaktisk måde i undervisningen. Der er ingen krav om specifikke IT-kundskaber.

5 Smartphones i undervisningen På kurset lærer undervisere i de gymnasiale uddannelser, hvordan elever producerer film i en faglig kontekst som led i deres læringsproces. De tekniske, analytiske og kreative tilgange præsenteres og afprøves. Kurset sætter spot på processen fra idé over research til færdig film, zoomer ind på produktion, kamera og lyd, redigering og klippearbejdet. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen medfører, at medier tv, film, computere, mobiltelefoner og de trykte medier - i dag fungerer i sammenhæng med hinanden. På kurset lærer kursusdeltagerne at inddrage elevers filmproduktion i undervisningen som en måde at fastholde og dokumentere deres læring som en anden præsentationsform end en skriftlig aflevering eller en mundtlig præsentation efter et gruppearbejde. Kursusdeltagerne lærer at instruere eleverne i at benytte deres smartphones til korte film ud fra en analytisk, teknisk og kreativ tilgang (forstået som opbygningen af en film, research, fokus på filmens budskab og virkemidler ud fra målgruppen, sammenhængen mellem billedsiden og lydsiden, teknisk lydkvalitet, kreative ideer). Der veksles mellem oplæg, teknisk instruktion og afprøvning (optage, klippe, afspille). Kursusdeltagerne arbejder i grupper. Medbring smartphone, lab-top, PC samt eksempler på opgavetyper i egne fag. Kurset henvender sig bredt til undervisere på de gymnasiale uddannelser, som arbejder med mundtlige eller skriftlige præsentationer, eller som ønsker at inddrage lyd og billeder i undervisningen. Specifikt mediefagslærere kan med fordel medbringe skolens sædvanlige udstyr for at lære at optimere anvendelsen af det. Med fordel kan flere lærere fra samme studieretning eller team deltage.

6 Stilladserende skriveprocesser, feedback og elevtid Kurset har til formål at give lærerne konkrete metoder og anvisninger til at udvikle elevernes skrivekompetencer og forbinde undervisningstid og (omlagt) elevtid samt til at benytte skrivning som en måde at tilegne sig faglig viden og kompetencer. Kurset er praksisorienteret og bygger på den nyeste forskning fra skrive-forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed. Det inddrager de muligheder, som omlagt elevtid og skrivning i fag giver for at organisere undervisning og elevers skriveprocesser, så der bliver sammenhæng og progression mellem skrivning i og uden for undervisningen og mellem skriftlighed og mundtlighed. Kurset sætter fokus på læreren som både underviser og vejleder, og i den forbindelse på sammenhængen mellem opgaveformuleringen og den efterfølgende feedback og feedforward, så eleven bedst muligt hjælpes videre i sin udvikling som skriver. Klare læringsmål og procesfokus gør skrivning og læring i fag mere meningsfuld og giver læreren mulighed for at ændre en ellers tidskrævende respons og udnytte det læringsmæssige potentiale, som en didaktisk kobling af skriftlighed og mundtlighed giver. Forskellige nye måder at organisere skrivning på forbundet med ændrede rettestrategier fremmer også kompetenceudvikling i kollaborativ skrivning og peer-respons, hvor eleverne i fællesskab skriver og forbedrer teksten i skriveprocessen ud fra en kriteriebaseret feedback samt efterfølgende retter teksten. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser, hvor den nyeste viden bringes i spil i relevante grupper. Medbring egen pc. Alle undervisere i de gymnasiale uddannelser, som har fag med skriftlig dimension eller som vil praktisere og udvikle skrivning i fag. Deltagerne bedes oplyse fag ved tilmelding, så de kan arbejde i relevante grupper. Kurset kan også afvikles 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

7 Skriftlighed og vejledning i hhx og htx - Vejledning, formative rettestrategier, feedup, feedback og feedforward samt (omlagt) elevtid som redskab til faglig læring og fagligt samspil Kurset fokuserer på vejledning på hhx og htx i forbindelse med de skriftlige opgaver, der er knyttet til fagene, til det skriftlige arbejde på uddannelsen generelt og til (omlagt) elevtid. Kurset giver læreren metoder til at målrette vejledningen, så den tilpasses såvel holdet som den enkelte elevs læringsproces. Desuden får deltagerne via indblik i andre fags skrivekonventioner bedre muligheder for at samarbejde med andre fag i vejledningsfasen og kvalificere den efterfølgende evaluering af de større opgaver. Deltagerne bliver på kurset præsenteret for en række konkrete værktøjer til brug i en række vejledningssammenhænge, der vedrører elevernes forskellige skriftlige arbejder. Der præsenteres enkle øvelser, der kan målrette og igangsætte skrivearbejdet i forbindelse med større opgaver. Kurset har fokus på at: flytte lærernes evaluering af elevernes skriftlige arbejde fra traditionelt rettearbejde til vejledning, ikke mindst i relation til (omlagt) elevtid præsentere og diskutere alternative måder at evaluere det skriftlige arbejde på, hvor eleverne inddrages i processen tydeliggøre forskelle på proces- og produktvejledning og give eksempler på forskellige velegnede redskaber udvide kendskabet til andre fags konventioner og skrivetraditioner - som grundlag for teamsamarbejde - som grundlag for elevernes udvikling af skriftlige kompetencer - som grundlag for fagligt samspil - som grundlag for bedømmelse af større selvstændige opgaver Kurset er en blanding af oplæg og øvelser samt diskussion og videndeling/erfaringsudveksling. Undervisere på htx og hhx. Deltagerne bedes oplyse skoleform og fagkombination ved tilmeldingen. Medbring egen pc.

8 Ny skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag Udviklingen af elevernes skrivekompetence er et centralt element i udviklingen af deres studiekompetence, og anvendelsen af skriftlighed spiller en væsentlig rolle i elevernes tilegnelse af faglig viden og kompetence. Det er et fælles ansvar for alle fag- også for matematik og de øvrige naturvidenskabelige fag - at udvikle elevernes skriftlighed. et med kurset er, at deltagerne får kendskab til, hvordan skrivning og i særlig grad skrivning i matematik - kan være et redskab i elevernes læreprocesser i de enkelte fag og i det faglige samspil. Skriftlighed som læringsværktøj til udvikling af faglighed i alle fag og udvikling af skrivekompetence i konkrete faglige sammenhænge Forskellige skriveprocesser, tænkeskrivning og formidlingsskrivning Præsentation af mange forskellige skrivedidaktiske øvelser, der ligeledes kan inddrages i relation til omlagt elevtid Genre- og diskursbegrebet i forhold til matematik Naturvidenskabsfag og matematik karakteristika og problematikker Fra opgaveretter til skrivevejleder Rette-strategier: Hvordan kan vi rette mindre samtidig med eleverne lærer mere? Præsentation og diskussion af eksempler på anderledes måder at arbejde med elevernes skriftlige arbejde. Kurset er målrettet praksis og består af en blanding af oplæg og konkrete øvelser og eksempler. Kursisterne bedes medbringe egen pc. Undervisere i matematik og andre naturvidenskabelige fag i de gymnasiale uddannelser

9 SSO-vejledning og hf-pædagogik Hvordan tilrettelægges et godt og udbytterigt vejledningsforløb for eleverne på hf, når man medtænker en særlig hf-pædagogik, der tager højde for de mange elevtyper, der er på hf? Dette vejledningskursus har til formål at give lærere, som vejleder i SSO på hf, konkrete redskaber til at kunne tilrettelægge en progression og stilladsering i vejledningsforløbet, som er rettet mod den enkelte kursists faglige forudsætninger og deltagelse. I kurset vil vi inddrage kursusdeltagernes erfaringer med forskellige elevtyper, elevernes forskellige tilgange til læring og de problemstillinger, som opstår i forbindelse med vejledningen. Hvad kendetegner de forskellige elevtyper på hf, og hvilken type hf-pædagogik giver mening i vejledningsforløbet? Hvordan tilrettelægges et godt vejledningsforløb med passende faglige udfordringer, stilladsering og støtte til den enkelte elev? Hvilke vejledningsstrategier kan vi gøre brug af? Hvordan skaber vi det bedste udgangspunkt for vejledningssamtalen? Vi arbejder øvelsesbaseret med få korte oplæg, således at den enkelte kursusdeltager har konkrete redskaber med hjem. Undervisere på hf, der arbejder med SSO. Arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at såvel individuel deltagelse, som deltagelse af flere lærere fra samme skole er meningsfuld.

10 Læringsledelse: den enkelte og klassen. Aktionslæring Gennem læringsledelse kan vi skabe gode rammer for den enkelte elev/kursist og for klassen som et fællesskab, så hver enkelt elev lærer mest muligt og trives bedst muligt. Lærerteamet får redskaber til at afdække de læringskulturelle dimensioner i klassen med henblik på at kunne differentiere undervisningen. Endvidere introduceres aktionslæring som en metode til, at man selv eller i et team kan arbejde med udvikling af nye metoder til læringsledelse i egen undervisning. Kurset tager udgangspunkt i en definition af begrebet samtidsrelevant læringsledelse af den mangfoldige elev- og kursistgruppe på de gymnasiale uddannelser. Gennem oplæg, gruppearbejde og konkrete øvelser præsenteres deltagerne for redskaber, som kan hjælpe med at kortlægge elevers tilgange til undervisning og uddannelse. Herigennem vil læreren og lærerteamet kunne klarlægge de læringskulturelle dimensioner i klasselokalet samt de individuelle og fælles lærings- og motivationsfaktorer, herunder udfordringer i relationsarbejdet. Kurset betoner aktionslæring som en metode til effektivt at udvikle læringsledelse yderligere samt øge de forskellige motivationsformer i klassen. Med afsæt i praksis afprøver man nye praksis- og organisationsformer for at forny og forbedre den daglige undervisning. Metoden lægger op til, at denne læring foregår i særligt rammesatte fællesskaber: Aktionslæringsgrupper. Samtidig kan aktionslæring anvendes som en mulig rammesætning for supervision i teamsamarbejdet og til at bidrage til organisations- og kompetenceudvikling. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels gruppearbejde og konkrete øvelser i relevante grupper. Medbring egen pc. Undervisere i de gymnasiale uddannelser. Det er en fordel at tilmelde flere (gerne team) fra samme skole. Oplys fag ved tilmeldingen. Kurset kan også afvikles over 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

11 Målorienteret undervisning og feedback et er, at man som underviser bliver i stand til at omsætte de ofte abstrakt formulerede faglige mål til konkrete produkt-og procesmål og samtidig fremme elevernes læringsproces ved at bruge feedback og formative evalueringsmetoder Målorienteret undervisning er et af tidens dominerende svar på, hvordan kursister lærer med størst effekt. På dette kursus tager vi udgangspunkt i både nyere forskning og praktiske erfaringer med at arbejde med målorienteret undervisning i en dansk HF- og VUC kontekst. Vi stiller skarpt på, hvordan de meget ofte abstrakt formulerede faglige mål kan omsættes konkret til fx produkt- og procesmål, så kursisterne ved, hvad de skal lære og med hvilken progression. Kurset giver også konkrete bud på feedback og formative evalueringsmetoder, der passer til en differentieret kursistgruppe, og som bidrager til skabelsen af et stærkt fagligt læringsfællesskab. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser, hvor den nyeste viden bringes i spil i relevante grupper. Medbring egen pc. Målrettet undervisere på HF og VUC, men undervisere fra de øvrige gymnasiale uddannelser kan også deltage. Med fordel kan man deltage flere lærere fra samme skole (gerne som team). Oplys institution og fagkombination ved tilmeldingen. Kurset kan også afvikles over 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.

12 Undervisningsdifferentiering i praksis Kursets formål er at give deltagerne en bred palet af redskaber til at tilrettelægge og gennemføre undervisningsdifferentiering i klasserummet. Hvor UVD traditionelt set overvejende er udsprunget af ønsket om at støtte fagligt svagere elever ( løfte bunden ), er det i dag i lige så høj grad båret af ønsket om at udfordre de stærkeste elever ( talentpleje, Master Class mm). Med andre ord balancerer UVD i dag mellem på den ene side ønsket om at samle holdet/klassen om et fælles fagligt indhold og på den anden side ambitionen om at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Kurset præsenterer forskellige differentieringsmuligheder, som de kan udfolde sig inden for gymnasiets fagrække. Deltagerne bliver præsenteret for praksiseksempler på, hvordan man differentierer den daglige undervisning på et væld af måder, og på hvordan man bl.a. kan differentiere stoffet efter læringsstil, tempo, materialevalg, sværhedsgrad, elevernes grad af forberedelse og taksonomiske niveauer. Derudover bliver der givet eksempler på, hvordan vi i undervisningen sikrer, at elevernes progressionsniveau øges, når undervisningen tilrettelægges differentieret. Oplæg kombineret med pararbejde/gruppearbejde. Deltagerne bedes medbringe 1-3 undervisningsforløb samt egen pc. Undervisere på alle de gymnasiale uddannelser.

13 Problemformulering og tværfagligt samarbejde - hvorfor er det så vanskeligt? Kursets formål er at give deltagerne indblik i de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge at give deltagerne konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering at give et bud på, ud fra hvilke kriterier kvaliteten af en problemformulering kan vurderes at træne deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem Kurset tager fat på de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår, når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge, især på AT-forløbene, DIO og SRP. Deltagerne får konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering. Herunder belyses sammenhængen mellem metode og problemformulering, og kurset giver et bud på, hvordan kvaliteten af en problemformulering kan vurderes. Gennem konkrete cases og øvelser trænes deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem og i at samarbejde med kolleger om at formulere den gode problemformulering. Kurset fokuserer således både på det tværfaglige samspil omkring en konkret problemstilling og på selve vejledningsprocessen. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde med øvelser og case, dialog i grupper og i plenum. Undervisere på alle gymnasiale uddannelser; kurserne tilpasses den enkelte skole og skoleform.

14