Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Transkript

1 Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af dem er < 1 ha Ca. 5 % af dem er > 10 ha Gns. Størrrelsen er 2,8 ha Grad af fragmentering: Overdrev-Mose-Ferskeng-Hede-Strandeng Ca. 80 % af de plejekrævende areal er privat ejet

2 NATURTYPE Hvor findes de sårbare og sjældne arter? Arealer med højt naturpotentiale God naturtilstand Dårlig naturtilstand Heder Overdrev Moser Ferske enge Strandenge Store, kuperede heder omgivet af skov eller anden natur Store, kuperede overdrev på sandet jordbund omgivet af skov eller anden natur Moser på sandet jordbund omgivet af skov eller anden natur Store enge på sandet jordbund omgivet af skov eller anden natur Store strandenge på tørveholdig jordbund omgivet af hav og anden natur 42 % 58 % 35 % 65% 56 % 44 % 52 % 48 % 50 % 50 %

3 Anbefalinger om tilskud i forhold til naturtype m.v. og under Brandmandens Lov Naturtype Naturkvalitet og driftshistorie Tilskudsordning Ferske og salte enge og enkelte kær Høslætenge med lang driftshistorie og veludviklet høslætvegetation med højt eller godt artsindeks Høslæt med høj tilskudssats Overdrev, ferske og salte enge, moser og heder Lang driftshistorie med græsning, veludviklet græsningsbetinget vegetation samt øvrige naturarealer med højt eller godt artsindeks Græsning med høj sats Små naturområder Skovenge, kær og overdrevsskrænter m.fl. med højt eller godt artsindeks Naturperler med høj tilskudssats Kulturprægede naturområder Naturområder med tydelig påvirkning af dræning, gødskning eller omlægning og ringe eller dårligt artsindeks Høslæt med lav sats

4 En række anbefalinger til ændringer af tilskud og etablering af nye tilskud til naturplejeformål (ikke udtømmende) De nuværende regler om plantedække i EB til permanente græsarealer bør ikke gælde vedvarende græsarealer (eng, overdrev m.v.), der drives med naturformål Hvis reglerne forhindrer EB til arealer med naturpleje som sigte, bør LDP-tilskuddet forhøjes med den tabte EB-sats Naturpleje af vedvarende græsarealer sikres bedst gennem flerårige aftaler om tilskud og vilkår tilpasset arealernes plejebehov og omkostninger. Den nuværende LDP-ordning bør differentieres med dette formål Differentieringen af LDP-tilskud bør afspejle de politiske prioriteringer. Natura 2000-plejen bør således prioriteres i første lag. Derudover bør prioriteringen følge Brandmandens Lov samt understøtte løsningen af et helt centralt problem i naturbeskyttelsen: Fragmenteringen. Det kunne fx ske gennem øget støtte til grupper af landmænd med sammenhængende arealer. Tilskud til naturpleje bør forudsætte en naturplan for hele bedriften ( whole farm approach) og støtte til kollektive naturplaner, græsningsselskaber o.l. bør opprioriteres. Der bør sikres tilskud til at håndtere det strukturelle naturproblem knyttet til fragmenteringen. Det kunne fx omfatte målrettede midler til jordfordeling med henblik på at samle klynger af små, plejekrævende 3-arealer til større driftsenheder. Målet skal være enheder, der muliggør Naturpleje som driftsgren, dvs. formentlig de fleste steder > ha Der skal sikres tilskud til opsøgende og faciliterende virksomhed. Der skal fortsat sikres tilskud til rammerne for naturpleje, fx til hegn, rydning, bevanding af dyr

5 Omkostninger ved naturpleje af naturtypen overdrev opdelt efter hældning og arealstørrelse. (Tilskud er ikke medregnet) < 20 graders hældning AFGRÆSNING SLÆT Stude Ammekvæg, hårdføre racer Ammekvæg, vækstracer Får 3 ha ½ ha ha Pleje af alle plejekrævende Natura 2000-arealer og 3-arealer plejes på den billigste måde: Driftsøkonomiske omkostninger: 542 mio. kroner Samfundsøkonomiske omkostninger: 568 mio. kroner (nettoafgiftsfaktor på 1,35) Ditto men med afgræsning (frem for maskinelt slæt) af alle overdrevsarealer: Driftsøkonomiske omkostninger: 596 mio. kroner