Fire veje til grøn vækst
|
|
- Mathias Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Fire veje til grøn vækst Scenarier for Danmark i 2050 Udarbejdet af DAMVAD & Kairos Future 1 / 06
2 Udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på og #DK2050 ISBN oplag Ved brug af materialet krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt DAMVAD/Kairos Future ved brug af grafer. 2 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
3 Indhold OM RAPPORTEN. 3 SAMMENFATNING INDLEDNING SCENARIEMETODEN BAG DK Scenarieudvikling som metode Trends og usikkerheder Strategiske usikkerheder Problemstillingen Interaktivt, iterativt, kvalitativt Scenariernes afgrænsning DANMARK FØR OG NU UDGANGS-PUNKTET FOR FREMTIDEN Historien om den grønne omstilling Tal på udviklingen før, nu og i fremtiden TRENDS OG STRATEGISKE USIKKERHEDER Arbejdet med trends og usikkerheder Trends sikre udviklinger Usikkerheder Strategiske usikkerheder Fire scenarier GRØN STAT : Grønt for staten og kollektivet Sådan skete det Timeline for Grøn Stat GRØNNE NETVÆRK : Mål fra oven handling fra neden Sådan skete det Timeline for Grønne Netværk MATRIX FOR 10 DANSKE BYER I GRØN GUERILLA : Marked og civilsamfund styrer Sådan skete det Timeline for Grøn Guerilla GRØNNE KOMPROMISSER : Vækst for staten og kollektivet Sådan skete det Timeline for Grønne Kompromisser MATRIX FOR DE FIRE SCENARIER BYERNES OG DANMARKS STRATEGISKE DILLEMMAER. 93 LITTERATURLISTE. 97 APPENDIX I NORDEUROPÆISKE STORBYERS ERFARINGER. 101 APPENDIX II BYFORSKNING GENNEM TRE ÅRTIER
4
5 Om rapporten Denne rapport Fire veje til grøn vækst, omhandler både komplekse og udfordrende problemstillinger omkring Danmark og danske byers grønne omstilling i et fremtidsperspektiv. Alle er enige, om at en omfattende grøn omstilling bredt i erhvervslivet og i samfundet er nødvendig for at nedbringe CO2- udledningen. Men hvad er forudsætningerne for dette, og hvad er handlerummet? Det må ikke gå ud over væksten og livskvaliteten i Danmark. Hvordan er det muligt? Hvilke udviklingstendenser tegner sig for danske kommuners grønne omstilling frem til For at kunne svare på disse komplekse problemstillinger tages scenariemetoden i anvendelse. Rapporten giver først en introduktion til scenariemetoden og det store kollektive arbejde med trends og usikkerheder, som er foregået i projektet over det seneste år. Dernæst foretages et historisk tilbageblik på de begivenheder og hændelser, som betinger de fremtidsperspektiver, der er i centrum for vores opmærksomhed. Som vi kan læse ud af de historiske begivenheder, er det ikke langt at kigge 35 år ud i fremtiden. Det er for eksempel allerede 35 år siden, at man ved Ulfborg i Vestjylland, under oliekrisen og med hjælp fra forskere fra udlandet, DTU og Risø byggede verdens største vindmølle. Og det er allerede 17 år siden den faste forbindelse over Storebælt blev åbnet. Scenarier er på den måde minder fra fremtiden. Minder er i grunden kvalitative. Scenarier er derfor ikke det samme som prognoser eller lineære fremskrivninger af dagens situation. De rækker længere ud. De kræver kreativ tænkning, diskussioner og forestillingsevne. Alligevel kan scenarier have god nytte af at forholde sig til virkeligheden, som den ser ud i dag, og som den kan fremskrives år frem ved hjælp af prognoser. For selv om meget kan forandre sig vil en del også være stabilt eller kun forandre sig gradvist over tid. Derfor har vi sat tal på udviklingen. Med statistiske data viser vi, hvordan Danmark ser ud i dag på energi og miljøområdet, på transportområdet, på erhverv og økonomi og i forhold til befolkningsudviklingen, med videre. Det historiske tilbageblik og det statistiske overblik efterfølges af en grundig beskrivelse af fire forskellige scenarier. For alle fire scenarier gælder det at vi gennemgår udviklingen frem mod 2050 med fokus på den internationale og den nationale udvikling, udviklingen i forskellige bystørrelser og byer, og udviklingen på områderne energi, transport, erhverv, økonomi, befolkning og samfund. I alle scenarier er der også opmærksomhed omkring hvilke hændelser, der var de vigtigste trædesten frem mod Endelig tager rapporten fat på hvilke strategiske dilemmaer, der kan tegnes for fremtidens grønne omstilling set i lyset af vores fire scenarier. Hvad er konsekvenserne, og hvad er betydningen for Danmark og de danske byer? Hvad skal de forholde sig til? Hvilke usikkerheder er der, når de vælger strategi for fremtiden? Afslutningsvis beskrives fem nordeuropæiske storbyers konkrete erfaringer med specifikke grønne omstillingsprojekter, som vi mener de danske byer kan lære af. Ligeledes har vi lavet en oversigt over, hvordan byforskningen har udviklet sig gennem de seneste tre årtier. Oversigten viser, hvordan forskellige videnskabelige områder opnår en stadig større integration, som indikerer en stigende andel af tværfaglig forskning. Det kan skyldes, at forskerne har opdaget, at løsningerne på de udfordringer, som byerne står overfor, ikke kan løses med ensidige indsatser, men at det kræver bredere forankring for at kunne lykkes. Det er et billede, som går igen i flere af scenarierne, og det der kommer frem, når man anlægger på den grønne omstilling, som vi gør her. GOD LÆSELYST OG GOD DEBAT. 3
6 Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed GRØNNE NETVÆRK GRØN STAT Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi
7 Sammenfatning DK2050 er et unikt scenarieprojekt, der ledes af Dansk Arkitektur Center. Projektet samler repræsentanter fra ti større og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan vi kan komme til at bo og leve i byer og byregioner i fremtiden. DK2050 forholder sig til de mulige fremtider og retninger, de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette sunde og bæredygtige byer. Hvilke valg og fravalg kommer byer og regioner til at tage i lyset af den grønne omstilling med behovet for at reducere CO2-udledningen frem mod 2050? Det gennemgående spørgsmål for scenarieudviklingsprocessen har været: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Formålet med at udvikle scenarier er ikke at levere ét nøjagtigt billede af fremtiden, men at stimulere til refleksioner og eftertanke omkring, hvad der kan være de centrale elementer og variable i udviklingen, som kan påvirke og forme denne fremtid. Scenarieudviklingsprocessens formål er at motivere os til at udvide vores tænkning om nogle af de forhold, der påvirker byerne, samfundet og den grønne omstilling i bredere forstand. Målet er at fremme en livlig, inspirerende og frugtbar diskussion om alt det mulige og udfordrende, som kan forme fremtiden for byerne og samfundets grønne omstilling over de næste 35 år. På tre camps, med deltagelse af mere end 100 repræsentanter fra de ovennævnte institutioner, er identificeret en lang række trends og forandringer i samfundet og økonomien. Disse har været genstand for dybdegående analyse, test, nuancering og beskrivelse hos scenarieteamet fra DAMVAD og Kairos Future, suppleret af værdifulde input og kommentarer fra eksperter inden for energi, transport, geografi og byudvikling i et videnskabeligt panel og hos Dansk Arkitektur Center. På den baggrund er de identificerede trends blevet suppleret og justeret eller fravalgt. Resultatet er en liste med sikre trends og en liste med usikkerheder, som har betydning for forskelle i udviklingsvejene i de fire udviklede scenarier. Usikkerhederne er særlig interessante for projektet at arbejde videre med, for det er dem, der kan give forskellige udviklingsretninger formet af deres forskellige udfald. To usikkerheder fremtræder fra denne proces som specielt vigtige. For det første er det usikkert, i hvilken grad kollektive eller individuelle værdier kommer til at dominere. For det andet er det en vigtig usikkerhed, om samspillet mellem politisk handling og grøn teknologi kommer til at virke eller ej. På baggrund af de to strategiske usikkerhedsdiskussioner, har vi udviklet fire forskellige scenarier, som hver udgør en mulig beskrivelse af Danmark i De fire scenarier, og de overordnede strategiske usikkerheder, illustreres bedst i scenariekryds, vist på forrige side. 5
8 Grøn Stat Det første scenarie, har vi valgt at kalde Grøn Stat. Her beskriver vi, hvordan staten i 2050 har fået en revival og taget styringen over den grønne omstilling. Statens stærke rolle understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne stemmer rødt-grønt og prioriterer kollektive grønne løsninger, som er igangsat og implementeret af offentlige aktører og finansieret gennem det fælles skatteog afgiftssytem. Der er et stærkt samspil mellem den statslige politik og den grønne teknologiske udvikling og implementering. Det internationale samarbejde i EU, FN og i Norden gennemsyres af de samme kollektive strømninger, om end med nogle regionale variationer. Klimaudfordringer og grøn omstilling står højt på den internationale agenda, og der er stor konsensus mellem verdens avancerede økonomier om at forfølge fælles mål om CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Rammerne er forpligtende. De fleste lande, med Rusland som en vigtig undtagelse, har underskrevet aftaler, hvor de har forpligtet sig til år for år at reducere deres CO2-udledning. Der er generelt et lavt internationalt konfliktniveau. Der er dog regionale spændinger og ind imellem væbnede konflikter, både i Afrika og Østeuropa, hvor der er lande med store etniske mindretal. Konflikterne involverer i hovedsagen kun lokale parter. USA, EU, Rusland, Kina og Indien blander sig ikke i konflikterne. Spændingerne mellem Rusland og EU omkring Krim og Ukraine i 10 erne ansporede til en hidtil uset enighed mellem EUlandene om at frigøre sig fra afhængigheden af gas fra Rusland og satse på vedvarende energikilder. Danmark, og de største danske byer, indgår ikke bare aktivt men er ledende i det internationale klimasamarbejde. I 2050 er Kina og Indien blevet økonomiske vækst- og magtcentre. Kinas BNP er dobbelt så stort som USA s i De to lande har næsten fået styr på tidligere problemer med fattigdom, ulighed, forurening og korruption. Den enorme kinesiske og indiske middelklasse driver efterspørgslen og udviklingen i megabyer. Dette fremmer innovationen, og den grønne omstilling i verden udspringer fra Kina i Danmark og andre vestlige økonomier orienterer sig derfor kraftigt mod de to store asiatiske lande. Klimaet står højt på dagsordenen i Asien. Allerede i 2040 udfasede Kina kulkraften i energiforsyningen og satsede på sol, vand og vindenergi som de primære energikilder. Det er også her, i de nye i de store asiatiske megabyer at de nye, effektive byløsninger inden for byggeri, energi, affaldshåndtering og transport udvikles og testes. Hurtigt herefter introduceres de i byer i andre dele af verden. Af samme grund står CO2-reduktion og grøn omstilling også højt på den nationale danske dagsorden. Staten og kollektivet styrer igen, men nu i forening med det stærke fokus på CO2-reduktion, vedvarende energi og anden grøn omstilling. Dermed er der også en prioritering af energieffektive løsninger og mere koncentreret befolkningsudvikling. Som følge heraf har Danmark i 2050 opnået at blive 100% uafhængig af fossile brændsler, og er i stedet blevet 100 % CO2-neutral og baseret på vedvarende energi. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt de mellemstore byer (de klassiske købstæder) er der nogle, der klarer sig godt, og andre der klarer sig mindre godt. De mellemstore byer, der klarer sig godt, er dem, der funktionelt er koblet på de fire store byers arbejdsmarked og erhvervsudvikling. De små 6 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
9 byer og lokalsamfund prioriteres generelt ikke, de har mistet betydning, og udviklingen er stagneret med enkelte undtagelser. Den grønne omstillingsambition er generelt høj på tværs af byerne. Den cirkulære økonomi og det grønne BNP-mål er blevet en realitet. Borgere og virksomheder prioriterer grøn livsstil, klimatilpasningen er proaktiv, og der en høj grad af central genanvendelse. Der bygges grønt, og der bygges i højden. Bygningsmassen koncentreres og bliver mere homogen. Energiforsyningen til boliger og erhverv er baseret på tværnationale storskalaløsninger med et højt niveau af vedvarende energi og med en prioritering af især vind og biomasse som forsyningskilder. Der har været en lignende tendens til, at erhvervslivet er blevet mere koncentreret. Big Business lokaliseres i og omkring de største byregioner eller, i nogle tilfælde, i de mellemstore byer, som funktionelt er koblet på de store byer. Grønne Netværk I det andet scenarie, Grønne Netværk, er byog samfundsudviklingen i Danmark i 2050 gennemsyret af værdier og adfærd, som hylder den individuelle valgfrihed. Den teknologiske udvikling og digitalisering understøttes af ambitiøse mål om grøn omstilling med fokus på netværk, integration og funktionalitet på tværs af mange forskellige grønne løsninger. Teknologier har ligeledes styrket mulighederne for, at borgere og virksomheder individuelt og lokalt har stor autonomi til at foretage egne valg. Der er et fravær af store tværnationale beslutninger omkring fysisk infrastruktur, som kan koble storbyerne og de mellemstore byer funktionelt sammen i større fungerende regioner. Men aktører og systemer er knyttet sammen digitalt. Der er store forskelle på valg af løsninger, og hvor godt byerne er lykkedes med at opretholde og styrke deres attraktivitet og udviklingsevne i konkurrence med andre byer. Internationalt står klima højt på dagsordenen. Samarbejdet i EU og internationalt sker ud fra fælles og ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning og energieffektivisering. Men rammerne er ikke forpligtende. Lande, byer, virksomheder og borgere har mulighed for at vælge forskellige veje til grøn omstilling baseret på teknologiske muligheder, forskelligheder i markedet og forskellige traditioner, kulturer og muligheder. Internationalt har flere lande, og mest af alle Kina, investeret enorme ressourcer i at blive ledende inden for forskning og innovation i nye grønne teknologier. Kinas dominerende position i 2050 har stor betydning for danske virksomheders succes indenfor Cleantech. Ud fra ambitiøse danske satsninger på grønne klynger og eksport af grøn teknologi i 10 erne og 20 erne har de danske virksomheder haft god tid til at satse på udvikling af danske styrker på det kinesiske marked. De er således forberedt på, at standarder og udviklingsretning i så høj grad sættes på det asiatiske marked i Konfliktniveauet er lavt internationalt. Regionale konflikter og krige er blevet færre og optager ikke sindene eller klimadagsordenen. I Danmark står klimaet da også højt på dagsordenen. Den mindre forpligtende internationale rammesætning passer godt til den danske politiske selvforståelse, hvor statens rolle især er at forene nationen om de fælles mål og lade markedet og borgerne om at levere og vælge løsninger, som lever op til de overordnede mål. Grønt BNP og cirkulær økonomi er implementeret, og det udfyldes af en grøn livsstil og adfærd blandt borgere og virksomheder. 7
10 Der er en høj grad af sortering og genanvendelse på affaldsområdet. Energiforsyningen er divers men med et højt niveau af vedvarende energi. Der bygges meget grønt men ikke så meget i højden og meget forskelligartet. Det vigtigste er, at de nye eller tilpassede byggerier fungerer energieffektivt og er integrerede smart i storbyens økosystem. Urbaniseringen buldrer afsted. De ambitiøse mål for den grønne omstilling er der enighed omkring. Der er dog samtidig store udsving og mulighedsrum for byers forskellige udvikling. Nogle vil vokse kraftigt, andre vil stagnere og gå kraftigt tilbage. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. De innovative muligheder og markedsudviklingen udfyldes bedst af de store byer med deres kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Jo større jo bedre. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er også gode, dog afhængig af deres specielle historiske fortrin, unikke herlighedsværdi og lokale ildsjæle. Logikken er, at der ikke skal så meget til for at skabe en succes i en lille by under de eksisterende betingelser. Under de frie rammer trives bottom-up løsninger og de individuelle valg godt i de små byer, som har viljen. Derimod har mange af de mellemstore byer (de traditionelle købstæder) fået ondt i væksten i Med fraværet af statslig indblanding og tværnationale løsninger er de mellemstore byer ikke koblet tilstrækkeligt funktionelt op på de største byer, og de mangler i sig selv den kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Samtidig har borgerne og virksomheder forventninger om, at byerne kan levere på de fælles mål om grøn omstilling og attraktivitet, som er formuleret overordnet, uden at der er tilstrækkelige ressourcer dertil. Man kan sige, at de mellemstore byer er fanget i at være for små til at kunne udnytte de frie rammer til at vælge egne effektive løsninger og tilgange til grøn omstilling samtidig med, at de er for store til at have de muligheder for lokal herlighedsværdi, livskvalitet, lokale ildsjæle m.v., som nogle af de mindste byer har. Der er dog enkelte undtagelser på mellemstore byer, som klarer sig godt, enten fordi de er lykkedes med at satse på at være unikke, eller fordi de ligger meget tæt på en storby, som for eksempel Høje Taastrup. Logikken er den samme for erhvervslivet som for byerne. De store virksomheder har i dette marked alle forudsætningerne for at udnytte de frie rammer og den mere tilbagetrukne stat. De helt små trives også godt, fordi de har lavere omkostninger og stilles overfor færre krav. De mellemstore har det svært i konkurrencen med big business og small business. Erhvervslokaliseringen sker primært i og omkring de største byer, hvor talenter og videninstitutionerne er lokaliseret med en vis kritisk masse. Grøn Guerilla Det tredje scenarie har vi givet navnet Grøn Guerilla. I dette scenarie er den grønne omstilling i Danmark karakteriseret ved, at individuelle markedsaktører og borgergrupper selv tager ansvar og definerer mål og rammer. Der er et fravær af statslig styring og fælles oversigt og koordinering. Resultatet er en enorm variation med tusindvis af større og mindre lokale projekter, som hver for sig gør en forskel, men som ikke er integrerede eller forholder sig til andet end realisering af egne mål. 8 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
11 Bagtæppet for denne markedsdominerede bottom-up tilgang til grøn omstilling er det politiske systems langvarige handlingslammelse. Dette både internationalt og i EU og Danmark. På den internationale dagsorden og i EU er klimaproblemstillingen kun oppe med halvårlige mellemrum og ofte i forbindelse med, at man skal forholde sig til, hvordan man afbøder konsekvenserne af et mere ustabilt vejr og flere klimaflygtninge. Diskussionerne leder ikke frem til konsensus om fælles mål endsige nogen former for forpligtende aftaler. Samtidig er den internationale agenda karakteriseret af et højt konfliktniveau med en række regionale konflikter i Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika, som engagerer Rusland, EU, Kina og USA. I en verden uden mål og middel til grøn omstilling, og med fokus på andre problemer, er der ikke store mulighederfor et lille land som Danmark til at gå enegang og være mere ambitiøse end omverdenen. Det er da heller ikke den tilgang, danske politikere har valgt. Statens grønne lederrolle faser ud i løbet af 20 erne og mangler i 2050 både fokus og handlingskraft. Det har umiddelbar afsmittende effekt på erhvervsinvesteringerne og innovation, som begynder at gå udenom Cleantech-sektoren. Det betyder, at grøn teknologi ikke står på listen over de største danske eksportgrupper i 2050 på trods af, at der en væsentlig efterspørgsel på grønne løsninger fra store byudviklingsprojekter i lande som Kina, Indien, Brasilien og mange af de afrikanske vækstøkonomier. Et grønt BNP og den cirkulære økonomi er stadig noget man diskuterer, men der er ingen politisk vilje til at gå i denne retning for Danmark som helhed. De største byer trækker væksten, men den er ikke fulgt af høje ambitioner for grøn omstilling. Trængsel, mangel på boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer søges løst lokalt og uden store offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. Det mindsker befolkningsvæksten og den økonomiske vækst hos erhvervslivet, der ikke kan absorberes som følge af manglende helhedstænkning i den grønne omstilling. Teknologiudviklingen er ligeledes mere anarkistisk, og der sker en uensartet udbredelse og anvendelse i og uden for Danmark. Der bygges spredt og meget forskelligartet men ikke altid grønt. Energiforsyningen er storskala og forældet med et lavt niveau for vedvarende energi, som følge af manglende offentlige ambitioner. Det har til gengæld skabt grobund for et ulmende oprør i form af selvstændige initiativer fra både enkelte store virksomheder og handlekraftige borgergrupper. Særlige genanvendelsesanlæg koblet til store virksomheder lokalt og små lokale vindmøller og solceller er eksempler på initiativer, der kommer fra neden. Men det sker afkoblet fra det eksisterende offentlige energisystem og uden statslige støtteordninger eller økonomiske incitamenter. Det er alene båret af ønsket hos aktørerne i de enkelte projekter om at gøre en forskel for klimaet og miljøet lokalt. Uden tværnationale løsninger på transportog energiområdet afkobles de mellemstore byer fra væksten i de største byer og mister generelt betydning. Mange af de lokale initiativer finder sted i storbyernes progressive kvarterer med en stor andel af unge og ressourcestærke talenter eller i små byer med stor herlighedsværdi, lokale ildsjæle og små virksomheder, som kan samle interesse og kapital om deres projekter. De mellemstore byer, de klassiske købstæder, har svært ved at konkurrere med både de store og de små, og de er derfor alvorlig klemte. 9
12 Grønne Kompromisser Endelig har vi som det fjerde scenarie beskrevet et samfund kaldet Grønne Kompromisser. I 2050 står staten her stærkt og understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne ser ikke CO2-udledning og klimaforandringer som en del af trusselsbilledet. I stedet har flere årtier med lav vækst, gradvise velstands- og velfærdsforringelser og et generelt stigende internationalt konfliktniveau, fået danskerne til at stå sammen om en stærk stat og tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling og vækst højere end grøn omstilling. De samme tendenser og mønstre ses i de fleste andre EU og OECDlande. Globale NGO er forsøgte igen og igen at sætte den manglede grønne omstilling på dagsordenen, men uden held, da nye internationale og geopolitiske konflikter dominerede. Urolighederne i Rusland og Østeuropa, som startede med Ruslands annektering af Krim og urolighederne i Ukraine i 2014, fortsatte langt ind i 2020 erne. Først i 2024 lykkedes det at sætte en dagsorden for forhandlinger og politisk stabilitet mellem Rusland, EU og USA. Som følge af den russiske krise opstod der et udbredt ønske i de fleste EU-lande om at blive uafhængig af gas fra Rusland. Som en konsekvens heraf øgedes efterspørgslen efter fossil energi, og Danmark begynder igen at investere kraftigt i udvinding. Samme tendens til en ny fossil strategi sås i andre vestlige lande, og USA blev set som et mønstereksempel med landets succesfulde udvinding af skifergas. Samtidig var årene fra stærkt påvirket af flere globale og internationale kriser og konflikter. Flere af disse var delvist afstedkommet af klimaforandringerne, der skabte folkevandringer og flygtningestrømme samt kampe om ressourcer, idet store områder blev ubeboelige. Reaktionerne på dette i Danmark, og andre mere klimaheldige lande, var økonomisk støtte til de ramte områder og hjælp til opbygning af beredskab hos modtagerlande for flygtninge. Udviklingen kædes ikke politisk sammen med menneskeskabte klimaforandringer. Andre udfordringer ses som vigtigere. Med en stærk stat samt tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling i hele landet, er der ikke fokus på grøn omstilling. Alligevel har Danmark i 2050 opnået at reducere CO2-udledningen og gøre sig delvis uafhængig af fossile brændsler. Det skyldes den forsatte udvikling og implementeringen af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme og kommunale affaldssystemer. Der er nu fokus på at koble de mellemstore og små byer på Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg, så vækstmulighederne kan nå ud i hele landet. Det har den konsekvens, at urbaniseringstendensen, med den hidtil store tilflytning og vækst i de største byer, mister lidt af sin kraft. Det er dog ikke nok til at stoppe urbaniseringen. De største byer fort sætter således med at vokse, men fraflytningen fra de mellemstore er ikke dramatisk, og de får til gengæld indbyggere fra de små byer, som generelt går tilbage. 10 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
13 Den lave grønne omstillingsambition hos politikerne stemmer godt overens med flertallets ønsker i Der opføres en del nybyggeri, og der bygges spredt og forskelligt og sjældent grønt. Energiforsyningen er storskala. Der satses fortsat på afbrænding af fossile brændsler og fjernvarme med et lavt niveau af genanvendelse og vedvarende energi. Transporten tænkes både kollektiv og tværnational, men uden at det har fortrin i forhold til privatbilismen. Hybridbiler er almindelige, men elbilen har ikke fået det gennembrud, man forventede i 10 erne. Dansk erhvervsliv består især af mange små virksomheder og enkelte meget store. Deres lokalisering er spredt ud over hele landet men med en tendens til koncentration i de største byregioner omkring Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi har valgt at supplere de fire scenarier med data og skitseringer af vigtige udviklinger frem til i dag, prognoser og fremskrivninger på data, tidslinjer med mulige vigtige hændelser og begivenheder samt litteraturundersøgelser, som beskriver den videnskabelige debat på området. I forlængelse af scenariebeskrivelserne er desuden tentativt skitseret en række centrale strategiske udfordringer og dilemmaer i forhold til de valg, de danske byer skal tage for at gennemføre grøn omstilling. De strategiske udfordringer drejer sig selvfølgelig om byudvikling og grøn omstilling men i lige så høj grad om indretningen af skatte- og afgiftssystemet, energiforsyning, teknologivalg, velfærdsstatens finansiering, demografi, erhvervslivets omstilling og konkurrenceevne, transportformer og borgernes og forbrugernes adfærd. 11
14 1
15 1. Indledning Byerne har altid spillet en væsentlig rolle i omstillingen af samfundet. Men koncentrationen af menneskelige ressourcer, virksomheder samt viden- og uddannelsesinstitutioner gør i dag mere end nogensinde før byerne til naturlige centre for udvikling. Det gælder på alle områder, og ikke mindst når det handler om den grønne omstilling af det danske samfund. De stærke trends, som har præget udviklingen af byerne med betydning for den grønne omstilling, er relativt lette at aflæse i nutiden og i bakspejlet. Det gælder ikke mindst den kraftige urbanisering, hvor bosætningen og væksten koncentreres mere og mere omkring de største byer, den øgede transport og mobilitet mellem bycentrene og den teknologiske og digitale udvikling, som mere og mere former interaktionen mellem mennesker i de moderne byer. Fremtiden er imidlertid en anden og mere usikker historie. Vi kan antage, at værdier vil skifte, men vi ved meget lidt om, hvordan dette vil påvirke udviklingen og omstillingsretningen. Den kollektive politiske handlekraft kan på samme vis antages at blive udfordret, men hvordan og hvor meget ved vi ikke. Vi kan antage, at fremtiden også vil byde på store teknologiske forandringer, men på hvilke områder og hvordan det vil påvirke os, er også usikkert. Usikkerhederne er således mange og store. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan fremtiden for danske byer og den grønne omstilling kan udfolde sig over de næste 35 år. I projekt DK2050 skal vi udvikle scenarier, som beskriver mulige udviklingsretninger, der gør det muligt at identificere, hvordan de danske byer og Danmark vil se ud i lyset af den grønne omstilling med reducering af CO2- udledningen frem mod Det gennemgående spørgsmål for scenarieprocessen har således været: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Formålet med at udvikle scenarier er ikke at levere ét nøjagtigt billede af fremtiden men at stimulere til refleksioner og eftertanke omkring hvad, der kan være de centrale elementer og variable i udviklingen, som kan påvirke og forme denne fremtid. Scenarieudviklingsprocessens formål er at motivere os til at udvide vores tænkning om nogle af de forhold, der påvirker byerne, samfundet og den grønne omstilling i bredere forstand. Målet er at fremme en livlig, inspirerende og frugtbar diskussion om alt det mulige og udfordrende, som kan forme fremtiden for byerne og samfundets grønne omstilling over de næste 35 år. Gennem diskussioner på heldags-camps og workshops med deltagelse af mere end 150 repræsentanter fra mindre og større danske byer, regioner, ministerier og private fonde og virksomheder, og gennem indhentning af international viden og inspiration og dybdeanalyser af tendenser, er fire mulige scenarier blevet destilleret. De repræsenterer forskellige udviklingsretninger for de danske byer og det danske samfund i lyset af den grønne omstilling. Alle fire scenarier identificerer muligheder og risici forbundet med den samfundsudvikling, som byerne skal operere i. Det drejer sig om transportsystemer og mobilitet, energi og miljø, erhvervsliv og vækst såvel som borgernes liv i byen. 13
16 Det er det, som giver scenarieudviklingsprocessen værdi. Scenarierne skal gøre det muligt for byerne at planlægge deres grønne omstilling med udgangspunkt i realistiske men også udfordrende forestillinger omkring muligheder og trusler i fremtiden. Strategier for fremtiden er kun stærke, såfremt de kan håndtere og forstå de væsentlige usikkerheder, som kan påvirke udviklingen. Byerne som økonomiske vækstmotorer Verdens byer har indtaget en stadig mere central rolle i den globale økonomi. Utallige analyser viser, at byer er vigtige for økonomisk vækst, fordi de tilbyder gode rammer for udvikling ved at fungere som mødesteder for mennesker, virksomheder og økonomisk aktivitet 1. Urbaniseringen og fremkomsten af megametropoler har ført til, at over 50% af verdens befolkning i dag lever i byer. Samtidig er byerne de væsentligste drivere af væksten, og det er estimeret, at 80% af verdens BNP skabes i byer og hele 50% i de 380 største byer i den vestlige del af verden. Dette er også tilfældet i Danmark, hvor storbyregionerne har domineret den økonomiske vækst og jobskabelsen gennem de seneste årtier 2, mens små og mellemstore byer uden for disse vækstområder har kæmpet med stagnation eller faldende beskæftigelse 3. Samtidig er konkurrencen om at tiltrække økonomisk aktivitet til byerne i form af investeringer, virksomheder, arbejdskraft, turister og nye borgere intensiveret i takt med, at staten har overført dele af ansvaret for den kommunale og regionale udvikling til byerne selv. Det fordrer nye strukturer for konkurrence, samspil og udvikling, når byerne i højere grad selv skal varetage den økonomiske og sociale udvikling 4. Byernes grønne omstilling En velfungerende by er samtidig en by, som formår at tilpasse sig muligheder og udfordringer i den globale videnøkonomi, og hvis præstation bygger på vedvarende konkurrencefordele. Dette betyder, at byers vækststrategier skal være langsigtede og tage højde for udviklingen i den globale videnøkonomi. Det er veldokumenteret, at menneskets nuværende levevis ikke er bæredygtigt i forhold til det pres, det sætter på klodens ressourcer (se mere herom i kapitel 5). Den presserende problemstilling, kombineret med byernes stigende autonomi, kan ses som en unik mulighed for byerne til at gå forrest og skabe fremtidens grønne by. Byerne som en stigende magtfaktor ses blandt andet ved dannelsen af bysamarbejdet C Se f.eks. Van den Berg & Van Winden. (2004). Cities in the knowledge economy. Report to the Ministry of the Interior and Kingdom Relations; OECD. (2001). Cities and Regions in the New Learning Economy; OECD. (2006). Competitive Cities in the Global Economy. 2. Hansen, H. K. & Winther, L. (2010a) The spatial division of talent in city regions: location dynamics of business services in Copenhagen, Tijdschrift voor Economische en Sociale Geografie, 101: Andersen & Winther, 2010; Hansen, H.K. & Winther, L. (2012a) The Urban Turn: Cities, talent and knowledge in Denmark. Aarhus: Aarhus University Press. 4. Andersen, H.T., Samson, J. & Winther, L. (2010) Kunsten at sælge et sted stedsidentitet og branding, Samfundsøkonomen, december 2010(6): Andersen, H.T. & Winther, L. (2010) Crisis in the Resurgent City? The Rise of Copenhagen, International Journal of Urban and Regional Re-search, 34(3): DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
17 Udfordringen er til at tage og føle på. Der er mange parametre på spil, og mens byerne kan øve indflydelse på nogle, er andre mindre påvirkelige. Men byerne har utvivlsomt en historisk åbning til at tage udfordringen op og strategisk reformere byerne inden for både infrastruktur, erhvervsmiljø og herlighedsværdier til borgerne. Her spiller de politiske beslutninger og udmøntningen af disse en væsentlig rolle, da omstillingen mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler forudsætter offentlig regulering. Grundlæggende fordi markedet ikke af sig selv er i stand til at prissætte værdien af holdbare klimaforandringer, øget forsyningssikkerhed osv. For at realisere en sådan strategi, kræver det modige, langsigtede politiske beslutninger for byerne. Modige, fordi de på nogle områder gør op med traditionelle tilgange og metoder. Langsigtede, fordi omstillingen er langsigtet og permanent. Det er netop denne grønne, langsigtede vækststrategi og omstilling, som de udviklede scenarier i dette projekt skal være med til at understøtte. Den grønne omstilling kan her være nøglen til, at byerne kan skabe nye arbejdspladser, når der investeres i ny infrastruktur samt til understøttelse af nye konkurrencedygtige industrier. Eksempelvis har den tyske regering estimeret, at de globale greentechmarkeder står til at blive mere end fordoblet til milliarder euro i En grøn omstilling har mange positive aspekter for byerne. Ud over en grøn energiforsyning indbefatter det blandt andet også tiltrækning af nye vidensintensive industrier, renere luft, grønne arealer og andre herlighedsværdier. 15
18 2
19 2. Scenariemetoden bag DK2050 Scenarier er minder fra fremtiden - David Ingvar Neurofysiologen David Ingvar mente, at så snart vi tænkte os ind i en fremtidig verden, skabtes hukommelsesspor i hjernen. Så hvis den tænkte fremtid opstod, ville vi kunne huske den, som om vi tidligere havde oplevet den i virkeligheden, præcis på samme måde som med virkelige hændelser. Scenarier fungerer netop sådan: De skaber forestillinger om fremtidige hændelser ved, at vi mindes dem. Når de indtræffer, forstår vi, hvad der kræves af os, og vi kan handle hensigtsmæssigt. Dermed bliver scenarier et fundamentalt værktøj for strategiudvikling og den strategiske dialog 2.1 SCENARIEUDVIKLING SOM METODE Formålet med scenarier er ikke at forudsige fremtiden men at udforske mulige udviklinger for at hjælpe beslutningstagere i planlægningen af, hvad der i dag kan forekomme utænkeligt. Fremtidsscenarier handler om at identificere tilstedeværende udviklinger og finde ud af, hvad de betyder for vores samfund. Scenarierne er en vigtig del af fundamentet for diskussioner og nytænkning i det moderne samfund. Scenarier giver dermed mulighed for at flytte strategiske diskussioner væk fra et umiddelbart og nutidigt fokus, til en mere fjern fremtid og et fokus på de større perspektiver. Scenarierne i DK2050 udgør forskellige fortællinger om fremtider, som kan ske, og som på en tankevækkende måde kaster nyt lys på de strategiske beslutninger, vi står overfor. Hvert scenarie spænder et mulighedsrum ud for hvad, der kan ske, og scenarierne er gode, hvis de provokerer læseren til at tænke frugbart og nyt om de udfordringer, som man skal tage stilling til i den nære fremtid. Her tilbyder scenarierne et fælles sprog og et fælles grundlag for en diskussion af fremtidens muligheder og udfordringer. For at muliggøre den grønne omstilling af det danske samfund, har flere eksperter peget på nødvendigheden af langsigtede strategier, (i.e. Klimakommisionen, 2011). Det gør scenarier til en velvalgt metode, som bidrager med viden til beslutningstagernes strategiske arbejde, når vi ser nærmere på byernes og Danmarks grønne omstilling. De fire scenarier i denne publikation udgør forskellige portrætter af en sandsynlig, fremtidig verden. Scenarierne er et oplæg til diskussion, og samtidig er det op til den enkelte læser eller organisation at afgøre hvilket scenarie, der findes som et attraktivt fremtidigt Danmark at leve i. Scenarierne er ikke skrevet med udgangspunkt i et lave gode og mindre gode scenarierer for Danmarks fremtid. Det afhænger af ens præferencer. 2.2 TRENDS OG USIKKERHEDER Vi inddeler verden i tre dele; omverden, nærverden og indverden, som illustreret i figur 2.1. De forandringer trends og usikkerheder som er de vigtigste, findes i omverdenen. Det handler om langsigtede forandringer, som vi ikke kan påvirke, men som vi er nødt til at forholde os til. Nogle af disse kan vurderes som sikre i den forstand, at vi med stor sikkerhed kan sige, hvordan de kommer til at udvikle sig frem til år Eksempler på dette er jordens befolkningsfremskrivning, klimaforandringer m.m. Disse sikre udviklinger kalder vi for trends. Andre forandringer i omverdenen er meget sværere at forudsige. Disse forandringer vurderes frem mod 2050 at være meget usikre. 17
20 Det handler eksempelvis om menneskers værdier, politisk indretning, industriers udvikling mm. Disse forandringer kalder vi for usikkerheder, hvoraf nogle af dem er af stor strategisk betydning og vurderes at være strategiske usikkerheder. Scenarierne, billederne af fremtiden, udgøres således af en kombination af trends og usikkerheder. De sikre trends betragtes som sikre frem mod De udgør fundamentet for en fremtidig udvikling. Eksempelvis udgør et varmere klima en sikker trend, hvorfor denne trend vil være gennemgående i alle scenarier. Der kan være forskel i detaljerne omkring hvor meget varmere et klima, det enkelte scenarie præsenterer. Usikkerhederne kan derimod udvikles helt forskelligt i forskellige scenarier. De valgte strategiske usikkerheder udgør fundamentet for scenarierne. Øvrige usikkerheder kan udvikle sig i forskellige retninger afhængigt af, hvordan de relaterer til de strategiske usikkerheder. 2.3 STRATEGISKE USIKKERHEDER Vi har i dette projekt baseret scenarierne på en traditionel metode, som indebærer at søge de vigtigste faktorer, der kan påvirke vores problem og ud af de faktorer, identificeres der to særligt vigtige strategiske usikkerheder, som vi har baseret vores scenarie-matrix på. Metoden er beskrevet i litteraturen, se eksempelvis Heijden (1996) eller Lindgren & Bandhold (2009). De strategiske usikkerheder er grundlaget for scenarierne de udformer og styrer, hvordan vi tolker mulige udviklinger mod fremtiden. Udfordringen i denne scenariemetodik er at finde frem til de mest velegnede strategiske usikkerheder. Disse skal være af stor, strategisk betydning for problemstillingen, og de skal være reelle usikkerheder. Desuden skal de strategiske usikkerheder være uafhænginge af hinanden. Naturligvis kan der findes flere forskellige strategiske usikkerheder, og vi har valgt dem, som scenarieteamet vurderer som værende af størst vigtighed. FIGUR 2.1 Omverden nærverden indverden Kilde: Kairos Future 2014 Medier Omverden Økonomi & Marked Regler Behov Nærverden Borgere Politik Økologi, miljø & sundhed Teknik & videnskab Distribution EU Substitut Regering og Folketing Indverden Egen organisation og spørgsmål Myndigheder Samarbejdspartnere Leverandører Virksomheder Social & livsstile Institutioner (struktur) 18 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
21 De valgte strategiske usikkerheder præsenteres i akser i et scenariekryds, hvor yderpunkterne på akserne udgør de ekstreme mulighedsudfald af de respektive usikkerheder. Hvert scenarie består derfor af kombinationen af to ekstreme udfald, som reflekteret i figuren neden for. FIGUR 2.2 Scenariekryds Usikkerhed X Udfald X2 Usikkerhed Y Udfald Y1 Scenarie B Scenarie C Scenarie A Scenarie D Usikkerhed Y Udfald Y2 Kilde: DAMVAD og Kairos Future 2014 Grundlaget for scenarie A i figuren udgøres således af, at X1 og Y1 sker samtidigt, mens scenarie B baseres på det kombinerede udfald af X2 og Y1. Tilsvarende opnås scenarie C og D. 2.4 PROBLEMSTILLINGEN Projektets hovedspørgsmål, som har været styrende for at søge trends, usikkerheder og andre faktorer, er: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Spørgsmålet anvendes som en rød tråd gennem hele projektet. Usikkerhed X Udfald X1 2.5 INTERAKTIVT, ITERATIVT, KVALITATIVT Scenarieprocessen i dette projekt bygger på interaktioner og deltagelse. Ved at invitere og involvere folk fra flere af Danmarks kommuner, regioner og ministerier, har vi skabt et bredt grundlag for studiet af fremtiden og til at forstå, hvad der virkelig påvirker problemet. Scenarierne er hovedsageligt kvalitative, men for at styrke historien, har vi tilføjet kvantitative data, der indikerer de tænkte niveauer ved forskellige fremtidige årstal. Selv om en del af disse data er prognoser, benyttes de her som illustrationer til de respektive scenarier. Scenariet i sig selv er ingen prognose. Ud over dette har vi et solidt fakta- og datamateriale, som viser positionerne frem til Processen Gennem trendspotting ved Camp 0 søgte deltagere fra flere danske kommuner, regioner og ministerier efter tendenser og faktorer i omverdenen. I scenarieteamet, der er en mindre analysegruppe, er dette materiale blevet samlet og analyseret. Scenarieteamet identificerede to strategiske usikkerheder (se afsnit 5.7), og udviklede herudfra en matrix med fire scenarier (se afsnit 6). Vores analyser og input fra deltagerne ved Camp 1 har bidraget til at skabe en liste af kriterier, som beskriver de afgørende funktioner og skillelinjer for hvert scenarie (se afsnit 8). Hvert scenarie baseres på indholdet i denne kriterieliste. Til dette har vi søgt statistik og data for forskellige områder såsom transport, energi, miljø m.m. 19
22 2.6 SCENARIERNES AFGRÆNSNING Fem temaer der påvirker byernes grønne fremtid En lang række faktorer spiller en rolle for den grønne omstilling i byerne. Det være sig alt fra nye teknologier, ændret forbrugeradfærd over til offentlig regulering af ressourcer med videre. Spektret er bredt. Når vi ser frem mod Danmark i 2050, er det derfor også usandsynligt at inddrage alle de faktorer, som påvirker byernes udvikling. Derimod er det muligt at fokusere på udvalgte faktorer, som er af kritisk betydning for vores omstilling til et grønt samfund, hvilket er formålet med denne scenariepublikation. Derfor har vi fokuseret på fem temaer, som har grundlæggende betydning for byernes grønne omstilling, og som vil være gennemgående for strukturen i rapporten. Disse temaer vil således danne rammen om præsentationen af hvert af de fire scenarier. De fem temaer udgør: Borgere og samfund Energi og klima Miljø Erhverv og økonomi Transport og mobilitet Valget af temaer bygger delvist på de input, der er kommet fra de medvirkende partnere i projektet i forbindelse med afholdelse af camps og workshops, samt på baggrund af gennemgang af national og international litteratur på området (se litteraturliste). For at konkretisere temaerne beskrives i det følgende kort hvilke kriterer, der primært tages udgangspunkt i for hvert tema. Borgere og samfund Grøn livsstil og præferencer Vores fremtidige (grønne) adfærd har stor betydning for byernes indretning. Vores livsstil og præferencer kan for størstedelen af befolkningen blive et markant fokus, eller det kan blive skubbet i baggrund af andre præferencer. Byggeri inden for bolig og erhverv Bygninger er langsigtede investeringer, som står i mange år og har stor indflydelse på vores energiforbrug. Omfattende renovering af eksisterende bygningsmasse og opføring af nye bygninger har derfor langstrakte konsekvenser for, hvorvidt vores byer bliver energieffektive, og hvordan de tager sig ud æstetisk. FIGUR 2.3 Projektets forløb Camp 0 Tendenser identificeres Dataindsamling, interview, scenarieskitser Camp 1 Borgmester debat Bearbejdninger Analyse & Rapport Camp 2 ekspert input Bearbejdninger analyse & rapport 20 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
23 Energi og klima Energiforsyning For at foretage en grøn omstilling af byerne frem mod 2050 skal der ske markante ændringer i vores energiforsyning. Energiforsyningen kan være struktureret i et spektrum fra centrale storskala-løsninger til fragmenterede løsninger. Vedvarende energi Andelen af vedvarende energi i vores energiforsyning er naturligvis et afgørende parameter for, om byernes grønne omstilling lykkes frem mod Miljø Affald/ressourcer Vores evne til at udnytte affald og genanvende vores ressourcer er centralt i en verden med en voksende befolkning og begrænsede ressourcer. Byerne spiller her en vigtig rolle, da størstedelen af befolkningen vil bo i byer i Erhverv og økonomi Erhvervsstruktur Erhvervslivet spiller en væsentlig rolle for den grønne omstilling, da det er her, de væsentligste andele af CO2-udledningen ligger. Erhvervslokalisering Lokalisering af erhvervslivet er tæt knyttet til lokalisering af arbejdsstyrken. Grøn økonomi Omstillingen til en økonomi, der er drevet af grønne services og produkter, er fundamentalt for, at en grøn omstilling kan blive en realitet. Byerne kan påvirke dette på mange parametre, eksempelvis gennem indkøbspolitik og regulering. Trafik og mobilitet Kollektiv vs individuel Vores transportsystemer har stor indflydelse på borgernes mobilitet og dermed også på arbejdsmarked og bosætning. Tværnational vs regional/lokal Det har stor betydning, om infrastrukturen planlægges med tværnationale løsninger eller mere regionalt og lokalt. Bytypologier De danske byer har forskellige forudsætninger for deres udvikling frem mod Derfor er det centralt, at der differentieres mellem forskellige typer af byer, når vi ser fremad. Der findes ingen harmoniseret definition af en by, der er udarbejdet en del analyser de seneste år,nationalt og internationalt, med fokus på, hvad der karakteriserer en by eller et byområde/byregion, som vi hellere vil kalde det her. I forbindelse med The City Regions Project fra 2011, udarbejdet af DAMVAD, blev en byregion defineret som det samlede byområde, der udgøres af en centerkommune, og det opland som grænser op til byen. Der opereres i analysen med begrebet funktionelle byregioner, fordi de, i modsætning til administrative kommunegrænser, tegner et mere præcist billede af en by. Det er i den funktionelle byregion, der skabes vækst. Administrative grænser mister i den kontekst betydning. OECD har arbejdet med at udvikle en generel definition og opgørelsesmetode af byregioner. OECD betragter to byer som sammenhængende, hvis mere end 15% af befolkningen i den ene by pendler til arbejde i den anden by, herunder at oplandsbyer er tilknyttet centerbyen. 21
24 Små byregioner er her byområder med mindre end indbyggere. En stor del af de danske byområder falder således uden for OECD s definition. Danske byregioner kan også afgrænses i forhold til pendlingstid til og fra hovedbyen. Her vil man kunne tale om en byregion defineret af op til én times pendlingstid. Landsplanredegørelserne har ofte benyttet pendlingstid som en central faktor i den fysiske planlægning. Opgørelse af pendlingsstrømme har blandt andet været medvirkende til det, som vi i dag omtaler som det østjyske bybånd. The Network of European Metropolitan Regions and Areas (METREX) har opstillet følgende kendetegn for byregioner: Stor koncentration af arbejdskraft, virksomheder og institutioner Koncentration af videnintensive virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner Netværk og klynger mellem specialiserede virksomheder Voksende kritisk masse der driver jobmuligheder, faglig og social inklusion samt højere levestandard Investering i bløde lokaliseringsforhold som kultur og livskvalitet Analysens konklusion er, at decentralisering og spredning, sammenholdt med en stærk gruppe af større byer i et land, kan medvirke til at skabe stærk økonomisk vækst. Det betyder, at der skal være en balance mellem investering i hovedstæder og et lands større byer, og at der skal være en mulighed for at koble mere perifere områder op på en positiv udvikling, for at hele landet får mulighed for at bidrage til den økonomiske vækst. I OECD s publikation Redefining urban : A New Way to Measure Metropolitan Areas, er der kun blevet plads til København, Aarhus, Aalborg og Odense som såkaldte danske økonomiske funktionelle byregioner, der er karakteriseret ved at have en tæt befolket bykerne og tilhørende oplande (hinterlands) hvor arbejdsmarkedet er stærkt integreret med bykernen. OECD skelner mellem fire størrelseskategorier. 1. Små byregioner: Mellem og indbyggere 2. Mellemstore byregioner: Mellem og indbyggere 3. Metropol-regioner: Mellem og 1,5 mio. indbyggere 4. Store metropol-regioner: Med over 1,5 mio. indbyggere I England har man et veludviklet fokus på sådanne funktionelle byregioner og herunder deres samspil med oplandet. I 2012 lavede Centre for Cities en kortlægning af 31 hovedstæder og 124 andre storbyer i Europa for at kunne vise betydningen af byer. 22 DK2050 Fire veje til grøn vækst DAMVAD
DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC)
DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC) DK2050 er et unikt scenarieprojekt, der ledes af Dansk Arkitektur Center. Projektet samler repræsentanter fra ti
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereNye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereBYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018
BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING I 2050? Serban Cornea, partner
HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING I 2050? Serban Cornea, partner DK2050 er et scenarieprojekt om Danmarks grønne omstilling til fossilfrit samfund i 2050 DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereCopenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)
Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I Region Sjælland går det godt. De fleste
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I går det godt. De fleste virksomheder
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030
Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereAgenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?
Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al
Læs mereRegion Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
s regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad 1 ReVUS 2015-2018 En regional vækst- og udviklingsstrategi - hvorfor ReVUS? Lavere vækst end sammenlignelige metropoler Væksten
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen
DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereKKR den 11. juni 2014
KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kulturby2017
Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereTekniske energianlæg i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereGrøn omstilling med erhvervslivet
Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder
Læs mereBudskabspinde til ambassadør Friis Arne Petersen ifm. Kina-SMV konference den 14. december i Eigtveds pakhus
Budskabspinde til ambassadør Friis Arne Petersen ifm. Kina-SMV konference den 14. december i Eigtveds pakhus Formålet med dagens konference er at informere om mulighederne på det kinesiske marked og hvorfor
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mere