EU s sikkerhedsstrategi version 2.0 (2008)
|
|
- Monika Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Executive summary Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer bad i december 2007 Rådets generalsekretær Solana om elementer, der kan komplettere EU s Sikkerhedsstrategi Et sikkert Europa i en bedre verden (2003). En sådan version 2.0 (2008) udarbejdes i samarbejde med diplomater og forskere og må tage højde for nye trusler som Ruslands nye rolle, energisikkerhed, klimaforandringer m.v. Tidspunktet er vigtigt, ikke mindst efter at Rusland for første gang siden Sovjetunionens opløsning har taget militær magt i anvendelse over for et fremmed land, Georgien. Den hidtidige strategi var med til at mindske spændingerne efter uenigheden mellem det gamle og det nye Europa om amerikansk Irak-politik. Strategien har dog ikke spillet nogen større praktisk rolle for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik hidtil. Den afspejler nemlig især EU s mål og anviser ikke midlerne til at nå disse mål, bortset fra såkaldt effektiv multilateralisme med særlig vægt på FN. Imidlertid indgår ønsket om en europæisk strategirevision i de franske planer for en sikkerhedspolitisk nyorientering af det transatlantiske forhold og NATO og drives derfor med flid af det franske EUformandskab. London og Berlin stiller sig nok mere tøvende. Spørgsmålet er så, om det igen skal lykkes Solana at mindske spændingerne mellem EU s fløje? Denne gang om russisk politik over for det såkaldt nære udland, som Georgien, men også som de tre baltiske lande med russiske mindretal. For danske bestræbelser på at føre en værdibaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik kan EU s reviderede sikkerhedsstrategi i givet fald få stor betydning efter Det Europæiske Råds møde i december Oktober 2008 EU s sikkerhedsstrategi version 2.0 (2008) Niels Aadal Rasmussen nra@diis.dk Denne publikation indgår i DIIS s Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Studier, som foretages på en bevilling fra Forsvarsministeriet.
2 Et sikkert Europa i en bedre verden Formuleringen af EU s sikkerhedsstrategi i 2003 skete hastigt i kølvandet på invasionen af Irak og det meget offentlige skænderi mellem det gamle og det nye Europa om deltagelse i Irak-krigen. Processen var med til på et kritisk tidspunkt at mindske spændingerne internt i EU. Den forløb meget hurtigt fra EU s udenrigsministre i maj 2003 bad generalsekretær Solana om at fremlægge udkast til et europæisk strategikoncept på Rådsmødet i juni, til den endelige sikkerhedsstrategi, Et sikkert Europa i en bedre verden, blev vedtaget i december Udgangspunktet for strategien var, at sikkerhed og en bedre verden bedst opnås gennem en kombineret civil og militær indsats, hvor økonomiske, politiske og kulturelle indsatser foretrækkes frem for militære instrumenter alene. Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, ESS, ses derfor som en omfattende strategisk ramme for de globale udfordringer og særlige trusler, EU står over for. Formålet var yderligere at sikre tilstrækkelig bred tilslutning til at omfatte de nye medlemslande og deres forskellige strategiske traditioner og orienteringer (jfr. nedenfor om Processen). Strategien skulle dog være tilstrækkelig præcis til at fungere som ramme for de internationale indsatser, der havde vist sig stigende behov for. ESS fulgte efter terrorangrebene i 2001 og USA s svar herpå i den amerikanske sikkerhedsstrategi fra 2002, men kom før terrorangrebene i Madrid og London Det var vigtigt, at den europæiske tilgang ikke blot svarede til den foreliggende globale situation, men også bidrog til troværdighed hos de store internationale aktører, særligt USA. Sikkerhedsstrategien pegede, på linje med den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi, på de nye internationale trusler og udfordringer i form af terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet. Til trods for overensstemmelse i de to sikkerhedsstrategier i trusselsbilledet var der ikke overensstemmelse mellem hvordan og på hvilket stadium, sikkerhedsudfordringerne skulle løses. ESS prioriterede en bred kombination af indsatser med udgangspunkt i politisk og diplomatisk forebyggelse i kompetente internationale organisationer - den såkaldte effektive multilateralisme - et begreb der ikke lægges større vægt på i den amerikanske strategi. Bilag til konklusioner fra møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den december 2007 Erklæring fra EU om globalisering EU må være rede til at bære sin del af ansvaret for global sikkerhed og stabilitet. Effektiv brug af instrumenter og udvikling af kapaciteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik vil give EU mulighed for at spille en stadig større rolle i opbygningen af en mere sikker verden. EU har et stærkt ønske om effektiv multilateralisme og stærke internationale organisationer, først og fremmest FN. Vort fortsatte og principfaste arbejde for retsstatssamfundet vil gøre det lettere at tackle udfordringer for sikkerheden såsom terrorisme, organiseret kriminalitet og skrøbelige stater. (EU s vanskelighed med effektiv multilateralisme er, at medlemsstaterne ikke hylder en fælles opfattelse af begrebets indhold (forf. anm.)) Endvidere måtte der bygges på indgreb under FN-pagten, altså med FN s sikkerhedsråd i en afgørende rolle. Traditionelt territorialt forsvar blev ikke længere anset for at være relevant, fordi forsvaret mod de nye trusler forventes at finde 1
3 sted også uden for Europa. Desuden kan indgrebene ikke begrænses til militære modforanstaltninger, men må indbefatte efterretninger, retlige, politimæssige og andre midler, herunder også økonomiske forholdsregler eller sanktioner. EU anses almindeligvis som enestående velplaceret til at spille en rolle over for de nye, mangesidige udfordringer med kombinationen af økonomisk samarbejde med politisk og militært potentiale. Særlig vægt på FN Forholdet mellem EU og FN tillægges stor betydning i EU s sikkerhedsstrategi, som slår fast, at grundlaget for forholdet mellem nationer er FN-pagten, og at FN's sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed. Det er en europæisk prioritet at styrke FN ved at sætte organisationen i stand til at leve op til sit ansvar og handle effektivt. Der er altså ingen tvivl om, at EU ønsker at støtte FN, som det også har været tilfældet især i Afrika. De positive holdninger blev også tydeliggjort da FN s daværende generalsekretær Kofi Annan i 2003 i anledning af den forestående udvidelse af EU sagde, at han håbede, at denne større union også blev en stærkere union, som ville give et endnu mere afgørende bidrag til den globale proces og stabilitet. Kofi Annan fandt, at der var hårdt brug for dette bidrag i det nye århundrede, hvor så mange af truslerne mod fred og sikkerhed er globale fra international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben til handel med håndvåben, fra klimaforandringer til fremkomsten af nye, dødelige virusser. På globalt niveau er det FN, som forventes at etablere en stabil, sikker ramme, og derfor er det i almen interesse at EU og FN samarbejder. Alligevel har EU været tilbageholdende med at acceptere FN som mandatgivende organisation og dermed at underlægge EU-beslutninger et eventuelt veto i Sikkerhedsrådet. Sikkerhedsstrategien kræver ikke et FN-mandat for alle europæiske sikkerhedsoperationer, heller ikke militære operationer, der finder sted i Europa og med værtslandets accept. Det, der spøger i baggrunden, her er blandt andet et såkaldt Kosovo-scenarie, hvor et FN-mandat i Sikkerhedsrådet forhindres af politiske årsager til trods for, at der eksisterer begrundet mistanke om fare for folkemord, etnisk udrensning eller grov og systematisk mishandling af civile. ESS 1.0 et sikkert Europa i en bedre verden I en verden med globale trusler, globale markeder og globale medier afhænger vor sikkerhed og velfærd i stigende grad af et effektivt multilateralt system. Vort mål er udvikling af et stærkere internationalt samfund, velfungerende internationale institutioner og en regelbaseret international orden. Vi er fast besluttet på at værne om folkeretten og at videreudvikle den. Grundlaget for forholdet mellem nationer er De Forenede Nationers pagt. FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed. Det er en europæisk prioritet at styrke De Forenede Nationer ved at sætte organisationen i stand til at leve op til sit ansvar og handle effektivt. Vi ønsker, at internationale organisationer, arrangementer og traktater skal være effektive i bekæmpelsen af trusler mod international fred og sikkerhed, og vi må derfor være rede til at handle, når deres regler overtrædes. FN behøver imidlertid bistand til at møde det stigende behov for fredsstøttende operationer og konflikthåndteringsopgaver, som har bragt FN s kapacitet til bristepunktet. EU s og FN s behov er dermed sammenfaldende, idet EU kan afhjælpe FN s finansielle og logistiske krise ved at træde til med hjælp i konkrete sikkerhedspolitiske 2
4 operationer, som så til gengæld cementerer EU s profil som en global sikkerhedsaktør. Behovene Udviklingen siden 2003 har imidlertid allerede vist, at den nuværende ESS mest ligner en hensigtserklæring, der i højere grad afspejler målene og i mindre grad midlerne til at nå disse mål. De fem overordnede sikkerhedstrusler har snarere karakter af temaer end af konkrete opgaver. De er hverken indbyrdes prioriterede eller geografisk forankrede, og aktørerne er ikke tegnet op. På denne baggrund har EU især på fransk initiativ iværksat en gennemgang af sikkerhedsstrategien med henblik på eventuelle forbedringer eller suppleringer. Overvejelserne om en præcisering af sikkerhedsstrategien begrundes navnlig med erfaringerne med europæiske sikkerhedsoperationer og med at nye risici, som den oprindelige sikkerhedsstrategi ikke tager højde for, er dukket op i horisonten. Omskrivningen ønskes dog afgrænset til at skulle forbedre gennemførelsen af den eksisterende strategi og tilføje den passende nye elementer. En revideret Europæisk sikkerhedsstrategi, ESS 2.0, forventes at omfatte elementer som Ruslands nye rolle over for EU, herunder også i polarområderne. Ruslands nye rolle forbindes også med EU s problemer med at sikre stabile og uforstyrrede olie- og naturgasforsyninger. Endnu et element er det globale energiforbrugs indvirkning på klimaforandringer og de heraf følgende sikkerhedsproblemer, som også indbefatter Brasilien, Indien og Kina. Disse voksende økonomier og den stigende globale samhandel peger også i retning af illegal indvandring som et nyt strategisk element, ligesom også den nære sammenhæng mellem EU s politikker angående handel, udviklingsbistand samt sikkerhed og forsvar udgør et selvstændigt, nyt element. De europæiske sikkerhedsoperationer foregår inden for rammerne af den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik, ESFP, som er en mellemstatslig konstruktion, hvor alle deltagende lande kan tage stilling til hver enkelt beslutning. ESFP-operationerne har overvejende været civile, og de eneste militære operationer, hvor samarbejdet mellem EU og NATO har fungeret efter hensigten, var i Makedonien og i Bosnien- Herzegovina. Et vigtigt konkret formål for udarbejdelsen af ESS 2.0 kan derfor meget vel blive samarbejdsarrangementer for, hvordan EU og NATO kan løse deres respektive opgaver side om side, uanset om EU har behov for NATO s konkrete støtte eller ej. Denne opgave ses især som vigtig i en situation, hvor USA vælger at fokusere sine militære styrker i Irak og Afghanistan, og derfor ikke længere kan forventes at ville spille en afgørende rolle på Balkan. ESS 2.0 vil skulle tage højde for andre måder at bevare det tætte transatlantiske forhold, for eksempel gennem fælles strategier i kampen mod terrorisme og i postkonflikt-situationer. Resultatet af EU s strategiske overvejelser kommer desuden til at afspejle de forskellige forestillinger om fremtidens Europa, som løbende diskuteres i forhold til EU s fortsatte integrationsproces. I forhold til ESFP er særligt tre sådanne forestillinger i fokus i dag: for det første den franske forestilling om et udvidet EU bestående af en kerne af entusiaster omgivet af de øvrige, som efter eget ønske befinder sig uden for kernen (denne model kaldes i Lissabon-traktaten for permanent, struktureret samarbejde ). For det andet den britiske forestilling om et udvidet EU bestående af koalitioner, hvor medlemslandene efter behov og ønske danner ad hoc grupper, herunder i dette tilfælde inden for sikkerheds- og forsvarspolitik. Endelig er en tredje forestilling, hovedsageligt fremført af tyske socialdemokrater, i sin yderste konsekvens mere vidtgående. Den involverer en fælles europæisk militær styrke, der kan udsendes i stedet for nationalt baserede hære populært betegnet en Europa-hær. 3
5 Processen 2003-strategien blev i sin tid udarbejdet under diplomatisk pres og under tidspres, og derfor med relativt begrænset inddragelse af de daværende 15 EU medlemslande og 10 kandidatlande, som stod for at blive medlemmer i EU s udvidelse med de central- og østeuropæiske lande fandt sted næsten samtidigt med den seneste udvidelse af NATO. Men mens NATO yder en sikkerhedsgaranti, ikke mindst over for de central- og østeuropæiske landes traditionelle frygt for stormagten Rusland og tilstedeværelsen af atomvåben, så er EU i højere grad både en leverandør og forbruger af sikkerhed. EU er på det sikkerhedsmæssige område i stigende grad optaget af spørgsmål som nationale mindretal, handel over grænserne, visumbestemmelser, energiforsyning og miljøødelæggelser. Disse vedrører særligt det vestlige Balkan, Hviderusland og Moldova samt i stigende grad Ukraine og Georgien samt naturligvis Rusland. På alle disse områder har de nye EU-medlemmer interesse i at yde bidrag til den fælles sikkerhed. Truslerne om terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet er netop de udfordringer, som de central- og østeuropæiske EU-medlemmer møder ved deres og EU s ydre grænser. Uden for Europa vil de nye EU-medlemmer derimod næppe af egen, national interesse deltage i eventuelle EUindsatser, navnlig ikke af militær art, fordi de må frygte at blive inddraget i områder, hvor de ikke har nogen særlig interesse, begrænset direkte erfaring eller ekspertise, ringe eller ingen ressourcer at undvære og begrænset udsigt til kontrol med begivenhederne. Udarbejdelsen af et udkast til EU s nye strategi er altså lagt i hænderne på Solana og hans stab. Men denne gang med fuld inddragelse af ikke alene de nye central- og østeuropæiske partnere, men også af Kommissionen, som spiller en væsentlig rolle for samtænkningen mellem civile og militære indsatser. Kommissionen deltager med ansvar særligt for global handel og udviklingsbistand, men også for en lang række andre sagsområder, der har afgørende betydning for sikkerhedsstrategien, såsom forsyningssikkerhed for olie- og naturgas og illegal indvandring. EU s Institut for Sikkerheds Studier i Paris står som arrangør af seminarer i juni-oktober 2008 i henholdsvis Syd-, Central- og Nordeuropa om udkastet til ny strategi med deltagelse af forskere og diplomater fra medlemslandene og institutionerne i Bruxelles. Udenrigsministrene havde en foreløbig, uformel drøftelse af strategirevisionen i september. Indhentningen af overvejelser og synspunkter sluttede med en todages konference i Paris i begyndelsen af oktober. Næste skridt er Solanas præsentation af de supplerende elementer for medlemsstaternes ambassadører i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, PSC, som forbereder udkast til ESS 2.0 for Rådet af Udenrigsministre i november og stats- og regeringscheferne i december Indholdet EU s fremtidige forhold til Rusland bliver et afgørende nyt element i ESS 2.0, allerede på baggrund af den russiske invasion i Georgien i august Krisen viste imidlertid, at de 27 EUlande har forskellige interesser i forhold til den østlige stormagts nabo og derfor har forskellige opfattelser af den rette strategi. Disse forskellige interesser og opfattelser blandt medlemslandene gør det vanskeligt at udforme en konkret og sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig i spørgsmålet om eventuelle negative konsekvenser for Rusland af den russiske politik. EU og medlemslandene erkender, at Rusland har legitime sikkerhedsinteresser, ikke mindst på landets sydlige flanke mod Mellemøsten, men de må samtidig opretholde fundamentale og globale folkeretlige principper om utilladeligheden af brug af væbnet magt og om respekt for grænsernes ukrænkelighed. På dette punkt er det 4
6 derfor vanskeligt at se, hvordan EU skulle kunne påtage sig en mere konsekvent rolle især i forhold til naboskabsområderne end hidtil i internationale væbnede konflikter. For det franske formandskab har Georgien krisen og dermed forholdet til Rusland og de østlige naboer hidtil været en uhyre vanskelig opgave at løse. De strategiske overvejelser er næppe blevet lettere af, at USA samtidig har befundet sig midt i en valgkamp, hvorunder den amerikanske præsident må affinde sig med en mindre rolle end tidligere, og hvor den militære kapacitet samtidig er spændt til bristepunktet i andre af verdens brændpunkter. Ruslands nordlige grænse mod Arktis spiller imidlertid også en rolle for indholdet af ESS 2.0, især fordi klimaforandringerne sandsynligvis kommer til at ændre de geostrategiske forhold og de globale søveje, efterhånden som der opstår isfrit farvand omkring Nordpolen. Dette er et helt konkret eksempel på forventelig, fremtidig sikkerhedspolitisk konsekvens af klimaforandringerne. Danmark og Grønland har forsøgt at spille en konstruktiv rolle med Ilulissaterklæringen med Rusland som medunderskriver om at søge en folkeretlig løsning for at undgå fremtidige sikkerhedspolitiske konflikter i Arktis. Samtidig har vore nordiske nabolande Sverige, Finland, men også ikke-eu landet Norge påbegyndt overvejelser om et militært samarbejde, der kan styrke deres position i forhold til Rusland i nordområderne. Georgien-krisen viste tydeligt, at tidligere tiders magtdemonstrationer fra stormagternes side ikke er en saga blot, men et forhold som skærper småstaternes interesse i en større udenrigs- og sikkerhedspolitisk herunder også militær rolle for EU. Det franske formandskabs ambition om ikke blot at revidere EU s sikkerhedsstrategi, men også at forbedre EU s fælles planlægningsstrukturer og militære kapaciteter har dermed fået tilført yderligere næring. Et tilfredsstillende resultat af strategirevisionen indgår også i baggrunden for den franske udmelding om at vende tilbage til NATO s militære samarbejde i forbindelse med Alliancens 60-årsjubilæum i april Konklusion Danmark har principielt mulighed for at opnå indflydelse på den begrebsmæssige konkretisering i den nye sikkerhedsstrategi og herigennem søge at fremme danske strategiske overvejelser om emner som energiforsyninger, klimaændringer og befolkningsstrømme samt betoning af den sammenhæng, som militære styrker indgår i. Flere medlemslande har udtrykt sympati over for den danske model for samtænkning mellem civile og militære aktiver og kapaciteter i sikkerheds- og forsvarspolitik, der derfor kunne være et eksempel på mulig dansk indflydelse på den nye sikkerhedsstrategi. Eftersom Danmark ikke deltager i EU s militære samarbejde, står Danmark imidlertid i kraft af dette forsvarsforbehold svagt i forhold til den videre udvikling af en strategisk kultur og opnåelse af enighed om de forskellige strategiske forestillinger om det integrerede Europa. Forsvarsforbeholdet opretholdes til trods for, at ESFP som nævnt er en mellemstatslig konstruktion med vetoret og ikke en overstatslig konstruktion, hvor flertallet beslutter. Den store udvikling, som har fundet sted siden 2003, er sket uden dansk indflydelse på ganske centrale områder, og det udviklingspotentiale, som ligger forude om den videre begrebsmæssige udvikling, er områder, hvor dansk deltagelse og indflydelse står svagt. Danmark har ganske vist erklæret sig enig i EU s sikkerhedsstrategi og er en varm fortaler for effektiv multilateralisme med særlig vægt på FN. Efter østudvidelsen i 2004 har det da også været et dansk ønske, at EU påtager sig en større global rolle, herunder ved gennem brug af en integreret civil-militær tilgang at bidrage til fremme af fred, nedrustning og stabilitet, at styrke demokrati, menneskerettigheder og retssamfund og at forebygge og bekæmpe terrorisme samt fremme udvikling. Styrkelsen af EU s civile 5
7 krisestyringskapacitet er mål for danske bestræbelser med særlig vægt på at skabe maksimal synergi mellem den civile krisestyring og EU s andre relevante politikker, eksempelvis udviklingsbistanden. EU s reviderede sikkerhedsstrategi, ESS version 2.0 (2008), kan derfor i givet fald få stor betydning for danske bestræbelser på at føre en værdibaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik de nærmeste år. Endelig bemærkes, at Danmark som bekendt står som vært for FN s klimatopmøde, COP15, i december 2009 med henblik på indgåelse af en ambitiøs og global klimaaftale for perioden efter Danmark skal derfor dels forsøge at udarbejde en aftaletekst, som alle kan blive enige om, og dels være mægler mellem parterne i forhandlingerne. Danmark har derfor en særlig interesse i, hvorledes klimaforandringer behandles i ESS 2.0. Forslag til supplerende læsning DIIS De danske forbehold over for den Europæiske Union. Udviklingen siden København: DIIS. Biscop, Sven & Jan Joel Andersson, eds The EU and the European Security Strategy Forging a global Europe. London & NY: Routledge. ISS, Institute for Strategic Studies Project on European Interests and Strategic Options DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE KØBENHAVN K DENMARK TEL diis@diis.dk 6
1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereEU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI
ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereIII RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereTOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING
Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-198
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 2.10.2012 2012/2138(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 Udkast til betænkning Arnaud Danjean (PE494.671v01-00) om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Læs mereL 321/62 Den Europæiske Unions Tidende
L 321/62 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2012 RÅDETS AFGØRELSE 2012/711/FUSP af 19. november 2012 om støtte til Unionens aktiviteter til fremme blandt tredjelande af kontrollen med våbeneksport og
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen
5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereinfo info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt.
info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info feb 09 Med udgangen af 2004 overtog EU missionen i Kosovo fra NATO. Hermed kunne Danmark ikke længere
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING
Læs mereNEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt
Læs mere14795/16 ag/cos/sl 1 DGD 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) 14795/16 NOTE fra: til: formandskabet Tidl. dok. nr.: 14597/16 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet JAI 992 COSI 193 CT
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereDok. 5620/11. Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (EUT C 115 af , s. 1).
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 20(08.06) (OR. en) 075/ JAI 364 COSI 42 COPS 233 CIVCOM 269 PESC 675 RELEX 567 JAIEX 50 ENFOPOL 73 COTER 5 PROCIV 75 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen
9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/2030(INI) 2.5.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2016/2030(INI)) Udenrigsudvalget
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereBruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12
1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den
Læs mereGrundlæggende rettigheder i EU
Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,
Læs mereDen nationale forsvarsindustrielle strategi
27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen
29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten
Læs mere5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereNATO s 60-års fødselsdag - En festlig dag i Kehl og Strasbourg
Executive summary NATO har fødselsdag den 4. april og eftersom der er tale om en rund fødselsdag markeres dagen med et stort anlagt topmøde, symbolsk placeret i to byer på hver side af Rhinen Strasbourg
Læs mereAFGØRELSER. under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
L 337/28 19.12.2017 AFGØRELSER RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2370 af 18. december 2017 til støtte for Haagadfærdskodeksen og ikkespredning af ballistiske missiler inden for rammerne af gennemførelsen af
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mere15615/17 hm 1 DGD 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15615/17 COSI 325 JAI 1191 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt
Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt PDF udgave (141 KB) merne af Folketingets Europaudvalg stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 1. juni 2004 Med henblik på mødet i Folketingets
Læs merePUBLIC 15693/17 1 DG C LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2017 (OR. en) 15693/17 LIMITE PV/CONS 76 RELEX 1114
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2017 (OR. en) 15693/17 LIMITE PUBLIC PV/CONS 76 RELEX 1114 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 3587. samling i Rådet for den Europæiske Union
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mere14638/18 hsm 1 RELEX.1.B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2018 (OR. en) 14638/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 14634/18 Vedr.: EU-strategi
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mereEU s østudvidelse og det danske forsvarsforbehold
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief EU s østudvidelse og det danske forsvarsforbehold Niels Aadal Rasmussen April 2005
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereHermed følger til delegationerne i tillægget Rådets konklusioner om Tunesien, som Rådet vedtog den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. fr) 11076/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 20. juli 2015 MAMA 114 CFSP/PESC 433 RELEX 626 TU 15 Tidl. dok. nr.: 11048/15 MAMA
Læs mereKONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereEU's militære historie: Militær hammer med vokseværk
EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
Læs mereVedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. marts 2018 (OR. en) EUCO 1/18 CO EUR 1 CONCL 1 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd (22. marts 2018)
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 4.3.2015 B8-0222/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2019 (OR. en) 5744/19 MOG 7 CFSP/PESC 57 CONOP 9 IRAN 2 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.:
Læs merePUBLIC. Bruxeles,den24.juni1999(14.07) (OR.f) RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION 9028/99 LIMITE PV/CONS36 SAN86. UDKAST til PROTOKOL. for2188.
ConseilUE RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION Bruxeles,den24.juni1999(14.07) (OR.f) 9028/99 LIMITE PUBLIC PV/CONS36 SAN86 UDKAST til PROTOKOL for2188.samlingirådet -Sundhedden8.juni1999iLuxembourg DGI 1 INDHOLD
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mere12650/17 lma/js/clf 1 DGD 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) 12650/17 COSI 215 JAI 845 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Udkast til Rådets konklusioner
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 12. oktober 2010 (OR. en)
DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 12. oktober 2010 (OR. en) EUCO 21/1/10 REV 1 CO EUR 16 CONCL 3 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD DEN 16.
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (2. samling) UUI Alm.del Bilag 46 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 46 Offentligt Dato: 29. september 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Tina Ørtoft Kristensen
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2016 C(2016) 7495 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 24.11.2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering
Læs mereErklæring fra Sverige
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste
Læs mereDE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA
DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og
Læs mereFormand for Europa Kommissionen
Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mereFÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 27.8.2015 JOIN(2015) 32 final FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Offentlig Til: Dato: Udvalgets medlemmer 17. maj 2017 Kontaktperson: Morten Knudsen (3695) Baggrundsnote om debat
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE
European Parliament 2014-2019 Mødedokument B8-0240/2019 11.4.2019 FORSLAG TIL AFGØRELSE jf. forretningsordenens artikel 212 og 214 om antallet af interparlamentariske delegationer, delegationer til de
Læs mereTALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition
TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:
Læs mere