Borgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Borgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg"

Bodil Clausen
7 år siden
Visninger:

1 Borgermøde om stormfloden Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg

2 Kend din kote og vid hvad du skal gøre Bag digerne: Kend din tærskelværdi og handl omgående Stormflodspæle

3 Der er principielt i hvert fald 4 muligheder for sikring: 1. ved forhøjelse af diger 2. ved at hæve de enkelte huses gulvplan (øget sokkelhøjde eller pælekonstruktioner) 3. ved en generel forhøjelse af terrænet 4. ved at sikre mod vandindtrængen gennem tætte konstruktioner i husene

4 Nyt møde om DIGER afholdes den 13. marts kl Tilmeld dig allerede nu

5 Pressemeddelelse sikring med diger Frederikssund og Roskilde kommuner undersøger nu en fælles sikring mod fremtidens stormfloder Ingen ved hvornår den næste stormflod kommer, og der er derfor vigtigt for os, at denne undersøgelse afklarer, hvor lang tid det vil tage at få etableret de forskellige løsninger. I dag er det teknisk muligt, at sikre hele eller dele af Isefjord og Roskilde Fjord, bl.a. i form af sluser ved enten Hundested, Kulhuse eller Frederikssund Når resultaterne foreligger i maj, vil vi sammen med Roskilde tage stilling til, om vi skal arbejde videre med en sluseløsning.

6 Hævelse af husets grundplan Der tages stilling til konkrete projekter. Reglerne i BR 10 overholdes med maksimal facadehøjde på 3 meter over naturligt terræn og totalhøjde på 5 meter over niveauplan. Dispensation for sokkelhøjder Konstruktionen sikres mod vandindtrængning

7 Spørgsmål til Frederikssund Kommune: Betragter kommunen det som en offentlig opgave (statslig/kommunal) at beskytte vore bebyggede områder langs kysterne, eller betragtes det som en helt privat opgave? Hvad er argumenterne for henholdsvis det ene og det andet? Med udgangspunkt i Lov om kystbeskyttelse - privat

8 Hvis kommunen er for den private løsning, hvordan forestiller man sig da, at et sådant projekt skal kunne etableres? Set i lyset af, at man ikke kan tvinge en grundejer til at være medlem af et vejlaug, kan det vel blive svært at oprette digelaug, hvor alle der nyder (dvs. har nytte af et dige) også yder? Og hvordan vil man i øvrigt afgøre, hvem der i fremtiden vil have nytte af et dige? Kommunen KAN bestemme, at der skal udføres kystbeskyttelse og kommunen KAN pålægge grundejere at betale bidrag til etablering og drift af et dige. Nytten er en konkret vurdering som kan påklages.

9 Efter stormfloden står det klart, at der kom advarsler fra DMI om kraftige vandforhøjelser længe før vandet nåede vore huse. Hvis den advarsel var nået ud til de berørte ejere inden vandet nåede frem kunne meget have været anderledes. I Jyllinge, har vi hørt, blev alle de ejere, som kunne blive berørt, kontaktet om morgenen d. 6. december af kommunens folk. Også Frederikssund kommune havde alle muligheder for at vide, hvilke boliger/fritidshuse, der var i fare for oversvømmelse. Hvorfor blev vi med huse i Frederikssund kommune ikke advaret? Det vil indgå i evalueringen og overvejelserne på hvordan en lignende situation bør håndteres.

10 Hvordan kan kommunen hjælpe med finansiering af private diger? Det er en stor udgift for private grundejere eller foreninger at få etableret eller forstærket diger! Har kommunen mulighed for at hjælpe med f.eks. et kommunalt lån? Hvilke andre finansieringsmuligheder kan kommunen foreslå? Formanden for Teknisk Udvalg har anmodet administrationen om at undersøge, muligheden af at kunne give kommunegaranti til lån til formålet.

11 Hvordan kan kommunen hjælpe med at få sagsbehandlingen hos bl.a. Kystdirektoratet til at gå hurtigere? Vi er netop blevet oplyst om, at der er mange måneders sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet. Vi i Neder Dråby Digelaug vil gerne have forstærket og ikke mindst forhøjet vores nuværende dige i løbet af sommeren Vi vil gerne have at vores dige er klart inden en evt. ny efterårsstorm. Vi må gerne forstærke og forhøje vores nuværende dige til de 2,25 m, som vi allerede har fået tilladelse til. Men vi synes, at det vil være ganske uøkonomisk først at forstærke for at kunne imødegå en evt. ny storm og derefter når tilladelsen ligger, forhøje til 2,5 m som anbefalet. Vi ønsker Frederikssund Kommunes hjælp til at få en hurtigere ansøgningsprocedure i Kystdirektoratet. Vi har taget fat på dialogen med de statslige myndigheder om forskellige dige løsninger vi er naturligvis indstillet på at lægge maksimalt pres.

12 Hvordan vil Frederikssund kommune sikre sig, at f.eks. Neder Dråby Digelaug ikke bliver ramt uforskyldt af en evt. ny stormflod. Diget langs Vængetvej (nord for Neder Dråby Digelaugs dige) er ikke højt nok og ordentligt vedligeholdt? Lovgivningen giver Byrådet hjemmel for at pålægge en grundejer at etablere og vedligeholde diger. Vil Frederikssund Kommune pålægge ejeren af et dige at forstærke og forhøje det pågældende dige? Det er der ikke taget politisk stilling til.

13 Vi har set og hørt at klinaet har ændret sig lidt med flere orkanagtige storme, se FN's klimarapport. Har det været overvejet at etablere en tresporet vejdæmning ret nord for Kronprins Frederiksbro med sluseport, pladsen ved færgekroen er tom og materialerne kan tages fra den gamle jernbanedæmning. En af de konkrete sluseløsninger der undersøges, er den ved Kronpris Frederiks Bro.

14 Hvorfor blev havnefronten ikke sikret med sandsække? Hvorfor kan kanalen ved Amsterdam husene ikke lukkes af for indløb- er det projektfejl?. Hvorfor blev å ikke spærret med sandsække?. Hvorfor kunne ådalen ikke trække vandet. Er der mulighed for projekt :dæmning og sluse ved indløb fra Roskilde fjord ved kulhuse renden.?. Mange havnebyer har sikret deres havneområde med betonmure samt luger har Frederikssund sådanne planer?. Er det ikke vigtigt at sikre sillebrocenter samt indre by. Jeg foreslår at der etableres en kystsikrings fond som alle betaler til. Muligheden for at sikre bedre ved hjælp af f. eks. sandsække, opsat rettidigt vil indgå i evalueringen. Om kanalen bør kunne lukkes undersøges sammen med øvrige klimatiltag. Sillebro Ådal er etableret for at sikre området mod store mængder regnvand.

15 For mange år tilbage, gik der jo en jernbane tværs over Roskilde Fjord, og den gik i land på Frederikssund siden der hvor Sydkajen nu ligger. Dæmningen ud til det, man kalder tandstumperne er ca. 800 meter lang, og det frie gennemløb for vandet i Roskilde Fjord er kun ca. 180 meter lang. Da stormfloden var der, og vandet i Roskilde Fjord fossede syd på, blev den frie gennemstrømning så ikke forhindret i den snævre passage på kun 180 meter ved tandstumperne? Løb vandet ikke derfor ind i Frederikssund by? Er der noget til hinder for, at man afkortede dæmningen på Hornsherred siden, så vandet dermed fik mere frit løb? Umiddelbart er det ikke vores vurdering, at tangen er synderen i den her sag. Vandmasserne var så store at oversvømmelsen var kommet under alle omstændigheder. Hvor om alting er, så kan man ikke bare fjerne tangen, fordi fjorden er et habitatsområde. Det siges at tangen benyttes af de mange fugle. Naturstyrelsen er myndighed. Fugle eller ej - så vil kommunen skulle bevise at miljøet i fjorden forbedres, hvis dæmningen skal fjernes.

16 Fritidshusene har med stormfloden fået en flot BBR notering: ramt af stormflod, så vi kan ikke sælge, vi må bide tænderne sammen og komme igennem. Vi er bare ubehjælpeligt låst økonomisk. Det vil være en stor hjælp og kæmpe lettelse, hvis kommunen på mødet kan meddele, at kommunen med baggrund i følgerne af Stormfloden, vil give dispensation i en 10 års periode til at fritidshusene kan bruges som helårsbolig. Det er korrekt at staten (Stormrådet) påfører BBR oplysningen om, at anmeldelse til Stormrådet. Kommunen kan ikke lovligt give en generel dispensation. En konkret ansøgning om dispensation til helårsbenyttelse, vil og kan, blive behandlet efter gældende regelsæt.

17 Hvad skete der ved Sillebroen fredag den 06dec13 om aftenen? Hvem besluttede at slukke pumperne under Sillebroen? Og hvorfor? Tænkte man over konsekvenserne for dette? Vi har på fornemmelsen, at det er grunden til, at vi blev total oversvømmet her på Vibevej/Mågevej! Vandet bare fossede ned fra Nygade, bagom Netto-bygningen, ind på Netto parkeringen og så videre ned ad Vibevej til Mågevej og Bløden! Der blev ikke slukket for pumperne under Sillebroen. Pumperne gik ud af drift, da transformatorstationerne, som elforsyner pumperne, gik ud af drift pga. oversvømmelsen. Pumperne er ikke lavet til at modstå oversvømmelse (der er tale om spildevands og regnvandspumper) og når havet for alvor går over et dige kan ingen pumpe i øvrigt følge med. Når et dige overskylles er det helt typisk, at vandstandsstigningen indtræffer meget hurtigt, således som det skete på Mågevej og Vibevej.

18 Da adskillige sommerhuse er bygget på jorder, som kommunen aldrig burde have givet tilladelse til at udstykke og bebygge, men som rettelig burde være henlagt som våd- og naturområder, vil jeg gerne høre, hvad kommunen siger til et evt. krav om ekspropriering. Jeg vil spørge om kommunen har planer om at tillade at vi bygger på pæle ude i Hyllingeriis? Der er ikke umiddelbart noget ekspropriationsgrundlag. Byrådet har på nuværende tidspunkt ikke forholdt sig til en ændret anvendelse. Der er ikke planer om at give tilladelse til at bygge på pæle.

Relaterede dokumenter

Diger i Frederikssund Kommune

Diger i Frederikssund Kommune Ariis 31-01-2014 Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på