15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

Transkript

1 Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med svære psykosociale problemer kan komme ud af hjemløshed Udgift: kr ,- per borger/år TITEL 1

2 TITEL 2

3 Børn & Familie Socialpolitik & Velfærd Beskæftigelse & Inklusion Skole og uddannelse Plus det løse TITEL 3

4 Socialpolitik & Velfærd Handicapområdet Ældreområdet Udsatte grupper (hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, ludomaner m.fl.) Velfærdsservice Samfundsøkonomiske analyser social arv og fattigdom. TITEL 4

5 Kilde: dr.dk 2015/03/20 Kilde: 5

6 Agenda Den skandinaviske velfærdsmodel som vi kender den er under pres tre centrale udfordringer Hvordan kan vi levere mere for mindre bud på hvad det kræver? Socialområdet i konkurrencen med andre velfærdsområder hvordan sikres fokus på socialområdet? TITEL 6

7 Tre centrale udfordringer VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES UDEFRA SÅVEL SOM INDEFRA TITEL 7

8 Tre centrale udfordringer for velfærdsstaten som vi kender den 1) Den demografiske udfordring 2) Personer på passiv forsørgelse 3) Kampen om ressourcerne (og der er mange flere ) TITEL 8

9 Middellevetid for 0-årige efter køn Hvor gamle bliver de nyfødte? Mænd Kvinder Årstal Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 9

10 Indbyggere i Danmark Befolkningen i Danmark Årstal 0-18 år år 65+ år 80+ år I alt Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 10

11 Befolkningen i Danmark Stigning i antal personer Andel af befolkningen Aldersgrupper 0-18 år -10% 4% -6% 28,7% 23,6% 22,2% år 12% 1% 14% 56,9% 58,2% 53,3% 65+ år 40% 48% 107% 14,3% 18,2% 24,5% 80+ år 65% 159% 328% 2,8% 4,2% 9,8% Befolkning 10% 10% 21% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 11

12 Livsforløb nettobidrag til velfærdsstaten Nettobidrag til velfærdsstaten Σ+ Σ 0 + Fra uddannelse til arbejdsmarked Tilbagetrækning fra arbejdsmarked Levetid TITEL 12

13 Udgiftsområder offentligt forbrug BNP i Danmark Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 13

14 Udgiftsområder offentligt forbrug BNP og offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 14

15 Udgiftsområder offentligt forbrug Udgifter til offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 15

16 Udgiftsområder offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 16

17 Udgiftsområder offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 17

18 Udgiftsområder offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken TITEL 18

19 Erfaringer fra socialområdet EN STYRKET INDSATS (FOR FÆRRE RESSOURCER?) TITEL 19

20 Håndtering af udfordringerne: Tre fokusområder 1) Forstå problemerne (og målgrupperne) 2) Forstå systemet og styrke viden 3) Udnyt ressourcerne TITEL 20

21 Fattigdom Udsættelse af bolig Hjemløshed TITEL 21

22 Multidimensionalitet i udsathed Hjemløshed Hjemløshed

23 Implementeringskontekst Prioritering & styring Organisering Problemidentifikation Indsats Ændrede levevilkår

24 Socialpolitik i praksis en velfærdspolitisk udfordring Videnbaseret socialt arbejde med fokus på multidimensionalitet - dokumentation, erfaringsopsamling og videndeling. To eksempler på en videnbaseret social indsats Assertiv Community Treatment (ACT) på hjemløseområdet Critical Time Intervention (CTI) på prostitutionsområdet Vi skal turde eksperimentere for at blive klogere! især hvis vi vil nå målene om stærkere inklusion af marginaliserede voksne TITEL 24

25 Relation mellem borger og instanser TITEL 25

26 ICM modellen (Case manager) TITEL 26

27 CTI modellen (Critical time intervention) TITEL 27

28 ACT-modellen (Assertiv community treatment) TITEL 28

29 Socialpolitik i praksis en velfærdspolitisk udfordring Styrke viden Evidensbaserede metoder på det sociale område Vi skal turde eksperimentere for at blive klogere, hvis vi vil opnå en stærkere inklusion af marginaliserede voksne i samfundet TITEL 29

30 Ældre i Danmark anno 2014 TITEL 30

31 Ældre har det bedre og kan mere i dag end tidligere Ældres helbredssituation er forbedret siden 1997 både selvvurderet, men også objektivt funktionsniveau Færre modtager hjemmehjælp i 2012 sammenlignet med tidligere og færre mangler hjælp (selvom der selvfølgelig er nogle der gør). Færre får hjælp fra deres sociale relationer men flere yder hjælp til barn/børn (hushold, vedligehold, børnebørn) TITEL 31

32 Ældre er i stigende grad aktive på nettet - Ældre og digitalisering De ældre kan og vil godt IT Som resten af befolkningen er de ældre en heterogen gruppe, og det gælder også når det handler om IT ( De fortrolige, De servicebevidste, De udfordrede ). Uddannelse og tidligere beskæftigelse betyder noget men motivation og erfaring betyder mest! TITEL 32

33 Ældre har i stigende grad sparet op til alderdommen Flere i pensionsalderen har supplerende pensionsopsparing ved siden af folkepensionen Flere har, ved indgangen til pensionsalderen, en pensionsopsparing, og opsparingerne er stigende En restgruppe med lav pensionsopsparing. Især et problem for etniske minoriteter med brøkpension. TITEL 33

34 Ældre er mere aktive i civilsamfundet end tidligere Færre yngre, men flere ældre arbejder frivilligt og dette r blandt de ældre ofte mænd. Hvorfor frivilligt arbejde? Ekspressive begrundelser: Venner, socialt fællesskab, tilfredshed, god følelse, medfølelse Instrumentelle begrundelser: Læring, erfaringsdannelse og karriereorientering De ældre arbejder frivilligt for fællesskabet skyld! TITEL 34

35 Ældre i Danmark i dag Ældre har det bedre og kan mere i dag end tidligere Ældre er i stigende grad aktive på nettet Ældre har i stigende grad sparet op til alderdommen Ældre er mere aktive i civilsamfundet end tidligere Hvordan får vi som samfund bedst udbytte af de ressourcer? TITEL 35

36 QALY, den fælles møntfod og socialområdet TØR VI? TITEL 36

37 Udgangspunktet Velfærdsstaten er under pres vi skal levere mere for mindre Nogle velfærdsområder er i kraftig vækst sundhedsområdet især - ingen naturlige fjender (Weekendavisen d. 1. maj, 2015) Hvordan vælger vi, hvordan ressourcerne skal bruges? TITEL 37

38 The British case National Institute for Health and Care Excellence. På baggrund af en interventions effekt vurderes det om interventionen skal implementeres. Fælles møntfod A quality-adjusted life-year (QALY) takes into account both the quantity and quality of life generated by healthcare interventions. It is the arithmetic product of life expectancy and a measure of the quality of the remaining life-years. Kilde: TITEL 38

39 The British case Konkrete afgrænsninger: < /QALY: Intervention implementeres > /QALY: Intervention overvejes > /QALY: Intervention implementeres ikke To umiddelbare fordele: Der kan træffes valg på et mere oplyst grundlag Det holder priserne nede TITEL 39

40 Socialområdet Teknisk set kan QALY beregnes på en lang række områder, og det gælder også socialområdet? Der er udfordringer fx tiden fra treatment til outcome Spørgsmålet er om vi kan, tør og vil eller kan undgå det i kampen om ressourcerne TITEL 40

41 Hovedpointer Den skandinaviske velfærdsmodel, som vi kender den, er under pres - demografi, passiv forsørgelse og fokus/prioritering (bl.a.). Bedre og dygtigere til at levere social service. Det kræver viden og indsigt vi skal forstå og vi skal udvikle (på socialområdet). Udnytte samfundets ressourcer bedre. Udviklingstendenserne giver også nye muligheder. Tør vi prioritere? - og tage diskussionen og de svære valg TITEL 41