Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien

Transkript

1 Thomas Michael Klintefelt, chefkonsulent, Mette Louise Pedersen, konsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent MAJ 2017 Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien I fødevareindustrien har fire ud ti beskæftigede en faglært uddannelse. Blandt dem er 38 pct. over 50 år. I de kommende år vil der derfor være en stor afgang af faglærte som følge af alder. Derfor er rekruttering af unge faglærte en af de vigtigste arbejdskraftudfordringer, som fødevareindustrien står over for. Det gælder særligt inden for de tekniske områder. Stabiliseret beskæftigelsesniveau i fødevareindustrien efter periode med nedgang Ved slutningen af 2015 var der ca beskæftigede i fødevareindustrien mellem 15 og 75 år. I de seneste fire år har beskæftigelsen ligget på dette niveau med tendens til en marginal stigning. Det læn- Beskæftigelsen i fødevareindustrien er stagneret efter lang tids nedgang Udviklingen i antal beskæftigede i fødevareindustrien, personer Anm.: Opgørelsen er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og vedrører beskæftigelse ultimo november.

2 2 gerevarende fald i beskæftigelsen i industrien fra knap ansatte ved indgangen til dette årtusinde ser ud til at være afløst af stabilisering af beskæftigelsen. Relativt mange faglærte og ufaglærte i branchen Faglærte og ufaglærte er rygraden i industrien Fødevareindustrien er kendetegnet ved at beskæftige mange ufaglærte og faglærte samt relativt få med mellemlange og lange videregående uddannelser. Mange med erhvervsfaglig eller grundskoleuddannelse i fødevareindustrien Beskæftigede fordelt efter uddannelsesniveau Lange videregående Bachelor Fødevareindustrien Øvrige beskæftigelde Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskole (inkl. uoplyst) pct. Anm.: Opgørelsen er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og vedrører beskæftigelse ultimo november. Især er der en kraftig overrepræsentation af personer, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, hvor andelen er 38 pct. i fødevareindustrien mod 22 pct. blandt alle beskæftigede. Sammen med andelen af beskæftigede med en gymnasial uddannelse udgør disse to grupper af ufaglærte omkring 45 pct. Andelen af personer med erhvervsfaglige uddannelser er 38 pct. i fødevareindustrien mod 33 pct. blandt alle beskæftigede, så også blandt faglærte er overrepræsentationen tydelig i forhold til det generelle billede.

3 3 Lidt højere andele har videregående uddannelser i dag end for 10 år siden Beskæftigede i fødevareindustrien fordelt på uddannelsesniveau og 2015 Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskole (inkl. uoplyst) pct. Anm.: Opgørelsen er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og vedrører beskæftigelse ultimo november. Stigende uddannelsesniveau i branchen Andelen med faglærte uddannelser og ufaglærte er faldet lidt Faglærte og ufaglærte er fortsat rygraden i industrien I løbet af de seneste 10 år er der dog også sket en stigning i uddannelsesniveauet i fødevareindustrien. I 2005 havde 82 pct. af de beskæftigede enten grundskole (ufaglærte) eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I 2015 var andelen 76 pct. Faldet i andelen af beskæftigede med grundskole (ufaglærte) og erhvervsuddannelser modsvares naturligt af stigninger for de øvrige uddannelsesniveauer, hvor man især bemærker stigningerne for andelen med lange videregående uddannelser og gymnasiale uddannelser. Personer med gymnasiale uddannelser regnes også med til gruppen af ufaglærte, og derfor er denne gruppe af ufaglærte (grundskole og gymnasiale uddannelser) kun faldet 1 pct. fra 48 til 47 pct. fra 2005 til Selvom tallene viser, at et højere uddannelsesniveau gennem de senere år er blevet en stadig vigtigere parameter for at være beskæftiget i fødevareindustrien, så er det altså fortsat den faglærte og ufaglærte arbejdskraft, der dominerer billedet. Faglært og ufaglært arbejdskraft er derfor fortsat rygraden i mange af virksomhederne i fødevareindustrien. Alderspukkel i gruppen af faglærte Høj alder blandt de faglærte udfordrer industrien Arbejdsbuddet af de faglærte falder i disse år. Det skyldes grundlæggende, at de yngre generationer ikke i lige så høj grad tager erhvervsuddannelser, som man gjorde tidligere. Det har den konsekvens, at den faglærte arbejdsstyrke bliver ældre, og når de trækker sig tilbage, kommer der ikke lige så mange nye til blandt de yngre.

4 4 Faglærte beskæftiget i fødevareindustrien er blevet ældre Aldersfordelingen af faglærte beskæftiget i fødevareindustrien i hhv og Pct. 4, ,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Alder Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registebaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og vedrører beskæftigelse ultimo november. Andelen for et givent alderstrin er udregnet i forhold til den samlede beskæftigelse blandt årige Aldringen er tydelig, når man ser på aldersfordelingen af de faglærte i fødevareindustrien i henholdsvis 2005 og I de ti år er andelen af personer, der er fyldt 50 år, steget fra 26 til 38 pct. Tilsvarende er der blevet færre i de yngre aldersgrupper, hvor der især er sket et stort fald i de åriges andel. Gennemsnitsalderen for en faglært i fødevareindustrien var 46 år i 2015, mens den var 42 år i Færre unge og flere ældre faglærte beskæftiget i fødevareindustrien Aldersfordelingen for faglærte beskæftiget i fødevareindustrien, 2005 og Pct år år år 50+ Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registebaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og vedrører beskæftigelse ultimo november. Andelen for en givent aldersgruppe er udregnet i forhold til den samlede beskæftigelse blandt årige Alder Alderspukkel blandt de teknisk faglærte i fødevareindustrien Mangel på teknisk arbejdskraft truer Det er først og fremmest blandt de tekniske faglærte, at der er en meget stor andel ældre beskæftigede i fødevareindustrien. For mekanikere og industriteknikere er andelen noget over 50 pct., men også blandt tømrere, elektrikere og landbrugsuddannede er der tale om meget høje andele, der i alle tre tilfælde ligger over 45 pct. Der-

5 5 imod er der relativt få ældre blandt bagere og konditorer samt slagtere mv., hvor det er ca. 30 pct. af de beskæftigede, der er fyldt 50 år. Blandt mekanikere og industriteknikere er mere end halvdelen over 50 år Andelen i aldersgruppen 50+ for fødevareindustriens største grupper af faglærte Maskinteknik og produktion, andre Cykel-, auto- og skibsmekanikere mv. Industritekniker og cnc-tekniker Tømrer mv. Landbrugsuddannelser Elektriker Maskinteknik og produktion una. Handelsuddannelser Gastronomuddannelser Kontoruddannelser Detailhandelsuddannelser Smedeuddannelser Social- og sundhedsuddannelsen Tarmrenser Merkantile uddannelser una. Slagter mv. Bager og konditor Ernæringsassistenter Mejeriuddannelser Lager-, havne- og terminaluddannelser pct. 80 Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registebaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og vedrører beskæftigelse ultimo november. Andelen for en givent aldersgruppe er udregnet i forhold til den samlede beskæftigelse af årige Udfordringer i forhold til at rekruttere teknisk arbejdskraft i fremtiden Det kan på den baggrund forventes, at det også først og fremmest vil være inden for de tekniske områder, at fødevareindustrien vil blive udfordret, når det gælder rekruttering af faglært arbejdskraft i de kommende år. Det er i så fald en udfordring, som fødevareindustrien vil have tilfælles med mange andre brancher. Ifølge DI s fremskrivning er der udsigt til en samlet mangel på faglærte i 2025, og det vil netop især være inden for de tekniske områder Strøm og elektronik mv., Mekanik samt Maskinteknik og produktion. Udsigt til mangel på faglærte i 2025 Områder med mangel på faglærte i 2025 rangordnet efter ubalancens størrelse. Antal personer Andre erhvervsfaglige uddannelser Grafisk teknik og medieproduktion Byggeriområdet Jordbrug og natur Kontor, handel og forretningsservice Maskinteknik og produktion Mekanik Strøm og elektronik mv Kilde: DI s fremskrivning af behov for faglærte

6 6 Branchespecifikke uddannelsesretninger, målrettet efteruddannelse og praktikpladser er vigtigt i fremtiden Fremadrettet er det vigtigt at sikre en sammenhæng mellem uddannelserne og fødevarebranchens kompetencebehov. Én model kan være at få oprettet praktikpladser, der kan understøtte behovet for faglært arbejdskraft, og en anden kan være yderligere at målrette nogle af de tekniske erhvervsuddannelser til delbrancher i fødevareindustrien, f.eks. i form af toninger eller specialer i uddannelsen. Endelig er der en væsentlig opgave i at efteruddanne nuværende medarbejdere for at fastholde og udvikle de kompetencer, der er brug for i virksomhederne. I tabellen herunder er de 20 største grupper af faglærte i fødevareindustrien vist på et detaljeret niveau, herunder andelen af faglærte over 50 år. Grupperne udgør 86 pct. af alle faglærte i fødevareindustrien. Faglærte i fødevareindustrien fordelt på alder og uddannelse De 20 største uddannelsesgrupper af faglærte rangordnet efter størrelse. Særlig aldersudfordring inden for visse tekniske erhvervsuddannelser Under 50 år 50+ Alle Andel 50+ (pct.) Detailhandelsuddannelser Bager og konditor Slagter mv Kontoruddannelser Cykel-, auto- og skibsmekanikere mv Mejeriuddannelser Landbrugsuddannelser Smedeuddannelser Elektriker Industritekniker og cnc-tekniker Handelsuddannelser Gastronomuddannelser Tømrer mv Social- og sundhedsuddannelsen Ernæringsassistenter Tarmrenser Maskinteknik og produktion una Merkantile uddannelser una Lager-, havne- og terminaluddannelser Maskinteknik og produktion, andre Kilde: DI-beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

7 Antal praktikaftaler 7 Ikke alle faglærte anvender deres uddannelse i deres job. Det gælder givetvis en stor del af de faglærte med detailhandelsuddannelser samt social- og sundhedsuddannelser. Således skal disse sandsynligvis erstattes af f.eks. faglærte med en teknisk baggrund, når de træder ud af arbejdsmarkedet. Stabil udvikling i praktikpladser Rimelig konstant uddannelsesaktivitet Set over de seneste ti år har antallet af igangværende praktikaftaler mellem lærlinge/elever og virksomheder i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien været rimelig konstant med igangværende praktikaftaler om året. Det skal ses i lyset af, at der i samme periode har været et mindre fald i beskæftigelsen i branchen. Stabilt antal igangværende praktikaftaler Kilde: Udtræk fra uvm.dk Forholdsvis stabil fordeling på uddannelsesområder Figuren herunder viser, at fordelingen af praktikpladser inden for de forskellige uddannelsesområder har været relativ stabil over tid.

8 8 Stabil fordeling af praktikpladser på uddannelsesområder (andele) i fødevareindustrien Kilde: Udtræk fra uvm.dk Omkring 70 pct. af de igangværende praktikaftaler er med lærlinge/elever inden for uddannelsesområdet Fødevarer mv., hvor der er praktikaftaler inden for følgende uddannelser til bager og konditor, detailslagter, gastronom, industrislagter, mejerist og tarmrenser. De fleste praktikaftaler inden for denne uddannelsesgruppe er indgået med bagerlærlinge og mejeristlærlinge (i 2016 gjaldt det for 654 praktikaftaler ud af 807) 1. Lille tendens til flere aftaler inden for de tekniske erhvervsuddannelser Der er en om end svag tendens til flere aftaler inden for de tekniske erhvervsuddannelser (maskinteknik og produktion samt strøm og elektronik). I 2007 var 13,5 pct. af praktikaftalerne indgået inden for de tekniske områder, mens denne andel er steget til knap 18 pct. i De mest anvendte uddannelser er uddannelserne til procesoperatør, smed, automatik- og procestekniker samt elektriker. 1 I de øvrige uddannelsesgrupper er der praktikaftaler inden for følgende uddannelser Maskinproduktion og produktion : industrioperatør, industritekniker, smed og procesoperatør, Transport og logistik : lager og terminal og vejgodstransport, Kontor, handel og forretningsservice : detailhandel, handel og kontor samt Strøm og elektronik : automatik og proces, data- og kommunikation og elektriker.

9 9 Bilag Definition af fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB07) Branchekoder Underbrancher Forarbejdning af svinekød Forarbejdning af andet kød Forarbejdning og konservering af fjerkrækød Produktion af kød- og fjerkræprodukter Fremstilling af fiskemel Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel Forarbejdning og konservering af kartofler Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager Fremstilling af olier og fedtstoffer Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer Mejerier samt ostefremstilling Fremstilling af konsumis Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter Industriel fremstilling af brød; kager mv Fremstilling af friske bageriprodukter Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer Fremstilling af sukker Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer Forarbejdning af te og kaffe Fremstilling af smagspræparater og krydderier Fremstilling af færdigretter Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad Fremstilling af andre fødevarer i.a.n Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr Destillation, rektifikation og blanding af alkohol Fremstilling af vin af druer Fremstilling af cider og anden frugtvin Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer Fremstilling af øl Fremstilling af malt Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske