Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring?"

Transkript

1 Økonomisk Analyse nr. 7 Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring? yt kapitel Højere produktivitet er den primære drivkraft bag vækst og øget velstand. Når Danmark gennem flere årtier er blevet gradvist mere velstående, skyldes det i overvejende grad stigende produktivitet. Også i de næste årtier vil produktivitetsfremgang være hovedkilden til højere velstand. Der er derfor god grund til at holde fokus på produktiviteten. Produktivitet siger grundlæggende noget om, hvor godt, smart og effektivt vi arbejder, altså hvor gode vi er til at skabe værdi med de ressourcer, der er til rådighed. Kilder til øget produktivitet kan fx være implementering af ny og bedre teknologi eller bedre organisering og tilrettelæggelse af produktionsprocesser. Det kan også være, at lavproduktive aktiviteter stoppes og dermed skaber plads til mere produktive anvendelser af ressourcerne. Denne analyse genbesøger nogle af de konklusioner, som Produktivitetskommissionen pegede på. Anledningen er, at der er gået nogle år, siden kommissionen offentliggjorde sine analyser og anbefalinger. Danmarks Statistik har desuden revideret Nationalregnskabet, hvilket indebærer, at produktivitetsvæksten i nogle år er opjusteret. Produktivitetskommissionens rapporter udkom i årene -, og denne analyse ser på nogle af de centrale opgørelser i rapporterne på baggrund af de seneste tal. Opdateringen viser, at de styrker og udfordringer, som Produktivitetskommissionen i sin tid pegede på, i al væsentlighed fortsat gælder. Danmark har et højt produktivitetsniveau, men har haft en lav produktivitetsvækst gennem en årrække. Produktivitetsvæksten i serviceerhvervene har været svag, mens produktivitetsvæksten i industrien og landbruget har været relativt høj i en international sammenligning. Det er i tråd med Produktivitetskommissionens konklusioner. Produktivitetskommissionen konkluderede også, at der især var problemer med produktivitetsudviklingen i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, mens de serviceerhverv, der er udsat for international konkurrence, i højere grad så ud til at klare sig godt. Fra til 5 er der tegn på en vis bedring i produktivitetsvæksten for de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, om end det fortsat er for tidligt/for spinkelt et datagrundlag til håndfaste konklusioner. Under alle omstændigheder har de danske hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv både relativt til de internationalt orienterede serviceerhverv og i forhold til hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv i andre lande haft en lav produktivitetsvækst i fra 995 til 5. Tempoet i produktivitetsvæksten er aftaget i alle lande siden årtusindskiftet. Og særligt siden finanskrisen har flere lande oplevet lavere produktivitetsvækst. Det er oplysninger, som er kommet til efter Produktivitetskommissionens slutrapport. Afmatningen af produktivitetsvæksten gælder især USA. Det er årsagen til, at der i de seneste år har været bedring i det danske produktivitetsniveau relativt til USA efter en årrække, hvor bevægelsen gik den anden vej. Målt på niveauet er Danmark aktuelt omtrent lige så produktiv som USA. Økonomisk Analyse April 7

2 Økonomisk Analyse nr. 7 Hvorfor genbesøge Produktivitetskommissionens analyser? Danmarks Statistik offentliggjorde 5. november en ekstraordinær revision af det årlige nationalregnskab for perioden 9-5. Revisionerne medførte både et højere BNP-niveau og en højere BNP-vækst, især i de senere år, jf. figur. I perioden -5 er BNPvæksten ca. ½ pct.-point højere i gennemsnit hvert år med de største revisioner i de allerseneste år, mens forskellen er mindre i årene før. Modsat BNP er opgørelsen af antallet af præsterede timer revideret ned. Det gælder både niveauet og udviklingen siden. Det har betydning for produktivitetsniveauet. Med de seneste tal ligger Danmarks produktivitetsniveau højere, end tidligere opgørelser har vist, jf. figur. Figur BNP før og efter revisionen Figur Produktivitetsniveau før/efter revisionen BNP BNP BNP pr. arbejdstime BNP pr. arbejdstime Før revision Efter revision Før revision Efter revision Anm.: BNP er opgjort i mia. kr., kædede -priser. Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Produktivitetsvæksten har også været højere end hidtil antaget. Den voksede med,9 pct. om året i perioden -5, hvor der før revisionen var en svagt negativ udvikling. En produktivitetsvækst på,9 pct. om året er dog fortsat relativt lavt. Produktivitet skaber velstand. Jo højere produktivitet, desto flere muligheder er der, både for den enkelte og for samfundet som helhed, fx i form af private forbrugsmuligheder og offentlig velfærd. En svag produktivitetsvækst er hovedårsagen til, at BNP pr. indbygger fortsat var lavere i end ti år tidligere, jf. figur. Denne opgørelse er baseret på de reviderede nationalregnskabstal. Ændringer i bytteforholdet og i nettokapitalindkomst fra udlandet påvirker også udviklingen i velstanden, og her har Danmark været begunstiget af en positiv udvikling gennem en årrække. Målt på købekraftkorrigeret BNI pr. indbygger er Danmark et af de mest velstående lande i verden, jf. blandt andet Nationalbanken. Økonomisk Analyse April 7

3 Økonomisk Analyse nr. 7 Figur Velstandsniveauet i Danmark Figur Bidrag til væksten i dansk økonomi BNP pr. indbygger BNP pr. indbygger Pct. Pct Bidrag fra beskæftigelse Bidrag fra produktivitet Anm.: Velstandsniveauet er målt som BNP pr. indbygger i tusinde kr. BNP er opgjort i kædede - priser. Bidraget fra produktivitet i figur er residualt beregnet, dvs. ændringer i potentielt BNP, som ikke kan forklares ved stigning i den strukturelle beskæftigelse målt i timer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den svage udvikling i BNP pr. indbygger skyldes til dels også, at det især er blandt de unge og de ældre aldersgrupper, at befolkningen er vokset. Det vil sige personer, som typisk er uden for arbejdsmarkedet og som derfor ikke bidrager til produktionen. Det indebærer, at øget produktivitet i stigende grad har skullet bære velstandsfremgangen, jf. figur. Det gælder også i de kommende år, hvor en større andel af befolkningen vil stå uden for den arbejdsdygtige alder som følge af forskydninger i befolkningssammensætningen. Selv hvis der gennemføres yderligere tiltag, der øger beskæftigelsen, vil det fortsat være produktivitetsvæksten, som bærer velstandsfremgangen. Under alle omstændigheder er det afgørende, at produktivitetsvæksten øges, hvis danskerne i årene, der kommer, skal opleve en betydelig velstandsfremgang. Produktivitetsniveau og -vækst Afsættet for Produktivitetskommissionens anbefalinger var en analyse af, hvor produktivitetsproblemerne fandtes i dansk økonomi. Udgangspunktet var, at produktiviteten i dansk økonomi er vokset langsomt siden midten af 99'erne, både i forhold til tidligere perioder og i forhold til andre lande. Produktivitetskommissionen konkluderede, at en stor del af produktivitetsproblemet lå i serviceerhvervene, specifikt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Ifølge Produktivitetskommissionen skyldtes det danske produktivitetsproblem blandt andet, at konkurrencen, dynamikken og internationaliseringen i dele af den private sektor i dansk økonomi var for svag. Produktiviteten påvirkes også af alderssammensætningen af personer i den arbejdsdygtige alder. I forhold til andre lande har den danske aldersfordeling siden krisen været karakteriseret ved en betydelig stigning i andelen af 5-9-årige og et væsentligt fald i andelen af --årige. Denne udvikling trækker alt andet lige i retning af lavere produktivitet, da produktiviteten er lavere for de 5-9-årige end for de --årige, jf. De Økonomiske Råd. Økonomisk Analyse April 7

4 Økonomisk Analyse nr. 7 De senere år er produktiviteten kun steget i samme tempo, som den gjorde umiddelbart før krisen, og selv med de opdaterede tal har Danmark i perioden haft en langsom produktivitetsstigning i forhold til andre lande, jf. figur 5. Sammenlignet med perioden har der ligeledes været tale om en noget langsommere produktivitetsvækst. Dette er en af Produktivitetskommissionens konklusioner, som fortsat holder stik med de senere års oplysninger indarbejdet. Figur 5 Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst i udvalgte lande, KOR IRL POL TUR CZE HUN ISL SWE AUS USA FIN JPN AUT FRA UK DEU ISR PRT CAN GRC CHE NOR NZL DK NLD BEL ESP MEX ITA Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. BNP er opgjort i kædede -priser. BNP for Irland er påvirket af, at flere store multinationale selskaber i 5 flyttede til landet, hvilket løftede BNP-niveauet, så Irland i 5 havde en BNP-vækst på pct. Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i OECD-landene. Kilde: OECD og egne beregninger. Forskelle i produktivitetsvækst mellem lande kan ikke ses uafhængigt af forskelle i produktivitetsniveauer. Isoleret set har lande med et relativt lavt produktivitetsniveau nemmere for at opnå en høj produktivitetsvækst. For eksempel er mulighederne for at kopiere andre landes teknologi eller produktionsformer større for lande med mindre veludviklede produktionsapparater. Omvendt er det sværere for lande med et meget højt produktivitetsniveau at øge produktiviteten, da det i mange tilfælde vil kræve egentlige nye opfindelser og banebrydende teknologiske fremskridt. Danmark har et højt produktivitetsniveau. Men den svage produktivitetsudvikling gennem en årrække har medført, at Danmarks position relativt til andre lande er faldet tilbage. I 995 var det danske produktivitetsniveau lidt højere end det amerikanske. Aktuelt ligger de to lande omtrent på niveau med hinanden, jf. figur. Internationale sammenligninger af produktivitetsniveauer over tid skal betragtes med forbehold. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af købekraftkorrigeret BNP og arbejdstiden, jf. appendiks. Økonomisk Analyse April 7

5 Økonomisk Analyse nr. 7 Figur Produktivitetsniveau i udvalgte lande BNP pr. arbejdstime BNP pr. arbejdstime NOR IRL BEL DK USA NLD FRA DEU CHE SWE AUT AUS FIN CAN UK ITA ESP JPN ISL NZL TUR ISR CZE PRT KOR GRC HUN POL MEX Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. BNP er målt i amerikanske dollar, -priser, købekraftskorrigeret med faste -vægte. Der knytter sig betydelig usikkerhed til opgørelsen af produktivitetsniveauet på tværs af lande, jf. appendiks. Kilde: OECD og egne beregninger. USA betragtes ofte som et foregangsland for produktivitet. Danmark halede i årtierne frem til midten af 99 erne ind på USA, jf. figur 7. Over perioden 995- faldt det danske produktivitetsniveau imidlertid markant i forhold til USA. Da Produktivitetskommissionen foretog sin diagnose af produktiviteten i Danmark, forelå der oplysninger frem til /, og der var ingen tegn på, at den nedadgående tendens ville bremse op. Siden har der imidlertid været en lille stigning i forholdet mellem det danske og det amerikanske produktivitetsniveau. Det afspejler dog ikke, at den danske produktivitetsvækst inden for de seneste fem år har været specielt høj. Derimod er tempoet gået af udviklingen i USA. Det har der været fremført mange teorier om årsagen til. Ingen af dem har dog endnu manifesteret sig som en klar forklaring på den observerede udvikling, jf. Økonomisk Redegørelse, maj (boks.). Overordnet set er en svag produktivitetsvækst i USA siden dermed skyld i, at Danmark inden for de seneste fem år har bevæget sig tættere på USA målt på produktivitetsniveau (snarere end høj produktivitetsvækst i Danmark). Økonomisk Analyse April 7 5

6 Økonomisk Analyse nr. 7 Figur 7 Danmarks produktivitetsniveau i forhold til USA Indeks (USA=) 9 7 Indeks (USA=) Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. BNP er målt i amerikanske dollar, -priser, købekraftskorrigeret (PPP-justeret) med faste -vægte. I Produktivitetskommissionens rapport anvendtes et PPP-indeks med 5-vægte. Med 5 som basisår ligger serien under indeks i den betragtede periode, dvs. skiftet i PPP-indeksenes basisår fra 5 til giver anledning til en niveauforskydning, som kan være forårsaget af en række tekniske forhold og ikke nødvendigvis kan tillægges en meningsfuld økonomisk fortolkning. Se også appendiks. Kilde: OECD og egne beregninger. Produktivitetsvækst i forskellige brancher Det er ikke muligt at lave pålidelige internationale sammenligninger af branchers produktivitetsniveauer. Det skyldes to forhold. For det første er det ikke muligt at konstruere internationalt sammenlignelige tal for antal præsterede timer på brancheniveau på samme måde som for økonomien som helhed. For det andet findes der ikke brugbart data til at købekraftsjustere produktivitetstallene på brancheniveau. Et væsentligt element i en international sammenligning af produktiviteten i forskellige brancher nemlig produktivitetsniveaet er således ikke tilgængelig på grund af mangel på pålidelige oplysninger. Branchernes produktivitetsvækst er derimod i højere grad sammenlignelig på tværs af landegrænser, så det er muligt at drage konklusioner om, hvorvidt produktiviteten i en given branche er vokset hurtigere eller langsommere end i andre lande. Dog under forbehold for, at datakvaliteten for branchen overhovedet tillader produktivitetsmåling, jf. boks. BNP, som ofte anvendes i beregninger af produktiviteten på landsplan og i internationale sammenligninger, kan ikke opdeles på brancher og er derfor ikke velegnet til mere detaljerede analyser af produktivitetsudviklingen. Derfor anvendes bruttoværditilvæksten (BVT) ofte i sådanne beregninger. Den offentlige sektor har nogle karakteristika, som gør det vanskeligt at måle værditilvæksten. For eksempel er det vanskeligt at knytte en prisudvikling til varer og tjenester, som udbydes gratis (eksempelvis ydelser på et hospital), eller til tjenester, som landet som helhed benytter sig af (såkaldt kollektivt offentligt forbrug som eksempelvis forsvar eller politi). I det følgende ses der derfor alene på den private sektor. Økonomisk Analyse April 7

7 Økonomisk Analyse nr. 7 Boks Datakvalitet i nationalregnskabet og muligheden for at evaluere produktivitetsformåen på brancheniveau i den private sektor Der er dele af den private sektor, hvor man ved meget lidt om produktivitetsvæksten, jf. tabel. Det gælder fx bygge- og anlægsbranchen. At talmaterialet i nationalregnskabet ikke giver et retvisende billede af produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen eksempelvis, skyldes deflatering. Deflatoren er den pris, der benyttes til at omregne bruttoværditilvækst målt i kroner til en mængde. Mængde dækker her både over antallet af enheder og enhedernes kvalitet. Forbedres kvaliteten af et produkt, øges den producerede mængde, uden at antallet af producerede enheder stiger. For at finde den kvalitetsjusterede pris skal kvaliteten af enheden være kendt, og den kan ændre sig over tid. I praksis er det vanskeligt at korrigere for kvalitetsudviklingen. Hvor godt problemet med at finde den rette pris at deflatere med er løst i nationalregnskabet, varierer fra branche til branche. Eurostat klassificerer deflateringsmetoder i tre kategorier (A, B og C). A-metoder er de anbefalede metoder, der i høj grad tager kvalitetsaspektet i betragtning. B-metoder kan benyttes, hvis A-metoder ikke er tilgængelige, men løser generelt ikke kvalitetsproblemet tilfredsstillende. C-metoder er metoder, der principielt er forkerte at benytte i nationalregnskabet. Tabel a Overblik over deflationer og datakvalitet i Nationalregnskabet Branche Deflateringsmetode Kommentar til datakvalitet Bygge og anlæg C Uegnet til produktivitetsmåling Råstofindvinding og forsyningsvirksomhed A og B Egnet til produktivitetsmåling Landbrug mv. A Egnet til produktivitetsmåling Industri Servicesektoren A Primært A og B Egnet til produktivitetsmåling, men internationale bytteforholdseffekter bør tages i betragtning Egnet til produktivitetsmåling med forbehold Generelt har tempoet i produktivitetsvæksten i den private sektor været lavere siden årtusindskiftet end i årene før, jf. figur. Og særligt siden finanskrisen har flere landet oplevet en opbremsning. Det gælder især USA. Der er, som nævnt, ikke nogen klar konsensus om, hvad der ligger bag den observerede svage produktivitetsvækst på tværs af lande siden den globale krise. For den sags skyld er det heller ikke klart, om produktivitetsvæksten varigt er blevet svækket. Modsat mange af de andre lande har Danmark ikke i samme grad oplevet en afmatning af produktivitetsvæksten i den private sektor de senere år. Faktisk har den danske produktivitetsvækst siden været blandt de højeste hos avancerede lande. Udviklingen i - skal imidlertid betragtes med det forbehold, at den bygger på foreløbige opgørelser, som kan ændre sig med fremtidige revisioner. Set over hele perioden siden 995 ligger Danmark fortsat blandt de avancerede lande med den ringeste udvikling. Økonomisk Analyse April 7 7

8 Økonomisk Analyse nr. 7 Figur Produktivitetsvækst i den private sektor - SWE USA FIN DEU FRA UK NLD BEL DK NOR Anm.: Produktiviteten er målt som BVT pr. arbejdstime. BVT er opgjort i kædede -priser. Landene er rangeret fra højest til lavest efter gennemsnitlig årlig vækst over perioden 995- (dog -5 for Belgien, 99- for Holland og Storbritannien og for USA). Der ses ikke på udviklingen i -, da den var præget af store konjunkturbetingede udsving som følge af finanskrisen. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, BEA, BLS og egne beregninger. Produktivitetsvækst inden for industri og landbrug Dansk industri har gennem hele perioden siden 995 udvist en produktivitetsvækst, som var på linje med industrien i andre lande, jf. figur 9. Dette pegede Produktivitetskommissionen også på, og konklusionen holder fortsat. Siden finanskrisen har dansk industri endda haft en bedre produktivitetsudvikling end mange andre lande. Det gælder ikke mindst i forhold til USA. Over perioden 995- under ét er Sverige det land i sammenligningen, der har haft den højeste gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst. Det bemærkes dog, at produktivitetsvæksten i Sverige er blevet ledsaget af et væsentligt forringet bytteforhold over samme periode (størstedelen af forringelsen fandt sted 995-5), så produktivitetsvæksten har ikke fuldt ud givet anledning til øget velstand. Det modsatte gør sig gældende i Danmark, hvor fremgang i industriens bytteforhold generelt har bidraget til at øge købekraften og dermed velstanden i dansk økonomi. Økonomisk Analyse April 7

9 Økonomisk Analyse nr. 7 Figur 9 Produktivitetsvækst i industrien - SWE USA BEL FRA FIN DK NLD UK DEU NOR Anm.: Se anmærkning til figur. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, BEA, BLS og egne beregninger. Dansk landbrug har ligeledes øget produktiviteten fint sammenlignet med udlandet, jf. figur. Da Produktivitetskommissionen gennemførte sine analyser af dansk produktivitet, var det ikke muligt at undersøge udviklingen i landbruget som følge af fejl i data i nationalregnskabet. Siden hovedrevisionen i har data for landbruget imidlertid været egnet til produktivitetsmåling. Figur Produktivitetsvækst i landbruget - NOR DK FIN FRA USA UK SWE DEU BEL NLD Anm.: Se anmærkning til figur. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, BEA, BLS og egne beregninger. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Serviceerhvervene er generelt kendetegnet ved en svag produktivitetsvækst sammenlignet med fx industrien. Det hænger blandt andet sammen med, at kapitalintensiteten i service ge- Økonomisk Analyse April 7 9

10 Økonomisk Analyse nr. 7 nerelt er lavere, og at industrien derfor er bedre stillet i forhold til at udnytte de muligheder, som øget automatisering og teknologiske fremskridt mv. giver anledning til. Overordnet set skal der flere arbejdstimer til i serviceerhvervene for at producere en ydelse med en tilsvarende værdi som en industrivare. Samtidig er det også mere vanskeligt at måle produktivitetsvæksten i service, blandt andet fordi det kan være svært at måle kvaliteten af serviceydelser. Det ændrer dog ikke ved, at der er variation i produktivitetsvæksten på tværs af lande. En hovedkonklusion i Produktivitetskommissionens rapport var, at det meste af det danske produktivitetsefterslæb over perioden 995- kunne forklares med en lav vækst i produktiviteten i serviceerhvervene. Hvis serviceerhvervene i Danmark havde forbedret deres produktivitet i samme takt som de tilsvarende erhverv i USA, så ville den gennemsnitlig årlige vækstrate i timeproduktiviteten i Danmark have været, pct.-point højere over perioden 995- ifølge beregninger fra Produktivitetskommissionen. Det ville have bragt Danmark fra en position blandt den laveste tredjedel til omtrent en midterposition i en international sammenligning. Modsat landbrug og industri har produktivitetsudviklingen i serviceerhvervene været svag, jf. figur. Siden finanskrisen har produktivitetsudviklingen i danske serviceerhverv dog været omtrent på niveau med udviklingen i Tyskland og Holland og højere end i USA og Storbritannien. Figur Produktivitetsvækst i serviceerhverv - NOR SWE USA UK NLD DEU FIN FRA DK BEL Anm.: Se anmærkning til figur. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, BEA, BLS og egne beregninger. Udviklingen i de hjemmemarkeds- og internationalt orienterede serviceerhverv De fleste typer af varer handles i vidt omfang på tværs af grænser, men mange serviceerhverv er ikke tilsvarende udsat for international konkurrence. Det reducerer som udgangspunkt antallet af konkurrerende virksomheder. I lyset heraf er det ikke overraskende, at det generelt er tilfældet i alle lande, at de internationalt orienterede serviceerhverv har en højere produktivitetsvækst end de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Økonomisk Analyse April 7

11 Økonomisk Analyse nr. 7 De internationalt orienterede serviceerhverv i Danmark havde stærk produktivitetsvækst i slutningen af 99'erne, også højere end i Sverige og USA. Det fortsatte i 'erne, men væksttempoet var lavere end i Sverige og USA. Siden finanskrisen er tempoet generelt gået af produktivitetsvæksten i de internationalt orienterede serviceerhverv på tværs af lande (og især i USA). Det gælder også Danmark, jf. figur. Figur Produktivitetsvækst i internationalt orienterede serviceerhverv Figur Produktivitetsvækst i hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv SWE NLD USA FIN DK NOR NOR SWE USA NLD FIN DK Anm.: Produktiviteten er målt som BVT pr. arbejdstime. BVT er opgjort i kædede -priser. Data fra Norge og Sverige går til og med. Inddelingen af serviceerhvervene på henholdsvis hjemmemarkeds- og internationalt orienterede erhverv følger Produktivitetskommissionen, dog med visse afvigelser for USA, jf. appendiks. Se også anmærkning til figur. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, BEA, BLS og egne beregninger. Over perioden set under ét har de internationalt orienterede serviceerhverv i Danmark klaret sig lidt bedre end i Norge, men udviklingen har ikke været ligeså gunstig som i Sverige, Finland, Holland og USA. De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv i Danmark havde en markant negativ produktivitetsvækst frem til, mens andre lande, fx Norge, Sverige, Holland og USA, var i stand til at løfte produktiviteten år for år. Siden krisen er der foreløbige tegn på en væsentlig bedring i de danske hjemmemarkedsorienterede serviceerhvervs produktivitet, jf. figur. Faktisk er Danmark det land i Norden samt USA og Holland, som har haft den største årlige fremgang i produktiviteten i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv i -5. Det kan eventuelt skyldes, at danske servicevirksomheder først sent er kommet i gang med at realisere de produktivitetsforbedringer, som andre lande har været hurtigere til at implementere (det vil sige, at der har været et produktivitetsefterslæb blandt de danske hjemmemarkedsorienterede virksomheder). Udviklingen skal dog betragtes med det forbehold, at der fortsat er tale om foreløbige tal både for Danmark og for andre lande. Den gode udvikling de senere år ændrer heller ikke ved, at produktivitetsvæksten i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har været skidt over perioden set under ét. Økonomisk Analyse April 7

12 Økonomisk Analyse nr. 7 Det gælder både relativt til de internationalt orienterede serviceerhverv og i forhold til de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv i andre lande. Produktivitetskommissionens konklusioner holder stadig, men med nuanceforskelle Der har været bedring i de danske produktivitetstal, siden Produktivitetskommissionens rapporter udkom (i perioden -). Danmark er fortsat kendetegnet ved et højt produktivitetsniveau og har ikke i samme grad som andre lande oplevet en afmatning af produktivitetsvæksten siden finanskrisen. Navnlig peger de seneste tal på, at produktiviteten i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv er begyndt at røre på sig, om end det fortsat er for tidligt/for spinkelt et datagrundlag til håndfaste konklusioner. Dette ændrer imidlertid ikke ved Produktivitetskommissionens overordnede konklusioner, eller ved at dansk økonomi set over en længere årrække har været kendetegnet ved en svag produktivitetsvækst. Produktivitetskommissionen kom med en række politikanbefalinger, jf. boks. Med afsæt i anbefalingerne er der inden for de seneste par år vedtaget en række tiltag, der har potentiale til at øge produktiviteten i Danmark, herunder i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. For eksempel er der med et bredt politisk flertal blevet indgået en aftale om en ny planlov, som blandt andet løsner op for begrænsningerne på, hvor store butikker må være. En ophævelse af begrænsninger på butiksstørrelse og -placering kan gennem stordriftsfordele og øget brug af ny teknologi understøtte, at produktiviteten i detailsektoren løftes. Endvidere er der blevet indgået en bred politisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften gradvist fra 7 til, så støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven. Med aftalen effektiviseres en række støtteordninger til vedvarende energi med henblik på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne og dermed produktiviteten. Økonomisk Analyse April 7

13 Økonomisk Analyse nr. 7 Boks Produktivitetskommissionens anbefalinger med henblik på at styrke konkurrence, dynamik og internationalisering Produktivitetskommissionen havde i alt 5 hovedanbefalinger. De faldt inden for tre kategorier: ) Kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet, ) Gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige og ) Konkurrence, dynamik og internationalisering. Anbefalingerne vedrørende kvaliteten af uddannelserne vil primært have betydning på lidt længere sigt, mens anbefalingerne vedrørende den offentlige sektor ikke direkte kan forventes at have et gennemslag i den private sektor. Produktivitetskommissionen havde 9 hovedanbefalinger inden for styrket konkurrence, dynamik og internationalisering. Det er dem, som kan forventes at have et forholdsvist hurtigt og direkte gennemslag på produktiviteten i den private sektor. Produktivitetskommissionen anbefalede følgende: Fjern regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen. Styrk mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, viden og arbejdskraft over landegrænserne. Styrk konkurrencelovgivningen, så den kommer på niveau med bedste praksis i EU. Begræns brugen af konkurrence-, kunde- og jobklausuler gennem skærpet lovgivning. Prioriter de offentlige udgifter med blik for, hvordan de påvirker produktiviteten. Brug skattepolitikken til at styrke produktiviteten, blandt andet ved at omlægge fra skatter på indkomst til skatter på ejendom og ved at fjerne overbeskatning af aktiv erhvervsindkomst. Invester kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt. Brug betaling til at reducere trængslen i trafikken. Sørg for, at energi- og klimapolitikken fremmer omkostningseffektivitet i energiproduktion og - distribution. På nogle områder er der gennemført initiativer som led i opfølgningen på Produktivitetskommissionen, mens der på andre områder ikke er iværksat konkrete tiltag. Økonomisk Analyse April 7

14 Økonomisk Analyse nr. 7 Appendiks : Internationale sammenligninger af produktivitetsniveauer I internationale sammenligninger af produktivitetsniveauer måles produktivitet ofte som købekraftskorrigeret BNP pr. arbejdstime. Der er imidlertid usikkerhed forbundet med både købekraftskorrektionen (PPP) af BNP og opgørelsen af arbejdstimer. Når BNP opgøres i løbende priser med løbende PPP-vægte, tages der overordnet set højde for bytteforholdseffekter, men der er samtidig usikkerheder forbundet med selve PPPopgørelsen. Det skyldes, at ændringer i forholdet mellem to landes PPP-indeks fra et år til et andet kan være forårsaget af en række tekniske forhold, fx ændringer i opgørelsesmetode eller varesammensætning, som ikke nødvendigvis kan tillægges en meningsfuld økonomisk fortolkning, hvilket også Produktivitetskommissionen påpegede. BNP i løbende priser korrigeret med løbende PPP-vægte er derfor mest brugbart til sammenligninger i et enkelt år, mens BNP i faste priser korrigeret med faste PPP-vægte kan anvendes til sammenligninger over tid. Til internationale sammenligninger af arbejdstid anvendes ofte oplysninger fra OECD. OECD's statistik for arbejdstid er baseret på de enkelte landes nationalregnskabstal, hvor de nationale statistikbureauer typisk opgør et overslag over, hvor mange timer der er arbejdet i økonomien. Der er imidlertid forskelle på, hvordan timetallet opgøres, fx medtager nogle lande ubetalt overarbejde, mens andre lande ikke gør. Produktivitetskommissionen offentliggjorde i foråret en alternativ metode til at opgøre arbejdstiden, som skulle sikre en mere konsistent behandling på tværs af lande. Den alternative metode tager udgangspunkt i tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for faktisk ugentlig arbejdstid i, som ganges op med et estimat på antallet af arbejdsuger på året baseret på et OECD studie fra, jf. Produktivitetskommissionen, Analyserapport (). Der er dog også en lang række udfordringer knyttet til Produktivitetskommissionens metode. Det ugentlige arbejdstimetal er først og fremmest baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som generelt er behæftet med usikkerhed. Hertil kommer, at data bygger på en fremskrivning af antallet af arbejdsuger, som kun er tilgængelig i, og som efterfølgende fremskrives med vækstraterne fra de årlige nationalregnskaber. Datakvaliteten i nationalregnskaberne er i mellemtiden blevet forbedret, hvilket kan give anledning til databrud, som det kan være vanskeligt fuldt ud at korrigere for, jf. Beskæftigelsesministeriet. Med Produktivitetskommissionens alternative metode for arbejdstiden ligger det danske produktivitetsniveau lidt lavere i en international sammenligning, jf. figur og figur 5. Det bemærkes imidlertid, at der både med den ene og den anden metode er relativt lille forskel på produktivitetsniveauerne landene imellem. Økonomisk Analyse April 7

15 NOR IRL BEL DK USA NLD FRA DEU CHE SWE AUT FIN UK ITA ESP PRT GRC IRL NOR NLD BEL USA ITA DK SWE FRA AUT DEU CHE FIN ESP UK GRC PRT Økonomisk Analyse nr. 7 Figur Produktivitetsniveau arbejdstid baseret på OECD's statistik/nationalregnskabstal Figur 5 Produktivitetsniveau arbejdstid baseret på Produktivitetskommissionens metode BNP pr. arbejdstime BNP pr. arbejdstime BNP pr. arbejdstime BNP pr. arbejdstime Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. BNP er målt i amerikanske dollar, -priser, købekraftskorrigeret med faste -vægte. Se også anmærkning til figur. Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Produktivitetskommissionen og egne beregninger. Økonomisk Analyse April 7 5

16 Økonomisk Analyse nr. 7 Appendiks : Produktivitetskommissionens definition af, hvilke serviceerhverv, der er henholdsvis hjemmemarkedsorienterede og internationalt orienterede Tabel Typer af serviceerhverv fordelt på brancher Hjemmemarkedsorienterede Internationalt orienterede Branchekode Erhverv Branchekode Erhverv 5 Bilhandel og -værksteder mv. Engroshandel 7 Detailhandel 5 Skibsfart 9 Landtransport 5 Luftfart 5 Hjælpevirksomhed til transport 5 Post og Kurertjeneste 555 Hoteller og restauranter 5 Udgivervirksomhed Radio- og tv-stationer samt produktion af film, tv mv. Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådgivende ingeniører Forskning og udvikling, markedsmæssig Forskning og udvikling, ikkemarkedsmæssig Telekommunikation It- og informationstjenester 79 Rejsebureauer Rengøring og anden operationel service Udeladt 7 Reklame- og analysebureauer Finansiel virksomhed 775 Dyrlæger og anden videnservice 5 Forsikring og pension 77 Udlejning og leasing af materiel Finansiel service 7 95 Arbejdsformidling og vikarbureauer Reparation af husholdningsudstyr Ejendomsmæglere mv. 9 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser Anm.: Branchekoderne er basseret på Danmarks Statistiks 7-gruppering (baseret på DB7). Kilde: Danmarks Statistik og Produktivitetskommissionen. Kilden til data for USA er Bureau of Labor Statistics. Data for USA følger ikke den samme gruppering på underbrancher som Eurostat, hvorfor der er visse forskelle i inddelingen for USA. Branchen 59 Radio- og tv-stationer samt produktion af film, tv mv. bliver klassificeret som internationalt orienteret. Brancherne 79 Rejsebureauer og Rengøring og anden operationel service bliver klassificeret som hjemmemarkedsorienterede. Brancherne 5 Skibsfart og 5 Luftfart bliver ligeledes klassificeret som hjemmemarkedsorienterede. Branchen 9 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er ikke udeladt, men er klassificeret som et hjemmemarkedsorienteret serviceerhverv. Økonomisk Analyse April 7

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Produktivitetsproblem eller måleproblem? Den 24. april 2017, DØRS Cheføkonom Erik Bjørsted

Produktivitetsproblem eller måleproblem? Den 24. april 2017, DØRS Cheføkonom Erik Bjørsted Produktivitetsproblem eller måleproblem? Den 24. april 2017, DØRS Cheføkonom Erik Bjørsted Produktivitetsvæksten i service er gearet ned Service omfatter her: Handel, transport, hotel og restaurant, information

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Velstand og produktivitet Maj 2017

Velstand og produktivitet Maj 2017 Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Notat Forslag til Produktivitetskommissionen

Notat Forslag til Produktivitetskommissionen DANMARKS NATIONALBANK 07. september 2012 Sagsnr.: 121109 Dokumentnr.: 1208368 Notat Forslag til Produktivitetskommissionen Produktivitetsudviklingen i Danmark har siden midten af 1990'erne været svag både

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN

KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN Produktivitet, 2017 KAPITEL II PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN RESUME Kapitlet giver en oversigt over den danske produktivitetsudvikling. Gennemgangen viser, at Danmark

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen

Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen 3. juni 17 Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen Erhvervslivets investeringer er faldet markant efter den økonomiske krise og har de senere år trods bedre konjunkturer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere