På vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning

Transkript

1 På vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning Om samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet Tine Curtis, mag.art., ph.d. Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

2 If We Want More Evidence-based Practice, We Need More Practice-based Evidence Der er en stigende forventning hos beslutningstagerne om, at nye indsatser er evidensbaserede. Men hvor finder vi evidensen? Og hvordan sikrer vi os, at de evidensbaserede indsatser er relevante og har de ønskede effekter hos os? Lawrence W. Green Prof. Uni of California, San Fransisco & Helen Diller Cancer Center

3 KLs udspil om mere forskning i de kommunale sundhedsopgaver Der er behov for mere forskning om de kommunale sundhedsopgaver Kommunerne skal i øget omfang prioritere at medvirke i forskning Mange kommuner mener, der er mange muligheder for at tilegne ny viden men at mulighederne er svært gennemskuelige KL 2014

4 Levevilkår, livsstil og sundhed i Grønland

5 Stor forskel på frugt- og grøntafdelinger i by og bygd Frugt og grønt i Nuuk

6 Min forskning i Grønland Tværarktisk undersøgelse af genetik og livsstils betydning for diabetes Sundhedsprofiler; udbredelse af sundhed og sygdom i befolkningen samt unges trivsel Analyser af samfundsudviklingens betydning for mental sundhed Kommunikation mellem læge og patient Kommunernes samarbejde med alkoholbehandlingen Lokalsamfundsprojekter Community capacity building

7 Hvorfor forske (i Grønland)? Samarbejdet mellem forskning og praksis vil afhænge af, hvilken type af viden, der søges 1. Viden om årsager til sygdomme og sundhed og sygdoms udbredelse i befolkningen 2. Viden om effekter af indsatser 3. Viden om implementering af indsatser Jf. SST Evidens i forebyggelsen

8 KRAM-undersøgelsen Med Aalborg Kommune som pilot-kommune Health Examination Survey i 13 kommuner Formål: Årsager til sygdom, udbredelse af (også sjældnere) sygdomme i befolkningen Læring fra Grønland: Hvad får kommunen og borgerne ud af det? Hvordan styrkes samarbejdet, så undersøgelsen kan gennemføres? Statens Institut for Folkesundhed,

9 Forskning-praksissamarbejde i KRAM Borgerne fik egne resultater med hjem, og kommunen fik egne resultater umiddelbart efter undersøgelsen Parallelt med undersøgelsen gennemførte kommunen lokale kampagner samt sundhedsfremmeaktiviteter i alle forvaltninger Kommunens aktiviteter bidrog til rekruttering af borgere til undersøgelsen Kommunen fik styrket kapacitet til arbejdet fremover (Building Health Promotion Capacity, McLean et al, 2005; Community capacity building: A parallel track for health promotion programs, Labonte et al, 2002)

10 KRAM-undersøgelsens relevans og anvendelighed Relevant fordi den kan give ny viden om risikofaktorer for sygdom og derved muligheder for forebyggelse Ikke direkte anvendelig i forhold til udvikling af kommunernes indsatser Anvendelig fordi dataindsamlingen var tilrettelagt, så den gav mulighed for styrket kapacitet til forebyggelse i kommunen Var udbyttet tilstrækkeligt ift. indsatsen ved deltagelse?

11 Kommunens rolle i forskellige typer af forskning Udlevere data Informere om projektet: Hjemmeside, foldere, i samtaler Medvirke til dataindsamling: Rekruttere borgere, informere, trække lod, udlevere spørgeskema, foretage målinger Praksis som case: Blive kigget på, deltage i interview, gennemføre forsøg med ændret praksis

12 Eksempler på kommunens rolle i forskningssamarbejde Bidrage til besvarelse af spørgeskemaer Information på hjemmeside og aviser/tv/radio samt på biblioteker, borgerservice osv. Præmie til lodtrækning blandt dem, der besvarer Hjælp til besvarelse på biblioteker, ældrecentre mv.

13 Eksempler på kommunens rolle i forskningssamarbejde Forsøg med 1 minut længere til medicinhåndtering i hjemmet Vil i Aalborg Kommune betyde 7,5 mio. kr. ekstraudgift per år

14 Projekt 3A Fremme af fysisk aktivitet i skolerne 37 skoler; 25 afprøvede 4 forskellige interventioner Ca elever testet 2 gange med spørgeskemaer, måling af højde/vægt, kondital mv. (20-30 min pr elev) Fokus for forskningen: Metodeudvikling; Karakteristik af elever med god trivsel og deltagelse i idræt Udfordringer ved implementering af interventionerne på skolerne mange ressourcer til dataindsamling?

15 Særlige udfordringer ved lodtrækningsforsøg Hvad betyder det for borgerne? Kan vi give forskellige ydelser? Hvad betyder det for medarbejderne? Kan vi undgå afsmitning? Kan vi give resultater undervejs? Kan praksis holdes konstant i forsøgets løbetid?

16 Kender forskerne praksis og kan de vurdere, hvilken viden har vi brug for?

17 Kan praksis formulere behov for ny viden? Rehabilitering på plejehjem: Viden om fysiologi eller oplevelse af øget aktivitet

18 Indsats på plejehjem til forbedring af ældres tandsundhed forskningsspørgsmål i dialog mellem forskellige faglige rationaler

19 Øget ny viden om effekt af metoder og indsatser i praksis medfører øget behov for forskning om implementering De 3 evidensformer (i forebyggelsen): Evidens om årsager Evidens om virksomme indsatser Evidens om den bedst mulige organisering og implementering indsatser Sundhedsstyrelsen: Evidens I forebyggelsen 2007

20 Betydning af implementeringsforskning for studier af effekt af nye indsatser Vurdering af, i hvilken udstrækning den samlede effekt af en indsats er resultatet af dels selve indsatsens effekt (type II-evidens) dels effekten af den måde, indsatsen implementeres på (type III-evidens) Implementeringsforskningen danner baggrund for vurdering af muligheder for forankring og overførbarhed

21 Overførbarhed af ny viden Gode effekter af hverdagsrehabilitering: Borgerne blev selvhjulpne og forbruget af kommunale ydelser faldt Hurtig implementering i alle kommuner men lidt forskelligt ift.: o Organisering, medarbejdergrupper, hyppighed osv. Indsatsen kvalificeres mange steder ved: o Fokus på inddragelse, sundhedsfremme, samarbejde med foreninger, frivillige og aktivitetscentre mhp at skabe og udvikle netværk og sociale relationer Vil indsatsen have effekt, når den tilpasses lokale forhold og mål?

22 Udfordringer ved implementering af forebyggelsespakkerne 1. At de anbefalede indsatser forudsætter indsats i hele i kommunen 2. At mange anbefalinger kræver oversættelse til praksis 3. At mange indsatser forudsætter ændring af praksis blandt frontmedarbejderne

23 Implementering af sundhed i hele kommunen? Man kan ikke organisere sig til implementering af sundhed på tværs men godt med tværgående ledelsesforum Stadig mere viden om, hvilke faktorer, der har betydning for implementering Mindre viden om, hvordan ny viden i praksis omsættes til ændret opgaveløsning Curtis T. SBN, 2012 kl.dk/forebyggelseipraksis/implementering Durlak & DuPre, 2008; Francke et al, 2008; Fixsen et al., 2005; Saunders et al., 2005; Sundhedsstyrelsen,, 2011

24 Oversættelse - fra viden til praksis Ny viden: Hver 4. barn under 1 år har ikke alderssvarende motorik I indskolingen har 8% motoriske vanskeligheder Børn, der er fysisk inaktive, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder Anbefaling i forebyggelsespakken: Dagtilbud har øget fokus på at stimulere børnenes motorik Praksis?

25 Erfaringer med forskningssamarbejde i 6-byerne Baseret på telefoninterview, 2016 Positive erfaringer både ift. konkrete projekter og mere overordnet

26 Erfaringer med forskningssamarbejde i 6-byerne Baseret på telefoninterview, 2016 Positive erfaringer både ift. konkrete projekter og mere overordnet, dog: Svært at overskue betydning af deltagelse i forskning for praksis (og borgere), og ofte underestimeres kommunale ressourcer Emnet for forskningen er ikke altid relevant, og resultaterne er ofte ikke anvendelige for praksis (- og nogle gange forskes der ikke i det, man troede var aftalt) Resultaterne af forskningen formidles ikke altid tilbage Forskning tager lang tid

27 Brug af ny viden i praksis forudsætter: At der eksisterer viden om effektive indsatser, der kan implementeres i praksis At viden er tilgængelig for kommunerne At viden kan overføres (med effekt) til den kommunale kontekst At nye indsatser betragtes som bedre end det, der allerede gøres for borgerne, medarbejderne eller økonomien

28 Beslutning om at anvende ny viden Vil der ikke altid kunne findes evidens for, at en udvidelse af et tilbud, eks. større dosis eller flere elementer, vil give større effekt Brug af ny viden er ikke blot et fagligt anliggende

29 Fra ny viden til bedre indsats Kendskab Nøjagtighed Viden Implementering Effekter Beslutning Lokal tilpasning Parathed Kontekst Ogden, Amlund-Hagen, Christensen & Askeland, 2009

30 Sikring af relevans og anvendelighed af forskningen Behov for forskning i forbedring af indsatser samt forskning om implementering af indsatser Behov for, at forskningen kender til praksis og for dialog om udviklingen af forskningen Hvad er egentlig udfordringen i praksis? Hvordan kan vi bedst undersøge den? Hvordan vil forskellige typer forskning påvirke borgerne og praksis, mens den står på? Hvordan sikrer vi, at resultaterne bliver kendt af praksis?

31 Brobygning mellem forskning og praksis Kendskab til begge verdener Bringe de rigtige mennesker sammen for at: Definere rammer for forskningen Tydeliggøre forventninger Aftale proces for samarbejdet Fra Dialog om Forebyggelse 9/2013, Region Syddanmark

32 Aalborg Kommunes indsats for at styrke forskningssamarbejdet Understøtte kommunens ledere og medarbejdere i at identificere og formulere behov for ny viden Øge forskernes interesse for og kendskab til kommunens indsatser og behov for ny viden Fungere som indgang til kommunen for forskerne Bidrage til at formulere nye forskningsprojekter Medfinansiere forskning, der kan skabe relevant og anvendelig viden til kommunen

33 Nogle igangværende samarbejdsprojekter Tidlig opsporing af sygdom hos udsatte mænd Implementering af velfærdsteknologi (online bostøtte) Deltagelse i og effekt af tilbud i sundhedscenteret Tværsektoriel forløbskoordination Sundhed og den boligsociale indsats Oplevelse af stress og stressforebyggelsestilbud Unges mentale sundhed

34 Veje til øget implementering af forskningsbaseret viden i praksis Mere praksisrelevant og anvendelig forskning Større forskningsmæssigt fokus på implementering; bla. for at bedre mulighederne for vurdering af overførbarhed Bedre formidling af ny viden til praksis Større forståelse af forskning i kommunerne og bedre understøttelse af arbejdet med at oversætte viden til praksis

35 If We Want More Evidence-based Practice, We Need More Practicebased Evidence For at få mere forskningsbaseret praksis, må vi have mere praksisbaseret forskning - og derfor må vi have mere og bedre samarbejde

36 Anbefalinger til kommunens forskningssamarbejde Vær proaktiv i forhold til at informere forskningsmiljøer om kommunens praksis Søg kompetencer til forskningssamarbejde Søg indflydelse på forskningen evt. ved finansiering Afvej indsats/ressourcer i forhold til muligt udbytte Lav samarbejdsaftaler/kontrakter (hvad, hvornår, hvem, rettigheder, hvad nu hvis) Aftal særlige formidlingsaktiviteter

37 Tak for opmærksomheden