Slap af, mor! Tema om børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slap af, mor! Tema om børn"

Transkript

1 Børnepension redder økonomien Side Marts 2010 Slap af, mor! Tema om børn Side 6-10 PKA-lån til den 3. verden Side 11 Efterløn og arbejde - hvordan? Side 12-13

2 Din Pension nr. 66, marts 2010 et magasin for medlemmer af pensionskasser, der administreres af PKA. Din Pension udkommer fire gange om året. Næste nummer udkommer juni Eftertryk må kun ske efter forudgående aftale med PKA. Redaktion: Claus Skadhauge (ansv.), Lisbeth L. Weimann (red.), Lene Hansen, Iben Hatt, Lone Krogsholm og Helle Sejergaard. Forsideillustration: Sara Houmann. Forsidefoto: Anders Clausen. Grafik: Signs & Wonders. Tryk: Rosendahls Fihl Jensen A/S, Skovlunde. Oplag: Dette magasin er trykt på RePrint 130g/m². RePrint-produkterne er fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% hvide træfrie fibre. Reprint er Elementært Klorfri samt EMAS, ISO og Svanemærket. Udgivet af PKA A/S (Pensionskassernes Administration A/S), Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Tlf: PKA A/S administrerer pensionskasserne for hhv.: Bioanalytikere, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Jordemødre, Kontorpersonale, Kost- og Ernæringsfaglige, Lægesekretærer, Socialrådgivere og Socialpædagoger samt Sygeplejersker. De otte pensionskasser har i alt medlemmer. Gennem PKA + Pension tilbydes også supplerende pension. Læs mere om PKA og pensionskasserne på Foto: Ricky John Molloy Ansvar har mange ansigter Ansvar har mange ansigter og kommer til udtryk gennem forskellige handlinger: For eksempel det nære og tætte ansvar, vi hver især føler og tager over for vores børn og familie. Og det mere brede ansvar, som kommer til udtryk gennem personlige handlinger, som når vi støtter landsindsamlinger og sparer på energien. PKA forsøger på medlemmernes vegne at favne både det nære og det brede ansvar. Det nære ansvar er naturligvis at sørge for, at medlemmerne får så gode pensioner som muligt, så den tredje alder bliver økonomisk tryg. Men pensionskassens ansvar rækker videre end det. Selvom det ikke er rart, så kan de færreste af os sikkert sige os fri for at have tænkt tanken: Hvad nu hvis jeg bliver syg eller værre endnu, hvad nu hvis jeg skulle gå hen og dø før tid hvad så med mine børn, min ægtefælle eller kæreste? Hvordan skal de klare sig også økonomisk? Dine børn og efterladte er sikret henholdsvis børnepensioner og sum ved død, og hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom, inden du fylder 65 år, får du udbetalt en sum. Det samme gør sig gældende, hvis du bliver berettiget til førtidspension, inden du fylder 60 år. Derudover vil dine børn også få børnepension, indtil de er 21 år, hvis du bliver førtidspensioneret. Det forsørgelsesansvar, både for dig, dine børn og familie, er en del af de rettigheder, du som medlem af pensionskassen betaler til. Det brede ansvar, PKA påtager sig, er blevet til i dialog med medlemmerne i og med, at de på generalforsamlinger og til delegeretmøder har givet udtryk for, at PKA meget gerne må tage et aktivt socialt ansvar samtidig med, at vi sørger for afkast, der sikrer gode pensioner. PKA har i en årrække foretaget såkaldte klimainvesteringer og investeret direkte i flere danske og udenlandske virksomheder og fonde med fokus på miljøvenlig energi som biobrændstof, vindenergi og vandkraft, solenergi og bæredygtigt skovbrug. Derudover har PKA vedtaget et sæt etiske retningslinjer sammen med medlemmerne, der gør, at vi ikke investerer i våben og tobak og ikke investerer i virksomheder, der overtræder FN s regler om arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, herunder børnearbejde. Vi mener, at virksomheder, der opfører sig ordentligt på længere sigt skaber de største værdier. Det seneste og meget direkte eksempel på PKA s sociale ansvar er mikrofinansiering, som er små lån ydet til mindre erhvervsdrivende i udviklingslande. PKA har etableret en fond blandt andet sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, og fondens samlede størrelse forventes at blive mio. kr. Målet er både at få et godt afkast til medlemmernes pensioner og give låntagere i udviklingslande mulighed for at starte egen virksomhed. Jeg har netop været i Afrika og Indien for med egne øjne at se, hvordan mikrofinansierede lån virker i praksis. Det, der slog mig, var, at selvom mange af indbyggerne er meget fattige og derfor uuddannede, så har de med stor vilje og idérigdom kæmpet sig ud af fattigdommen ved at få sådan et lån. De skal bare have chancen. Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør Pensionsudbetalinger stiger markant Værdien af arbejdsmarkedspensionerne er for alvor ved at vise sig. Nye tal fra PKA viser, at udbetalinger alene til alderspensioner er steget med 300 % fra 2000 til I 2000 blev der udbetalt godt 650 mio. kr. til knap alderspensionister her 10 år senere er de tal steget til 1,9 mia. kr. fordelt på ca alderspensionister. Du kan tilmelde dig og læse PKA-Nyt på nyhedsbrev.pka.dk TÆNK Penge TÆNK Penge er et nyt magasin fra Forbrugerrådet, som kom på gaden sidste år. Magasinet sætter fokus på at guide og rådgive med den uvildighed, som kendetegner Forbrugerrådet. Du kender måske TÆNK, magasinet der er kendt for sine produkttest af stort set alt fra klapvogne til espressomaskiner. TÆNK Penge har sat sig for at fortælle danskerne om økonomi og blandt andet give gode råd om pension. Du kan bestille et abonnement via

3 Tænker du over, at du har en børnepension i PKA Maja Riis Frederiksen, Amager Nej, jeg var faktisk ikke klar over det med børnepensionen, før min moster gjorde mig opmærksom på det. Men jeg er glad for, at PKA tænker børnene ind i min pension. Efter jeg har fået Ella Sophie, gør jeg mig flere tanker om forsikringer. Og hvis der sker mig noget, og familien bliver økonomisk presset, er det en stor tryghed for mig, at børnepensionen hjælper min datter til at klare sig økonomisk. 1 barn: Ella Sophie 6 måneder Dorthe Fromberg, Lyngby Nej, ikke i hverdagen, men måske lidt mere, da børnene var små. For mig er det naturligt, at der i min pensionsopsparing også er noget til mine børn, hvis uheldet skulle være ude. Jeg har det fint med, at jeg ikke behøver at bekymre mig om børnepensionen og er tryg ved at vide, at PKA er der, hvis mine børn får brug for det. 4 børn: Cecilie 15 år Tvillingerne Daniel og Nina 22 år Cathrine 25 år Inge Glarborg, Valby Birgitte Sortsøe, Århus Jeg er godt klar over, at der er en børnepension indeholdt i min pensionsordning. Det er ikke noget, som jeg går og tænker over i hverdagen, men bevidstheden om at mine børn er sikret, hvis der skulle ske mig noget, betyder meget for mig. Ja, jeg tænker faktisk meget på, at det er en stor fordel for mig og mine børn, at der er tænkt på dem i min pension. Det er både en økonomisk og en mental tryghed at vide, at hvis der sker mig noget, så bliver de hjulpet godt på vej i deres liv med en børnepension fra PKA. Jeg ved nøjagtigt, hvordan jeg selv og mine børn er sikret og er godt tilfreds med min pensionsordning i PKA. 2 børn: Jonas 11 år Rasmus 13 år 3 børn: Trillingerne Clara, Tobias og Rebecca 14 år Din Pension Side 3

4 Tema: børn Tekst: Helle Sejergaard Foto: Anders Clausen Illustration: Sara Houmann Børnepensionen redder økonomien Jeg anede ikke, at mine børn automatisk fik pension, når jeg fik det... Det siger Dennis Jensen, far til to. I en alder af 40 år måtte Dennis stoppe med at arbejde og har siden fået førtidspension. Efter de tre første operationer for diskusprolaps kunne Dennis hver gang vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der gik år imellem operationerne første gang, han blev opereret, var som 25-årig, hvor han måtte igennem revalidering, fordi han ikke længere kunne fortsætte som chauffør. Pensionering kom aldrig på tale. Efter den tredje operation i 1995 gik der godt 10 år uden problemer. Dennis klarede sit arbejde. Han anlagde ny have. Han dyrkede karate, trænede tre-fire gange om ugen, kørte motorcykel og mountainbike. Dennis var i topform og havde lige købt en dyr racercykel, som han glædede sig til at skulle bruge. Men pludselig gjorde det ondt i ryggen igen. Julen og nytåret for fire år siden gik op i smerter, lægebesøg og undersøgelser. Efter nytår 2006 var den helt gal. Dennis kom til undersøgelser, men blev sendt hjem igen med smertestillende medicin. Derhjemme lå han og vred sig i smerte, indtil Stine, Dennis handlekraftige kone, forlangte, at de skulle beholde ham på hospitalet og se at få ham scannet. Det blev han så endelig, sidst på måneden. Det viste sig, at han havde fire diskusprolapser. Og så gik det stærkt med at komme på operationsbordet... En skæbnesvanger operation Operationen kom til at vende op og ned på familiens tilværelse. Da jeg kom hjem efter operationen, havde jeg store problemer med min højre fod, fortæller Dennis. Jeg kunne ikke støtte ordentligt på den og kunne ikke løfte den. Jeg har simpelt hen fået en dropfod, fordi der gik for lang tid, før jeg blev opereret. Så måtte jeg i gang med intensiv genoptræning af både ryg og fod. Det brugte jeg tre måneder på. Endelig skulle jeg tilbage til mit arbejde som it-supporter på Hillerød Sygehus. Efter fire-fem uger måtte jeg erkende, at det bare ikke gik denne gang. Jeg kunne ikke rigtig gå jeg har ingen styrke i højre ben, og foden vil ikke makke ret. Jeg blev meget, meget træt og kunne slet ikke springe rundt og servicere hospitalets pc-brugere, sådan som jeg plejede. Så det endte med, at jeg måtte stoppe. På pension Det var hårdt, for jeg var meget glad for mit job. Jeg glædede mig hver dag til at skulle på arbejde og havde en god fornemmelse, når jeg kørte hjem, fordi jeg havde medvirket til at løse nogle it-opgaver på sygehuset og dermed gjort arbejdet lettere for lægesekretærer og andre. Og nu kunne jeg ikke klare det... Efter nogle måneder fik Dennis tilkendt offentlig førtidspension og søgte så pension fra pensionskassen. Det var faktisk Stine, der kontaktede PKA, da vi blev klar over, at det ville ende med en førtidspensionering. Det var hende, der havde styr på det med pensionen og tog affære, for jeg magtede ingenting, siger Dennis. Havde det ikke været for Stine, ved jeg slet ikke, hvordan jeg var kommet igennem det her forløb. Det har været enormt hårdt. Det er svært for en mand lige pludselig ikke at kunne forsørge sin familie. Og jeg havde jo regnet med at skulle arbejde 20 år mere. Børnepensionen en positiv overraskelse Jeg vidste godt, at jeg havde en pensionsordning. Men jeg havde ikke sat mig ind i, hvad der var i den. Det var bare noget, der blev betalt til af min løn. Og hvis jeg havde kunnet, havde jeg nok i sin tid valgt den fra og brugt pengene på rejser i stedet for, indrømmer Dennis. Men i dag er jeg lykkelig for, at der er nogen, der har sørget for, at jeg har en god pensionsordning, som jeg ikke kunne vælge fra. Jeg anede ikke, at mine børn automatisk fik pension, når jeg fik det. De var 13 og 14 dengang. Og én ting er, at deres far pludselig ikke længere kan spille fodbold, slås (med Jakob) og gøre alle de andre ting, de har været vant til, men nu ofte ligger på sofaen med smerter. Hvis de så heller ikke kunne fortsætte med de ting, de plejer, fordi der ikke var råd... Det ville ikke være til at bære. Annesofie går i gymnasiet, og Jakob er lige kommet i lære som tømrer. Indtil nu har børnepensionen jo været skattefri, fordi det er gået på børnenes frikort. Men nu skal Jakob til at betale skat. Børnepensionen har betydet, at vi har kunnet give børnene et beløb hver måned, som de selv har administreret til tøj blandt andet. På den måde har de ikke mærket ret meget, at vi er gået ned i indtægt, og det har været meget vigtigt for os. Mange nederlag Det har været en hård tid med mange nederlag. Det har taget mig to år at vænne mig til at gå med den skinne, jeg er afhængig af, når jeg skal ud. Racercyklen måtte jeg opgive den er solgt. Og karate ja, det er det også slut med. Det gjorde ondt at læse om, at en af de andre på holdet havde fået det sorte bælte. Det var også min drøm... Det har en meget lang proces for mig at erkende, at jeg ikke længere kan klare et arbejde. Jeg havde et godt job, og vi havde en fin tilværelse. Og så pludselig kan jeg ikke længere forsørge min familie. Det er hårdt... Jeg er glad for, at jeg ikke har skullet kæmpe med økonomiske problemer oven i alt det andet. Takket være min pension og børnepensionen har vi det, vi har brug for. Der er ikke så meget at rutte med, men vi klarer os, slutter Dennis. Dennis Jensen er 44 år, gift med Stine og har Annesofie på 17 og Jakob på 18 år. Side 4 Din Pension

5 Børnepension Dine børn under 21 år får børnepension, når du får førtidspension, eller hvis du dør. For nogle medlemmer gælder det også i forbindelse med alderspensionering. Pensionen udbetales til hvert barn under 21 år uanset antal. Børnepensionen er 25 % af din egen pension til hvert barn. Får du selv kr. i pension om året, får hvert barn kr. Pensionen udbetales månedsvis, indtil barnet fylder 21 år. Bliver dine børn forældreløse, udbetales der dobbelt børnepension. Børnepensionen beskattes som personlig indkomst hos barnet. I de fleste tilfælde har børn et frikort, og børnepensionen beskattes derfor lempeligt. Så længe barnet er under 18 år, udbetales pensionen til barnets værge (typisk en af forældrene). Når barnet fylder 18 år, udbetales pensionen til barnet selv. Børn Børn er i denne forbindelse biologiske børn, adopterede børn og stedbørn det vil sige din ægtefælles børn som du er med til at forsørge (det betyder i praksis, at de skal bo hos dig og din ægtefælle). Mange børnepensioner i PKA Der er p.t. godt børnepensionister i alt i de otte PKA-pensionskasser. Der blev tilsammen udbetalt godt 68 mio. kr. til disse børn i Din Pension Side 5

6 Tema: børn Tekst: Lone Krogsholm Illustration: Sara Houmann Børn koster både tid og penge kr. betalt over de næste 18 år plus et par timers indsats hver dag. Sådan lød teksten, hvis familiens første- fødte kom til verden med et prisskilt. Børn er dyrebare, og danske forældre bruger stadig mere tid på at sikre sig, at de små guldklumper har det godt, viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. For første gang nogensinde er omkring danske familier blevet spurgt om deres forbrug af både penge og tid med særlig fokus på børn. Og resultatet er tydeligt: nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn, end tidligere generationer har gjort. Den tid, forældrene koncentrerer sig om barnet i den såkaldte primære børneomsorg det vil sige aktiviteter som bade, læse lektier, spille bold eller tale sammen er steget markant over en generation. I 1987 brugte en mor med hjemmeboende børn under 18 år i gennemsnit ca. 1½ time dagligt på primær børneomsorg. I dag bruger hun to timer. Samme udvikling er sket for fædrene, der i dag bruger omkring en time og 27 minutter på samme slags omsorg. Når man sammenligner familierne, er der dog store forskelle. De, som bruger mest tid på børneomsorg, bruger fem-seks gange så meget tid, som dem, der bruger mindst, forklarer seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noget af forskellen hænger sammen med, hvor lang forældrenes arbejdstid er, men mere overraskende er det måske, at forældre med lang uddannelse ifølge undersøgelsen bruger mere tid på deres børn end forældre med ingen eller kort uddannelse. Ambitiøse forældre Vi har også fået mere tid at tage af de seneste 20 år. Både forældre og ikke-forældre har mere fritid, når de har overstået job, transport og almindeligt husarbejde. Så undersøgelsen viser også, at hvis nutidens forældre føler sig pressede og stressede, er forklaringen altså ikke, at de arbejder mere end tidligere. Det skyldes nærmere, at de har stadig større ambitioner i forhold til deres forældrerolle, og de bruger en stor del af tiden sammen med deres børn, siger Jens Bonke. Den tid, forældre har tilbage til sig selv uden arbejdsopgaver og børneomsorg afhænger naturligvis af, hvor mange børn, de Side 6 Din Pension

7 har, og hvor gamle de er. Har man for eksempel tre børn, hvoraf den yngste er under tre år, så reduceres tiden til sig selv med 17 timer om ugen, selv om der er stordriftsfordele ved at have flere børn. Når et par får børn, sker der samtidig en specialisering mellem kvinden og manden. Hendes arbejdstid i hjemmet stiger, mens hans arbejdstid på jobbet stiger. Sammen med børneomsorgen betyder det, at begge parter har mindre tid til sig selv end før, de fik børn. Forklaringen er sandsynligvis den simple, at han har en højere løn, end hun har. Derfor kan han ved en forøgelse af arbejdstiden kompensere for hendes nedsatte arbejdstid, hedder det i undersøgelsen. Penge skal der til For børnefamilierne er også nødt til at tænke på pengene. En beregning, foretaget af Forbrugerrådets blad, Tænk Penge, viser, at det første barn koster omkring kr., indtil det fylder 18 år, mens barn nummer to koster omkring det halve. Det er en gennemsnitsudgift til udstyr, bleer, mad, pasning, lommepenge, fritidsaktiviteter og øgede boligudgifter. Tallet harmonerer ganske godt med undersøgelsen Forældres brug af tid og penge på deres børn fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den anslår udgifterne til to børn i en mellemindkomstfamilie til omkring kr. om året. Også på den økonomiske front er der dog stor forskel på, hvad børnene koster. Den fattigste fjerdedel af børnefamilierne bruger under kr. om året på fødevarer og andet til deres børn, mens den rigeste fjerdedel bruger næsten kr. om året altså mere end det dobbelte. Børnefamilierne under pres Unge familier mærker finanskrisen. Men de vil fortsat ofre meget på, at deres børn skal blive en succes, mener fremtidsforsker. Mange småbørnsfamilier er ramt af den økonomiske krise. De har købt bolig i tro på, at om ugen: De vil gøre det bedste for bør- med fire-fem forskellige fritidsaktiviteter de var sikret job, men på få år er forholdene nene og sikre dem både fagligt, socialt og ændret. Og andre unge familier, der drømte kulturelt. om eget hus, bliver længere i små lejligheder. Også i de daglige indkøb ofrer forældre Det er blevet aktuelt at spare op. meget på børnene. De er storforbrugere Børnene mærker dog ikke meget til bespar elserne, mener fremtidsforsker Marianne me på at vælge det rigtige vaskepulver af økologisk mad og meget opmærksom- Levinsen. Hun har sammen med Jesper Bo og rengøringsmiddel. Og så drømmer de Jensen i mange år fulgt udviklingen i børnefamiliernes livsform og den nye forældrerolle. nede parcelhus med gode børneværelser. om at få råd til det moderne, arkitektteg- De, der bliver forældre i dag, tilhører Boligen har ændret lidt status. Hvor Generation X den første store generation det tidligere handlede meget om, hvilken af ønskebørn, der var centrum for forældrenes fulde opmærksomhed og fik at vide: Du handler det nu mere om hjemligheden position adressen signalerede udadtil, så er noget ganske særligt. De er opdraget til en indretning med fokus på kærlighed individualister, og nu har de selv fået børn, og hygge og det store køkken-alrum som der også skal blive en succes. Og de er meget husets hjerte, siger Marianne Levinsen. optagede af ikke at begå fejl som forældre, Måske er den drøm sat på stand-by siger Marianne Levinsen. for en tid, mens der bliver sparet op, og Hun refererer til et TV-indslag med en ung måske skåret en anelse i budgettet til far, der var til babysvømning med sin lille børnetøj. datter. Han var opsat på at give hende alle Flere indser, at børnene er lige lykkelige, om deres flyverdragt er købt i super- nem en aktiv fritid. markedet eller i en eksklusiv muligheder for at udvikle sine talenter gen- børnetøjs- Forældre ønsker selvfølgelig, det skal gå deres børn bedst muligt, og i en kompleks verden som vores, får børnene størst chance for at klare sig, hvis de får udviklet deres talenter. Problemet er så, hvis forældrene satser forkert. Hvad nu hvis den lille går til ballet, og det så senere viser sig, at hun kunne være blevet et geni på violin?, spørger Marianne Levinsen. forretning. Men investeringen i børnenes talenter og fremtidige succes fortsætter uændret trods krisetider, mener Marianne Levinsen. Fire-fem fritidsaktiviteter Hun mener, det blandt andet er derfor, at børnefamilier presser budgettet og programmet Din Pension Side 7

8 Slap af, mor! Tema: børn Tekst: Lone Krogsholm Foto: Thomas Søndergaard Illustration: Sara Houmann Mange mødre kunne lære af fædrene, der tager forældre rollen mere afslappet, mener Sigrid Riise. Se og hør mere på pka.dk/publikationer /medlemsblad Det er ikke vanskeligt at være en god mor, men det er blevet gjort svært, lyder Sigrid Riises erfaring fra en lang karriere som sundhedsplejerske, radiovært og foredragsholder. Hun anbefaler mødre at tage det roligt og læse barnet i stedet for alle bøgerne. Hvor lagde jeg babyen? afsløringer fra en nybagt mor. Sådan er mødre kendte kvinder om det største mirakel og det vildeste chok at få et barn. Overlevelsesguide til mødre der er trætte af dårlig samvittighed og hjemmelavet ærtemos, og som ikke har haft en fræk tanke i ugevis. Bibliotekaren kigger på min lange liste af bogtitler og ryster på hovedet: De er udlånt, men du kan blive skrevet op! Du skal dog vide at ved flere af dem, står der mere end 50 foran i køen! Min oplevelse på biblioteket overrasker ikke Sigrid Riise, men hun undrer sig over udviklingen, og de mange bøger, ugebladsartikler og internetsider om at mestre moderrollen kan godt gøre hende bekymret for børnene. Side 8 Din Pension Sigrid Riise Uddannet sygeplejerske i 1955 Sundhedsplejerske fra Gennem 15 år hele Danmarks sundhedsplejerske i et populært radioprogram. Efterspurgt foredragsholder i hele landet. Det kan være drøjt for et barn at stå model til. Før havde flere mødre mod til at se på børnene og aflæse, hvad de havde brug for. I dag læser de på nettet eller i bøgerne i den tro, at deres barn er beskrevet der. Men det er det ikke. Og meget af det, der er skrevet, skaber bekymring for, om man nu selv gør det godt nok, mener Sigrid Riise. Hun er aldrig gået ad vejen for at tage børnenes parti, og hun er tilhænger af, at mødre tager opgaven lidt mere afslappet: Der er heldigvis ikke to børn eller to mødre, der er ens. Så den gode mor er hende, der tør give afkald på noget andet, tage sin moderrolle naturligt og turde at aflæse sit barn. Sigrid Riise vover den påstand, at fædre ofte er meget mere afslappede over for at have børn. Mange fædre, der får lov til at være alene på barsel, bliver fantastiske. Ofte er de faktisk bedre til at aflevere i daginstitutionen og sige nej i Brugsen, og de gør sig ikke så mange unødige bekymringer, mener Sigrid Riise. Frygten for sygdom Før i tiden var det økonomien og især sygdomme, der kunne give forældre søvnløse nætter. Da Sigrid Riise blev uddannet som sygeplejerske midt i 50 erne, var penicillinen ganske ny her i landet, og indtil da var det normalt at miste et barn af for eksempel lungebetændelse. Den store polioepidemi i 1952 gjorde, at forældre altid gik i bekymring for, om deres børn skulle få børnelammelse. Jeg har som sundhedsplejerske også oplevet, at børn døde af kighoste eller mæslinger, fortæller Sigrid Riise og fortsætter: I dag har vi fået en bedre sundhedstilstand og udryddet en del af truslerne. Men så begynder nogle forældre at være bekymrede for vaccinationerne, der kan give barnet en halv dag med feber. Vi har ryddet nogle alvorlige farer ad banen, men så finder vi noget andet, for vi skal åbenbart have bekymringer, siger Sigrid Riise med en let hovedrysten. Fokus på opdragelsen I dag er det hverken renlighed eller sygdomme, der bliver spurgt om, når den erfarne sundhedsplejerske holder foredrag rundt om Fortsættes på side 10

9 Gensyn med de modne mødre Gennemsnitsalderen for kvinder i barselsseng er steget støt gennem et par genera- at få et barn. I begyndelsen af 1900-tallet forblev hver fjerde kvinde barnløs ofte fordi hun ikke var blevet gift og i stedet tioner, men den er stadig væsentligt lavere levede som tjenestepige eller skyggetante og pebermø. end på tipoldemors tid. Og relativt flere Siden har der været en stigning i andelen kvinder bliver mødre i dag end for hundrede år siden. af kvinder, der bliver mødre, og i dag er det kun godt en ud af ti 40-årige kvinder, der er barnløs. Kvinder får til gengæld færre børn i dag Moderskabet er i dag et attraktivt tilvalg for end tidligere tallets danske kvinder de fleste danske kvinder, selv om de udskyder ønskebørnene, til de har styr på karriere- lagde krop til i gennemsnit 4,5 fødsler, inden metoder til børnebegrænsning slog igennem planerne. og tydeligt fik fødselsraten til at falde. Og I dag er gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende 29,0 år, og gennemsnitsalderen kurven fortsatte nedad, hvor den i 1968 passerede de 2,1 barn pr. kvinde, der ifølge eksperter i befolkningsudvikling skal til, for at vi for samtlige fødende er 30,4 år. I 1966 var kvinderne godt seks år yngre ved det første kan reproducere os selv. På det seneste er barns fødsel, og gennemsnitsalderen for alle udviklingen dog vendt, og med 1,9 barn for fødende var 26,6 år. hver kvinde i den fødedygtige alder har Danmark nu nået den højeste fødselsrate i 35 Men går man længere tilbage i historien, tyder meget på, at det var de unge mødre år og en pæn placering i fødselsstatistikken midt i 1900-tallet, der var atypiske. Hundrede i EU. Her skaber en skrantende fødselsrate år tidligere var den gennemsnitlige fødealder med 1,5 barn pr. kvinde bekymring ikke nemlig omkring 32 år. mindst i de sydeuropæiske lande som Italien, Årsagen var, at relativt mange dengang Grækenland og Portugal, der sammen med blev gift sent, og at de fik børn også op i en Tyskland gerne så nyt liv i de tomme vugger. relativt høj alder, skriver Mogens Nygaard Christoffersen i Socialforskningsinstituttets rapport Familiens udvikling i det 20. århundrede tallet var de lange forlovelsers tid, fordi mange unge havde svært ved at etablere sig, så de for eksempel kunne købe egen gård og forsørge en familie. Det med kone og børn måtte vente, og for nogen fik det den konsekvens, at de aldrig fik dannet familie. Færre barnløse kvinder Det satte også sit præg på kvindernes liv, da en del aldrig nåede Tænk, hvis jeg var blevet en af den slags mødre, der ikke helt elsker nok, hvis børn er kronisk forkølede og lidt beskidte, mens mødrene storker rundt i høje hæle og pelse og ikke ser deres børns snot løbe ud af næsen i et kontinuerligt grønt 11-tal? Pyha. Jeg føler mig reddet på målstregen og græder i otte dage over, at jeg elsker ham. Så højt. Julia Lahme: Hvor lagde jeg babyen?, Pretty Ink 2009 Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det er så synd for dig, at du har trukket mig i lotteriet som mor, for jeg kan da ikke påtage mig det ansvar. Det er da verdens største vits! Dér fik jeg grundangst, men jeg snakkede med nogle veninder om det, og de sagde, at sådan havde de det også en gang imellem. Anna Gaarslev: Sådan er mødre, Thaning og Appel, 2009 Sindssyg, det er først noget, man bliver, når man har født. Faktisk mener jeg ikke, at kvinder burde have stemmeret det første halve år, efter de har født. Det er hormonerne, det er angsten for at have ansvar for et lille væsen, det er forundringen over at kunne elske så meget, det er forskrækkelsen over ikke at vide, hvem man er, når man ikke længere er sig selv. Maise Njor: Charlie Hotel Oscar Kilo, Gyldendal, 2009 En af mine virkelig store angstneuroser under graviditeten var, at morrollen var uløseligt forbundet med at blive kedelig, fornuftig og praktisk. (...) Efter at jeg er blevet mor, kan jeg så konstatere, at man ikke automatisk bliver kedelig af at få et barn, men at der reelt er en risiko for, at meget af det sjove falder ud af ens liv Mette Mølbak: Mor på høje hæle Politikens Forlag, 2009 Jeg tror, at jeg var meget usikker i starten. Det der med at være den perfekte mor, og jeg var bange for, om der var nogle, der kunne sætte en finger på noget. Det hænger nok også sammen med, at jeg havde gået og ventet så længe. Det var virkelig blevet et projekt, der skulle lykkes til et 13-tal. Anne Louise Hassing: Sådan er mødre, Thaning og Appel, 2009 Jeg har fået en søn, og nogle gange føles det som at blive taget til gidsel i sit eget hjem. Men det er så også rigtigt: at Stockholm-syndromet findes. At man kan blive forelsket i sin gidseltager. At man ønsker, at man aldrig nogensinde bliver sat fri igen. At man ville dø af sorg, hvis det skete. Camilla Stockmann: Charlie Hotel Oscar Kilo, Gyldendal, 2009 Din Pension Side 9

10 Fra én ko PKA vil til at yde mikrolån til fattige i udviklingslandene. Målet er både at få et godt afkast til medlemmernes pensioner og give låntagere i udviklingslande mulighed for at starte egen virksomhed. Fortsat fra side 8 i landet. Den psykiske side af sagen har fået opmærksomheden. Jeg har tit læst, at det er opdragelse, jeg taler om, og nogle er snilde nok til at sige, at jeg opdrager forældrene til at tage sig af deres børn. Det sidste kan jeg godt tilslutte mig, men ellers bryder jeg mig ikke meget om begrebet opdragelse, understreger Sigrid Riise. I hendes univers skal børn ikke dresseres, men de skal lære. Lære at begå sig, tage hensyn til andre, og lære af sin familie hvordan den nu har tænkt sig, at tingene skal være. Og det kan forældre komme til at misse, hvis de skal eksperimentere ud fra alt, hvad de læser og hører. Så skal de lige forsøge med noget, der har virket så godt på venindens barn. Men det er en falliterklæring, for hverken børnene eller mødrene er jo ens, og det er problemerne heller ikke hvis der overhovedet er problemer! Det meste er jo normal adfærd, fastslår Sigrid Riise og kommer med et eksempel: Tænk, hvor mange opskrifter, der er på at få børn til at sove noget, som er et fundamentalt behov hos mennesker. Det var ikke svært engang. Da sov de bare. De var vant til støj fra mange børn i små lejligheder, og der var altid nogen omkring dem. I dag er der status i, at børnene sover alene og endelig ikke forstyrrer forældrene om natten. Men det er ikke alle børn, der er skabt til at være alene. Vi er jo en slags flokdyr, og hvis de er tryggere ved at være i nærheden af de forældre, der har budt dem at komme til verden, så kan jeg ikke lige se, hvorfor de ikke har ret til det. Bekymring smitter Engang mødte Sigrid Riise spørgsmålet: Hvordan får vi skabt noget voksentid? Hun blev moderen svar skyldig. Det handlede pludselig om at skaffe sig tid uden børn, for ellers kunne man få stress. Stress er alvorligt, men det bliver tit misbrugt som udtryk for, at vi ikke kan nå det, vi vil, fordi vi har planlagt forkert. I stedet for at prøve at nå alt det, naboer og venner gør, så skulle man måske holde en lille pause, foreslår Sigrid Riise, der ser behovet som et produkt af nutidens gode barselsorlov: Vi andre kunne slet ikke nå så meget på seks uger. Nu har mødrene så lang tid, at de forsøger samtidig at føre det liv, der hører til at gå på arbejde, være sammen med voksne og pleje deres sociale liv. Det handler om at have facaden i orden og slå til på alle punkter, og den slags smitter værre end mæslinger. For deres egen skyld så håber jeg, at mødrene begynder at slappe af, siger Sigrid Riise, som samtidig erkender, at bekymringer følger med, når man får børn: Og det holder aldrig op. Når man een gang er forældre, vil man altid bekymre sig om sine børn på en eller anden led. Du bliver aldrig ligeglad, for dem, du har sat i verden, vil altid have indflydelse på dit liv! Tekst: Thomas B. Knudsen PKA og mikrofinansiering PKA har etableret en fond sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU). Fondens samlede størrelse forventes at blive mio. kr. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) skal administrere fonden og finde egnede investeringsmuligheder. Fonden forventes at foretage investeringer i Afrika, Mellem- og Sydamerika samt i Asien. I Afrika vil der være fokus på blandt andet Ghana og Kenya. I Asien er der fokus på Indien, mens potentielle lande i Mellem- og Sydamerika er Guatemala og Bolivia. Sundhed og renlighed var i fokus, da Sigrid Riise blev sundhedsplejerske i 1960 erne. Når hun i dag holder foredrag, spørger folk mest til den psykologiske side af sagen. Side 10 Din Pension

11 til en hel udlejningsejendom Det begyndte med én ko. Den ene ko blev til 30 køer. I dag fem år senere har den ældre afrikanske kvinde omdannet køerne til en femetagers ejendom med butikker og lejligheder. Solstrålehistorien fra Afrika er helt frisk. Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør i PKA, mødte hende i Kenya i januar i forbindelse med en rundrejse til Afrika og Indien. Rejsen havde det mål at få et indblik i, hvordan mikrofinansiering virker i praksis. PKA har nemlig i 2009 besluttet at investere i denne forholdsvis nye aktivitet. Den ældre afrikanske kvinde havde med et lille lån, stor idérigdom og fast vilje kæmpet sig ud af fattigdommen. Lån kvinderne en chance Turen var en øjenåbner på den måde, at selv om mange af indbyggerne er fattige og derfor ikke har haft mulighed for at uddanne sig, så er mange af modtagerne af mikrolån ikke tabt bag en vogn. Tværtimod. De skal bare have en chance, siger Peter Damgaard Jensen. Mikrofinansiering er små lån ydet til mindre erhvervsdrivende i udviklingslande. Låntagerne er typisk selvstændige overvejende kvinder med aktiviteter inden for blandt andet landbrug, butiksdrift, fødevareproduktion, handel og service. Pensionskasserne investerer i institutter, der arbejder med mikrofinansiering, og afkastet kommer så fra låntagernes tilbagebetalinger af lånene og deres forrentning. Det var imponerende at se den ansvarsfølelse både individuelt og kollektivt som disse kvinder udviste for at leve op til låneforpligtelserne. Udestående betalinger var ofte lig nul eller meget tæt på, siger Peter Damgaard Jensen. Forbedre levevilkår Adgang til finansiering er en af de helt store udfordringer i udviklingslandene. Manglende finansieringsmuligheder er en af de største barrierer for erhvervslivet og er en af de væsentligste årsager til, at vækstpotentialet i mange udviklingslande ikke er blevet fuldt udnyttet. PKA har etableret en fond sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU). Fondens samlede størrelse forventes at blive mio. kr. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) skal administrere fonden og finde egnede investeringsmuligheder. Ifølge Peter Damgaard Jensen er der to grunde til, at PKA går ind i mikrofinansiering. Den primære er naturligvis, at vi mener, at det kan bidrage positivt til det samlede afkast. Sekundært, så er et af FN s millenniumsmål, at fattigdommen i verden skal være halveret i Mikrofinansiering kan være med til at nå dette mål ved at give fattige mennesker mulighed for at optage et lån og dermed få gang i en forretning og selv forbedre deres levevilkår. Hvis vi i PKA både kan tjene penge og være med til at afhælpe fattigdom ved mikrofinansiering, så tror jeg vores medlemmer vil være tilfredse, siger Peter Damgaard Jensen. Hvad er mikrofinansiering? Mikrofinansiering er små lån ydet til mindre erhvervsdrivende i udviklingslande. Låntagerne er typisk selvstændige overvejende kvinder med aktiviteter inden for blandt andet landbrug, butiksdrift, fødevareproduktion, handel og service. Der er ca. 100 mio. låntagere på globalt plan og udestående lån på ca. 125 mia. kr. Mikrofinansiering har udviklet sig fra at være baseret på ulandsbistand til at involvere institutionelle investorer. Mikrofinansiering ydes typisk via et mikrofinansieringsinstitut (MFI). Din Pension Side 11

12 Spørg a-kassen Langsom Har du spørgsmål om efterløn, er det din a-kasse, du skal henvende dig til, og ikke PKA. Artiklen beskriver de generelle regler for efterløn og arbejde, nedtrapning der gælder for fuldtidsforsikrede i a-kassen. Eksempler og satser tager udgangspunkt i reglerne for udskudt efterløn, den såkaldte bonusefterløn, som du tidligst kan få udbetalt to år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Overgangen fra erhvervsaktiv til pensionist behøver ikke ske brat. Med den fleksible efterløn har du mulighed for at planlægge en blid overgang. Og endda få en skattefri belønning, når du bliver Efterløn i 2010-satser Lav sats Fuldtidsforsikret: kr. Deltidsforsikret: kr. Bonusefterløn Fuldtidsforsikret: kr. Deltidsforsikret: kr. Tekst: Helle Sejergaard Foto: Kirstine Mengel og Thomas Søndergaard De, der holder op med at arbejde fra dag til dag, har flere sundhedsproblemer end jævnaldrende, der trapper arbejdet langsomt ned. Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Occupational Health Psychology. Du kan godt have flere arbejdsgivere, efter at du er gået på efterløn. A-kassen forholder sig til det antal timer, du arbejder, uanset om det er et eller flere steder. Hvornår skal jeg gå på efterløn? Har jeg råd til at gå allerede, når jeg bliver 60, eller er det bedre at vente, til jeg bliver 62? De spørgsmål melder sig for mange, når de nærmer sig pensionsalderen. Men i stedet for at planlægge en brat afgang fra arbejdslivet skulle du måske overveje at trappe langsomt ned. Det kan du gøre ved at kombinere arbejde og efterløn en tid. Måske er det bedst for både helbred og økonomi... Nedtrapning i stedet for brat afgang Efterløn er ikke nødvendigvis ensbetydende med et farvel til arbejde. Tværtimod kan du gå ned i arbejdstid og supplere med efterløn. Efterlønnen er nemlig fleksibel og kan sagtens kombineres med arbejde og der er ikke noget loft over, hvor meget du må arbejde, når du får efterløn. De timer, du arbejder, bliver fratrukket med efterlønstimesatsen i den følgende måneds efterløn. Den reelle merindtægt afhænger altså af forskellen mellem din timeløn på jobbet og din efterlønstimesats. Derfor er det egentlig op til dig selv at undersøge, hvad der kan lade sig gøre for dig, hvad du har lyst til, og hvad der er mest økonomisk fordelagtigt for dig. Efterlønsbeviset kommer automatisk Når du opfylder betingelserne for at få efterløn, får du automatisk tilsendt dit efterlønsbevis. Den høje efterlønssats opnår du, hvis du udskyder efterlønnen i mindst to år, efter du har fået dit efterlønsbevis og i den periode arbejder mindst timer. I 2010 er den høje efterløn kr. om året eller 101 kr. i timen som du får, hvis du har udskudt din efterløn til tidligst to år, efter du har fået efterlønsbeviset. Når du er over 62, modregnes dine pensioner, hvis du får dem udbetalt samtidig med efterlønnen. Efterløn og arbejde hvordan? Som sagt stopper du ikke som efterlønner, fordi du arbejder samtidigt. I praksis foregår det på den måde, at du indsender et efterlønskort til a-kassen hver femte uge og angiver, hvor mange timer du har arbejdet i den foregående fem-ugers periode. Efterlønnen opgøres ugevis, og det antal timer, du har arbejdet, er trukket fra med efterlønstimesatsen i den næste udbetaling. Efterlønnen udbetales bagud. Det er altså ikke den reelle løn, der fratrækkes i efterlønnen, men antallet af arbejdstimer ganget med efterlønstimesatsen (se eksemplet ved siden af). Jo større forskellen er på din reelle timeløn og efterlønstimesatsen, jo mere får du ud af at arbejde. Der er to begrænsninger, du skal være opmærksom på: Du kan kun få udbetalt supplerende efterløn for de uger, hvor du arbejder under 29,6 timer. Arbejder du mere end 29,6 timer i en uge, får du ikke supplerende efterløn for den uge. Er der en uge, hvor du arbejder mere end 37 timer, overføres de overskydende timer til den næste uge. Arbejdstimer mellem 29,6 og 37 overføres imidlertid ikke til den følgende uge. Side 12 Din Pension

13 På efterløn som 60-årig Du kan også kombinere arbejde og efterløn, hvis du går på efterløn som 60-årig. Reglerne for modregning for arbejde i efterlønnen time for time er de samme som beskrevet i artiklen. Men du skal være opmærksom på, at du ikke optjener skattefri præmier for dit arbejde, når du får efterløn allerede som 60-årig. Lyder det som et indviklet regnestykke? Måske er det enklere at forholde sig til, hvis du vender det om: Du får arbejdsløn for din reelle arbejdstid under 29,6 timer om ugen og efterløn for de resterende timer op til en fuld arbejdsuge på 37 timer. Udsigt til skattefri præmier Ikke nok med at du kan få en bedre økonomi mellem 62 og 65 år ved at kombinere efterløn og arbejde. Du kan også se frem til en skattefri belønning, når du bliver 65. For hver gang, du har arbejdet 481 timer, efter du er fyldt 62 år, optjener du nemlig en skattefri præmie. Den skattefri præmie er altså ikke noget, du kun sparer op til, hvis du slet ikke får udbetalt efterløn. Alt arbejde efter 62 år tæller med, og hver gang du har arbejdet 481 timer, har du en skattefri præmie at se frem til. Når du fylder 65, får du alle dine skattefri præmier udbetalt det kan blive op til kr. (i 2010) i alt. 65 år og hvad så? Der er ingen, der siger, at du skal holde op med at arbejde, når du bliver 65 og kan få folkepension. For hvert år du udskyder folkepensionen, bliver den højere, når du en gang begynder på udbetalingen. Udskyder du folkepensionen til for eksempel 66 år, får du 4% mere i folkepension resten af livet. Og jo længere du arbejder, jo større bliver udbetalingen fra pensionskassen også... Eksempel i 2010-satser Marie går på efterløn som 62-årig, hvor hun er berettiget til den høje efterløn. Hun venter med at få udbetalt sin pension, så der er ingen modregning. Efterløn pr. år kr. Efterløn pr. time kr. (Timesats = kr. : 37 timer : 52 uger) Marie beholder sit arbejde, men går ned på 16 timer om ugen og får så suppleret med 21 timers efterløn. Dermed beregnes hendes årlige indtægt på denne måde: Maries årlige indtægt Løn for 16 timer om ugen: 16 timer x 130 kr. x 52 uger kr. Efterløn for 21 timer om ugen: 21 timer x 101 kr. x 52 uger kr. I alt kr. Samtidig bliver alderspensionen i pensionskassen højere, fordi hun venter med at få den udbetalt og stadig indbetaler. Skattefri præmie(r) Går du tidligst på efterløn som 62-årig og har arbejdet i timer, efter du har fået dit efterlønsbevis, får du en ekstra gevinst af din arbejdsindsats, efter du er fyldt 62: Hver gang, du har arbejdet 481 timer som godt kan være fordelt over længere tid har du optjent kr. (2010-tal). Den skattefri præmie, som kan blive på op til kr. (i 2010), udbetales, når du fylder 65 år. Lis Taaning, København Jeg havde i mange år tænkt på, at jeg godt ville gå ned i tid, når jeg blev omkring 63 år. Fri hver onsdag stod som det ideelle. Så kunne jeg bedre overskue ugen og få mere tid til mine interesser bl.a. at spille cello. Jeg har flere bekendte, som er gået ned i tid og har fået efterløn. Derfor var jeg opmærksom på muligheden. For at danne mig et overblik over mine pensionsordninger gik jeg ind på pensionsinfo.dk og tjekkede, hvor meget jeg vil få i pension, hvis jeg arbejder og får efterløn, indtil jeg fylder 65 år. Jobbet, de gode kolleger og ikke mindst økonomien har betydning for, at jeg har valgt at blive. Jeg vil gerne have råd til at gå i Operaen, i teateret og til koncerter både nu, og når jeg bliver pensioneret. Og det ville jeg ikke have råd til, hvis jeg havde valgt fuld efterløn. Måske fortsætter jeg ud over de 65 år, hvis det passer både mig og min arbejdsgiver. Hvorfor har du valgt efterløn og at arbejde? Lis Brandt Sørensen, Assens Da jeg nærmede mig 62 år, undersøgte jeg mulighederne for at gå ned i tid. Jeg har langt til arbejde og kunne bl.a. derfor tænke mig at have fri om onsdagen. A-kassen fortalte mig om mulighederne i den fleksible efterløn. Det var oplagt for mig at kombinere arbejde og efterløn, da jeg er glad for mit arbejde og mine gode kolleger. Den daglige kontakt med borgerne på jobcenteret, hvor jeg arbejder, betyder også meget for mig. Heldigvis var både kolleger og min arbejdsgiver med på, at mit job kunne indrettes, så jeg har fri hver onsdag. Jeg ved ikke, hvornår jeg stopper med at arbejde. For så længe jeg har energien og lysten, vil jeg gerne blive ved. Jeg kommer dog ikke til at kede mig, når jeg en gang går på pension. Jeg spiller trompet i Assens Harmoniorkester, går til gymnastik og er glad for at være sammen med børnebørnene. Din Pension Side 13

14 Nyt fra PKA Højere gruppeforsikringssummer Ændringer ved visse kritiske sygdomme Fra 1. januar 2010 er der sket enkelte redaktionelle ændringer i listen over kritiske sygdomme. Du kan finde listen over visse kritiske sygdomme på pka.dk > Min Pension > Hvis jeg bliver syg. Listen bliver hvert år justeret som følge af ændringer og nye muligheder for behandling. Fra den 1. januar 2010 blev alle gruppeforsikringssummerne hævet. I alle PKApensionskasser stiger sum ved død fra kr. til kr. Sum ved førtidspensionering og sum ved visse kritiske sygdomme stiger fra kr. til kr. I Pensionskasserne for Bioanalytikere, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Jordemødre, Kost- og Ernæringsfaglige samt Lægesekretærer stiger sum ved ægtefælles død fra kr. til kr. Delegeretvalg I efteråret 2009 var der valg af delegerede med start fra 1. januar 2010 i to af de otte PKA-pensionskasser nemlig Pensionskassen for Jordemødre og Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger. I begge pensionskasser var der i flere af valgkredsene opstillet flere kandidater, end kredsen er berettiget til, og der blev derfor gennemført kampvalg. Som noget nyt var det muligt at stemme elektronisk på pka.dk og det vil også være muligt ved delegeretvalg i de øvrige pensionskasser fremover. Du kan se den aktuelle oversigt over delegerede i pensionskassen på pka.dk. I efteråret 2010 skal der vælges delegerede i Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige. Vil du med?... til generalforsamling Nu kan du tilmelde dig generalforsamlingen i din pensionskasse på pka.dk. Er du delegeret, logger du på med din personlige adgangskode og klikker ind på For delegerede > Generalforsamling. Har du ikke en kode, kan du bestille den på hjemmesiden. Som delegeret skal du huske at give os besked, om du deltager eller er nødt til at melde afbud. Ved evt. afbud skal vi nemlig indkalde en suppleant. Du kan både melde dig til og fra på pka.dk. Er du almindeligt medlem og ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal du huske at bestille et adgangskort senest fem dage før generalforsamlingen. Log på med din personlige adgangskode og klik ind på Pensionskasserne > Generalforsamling. Som medlem har du taleret, men ikke stemmeret på generalforsamlingen. Vær opmærksom på, at pensionskassen ikke dækker udgifter til transport og tabt arbejdsfortjeneste for ikke-delegerede. Generalforsamlinger 2010 Kost- og Ernæringsfaglige tirsdag den 13. april Bioanalytikere torsdag den 15. april Kontorpersonale fredag den 16. april Ergoterapeuter og Fysioterapeuter onsdag den 21. april Jordemødre fredag den 23. april Lægesekretærer tirsdag den 27. april Sygeplejersker onsdag den 28. april Socialrådgivere og Socialpædagoger torsdag den 29. april Generalforsamlingerne foregår i Forcas lokaler, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup og starter alle kl Side 14 Din Pension

15 Jamen, jeg har jo allerede... Må vi hjælpe dig?... men er det nok? Tekst: Claus Skadhauge Måske tænker du, at du allerede har en pensionsopsparing i PKA. Det har du også. Men hvad dækker den? Hvor meget er det? Hvornår får du den? Hvordan får du den? Og bliver det nu, som du ville have det? Måske har du styr på det meste af alt dette. Ellers er der som altid god hjælp at hente, hvis du logger dig på dine egne sider på pka.dk. Vil du have det fulde overblik over al din pensionsopsparing også den, der ikke kommer fra pensionskassen så kan du blot klikke dig videre fra pka.dk over på pensionsinfo.dk og finde dine oplysninger dér og beregne effekten på folkepensionen og/eller efterlønnen. Det er en rigtig god hjælp til at få overblik. Og dette overblik kan give dig nogle aha-oplevelser, som du bør reagere på. Måske bliver du glædeligt overrasket, og du kan sove helt trygt. Måske opdager du, at pensionen ikke er så høj, som du lige havde regnet med. Gabet til din lønindtægt er blevet større, end du bryder dig om. Og hvorfor er det nu lige endt sådan? Blev lønnen højere end forventet? De færreste vil mene, at det er lønnen, der er blevet for høj. Men det er klart, at når økonomien i dit liv ændrer sig, bør pensionen følge med. Det kan eksempelvis være, når din løn stiger for eksempel på grund af jobskift, lederstilling, specielle tillæg m.v. Pensionsbidragene er ganske vist fastsat som en procentdel af din løn, og når lønnen stiger, stiger dine indbetalinger til pension også. Men det gælder jo kun for de fremtidige indbetalinger. Da din løn var mindre, indbetalte du også mindre til pensionen, og tidligere tiders lave bidrag følger med dig i pensionskassen. Tilsvarende skal du være opmærksom på, at din løn jo også indeholder elementer, der ikke er pensionsgivende. Og jo flere af dem, jo større bliver forskellen mellem din arbejdsindtægt og din pension. Derfor bør du måske supplere op, så din pension samlet set afspejler den økonomi og lønindtægt, du har nu. Det er jo den, du har vænnet dig til. Blev der huller i opsparingen? Måske sker der andre ting i dit liv, der gør, at du ikke får indbetalt tilstrækkeligt til pension. Måske har børnene kostet på denne front. Du har født dine børn, før man fik løn og dermed pensionsindbetalinger i barselsperioden. Du tager orlov i en periode, eller du går på deltid. Der kan være mange årsager. I hvert fald kan der meget nemt opstå huller i dit opsparingsforløb. Fælles for alle eksemplerne er, at de huller, der opstår, når din økonomi ændrer sig, bør fyldes ud med en supplerende opsparing, så du ikke mangler noget, når du går på pension. Det kan være i morgen, eller det kan være om 10 år. Vigtigst er, at du allerede nu forholder dig til, om du har behov for at supplere. Grundreglen er, at hvis din økonomi forbedres væsentligt, mens du er i arbejde, så har du sikkert behov for at supplere din pension. Du er tryg hos os Det er ikke ligegyldigt, hvem du overlader dine penge til. Du kender os i PKA, og du ved, at vi er vant til at behandle dine pensionsbidrag med omhu. I PKA er det nemt og billigt at supplere din opsparing. Pensionskassen er dit helt eget selskab, ejet af dig og dine kolleger, og PKA eksisterer kun for at varetage din pension, intet mere eller mindre. Det samme gælder, hvis din opsparing sker i PKA +. Du vælger selv, hvor meget, og hvor ofte, du ønsker at indbetale til en supplerende opsparing. Det er aldrig for sent eller tidligt, måske er det tid til at starte nu...? Men start med et uforpligtende tilbud på en supplerende kapital- eller ratepension fra os. Det kan du gøre ved at indsende kuponen her i bladet. Din Pension Side 15

16 Din Pension PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup pensionskassen Der tales så meget om, at der er kommet et loft over, hvor meget man må indbetale til pensionsordninger. Jeg har en privat opsparing ved siden af min pension i pensionskassen. Hvordan kan jeg holde øje med, at jeg ikke rammer loftet? Fra 2010 er der ganske rigtigt kommet en ny regel om, at man højst må indbetale kr. om året i alt til ratepensioner og ophørende livrenter. Den nye regel har imidlertid ingen praktisk betydning for din pension i pen sionskassen lige nu, fordi pensioner af den type (pensioner som led i kollektive overenskomster) først er omfattet af reglen fra næste overenskomst periode. For pensioner i PKA + Pension gælder reglen derimod allerede nu. Hvis du indbetaler op mod kr. på ratepensioner og/ eller ophørende livrenter, skal du holde øje med, om du rammer loftet, men hvis du ikke kommer i nærheden af det høje beløb, har den nye regel ingen praktisk betydning for dig nu. For ca. 10 år siden udfyldte jeg en erklæring for at sikre, at min daværende samlever fik udbetalt forsikringerne fra pensionskassen, hvis jeg døde. Vi er for længst flyttet fra hinanden, og jeg er for nylig blevet gift med en anden mand. Nu har jeg brug for at være helt sikker: Den gamle erklæring er vel automatisk ugyldig, nu hvor jeg er blevet gift? så det er min mand, der får udbetalt pengene, hvis jeg dør før ham... Den begunstigelseserklæring, du i sin tid har udfyldt med din daværende samlevers navn, gælder stadig og ophæves ikke af, at du nu er gift med en anden. En begunstigelse gælder nemlig, indtil du selv annullerer den. Hvis ikke du har gjort den tidligere begunstigelse uigenkaldelig, kan du til hver en tid lave en ny begunstigelse, som ophæver den tidligere. Du kan indsætte en anden navngiven person. Eller du kan ganske enkelt slette den begunstigelse, du har lavet så vil udbetalingen gå til nærmeste pårørende, og det er din ægtefælle. Det er en rigtig god ide at tjekke sine begunstigelseserklæringer en gang imellem for at se, om de matcher ens aktuelle situation. På den pensionsoversigt, du får tilsendt en gang om året, står der, om du har lavet en begunstigelse. Hvis du har glemt, hvem du har begunstiget, kan du finde begunstigelsen på dine egne sider på pka.dk under Kommunikation med PKA.

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Din pension på pka.dk

Din pension på pka.dk Din pension på pka.dk Klik ind Hvorfor nøjes med et brev i ny og næ? Vi skriver ikke så tit til dig - kun, når der er grund til det. Men vi har meget, vi gerne vil fortælle dig... Det gør vi på nettet.

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig Velkommen tilbage hos os Tag stilling til din pensionsordning nu og lad så os passe på den for dig brug lidt tid på din nye pensionsordning så du er sikker på, at den passer til dig Velkommen tilbage til

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

DIT LIV DIN ØKONOMI. og PenSam. Svanemærket tryksag 541-200 39.25.795.1413 Magnetix

DIT LIV DIN ØKONOMI. og PenSam. Svanemærket tryksag 541-200 39.25.795.1413 Magnetix DIT LIV DIN ØKONOMI og PenSam Svanemærket tryksag 541-200 39.25.795.1413 Magnetix 2 TRYGHED I DIN ØKONOMI - HELE LIVET Din pension i PenSam er med til at sikre dig en god indtægt, når du slutter på arbejdsmarkedet.

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

TRYGHED I HVERDAGEN Tre gode tilbud fra Landbrug & Fødevarer Vores interesse - dit ansvar!

TRYGHED I HVERDAGEN Tre gode tilbud fra Landbrug & Fødevarer Vores interesse - dit ansvar! KE ULYK GRUPPELV GRUPPEPENSON SUNHESFORSKRNG OM G SY HEL B R E Landbrug & Fødevarers forsikrings- og pensionstilbud tager alle udgangspunkt i landmandens behov. Ordningerne er billige og de har attraktive

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PENSIONS- INTRODUKTION Pension og livsforsikring er ikke emner, som vi tænker meget over i det daglige. Ikke desto mindre er det spørgsmål, som kan have stor betydning for

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER

MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER Det logiske valg www.dip.dk DER FINDES EN PENSIONSKASSE, SOM KENDER INGENIØRER BEDRE END DE FLESTE DIP er drevet af ingeniører for ingeniører, og det har vi været

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere