Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse"

Transkript

1 Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Storgruppe 0131 Titel: EZproject Tema: Modellernes virkelighed Projektperiode: 2. semester (4. februar 2002 til 27. maj 2002.) Projektgruppe: B210 Informatik Deltagere: Abdinasir Jama Mohamed Jens Møller Lauridsen Lasse Bech Eiler Martin Lund Kristiansen Thomas Stenskrog Madsen Trine Buus-Pedersen Søren Soltveit Synopsis: Dette projekt skal afdække hvilke processer i et gruppesamarbejde, der kan understøttes ved hjælp af et IT-baseret projektværktøj, hvilke processer der ikke kan understøttes, samt hvilke problemer det evt. kan medføre at anvende et sådant system. Vi tager udgangspunkt i projektarbejdet på Aalborg Universitet. Undervejs i projektet har vi udviklet en prototype af et projektværktøj. Den er udviklet gennem tre iterationer, og er i hver iteration blevet testet på forskellige måder med fokus på funktionaliteter. Disse tests, sammenholdt med brainstorming og diskussion internt i gruppen, har vi anvendt til at skaffe os viden om, hvad et projektværktøj skal indeholde. Projektet indeholder ikke et færdigt projektværktøj, men derimod en beskrivelse af de funktioner, som et sådant vil skulle indeholde, med en afvejning af fordele og ulemper ved de enkelte funktioner. Vi fandt gennem projektet ud af, at der på AAU er et behov for styrkelse af filstyring og tidsplanlægning. Punkter hvor et IT-system vil kunne hjælpe. Vi fandt også ud af, at ITsystemer kun i mindre grad kan understøtte kommunikation, da brugerne foretrækker denne face to face. Hovedvejleder: Lars Bækgaard Bivejleder: Janne Bang Oplagstal: 11 Sideantal: 101 Bilagsantal og -art: 5 bilag i alt: 3 stk. papir, 1 stk. VHS-bånd, 1 stk. CD-rom Afsluttet den: 27. maj 2002 Aalborg Universitet Strandvejen Aalborg Tlf Telefax

2 EZproject BRUG AF EZproject Anvendelse af prototype I vores projekt er der blevet udviklet to prototyper, som er tilgængelige på Internettet på følgende adresser: Første prototype findes på : Anden prototype findes på : Følgende oplysninger skal indtastes for at få adgang til prototyperne: Gruppe: guestgroup Brugernavn: guest1 Adgangskode: 123 Følgende regler er gældende for anvendelse af EZproject: 1. Enhver gengivelse af EZproject rapporten eller dele heraf, må kun forekomme, efter forudgående skriftligt samtykke fra alle medlemmer af gruppe B semester Enhver gengivelse og anvendelse af EZproject kildekoden eller dele heraf, må kun forekomme, efter forudgående skriftligt samtykke fra alle medlemmer af gruppe B semester Alle nuværende medlemmer af gruppe B semester 2002, har ret til at anvende alt, fra såvel rapport som kildekode, til personlige ikke kommercielle formål, med mindre samtykke foreligger fra de resterende gruppemedlemmer. 4

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektafgrænsning Problemformulering Metode Projektmetode Systemudviklingsmetode Udviklingsfaser Arbejdsprocesfordeling Udviklingsmodeller Vores anvendelse af prototyping Den tekniske baggrund HyperText Markup Language (HTML) Cascading Style Sheet (CSS) JavaScript Hypertext Preprocessor (PHP) MySQL Browservalg Iteration Behovsanalyse Formål Testmetode Mål Tilbagemelding Opsummering Valg af funktioner til udvikling af første prototype Implementering Login og oprettelse af grupper Kalender Tidsplan Chat Tavle Fildeling Debatforum Medlemmer Samarbejde, læring og projektstyring Konfliktløser Test Formål Fremgangsmåde Indhold Scenario

4 EZproject 5 2. Iteration Analyse Testens forløb: Output fra testen: Redesign og implementering Login Kalender Tidsplan Chat Tavle Fildeling Debatforum Medlemmer Samarbejde, læring og projektstyring Test Formål Fremgangsmåde Deltagere Indhold Scenario Iteration Analyse Testens forløb Data Design Medlemmer Debatforum Konference Tidsplan Kalender Dagbog Samarbejde, læring og projektstyring Fildeling Nye funktionaliteter Diskussion Andre systemer Begrænsninger i vores tests af systemet Konklusion Den videre udvikling Færdiggørelsen af 3. Iteration Implementering Test Iteration

5 Indholdsfortegnelse Analyse, design og implementering Test og 6. Iteration Analyse, design og implementering Test Iteration Analyse Design Implementering Test Sikker succes? Litteraturliste Bilag A - Svar-ark til behovsanalyse Bilag B - Log af fokusgruppeinterview Bilag C - fra fokusgruppedeltager Bilag D - CD-rom med kildekoden...vedlagt rapporten Bilag E - Video af fokusgruppeinterview...vedlagt rapporten 7

6

7 I de såkaldte gode gamle dage var arbejde noget man udførte på en arbejdsplads, og kontorarbejde foregik i et kontor. En skoleklasse var en samling elever i et klasseværelse, et universitet var noget man gik på, en by var en ophobning af mennesker i bygninger og gader, og ville man låne bøger, måtte man køre hen på biblioteket. En organisation var en ting, som var fysisk eller geografisk lokalisérbar, og organisationer kunne dårligt tænkes, uden at man forestillede sig bygninger, steder og fysiske rum. Begrebet organisation stod kort sagt i snæver forbindelse med rumlige og geografiske metaforer. Men i dag er disse sammenhænge ved at forsvinde. Man tager på arbejde, når man åbner sin computer om morgenen og logger sig ind på computerens netværk. Man er på universitetet, når man har tændt computeren og har åbnet forbindelsen til den løbende computerkonference med læreren som informationsleverandør og netværkskoordinator. Projektarbejdet foregår i dag ofte mellem grupper af studerende fra f.eks. Europa og USA, som arbejder sammen via elektroniske konference-systemer, og tanken om universitetet som et sted er mere og mere tvivlsom. Jeg tror universitetet skal defineres som en funktion, og denne funktion kan så operationaliseres i bygninger, på nettet, osv. 1 1 Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund p

8 EZproject 1 INDLEDNING En essentiel del af arbejdsformen på Aalborg Universitet (AAU) er problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet sker inden for nogle givne rammer, dvs. at der er beskrevet et tema, som de studerende skal holde sig inden for. Men derudover er det op til grupperne selv at finde ud af, hvordan de vil passe projektet ind under det overordnede tema. Det er for størstedelen af studieretningernes vedkommende en proces, der foregår med gruppearbejde som arbejdsmetode. Da vi selv er studerende på Aalborg Universitets basisuddannelse, har vi siden september måned stiftet bekendtskab med problemorienteret projektarbejde. I vores tilfælde foregår det i grupper af 6-8 studerende. Denne arbejdsmetode genererer en interaktion gruppemedlemmerne imellem, hvori de primære processer er kommunikation, beslutningstagning samt udveksling af ideer og synspunkter. Vi mener, efter selv at have stiftet bekendtskab med gruppesamarbejde, at det er en arbejdsmetode, der kan være givtig for læringsprocessen. Det oplever vi eksempelvis ved, at det kan give en større udnyttelse af knowhow, hvilket vil sige, at medlemmerne i en gruppe har forskellige kvaliteter og ressourcer, som man alt efter problemstillingen kan trække på. Såfremt man i gruppen formår at udnytte dette, vil det kunne give projektet en højere kvalitet samt ende med et mere gennemarbejdet produkt. Det er naturligvis også en styrke, at man har flere øjne på problemerne, da dette kan øge kreativiteten samt optimere og give mere brugbare diskussioner. Der findes dog også mere problematiske sider af samarbejdet i grupper. Vi erfarer, at det kan være svært at skabe et overblik. Hvilke gruppemedlemmer laver hvad på projektet i denne uge? Hvordan er strukturen i projektet og er den røde tråd tilstede? Vi skal have gruppemøde i morgen, er alle informeret og kan de komme? Hvem har indledningen, og er det den rette udgave? Dette er blot nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med gruppesamarbejdet, og det kræver stor koordinering medlemmerne imellem, hvis de skal kunne besvares umiddelbart. Disse problemstillinger med manglende eller svag kommunikation i perioder, manglende overblik over projektets struktur og mål, problemer med koordinering af opgaver til de enkelte gruppemedlemmer, uklare definitioner af de beslutninger der tages samt lignende problematikker, mener vi ikke er et lokalt fænomen hos enkelte grupper, men derimod sådan projektforløbet i kortere eller længere perioder ser ud for mange samarbejdsgrupper. 10

9 Indledning Løsningen, på hvordan man griber ovenstående problemstillinger an, er ikke entydig, og muligvis ikke engang til stede. Men vi finder det interessant at se nærmere på, da det er en problematik, der er en del af vores hverdag, og hvis det er muligt at understøtte de omtalte gruppeprocesser, kunne det have stor relevans for vores arbejdsproces. Temaet på den teknisk naturvidenskabelige basisuddannelse på andet semester er Modellernes Virkelighed, som kort fortalt indebærer, at vi skal lære at anvende modeller som en del af vores forskningsmetode. Det vil sige, at vi dels skal lave vores egne modeller og dels anvende andres. Der skelnes mellem 3 typer af modeller: Den teknisk-naturvidenskabelige faglighed (f.eks. en model af et fysisk objekt), Den kontekstuelle faglighed (f.eks. analysemodeller til inddragelse af brugerne), Projektarbejdets faglighed (f.eks. modeller til udvikling af modeller). Som studerende på Informatik finder vi det naturligt at lave en model af et ITsystem, for at se om et sådant kan være en medspiller til at understøtte nogle af de processer, der er ved gruppesamarbejde. Nogle former for processer vil uden tvivl bedst kunne gennemføres via den fysiske kontakt gruppemedlemmerne imellem. Det kunne man forstille sig ville være nogle af de sociale aspekter, der er ved gruppesamarbejde. Derimod forestiller vi os, at der er andre former for processer, der med fordel vil kunne understøttes ved hjælp af et IT-system, altså en understøttelse af samarbejdsprocesser ved brug af et projektværktøj, der ikke er fysisk men derimod et IT-system. Via dette forestiller vi os, at almindelige arbejdsprocesser kunne afvikles, og muligvis understøtte nogle af de problemstillinger, vi tidligere har beskrevet, samt andre vi ikke har tænkt på eller selv har erfaret. Disse emner vil vi søge afdækket gennem anvendelse af forskellige modeller for inddragelse af brugere under udvikling af IT-systemer. Nogle vil måske rynke på næsen over et begreb som virtuelt grupperum, men selve tanken, med at arbejdsprocesser foregår via netværk, er ikke en fremtidsforestilling, men derimod en aktuel debat, som endog har rødder et stykke tilbage: Allerede i de tidlige 1980 ere ændrede den amerikanske forsker S. R. Hiltz fuldstændig definitionen af, hvad et kontor er. Normalt skrev hun, forestiller man sig det som et sted, med skriveborde og telefoner, og skrivemaskiner. Når man forestiller sig fremtidens kontor, så må man i stedet tænke på det som et kommunikationsrum, der opstår ud af sammenfletningen af computere og telekommunikation. Ifølge Hiltz kan et sådant computernet bedst forestilles som en ny type socialt system, i hvilket de sædvanlige sociale processer på arbejdspladsen og i organisationen gradvist bliver erstattet af 11

10 EZproject elektronisk formidlede interaktive processer, hvorved der skabes nye typer af online fællesskaber. 2 Denne radikalt anderledes måde at opfatte et kontor eller for den sags skyld et grupperum på, nemlig som et kommunikationsrum, illustrerer nogle af de indledende tanker, som vi gør os i forbindelse med at understøtte gruppeprocesser ved hjælp at et IT-system. 1.2 Projektafgrænsning Vi vil undersøge, hvad et IT-værktøj skal indeholde for at kunne understøtte processer i et gruppesamarbejde. Vores målgruppe er studerende på Aalborg Universitet, da alle i større eller mindre grad arbejder efter samme model, og vi som udgangspunkt netop derfor møder nogle af de samme problemstillinger mht. at arbejde i grupper. Vi ønsker at afklare, dels hvad de studerende ønsker af funktionaliteter i et ITsystem, samt hvilke processer disse vil kunne understøtte, og dels hvilke processer vi ikke kan understøtte ved hjælp af et IT-system, altså hvor et projektværktøj har sine begrænsninger. Produktet skal ikke ses som et alternativ til den almindelige fysiske måde at lave gruppearbejde på, men derimod som et supplement, der evt. kan afhjælpe og reducere arbejdsmængden i nogle af de processer og problemstillinger, som man møder under denne arbejdsform. Vores mål er at undersøge, hvad et projektværktøj skal indeholde, og udfra det lave en prototype, som modsvarer de output, vi får via vores tests. Vi ender ikke op med et færdigt produkt som svar, men derimod et bud på, hvad et sådant system vil kunne indeholde af funktionaliteter. For at finde ud af hvad et projektværktøj kan indeholde, ønsker vi at undersøge vore medstuderendes behov gennem en række tests. Disse tests vil henholdsvis være en indsamling af behov for specifikke funktioner, en funktionalitetstest samt et fokusgruppeinterview. Igennem testene, vi foretager, vil vi på det konkrete plan søge at besvare, hvilke funktionaliteter der ønskes. På det mere generelle plan ønskes der svar på, hvad et IT-system kan understøtte eller ikke kan understøtte af processer i et gruppesamarbejde. Derudover ønsker vi at få besvaret, om vi evt. kan ende op med nye problemstillinger ved brug af et projektværktøj. Vi forestiller os ikke, at det er muligt at lave et værktøj, der kan have fokus på alle processer i et gruppearbejde, men derimod at vi via dette projekt kan få belyst, hvilke det kan være muligt at understøtte, samt hvordan dette eventuelt kan gøres. 2 Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund p

11 Indledning Systemet, vi har valgt at producere, bliver altså et forslag til, hvordan man via et projektværktøj kan understøtte processer i gruppesamarbejdet. Det vil blive udviklet som et netværksbaseret redskab. 1.3 Problemformulering Dette leder frem til følgende problemformulering: - Hvilke processer i gruppesamarbejdet kan et IT-system understøtte? - Hvilke processer i gruppesamarbejdet kan et IT-system ikke understøtte? - Hvilke nye problemstillinger vil et IT-system evt. generere? 13

12 EZproject 2 METODE 2.1 Projektmetode Vi har valgt at opbygge vores projekt efter følgende model: fig Projektmetode Figuren skal læses således, at vi starter med et problem. (Hvilke processer i gruppesamarbejdet kan et IT-system understøtte? etc.) Vi søger svaret på problemstillingen ved hjælp af de tests, der indgår som en del af vores systemudviklingsmodel (se det efterfølgende afsnit 2.2). Vi benytter ligeledes vores egen knowhow som kilde i vor søgen efter svaret. Det vil sige, at vi gennemfører brainstorms og diskussioner i gruppen. Dette gør vi primært i forbindelse med udformning af testene og tolkning af den empiri, testene genererer. Vi anvender derfor dels testene og dels vore egne diskussioner til at svare på problemstillingen. 2.2 Systemudviklingsmetode Da vi ønsker at finde ud af, hvad et IT-system til understøttelse af gruppesamarbejdet skal indeholde, er det væsentligt at se nærmere på nogle udviklingsstrategier. Vi har i den forbindelse hentet inspiration fra kapitel 3 i Hans van Vliet s: Software Engineering: Principles and Practice, som, med mindre andet er angivet, er kilde til figurer, tal og tabeller Udviklingsfaser Programudvikling er en omfattende proces, da man som regel arbejder med store mængder data. Men arbejdet med softwareudvikling vil som hovedregel kunne inddeles i følgende faser. Analyse Det at udvikle et program kræver en del forarbejde. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken sammenhæng programmet skal fungere i, hvilke brugere der vil være af programmet, og hvilke behov de har. Programudvikling kan dreje sig om alt fra menusystemet i en mobiltelefon til styring af, hvilken medicin patienter på læge- 14

13 Metode og sygehuse får tildelt. Sidstnævnte programtype illustrerer i tydelig grad, hvor vigtigt det er, at et program fungerer korrekt, samt at brugerne kan finde ud af at anvende det korrekt, da det i yderste konsekvens vil kunne koste liv, hvis der sker fejl her. Det er dog ikke kun ved design af systemer, der berører folkesundheden, at det er vigtigt med en solid udviklingsstrategi. Hvis et system ikke stemmer overens med brugernes behov og krav, vil det medføre alvorligt ressourcespild i form af tid og penge. Det er derfor vigtigt med en grundig analyse af behov og krav, inden et system realiseres og bliver til et færdigt produkt. Design I analysedelen, der danner grundlag for programudviklingen, har man fundet ud af, hvilke funktioner programmet skal bestå af. I designdelen skal disse forskellige elementer designes. Det indebærer præcise specifikationer af, hvad de forskellige funktioner skal kunne, hvordan de skal se ud m.m. Med andre ord er det en klargørelse til selve programmeringen af programmet. Implementering Dette er selve programmeringsdelen i systemudviklingsprocessen, og det er her koden til programmet udvikles. Dette gøres på baggrund af analyse- og designfasen, hvilket vil lede til et færdigt program eller en prototype. Test Efter programmeringen er det en nødvendighed at teste programmet, der er udviklet på baggrund af de ovenstående processer for at sikre sig, at det er det rette system, der er udviklet. Hvilke typer tests, der skal anvendes, afhænger meget af programmets type og målgruppe. Det kunne eksempelvis være en funktionalitetstest, som vil kunne give resultater med hensyn til evt. fejl og mangler ved programmet, men det kunne også være tests vedrørende brugen af programmet Arbejdsprocesfordeling Hvordan arbejdet fordeler sig under de forskellige processer fremgår af nedenstående tabel. Aktivitet Fase Design Kodning Integrations- Godkendende test test Integrations test Kodning Design fig Oversigt over arbejdsprocesserne ved programudvikling 15

14 EZproject I første spalte til venstre i tabellen ses de generelle aktiviteter, der foregår under programudvikling. De næste spalter angiver en generel oversigt over de faser, man kommer igennem ved programudvikling (design, kodning, integrationstest og godkendende test). De er opgivet i procent ud af den samlede arbejdsmængde, f.eks. er der under fasen Design foregået 4.7 % af den samlede mængde Integrationstest, 6.9 % af den samlede kodning osv. Tabeloversigten er generelt gældende for programudvikling, og den giver et billede af, hvordan arbejdsprocesserne for programudvikling er fordelt. Dette kan vi bruge som udgangspunkt for planlægningen af programudviklingsprocessen i vores projekt. Vi mener dog, at tabellen har nogle mangler i og med, at den ikke giver udtryk for analysedelen i udviklingsprocessen. Men vi kan udfra tabellen se, at de første analyser hovedsageligt bør ligge op af designet af programmet, hvorimod de sidste analyserende tests bør dreje sig om programmets helhed Udviklingsmodeller Der findes adskillige metoder til at gennemløbe de 4 faser. Vi vil nu se lidt nærmere på 3 af disse og herigennem argumentere os frem til den, vi vil udvikle vores system efter. Vandfaldsmodellen fig Vandfaldsmodellen Figuren illustrerer, hvordan man løbende foretager validering og verificering (benævnt V&V på fig. 2.3) gennem udviklingsfaserne. Validering vil sige, at man afprøver, hvorvidt systemet lever op til brugernes krav (altså om det er det rigtige system, der bliver bygget). Verificering vil sige, at man tester, hvorvidt systemet lever op til kravspecifikationen (bliver systemet bygget rigtigt). 16

15 Metode Fordelen ved denne metode er, at man har klarlagt kravene inden, man går videre til designfasen, og at designet er afsluttet inden, man kaster sig over den egentlige programmering. Vi mener dog, at modellen, som man kan se i tabel 1, er svær at realisere. Grunden til dette er, at vi ikke mener, at man kan dele faserne så entydigt op, som vandfaldsmodellen illustrerer. F.eks. kan man i tabel 1 se, at det kun er knap 50% af designet, som bliver tilvejebragt i designfasen. Vi mener derfor ikke, at vandfaldsmodellen er en realistisk model at anvende i udviklingen af vores system. Voksende udvikling Voksende udvikling vil sige, at man gennemløber vandfaldet for mindre dele af systemet ad gangen. Herved får brugerne afleveret dele af systemet løbende. Denne metode er især god til at få formindsket antallet af funktioner, da brugerne ofte kan have svært ved at definere deres behov, inden de har systemet i brug. En anden fordel er, at systemet gradvist ibrugtages i brugerorganisationen, hvorved de omvæltninger, som vil komme, sker løbende, og derved er til mindre gene for brugerne. Vi finder ikke umiddelbart denne metode anvendelig i vores projekt, da vi ikke laver et færdig produkt. Prototyping Da vi ikke finder de tidligere nævnte modeller hensigtsmæssige, vil vi se nærmere på anvendelsen af prototyping. Denne udviklingsmetode indebærer, at man gennemløber de 4 faser (analyse, design, implementering og test) mere overfladisk (skal forstås således, at man ikke går i dybden fra start af), og at man under implementeringsfasen ikke laver et færdigt program, men en prototype. Herefter gennemløbes faserne igen med henblik på udviklingen af en ny prototype (hvilket gør, at man herunder får en dybere bearbejdning). Når man har en tilfredsstillende prototype, afleveres denne som det færdige produkt. Fordelen ved denne udviklingsmetode er, at den genererer 45% mindre kode end andre metoder, og den tager ca. 40% mindre tid end traditionel softwareudvikling (eks. vandfaldsmodellen). Den giver dog ikke et nær så stabilt produkt, som man får ved benyttelse af eksempelvis vandfaldsmodellen. Dette betyder ikke noget for vores brug, da vi ikke ønsker at udvikle et færdigt system. På baggrund heraf har vi vurderet, at denne fremgangsmåde er den mest hensigtsmæssige at anvende i vores tilfælde. 17

16 EZproject Fremgangsmåden kan visualiseres vha. følgende model. fig Prototyping Figuren skal forstås således, at man skal gennemgå programudviklingsprocesserne i den venstre del af figuren som en iteration (gentagelse). Under disse iterationer udvikles programmets funktioner, fejl der måtte være i programmet udbedres, og funktionerne forbedres og udbygges. Derved bliver programmet gradvist mere færdiggjort for hver iteration. Slutteligt vil man ende med det færdige program, der efterfølgende er klar til at blive taget i brug. Hvor mange iterationer, der skal finde sted, er op til de rammer udvikleren arbejder under, da hver iteration stadig er en tidskrævende og omkostningsrig proces, til trods for at denne model kræver mindre tid end eksempelvis de øvrige, vi har beskrevet Vores anvendelse af prototyping Vi har valgt at gennemløbe 3 iterationer i dette projekt, da vi ikke har fundet flere nødvendige for at besvare vores problemstilling. Grunden hertil er, at vi har valgt ikke at lave et færdigt program, men derimod at undersøge hvad et sådan program skal indeholde for at understøtte processer i et gruppesamarbejde. (se fig. 2.5). Hvis formålet var at stå med et færdigt program til slut, vil det som udgangspunkt kræve yderligere iterationer, end de 3 vi har valgt. 18

17 Metode Nedenstående er en beskrivelse af, hvorledes den nævnte udviklingsstrategi specifikt er anvendt i vores projekt. (Hvert punkt er udførligt beskrevet i denne rapport.) fig. 2.5 Vores anvendelse af prototyping 1. Vi fastsætter målgruppen og undersøger deres behov. Dette bliver gjort ved en brainstorm lavet af målgruppen. Brainstormen analyserer vi med henblik på at finde ud af, hvilke funktioner målgruppen mener at have behov for. 2. Vi brainstormer efterfølgende selv i gruppen over outputtet fra analysen, for at lave et mere detaljeret design af de ønskede funktioner. 3. Vi når frem til, hvad de forskellige funktioner skal indeholde, og giver os til at implementere designet fundet i pkt. 3. Dette resulterer i 1. prototype. 4. Den 1. prototype bliver efterfølgende testet på andre personer fra målgruppen end de i pkt. 1 adspurgte. Denne test bliver gennemført dels som observation og dels som diskussion. Vi tester for at finde ud af, hvorvidt de producerede funktioner, som vi indledende nåede frem til, stemmer overens med de behov, en gruppe ved anvendelse af systemet har. 5. Efterfølgende analyserer vi på observationerne og udsagnene og finder frem til de rettelser, der skal laves. 6. På baggrund af de ovenstående rettelser samt ved endnu en brainstorm i vores egen gruppe, redesigner vi vores prototype. 7. Redesignet bliver implementeret og frembringer vores 2. prototype. Vi står nu med en prototype, der forhåbentlig indeholder et bud på funktioner, der kan understøtte gruppesamarbejde. 8. Det, vi nu mangler at teste, er, hvorvidt det rent faktisk er muligt at understøtte gruppesamarbejdet eller ej, og om der vil opstå nye problemer ved anvendelsen af et sådant værktøj. Vi gennemfører et fokusgruppeinterview, der vil give os nogle svar på disse spørgsmål. 19

18 EZproject 9. Efter gennemførelse af interviewet analyserer vi os frem til de punkter, hvor der skal ændres i vores produkt, samt får belyst, hvilke processer produktet kan understøtte, og hvilke det ikke kan understøtte. 10. Vi laver en designbeskrivelse, der er en produktbeskrivelse af et fiktivt produkt. Det vil sige, at det er en beskrivelse af de rettelser, der skal laves i forhold til 2. prototype for, at denne yderligere kommer til at stemme overens med målgruppens ønsker. Vi stopper udviklingsprocessen her, da vi i dette punkt har fået de oplysninger, vi finder nødvendige for at kunne drage vores konklusion på problemstillingen. Inden vi gør det, vælger vi at fokusere lidt på vores egen proces for at se om, der skulle være ting, som vores projekt mangler, eller om der er andet, der kan bevirke en eventuel usikkerhed i vores konklusion. 20

19 3 DEN TEKNISKE BAGGRUND Den tekniske baggrund Det følgende afsnit har til hensigt at give et overblik over de forskellige scriptsprog, teknikker samt over databasen, vi har anvendt i forbindelse med fremstillingen af vore prototyper. Prototyperne er web-baserede, da det er vores hensigt at indholdet skal være tilgængeligt fra et hvilket som helst sted i verden. Der skal altså ikke installeres et program på brugernes computere for at anvende systemet. Det eneste systemet kræver, er en Internet-browser og netadgang. Vi har døbt systemet EZproject (læses easy project ), da vi finder navnet sigende til et produkt, der skal understøtte processer i gruppesamarbejde. Der er i dette afsnit indsat kodeeksempler, der er kommenterede jf. syntaksen for det enkelte sprog HyperText Markup Language (HTML) Når man ønsker at udvikle indhold til Internettet, kommer man ikke uden om HTML, da det er HTML-koder, browserne anvender til at præsentere indholdet af en webside. HTML består af en række koder kaldet tags (fx <html> og <head>), som man kan anvende til at strukturere indholdet af en webside med. Man kan f.eks. indsætte billeder, lave overskrifter, lave afsnit eller linke til andre web-sider. HTML-tags fastsættes som ISO-standard af W3C (world wide web consortium) 4. Til trods herfor tolker de forskellige browsere 5 koderne forskelligt. Eksempelvis kan Netscape ikke tolke det tag, der kaldes en IFRAME (som er et tag der indlejrer et HTML-dokument i et andet). Der er visse elementer, en side skal bestå af, for at browseren kan tolke koden: <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> <html> <!-- fortæller at det følgende er HTML-kode --> <head> <!-- hovedet på dokumentet--> <meta http-equiv="content-type" content="text/html; charset=iso "> <title>et kodeeksempel</title> <!-- her defineres den tekst som vises i toppen af browseren --> 3 HTML: <!-- kommentar-->; CSS, PHP, JavaScript og MySQL: /* kommentar */ En browser tolker websidens kode og viser derefter indholdet af dette på brugerens skærm i et browservindue. Eksempler på browsere er Internet Explorer og Netscape Navigator. 21

20 EZproject </head> <!-- afslutter hovedet--> <body> <!--indeholder selve dokumentet --> <p style="background-color:blue;color:white;"> <!-- her er et afsnit --> Denne tekst står med hvid skrift på blå baggrund </P> <!-- nyt afsnit med andet udsende --> <p style="background-color:blue;color:yellow;font-weigth:bold;"> Denne tekst står med gul skrift på blå baggrund, og er med fed skrift </p> </body> <!-- afslutter selve dokumentet --> </html> <!-- afslutter HTML-koderne --> Det er muligt at specificere rimelig præcist, hvordan man ønsker, en side skal se ud ved hjælp af HTML. Det skyldes, at der til de fleste tags findes en property, der hedder style, som definerer, hvordan teksten skal se ud (fx baggrundsfarve, tekstfarve, kanter, etc.). Ulempen ved, at anvende et styleproperty, er, at man så skal ændre mange steder i koden, hvis man ønsker at ændre i layoutet på en webside Dette kan man undgå ved at anvende Cascading Style Sheets. 3.2 Cascading Style Sheet (CSS) CSS er et overlappende typografiark. Det vil sige, at man skriver alle typografierne i ét dokument, hvilket man så linker til inde i <head> tag et i sine HTML-dokumenter. Det gør, at de definitioner, der står inde i stylesheetet, er gældende for alle de dokumenter, der er linket til dette. En anden fordel er, at siderne derved ikke fylder så mange kilobytes, da browserne kan genkende CSS på flere sider. Derfor bliver overførelsen af siden fra serveren til brugerens maskine hurtigere. Da man ikke nødvendigvis altid ønsker at anvende det samme udseende på fx alle afsnit, kan man med CSS anvende det, der kaldes en class (klasse). En klasse er en måde at adskille flere tags af samme type. Dette gøres ved at indsætte en klasse i taget, fx <p 6 class= fed >. Fordelen er, at en klasse arver layout fra det element, det tilhører. Dvs. at <p class= fed > ser ud som <p> eksklusiv de ændringer, man laver for klassen fed. Her er et eksempel på et dokument, der anvender CSS og klassen fed: <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> <html> <head> <meta http-equiv="content-type" content="text/html; charset=iso "> <link rel="stylesheet" href="eksempel.css" type="text/css"> <!-- linker til et css-stylesheet--> 6 <p> er tag et for afsnit, p er taget fra det engelske ord paragraph. 22

21 Den tekniske baggrund <title>et kode eksempel</title> </head> <body> <p> <!--her er et afsnit--> Denne tekst står med hvid skrift på blå baggrund </P> <p class="fed"> <!--sætter et andet afsnit til at være af klassen fed--> Denne teksten står med gul skrift på blå baggrund, og er med fed skrift </p> </body> </html> Dette er et eksempel på indholdet af filen eksempel.css : /*alle afsnit*/ p{ background-color:blue; color:white; } /*afsnit af klassen fed*/ p.fed{ /*laver baggrundsfarven blå*/ /*laver tekst farven hvid*/ color:yellow; /*laver teksten gul*/ font-weight:bold; /*laver teksten fed*/ } Ulempen ved CSS er, at selvom der ligesom for HTML findes en ISO-standard udviklet af W3C, er softwareudviklerne ikke alle lige gode til at overholde standarderne, og dermed tolker browserne det forskelligt. Man kan uden problemer lave websider med HTML og CSS, men man kan som udgangspunkt kun lave meget statiske sider. Ønsker man derimod interaktivitet med brugerne, er det nødvendigt også anvende scriptsprog. 3.3 JavaScript JavaScript er udviklet af Netscape, og er det, der kaldes et clientside scriptsprog, hvilket betyder, at scriptet afvikles på brugerens maskine i selve browseren, hvorfor det heller ikke er ligegyldigt, hvilken browser der anvendes. Eksempelvis kan JavaScript udvikles og fungere trods mindre fejl, hvis det anvendes i Microsoft Internet Explorer, hvorimod det skal udvikles 100% stringent for at virke i Netscape Navigator. Man kan anvende dette scriptsprog til f.eks. at give brugerne en advarsel, hvis han kører musen over et afsnit. 23

22 EZproject Dette kan gøres på følgende måde: <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> <html> <head> <meta http-equiv="content-type" content="text/html; charset=iso "> <link rel="stylesheet" href="eksempel.css" type="text/css"> <title>et kode eksempel</title> <script type=text/javascript> /* fortæller at der nu kommer et script */ function advarsel() { alert("du skal passe på!"); /* åbner en advarselsbox med teksten Du skal passe på!!! */ } </script><!--afslutter scriptet--> </head> <body> <p OnMouseOver="advarsel()"> <!--udfører funktionen advarsel, når musen køres over afsnittet--> Denne tekst står med hvid skrift på blå baggrund </P> <p class="fed"> Denne teksten står med gul skrift på blå baggrund, og er med fed skrift </p> </body> </html> Clientside scriptsprog er især gode til at skabe dynamiske sider, der skal afvikles lokalt hos brugerne. Hvis man derimod ønsker interaktion med servere, samt dynamisk indhold, der skal deles mellem flere brugere, er serverside scriptsprog væsentligt mere anvendelige. Af denne type sprog kan f.eks. nævnes ASP og PHP. 3.4 Hypertext Preprocessor (PHP) Serverside scriptsprog er, som navnet antyder, et script der kører på serveren, der generer den HTML-kode, brugerens browser viser. Det betyder, at selv om to brugere indtaster den samme internetadresse, er det ikke sikkert de får det samme indhold vist, da koden genereres til den enkelte bruger. Dermed tages der højde for, hvilke valg brugeren foretager. Ud fra valgene genereres det indhold, der modsvarer dem. F.eks. hvis man tømmer sin via Internetbrowseren, er det den samme internetadresse man går ind på, uanset hvem man er, men man får kun vist sine egne mails. Som nævnt findes der flere forskellige serverside scriptsprog, og ethvert af disse vil i store træk kunne anvendes til vores prototype. Vi har valgt at udvikle vores system i PHP 7, dels på grund af at der i gruppen var knowhow mht. dette sprog

23 Den tekniske baggrund før projektstart, og dels på grund af at PHP er hurtigere 8 til at blive beregnet end andre serverside scriptsprog, hvilket kan have en stor betydning i større systemer. PHP fungerer ved, at man skriver et dokument som normalt i HTML. Når man ønsker at anvende PHP, skriver man <?php i sin kode og slutter med?>. Det gør, at når serveren støder på et <?php, springer den ind og beregner en htmlkode på baggrund af php-koden, eller også kan den hente kode fra en anden fil, som der via php bliver henvist til. Man kan altså i PHP genanvende kodestumper ved at inkludere disse i en seperat fil, man kan lave funktioner, man kan læse fra flere typer af databaser og desuden generere almindelig HTML. Et eksempel på en PHP-fil kunne se således ud: /*Eksempel PHP*/ <?php /*indikerer at der kommer PHP kode*/ include("inc/header.php") /*Inkluderer et andet PHP dokument */?> /*afslutter PHP koden*/ <p> Denne tekst står med hvid skrift på blå baggrund </P> <p class="fed"> Denne teksten står med gul skrift på blå baggrund, og er med fed skrift </p> <?php include("inc/bottom.php") /*Inkluderer et andet PHP dokument */?> PHP er open source, hvilket betyder, at alle kan bidrage med kildekode. Dette gør, at alle i princippet kan lave deres egen version af PHP. Det, at alle kan være med til at præge og videreudvikle, gør at sproget udvikler sig hastigt. I forvejen er PHP et meget avanceret sprog med mange prædefinerede funktioner til fx behandling af tidsformater og filer. Funktionerne til filhåndtering er baseret på UNIX-kommandoer således, at der relativt nemt kan designes et web-interface til netop UNIX. Ovenstående, mener vi, er med til at gøre PHP til et godt valg i forbindelse med udviklingen af vores prototyper. Men i vores tilfælde kan PHP ikke stå alene, da systemet har behov for at gemme oplysninger, hvilket gør, at det er nødvendigt med en database. 8 Jævnfør Castagnetto, Jesus, et al: Professional PHP Programming, i afsnittet Enter PHP 25

24 EZproject 3.5 MySQL Vores system kommer til at indeholde forskellige moduler, der hver især har behov for at opbevare store mængder af data, hvilket gør brug af databaser relevant. Vi har valgt at benytte os af en MySQL-database 9. MySQL-databaser er ligesom PHP open source, hvilket blandt andet har ført til, at disse er blandt de mest populære relationsdatabaser 10. Som alternativ til MySQL kunne vi have anvendt Microsoft Access, PostgreSQL eller MS SQL. Men valget faldt på MySQL, da den mere eller mindre er designet til web-udvikling og især til PHP. Til hver af disse databaser bruges der et sprog til at manipulere med de data, der findes i databaserne. Det vil sige et sprog til at indsætte, opdatere og slette oplysninger i databaser. Dette sprog hedder Structured Query Language (SQL). MySQL har, som de fleste andre databaser, udvidet dette sprog til dens egen fordel. Dette har ført til, at MySQL er den hurtigste database i web-sammenhænge. Følgende er eksempler på anvendelse af kommandoer i dette sprog: /*forbinder til MySQL-server*/ mysql_connect("ip-adresse", "brugernavn", "password") or die("connection failed"); /*vælger database*/ mysql_select_db("b210"); /*Et eksempel på oprettelse af en post*/ mysql_query("insert INTO tbl_appointments (starttid, headding, notes, sluttid, usrs,type) VALUES($startTime, '$heading', '$notes', $endtime, '$brugere','$type')"); /*Et eksempel på forespørgsel på en post*/ mysql_query("select heading FROM tbl_appointments WHERE id=$id"); /*Et eksempel på sletning af en post*/ mysql_query("delete FROM tbl_appointments WHERE id=$id"); MySQL databasen består af en række tabeller, der indeholder poster. Det betyder, at man kan have hele systemet i en og samme database. Som det fremgår ovenfor, kan man oprette, opdatere og slette posterne i en tabel. Man kan vælge kun at hente fx én kolonne i tabellen. Derudover kan man sætte parametre for, hvilke poster man ønsker. Ovennævnte gør, at MySQL er dækkende til vores formål

25 Den tekniske baggrund 3.6 Browservalg Da HTML, CSS, og JavaScript, som nævnt tidligere, afvikles forskelligt afhængigt af den browser, brugeren anvender, finder vi det nødvendigt, ud fra de tidsmæssige ressourcer vi har, og grundet at det udelukkende er en prototype, vi udvikler, kun at vælge én browserfabrikant at udvikle vores prototype til. Vi har valgt, at systemet som minimum skal kunne anvendes i Microsoft Internet Explorer 5 (IE 5). Grunden hertil er dels, at IE 5 er den browser, som vi vurderer er bedst til at tolke HTML og CSS, og dels at IE generelt set er den mest udbredte browser i verden. Dette skyldes, at den er integreret på alle pc er, der anvender Microsoft Windows som styresystem, samt MAC computere der anvender OS X. Som følge heraf tester vi også udelukkende prototypen i IE 5 for at sikre os, at funktionerne virker korrekt under vores tests. Hvis vi skulle lave et færdigt system, ville vi have det som et succeskriterium, at de HTML dokumenter vores PHP genererer, kan blive godkendt i W3C s HTML-validator, og vores CSS i deres CSS-validator. Da IE 5 ikke nødvendigvis kræver 100% korrekte HTML koder for at virke, samt er rimelig fri i sin tolkning af CSS, vægter vi ikke ovennævnte i udviklingen af vores prototyper, i og med at vores formål ikke er at udvikle et færdigt system. 27

26 EZproject 4 1. ITERATION Det følgende kapitel beskriver, hvordan vi indsamler viden om, hvad vores første prototype af EZproject skal indeholde, samt hvorledes vi designer og implementerer den. 4.1 Behovsanalyse Formål Vi ønsker som indledende analyse at klarlægge, hvilke konkrete funktioner vore medstuderende kunne ønske sig i et web-baseret projektstyringssystem, altså hvilke krav de har til de værktøjer, der skal etableres. Hvis et sådant system anvendes som arbejdsredskab, hvilke funktioner vil i så fald kunne understøtte arbejdet. Målet for behovsanalysen er at give os input til at udarbejde en prototype til næste test, samt give os viden om, hvilke umiddelbare funktionalitetsmæssige behov vores medstuderende har. Vi har valgt at lave denne behovsanalyse blandt de andre studerende på Informatik. Formålet med den er at klarlægge, hvilke funktioner vores første prototype skal indeholde. Det er altså udelukkende for at få svar på, hvad produktet skal indeholde, og ikke hvorvidt et projektstyringssystem er relevant for vores medstuderende eller ej. Grundlaget, for at designe vores behovsanalyse som vi gør, er, at få vores medstuderendes umiddelbare forestillinger om, hvad de kan tænke sig, at et projektstyringssystem skal indeholde. Netop ved at lave en form for brainstorm i de enkelte grupper, kan vi få afdækket deres behov via en metode som er relativt tidsbesparende. Valget af denne brainstorm som metode er også taget udfra, at vi på den måde kan indhente et bredt grundlag til at udarbejde den første prototype, i og med at vi får respons fra en relativ stor gruppe studerende Testmetode Vi vil bede de syv andre grupper, der er på informatik basis, om at give respons på et svar-ark fra os. På det ark er en præsentation af vores emne samt vores formål med behovsanalysen. Derefter er der nogle felter, hvori de kan give os input om, hvilke funktioner de kunne have behov for i et sådant system. Både med hensyn til funktioner som understøtter de ting, de allerede benytter i deres grupperum, samt andre funktioner, som de forestiller sig kunne understøtte dem i deres arbejds- og samarbejdsprocesser, men som ikke er en del af deres hverdag i grupperummet. Metoden, som vores behovsanalyse lægger sig nærmest op af, er spørgeskemaundersøgelse, altså en kvantitativ metode. Forskellen er dog, at vi ikke stiller konkrete spørgsmål og efterfølgende bruger outputtet statistisk, men at vi derimod beder deltagerne om at tage stilling til, hvilke funktioner de kunne 28

27 1. Iteration forestille sig indeholdt i et projektstyringssystem samt hvilke funktioner de mangler til understøttelse af processer i deres dagligdag, som et sådant system evt. vil kunne afhjælpe. Grunden, til at vi ikke har valgt et regulært spørgeskema, er, at vi ikke ønsker at begrænse deltagernes fantasi ved at spørge ind til bestemte funktioner, og hvorvidt de kan være relevante. Vi ønsker, at testdeltagerne selv skal reflektere over hvad, der kan være interessant for dem, og derefter skrive dette som kommentarer. Til at skrive deres kommentarer i er der lavet to kolonner med overskrifterne funktioner og begrundelse. Her skal deltagerne skrive henholdsvis hvilke funktioner, de kan have et behov for, og henholdsvis hvorfor de finder disse relevante i et projektstyringssystem. Ved udlevering af teksten til de forskellige grupper giver vi derudover en briefing om, hvordan de skal udfylde arket Mål Det primære udbytte, vi ønsker fra undersøgelsen, er at få relevante funktioner nævnt, men også hvorfor de studerende ønsker disse, da dette er et vigtigt grundlag for, hvorvidt funktionerne skal medtages eller ej. Det er ikke et mål for behovsanalysen at få klarlagt, om funktionerne skal se ud på en bestemt måde. Udbyttet skulle gerne være en funktionsoversigt, som vi kan tage udgangspunkt i ved udviklingen af første prototype Tilbagemelding Vi sendte spørgeskemaer ud til de syv øvrige grupper og fik tilbagemelding fra næsten alle. Den respons vi fik, lå tæt op af vores egne forestillinger om, hvilke funktioner der kunne være behov for. Derudover var tilbagemeldingerne fra de syv grupper forholdsvis enslydende. Der var kun få tilbagemeldinger, der adskilte sig fra det generelle billede, hvilket kan være et udtryk for, at de andre grupper på informatik har nogenlunde de samme idéer, til hvilke processer de gerne vil have understøttet, som os selv Opsummering Det følgende er en samlet beskrivelse af gruppernes forslag. Det er altså gruppernes bud på, hvad et sådant system skal indeholde. Begrundelserne, for hvorfor de respektive funktioner skulle medtages, var ved tilbagemeldingen ikke fyldestgørende nok til at danne et reelt billede af det indhold funktionerne skal have. Derfor er beskrivelsen af dette primært bygget på vores egen brainstorm over relevansen og primære indhold af funktionerne. Kalender Der var ønske om en fælles kalender for gruppen. Den kan hjælpe med at holde styr på arrangementer, som eksempelvis kan være møder, både internt i gruppen og med vejlederne. Man skal hurtigt og nemt kunne overskue, hvornår gruppen er samlet, samt hvornår der er ledige timer. Derudover vil det være relevant at 29

28 EZproject lægge semesterskemaet ind, så det også via kalenderen fremgår, hvornår man har forelæsninger. Dette vil øge overblikket over gruppens besatte og ledige tidspunkter samt tilbyde et samlet sted, hvor alle ens universitetsaktiviteter er vist. Sidstnævnte gør, at man undgår at skulle kigge flere forskellige steder for at holde sig ajour. For at sikre sig at alle gruppemedlemmerne overholder de aftaler, der er i kalenderen, vil en funktion, der giver påmindelser, være relevant. Dette kan eventuelt ske ved at en eller SMS til gruppemedlemmerne sendes ud inden et arrangement/møde, og på den måde være med til at sikre alles tilstedeværelse. Det vil være relevant, hvis der er opstået misforståelser eller forglemmelser, der ellers kunne resultere i, at et gruppemedlem ikke dukker op. Tidsplan En væsentlig del af projektarbejde i grupper består i at planlægge, hvordan projektarbejdet skal forløbe samt opstille deadlines for de enkelte opgaver. En vigtig del af et velfungerende gruppesamarbejde er derfor en tidsplan, der gør, at man løbende kan holde sig ajour med igangværende opgaver og planlægge nye. Tidsplanen skal fungere, så alle gruppemedlemmer kan tilføje opgaver og deadlines for disse. Ydermere vil en statusindikator (eksempelvis som procent) for hver enkelt opgave kunne være med til at give et overblik over, hvordan de uddelegerede opgaver skrider frem. Dette stiller dog krav til, at de enkelte gruppemedlemmer ønsker at give resten af gruppen et sandfærdigt billede af arbejdsprocessen, da det, indtil deadline falder, er problematisk at undersøge om status-indikatoren passer. Hvis et gruppemedlem ændrer deadline for sin opgave, er det relevant, at de andre i gruppen automatisk bliver informeret om dette. Denne besked vil kunne fremgå et sted på siden, eventuelt i en menu der viser, hvad der er sket af ændringer siden sidst, eventuelt via , da vi finder det væsentligt, at gruppen bliver holdt ajour om ændringer af en sådan karakter. Det vil også hindre at gruppemedlemmer kan snyde sig til en senere deadline, hvis opgaven ikke er blevet færdig til tiden, og satse på at de øvrige gruppemedlemmer ikke bemærker det. Chatfunktion (tekst, audio, video) For at det skal være muligt at holde møder over nettet, er det en nødvendighed at kunne snakke sammen på den ene eller den anden måde. Den måde man normalt kommunikerer på vha. en computer er gennem tastaturet det skrevne sprog. Dette behov vil derfor kunne understøttes ved hjælp af et chatrum. Derudover blev der også givet tilbagemelding fra testgrupperne om muligheden for at kommunikere via A/V 11, hvilket vil gøre, at man indfører en mulighed for også at se og tale med hinanden via systemet. Man kunne forestille sig, at muligheden for at holde gode møder vil blive væsentligt forbedret i forhold til tekst-chat, da toneleje og kropssprog derved vil 11 Audio / Video 30

29 1. Iteration kunne aflæses (dog i mindre målestok end ved traditionelle møder). Disse parametre er netop nogle af de ting en tekstchat mangler, og man kunne derfor forestille sig at A/V vil kunne forbedre denne. Et punkt hvor A/V-systemer rent teknisk kan have deres begrænsninger, er at der ved anvendelse af dem stilles nogle krav til, hvilke internetforbindelser de enkelte gruppemedlemmer benytter. Det skyldes, at lyd og billede er mere krævende at overføre mht. båndbredde end ren tekst. Netop derfor kan videoeller voicechat ikke erstatte tekstchat, men derimod udelukkende fungere som et supplement. Tavle Der er et ønske blandt de studerende om en tavlefunktion. Denne funktion kunne bruges til undervejs i f.eks. et møde at opskrive stikord på samt notere væsentlige pointer for projektet. Derudover er der et ønske om at kunne lave skitser samt figurer på tavlen, altså at bruge den til at tegne på. Dette vil kunne hjælpe, hvis der skal forklares og illustreres ideer og projektforslag via Internettet, især når det gælder diskussion af design. Man kunne forestille sig, at denne funktion skal virke som den oprindelige tavle i grupperummet, dvs. at den skal give mulighed for at skrive, tegne og skitsere samt viske tavlen ud, når det er nødvendigt. Opslagstavle Vores analyse viser, at der er interesse for en form for opslagstavle. Den skal, som den fysiske opslagstavle, give mulighed for i gruppen at udveksle de informationer, der skal være tilgængelig over længere perioder. Altså et sted til udveksling af meddelelser og anden praktisk information. Fildeling Ifølge analysen er det en udbredt holdning, at det vil være en fordel for gruppen at have en fildelingsfunktion, hvor man kan udveksle dokumenter, illustrationer o.l. Ønsket er at kunne udveksle filer via et fælles forum, som hele gruppen har adgang til, i stedet for eksempelvis via , hvor man skal administrere, hvorvidt man har sendt til hele gruppen, og hvorvidt det overhovedet er i hele gruppens interesse at få den pågældende fil tilsendt. Ved en fælles fildeling kan alle gruppens medlemmer se, hvad der ligger af filer, og udfra det vurdere, hvad det er interessant eller nødvendigt at læse. Derudover kan fildeling give en styring af de respektive gruppemedlemmers filer, således at alle filer til projektet er samlet ét sted, i modsætning til at de ligger ude på de forskellige medlemmers harddiske. Fildelingen vil også kunne give et samlet overblik over, hvad der er blevet skrevet i gruppen. En funktion, der kunne være relevant i fildelingen, er en måde hvorpå man kan holde styr på forskellige versioner af dokumenter, altså en form for versionskontrol. 31

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Procesbeskrivelse - Webprogrammering

Procesbeskrivelse - Webprogrammering Procesbeskrivelse - Webprogrammering Indholdsfortegnelse Forudsætninger... 1 Konceptet... 2 Hjemmesiden... 2 Server-side... 3 Filstrukturen... 3 Databasehåndtering og serverforbindelse... 4 Client-side...

Læs mere

Manual til administration af online booking

Manual til administration af online booking 2016 Manual til administration af online booking ShopBook Online Med forklaring og eksempler på hvordan man konfigurerer og overvåger online booking. www.obels.dk 1 Introduktion... 4 1.1 Formål... 4 1.2

Læs mere

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 PHP-Projekt IT projekt uge 4 9 Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 4-3-2013 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 2 Brainstorm... 2 User stories... 2 Problemformulering...

Læs mere

Denne artikel er til dem der ønsker at vide mere om hvad CSS er og hvad CSS kan bruges til hvad angår WWW.

Denne artikel er til dem der ønsker at vide mere om hvad CSS er og hvad CSS kan bruges til hvad angår WWW. Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk CSS - en gennemgang Denne artikel er til dem der ønsker at vide mere om hvad CSS er og hvad CSS kan bruges til hvad angår WWW. Der er lidt CSS historie

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400 UNI-Login Installation af SkoleKom og ændring af kodeord SkoleKom er et udbredt mail- og konferencesystem i skoleverdenen i Danmark. For at komme på SkoleKom, skal du oprettes som bruger, hvor du får 3

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Ruko Security Master Central Database

Ruko Security Master Central Database Ruko Security Master Central Database RSM benytter en central database, til at udveksle låsesystemer mellem Ruko og låsesmeden. Udvekslingen sker via Internettet, så det er derfor nødvendigt at have en

Læs mere

Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside.

Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside. Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside. 10-12-2004 Holstebro HTX Bent Arnoldsen Synopsis. Projektet her er en menu til hjemmesider, som er lavet så den er let at tilrette, når man tilføjer eller

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

DRFLive - dynamisk visning af resultater fra DRF Stævnesystem

DRFLive - dynamisk visning af resultater fra DRF Stævnesystem DRFLive - dynamisk visning af resultater fra DRF Stævnesystem Resumé: Beskrivelse af program (DRFLive) til dynamisk visning af resulter fra DRF Stævnesystem Forfatter: Claus Hulstrøm Dato: 15. januar 2010

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Manual for Synkron hjemmesider

Manual for Synkron hjemmesider Manual for Synkron hjemmesider Denne manual tilhører: Brugernavn: (username) Adgangskode: (password) 1 Start med sitetræet: Sitetræet er centralt. Det er her, dit website er. Det er her, du bygger dine

Læs mere

Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Uddannelsesplaner i MinUddannelse Uddannelsesplaner i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse fra en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Lav dine egne hjemmesider/websider

Lav dine egne hjemmesider/websider Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

Generelt Windows tidligere versioner... 1 Windows Apple Mac Log på... 2 Rediger dokumentet Tilføj et tillægsdokument...

Generelt Windows tidligere versioner... 1 Windows Apple Mac Log på... 2 Rediger dokumentet Tilføj et tillægsdokument... Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til forfattere og referenter Indhold Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til forfattere og referenter... 1 Generelt... 1 Windows tidligere

Læs mere

Aptana editor til MAC og Windows

Aptana editor til MAC og Windows 1 Aptana editor til MAC og Windows http://aptana.com/products/studio3/download For at downloade Mac versionen skal du klikke på : Customize Your Download og der efter klikke på MAC OS X. Indtast navn og

Læs mere

Vejledning til. LearnSpace

Vejledning til. LearnSpace Vejledning til LearnSpace Version 13. 08. 2015 Indholdsfortegnelse Om LearnSpace... 2 Oprette et nyt kursus i egen afdeling... 3 Aktivere selvtilmelding til et kursus... 5 Tilmelde undervisere der må redigere

Læs mere

Web sider. Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det?

Web sider. Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det? Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det? I dag skal du lære at lave hjemmesider, så du også kan bidrage til at opbygge

Læs mere

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere.

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. IT-intro 9. august 2011 14:56 IT-introduktion på Risskov Gymnasium FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. Før end man kan logge sig ind

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Grafisk produktion & workflow

Grafisk produktion & workflow Grafisk produktion & workflow WORKFLOW & PRODUKTION WEBSITE NATURSPEJDERNE Dokumentation I 2 OPGAVEN Opgaven Jeg har lavet dette fiktive website der kunne være en mulighed for en nyopstartet spejderforening.

Læs mere

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside Indledning...1 Sådan får du adgang...2 Dit KlasseWeb skrivebord Overblik...2 Dit arbejdsområde...3 Din hjemmeside på nettet...3 Sådan laver du en hjemmeside i 4 trin...3 Trin 1 Dit personlige billede på

Læs mere

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune Manual Version 2 til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune Oversigt: Login Hjemmeside...... side 3 Login Administrationsmodul... side 5 Kategorier.. side 6 Opret/rediger første side...

Læs mere

grafisk workflow OPGAVE: EMBRACE-IT WEBSITE

grafisk workflow OPGAVE: EMBRACE-IT WEBSITE grafisk workflow OPGAVE: EMBRACE-IT WEBSITE BESKRIVELSE GRAFISK WORKFLOW BESKRIVELSE Den tidligere nævnte virksomhed Embrace-IT, forsøger i takt med at virksomhen vokser, at opdatere og optimere deres

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Som et udspring af de administrative fællesskaber og et ønske om at effektivisere og digitalisere

Læs mere

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Det gratis WordPress blog værktøj er vokset gennem årene til et fuldgyldigt CMS-system content management system). WordPress har forenklet processen

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

Her ses et screenshot af websitet solsystemet i menuen Merkur. Baggrundsbillede skal være static så resten af siden skal man scrolle ned for at se.

Her ses et screenshot af websitet solsystemet i menuen Merkur. Baggrundsbillede skal være static så resten af siden skal man scrolle ned for at se. Solsystemet lavet af Jesper Kjær Webintegrator i Kastrup Tekniske Skole Grundforløbsprøve 2014 Opgave: Vores solsystem Onsdag 23 april til onsdag 7 maj Her ses et screenshot af websitet solsystemet i menuen

Læs mere

Brugerguide til FlexCMS

Brugerguide til FlexCMS Brugerguide til FlexCMS Kom i gang med at bruge din hjemmeside 1 VELKOMMEN TIL FLEXCMS... 3 1. LOGIN... 5 2. HJEMMESIDENS TERMINOLOGI... 6 3. LAYOUT... 7 4. OPRET OG TILPAS FORSIDEN... 8 4.1 OPRETTE SIDEEGENSKABER...

Læs mere

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND Testportalen befinder sig på internetadressen http://www.testportal.hogrefe.dk/default.aspx. På denne adresse mødes man af ovenstående skærmbillede. Indtast her dit

Læs mere

Prezi. Aldrig mere gammeldaws slideshows!? Version: December 2012

Prezi. Aldrig mere gammeldaws slideshows!? Version: December 2012 Prezi Aldrig mere gammeldaws slideshows!? Version: December 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Prezi?...4 Hvordan finder jeg Prezi?...5 Skoletube og Prezi...5 Lav din første Prezi-præsentation...5 Indtast

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Afsluttende Projekt - Kom/IT

Afsluttende Projekt - Kom/IT 1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...

Læs mere

Informatik C robotter

Informatik C robotter Informatik C robotter Robotter 1. Præsentation af Fable-robotten og indledende øvelser. Robotter 2. Brainstorm på anvendelser af robotter. Udarbejdelse af cases+userstories i grp. Robotter 3. Udarbejdelse

Læs mere

Webteknologi evalueringsopgave Vinter 2011-2012 - Niels Sundstrup

Webteknologi evalueringsopgave Vinter 2011-2012 - Niels Sundstrup Niels Sundstrup Webteknologi evalueringsopgave Vinter 2011-2012 - Niels Sundstrup Webteknologi - Carl- Henrik Nielsen - Syddansk Universitet, Kolding - Udlevering: 12. januar 2012 Aflevering: 19. januar

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

Vejledning til KOMBIT KLIK

Vejledning til KOMBIT KLIK Vejledning til KOMBIT KLIK KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 0 Version Bemærkning til ændringer/justeringer Dato Ansvarlig 1.0 Første

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Absalon - guide. Login. Opbygning

Absalon - guide. Login. Opbygning Absalon - guide Login Alle ansatte og studerende på Københavns Universitetet har adgang til Absalon. For at komme ind i Absalon skal du logge dig på www.kunet.dk med dit CPR nr. og din PIN-kode. Når du

Læs mere

Indholdsfortegnelse Databaser og PHP... 3 Opgave... 4 Opgave... 5 Opgave... 6 Sidste opgave er en lille gæstebog... 7 Kilder og nyttige links:...

Indholdsfortegnelse Databaser og PHP... 3 Opgave... 4 Opgave... 5 Opgave... 6 Sidste opgave er en lille gæstebog... 7 Kilder og nyttige links:... Indholdsfortegnelse Databaser og PHP... 3 Opgave... 4 Opgave... 5 Opgave... 6 Sidste opgave er en lille gæstebog... 7 Kilder og nyttige links:... 9 Nogle HTML tags... 9 Databaser og PHP Når vi snakker

Læs mere

Bemærk! Et PHP script har kun brug for at forbinde én gang til databaseserveren. Det kan så sagtens udføre flere kommandoer vha. denne forbindelse.

Bemærk! Et PHP script har kun brug for at forbinde én gang til databaseserveren. Det kan så sagtens udføre flere kommandoer vha. denne forbindelse. Mysqli Webintegrator Når vi arbejder med server-side scripting ( i vort tilfælde PHP), har vi ofte behov for at kunne tilgå data, som vi opbevarer i en database. Det kan f.eks. dreje sig om nyhederne i

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Fremstilling af en hjemmeside

Fremstilling af en hjemmeside Fremstilling af en hjemmeside Du kan vise en hjemmeside på to måder. Enten ved at lade din computer virke som en server, eller ved at købe dig et såkaldt webhotel. Dette er en nem måde, og det er ikke

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. En dreng sagde til sin far: Jamen, når I ikke havde computere, hvordan kom I så på nettet? Nettet er ikke noget problem for børn,

Læs mere

IT-manual August 2014

IT-manual August 2014 IT-manual August 2014 Indhold IT-pixibog Opgave i brug af Lectio At skrive store opgaver i Word Opgave i at bruge Words specialfunktioner 1 IT-pixibog Skolens computere - låner jeg en computer? - hente

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder Indhold Generelt... 1 Windows tidligere versioner... 1 Windows 10... 2 Apple Mac... 2 Log på... 2 Rediger dokumentet... 2 Tilføj et

Læs mere

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning indhold: introduktion Side 2 Funktionsliste Side 3 Få adgang til systemet Side 4 opload dine billeder Side 5 Sådan bruges systemet Side 6 Gem dine eksempler

Læs mere

vorbasse.dk Redaktørmanual Kentaur

vorbasse.dk Redaktørmanual Kentaur Redaktørmanual Kentaur Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - TYPO3 Brugerfladen 3 Log ind 3 Backend 4 Frontend 5 Hvor skal jeg klikke? 5 Gem, gem og vis, gem og luk 6 Kapitel 2 - Sider & menuer 7 Sammenhæng

Læs mere

En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere

En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere Dokument: bibos installationsvejledning bibos version: 2.1.0.1 released 25. oktober 2013 Senest redigeret: 5. februar 2014 af Niels Schmidt Petersen,

Læs mere

Uddannelsesplan i MinUddannelse

Uddannelsesplan i MinUddannelse Uddannelsesplan i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse for en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som elev

Læs mere

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper? Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes

Læs mere

Hvordan bruger jeg WebMail?

Hvordan bruger jeg WebMail? AluData: Hvordan bruger jeg WebMail? Til Elisabeth 2014 AluData::Vanløse 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Vi kobler os på WebMail...3 3. Vi ser nærmere på postkassens opbygning...5 4. Vi skriver

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Februar Vejledning til Danske Vandværkers Sikker mail-løsning

Februar Vejledning til Danske Vandværkers Sikker mail-løsning Februar 2019 Vejledning til Danske Vandværkers Sikker mail-løsning 0 Indhold Formål med denne vejledning 2 Generelt om Sikker mail-løsningen og hvordan den fungerer 2 Tilgå Sikker mail-løsningen via webmail

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

FRISØR VEST. Link til hjemmesiden: Frisorvest.github.io. Lavet af: Aleksander, Benjamin, Line & Cathrine

FRISØR VEST. Link til hjemmesiden: Frisorvest.github.io. Lavet af: Aleksander, Benjamin, Line & Cathrine FRISØR VEST Link til hjemmesiden: Frisorvest.github.io Lavet af: Aleksander, Benjamin, Line & Cathrine Case 3: Aleksander, Benjamin, Line & Cathrine. Beskrivelse af gruppens tidsplan Trello: Vi har benyttet

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for selvejere. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Overordnet liste af funktoner... 2 2 Vejledning... 3 2.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Listen over reserverede ord er meget lang, men de væsentligste vil jeg beskrive her i denne artikel:

Listen over reserverede ord er meget lang, men de væsentligste vil jeg beskrive her i denne artikel: Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk SQL og ASP En artikel omkring simpel SQL og hvordan disse opbygges, udformes og udføres, sådan at man kan få et brugbart resultat i ASP. Dette ligefra

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Norddjurs hjemmefra. Vejledning. Få adgang til Citrix hjemmefra på en Norddjurs Kommune PC IT-AFDELINGEN

Norddjurs hjemmefra. Vejledning. Få adgang til Citrix hjemmefra på en Norddjurs Kommune PC IT-AFDELINGEN Af: Anders C. H. Pedersen E-mail: Achp@norddjurs.dk Revideret: 7. januar 2015 IT-AFDELINGEN Vejledning Norddjurs hjemmefra Få adgang til Citrix hjemmefra på en Norddjurs Kommune PC Norddjurs Kommune. Torvet

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Appendiks: Andre Google-programmer

Appendiks: Andre Google-programmer Appendiks: Andre Google-programmer I et hæfte som Gratisprogrammer fra Google er der ikke plads til at omtale alle de spændende Google-programmer. Og der kommer hele tiden nye til. I dette appendiks får

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling I-bogen Biologi i udvikling er baseret på et system hvor lærerne har en lærerbog og eleverne hver deres personlige elevbog. En interessant konsekvens

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Dan Rolsted PIT. Side 1

Dan Rolsted PIT. Side 1 Side 1 Side 2 Indledning I denne vejledning vil der vises hvordan Office 365 opsættes på de forskellige platforme, herunder IOS (ipad) og Android (HTC One). Derudover vil der også være vejledning til Windows

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Til Tutorlægen Velkommen til den elektroniske portefølje. Den er blevet til i dialog mellem Dansk selskab for almen medicin og

Læs mere

Administration af licenser fra Dictus ApS

Administration af licenser fra Dictus ApS Administration af licenser fra Dictus ApS Alle Dictus brugere har fået tilsendt en e-mail med ordrebekræftelse, link til download af programmet samt en licensnøgle. E-mailen indeholder også et link, login

Læs mere

SIDEN PÅ WORDPRESS.COM

SIDEN PÅ WORDPRESS.COM WordPress WordPress er et fantastisk program til blog og til hjemmesider, hvor du gerne vil kunne rette via din browser. WordPress er meget udbredt og det er derfor nemt at finde fora, templates og hjælp

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere