BACHELOR EKSAMEN UDVIKLINGSHÆMMEDE OG SEKSUALITET OMSORG KONTRA OVERGREB. Line Westergren

Transkript

1 BACHELOR EKSAMEN UDVIKLINGSHÆMMEDE OG SEKSUALITET OMSORG KONTRA OVERGREB GØR HAN NU OGSÅ DET? Pv10126 Antal anslag: Afleveret d. 13/ Vejleder: Dorthe Riis Kristensen 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 AFGRÆNSNING...4 PROBLEMFELT...4 LOVGIVNINGEN:...4 LIVSKVALITET:...6 ETIK:...8 NEUROPÆDAGOGIK:...9 PROBLEMSTILLING:...12 PROBLEMFORMULERING:...13 METODE...13 ANALYSE...14 INTEGRITET:...14 ETIK:...16 SANSESTIMULATION VED HJÆLP AF BERØRING:...17 SELVBESTEMMELSE...21 DEN PROFESSIONELLE ROLLE OG DE 3 P ER HANDLEFORSLAG...24 KONKLUSION...26 PERSPEKTIVERING...27 LITTERATURLISTE

3 Indledning Som fag personer indenfor det humanistiske felt, herunder pædagog faget tilegner vi os viden, færdigheder og kundskaber. Disse kompetencer gør os kompetente til at kunne varetage diverse opgaver indenfor vores felt. Når vi fokusere på udviklingshæmmede og deres seksuelle behov, virker det imidlertid, som om vi bliver usikre og mangler teori og viden, eller ikke udnytter den viden vi allerede har fuldt ud. Dette kan forekomme pga. holdningsmæssige og følelsesmæssige barriere. Vi mister derfor som pædagoger i disse situationer vores professionelle tilgang, til de borgere vi arbejder med. 1 Det kan umiddelbart virke til, at pædagogerne tager afstand fra de seksuelle behov, som udviklingshæmmede besidder såvel som alle andre. Som professionelle er vi dog forpligtiget til at kunne handle forsvarligt og fordomsfrit, også selvom emnet udviklingshæmmedes seksualitet tilsyneladende er tabubelagt og følelsesladet. Denne forpligtigelse kommer bl.a. til udtryk i diverse politiske, juridiske og etiske regelsæt. 2 Jeg vil senere i denne opgave introducere diverse lovgivninger på dette område, som ligeledes udspecificere pædagogens ansvarsområde indenfor dette felt. Denne problematik finder jeg det væsentligt at arbejde videre med og blive kloge på gennem diverse teoretiske indfaldsvikler, da jeg i mit pædagogiske virke vil arbejde med mennesker hvis livskvalitet, herunder seksuelle behov jeg har til opgave at tage vare på i samarbejde med borgeren. 1 Johansen, Thyness og holm, (2001), side Johansen, Thyness og holm, (2001), side 19. 3

4 Afgrænsning Jeg vil starte med, at definere hvad det vil sige at have et handicap. Dette for at afgrænse målgruppen og konkretisere hvordan begrebet handicap kan forstås.: Mennesker med handicap er personer med medfødte eller påførte skader og defekter, der begrænser deres kapaciteter og besværliggør eller forhindrer deltagelse i et normalt liv. 3 Eller sagt på en anden måde: Handikap er resultatet af interaktionen mellem individuelle handikap og sociale forventninger i forhold til autonomi, kommunikation, bevægelse, socialisering og almindelig adfærd. 4 Denne måde at forstå begrebet handicap på, er kun en ud af mange og i henhold til den sociale lovgivning på handicap området, defineres handicap for skelligt, alt efter hvilke ydelser den enkelte har behov for. I denne opgave vil jeg dog udelukkende fokusere på voksne mennesker med medfødte handicaps som pga. fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, kan opleve problemer i relation til deres seksualitet. Juridisk er vi derfor inden for servicelovens rammer. I offentligt og retsligt recci betegnes mennesker med handicap eller udviklingshæmmede som havende nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. For ikke at forvirre læseren, vælger jeg dog i denne opgave at bruge betegnelsen udviklingshæmmede, da denne betegnelse ofte nævnes i den offentlige debat, i diverse bøger og i hverdagen. Den er derfor den daglige betegnelse. Problemfelt Lovgivningen: Jeg vælger at inddrage lovgivningen på handicapområdet, for at kvalificere hvad pædagogens ansvarsområde er og ligeledes for at præcisere den kommende problemformulerings relevans. I servicelovens paragraf 81 står der følgende: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3 Clausen, (1992), side AIEJI.net, International Association of Social Educators hjemmeside (2010) Diskussionspapir: At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle, side 8. 4

5 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud og samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje 5 Paragraffen kan ikke fastlægge med garanti, hvad den enkelte borger skal tilbydes, da den er åben for meningsforhandling. F.eks. står der ikke specifikt, hvad der er pædagogens rolle, og hvilke opgaver han eller hun skal påtage sig. Det må dog formodes at det varetagelse af borgernes seksuelle behov, indgår bl.a. med henblik på at sikre omsorg, livsudfoldelse og pleje. FN s handicap konvention udtrykker det derimod mere præcist og konkret, og der står følgende i konventionen artikel 19: Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet. 6 Ud af dette kan jeg udlede at personer med handicap har ret til samme valgmuligheder som andre, herunder også med hensyn til frit at kunne udfolde sig seksuelt indenfor lovens rammer. Social ministeriets vejledning fra 2001 seksualitet uanset handicap, er dog den rettesnor som udspecificerer pædagogens ansvarsområde tydeligst, da den uddyber servicelovens og FN s handicap konventions regler, med helt konkrete eksempler på hvordan der kan handles i overensstemmelse med lovgivningen. I denne vejledning står der følgende: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og dermed på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret. 7 5 Jappe, (2010), side FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol, side Socialministeriets hjemmeside: Vejledning fra 2001 seksualitet uanset handicap, side 2. 5

6 Ydermere står der: En hjælpeperson må være indforstået med at skulle vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet. En hjælpeperson kan derimod ikke af sin arbejdsplads blive pålagt at deltage i seksualoplæring. Hvis en person har brug for seksualoplæring, har hjælpepersonen imidlertid pligt til at anvise vedkommende en anden hjælpeperson eller en anden fagperson. 8 Den såkaldte seksualoplæring som henvises til, indebærer f.eks. guidning af beboerne, ved bl.a. at fører den enkeltes hænder eller introducere diverse seksuelle hjælpemidler. På baggrund af ovenstående kan jeg slå fast at vi alle, uanset handicap, er seksuelle væsner med behov for seksuel kontakt. Hvordan disse behov kommer til udtryk, og kan afhjælpes kan imidlertid være forskellige, da seksualitet ifølge social ministeriets vejledning ikke udelukkende handler om at opnå tilfredsstillelse i form af orgasme. Det handler i ligeså høj grad om at være sensuel og stræbe efter berøring og intimitet. Det er væsentligt at være bevist om diverse lovgivninger på området, da det tydeliggør at vi, som pædagoger i praksis ikke kan og må tage afstand fra borgernes seksuelle behov, da det er en basal menneskeret at disse behov indfries, og det ligger derfor indenfor pædagogens ansvarsområde, for at kunne sikre den enkeltes trivsel og livskvalitet. Livskvalitet: Begreberne trivsel og livskvalitet hænger nøje sammen. For at forklare betydning af begrebet vil jeg inddrage den norske psykolog, Siri Næss, som skriver: En persons livskvalitet er høy i den grad, personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er positive, og lav i den grad personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er negative. 9 Vores oplevelse af livskvalitet, afhænger dermed af hvorvidt vi har positive eller negative oplevelser i livet. Som pædagoger, skal vi dermed forsøge at bidrage til at borgeren får nogle positive oplevelser for at styrke den enkeltes livskvalitet og dermed trivsel. Livskvaliteten knyttes derfor i denne optik til oplevelser, følelser og vurderinger. 10 Det kan være oplevelsen af lykke og nydelse i praksis. Næss nævner også at et menneske har livskvalitet, hvis det oplever en æstetisk grundstemning af glæde, velvære og lyst. At være aktiv og at have gode sociale relationer er også vigtige elementer for livskvaliteten. 11 Forudsætningen for livskvalitet er af både subjektiv og objektiv karakter. Subjektiv da den bygger på den enkeltes følelser og tanker, og objektiv, da den er afhængig af ydre faktorer og mellemmenneskelige vilkår 8 Socialministeriets hjemmeside: Vejledning fra 2001 seksualitet uanset handicap, side Clausen og Clausen, (2010), side Clausen og Clausen, (2010), side Clausen og Clausen, (2010), side 19. 6

7 Den russisk-amerikanske psykolog, Abraham Maslow, beskriver ligeledes sex som værende et grundlæggende basalt behov for menneskers velbefindende. Han har opbygget en figur som illustrerer dette, netop Maslows behovspyramide, som jeg her vil inddrage: Figur 2: Maslows behovspyramide 12 Figuren viser at et menneske skal have opfyldt sine behov på forskellige niveauer for at kunne fungere optimalt i hverdagen og for at opleve livskvalitet. Behovene skal opfyldes nedefra og op. De fysiske behov herunder sex, skal altså dækkes, før man er motiveret til at opfylde de behov som er længere oppe i pyramiden. I og med at sex hører ind under de fysiske behov, er det ligeledes et helt basalt behov, som skal varetages, lige så vel som at vi er afhængige af mad, vand og søvn. Maslow beskriver de 3 nederste niveauer som mangelbehov, hvilket vil sige at vi som mennesker bl.a. er afhængig af sex for ikke at mangle noget i vores tilværelse. 13 Ud fra Maslows behovspyramide kan jeg konkludere, at vi som pædagoger er nødsaget til at handle på de 12 Wikipedia.org Maslows Behovspyramide. 13 Wikipedia.org Maslows Behovspyramide. 7

8 udviklingshæmmede borgeres seksualitet og behov for sex, for at handle etisk korrekt og forsvarligt med henblik på vores professionelle virke. Etik: Betydningen af begrebet etik kan beskrives som følgende: Det kan bruges til at referere til normer og retningslinjer for menneskers adfærd med henblik på, hvad der er godt eller ondt, rigtigt eller forkert. 14 Man kan på baggrund af dette citat spørge sig selv om, hvordan vi ved hvad der er godt eller ondt, rigtigt eller forkert? Filosoffen og teologen, Knud Løgstrup, besvarer netop dette spørgsmål med følgende svar: Den etiske handling forudsættes af rationelle, etiske overvejelser, emotionelle hensigter samt personlige og tillærte værdier og normer: 15 Han mener ligeledes, at man handler, fordi man ikke kan lade være, og at man vælger en handling, som afspejler den person man er, med dertil hørende værdier og holdninger. Den etiske dimension bidrager til at fremme velfærden hos mennesker, således også hos de borgere vi som pædagoger arbejder med i praksis. Alt pædagogisk arbejde beror ligeledes på princippet omhandlende respekt for den enkelte, hvilket må siges at være en del af etikkens grundlag. 16 Filosoffen, Immanuel Kant underbygger dette med citatet: Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel. 17 Ud af dette kan jeg udlede at vi for at handle etisk korrekt og forsvarligt, må behandle andre som individuelle individer og ikke alene som objekter, som kan bruges i egen interesse. Kant mener at det at have respekt for den enkelte, kan forstås som at udvise aktivt sympati for vedkommende. 18 Respekt for den enkelte er en værdi som Aalborg kommune ligeledes vægter højt. Respekt, nærvær og ansvar er de værdier ældre og handicap forvaltningen bygger sin politik på. 19 Ligeledes indgår respekt for den enkelte i serviceloven, da det vægtes højt at tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og dennes ret til at ytre valg og ønsker. Ud fra FN s handicapkonvention kan jeg ligeledes uddrage, at den enkelte skal have lov til at forvalte sit eget liv, som personen ønsker. Den enkelte har derfor et stort spillerum. 20 Når vi befinder os indenfor handicap området, kan det være svært at sikre, at den enkeltes behov og ønsker bliver efterlevet, da en del udviklingshæmmede kan have svært ved at udtrykke disse. Jeg mener dog at det er pædagogens ansvar at forsøge at skabe betingelser, som gør 14 Zagal og Nøhr, (2007), side Zagal og Nøhr, (2007), side Zagal og Nøhr, (2007), side Zagal og Nøhr, (2007), side Zagal og Nøhr, (2007), side Aalborg Kommunes hjemmeside - Ældre og Handicap forvaltningen: Vore værdier. 20 Zagal og Nøhr, (2007), side 97. 8

9 den enkelte i stand til at have så stor indflydelse på eget liv som muligt, således at personen oplever at være aktiv aktør i egen tilværelse. Pædagogen undgår på den måde også, at handle ud fra hvad hun mener, er i den udviklingshæmmedes interesse, hvilket kan vise sig ikke at stemme overens med borgerens forventninger, behov og ønsker. For at sikre at den udviklingshæmmede opnår denne indflydelse, er vi nød til bl.a. at imødekomme og reagere på deres seksuelle behov, hvilket kan give anledning til at pædagogen bliver sat i et etisk dilemma. Dette dilemma kan udtrykkes således : Det kan for pårørende og personale være en meget svær og følsom opgave, men det ville være ganske umenneskeligt og etisk uforsvarligt at lade som om den ikke fandtes. 21 Neuropædagogik: Hvis vi vælger at tage udgangspunkt i social ministeriets vejledning som tidligere beskrevet, henviser denne til at seksualitet er meget andet end samleje. I den forbindelse finder jeg det væsentligt at inddrage teorien omhandlende neuropædagogik. Dette for at illustrerer sammenhæng mellem berøring og frigivelse af vigtige hormoner og signalstoffer i hjernen, som har betydning for vores livskvalitet og trivsel. Begrebet neuropædagogik er sammensat af to ord, nemlig neuro, som i denne sammenhæng betyder nerve og, pædagogik, som henviser til opdragelseskunst. Der er altså et samspil mellem neuropsykologi og pædagogik. Neuropædagogik beskæftiger sig med hjernens funktion og funktionshæmninger i forbindelse med dysfunktioner og skader. Pædagogikken tilrettelægges med udgangspunkt i den viden neuropsykologien bidrager med, omkring sammenhængen mellem hjerneprocesser, adfærd og psyke. 22 Neuropædagogikken ses ofte anvendt indenfor specialområdet, da den bl.a. sætter fokus på udviklingshæmmede og deres kognitive forudsætninger. Ved at blive bevidst om hvordan et handicap påvirker den enkeltes hjernefunktion, har vi større forudsætninger for at afhjælpe eventuelle problematikker. Pædagogerne oplever, at neuropædagogikken bliver en meningsfuld forståelsesramme og kan derfor tilrettelægge dagligdagen ved at benytte en pædagogik som er resourcefokuseret, på den måde at den udviklingshæmmede borger oplever at have deltagelse i sit eget liv, være til stede og opnå indflydelse. 23 Hjerneforskeren Keld Fredens beskriver begrebet neuropædagogik således:.pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med 21 Buttenschön, (2001), side VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølunds hjemmeside) 23 VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølunds hjemmeside) 9

10 funktionsnedsættelser, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropædagogik er at gøre eleven så selvhjulpen som muligt via en kognitiv rehabilitering. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på pædagogik. Resultatet af undervisningen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, elevens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet samt kvaliteten af det professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle eleven. 24 Ud fra dette citat kan jeg udlede, at neuropædagogikken har til opgave at gøre den enkelte så selvhjulpen som muligt, ved at pædagogerne har mulighed for at tilrettelægge hverdagen og rammerne, således borgerens individuelle behov imødekommes. Disse individuelle behov er neuropædagogikken med til at klarlægge. Dette kan gøre den enkelte i stand til at udvikle og udnytte nye ressourcer og kompensere for begrænsninger. 25 Med neuropædagogikken i centrum, kan det altså være muligt at den udviklingshæmmede borger i samarbejde med f.eks. pædagogen, selv lærer at mestre diverse teknikker, som kan afhjælpe det seksuelle behov. For at nuancere seksualitets begrebet, således fokus ikke kun er rettet mod at opnå orgasme eller udløsning, vil jeg inddrage et udpluk af social ministeriets vejledning, hvor der står følgende om seksualitet: Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. 26 Neuropædagogikken fokusere netop på sansestimulation som værende vigtig for livskvaliteten. En form for sansestimulation er berøring. : I det daglige pædagogiske arbejde kan den neuropædagogiske indsats handle om at tilgodese muligheden for at få dækket behovet for stimulering fx hos mennesker, der enten selv mangler drivkraften til at opsøge stimuli, er fysisk forhindrede heri, eller behøver støtte til at tilpasse mængden af stimuli. 27 : I arbejdet med mennesker med udviklingshæmning, er det ofte en pædagogisk opgave at støtte beboere i at få dækket basale behov for føde, søvn, væske m.v.. Et andet basalt behov, som i høj grad kan have betydning for vores trivsel og livskvalitet, er behovet for sansestimuli. Det kan være alt fra smagsoplevelser, dufte, berøring og bevægelse til lyde.: 28 Disse citater beskriver, at der er et reelt behov for sansestimuli hos mennesket, som bl.a. indebærer berøring. I den forbindelse er det bl.a. pædagogens opgave at imødekomme dette behov, ved at sørge for at de udviklingshæmmede borgere får mulighed for at opnå en sansestimulerende kontakt i 24 VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølunds hjemmeside) Artikel: Neuropædagogisk efteruddannelse, side VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølunds hjemmeside) 26 Social ministeriet vejledning seksualitet uanset handicap 2001, side VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølunds hjemmeside) Artikel: Sansestimulation og neuropædagogik, side VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølunds hjemmeside) Artikel: Sansestimulation og neuropædagogik, side 1. 10

11 dagligdagen. Den sansestimulerende kontakt kan indbefatte mange ting, den er dog i denne sammenhæng, ud fra hvordan jeg vælger at anvende begrebet, begrænset til alt andet end erogene zoner, som f.eks. kønsdelene. Selve berøringen, kan helt konkret være massage, knus, klø, kilde osv. Denne kontakt formoder jeg er mindre grænseoverskridende for de fleste pædagoger, da den ofte indgår som en del af den nære dagligdag, hvad enten den foregår i privaten eller på jobbet mellem personale og borgerne. Det er min erfaring, at en kontakt som denne ofte ikke giver anledning til diverse problematikker, da den ikke sår tvivl om hvordan der skal/må handles. Det er derfor lettere at handle i overensstemmelse med de etiske principper, da man ikke på samme måde overskrider privatsfæren. I og med at en del af neuropædagogikken fokuserer på sansestimulation, vil jeg kort beskrive hvilke signalstoffer som frigives i hjernen ved både orgasme og berøring. Dette for at dokumentere hvorfor det er relevant og vigtigt at beskæftige sig med udviklingshæmmedes seksualitet og for at undersøge hvorvidt berøring i form af sansestimulation, frigiver det samme stof som selve orgasmen. Jeg finder dette væsentligt for yderligere, at kunne dokumentere at seksuel udfordelse muligvis handler om andet end at opnå orgasme, som social ministeriet vejledning understreger, og i ligeså høj grad hænger sammen med fysisk intimitet, nærvær og berøring. Denne dokumentation er eksistentiel som pædagog, da den kan muliggøre andre handleforslag og en anden måde at anskue og imødekomme udviklingshæmmede borgers seksualitet i praksis. Dette skal imidlertid ikke forstås som en afstandstagen fra at afhjælpe seksuelle behov for selve orgasmen hos den udviklingshæmmede borger, men blot illustrere et mere nuanceret billede af begrebet seksualitet, da vi alle er unikke individer med individuelle ønsker, og for nogle kan selve berøringen måske være stimulerende nok og alt rigeligt til at tilfredsstille det seksuelle behov. Ved orgasme og berøring frigives hormonet Oxytosin i hjernen, som kaldes det gode stresshormon. Hormonet har en afslappende effekt, og er bl.a. med til at gøre os i stand til at skabe nære og dybe relationer til andre mennesker. 29 Dette hormon frigives altså både ved selve orgasmen men også i forbindelse med berøring. 30 Jeg kan derfor konkludere at f.eks. sansestimulerende berøringsøvelser givetvis vil have samme effekt som konkret orgasme, i forhold til frigivelse af dette specifikke hormon. Ligeledes bidrager hormonet til, at vi kan skabe nære relationer til andre, hvilket må siges at være centralt og vigtigt, da jeg har erfaret at en stor del af vores livskvalitet og dermed trivsel 29 Coaching4stress.dk - Artikel om hjernens opbygning 30 Sygeforsikring.dk Artikel: Kærlighed er ren kemi. 11

12 afhænger af trygge, gode og stabile relationer. Berøring som grobund for en god relation, mener jeg yderligere giver en følelse af intimt nærvær, som igen er livsbekræftende for den enkelte. Dopamin er et signalstof som frigives i hjernen bl.a. under sex. Stoffet gør at vi føler os godt tilpas, og det udløses i den forbindelse ved at vi får opfyldt vores behov. 31 Dopamin bliver på den baggrund også kaldt et lykkehormon. 32 Forskning viser endvidere at dette stof ligeledes frigives ved berøring, og at oxytosin interagere med det. Både oxytosin og dopamin påvirker vores relation til andre. 33 Ud fra disse beskrivelser kan jeg konstaterer, at både selve orgasmen og berøringen frigiver glædeshormoner og stoffer i hjernen, hvilket bekræfter teorien omhandlende at seksualitet og tilfredsstillelse af denne ikke kun begrænser sig til opnåelse af orgasme, men i ligeså høj grad må indbefatte sansestimuli i form af berøring, hvilket muligvis kan være tilstrækkeligt for nogle af de udviklingshæmmede borgere vi som pædagoger møder i praksis. I en håndbog målrettet udviklingshæmmede, udarbejdet af social styrelsen seksualitet på dagsordnen, står der at det varierer fra menneske til menneske, hvordan de seksuelle behov opfyldes, dette også afhængigt af livsfaser. 34 Problemstilling: 31 Sygeforsikring.dk Artikel: Kærlighed er ren kemi. 32 Videnskab.dk Artikel: Forelskelse kan også være fornuftig. 33 Fysio.dk - Fysioterapeuten 2008 Artikel: At berøre og blive berørt, side Håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse - seksualitet på dagsordnen, udarbejdet af social styrelsen i

13 Jeg ser et paradoks bestående i at vi ved at vi alle, uanset handicap, er seksuelle individer og har tilsvarende seksuelle behov. Vi ved ligeledes at det er et kommunalt ansvar at varetage disse seksuelle behov i samarbejde med borgeren, hvis denne behøver hjælp og støtte hertil. Pædagogen som udøver af kommunale tilbud, har derfor pligt til at afhjælpe diverse problemer af seksuel karakter for at sikre den enkeltes velfærd og trivsel. I praksis ser vi dog at denne pædagogiske opgave ikke altid varetages, da den ofte medfører usikkerhed og er tabubelagt, fordi vi som fagpersoner har svært ved at agere professionelle i en sådan situation, som i det daglige hører privatlivet til. Samtidig kan vi være bange for at overtræde borgerens grænser, da der er en hård fin balance mellem at definere hvornår det er omsorg og hvornår det er overgreb. Det kan ligeledes være svært at tolke hvad den udviklingshæmmede konkret har af seksuelle behov, da ikke alle indenfor målgruppen har forudsætninger for at kunne forstå egen seksualitet eller kunne udtrykke sine ønsker. Problemformulering: Når vi ved, at udviklingshæmmede borgere har brug for at få deres seksuelle behov dækket for at opnå bedst mulig livskvalitet, velfærd og trivsel, hvordan kan vi som pædagoger så imødekomme disse behov, hvor vi samtidig er bevidst om vores professionelle rolle, de etiske principper og herunder integritet og selvbestemmelse i henhold til den enkelte? Metode For at belyse og besvare problemformuleringen vil jeg inddrage teorien af socialrådgiver Erik Jappe, omhandlende de 3 per, med fokus på pædagogens professionelle rolle i forhold til at afhjælpe seksuelle behov hos de udviklingshæmmede borgere vi møder i praksis. Endvidere vil jeg inddrage teori omhandlende de etiske principper bl.a. beskrevet af, den engelske filosof A.J. Ayer. Ligeledes vil jeg inddrage et dokument, skrevet på baggrund af refleksioner og konklusioner fra et seminar, afholdt af Internationel association of social educators, AIEJI, som er et netværk af socialpædagoger fra hele verden. Teorien om etikken skal ses i forhold til den enkeltes seksualitet og hvordan pædagogen evt. kan tackle diverse etiske problematikker hertil knyttet. Jeg vil definere begreberne integritet og selvbestemmelse, da jeg mener, at det er vigtigt og centralt at respektere 13

14 disse værdier hos den udviklingshæmmede, hvilket lovgivningen ligeledes repræsenterer. Begreberne er ydermere væsentlige, da de etiske principper bl.a. bygger på at varetage og respektere disse værdier hos den enkelte. Til slut vil jeg udarbejde et handleforslag over hvordan der kan arbejdes med udviklingshæmmedes seksualitet i praksis, med fokus på sansestimulation som berøring (massage), da jeg mener det er vigtigt at illustrer hvordan vi som pædagoger kan imødekomme borgernes seksuelle behov, uden at fokus udelukkende er på at den enkelte opnår orgasme, som ikke i dagligdagen kan pålægges pædagogen at varetage. Med det mener jeg at pædagogen i den sammenhæng kun er formynder af at skabe yderligere kontakt til andre faggrupper som tilbyder hjælp til denne del. Analyse Integritet: Begrebet integritet betyder følgende: En persons evne og vilje til at handle selvstændigt, ærligt og redeligt uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget. 35 Ordet integritet er også den latinske betegnelse for en helhed, hvilket vil sige at der et noget som gør den enkelte person hel som giver livet mening. Dette, som gør os hel som menneske må ikke røres, da det beskytter den enkelte mod fysisk og psykisk overgreb. 36 Med andre ord er der en del af os som mennesker, som tilhører privatsfæren, som andre mennesker skal respektere som værende en intim og anonym zone for den enkelte. Som pædagoger skal vi derfor være bevidste om ikke at overskide den enkeltes integritet og respektere den enkeltes behov for privatliv. Dette er især vigtigt at være bevidst om, når man arbejder med udviklingshæmmede og deres seksualitet, da vi i denne situation bliver indviet i personens seksualliv og dermed også deres følelsesliv, som kan være et yderst følsomt emne. I henhold til social ministeriets seksualvejledning gør bl.a. en ting sig gældende, for at den enkelte har lyst til at søge hjælp til sit kærligheds og seksualliv. Der står i vejledningen at man skal Respektere det private råderum, som en af betingelserne for at have et kærligheds og seksualliv. 37 Ud fra dette kan vi konkludere, at det er vigtigt at pædagogen som arbejder med udviklingshæmmede borgere respektere den enkeltes integritet, herunder det private råderum, for netop at skabe den tryghed og tillid der kræves, for at den enkelte har lyst til at betro sig, åbne op og 35 Ordnet.dk - Den danske ordbog - Integritet. 36 Den selvejende institution Solbakkens hjemmeside Principper: Hensynet til fysisk og psykisk integritet. 37 Social ministeriet vejledning seksualitet uanset handicap 2001, side 10 14

15 søge hjælp hos personale. I Selvsamme vejledning står der i henhold til dette helt konkret at udgangspunktet for hjælpen og støtten vil være: At hjælpen gives med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. og : At hjælpen ydes på en måde, der er mindst muligt indgribende i personens intime liv. 38 Herunder også personens privatliv. Ydermere skal pædagogen være bevidst om sit ansvar i forhold til at udvise fortrolighed og overholde tavshedspligten. I og med at omsorgspersonen har adgang til borgerens intime og private oplevelser, behov og ønsker er det yderst vigtigt, at vedkommende er bevidst omkring at håndtere disse sårbare oplysninger etisk korrekt ved at holde disse oplysninger fortrolige. Det er vigtigt, at huske den tillid man er blevet vist og dermed være den værdig. Tavshedspligten indbefatter: Personer, der er ansat i en offentlig myndighed, har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger efter straffelovens 152, jf. forvaltningslovens 27. Seksuelle forhold er omfattet af fortrolige oplysninger. 39 Videregivelse af fortrolige oplysninger må kun finde sted, hvis borgeren har givet samtykke hertil. 40 Lovgivningens formål er bl.a. også at sikre den enkeltes integritet, med respekt for den enkeltes private og intime liv. : Værdien værdighed og integritet er tæt forbundet med værdien frihed og selvbestemmelse. 41 Begrundelsen for dette udsagn er, at det kan diskuteres hvorvidt den enkelte kan opleve værdighed og dermed integritet, hvis personens selvbestemmelsesret krænkes. 38 Social ministeriet vejledning seksualitet uanset handicap 2001, side Social ministeriet vejledning seksualitet uanset handicap 2001, side Social ministeriet vejledning seksualitet uanset handicap 2001, side AIEJI.net, International Association of Social Educators hjemmeside (2010) Diskussionspapir: At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle, side

16 Etik: Figur 3: illustrer de 4 principper som kan gøre sig gældende i forhold til etiske grundholdninger. 42 : I socialpædagogisk praksis er etikken altid på spil, når målet er, at mennesker med udviklingshæmninger får et værdigt liv. Bag socialpædagogernes handlinger ligger en vurdering af, hvad der er godt og ondt. I socialpædagogisk praksis findes ingen rigtige handlinger. En bestemt handling i en konkret situation kan tilgodese en af de etiske værdier højere end en anden. Etisk stillingstagen findes ved den rigtige vægtning af de forskellige etiske værdier. Socialpædagogisk praksis er ikke et privat anliggende. Socialpædagoger yder en samfundsmæssig indsats, der har til formål at sikre, at mennesker med udviklingshæmninger oplever, at de lever et værdigt liv. Derfor er det centralt, at socialpædagoger mestrer som en kompetence at kunne argumentere ud fra et etisk grundlag; at de kan vælge og bedømme socialpædagogiske handlinger ud fra etiske overvejelser. Den kollektive etiske refleksion er et væsentligt kvalitetsaspekt hos socialpædagoger.: 43 Således står der i et dokument fra AIEJI. Figur 3, viser ligeledes at etikken bygger på principper vedrørende selvbestemmelse, integritet og værdighed. Disse 4. principper er alle nogle af de væsentlige og beskrevne aspekter i denne opgave. I citatet nævnes bl.a. at 42 Den selvejende institution Solbakkens hjemmeside Principper: Hensynet til fysisk og psykisk integritet. 43 AIEJI.net, International Association of Social Educators hjemmeside Diskussionspapir: At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle, 2010, side

17 socialpædagogisk praksis ikke er et privat anliggende, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere i denne opgave, i forbindelse med teori omhandlende pædagogens professionelle rolle. I problemfeltet inddrog jeg teori omhandlende etik. Jeg vil dog her kommentere begrebet yderligere og mere nuanceret, hvor begrebet tidligere blev nævnt mere overordnet. Begrebet etik er relativt, da vi kan stille os selv følgende spørgsmål: Hvem bestemmer hvad der er rigtigt og forkert? Den engelske filosof A.J. Ayer siger at etikken beror på moralen, som udtrykker hvad vi føler. Dette uddyber han således: Ved at sige at en bestemt type handling er rigtig eller forkert, fremsætter jeg ingen faktuel påstand, ikke engang en påstand om min egen sindstilstand. Jeg udtrykker blot visse moralske følelser. Og det menneske som åbenlyst modsiger mig udtrykker blot sine moralske følelser. Så der er klart igen mening i at spørge hvem af os som har ret. Ingen af os fælder en egentlig dom. 44 Jeg kan hermed konkludere, at etikken rummer følelser som en væsentlig årsagsforklaring på, hvad der er rigtigt og forkert. Det er derfor ligeledes svært at svare på, hvad der er etisk korrekt eller forkert, da det afhænger af hvem vi spørger. Vi er dermed nødsaget til at opfatte etikbegrebet nuanceret og tage forbehold for forskellige meninger og holdninger i praksis. Det er vigtigt at være bevidst om, at etikbegrebet ikke kan forstås entydigt i forbindelse med arbejdet med udviklingshæmmede og deres seksualitet, da der vil kunne opleves forskellige forholdemåder til emnet og handling i ens arbejde. Ens personlige grænse kan afvige meget fra person til person, og vi har som personale forskellige syn på hvad der er rigtigt og forkert at gøre i praksis. For at vi som personale hver i sær føler, at vi kan handle etisk korrekt og forsvarligt, er det dog vigtigt at acceptere denne mulige forskellige opfattelse i personalegruppen og se dette som en ressource. Ligeledes kan personale gennem samtale og dialog forsøge at nå frem til en overordnet fælles forståelse, således den enkelte føler at han eller hun kan handle forsvarligt i henhold til personalegruppens holdninger. Jeg mener, at usikkerhed i forhold til hvordan kollegaer vil opfatte ens handlinger, ofte kan medfører at man ikke tør at handle ud fra ens umiddelbare indskydelse. Det er netop vigtigt som pædagog at turde, som nedenstående kapitel vil beskæftige sig yderligere med. Sansestimulation ved hjælp af berøring: Landsforeningen, Lev, for udviklingshæmmede har udgivet en håndbog, kunsten at turde hvor i der stilles en række centrale spørgsmål i forbindelse med udviklingshæmmede og deres seksualitet. De tager bl.a. udgangspunkt i vigtigheden af berøring som middel til at sikre livskvalitet og velfærd. 44 Thyssen, (1996) side

18 Endvidere udtales der at vi som pædagoger er vores eget værktøj i arbejdet med andre mennesker, og vi er dem som formidler de normer og den kultur vi har i samfundet. Det er vigtigt at vi bringer den æstetiske dimension ind i vores pædagogiske praksis, da vi bl.a. erkender og oplever med sanserne. 45 I håndbogen står der følgende: f.eks. er berøringssansen en af vores vigtigste sanser. Denne sans er tæt forbundet med så fundamentale begreber som tryghed, kærlighed, erotik og kropsbevidsthed. Der er intet til hinder for, at vi som pædagoger kan tilfredsstille dette behov hos brugerne. Mange af os er uvante med at bruge kroppen som berøringsværktøj, fordi det i dette samfund er et tabubelagt emne. Men er det ikke umagen værd at turde åbne op og bliver bedre til at bruge vores kroppe, som de fantastiske berøringsinstrumenter de er? 46 Dette spørgsmål, mener jeg er helt centralt at stille, da det påpeger vigtigheden af berøring, men at mange er usikre på at bruge kroppen som pædagogisk redskab til dette, da det er et problematisk emne som fordrer tabu i vores samfund. Dermed kan jeg konkludere, at hvorvidt vi har lyst til at inddrage vores kroppe som berøringsinstrument i vores møde med borgerne, afhænger af den kultur vi indgår i. Vi er altså også usikre på, hvorvidt vi overskider de gængse uskrevne regler og normer i samfundet, når vi arbejder med berøring, netop fordi det indgår som en intim form for kontakt. Muligvis er vi ligeledes bange for at overskride egne eller borgernes grænser, da der er en hård fin balance mellem at drage omsorg og udfører overgreb, hvor den enkelte føler sig seksuelt krænket. Lige så vel kan det virke grænseoverskridende for den enkelte pædagog at være i så tæt en intim kontakt med borgeren, da vi ofte tillægger denne nærkontakt andre private og intime følelser. Kunsten er altså i denne optik at adskille det private og professionelle, således vi som pædagoger er stand til at varetage denne del af praksis med de professionelle briller på. Forskellen på disse roller vil jeg senere uddybe, med fokus på hvad pædagogens professionelle rolle indebærer. For at vende tilbage til vigtigheden og betydningen af berøring, siger Doktor, Russ A. Rueger, at berøring har betydning for at vi føler os holdt af og elsket. Han mener yderligere, at vi i vores samfund har en tendens til at forbinde berøring med sex, selv om det slet ikke behøver at være tilfældet. Rueger siger: Tilsyneladende behandler samfundet kontaktaktiviteter på en meget stereotyp måde. Berøring er blevet så intenst psykologisk forbundet med sex, at folk overfører de forbud, der er forbundet med sex, til også at gælde berøring. 47 Han uddyber dette ved at udtale, at berøringssansen er blevet forbudt og lænket til soveværelsesdøren. Dette betyder i praksis at det er 45 Landsforeningen for Udviklingshæmmedes hjemmeside - Håndbog: kunsten at turde, 1999, side Landsforeningen for Udviklingshæmmedes hjemmeside - Håndbog: kunsten at turde, 1999, side Rueger, (1987), side

19 lettest at afhjælpe f.eks. behovet for mad, frem for de følelsesmæssige. Rueger tilføjer, at det derfor er vigtigt som pædagog at kende sine egne grænser og respektere andres, da det kan fordrer mindre usikkerhed på det seksuelle område. Når vi er afklaret med egne grænser, kan vi bedre være nærværende og have det godt med berøring, da åbenhed og ærlighed er nødvendigt. 48 Ud fra dette mener jeg, at det er utrolig vigtigt at være bevidst om egne grænser i forbindelse med berøring og ligeledes observere og mærke efter borgernes. For at udbygge udtalelsen fra Rueger om at vi i samfundet har en tendens til at forbinde berøring med sex, udtaler en massagepige i kompendiet, kunsten at turde, følgende i et interview: Hvad kan pædagogerne gøre? De skal nusse og kramme noget mere. Bruge længere tid, når de skifter ble og bader istedet for, at det er samlebåndsarbejde. Det behøver ikke at have noget med sex at gøre. Berøring er et kæmpebehov, og de er virkelig underernærede. Det er jo videnskabeligt bevist, at hvis man ikke bliver rørt ved, bliver man tosset!. 49 Massagepigen understreger i dette citat ligeledes, at berøring ikke behøver at have noget med sex at gøre. Netop det at dette understreges, kan tolkes som et udtryk for at berøring i disse situationer let kan misforstås, netop fordi vores kultur har det svært med dette følsomme emne, som dermed er tabubelagt. Massagepigen udtrykker at pædagoger skal kramme og nusse noget mere i deres arbejde med de udviklingshæmmede borgere, hermed understreger hun yderligere vigtigheden af berøring som et basalt biologisk og menneskeligt behov, som pædagogerne skal påtage sig ansvaret for at imødekomme i det daglige arbejde. Netop det at det er videnskabeligt bevist, at vi har brug for berøring kunne ses i en undersøgelse på et børnehjem, hvor alle børnene sov sammen på den samme sovesal. De dødsfald som forekom blandt børnene på børnehjemmet, var alle relateret til de børn som aldrig blev rørt ved som lå bagerst i lokalet. Berøring har derfor også en hel fundamental betydning for vores overlevelse. 50 En anden udtalelse vedrørende berøring lyder således: Nogle mennesker bliver aldrig rørt ved. Og de bliver syge og ulykkelige. De føler sig alene, hvilket ikke kan nægtes, at de også er. 51 Disse udtalelser underbygger således massagepigens udsagn om, at vi bliver tosset, hvis ikke vi bliver rørt ved, da dette begreb kan kobles sammen med, at vi bliver syge og ulykkelige uden berøring. 48 Landsforeningen for Udviklingshæmmedes hjemmeside - Håndbog: kunsten at turde, 1999, side Landsforeningen for Udviklingshæmmedes hjemmeside - Håndbog: kunsten at turde, 1999, side Magasinet Naturlis hjemmeside Artikel: Berøring for livets skyld. 51 Netsygeplejeske.dk Artikel: Vi glemmer at røre ved de store børn. 19

20 Endvidere er hudens følesans, faktisk den af sanserne som udvikles først. Dette sker allerede når fosteret er 6-8 uger gammelt. 52 Dette mener jeg ligeledes er med til at understrege hvor vigtigt berøring er, da de vigtigste sanser udvikles først. Med ovenstående viden taget i betragtning bliver behovet for berøring yderligere understreget. Jeg mener derfor at det er pædagogens opgave at påtage sig et ansvar for, at de borgere vi arbejder med til daglig oplever at få opfyldt deres behov for berøring. Ud fra mine egne erfaringer har jeg ofte oplevet at de udviklingshæmmede har et begrænset netværk. Netop derfor er vi som personale nød til at kompenserer for deres manglende netværk, og udfylde den plads som pårørende ellers ville have i deres liv. En af de funktioner pårørende bl.a. familiemedlemmer ofte påtager sig er kærtegn og kram af hinanden. Når vi som pædagoger skal forsøge at kompensere for deres ofte manglende eller naturlige begrænsede tilstedeværelse, eftersom mange af de udviklingshæmmede bor på institution, er vi derfor nød til at varetage denne del af omsorgen. Dette både for at imødekomme det naturlige behov for berøring som vi kan konstatere, at alle mennesker har og for at føle sig holdt af og være af betydning for nogle. Berøring af en sådan karakter er en alle pædagoger bør kunne give i praksis, da vi i det pædagogiske arbejde ofte er i nærkontakt med borgerne, og denne form for nærkontakt er helt acceptabel i vores kultur og bliver yderst sjældent misforstået. Dette kan være fordi berøring i en sådan situation begrænser sig til ikke erogene zoner og derfor ikke forbindes med noget seksuelt. Rueger siger dog generelt om vores forhold til berøring at: Vi undgår helst berøring med fremmede. På arbejdspladserne og offentligt er berøring som regel reduceret til formelle håndtryk eller skulderklap. Selv blandt vores allernærmeste er berøring ofte henvist til, når man er alene eller endog i seng. 53 Berøring er altså i vores danske kultur endda minimal i forhold til nære bekendtskaber, hvilket underbygger min teori omkring at anskue berøring som et tabu især indenfor den pædagiske praksis. Jeg mener, hvis vi ikke engang berører vores nærmeste, så er det et stort og grænseoverskridende skridt at skulle indgå i berøring under mødet med den udviklingshæmmede. Vores kultur er således skaber af nogle normer og sociale regler som angiver, at vi tager forbehold for at komme hinanden for nær, hvilket mange vil kunne genkende fra egne erfaringer. De fleste mennesker afviger pr. automatik, hvis andre kommer indenfor deres personlige rum. Teorien omhandlende det personlige rum lyder således; Vi har alle et personligt rum, som er den fysiske afstand, vi fortrækker at have til andre mennesker. De mennesker vi er tæt knytter til, lader vi komme tættere på os end fremmede. 52 Artikel Berøring og dens betydning, side Rueger, (1987), side 7. 20

21 Den intime zone, centimeter. Kun til dem vi er følelsesmæssigt tæt på. Den personlige zone, centimeter. Det er den afstand vi normalt har ved fester, receptioner og når vi taler med nogle vi ikke kender så godt. 54 Med udgangspunkt i denne konstatering er det helt naturligt i forhold til vores sociale og biologiske instinkter, at vi opretholder en vis afstand til andre mennesker. I forhold til de udviklingshæmmede borgere vi arbejder med til hverdag, vil vi derfor instinktivt helst opholde os centimeter fra dem, da jeg tager udgangspunkt i at den intime zone er forbeholdt nære venner, nære familie og ens partner. Teorien omhandlende det personlige rum kan derfor være en anden væsentlig årsag til at vi har svært ved at skulle forholde os til andres seksualitet, i dette tilfælde borgernes og tilmed måske afhjælpe behovene. Netop fordi vi er bange for at overskride borgerens og vores egen grænse med hensyn til hvor tæt vi fysisk kommer hinanden ved. Det virker umiddelbart ikke naturligt for os med denne nærkontakt. Dermed ikke sagt at disse grænser ikke kan udviskes eller ændres, hvis det bliver en del af ens pædagogiske virke at arbejde på at håndtere berøring, hvilket jeg mener alle pædagoger bør kunne, da vi har et ansvar som personale for at imødekomme borgerens behov. Selvbestemmelse I dokumentet fra AIEJI, nævnt tidligere, står der følgende. : Socialpædagogen skal støtte og vejlede mennesket med udviklingshæmninger i egne valg og realisering af valgene. En hovedopgave for socialpædagogen vil være at vise muligheder og støtte borgeren i at realisere sine rettigheder. Socialpædagogens rolle er i høj grad knyttet til både individets forudsætninger, og til samfundets krav og barrierer: 55 Vi kan ud af ovenstående citat udlede at fokus er rettet mod udviklingshæmmedes ret til selv at bestemme og have indflydelse på eget liv. Det er pædagogernes ansvar i dagligdagen at støtte og vejlede, således den enkelte selv får mulighed for at træffe egne valg ud fra hvad funktionsniveauet tillader, herunder individets forudsætninger. Selvbestemmelse vægtes altså højt i vores samfund, da det er den enkeltes ret at bestemme aktivt i eget liv og dermed opnå den bedst mulige livskvalitet og trivsel. At styrke selvbestemmelsen er i overensstemmelse med menneskets grundlæggende behov, da det fremmer selvstændighed, en kompetence vi som individer ligeledes forventes at besidde i 54 Dansk Læringscenter om Netværks nyhedsbrev, august 2007, side AIEJI.net, International Association of Social Educators hjemmeside (2010) Diskussionspapir: At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle, side 9. 21

22 vores samfund. 56 Ovenstående citat udpensler da også, at vi bliver mødt med krav fra samfundets side, og at det vægtes at kunne tage personligt ansvar. Selvbestemmelse er i ordets betydning det samme, som autonomi der betyder retten til at træffe egne beslutninger. 57 At man imidlertid er selvstændig, selvreguleret og selvhjulpen er begreber som forudsætter selvbestemmelsen. 58 En del udviklingshæmmede som ikke besidder alle disse kompetencer vil derfor kunne opleve at deres beslutninger underkastes, da det f.eks. vurderes at de kan være til skade for dem selv eller andre, eller at deres beslutning ikke er til deres eget bedste. Man kan her spørge sig selv om det er etisk forsvarligt og korrekt, at andre mennesker kan beslutte hvad der er bedst for den enkelte borger? Denne problemstilling sætter fokus på en væsentlig udfordring i det pædagogiske arbejde, da den udviklingshæmmede borger som besidder ovennævnte kvaliteter, i forbindelse med egen seksualitet i realiteten har ret til selv at bestemme hvordan denne seksualitet udfoldes, så længe det sker indenfor lovens rammer. Pædagogens opfattelse af hvordan denne seksualitet bør udfoldes kan imidlertid varier fra borgerens, hvilket fører os frem til den egentlige problematik, bestående i at pædagogen i dette tilfælde støder på egne personlige barriere i form af brud hans eller hendes normer og værdier. Det er i en sådan situation væsentligt at beskæftige sig med den professionelle rolle vi bør indtage som pædagoger. Den professionelle rolle og de 3 p er. En måde at sikre at vi som pædagoger tør arbejde med udviklingshæmmede og deres seksualitet, er hvis vi tager ansvar for at arbejde med os selv og vores egen personlighed, således vi kender vores egen seksualitet, grænser og personlige barriere. Jeg mener at det er vigtigt at være bevidst om egne grænser og egen seksualitet, for at kunne forstå og forholde sig til andres. En måde at arbejde med og styrke ens selvindsigt og pædagogiske arbejde kan være at forholde sig refleksivt til egen praksis, således vi bliver bevidste om egen handlen og konsekvensen heraf. Denne refleksive proces kan bevirke, at vi yderligere bliver opmærksomme på egne fordomme og barriere, som vi kan være tilbøjelige til at lade overskygge de etiske principper, og den måde vi burde handle på for at sikre borgerens bedste. I praksis kan vi blive opmærksomme på, hvordan vi rent etisk og professionelt burde handle i givende situationer ved at gøre brug af teorien omhandlende de 3 p er. Det er her væsentligt at understrege, at jeg er bevidst om at der vil være forskellige definitioner af hvad der er etisk korrekt handlemåde, alt efter hvem der handler. Hvad der er rigtigt, og forkert opførsel i 56 Rokkjær, (2007), side Den danske ordbog. 58 Rokkjær, (2007), side

23 samfundet er ligeledes kontekst og kultur afhængigt. Jeg mener dog, at der i vores samfund gælder nogle overordnede love og regler - såvel som uskrevne og normer som de fleste mennesker retter sig efter, da de er en del af vores kultur, og er så indlejret i de fleste mennesker at vi pr. automatik handler efter dem uden sjældent at sætte spørgsmålstegn herved. Egne erfaring, såvel de bevidste som ubevidste spiller en væsentlig og stor rolle i praksis. I den moderne pædagogs faglighed er selve personligheden grundstenen. 59 Socialrådgiver Erik Jappe har lavet en model, kaldet de 3 p er, som illustrerer forskellen mellem pædagogens professionelle, personlige og private rolle. Figur 4: som illustrer de 3 p er. 60 Figuren over de 3 per viser hvordan vores personlighed er opbygget af flere lag. Den inderste kerne af vores personlighed er privat og indeholder vores livshistorie. Hvis du handler privat i dit pædagogiske arbejder, dækker du i første omgang egne behov ikke brugerens. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Du kan imidlertid blive så professionel at du kun har andres behov i tankerne. I sådanne tilfælde kan man komme til at fremstå upersonlig. For at blive opfattet som den gode 59 Rokkjær, (2007), side Blog: De aktive unge. 23