Marin kortlægning Kortlægning af sandbanker og rev i 38 kystnære marine Natura 2000-områder 2012

Transkript

1 Marin kortlægning Kortlægning af sandbanker og rev i 38 kystnære marine Natura 2000-områder 2012

2 Titel: Marin habitatnaturtype-kortlægning 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2013 Faglige forfattere Orbicon: Birgitte Nielsen Jan F. Nicolaisen Lars B. Nejrup Martin Macnaughton Mikkel L. Schmedes Faglige forfattere GEUS: Jørn Bo Jensen Zyad Al-Hamdani Niels Nørregaard-Pedersen Laura Grete Addington Kaarina Weckström Mikkel Skovgaard Andersen 2

3 Habitatområder listet efter områdenummer HABITATOMRÅDE NR. OG NAVN SIDE H4. Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb 116 H9. Strandenge på Læsø og havet syd herfor 131 H15. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 110 H16. Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 104 H28. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 80 H29. Dårby Vig 92 H30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, 98 samt Skravad Bæk H47. Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs 183 H51. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede 167 H52. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 194 H55. Venø, Venø Sund 86 H91. Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand 201 H92. Æbelø, havet syd for og Nærå 224 H93. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø 207 H94. Odense Fjord 220 H96. Lillebælt 229 H100. Centrale Storebælt og Vresen 213 H108. Maden på Helnæs og havet vest for 236 H111. Sydfynske Øhav 247 H112. Hesselø og omliggende stenrev 138 H126. Saltholm og omliggende hav 297 H127. Vestamager og havet syd for 292 H135. Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 157 H143. Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø 269 H147. Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund 281 H148. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 275 H158. Nakskov Fjord 264 H171. Gilleleje Flak og Tragten 145 H173. Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als 241 H176. Havet omkring Nordre Rønner 124 H186. Molsbjerge med kystvande 177 H195. Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord 162 H206. Stevns Rev 287 H230. Kaløskovene og Kaløvig 189 H231. Kobberhage kystarealer 172 H242. Thurø Rev 252 H243. Ebbeløkkerev 153 H260. Femern Bælt 257 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

4 Indhold Sammenfatning Summary Indledning HTML/rapportstruktur Formål og opgavedefinition Metodebeskrivelse Datatæthed i undersøgelsesområderne Habitatnaturtypekortlægning datatæthed Habitatnaturtypekortlægning arkivdata Opmålingsfartøjer og skibskonfiguration Maritina Targa Warrior HK Positionering Bathymetri Akustisk kortlægning med sedimentekkolod (Innomar SES-2000) Akustisk kortlægning med sidescansonar Håndtering af effekter ved seismisk støj på havpattedyr Visuel dokumentation og verifikation med ROV Tolkning af akustiske- og sedimentdata Optagelse og tolkning af biologisk data Tolkningsprocedure for kortlægning med Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen som eksempel Vanddybder Fordeling af akustiske data og prøvetagninger Den ældste sedimentkortlægning Sedimentkortet Satellitdata og ortofoto Substrattypekortet Habitatnaturtypekortet Generel områdebeskrivelse og afgrænsning Limfjorden Geologiske forhold Biologiske forhold Kattegat Geologiske forhold Biologiske forhold Bælthavet Geologiske forhold Biologiske forhold Øresund Geologiske forhold Biologiske forhold

5 3.5 Den vestlige del af Østersøen Geologiske forhold Biologiske forhold Bearbejdning og tolkning af data Klassifikation Substrattyper/bundtyper Habitatnaturtyper EUNIS klassifikation Udarbejdelse af kortmateriale Oversigtskort med nye- og arkivdata Dybdeforhold Substrattype- og bundtypekort herunder menneskelige aktiviteter Habitatnaturtypekort EUNIS-kort Resultater substrat- og habitatnaturtype kortlægning Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 55 Venø, Venø Sund Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

6 5.6.1 Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 176 Havet omkring Nordre Rønner Eksisterende data Substrattyper En Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 112 Hesselø med omliggende stenrev Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 243 Ebbeløkke Rev Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper

7 EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 231 Kobberhage kystarealer Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 186 Mols Bjerge med kystvande Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitat-område nr. 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Eksisterende data Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

8 Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 94 Odense Fjord Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold relateret til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 96 Lillebælt Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS

9 Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 242 Thurø Rev Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 260 Femern Bælt Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 206 Stevns Rev Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

10 Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Habitatområde nr. 126 Saltholm og omliggende hav Eksisterende data Substrattyper Biologiske forhold i relation til substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper EUNIS Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Diskussion Datagrundlag og eksisterende viden i relation til geofysik Datagrundlag og eksisterende viden i relation til biologi Afrapportering Opsummering Referencer Artslister

11 BILAG A Kort A1 Oversigtskort over undersøgelsesområderne A2.H28 Sejllinjekort for H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 1 : A2.H55 Sejllinjekort for H55 Venø, Venø Sund 1 : A2.H29 Sejllinjekort for H29 Dårby Vig 1 : A2.H30 Sejllinjekort for H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skaravad Bæk 1 : A2.H16 Sejllinjekort for H16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 1 : A2.H15 Sejllinjekort for H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 1 : A2.H4 Sejllinjekort for H4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb 1 : A2.H176 Sejllinjekort for H176 Havet omkring Nordre Rønner 1 : A2.H9 Sejllinjekort for H9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor 1 : A2.H112 Sejllinjekort for H112 Hesselø og omliggende stenrev 1 : A2.H171 Sejllinjekort for H171 Gilleleje Flak og Tragten 1 : A2.H243 Sejllinjekort for H243 Ebbeløkkerev 1 : A2.H135 Sejllinjekort for H135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 1 : A2.H195 Sejllinjekort for H195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord 1 : A2.H51 Sejllinjekort for H51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede 1 : A2.H231 Sejllinjekort for H231 Kobberhage kystarealer 1 : A2.H186 Sejllinjekort for H186 Mols Bjerge med kystvande 1 : A2.H47 Sejllinjekort for H47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs 1 : A2.H230 Sejllinjekort for H230 Kaløskovene og Kaløvig 1 : A2.H52 Sejllinjekort for H52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 1 : A2.H91 Sejllinjekort for H91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand 1 : A2.H93 Sejllinjekort for H93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø 1 : A2.H100 Sejllinjekort for H100 Centrale Storebælt og Vresen 1 : A2.H94 Sejllinjekort for H94 Odense Fjord 1 : A2.H92 Sejllinjekort for H92 Æbelø, havet syd for og Nærå 1 : A2.H96 Sejllinjekort for H96 Lillebælt 1 : A2.H108 Sejllinjekort for H108 Maden på Helnæs og havet vest for 1 : A2.H173 Sejllinjekort for H173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als 1 : A2.H111 Sejllinjekort for H111 Sydfynske Øhav 1 : A2.H242 Sejllinjekort for H242 Thurø Rev 1 : A2.H260 Sejllinjekort for H260 Femern Bælt 1 : A2.H158 Sejllinjekort for H158 Nakskov Fjord 1 : A2.H143 Sejllinjekort for H143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø 1 : A2.H148 Sejllinjekort for H148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 1 : A2.H147 Sejllinjekort for H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund 1 : Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

12 A2.H206 Sejllinjekort for H206 Stevns Rev 1 : A2.H127 Sejllinjekort for H127 Vestamager og havet syd for 1 : A2.H126 Sejllinjekort for H126 Saltholm og omliggende hav 1 : A3.H28 Arkivdata for H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø A3.H55 Arkivdata for H55 Venø, Venø Sund A3.H29 Arkivdata for H29 Dårby Vig A3.H30 Arkivdata for H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skaravad Bæk A3.H16 Arkivdata for H16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg A3.H15 Arkivdata for H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal A3.H4 Arkivdata for H4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb A3.H176 Arkivdata for H176 Havet omkring Nordre Rønner A3.H9 Arkivdata for H9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor A3.H112 Arkivdata for H112 Hesselø og omliggende stenrev A3.H171 Arkivdata for H171 Gilleleje Flak og Tragten A3.H243 A3.H135 A3.H195 A3.H51 A3.H231 A3.H186 A3.H47 A3.H230 A3.H52 A3.H91 A3.H93 A3.H100 A3.H94 A3.H92 A3.H96 A3.H108 A3.H173 A3.H111 A3.H242 A3.H260 A3.H158 A3.H143 A3.H148 A3.H147 A3.H206 A3.H127 A3.H126 A4.H4 A4.H176 A4.H9 A4.H112 A4.H171 A4.H243 A4.H135 A4.H195 A4.H51 A4.H52 Arkivdata for H243 Ebbeløkkerev Arkivdata for H135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Arkivdata for H195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Arkivdata for H51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Arkivdata for H231 Kobberhage kystarealer Arkivdata for H186 Mols Bjerge med kystvande Arkivdata for H47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Arkivdata for H230 Kaløskovene og Kaløvig Arkivdata for H52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Arkivdata for H91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Arkivdata for H93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Arkivdata for H100 Centrale Storebælt og Vresen Arkivdata for H94 Odense Fjord Arkivdata for H92 Æbelø, havet syd for og Nærå Arkivdata for H96 Lillebælt Arkivdata for H108 Maden på Helnæs og havet vest for Arkivdata for H173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Arkivdata for H111 Sydfynske Øhav Arkivdata for H242 Thurø Rev Arkivdata for H260 Femern Bælt Arkivdata for H158 Nakskov Fjord Arkivdata for H143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Arkivdata for H148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Arkivdata for H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Arkivdata for H206 Stevns Rev Arkivdata for H127 Vestamager og havet syd for Arkivdata for H126 Saltholm og omliggende hav Vanddybder forh4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Vanddybder forh176 Havet omkring Nordre Rønner Vanddybder forh9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Vanddybder forh112 Hesselø og omliggende stenrev Vanddybder forh171 Gilleleje Flak og Tragten Vanddybder forh243 Ebbeløkkerev Vanddybder forh135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Vanddybder forh195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Vanddybder forh51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Vanddybder forh52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 12

13 A4.H91 A4.H93 A4.H100 A4.H94 A4.H92 A4.H96 A4.H108 A4.H173 A4.H111 A4.H242 A4.H260 A4.H158 A4.H143 A4.H148 A4.H147 A4.H206 A4.H127 A4.H126 A5.H28 A5.H55 A5.H29 A5.H30 A5.H16 A5.H15 A5.H4 A5.H176 A5.H9 A5.H112 A5.H171 A5.H243 A5.H135 A5.H195 A5.H51 A5.H231 A5.H186 A5.H47 A5.H230 A5.H52 A5.H91 A5.H93 A5.H100 A5.H94 A5.H92 Vanddybder forh91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Vanddybder forh93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Vanddybder forh100 Centrale Storebælt og Vresen Vanddybder forh94 Odense Fjord Vanddybder forh92 Æbelø, havet syd for og Nærå Vanddybder forh96 Lillebælt Vanddybder forh108 Maden på Helnæs og havet vest for Vanddybder forh173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Vanddybder forh111 Sydfynske Øhav Vanddybder forh242 Thurø Rev Vanddybder forh260 Femern Bælt Vanddybder forh158 Nakskov Fjord Vanddybder forh143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Vanddybder forh148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Vanddybder forh147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Vanddybder forh206 Stevns Rev Vanddybder forh127 Vestamager og havet syd for Vanddybder forh126 Saltholm og omliggende hav Substrattype og bundtypekort forh28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Substrattype og bundtypekort forh55 Venø, Venø Sund Substrattype og bundtypekort forh29 Dårby Vig Substrattype og bundtypekort forh30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skaravad Bæk Substrattype og bundtypekort forh16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Substrattype og bundtypekort forh15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Substrattype og bundtypekort forh4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Substrattype og bundtypekort forh176 Havet omkring Nordre Rønner Substrattype og bundtypekort forh9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Substrattype og bundtypekort forh112 Hesselø og omliggende stenrev Substrattype og bundtypekort forh171 Gilleleje Flak og Tragten Substrattype og bundtypekort forh243 Ebbeløkkerev Substrattype og bundtypekort forh135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Substrattype og bundtypekort forh195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Substrattype og bundtypekort forh51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Substrattype og bundtypekort forh231 Kobberhage kystarealer Substrattype og bundtypekort forh186 Mols Bjerge med kystvande Substrattype og bundtypekort forh47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Substrattype og bundtypekort forh230 Kaløskovene og Kaløvig Substrattype og bundtypekort forh52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Substrattype og bundtypekort forh91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Substrattype og bundtypekort forh93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Substrattype og bundtypekort forh100 Centrale Storebælt og Vresen Substrattype og bundtypekort forh94 Odense Fjord Substrattype og bundtypekort forh92 Æbelø, havet syd for og Nærå 13 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

14 A5.H96 A5.H108 A5.H173 A5.H111 A5.H242 A5.H260 A5.H158 A5.H143 A5.H148 A5.H147 A5.H206 A5.H127 A5.H126 A6.H28 A6.H55 A6.H29 A6.H30 A6.H16 A6.H15 A6.H4 A6.H176 A6.H9 A6.H112 A6.H171 A6.H243 A6.H135 A6.H195 A6.H51 A6.H231 A6.H186 A6.H47 A6.H230 A6.H52 A6.H91 A6.H93 A6.H100 A6.H94 A6.H92 A6.H96 A6.H108 A6.H173 A6.H111 A6.H242 A6.H260 A6.H158 Substrattype og bundtypekort forh96 Lillebælt Substrattype og bundtypekort forh108 Maden på Helnæs og havet vest for Substrattype og bundtypekort forh173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Substrattype og bundtypekort forh111 Sydfynske Øhav Substrattype og bundtypekort forh242 Thurø Rev Substrattype og bundtypekort forh260 Femern Bælt Substrattype og bundtypekort forh158 Nakskov Fjord Substrattype og bundtypekort forh143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Substrattype og bundtypekort forh148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Substrattype og bundtypekort forh147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Substrattype og bundtypekort forh206 Stevns Rev Substrattype og bundtypekort forh127 Vestamager og havet syd for Substrattype og bundtypekort forh126 Saltholm og omliggende hav Habitatnaturtypekort ih28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Habitatnaturtypekort ih55 Venø, Venø Sund Habitatnaturtypekort ih29 Dårby Vig Habitatnaturtypekort ih30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skaravad Bæk Habitatnaturtypekort ih16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Habitatnaturtypekort ih15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Habitatnaturtypekort ih4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Habitatnaturtypekort ih176 Havet omkring Nordre Rønner Habitatnaturtypekort ih9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Habitatnaturtypekort ih112 Hesselø og omliggende stenrev Habitatnaturtypekort ih171 Gilleleje Flak og Tragten Habitatnaturtypekort ih243 Ebbeløkkerev Habitatnaturtypekort ih135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Habitatnaturtypekort ih195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Habitatnaturtypekort ih51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Habitatnaturtypekort ih231 Kobberhage kystarealer Habitatnaturtypekort ih186 Mols Bjerge med kystvande Habitatnaturtypekort ih47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Habitatnaturtypekort ih230 Kaløskovene og Kaløvig Habitatnaturtypekort ih52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Habitatnaturtypekort ih91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Habitatnaturtypekort ih93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Habitatnaturtypekort ih100 Centrale Storebælt og Vresen Habitatnaturtypekort ih94 Odense Fjord Habitatnaturtypekort ih92 Æbelø, havet syd for og Nærå Habitatnaturtypekort ih96 Lillebælt Habitatnaturtypekort ih108 Maden på Helnæs og havet vest for Habitatnaturtypekort ih173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Habitatnaturtypekort ih111 Sydfynske Øhav Habitatnaturtypekort ih242 Thurø Rev Habitatnaturtypekort ih260 Femern Bælt Habitatnaturtypekort ih158 Nakskov Fjord 14

15 A6.H143 A6.H148 A6.H147 A6.H206 A6.H127 A6.H126 A7.H4 A7.H176 A7.H9 A7.H112 A7.H171 Habitatnaturtypekort ih143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Habitatnaturtypekort ih148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Habitatnaturtypekort ih147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Habitatnaturtypekort ih206 Stevns Rev Habitatnaturtypekort ih127 Vestamager og havet syd for Habitatnaturtypekort ih126 Saltholm og omliggende hav EUNIS H4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb EUNIS H176 Havet omkring Nordre Rønner EUNIS H9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor EUNIS H112 Hesselø og omliggende stenrev EUNIS H171 Gilleleje Flak og Tragten B C D1 E Videosekvenser Logbog Dataeksempler fra verifikationspunkter MapInfo 15 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

16 Sammenfatning I 2012 har Orbicon i samarbejde med GEUS gennemført substrat- og habitatnaturtypekortlægninger for Naturstyrelsen i 38 kystnære marine habitatområder beliggende i farvandene: Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø. Det overordnede formål med 2012-undersøgelsen er, at fremskaffe basisinformation om havbundenes beskaffenhed til brug for de substrat- og habitatnaturtypekort, der skal anvendes i forbindelse med implementeringen af EU Havstrategi direktiv samt forvaltning af habitatområderne i relation til Habitatdirektivet. Til dette formål er en række selvstændige delmålsætninger blevet søgt opnået gennem undersøgelsen og den efterfølgende afrapportering. Der er tilvejebragt en mere detaljeret og præcis kortlægning af beskyttede marine habitatnaturtyper i habitatområderne. Til grund for denne kortlægning har bl.a. været Naturstyrelsens danske fortolkning af habitattyperne (udkast). Der har været specifik fokus på at tilvejebringe viden om udbredelsen og fordelingen af Habitatnaturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). Kortlægningsindsatsen inden for de enkelte habitatområder er derfor blevet prioriteret i de områder, hvor der er størst sandsynlighed for at ovenstående habitatnaturtyper forekommer. Det har også været en delmålsætning at foretage den nødvendige mængde punktundersøgelser ved visuel dokumentation for at opnå sikker verifikation af de ovenstående habitatnaturtyper. Sedimentsammensætningen i områder med forskellig karakter er også blevet kortlagt for at udarbejde en kvalitativ beskrivelse, der til dels er anvendt til at identificere, afgrænse og beskrive habitatområderne efter EUNIS systemet. Afrapporteringen af den geofysiske og biologiske kortlægning er udført, så den tilgodeser Naturstyrelsens ønske om, at kunne benytte den til forvaltning af Natura 2000-områder mv. Der blev i 2012 indsamlet ca linjekilometer data med ekkolod, sedimentekkolod og sidescansonar. Der er yderligere inddraget omkring 4519 linjekilometer seismiske og akustiske arkivdata fra allerede eksisterende undersøgelser. De akustiske og shallow-seimiske data er tolket med henblik på kortlægning af overfladesedimenternes sammensætning samt de geologiske enheder i havbunden. På lavt vand kan sidescan-sonardata være problematisk, og der er her substitueret med højopløste ortofoto- og satellitdata. Tolkningerne er derefter verificeret visuelt i en række verifikationspunkter ved hjælp af 384 ROV dyk (Remotely Operated Vehicle). Der er også inddraget arkivdata for 1388 bundprøver (Jupiter-database) og 355 bundverifikationer (Aquabase). På baggrund af den samlede datamængde er havbundens sedimenttyper klassificeret og præsenteret i en række substrattypekort (Kortbilag A5). Undersøgelserne demonstrerer en tydelig sammenhæng mellem fordelingen af de underliggende geologiske enheder og fordelingen af substrattyperne. Dette er et eksempel på, at forståelsen af den geologiske udvikling af havbunden i Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø - især i perioden efter den sidste istid sammen med en udredning af de nutidige sedimenttransportmønstre er essentiel baggrundsinformation for habitatnaturtypekortlægningen. 16

17 Habitatnaturtypekortlægningen omfatter dels Natura 2000-elementer defineret af EU s Habitatdirektiv og dels EUNIS-klassifikationen, som er udformet med henblik på en harmonisering af habitattyper på tværs af Europa. Begge klassifikationer tager udgangspunkt i substrattyperne suppleret med information blandt andet om morfologi, aflejringsmiljø, salinitet og lysforhold samt suppleret med informationer om hvilke flora- og faunasamfund, der er knyttet til de forskellige substrattyper. Med henblik på verificering af flora- og faunasamfund er videooptagelserne fra de i 2012 udførte ROV-dyk gennemgået og alle identificerede arter er afrapporteret, og de biologiske forhold i relation til substrattyperne i de enkelte habitatområder er beskrevet. Disse data indgår også i grundlagene for EUNIS-kortene. Afrapporteringen af data er optimeret med en HTML-rapportstruktur, der giver let adgang til bagvedliggende data. Det er således muligt på digitale kort at præsentere de enkelte korttemaer, samt ved et klik på prøvepositioner, at få adgang til ROV-videosekvenser, logbøger, akustiske eksempler og sedimentdata. 17 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

18 Summary In 2012, Orbicon in collaboration with GEUS carried out substrate- and habitat type mapping for the Danish Nature Agency in 38 coastal marine habitats located in waters of: the Limfjord, the Kattegat, the Belt Sea, the Sound and the western Baltic. The overall objective of the 2012 study is to provide basic information about the seabed for use in the substrate- and habitat type maps to be used in the implementation of the EU Marine Strategy Framework Directive and the management of SACs (Special Areas of Conservation) in relation to the Habitats Directive. For this purpose, a number of independent sub-objectives have been sought attained through this investigation and subsequent reporting. A more detailed and precise mapping of protected marine habitats in SACs has been obtained through this study. The basis for this mapping has inter alia been the Danish Nature Agency's Danish interpretation of habitat types (draft). There has been a specific focus on generating knowledge about the extent and distribution of the habitat types Sandbanks which are slightly covered by sea water at all times (1110), Reefs (1170) and Submarine structures made by leaking gases (1180). Mapping efforts within individual SACs have been prioritized in areas where the above habitat types are most likely to occur. It has also been a goal is to carry out the required amount of point investigations with visual documentation to ensure verification of the above habitat types. Sediment composition in areas with different characteristics have also been mapped in order to conduct qualitative descriptions, some of which are used to identify, define and describe the SAC sites after the EUNIS system. Reporting of the geophysical and biological mapping is carried out so that it meets the Danish Nature Agency's desire to use it for the preparation of Natura 2000 plans etc.. In 2012 there was collected approx line kilometers of data with sonar, sediment sounder and side scan sonar. Furthermore, there has been employed around 4519 line kilometers of seismic and acoustic archive data from existing studies. The acoustic and shallow-seismic data has been interpreted in order to map surface sediment composition and the geological units in the seabed. In shallow water, side scan sonar aquisition can be problematic, and is here substituted with high resolution orthophotos and satellite data. The first order interpretations are subsequently visually investigated in a number ofverification points by means of 384 ROV (Remotely Operated Vehicle) dives. Archive data from 1388 bottom samples (GEUS Jupiter database) and 355 bottom verifications (Aquabase) have also been included. Based on the total amount of data, the seabed sediment types have been classified and are presented in a number substrat type maps (Appendix A5). The studies demonstrate a clear correlation between the distribution of underlying geological units and the distribution of the substrate types. This exemplifies that an understanding of the geological evolution of the seabed in the Limfjord, the Kattegat, the Belt Sea, the Sound and the western Baltic Sea (particularly in the period following the last ice age) along with an elucidation of contemporary sediment transport patterns - is essential background information for habitat mapping. 18

19 The habitat mapping comprises partly the Natura 2000 elements defined by the EU Habitats Directive and partly the EUNIS classification, which is designed to harmonize habitats across Europe. Both classifications are based on substrate types and are supplemented with information including the morphology, the deposition environment, salinity and light conditions as wells as supplemental information about the flora and fauna communities associated with the different substrate types. For the purpose of verifying the various flora and fauna communities, the video recordings from the ROV dives performed in 2012 have been reviewed and all identified species have been noted. The biological conditions recorded in relation to the different substrate types within each SAC site are described within the report. These data form part of the basis for the EUNIS maps. The reporting data format is optimized with an HTML report structure, which provides easy access to the underlying data. On digital maps it is thus possible to present individual map themes, and with a mouse click to access test positions, ROV video sequences, logs, acoustic samples and sediment data. 19 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

20 1. Indledning Miljøministeriet ønsker at få gennemført kortlægningsopgaver i en række marine habitatområder i Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø. Miljøministeriet gennemførte i 2010 og 2011 større marine kortlægninger i danske farvande. Kortlægningen i 2010 var dels led i den statslige råstofkortlægning og dels udført i forbindelse med implementeringen af Havstrategidirektivet. Kortlægningen i 2011 bestod ud over den statslige råstofkortlægning af en kortlægning af marine Natura 2000-områder. Kortlægningen af marine habitatområder skal indgå som en vigtig del af sektorministeriernes opfølgende forvaltning af områderne og som en del af Miljøministeriets basisanalyse for områderne i 2. planperiode. Miljøministeren skal i henhold til miljømålsloven udarbejde Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områderne. På havområdet er planerne i 1. planperiode udarbejdet på eksisterende vidensgrundlag mht. forekomst og arealafgrænsning af de forskellige marine habitatnaturtyper, som områderne er udpeget for. Kendskabet til den præcise arealudbredelse af de forskellige habitatnaturtyper i habitatområderne er usikker, og der er behov for at tilvejebringe mere præcis viden til brug i den opfølgende forvaltning af Natur 2000-områderne. Der er derfor behov for en mere detaljeret og præcis kortlægning af udbredelsen af de marine beskyttede habitatnaturtyper i habitatområderne. Kortlægningen af de marine habitatnaturtyper er prioriteret, således at de mest sårbare habitatnaturtyper kortlægges først. I plansammenhænge er boblerev og rev prioriteret højt pga. deres sårbarhed i forhold til forstyrrelser som følge af f.eks. trawlfiskeri. I denne kortlægning prioriteres især kystnære rev. Miljøministeriet har derfor anmodet Konsortiet Orbicon & GEUS om at gennemføre kortlægningsopgaverne i Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø i for at forbedre grundlaget for sektorministeriernes forvaltning af områderne og Miljøministeriets basisanalyse for områderne i 2. planperiode. 1.1 HTML/rapportstruktur Rapporten findes på Naturstyrelsens hjemmeside, som en interaktiv rapport med klikbare kort, hvor videosekvenser, logbøger, analyseresultater m.m. kan kaldes frem. Alle kort er præsenteret i farver og er i den endelige version maj 2013 ligeledes i GIS (MapInfo) format. 1.2 Formål og opgavedefinition Formålet med habitatnaturtypekortlægningen er at kortlægge Habitatdirektivets naturtyper (habitatnaturtyper) i Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø, så disse informationer kan indgå i Miljøministeriets basisanalyse for områderne i 2. planperiode. Kortlægningen skal endvidere tilvejebringe den natur- og miljørelevante basisviden, der er 20

21 nødvendig for at administrere interessekonflikter i forhold til et bredt spektrum af beskyttelsesinteresser og andre fysiske aktiviteter i det marine miljø. Der er kortlagt habitatnaturtyper i 38 habitatområder i indre danske farvande (Figur 1.2-1). FIGUR OVERSIGTSKORT MED DE 38 HABITATOMRÅDER, SOM ER KORTLAGT. Projektet er opdelt i tre trin med hvert sit selvstændige overordnede formål. Formålet med trin 1 er i 38 habitatområder i indre danske farvande, at: Tilvejebringe en mere detaljeret og præcis kortlægning af udbredelsen af de marine beskyttede habitatnaturtyper i habitatområderne, og hvor grundlaget for kortlægningen er Naturstyrelsens danske fortolkning af habitatnaturtyperne (udkast) Fokusere på at tilvejebringe viden om udbredelsen og fordelingen af habitatnaturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180) Prioritere kortlægningsindsatsen, så der fokuseres på de områder, inden for det enkelte habitatområde, hvor der er størst sandsynlighed for, at ovenstående habitatnaturtyper forekommer Formålet med trin 2 er i 38 habitatområd i indre danske farvande, at: Foretage den nødvendige mængde punktundersøgelser ved visuel dokumentation for verifikation af ovenstående habitatnaturtyper 21 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

22 Kortlægge sedimentsammensætningen i områder med forskellig karakter for en kvalitativ beskrivelse Identificere, afgrænse og beskrive habitatområderne efter EUNIS-systemet Formålet med trin 3 er i 38 habitatområder i indre danske farvande, at: Gennemføre en afrapportering af den geofysiske og biologiske kortlægning, så den tilgodeser Naturstyrelsens ønske om at kunne benytte den til udarbejdelse af Natura 2000-planer mv. Tabel viser en oversigt over kortlægningens formål i de specifikke habitatområder. TABEL KORTLAGTE HABITATOMRÅDER, UDPEGNINGSGRUNDLAG OG KORTLÆGNINGENS FORMÅL. Habitatområde nr. og navn Udpegningsgrundlag Kortlægningsformål H28. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer H55. Venø, Venø Sund H29. Dårby Vig H30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af revstrukturer 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af revstrukturer 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af revstrukturer H16. Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg H15. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal H4. Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb H176. Havet omkring Nordre Rønner H9. Strandenge på Læsø og havet syd herfor H112. Hesselø og omliggende stenrev H171. Gilleleje Flak og Tragten 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1180 Boblerev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1180 Boblerev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1180 Boblerev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning 22

23 H243. Ebbeløkkerev H135. Sejerø Bugt og Saltbæk Vig H195. Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord H51. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede H231. Kobberhage kystarealer H186. Molsbjerge med kystvande H47. Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs H230. Kaløskovene og Kaløvig H52. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave H91. Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand H93. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø H100. Centrale Storebælt og Vresen H94. Odense Fjord H92. Æbelø, havet syd for og Nærå dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1351 Marsvin 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af revstrukturer 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, 1351 Marsvin afgrænsning af revstrukturer 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1351 Marsvin 1170 Rev Kortlægning af habitatnaturtype, 1351 Marsvin afgrænsning af revstrukturer 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning dække af havvand af revstrukturer 1170 Rev 1110 Sandbanker med Kortlægning af habitatnaturtype, lavvandet vedvarende afgrænsning af sandbanker, afgrænsning Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

24 dække af havvand 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H96. Lillebælt dække af havvand 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H108. Maden på Helnæs og havet vest for dække af havvand 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H173. Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet dække af havvand omkring Als 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H111. Sydfynske Øhav dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker H242. Thurø Rev 1170 Rev H260. Femern Bælt 1351 Marsvin 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H158. Nakskov Fjord dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker med H143. Skælskør Fjord og havet og kysten mellem lavvandet vedvarende Agersø og Glænø dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker H148. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og 1170 Rev Knudshoved Odde 1110 Sandbanker med H147. Havet og kysten mellem Præstø Fjord og lavvandet vedvarende Grønsund dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H206. Stevns Rev dække af havvand 1170 Rev 1110 Sandbanker med H127. Vestamager og havet syd for lavvandet vedvarende dække af havvand 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende H126 Saltholm og omliggende hav dække af havvand 1170 Rev af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker Kortlægning af habitatnaturtype, afgrænsning af sandbanker, afgrænsning af revstrukturer 24

25 2. Metodebeskrivelse Der blev i alt kortlagt 38 forskellige habitatområder i indre danske farvande (Figur 1.2-1). Kortlægningen bestod af tre trin, hvor trin 1 er en gennemgang af eksisterende data (herunder ortofoto) og planlægning af seismiske survey, trin 2 er udførelse af de geofysiske survey samt de biologiske survey og trin 3 er afrapportering. Tolkningen af eksisterende data blev dels foretaget inden survey-fasen og dels sammen med de indsamlede nye seismiske data og satellitdata. Kortlægningen er gennemført i sommeren/efteråret 2012 som et samarbejde mellem Orbicon og GEUS. Kortlægningen er foretaget ved hjælp af ekkolodsopmåling af bathymetri, akustisk opmåling med seismisk udstyr og sidescan-sonar samt visuelle observationer af havbunden i form af videooptagelser. Kortlægningen af bathymetri ved hjælp af ekkolod - Ekkolodsopmålingen i de udvalgte områder blev foretaget med et Reason Navisound 215 ekkolod og en GPS med mulighed for RTG korrektioner, hvilket sikrede en vertikal nøjagtighed bedre end 0,3 m. Kortlægning af bundtyper ved hjælp af sidescan-sonar/sedimentekkolod - Kortlægningen af de udvalgte områder er sket ved hjælp af en kombination af sidescansonar og sedimentekkolod (Innomar SES-2000). På baggrund af en første tolkning blev en række positioner udvalgt til nærmere inspektion af de fysisk-biologiske forhold. Visuel undersøgelse af de fysisk-biologiske forhold - Verificering gennem visuel inspektion med ROV (Remotely Operated Vehicle - mini-ubåd med videokamera) på udvalgte positioner, som på udskrifter af sidescan-sonardata udviste forskelligartede karakteristika. Der er foretaget en vurdering af substratet, herunder forekomst af hårdbundsarealer/rev, der skønnes at være sårbare og er omfattet af Habitatdirektivets udpegningsgrundlag. Endvidere er de generelle biologiske forhold vurderet. 2.1 Datatæthed i undersøgelsesområderne Med de givne rammer for opmålingsopgaven er dataindsamlingen forsøgt optimeret med hensyn til datatæthed. Fordelingen af nye verifikationspunkter er med Naturstyrelsen efter den geofysiske kortlægning, idet target-udpegningen er baseret på resultaterne fra det geofysiske survey Habitatnaturtypekortlægning datatæthed For at være i stand til at løse kortlægningsopgaven var det nødvendigt at benytte et alternativt koncept i forhold til de foregående års habitatkortlægning. I stedet for fulddækkende sidescansurvey blev der foretaget intelligent, strategisk kortlægning ved at benytte arkivdata samt ortofoto, Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

26 som den primære baggrund for arealklassifikationen i de lavvandede dele, suppleret af et strategisk feltundersøgelsesprogram bestående af akustisk survey, prøvetagninger og undersøgelser med ROV-video. I områder med tynd eller manglende dækning med ortofoto blev der suppleret med højopløselig satellitdata (2 til 5 m grid opløsning) i form af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). De aktuelle områder er nævnt i Tabel Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev foretaget af GRAS inden en afsluttende manuel editering blev foretaget. Der er benyttet ca km arkivseismik, et mindre antal fulddækkende sidescan delområder, 1388 arkivpunktdata fra Jupiter databasen, syv områder med indkøbt satellit data, 355 makroalge- og ålegræstransekter, og der er sejlet omkring 2830 linjekilometer nye sidescan/seismik i Omkring 2230 km blev sejlet med GEUS speedbåd Maritina, mens Orbicon dækkede 600 km sidescan i forbindelse med ROV-videoopmålingerne. Desuden er der foretaget 384 ROVverifikationer, der blev placeret på baggrund af target-udpegninger baseret på en sidescan-tolkning af overfladesubstratet. TABEL SEISMISKE OG SIDESCAN ARKIVDATA, SATELLITDATA, AQUABASE ÅLEGRÆS- OG MAKROALGETRANSEKTER SAMT SEJLEDE LINJEKILOMETER I HABITATOMRÅDERNE. Habitatområde nr., (survey omr. nr). og navn Arkiv seismik km Arkiv sidescan Arkiv Punkt Opl. Satellit data Aquabase transekter Ålegræs/alge 2012 Sejlet km 2012 Antal ROV H28. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø H55. Venø, Venø Sund H29. Dårby Vig H30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk H16. Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg H15. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal H4. Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb områder H176. Havet omkring Nordre Rønner delområder 5 Delvist WorldView-2 satellitbilleder H9. Strandenge på Læsø og havet syd herfor delområder 12 Delvist WorldView-2 satellitbilleder H112. Hesselø og omliggende stenrev H171. Gilleleje Flak og Tragten H243. Ebbeløkkerev H135. Sejerø Bugt og Saltbæk Vig H195. Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord

27 H51. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Delvist WorldView-2 satellitbilleder H231. Kobberhage kystarealer H186. Molsbjerge med kystvande H47. Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs H230. Kaløskovene og Kaløvig H52. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave H91. Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand H93. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Delvist WorldView-2 satellitbilleder H100. Centrale Storebælt og Vresen H94. Odense Fjord H92. Æbelø, havet syd for og Nærå H96. Lillebælt Delvist WorldView satellitbilleder H108. Maden på Helnæs og havet vest for H173. Flensborg Fjord, Bredgrund Delvist WorldView og farvandet omkring Als satellitbilleder H111. Sydfynske Øhav Delvist WorldView satellitbilleder H242. Thurø Rev H260. Femern Bælt H158. Nakskov Fjord H143. Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø H148. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde H147. Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Delvist WorldView-2 satellitbilleder Delvist WorldView satellitbilleder H206. Stevns Rev H127. Vestamager og havet syd for H126 Saltholm og omliggende hav Sum linjekilometer habitatområder Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

28 2.1.2 Habitatnaturtypekortlægning arkivdata Ud over de gennemførte feltarbejder og supplerende satellitdata er der indhentet og benyttet arkivdata som supplement i kortlægningen af habitatnaturtyperne. De eksisterende geofysiske undersøgelser (arkivdata) blev fundet ved et udtræk af GEUS s Marta database, som viser arkivsejllinjer. Desuden er det undersøgt, hvor der er akustisk datadækning udført af GST s søopmåling. Bundprøvebeskrivelser er udtræk fra GEUS s Jupiter database samt fra Miljøportalens Aquabase af bl.a. makroalge- og ålegræstransektundersøgelser fra Aquabase består af Miljøportalens data indsamlet i forbindelse med den nationale marine overvågning. Ortofoto dokumentationen stammer fra GST-kortoplysning, som giver adgang til et datasæt af en række landsdækkende ortofoto fra perioden 2001 til 2012 med en opløsning varierende fra 10 til 40 cm. Specielt har ortofotos fra sommeren 2012 været nyttige, da dækningen på havet er udvidet efter ønske fra NST. 2.2 Opmålingsfartøjer og skibskonfiguration De geofysiske survey-aktiviteter i trin 2 blev gennemført med Martina (Targa 31) i perioden fra til På dette trin blev der indlagt et parallelt løbende mobilt lavtvandskoncept (beskrevet i afsnit 2.2.2), som blev benyttet i Limfjorden og omkring Djursland, hvor det fra Orbicons Warrior 175 var muligt at kombinere sidescan-survey og ROV-verifikation. Opdelingen af trin 1 og 2 var en administrativ opdeling. I praksis blev områderne sejlet i henhold til den af Naturstyrelsen valgte prioritering, kombineret med praktiske forhold vedrørende den geografiske placering samt efter aftale med Naturstyrelsen. Denne løsningsform og periode var valgt for at sikre en overholdelse af den overordnede tidsplan, for at optimere feltarbejdet og for at minimere risikoen for overliggerdage grundet hårdt vejr. De biologiske survey-aktiviteter i trin 2 blev gennemført med Orbicons Warrior 175 i perioden til Denne løsningsform, med de biologiske surveys forskudt i forhold til de geofysiske surveys, blev valgt for at sikre, at der var den fornødne tid til at gennemgå de geofysiske data og til udpegning af verifikationspunkter Maritina Targa 31 Generelt foregik kortlægningen i lavvandede områder med dominerende vanddybder mellem 4 og 10 m, hvilket betød, at det var nødvendigt at operere med mindre fartøjer end de forgående år. Motorbåden Maritina (Targa 31) blev indkøbt af GEUS til opgaven, da den, med en dybgang på mindre end 1,5 m, er meget velegnet til kystnære kortlægninger og alligevel er rumlig nok til at medbringe både sidescan, ekkolod og sedimentekkolod. 28

29 FIGUR MARITINA MOBILISERET TIL SURVEY Warrior HK I erkendelse af at en del af de undersøgte habitatområder indeholder arealer med meget lave vanddybder udviklede konsortiet et lavvandskoncept. Til dette formål blev der indkøbt en lille sidescan-torpedo (DeepVision Deep Eye 680), der blev slæbt efter Orbicons speedbåd (Warrior 175) med meget lav dybgang. Dette betød, at der kunne kortlægges på vanddybder ned til omkring 0,5 m. Den observerede minimumsdybde der kan observeres ud fra Farvandsvæsenets eksisterende data er på omkring 2 m. FIGUR WARRIOR 175 BLIVER SØSAT PÅ LOKALT SLÆBESTED, TÆT PÅ UNDERSØGELSESOMRÅDET. 2.3 Positionering Til positioneringen af Maritina benyttedes navigationssystemet C-Nav3050, som er en præcisions GPS/GNSS/L modtager, der gennem RTG korrektioner opnår en nøjagtighed horisontalt på bedre end 0,1 m og vertikalt på bedre end 0,3 m, og dermed giver input til en nøjagtig dybdemåling, som er tidevandskorrigeret. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

30 Før survey-start blev alle offsets fra GPS-antenne til ekkolods-transducer indmålt. Til logning af GPS-positionerne benyttedes den centrale navigationscomputer med NaviPac-software, som indsamlede antennepositioner, samt distribuerede offsets og korrigerede navigationsdata til de enkelte instrumenters optage-software. Det er ligeledes i Navipac, at GPS-højden fratrækkes geoide separationen på baggrund af DKGEOID02. Til survey med Warrior 175 blev der til almen navigation benyttet en Humminbird 797 GPS, og til sidescan-positionering en GlobalSat BU-353 USB GPS, der ved anvendelse af 2D RMS WAAS leverede en præcision på 5 meter. 2.4 Bathymetri Til dybdemåling på Maritina blev der anvendt et Reason Navisound 215 ekkolod med en TC 2178 transducer, der udover en høj dataopløsning på helt ned til 1 cm s nøjagtighed, udmærker sig ved stor stabilitet i måledata. Ekkoloddet opererer med en transducer på henholdsvis 33/200 khz. Ekkolodsdatabehandlingen i relation til redigering af fejlskud blev foretaget med NaviPac-software pakken NaviEdit. For at efterkomme krav om en vertikal nøjagtighed på 0,3 m har GEUS indkøbt en C-Nav 3050 GPS med mulighed for RTG korrektioner. Disse korrektioner blev indkøbt og implementeret under hele surveyet. Bestillingen foregik via mail og korrektionerne ankom til GPS efter mindre end en halv time. Der er en indikatorlampe på GPS-enheden, der fortæller om signalet er korrigeret eller ikke. Datakvaliteten på GPS en var meget stabil, og ved igangsætning af RTG kunne der konstateres en maximal vandring på 20 cm +- tidevand på pågældende sted. Der er udfald i GPS-højden pr. 400 sekunder, som formodentligt skyldes opdatering af RTG signalet. Disse udfald er fjernet i NaviEdit og heave er glattet med en bølgelængde på 12 m. Data fra ekkolod er renset for fejlskud (NaviEdit) med en bølgelængde på 12 m og et vindue på 0,1 m. Der har kun været problemer med fejlskud ved meget blød bund for det højfrekvente ekkolod. Data er afleveret til Farvandsvæsenet som separate xyz-filer for hvert område og for hver frekvens. Dybden er den samme uanset frekvensbåndet og forskelle i bundforhold kan kun registreres på mængden af bortredigerede fejlskud. Vertikal datum er angivet i forhold til DNN (Dansk Normal Nul) fratrukket geoideseparation for området (DKGEOID02). 2.5 Akustisk kortlægning med sedimentekkolod (Innomar SES-2000) Som sedimentekkolod til karakterisering af de overfladenære sedimentlag benyttedes GEUS Innomar SES-2000 medium Sub-Bottom Profiler. Instrumentet er en såkaldt parametrisk subbottom profiler, der i kraft af en fleksibel pulsmodulering kan benyttes på vanddybder mellem 2 og 2000 m. Dybdeindtrængningen under havbunden er op til 70 m (ved dyndede finkornede sedimenter), og den vertikale opløsning er op til 5 cm, afhængig af pulsindstillingen. Instrumentet har indbygget bevægelsessensor (HRP kompensation), der udjævner bølgebevægelser og derved optimerer de seismiske data. Sedimentekkolod-udstyret er det eneste instrument, som teoretisk set kan udsende støj til gene for havpattedyr. Konsortiet har undersøgt problemstillingen, som er nærmere beskrevet i afsnit 4.7, hvor den benyttede observation samt en slow-start procedure er beskrevet. 30

31 2.6 Akustisk kortlægning med sidescansonar Til indsamling af akustisk information om overfladesedimenttyper og som supplerende indsamling at overfladenære seismiske data, blev der benyttet sidescan-sonar. Sidescan-sonar er speciel anvendelig til beskrivelse af havbundens ruhed og dermed en beskrivelse af bundens beskaffenhed. På sidescan-sonarbillederne er det således forskellen i ruhed på havbunden, som gør det muligt at identificere og adskille forskellige substrattyper med deres specielle karakteristika eller objekter så som sandflader, sten, boblerev, vrag m.m. Den fra Maritina benyttede sidescan-sonar er af mærket Teledyne Benthos SIS 1624 og har en optimal opløsning på tværs af sejlretningen på ned til 4,5 cm. Det er en dobbeltfrekvens sidescansonar, der kan operere samtidig på 400 og 900 khz. Swath-vinkel er valgbar mellem 25 og op til 500 meter. Data blev optaget med det tilhørende Benthos software, og programmet SonarWiz 5 blev benyttet til processering og præsentation af sidescan-data, dels som enkelte linjedata og dels som sidescan-mosaik. Den fra Warrior 175 benyttede sidescan-sonar er af mærket DeepVision Deep Eye 680SAR og har en optimal opløsning på tværs af sejlretningen på ned til 2 cm. Det er en enkeltfrekvens sidescansonar, der opererer på 680 khz. Swath-bredden er valgbar mellem 25 og op til 75 meter. Data blev optaget med det tilhørende Deepvision software, og programmet SonarWiz 5 blev benyttet til processering og præsentation af sidescan-data, dels som enkelte linjedata og dels som sidescanmosaik. 2.7 Håndtering af effekter ved seismisk støj på havpattedyr I overensstemmelse med Havestrategidirektivets krav til "god miljøtilstand", hvorved forstås at:... menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke må skabe forureningsvirkninger", er der udført et litteraturstudie for at finde en standard for brug af seismisk udstyr under kortlægning. Der er dog ikke fundet nogen studier, der refererer til en dansk standard for mindskelse af seismisk genereret støj for pattedyr. Den britiske Joint National Conservation Committee JNCC (Joint National Conservation Committee. 2004) har offentliggjort en "Vejledning om minimering af akustik forstyrrelse af havpattedyr fra seismiske surveys. Deres retningslinjer (JNCC procedure) gælder for brug af Air Gun-systemer, mens der ikke er nogen specifik omtale af de seismiske systemer, som er blevet anvendt ved nærværende undersøgelser. I mangel på en certificeret national standard og tilhørende protokol for hvad støj forårsaget af seismiske undersøgelser betyder for havpattedyr i nærheden af undersøgelsesfartøjet, blev det besluttet at følge JNCC protokollen, hvorfor følgende procedure er fulgt: 1. Før påbegyndelsen af undersøgelsen blev der udført et visuelt udkig efter pattedyr. 2. Det blev registreret i logbogen, hvis der før påbegyndelsen af undersøgelsen blev observeret havpattedyr i nærheden af undersøgelsesskibet (ingen havpattedyr blev observeret). 3. En langsom startprocedure blev fulgt inden begyndelsen af undersøgelsen. Dvs., at den leverede energi til de seismiske systemer blev i løbet af 15 minutter gradvist øget til normalt niveau. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

32 2.8 Visuel dokumentation og verifikation med ROV Visuel dokumentation blev udført på lokaliteter udvalgt på grundlag af førstegenerationssubstrattypekort, der var blevet udarbejdet på baggrund af en tolkning af overfladesubstrattyperne ud fra sidescan/satellitdata. Dokumentationen blev anvendt til at verificere og kalibrere sidescan-data som led i fremstilling af anden-generationssubstrattypekort. Disse blev brugt som grundlag for de egentlige habitatnaturtypekort. Den visuelle dokumentation blev gennemført med en ROV (fjernstyret mini-ubåd), forsynet med undervandsvideo. Ved verifikationen blev der opankret ved de udpegede verifikationslokaliteter, hvorefter nærområdet (ca. < 50 m rundt om de udpegede verifikationslokaliteter) blev afsøgt, mens de substratmæssige og biologiske forhold blev videodokumenteret i ca. 3-5 minutter lange optagelser. Der blev benyttet en model af ROV: en VideoRay P4 SCI 300R, der har indbygget undervandslys og kan optage video til computerfiler. ROV og video blev styret fra en kontrolpult med joystick og monitor, og det var det muligt at styre ROV en med stor præcision, hvilket gav optimale betingelser for gode optagelser af havbunden til den visuelle verifikation. Videooptagelserne blev live-kommenteret af erfarne marinbiologer og speaket blev optaget sammen med videosporet. Samtlige videooptagelser findes i B Bilagene. Ud fra de indsamlede sidescan-data blev en lang række forskellige, men også tematisk gennemgående, karakteristika, udvalgt til nærmere inspektion. Det blev udvalgt et repræsentativt udsnit af identificerede enkeltobjekter (muligvis sten, stenbunker etc.) og større sammenhængende og morfologisk ensartede bundtyper (muligvis sandflader, spredte sten på sandbund etc.). I alt er 384 stationer verificeret. For hver af de 384 punktobservationer er undervandsvideoen suppleret med en tilhørende logbog over observerede substratmæssige og biologiske forhold samt relevante registreringer af dybde m.m. (Bilag C). Stationernes placering fremgår desuden af Kortbilag A Tolkning af akustiske- og sedimentdata For at løse kortlægningsopgaven med bedst mulig dækning og opløsning har det været nødvendigt at benytte et alternativt downscaling koncept i forhold til de foregående års habitatnaturtypekortlægninger. Satellitdata/ortofoto er benyttet som den primære baggrund for arealklassifikationen i de lavvandede dele, suppleret af et strategisk sammensat feltundersøgelsesprogram bestående af akustisk survey og visuel verifikation ved ROV med video. 32

33 FIGUR LAVVANDSHABITATKORTLÆGNING OG DOWNSCALING KONCEPT. Selve kortlægningen blev nøje prioriteret i sammenhæng med eksisterende data, der indgår som et meget vigtigt bidrag til kortlægningen. Der er gennemført en indledende analyse for hvert område med følgende overvejelser: Områdernes karakteristika og eksisterende information, herunder tilstedeværelsen af eksisterende geofysiske undersøgelser og/eller biologiske undersøgelser samt bundprøver, ortofoto og satellitdata. De eksisterende geofysiske undersøgelser er fundet ved udtræk fra GEUS Marta database, som viser arkivsejllinjer. Bundprøvebeskrivelser er fundet ved udtræk fra GEUS Jupiter database. Dækning af ortofoto fra GST-kortoplysning, som giver adgang til datasæt af en række landsdækkende ortofoto fra perioden 2001 til 2011 med en høj opløsning varierende fra 10 til 40 cm. Specielt er Ortofoto fra sommeren 2012 anvendelige, da NST har bevirket at større dele af havområdet er dækket. Da store dele af de 38 habitatområder er beliggende i kystzonen på lavere vanddybder end 4 6 m, har det i denne zone være muligt at benytte ortofoto med en opløsning, som er sammenlignelig med sidescan-mosaikdata. 33 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

34 FIGUR EKSEMPEL PÅ DATABAGGRUND (HABITATOMRÅDE NR. 9 SYD FOR LÆSØ) FOR TOLKNING. BLÅ LINJER ARKIVSEISMIK, SORTE PUNKTER ARKIVPRØVER FRA JUPITER, SORTE LINJER 2012 SIDESCAN OG SEDIMENTEKKOLOD, RØDE KRYDS 2012 ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER, BAGGRUNDSKORT WORLDVIEW-2 SATELLITBILLEDE. I områder med tynd eller manglende dækning med ortofoto er der indkøbt et supplement af højopløselig satellit data (2 til 5 m grid op-løsning), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Der er tale om WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm). Satellitdata er tolket direkte sammen med ortofoto og akustiske data (Figur 2.9-3og Figur 2.9-4), og der er gjort forsøg med datasegmentering (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området er foretaget af GRAS, inden en afsluttende manuelle tolkning er foretaget af GEUS. 34

35 FIGUR EKSEMPEL PÅ DATATYPER (HABITATOMRÅDE NR. 9 SYD FOR LÆSØ) SATELLIT KORT MED SIDESCAN- SEJLLINJE (MOSAIK). RØDT KRYDS ANGIVER POSITION FOR OVENSTÅENDE EKSEMPLER PÅ SIDESCAN, SEDIMENTEKKOLOD OG ROV-VIDEO. FIGUR TOLKNINGSEKSEMPEL PÅ SATELLITBILLEDE MED SIDESCAN-MOSAIK (HABITATOMRÅDE NR. 9 SYD FOR LÆSØ), DER VISER STENET BUND (INDEN FOR RØDE CIRKLER), SOM KAN ERKENDES SOM MØRKE OMRÅDER PÅ SATELLIT BILLEDET Optagelse og tolkning af biologisk data Udover visuelle verifikationer af substrattyper og bundforhold er ROV-dykkene i de 38 habitatområder blevet brugt til at identificere de biologiske samfund i relation til substrattyper på hver verifikationslokalitet. I Tabel ses antallet og dybdeintervallet for de verifikationslokaliteter, der blev undersøgt for biologisk liv i hvert habitatområde. Ved optagelserne af videomaterialet er der indtalt et speak af en erfaren marinbiolog, der udover at beskrive substratmæssige bundforhold også navngiver de dyre- og plantearter (til laveste taksonomiske Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

36 gruppe muligt), der observeres undervejs. Det angives også i speaket hvilke arter, der er dominerende og de samlede dækningsgrader (i %) af flora og fauna. Da speaket indtales i felten kan det undertiden være vanskeligt at få alle arterne med i live-speaket, ligesom bundens beskaffenhed kan vise sig at ændre karakter flere gange under dykket/speaket. Derfor er alle videoer kvalitetssikret ved efterfølgende gennemgang på kontoret, hvor videoerne er screenet for at verificere forekomsterne af de optrædende bundtyper under videoen som helhed. Da det er muligt at pause og gense det samme delklip mange gange, er også det ofte muligt at få tilføjet flere arter til observationslisten samt præcisere flora- faunabestemmelserne yderligere. Det skal dog nævnes, at artsbestemmelse ved ROV-video ikke kan give et komplet billede af den tilstedeværende biota. Da ROV en ofte flyver et stykke over bunden, er det primært makroskopiske epifauna-arter, der kan registreres blandt dyrene. Da alger også kan sidde i flerlagede strukturer, vil de arter, der forekommer i underskoven, også generelt være underrepræsenterede i ROV-videoerne. Ikke desto mindre er de 384 ROV-videoer et glimrende værktøj til at beskrive de overordnede flora- og faunasamfund, der dominerer de kystnære dele af de 38 undersøgte habitatområder. I Kapitel 5 er de registrerede arter for hver substrattype inden for samme habitatområde blevet puljet og præsenteres i underafsnittene Biologiske forhold relateret til substrattyper. TABEL OVERSIGTSSKEMA MED ANTAL VERIFIKATIONSLOKALITETER OG DYBDER. Habitatområde nr. og navn Dybdeinterval (m) Verifikations- lokaliteter H28. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 3,0-6,0 13 H55. Venø, Venø Sund 1,2-5,5 8 H29. Dårby Vig 2,0-6,0 5 H30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk 1,9-5,5 6 H16. Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 2,5-5,5 10 H15. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 1,0-5,9 9 H4. Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb 3,3-12,3 16 H176. Havet omkring Nordre Rønner 7,5-19,3 13 H9. Strandenge på Læsø og havet syd herfor 4,0-10,0 21 H112. Hesselø og omliggende stenrev 5,7-21,4 12 H171. Gilleleje Flak og Tragten 5,4-15,1 11 H243. Ebbeløkkerev 3,5-12,5 4 H135. Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 4,0-10,5 11 H195. Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord 3,9-11,0 9 H51. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede 3,2-21,2 10 H231. Kobberhage kystarealer 5,0-7,5 6 H186. Molsbjerge med kystvande 4,2-7,0 5 H47. Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs 3,5-6,6 7 H230. Kaløskovene og Kaløvig 1,0-4,5 6 H52. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 3,7-13,5 12 H91. Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand 3,0-8,3 6 H93. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø 4,5-7,4 8 H100. Centrale Storebælt og Vresen 2,8-15,5 23 H94. Odense Fjord 3,8-6,0 4 H92. Æbelø, havet syd for og Nærå 3,7-6,1 11 H96. Lillebælt 1,8-20,

37 H108. Maden på Helnæs og havet vest for 6, H173. Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als 2,5-24,5 13 H111. Sydfynske Øhav 1,6-20,6 11 H242. Thurø Rev 1,0-2,5 4 H260. Femern Bælt 5,0-17,5 12 H158. Nakskov Fjord 2,3-6,2 8 H143. Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø 2,7-9,0 15 H148. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 3,2-8,3 6 H147. Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund 2,8-10,5 10 H206. Stevns Rev 5,0-13,0 10 H127. Vestamager og havet syd for 3,4-7,3 12 H126. Saltholm og omliggende hav 3,2-9,9 12 I alt Tolkningsprocedure for kortlægning med Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen som eksempel. For at visualisere tolkningsproceduren for kortlægningen har vi valgt at gennemgå tolkningselementerne med Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen som eksempel. Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen er gennemgået i afsnit 5.23, mens det i denne gennemgang er valgt at fokusere på den nordvestlige del af Habitatområde nr. 100, nord og vest for Langeland Vanddybder Detaljerede dybdedata er hentet fra Geodatastyrelsen (GST) dybdedatabase (Figur ) Dybdekortet viser, at der nord for Langeland findes to langstrakte rygge med vanddybder, som er lavere end 5 m. Dette er randmorænerygge, hvor den tilbagesmeltende gletsjer har opskudt stenet morænemateriale. Mellem disse rygge findes fordybninger med vanddybder på op til 25 m og øst for Langeland ses Storebæltskanalen med dybder ned til omkring 40 m. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

38 FIGUR GST BATHYMETRI I DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. DEN RØDE RAND ANGIVER AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDET Fordeling af akustiske data og prøvetagninger De eksisterende akustiske data og prøvetagninger er vist på (Figur ). I Storebælt blev der i forbindelse med broprojektet i flere omgange indsamlet data om havbundens sedimentlag, og som det fremgår af Figur , findes der et generelt 1 km grid med analoge seismiske data. Desuden findes der i GEUS s Jupiter database en række bundprøver, som dokumenterer overfladesedimentet. Som indirekte dokumentation er benyttet ålegræs samt makroalge moniteringspunkter, der indikerer henholdsvis sandbund og stenet bund. I 2011 blev der i Habitatområde nr. 175 Broen (se Figur ) foretaget detaljeret substrattypekortlægning på basis af fulddækkende sidescan. Med baggrund i de eksisterende data er der, som en del af projektet, udpeget supplerende akustiske sejllinjer og ROV-verifikationspositioner, der er udført i områder med dårlig kortlægning og med fokus på den kystnære zone. Placeringen af de to randmorænestrøg, som er omtalt i afsnit , er angivet med en stiplet sort linje. 38

39 FIGUR AKUSTISKE DATA OG PRØVETAGNINGER I DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. SØKORTET DANNER BAGGRUND FOR PRÆSENTATION AF ARKIVDATA. BLÅ LINJER ER ARKIV SEJLLINJEDATA, HVOR DER ER INDSAMLET SHALLOWSEISMISKE DATA, GRØNNE LINJER ER SEJLLINJER, HVOR DER ER INDSAMLET SEISMIK I FORBINDELSE MED NÆRVÆRENDE PROJEKT, SORTE STIPLEDE LINJER VISER, HVOR DER GEOLOGISK SET ER TOLKET RANDMORÆNESTRØG, SORTE PUNKTER VISER, HVOR DER ER INDSAMLET ARKIVBUNDPRØVER, GRØNNE PUNKTER ER ÅLEGRÆSMONITERINGSPUNKTER, RØDE PUNKTER ER MAKROALGEMONITERINGSPUNKTER OG LILLA PUNKTER ER, HVOR DER ER INDSAMLET ROV-VIDEO I FORBINDELSE MED NÆRVÆRENDE PROJEKT. DET FIRKANTEDE SUBSTRATKORTLAGTE OMRÅDE ER HABITATOMRÅDE NR. 175 BROEN, KORTLAGT MED FULDDÆKKENDE SIDESCAN I Den ældste sedimentkortlægning I Storebælt, samt i en del andre områder, blev havbundens sedimenter første gang kortlagt i 1980 erne og senere publiceret i de blå havbundsrapporter, som blev udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. Kortlægningen i Storebælt er ret detaljeret med et sejllinjegrid med ca. 1 km mellem linjerne både nord-syd og øst-vest Figur Langs de sejlede linjer blev overfladesedimentet angivet som henholdsvis morænebund, sand og dynd samt med angivelse af dyndtykkelserne. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

40 FIGUR KORTUDSNIT SOM VISER RESULTATET AF DEN ÆLDSTE KORTLÆGNING I STOREBÆLT. KORTLÆGNINGEN OPDELTE HAVBUNDEN I MORÆNEBUND, SAND OG DYND SAMT MED ANGIVELSE AF DYNDTYKKELSERNE Sedimentkortet Med udgangspunkt i arkivdata blev der i 2001 publiceret Digitalt kort over havbundssedimenter omkring Danmark 1: I Storebælt er det hovedsagelig baseret på det omtalte 1 km grid suppleret med enkelte mindre akustiske surveys og supplerende bundprøver. Resultatet er et fladedækkende sedimentkort opdelt i moræne, sand, sandet dynd og dynd. Af kortet fremgår det tydeligt, at de to lokaliserede randmorænestrøg består af moræne. Bemærk, at den kystnære zone langs Fyn ikke er kortlagt. 40

41 FIGUR KORT OVER HAVBUNDENS OVERFLADESEDIMENT I DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. DEN RØDE RAND ANGIVER AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDET Satellitdata og ortofoto Det er karakteristisk for de traditionelle kortlægningsmetoder, at man ikke får dækket den kystnære zone. Derfor blev der lavet supplerende sidescan og sedimentekkolod sejlinjer i den kystnære zone (se Figur ). Desuden blev der benyttet satellitdata og ortofoto, som begge udmærker sig ved at give information i den lavvandede del på vanddybder på mindre end omkring 5 6 m, afhængig af sigtbarheden i vandsøjlen. Satellit data blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS) (2 til 5 m grid opløsning) bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm). Satellitdata er tolket sammen med ortofoto, som kun dækker i de kystnære områder og således ikke de lavvandede områder længere fra land, hvilket fremgår tydelig af Figur og Figur Ortofoto-data blev hentet fra GST s hjemmeside, hvor ortofoto fra sommeren 2012 med 20 cm opløsning er stillet til rådighed som WMS-funktion. De to remote sensing metoder giver mulighed for at lave detaljeret kortlægning af den sandede bund, samt med hjælp fra prøvetagninger ligeledes give information om tilstedeværelsen af stenet bund. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

42 FIGUR SATTELIT BILLEDE WORLDVIEW-2 SATELLITBILLEDER (8 BÅND I 2 M, 1 BÅND I 50 CM) DÆKKENDE DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. DEN RØDE RAND ANGIVER AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDET. FIGUR ORTOFOTO SOMMMER CM DÆKKENDE DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. DEN RØDE RAND ANGIVER AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDET Substrattypekortet Tolkningen af kombinationen af arkivdata, remote sensing i form af ortofoto og satellit data samt nye feltdata har gjort det muligt at producere substrattype- og habitatnaturtypekortene (Figur og Figur ). 42

43 Med hensyn til substrattyper og bundtyperne er der kun kortlagt substrattyper langs de sejlede sejllinjer fra 2012 og i det detaljerede Habitatområde nr. 175 Broen fra Resten af området er opdelt i tre bundtyper dyndet bund, sandet bund og stenet bund (Figur ). Den dyndede bundtype er godt dokumenteret af de seismiske undersøgelser og supplerende bundprøver, hvilket betyder, at omkring halvdelen af bunden er blød bund med ingen mulighed for tilstedeværelse af habitatnaturtyper. Den bløde bund er koncentreret i bassinområderne og optræder ikke i de lavvandede kystnære områder. Den sandede bund er ligeledes veldokumenteret langs randen af randmoræne-strøgene, hvor fossile kystdannelser og nutidige bankedannelser dominerer. Desuden optræder sandbunden i de kystnære lavvandede områder, hvor projektets sidescanlinjer og remote sensing metoderne, sammen med prøvetagninger og ROV-data danner baggrunden for kortlægningen af sandområderne. Den stenede bundtype er detaljeret dokumenteret ved Habitatområde nr. 175 Broen og langs sidescan-linjerne fra Desuden giver den generelle kortlægning fordelingen af morænebund, som i detaljeområderne, undersøgt i 2012, har vist sig at være substrattype 3 og 4. Langs kysten ekstrapoleres fra de sejlede sidescan-linjer ved hjælp af ortofoto og makroalgemonitering samt prøvetagninger, hvilket har vist sig at være effektivt til identifikation af den stenede bund. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT DÆKKENDE DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. DEN RØDE RAND ANGIVER AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDET. DATAGRUNDLAGET ER LIGELEDES ANGIVET. I HABITATOMRÅDE NR. 175 BROEN ER DESUDEN ANGIVET DEN DETALJEREDE SUBSTRATTYPEKORTLÆGNING FRA Habitatnaturtypekortet Habitatnaturtypekortlægningen benytter resultaterne repræsenteret på substrattypekortet sammen med de bathymetriske data (Figur ). De detaljerede kortlagte områder viser, at randmorænestrøgene generelt i de stenede områder består af substrattype 3 og 4. Det er ikke muligt at skelne mellem type 3 og 4 uden for de detaljerede kortlagte områder, men de spredte oplysninger indikerer, at der altid er tale om en mosaik af substrattype 3 og 4, hvilket betyder, at de stenede morfologisk fremtrædende områder kan betegnes som stenrevsområder (1170). 43 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

44 De sandede områder er karterbare både på randmoræneryggene og langs kysten, dels ved hjælp af de akustiske data og specielt har ortofoto og satellit data vist sig effektive, da sandbankerne ofte fremtræder som egentlige bankestrukturer på billederne. Sammen med morfologiske overvejelser danner de baggrund for udpegelsen af områder med sandbanker. FIGUR HABITATNATURTYPEKORT DÆKKENDE DEN NORDVESTLIGE DEL AF HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. DEN RØDE RAND ANGIVER AFGRÆNSNING AF HABITATOMRÅDET. DATAGRUNDLAGET ER LIGELEDES ANGIVET. 44

45 3. Generel områdebeskrivelse og afgrænsning Habitatnaturtypekortlægningen er opdelt i 38 forskellige habitatområder indenfor dansk territorialfarvand. På nedenstående Figur ses områdernes placering. FIGUR BATHYMETRISK KORT MED ANGIVELSE AF DE 38 UNDERSØGELSESOMRÅDER (RØD KANT PÅ OMRÅDER). Med hensyn til en detaljeret gennemgang af den geologiske opbygning henvises til to tidligere rapporter: 1. Model for potentielle sand- og grusforekomster for de Danske farvande. Delområde Jyske Rev Lille Fisker Banke (GEUS rapport 2010/23), som beskriver den generelle geologiske udvikling i den danske nordøstlige del af Nordsøen og for en stor dels vedkommende også omhandlende Limfjorden. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

46 2. Model for potentielle sand- og grusforekomster for de danske farvande. Delområderne Kattegat syd og Østersøen vest (GEUS rapport 2010/99), som beskriver den generelle geologiske udvikling i de indre danske farvande. De to rapporter opstiller modeller for den stratigrafiske udvikling hovedsagelig i den kvartære periode. Derfor fokuserer nedenstående geologiske beskrivelser på de geologiske forhold, som har direkte betydning for substrattyperne i undersøgelsesområderne. Prækvartæroverfladen er fundamentet for de kvartære aflejringer og har dermed stor betydning for den nuværende havbundsarkitektur. Figur viser den generelle prækvartære morfologi, som vil indgå i de følgende områdebeskrivelser. FIGUR PRÆKVARTÆROVERFLADENS HØJDEFORHOLD AF BINZER OG STOCKMARR (1994). Den generelle fordeling af overfladesediment i de danske farvande er illustreret i Figur , som blev publiceret i Kortet viser sedimentfordelingen i hovedtræk og de regionale forskelle træder tydeligt frem. De senere års arbejde med bl.a. habitatkortlægning betyder, at kortet snart vil blive revideret, men hovedtrækkene vil ikke blive ændret nævneværdigt. 46

47 FIGUR OVERFLADESEDIMENTKORT GENNEMSNIT AF DEN ØVERSTE METER AF HAVBUNDEN (HERMANSEN OG JENSEN 2000). Biologisk set kan der være stor forskel på levevilkårene i de forskellige kystnære delområder af de indre danske farvande. Dette skyldes bl.a., at saltholdigheden i overfladelagene aftager, når man bevæger sig fra Nordsøen, ned igennem Kattegat og bælterne til Østersøen. Dette fald i salinitet fra nordvest til sydøst påvirker hvilke arter, som kan forventes at optræde i et givet område, se Figur FIGUR SAMLEDE ANTAL ARTER DER REGNES HJEMHØRENDE I FORSKELLIGE DELOMRÅDER AF DE DANSKE FARVANDE (MODIFICERET FRA HELCOM 2012). Artsdiversiteten af både makroalger, større hvirvelløse dyr og fisk falder betydeligt ind gennem de danske farvande. For makroalgernes vedkomne kan der findes ca. 300 arter i det vestlige Kattegat, mens tallet er faldet til ca. 80 nær Bornholm. Det er endnu mere udtalt for de makroskopiske Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

48 invertebrater, hvor der kan findes ca arter i Skagerrak, ca. 800 i Øresund og blot 70 arter i den egentlige Østersø. Det er derfor relevant at beskrive habitatområderne i nogle overordnede grupperinger, hvor de abiotiske faktorer er sammenlignelige. Da undersøgelsesområderne dækker store dele af de indre danske farvande er det i nærværende rapport valgt, i forbindelse med de overordnede geologiske og biologiske beskrivelser, at samle de undersøgte habitatområder i fem overordnede regioner bestående af henholdsvis: Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø. Disse delområder beskrives hver for sig i de understående delkapitler. 3.1 Limfjorden Limfjorden er et fjordsystem, der forbinder Nordsøen med Kattegat og er Danmarks største fjordområde. Fra Nordsøen tilføres fjorden saltvand på 32-34, hvorimod der fra Kattegat tilføres vand med Tidevandet og vindpåvirkningen medfører en strømning på gennemsnitlig 6,8 km 3 vand pr. år fra Nordsøen via Thyborøn Kanal gennem Limfjorden til Kattegat. Seks ud af de 38 kortlagte habitatområder ligger i Limfjorden (Tabel 3.1.1). TABEL HABITATOMRÅDER I LIMFJORDEN DER ER KORTLAGT I Habitatområde nr. Navn H15 H16 H28 H29 H30 H55 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Dråby Vig Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk Venø, Venø Sund Geologiske forhold Limfjordens snørklede forløb med smalle render og forholdsvis dybe bassiner har stor betydning for fordelingen af substrattyper og dermed habitatnaturtyper. Årsagen til det snørklede forløb kan i høj grad forklares med de prækvartære overfladers højdeforhold (Figur ), som viser, at Limfjordens forløb er styret af de dybere strukturer. Den østlige og centrale del er hovedsagelig styret at gamle forkastninger, mens den vestlige del desuden er præget af saltdiapirer. Limfjorden er generelt omkranset af højtliggende prækvartær undtagen ved Agger Tangen i vest og nord for Løgstør Bredning, hvor prækvartæret findes i over 100 m dybde. Prækvartæroverfladen er naturligvis for det meste dækket af tykke kvartære aflejringer, men på nutidens bathymetriske kort (Figur ) kan de samme træk i morfologien tydelig genfindes. For omkring 6000 år siden var havniveauet i størrelsesordenen 3 6 m højere end i dag. På det tidspunkt var store dele af Limfjorden direkte eksponeret til Nordsøen, og der blev aflejret sandede kystsedimenter omkring de opragende øer, som består af istidsmoræne. Gradvist faldt vandstanden til nuværende niveau, og sedimentationsforholdene blev roligere. Der findes stadig druknede moræneøer, som giver ophav til stenrev (substrattype 3 og 4), omkranset af sandede kystaflejringer (substrattype 1b og 2), mens der i de dybere bassiner aflejres dyndede sedimenter (substrattype 1a) (Figur ), som kan være op mod 10 m tykke. I de dybe dele af Løgstør Bredning har disse ofte gas i sedimentet. Den nuværende strømning gennem Limfjorden ses tydeligst ved Agger Tange, hvor der på Limfjordssiden er aflejret en stor sandbanke, men Nibe Brednings smalle løb er imidlertid også domineret af sandbarresedimentation. Dog er Løgstør Bredning ikke forbundet med Nordsøen, og Agger Tange holdes kunstigt åben ved hjælp af sandpumpning. 48

49 3.1.2 Biologiske forhold Der bliver bl.a. fisket efter blåmuslinger, østers, sild og hummer i Limfjorden, hvilket betyder, at der både bliver anvendt passive redskaber, trawl og skrabere. Især muslingefiskeriet med skrabende redskaber påvirker bundforholdene i Limfjorden og begrænser muligheden for, at makroalger kan vokse i de befiskede områder pga. ændringer af havbundens struktur og substrat. Udbredelsen og dybdegrænsen af ålegræs påvirkes negativt af denne type fiskeri i eller tæt på ålegræsbevoksninger. Desuden påvirkes diversiteten af bundfaunaen negativt i de befiskede områder (Miljøministeriet Naturstyrelsen, 2011). Limfjorden har i en længere årrække været væsentligt belastet med næringsstoffer fra land, hvilket har medført store opblomstringer og forhøjede koncentrationer af planteplankton og en stor tilbagegang i ålegræssets udbredelse. I de dybere dele af Limfjorden, der omfatter op til ca. 30 % af fjordens areal, forekommer der iltsvind, hvilket har haft en negativ indflydelse bundfaunaen og fjorden som helhed (Miljøministeriet Naturstyrelsen, 2011a). I Limfjorden findes på en blandet sand- og mudderbund fjord- eller Abra-samfundet, som er karakteriseret af den tyndskallede, hvide musling Abra nitida. Andre talrige arter er lille knivmusling, hampefrømusling, Astarte-muslinger, sømus og slangestjernen Ophiura samt børsteorme, f.eks. Pectinaria koreni. 3.2 Kattegat Kattegat ligger mellem Danmark og Sverige og grænser i syd op mod Øresund og mod nord op mod Skagerrak. Kattegat er et lavvandet område, men de største dybder findes øst for Læsø (ca. 120 m) og nord for Anholt (ca. 130 m). Saltholdigheden varierer fra ca. 15 i den sydøstlige del og ca. 30 i den nordlige del af Kattegat. Desuden forekommer der boblerev forekommer i Kattegat. 16 ud af de 38 kortlagte habitatområder ligger i Kattegat (Tabel 3.2.1). TABEL HABITATOMRÅDER I KATTEGAT DER ER KORTLAGT I 2012 Habitatområde nr. H4 H9 H47 H51 H52 H91 H94 H112 H135 H171 H176 H186 H195 H230 H231 H243 Navn Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Strandenge på Læsø og havet syd herfor Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Fyns Hoved, Lillegrund og Lille Strand Odense Fjord Hesselø med omliggende stenrev Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Gilleleje Flak og Tragten Havet omkring Nordre Rønner Mols Bjerge med kystvande Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Kaløskovene og Kaløvig Kobberhage Kystarealer Ebbeløkke Rev Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

50 3.2.1 Geologiske forhold De prækvartære lag er i Kattegat styret af en kompleks forkastningsudviklingshistorie med stadig aktive jordskælv langs den fennoskandiske randzone, hvilket har resulteret i et dominolignende prækvartær overfladekort (Figur ), med bjergarter spændende fra Jura til Eocæn i Tertiær perioden. Dybden til prækvartæret er meget svingende fra omkring 25 m til i størrelsesordenen 150 m. Tykkelse af de kvartære toplag er i høj grad styret af højdeforholdene af de prækvartære lag spændende fra få meters tykkelse til omkring 150 m i de dybere dele og i lokale tektoniske fordybninger og dale, som gør lagene 10-tals meter tykkere. De ældste kvartære lag er kun dokumenteret i få dybe boringer og seismiske linjer, som dog dokumenterer tilstedeværelsen af Elster og Saale moræner, samt marine Eem interglaciale aflejringer i den nordlige og østlige del af Kattegat. Weichsel istiden har ligeledes sat sit præg med formodede dislokationer og morænedannelser, og specielt har den afsluttende deglaciation modelleret landskabet i form af randmorænestrøg skabt af recessive gletsjerfremstød, proksimale smeltevandssletter afsat umiddelbart foran gletsjeren og op til 150 m tykke glaciomarine lerede sedimenter i den centrale del af Kattegat. De siltede og lerede glaciomarine sedimenter, som evt. findes med et tyndt sanddække, kan fremtræde som mulige substrattype 1c mønstret sand med ler. Efteristidens havniveauændringer har været et kompliceret kapløb mellem den generelle havniveaustigning og den lokale landhævning. Da Weichsel-isen smeltede endeligt bort fra det sydlige Kattegatområde for omkring år siden, var havniveauet højere end det nuværende i Kattegat, og Yoldia Ishavet havde forbindelse over det nuværende Vendsyssel til verdenshavet. I den nordlige del af Storebælt var havniveauet imidlertid tæt på nutidens niveau. Gradvist faldt havniveauet i undersøgelsesområdet, så store dele af det sydlige Kattegat-område blev tørlagt inden det igen blev gradvist marint i forbindelse med Littorina Transgressionen. Konsekvenserne af den Sen- og Postglaciale udvikling er, at der på havbunden kan findes stenet morænebund (substrattype 3 og 4) og proksimale kystdannelser med sand og grus aflejringer (substrattype 1b og 2) i hele den sydlige del af Kattegat ned til nuværende vanddybder på op til ca. 35 m (Figur ). Her må der forventes kystaflejringer, hvor der har været morfologiske elementer, så som glaciale rygge eller ved palæo Storebælts-udløbet. Subrecent til recent mobilt sand (substrattype 1b) repræsenterer den yngste aflejringsenhed afsat under påvirkning af kraftig bundstrøm og bølger i perioden fra den senere del af midt Holocæn til i dag. Aflejringerne består af en sandet facies relateret til mobile sandbølger og store sandbanker hovedsageligt afsat på meters vanddybde i området mellem Læsø og den nordlige del af Storebælt. Oversvømmelsen af Storebælt, samt da Østersøen blev marint for omkring 7000 år siden, skabte et nyt strømmønster, hvor det er barotrofiske strømme i forbindelse med stormsituationer, der præger vandudvekslingen i Østersøen og dermed den sydlige del af Kattegat området i dag. En del af de sandede områder antages aflejret som kystaflejringer under det lavere havspejlsniveau for senere, under det stigende havniveau, at have fortsat sin progradering. I takt med at hydrografien ændrede sig, har sandbankernes ydre form tilpasset sig de nye hydrografiske forhold. Det delvist mobile sandede sediment findes i kilometer store arealer med morfologisk positive sandbanker og større sandbølger med en mægtighed på flere meter. 50

51 Der er en klar relation mellem de aktivt vandrende bundformer og det nuværende hydrografiske miljø domineret af den nordgående strøm langs Jyllands Østkyst med kraftige bundstrømme og bølgepåvirkning. Kattegats bemærkelsesværdige geologiske historie har afgørende betydning for tilstedeværelsen af nutidens boblerev på havbunden. Tykkelsen af istidsaflejringerne er vigtig i den sammenhæng, idet den gas, der siver ud ved havbunden og danner kalksøjler eller sammenhængende skorper, stammer fra Eem-aflejringerne. Dette betyder, at der kun dannes Boblerev, hvor vi har udsivende Eem gas. De yngre istidsaflejringer ligger imidlertid normalt som et låg på Eem-lagene og kun, hvor gletsjeren har skubbet jordlagene op i israndsvolde eller flager, er der mulighed for, at gassen kan komme til overfladen, som fokuserede strømme igennem sprækker eller porøse lag. I praksis betyder det, at boblerevene dannes, hvor de ældre istidsaflejringer ligger tæt ved havbunden. Ser man nærmere på dannelsen af kalksøjlerne, består de af kalkcementeret sandsten, der oprindeligt er dannet i de øverste ca. 30 cm af havbunden ved oxidation af en del af den methangas, der siver ud. Kalksøjlerne er således blevet gradvist opbygget i takt med at det øvre sandlag, hvori kalkdannelsen er sket, er blevet eroderet væk. Ovenstående komplicerede årsagssammenhæng betyder, at boblerevene findes i begrænsede områder i Kattegat. Da isen for sidste gang smeltede væk fra Kattegat-området, var havet lokalt op til 70 m over nutidigt havniveau, men for ca år siden var havniveauet faldet til mellem 10- og 30 m under nuværende havniveau. Det betyder, at de samme israndsmorænevolde, som der senere er dannet kalksøjler omkring, i mange tilfælde blev til øer i havet, hvor kystprocesser dannede stenede strandvolde, og erosion dannede områder med brolægninger af blokke. Havstigningen i perioden til år siden har gradvist eroderet morænebunden på sin vej. Desuden er der aflejret sand i læ af istidsbankerne, og det ligger i dag i mange tilfælde som druknede systemer, der ikke indgår i den nuværende sedimenttransport. I hele perioden har der været en nordgående strøm i Nordsøen (Jyllandsstrømmen), som har transporteret sand rundt om Skagen og ind i Kattegat, og som gradvist har aflejret den tykke sandpude i den nordøstlige del af Kattegat. Ud over sand består denne pude af dyndet organisk materiale, der giver ophav til den jævnt fordelte gas i sedimentet. I de sidste år har der været et mindre havniveaufald i området, hvilket i høj grad har medvirket til erosion i sandområderne og dermed fremerodering af kalksøjlerne. Konklusionen af den geologiske udvikling er: Boblerevene dannes af gas fra Eem-sedimenter Boblerevsgassen trænger kun op, hvor der findes sprækker eller porøse istidslag Delvist borteroderede sandlag oven på moræne er ligeledes en betingelse for dannelse af boblerev Områder domineret af yngre (Holocæn) gas, har ikke boblerev Biologiske forhold I Kattegat blandes Østersøens brakvand og Nordsøens saltvand. Kattegat er derfor en del af et stort overgangsområde. De planter og dyr, der lever her, er derfor stærkt påvirkede af skiftende salinitet, men også i nogen grad af skiftende temperaturer. Forholdene betyder, at diversiteten falder hen imod det mere ferske vand i Østersøen. Visse områder af Kattegat er i perioder påvirket af iltsvind, hvilket især påvirker den immobile bundfauna. Dette kan begrænse bl.a. fødegrundlaget for fisk og fugle og dermed påvirke hele økosystemet. Der findes en række øer, grunde og rev i Kattegat, der også er lavvandede i store områder. Dette medfører en høj produktion i af plankton i vandet samt ålegræs og tangskove på bunden. Dette 51 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

52 betyder, at der findes mange levesteder, hvor flere dyrearter kan søge føde både på havbunden og i de fri vandmasser. Med årene er der dog blevet færre af disse store tangskove og ålegræsbede. Fra strandkanten til ca m dybde i Kattegat findes lavtvands-eller Macoma-samfundet, som er karakteriseret af østersømuslingen (Macoma balthica), men også indeholder f.eks. sandorm, hjertemusling, sandmusling, hestereje og dværgkonk. På sandbunden i Kattegat på dybder omkring m findes Venus-samfundet, som er karakteriseret af muslingen Venus striatula. Mange andre arter er almindelige i disse områder, f.eks. muslingen Tellina, lille knivmusling, molboøsters, sømus (Echinocardium) og forskellige børsteorme. Blødbunds- eller Amphiura-samfundet findes på mudderbund på ca m dybde i Kattegat. De helt dominerende arter er slangestjernerne Amphiura filiformis (især på de lavere dybder) og A. chiajei. Andre talrige arter er molboøsters, pelikanfodssnegl, tårnsnegl, søfjer, sømus og dennes nære slægtning Brissopsis, samt mange forskellige børsteorme. I det sydøstlige Kattegat og den nordlige del af Øresund findes Haploops-samfundet. Bunden er pletvis helt domineret af tangloppernes fladtrykte mudderrør, der stikker op af bunden. Samfundet synes at være afhængigt af en kraftig bundfældning af detritus, som tanglopperne filtrerer fra vandet med deres lange, fjerformede antenner. Desuden forekommer der kammuslinger, slangestjerner og mange arter af børsteorme i dette samfund. 3.3 Bælthavet Bælthavet består af Lillebælt og Storebælt, som forbinder Østersøen med Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Der foregår derfor en stor vandgennemstrømning gennem bælterne. Strømforholdene har stor indflydelse på saliniteten og iltholdigheden i det dybe vand. Ved indstrømning af vand fra Nordsøen tilføres saltholdigt og iltrigt vand til bundvandet, hvorimod der ved udstrømning fra Østersøen tilføres mere ferskt og iltfattigt vand. Otte ud af de 38 kortlagte habitatområder ligger i Bælthavet (Tabel 3.3.1). TABEL HABITATOMRÅDER I BÆLTHAVET DER ER KORTLAGT I 2012 Habitatområde nr. Navn H92 H93 H96 H100 H108 H111 H173 H242 Æbelø, havet syd for og Nærå Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Lillebælt Centrale Storebælt og Vresen Maden på Helnæs og havet vest for Sydfynske Øhav Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Thurø Rev Geologiske forhold Den geologiske udvikling i Bælthavet har været altafgørende for dannelse af de nutidige substrat- og habitatnaturtyper. Området bærer i højeste grad præg af den sidste istids afsluttende afsmeltning, som foregik i ryk med dannelse af randmoræne strøg, hvor isen har stået stille i længere perioder, eller endda har bevæget sig lidt frem og skudt morænemateriale op i volde (Figur ). Alle de registrerede områder, der er domineret af substrattyperne 4, 3 og i nogen grad også 2, kan således henføres til områder med morænebund, der ofte som druknede randmorænestrøg fremtræder som lavvandede stenrev. Transgressionsperiodens sandede fossile kystaflejringer og subrecent til recent 52

53 mobilisering af disse sandlag giver ophav til tilstedeværelsen af substrattype 1b sand. Som oftest ligger sandlagene dog som kiler op ad de glaciale morænelersrygge og kan ud fra det morfologiske aspekt ikke altid klassificeres som habitatnaturtype Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). I de dybere og/eller roligere dele af Bælthavet er der igennem en længere del af Holocæn aflejret dynd, som giver ophav til substrattype 1a blødbund Biologiske forhold I Bælthavet findes der en kombination af arter fra Kattegat og Østersøen. Bugter og fjorde omkring de mange øer skaber læ og dermed mere beskyttede områder, hvor der bl.a. forekommer tangskove og ålegræsbede, men også dyr udnytter disse beskyttede områder. Desuden er Bælthavet vigtigt for migration og som gydeområde for en række fisk såsom ål, hornfisk, sild, stenbider og makrel. I Bæltfarvandet findes på en blandet sand- og mudderbund, ligesom i Limfjorden, fjord- eller Abrasamfundet, som er karakteriseret af den tyndskallede, hvide musling Abra nitida. Andre hyppigt observerede arter er lille knivmusling, hampefrømusling, Astarte-muslinger, sømus og slangestjernen Ophiura samt børsteorme, f.eks. Pectinaria koreni. 3.4 Øresund Den nordlige del af Øresund er et dybt strømfyldt område, som gradvist ændres ned til den sydlige del, hvor sundet er bredt og lavvandet. Generelt består Øresund af sandbund med mere finkornet silt og ler på det dybere vand. Der er dog spredte forekomster af sten, hvorpå der vokser alger. Ud fra kysten og til den første sømil fra land falder dybden gradvist til 10 m, hvorefter den falder til m i den dybe åbne del. Der findes et mindre område syd for Ven med dybder ned til m, hvilket skaber et naturligt sedimentationsområde (Miljøministeriet Naturstyrelsen 2011b). Strømforholdene har stor indflydelse på saliniteten og iltholdigheden i det dybe vand. Ved indstrømning af vand fra Nordsøen tilføres saltholdigt og iltrigt vand til bundvandet, hvorimod der ved udstrømning fra Østersøen tilføres mere ferskt og iltfattigt vand. To ud af de 38 kortlagte habitatområder ligger i Øresund (Tabel 3.4.1). TABEL HABITATOMRÅDER I ØRESUND DER ER KORTLAGT I Habitatområde nr. Navn H126 H127 Saltholm og omliggende hav Vestamager og havet syd for Geologiske forhold Den nordlige del af Øresund skæres af en kvartær dal (Alnapdalen), hvor prækvartæret ligger m under havbunden (Figur ), og hvor der ud over de kystnære stenede moræneaflejringer (substrattype 2, 3 og 4) og sandede kystaflejringer (substrattype 1b), findes udbredte bassinområder nord og syd for Hven, som er fyldt med Holocæn dynd (substrattype 1a) (Figur ). I Øresundsområdet længere syd på ligger den prækvartære overflade tæt på havbunden specielt i Københavnsområdet og syd på til Møn. Det vil sige, at der oftest kun er få meter glaciale stenede eller senglaciale lerede sedimenter oven på prækvartæret (substrattype 3 og4) og sporadiske områder med Holocæne sandede kystaflejringer (substrattype 1b) og dyndede bassin aflejringer (substrattype 1a). Omkring Saltholm og ud for Stevns findes prækvartær kalksten sporadisk blottet på havbunden, hvilket giver ophav til revdannelse (substrattype 4) og mulige biogene rev. 53 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

54 3.4.2 Biologiske forhold I Øresund findes der, ligesom i Bælthavet, en kombination af arter fra Kattegat og Østersøen. Langs de danske og svenske kyster er der på det lavere vand strømbeskyttede områder, hvor der bl.a. forekommer tangskove og ålegræsbede, som også dyr udnytter. Øresund er ligesom Bælthavet vigtig for migration og som gydeområde for en række fisk bl.a. ål, hornfisk, sild, stenbider og makrel. Siden 1932 har der været forbud mod trawlfiskeri i Øresund, hvilket bl.a. har haft en positiv effekt på bundfauna og fisk. Generelt kan bundfaunaen inddeles således, at der fra 0-2 m dybde findes et brakvandssamfund med blåmuslinger, fra 2-16 m dybde Macoma-samfund, fra m dybde Abra-samfund, fra 20 m og dybere Amphiura-samfund, fra 25 m og dybere Haploops-samfund og Modiulus-samfund på ca. 30 m dybde. Overlappene mellem dybde-intervallerne skyldes regionale forskelle i saltholdighed og lokale forskelle i f.eks. indhold af organisk stof, substrattype og vandbevægelser (Øresundsvandsamarbejdet, 2002). 3.5 Den vestlige del af Østersøen Østersøen er et af verdens største brakvandsområder, og saliniteten falder i en gradient fra vest mod øst og nord. Den er karakteriseret ved brede, lavvandede, kystnære områder samt en række dybere bassiner. Mod øst og nord møder Østersøen Rigabugten, Finske Bugt og den Botniske Bugt. Østersøen forbindes med Nordsøen via Kattegat og en række lavvandede og smalle bælter. Den vestlige Østersø er den del af Østersøen, som ligger vest for Bornholm. I den vestlige Østersø ligger Femern Bælt, som er det sydligste af de bælter, der forbinder Østersøen med saltere havområder, og derfor har en vigtige rolle i vandudskiftningen af Østersøen. Den vestlige Østersø er karakteriseret ved en stor variation i f.eks. salinitet, der varierer både horisontalt og vertikalt, hvilket har stor betydning for dyr og planter i området. Med lange mellemrum fortrænges noget af det ferskere vand i Østersøen ved store indtrængninger af saltholdigt vand fra Nordsøen, som ofte også medfører forbedrede iltforhold. Generelt er saliniteten i f.eks. Femern Bælt i overfladevandet, mens den under 20 m er Øst for Bornholm er saliniteten lavere endnu, og der forekommer ofte iltfattige forhold i de dybere områder af Østersøen, hvilket påvirker livet nær bunden. Seks ud af de 38 kortlagte habitatområder ligger i den vestlige del af Østersøen (Tabel 3.5.1). TABEL HABITATOMRÅDER I DEN VESTLIGE DEL AF ØSTERSØEN DER ER KORTLAGT I 2012 Habitatområde nr. Navn H143 H147 H148 H158 H206 H260 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Nakskov Fjord Stevns Rev Femern Bælt Geologiske forhold Den geologiske model fra Bælthavet illustrerer i grundtræk ligeledes sedimentationen i den vestlige del af Østersøen. Moræne- og smeltevandssedimenter findes i de dybere dele af bæltet, aflejret under sidste glaciation og deglaciation af regionen. Lokalt er disse sedimenter overlejret af senglaciale ler- til finsandaflejringer sandsynligvis afsat i den vestligste del af den Baltiske Issø. I de dybere dele af bassinerne afløses de senglaciale sedimenter af Holocæne organisk rige gytje- og 54

55 tørveaflejringer, som lokalt kan repræsenterer tilgroning af et bassin, der efterfølgende på ny blev omdannet til en sø med aflejring af kalkgytje i den centrale del og kyst sand i de marginale kystområder. Gradvist blev ferskvandssedimenterne afløst af marine aflejringer i takt med den marine transgression af området. På basis af kulstof 14-dateringer har det været muligt at rekonstruere kystniveauændringerne i de sidste år, hvoraf det fremgår, at en glidende overgang fra sø-sedimenter til marine sedimenter må forventes, med mulighed for sand og grus (substrattype 2, 3 og 4), der repræsenterer en udvikling fra ferskvandskystaflejringer til marine kystaflejringer i dybde intervallet m under nuværende havniveau. I de nutidige beskyttede bassinområder er der normalt kun svag strømning gennem bassinerne, og der er igennem de sidste omkring år aflejret Holocæn marint dynd (substrattype 1a), mens der i de strømdominerede bæltområder, så som Femern Bælt, hovedsagelig findes moræneerosionsbund (substrattype 2, 3 og 4) og dynamiske sandede strukturer, så som sandwaves (substrattype 1b), der giver ophav til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Biologiske forhold Flora- og faunasamfundene i den vestlige del af Østersøen er specielle på grund af brakvandsforholdene og den kraftige lagdeling af de øvre og nedre vandmasser. Biodiversiteten er generelt lav, og en del af arterne er specifikt tilpasset forholdene i Østersøen. Det lave antal arter gør, at økosystemet er relativt sårbart. Macoma-samfundet er i flere andre havområdet karakteristisk for infaunen på lavt vand, men i Østersøen findes Macoma-samfundet også på større dybder. Macoma-samfundet er karakteriseret af østersømuslingen (Macoma balthica), men indeholder også f.eks. sandorm, hjertemusling, sandmusling, hestereje og dværgkonk. Mange af de marine dyrearter i Østersøen (f.eks. blåmuslinger) opnår mindre kropsstørrelser, end de gør i mere salte havområder. Dette henlægges ofte til, at livet i det brakke vand er omkostningstungt for dyrenes energibalance (Havet, 2006). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

56 4. Bearbejdning og tolkning af data 4.1 Klassifikation Substrattyper/bundtyper For bedst muligt at dække de eksisterende substrattyper i undersøgelsesområderne er der taget udgangspunkt i de substrattypeklassifikationer, der anvendes i de danske råstofsager, substrat- og habitatnaturtypekortlægninger for Naturstyrelsen o.a. Denne klassifikation forudsætter en geofysisk kortlægning med fulddækkende sidescan-sonarmosaik, seismik samt verifikationspunkter udført med ROV. I modsætning til råstofsagerne har det i denne undersøgelse kun i mindre omfang været muligt at kortlægge med fuld sidescan-dækning. I områder med mindre dækning har det derfor været nødvendigt at indføre en supplerende, mindre detaljeret, klassifikation, benævnt bundtyper. I Figur ses overlappene i klassifikationerne af substrattyper og bundtyper. FIGUR ILLUSTRATION AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SUBSTRATTYPE- OG BUNDTYPE KLASSIFIKATIONEN BENYTTET I 2012 HABITATKORTLÆGNINGEN De nedenstående klassifikationer af substrattyper/bundtyper er defineret og fastlagt i samarbejde med Naturstyrelsen i forbindelse med nærværende afrapportering af Marin habitatnaturtypekortlægning i Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø

57 Sammensætningen af flora og fauna afhænger bl.a. af substratet, og derfor er der knyttet et biologisk samfund til hver enkelt substrattype. De enkelte flora- og faunasamfund knyttet til de enkelte substrattyper kan dog i modsætning til substratet, være meget forskellige fra område til område. Det skyldes, at der udover substratet er en række andre faktorer, der påvirker sammensætningen af biologiske elementer, herunder lys gennemtrængning, temperatur, salinitet og strøm. Substrattyper Arealer med fulddækkende sidescan-mosaik inddeles i seks substrattyper, benævnt: 1a, 1b, 1c, 2, 3 og 4. I denne sammenhæng skal det nævnes, at substrattype 4 udover stenrev også dækker boblerev og biogene rev. Da der er stor fokus på boblerev og biogene rev, også i denne kortlægning, behandles de delvist som selvstændige substrattyper. Desuden beskrives de biologiske forhold relateret til substrattyper selvstændigt for boblerev og biogene rev. Herunder beskrives de seks hovedsubstrattyper. 1a. Blødbund: Homogen siltet sandbund eller dynd, hvor bunden ikke er dynamisk påvirket, og hvor sedimentet består af silt og siltet sand eller dynd, se Figur FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 1A BLØD BUND FRA HABITATOMRÅDE NR. 96 LILLEBÆLT. SKALA 25 M MELLEM VERTIKALE STIPLEDE RØDE LINJER OG 50 M MELLEM HORISONTALE STIPLEDE RØDE LINJER. 1b. Sand: Homogen fast sandbund (sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06 2,0 mm) præget af en vis form for dynamik med bølgeribber m.m. Denne substrattype kan også have varierende indslag af skaller og grus, se Figur Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

58 FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 1B SANDBUND FRA HABITATOMRÅDE NR. 143 SKÆLSKØR FJORD. SANDET BUND DELVIST MED RIBBER. SE FIGUR FOR SKALALINJER. 1c. Mønstret sandet bund med ler: Område bestående af ler eller større relikte lerblokke på en siltet til sandet havbund, hvor det højreflektive ler giver havbunden et mønstret udseende. Disse lermønstre kan have meget markante strømstribber, se Figur FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 1C SANDET BUND MED LER FRA HABITATOMRÅDE NR. 9 SYD FOR LÆSØ. 2. Sand, grus og småsten samt bestrøning (< 10 %) med sten > 10 cm: Meget varierende substrattype, domineret af sand og groft sand med varierende mængder af grus og småsten samt spredte store sten. Substratet består af en blanding af sand, groft sand og grus med en kornstørrelse 58

59 på ca. 0,06-20 mm og småsten med størrelser ca cm. Substrattypen kan også indeholde større sten > 10 cm, dog kun op til 10 % dækning, se Figur FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 2 SAND, GRUS OG SMÅSTEN SAMT BESTRØNING (< 10 %) MED STEN > 10 CM FRA HABITATOMRÅDE NR. 108 HELNÆS. SKALA 25 M MELLEM VERTIKALE STIPLEDE RØDE LINJER OG 50 M MELLEM HORISONTALE STIPLEDE RØDE LINJER. 3. Sand, grus og småsten samt bestrøning (10-25 %) med sten > 10 cm: Områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten og med en bestrøning af større sten > 10 cm. Substrattypen er sammenlignelig med substrattype 2, men adskiller sig fra denne ved at indeholde et større antal sten > 10 cm (10-25 %). Stenene ligger oftest spredt (bestrøning), se Figur Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

60 FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 2 SAND, GRUS OG SMÅSTEN SAMT BESTRØNING (10-25 %) MED STEN > 10 CM FRA HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD. SKALA 25 M MELLEM VERTIKALE STIPLEDE RØDE LINJER OG 50 M MELLEM HORISONTALE STIPLEDE RØDE LINJER. 4. Sten > 10 cm dækkende >25 %: områder domineret af sten >10 cm, men også med varierende indslag af sand, grus og småsten. Som for substrattype 3 kan stenene ligge spredt i et lag, men substrattypen kan også indeholde huledannende stenrev, se Figur En speciel variant af substrattype 4 er prækvartære hårde overflader som granit og kalksten, se Figur FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 4 SAND, GRUS OG SMÅSTEN SAMT BESTRØNING (>25 %) MED STEN > 10 CM PÅ REVSTRUKTUR FRA HABITATOMRÅDE NR. 176 NORDRE RØNNER SUBSTRATTYPE 4 REV OMGIVET AF SAND (SUBSTRATTYPE 1B). SKALA 25 M MELLEM VERTIKALE STIPLEDE RØDE LINJER. 60

61 FIGUR SIDESCAN-EKSEMPEL PÅ SUBSTRATTYPE 4 KALKSTEN FRA HABITATOMRÅDE NR. 206 STEVNS REV. SKALA 25 M MELLEM VERTIKALE STIPLEDE GULE LINJER OG 50 M MELLEM HORISONTALE STIPLEDE GULE LINJER. Substrattype 4 indeholder også boblerev og biogene rev, men disse beskrives i større detaljer under habitatnaturtyper i efterfølgende afsnit. Bundtyper Arealer uden for sidescan-dækning klassificeres i tre bundtyper, som tolkes på baggrund af supplerende information i form af seismiske arkivdata, bundprøver, Aquabase bundoplysninger, ortofoto og satellitdata. De tre bundtyper er en forenkling af substrattypeklassifikationen, hvor flere substrattyper slås sammen. Der forekommer også et vist overlap imellem sandet bundtype og stenet bundtype i erkendelse af, at der ikke kan opnås samme detaljeniveau med de supplerende analysemetoder. Dyndet bundtype Svarer i det store og hele til substrattype 1a og identificeres ud fra få spredte sidescan-linjer og ROV-identifikationer. Interpoleringen mellem linjerne støttes af seismiske data, der viser transparente refleksionsmønstre (ofte med akustiske spor af biogen gas i sedimentet), boringsdata samt ortofoto og satellitdata, der viser strukturløse homogene bunde. Sandet bundtype Svarer til en sammenlægning af substrattyperne 1b, 1c og 2. Bundtypen er et udtryk for den hårde sandede bund med få sten, og identificeres ud fra få spredte sidescan-linjer og ROV-identifikationer samt prøvetagninger. På seismiske profiler fremstår bundtypen med interne kraftige reflektorer. Den hårde svagt stenede bund kan ligeledes identificeres på ortofoto evt. suppleret med satellitdata, men en mere præcis verifikation af stenprocent er ikke mulig. 61 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

62 Stenet bundtype Svarer til en sammenlægning af substrattyperne 2, 3 og 4 og er et udtryk for den hårde stenede bund med et muligt indslag af sand. Bundtypen identificeres ud fra få spredte sidescan-linjer og ROV-identifikationer samt prøvetagninger. På seismiske profiler fremstår bundtypen med kaotiske kraftige reflektorer. Den hårde stenede bund kan ligeledes identificeres på ortofoto evt. suppleret med satellitdata, men en mere præcis verifikation af stenprocent er ikke muligt. Ydermere er nogle vegetationsparametre anvendt som indikationer på underliggende bundtyper. Som indirekte evidens for tilstedeværelse af sandet bundtype er der f.eks. gennemført en oversigtskortlægning af ålegræsfordelingen, dels identificeret på sidescan samt ved ROVverifikation og dels ved hjælp at ortofoto-kortlægning. Som indirekte evidens for tilstedeværelsen af stenet bundtype er der benyttet Aquabase transektundersøgelser af makroalger, som i kombination med de øvrige inputdata har styrket tolkningen af stenet bund i kystzonen. Ålegræs er som nævnt ovenfor et indirekte bevis på tilstedeværelse af sandet bundtype, se Figur Ålegræs kan identificeres på sidescan-data bl.a. som blomkålslignende strukturer og er ofte verificeret ved ROV dyk, men store arealdækninger af ålegræs er primært identificeret ved ortofototolkning. Da ålegræsudbredelsen begrænser sig til lave vanddybder, hvor man ofte kan se havbunden på ortofoto, er disse velegnede til at identificere udbredelsen af ålegræs som indikation for sandet bundtype på lave vanddybder. FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 96 LILLEBÆLT. ØVERSTE FIGUR TIL VENSTRE VISER ÅLEGRÆS PÅ KOMBINERET SIDESCAN-MOSAIK OG ORTOFOTO, ØVERST TIL HØJRE VISER ZOOM AF ORTOFOTO ÅLEGRÆS SOM KARAKTERISTISKE BLOMKÅLSSTRUKTURER. DE NEDERSTE FIGURER VISER FRA VENSTRE MOD HØJRE EKSEMPLER PÅ SEDIMENTEKKOLOD, ROV-FOTO OG SIDESCAN-SONAR, HVOR ÅLEGRÆS SES SOM BLOMKÅLSLIGNENDE STRUKTURER Habitatnaturtyper For at sikre en fælles forståelse af forpligtelserne i Habitatdirektivet offshore blev der i 2003 nedsat en arbejdsgruppe under EU s Habitat Komité, med henblik på at udvikle et sæt fælles retningslinjer for forståelse af Natura 2000-bestemmelserne for det marine miljø samt med henblik på at 62

63 understøtte medlemslandenes udpegninger og forvaltning af disse områder. Arbejdsgruppen udgav i 2007 Guidelines NATURA 2000 Network in the Marine Environment. Application of the Habitat and Birds Directive. Heri præsenteres en opdatering af marine habitaters definitioner indeholdende otte habitatnaturtyper listet i Bilag 1 i Habitatdirektivet. I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Habitatdirektivet, indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter samt den tilhørende vejledning fra juni Kriterier for gunstig bevaringsstatus for de otte marine habitatnaturtyper i Danmark er beskrevet i Dahl et al. (2005) og senere yderligere beskrevet i Udkast til udpegning af marine naturtypebeskrivelser som er Bilag 7 til udbud for Marin naturtypekortlægning i indre danske farvande, Ud af de i habitatdirektivet listede habitatnaturtyper, er tre medtaget i denne kortlægning. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Rev (Hårdbundsarealer) i form af stenede og biogene formationer, der hæver sig over havbunden (1170). Undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas (Boblerev) (1180). De tre for denne rapport relevante habitatnaturtyper beskrives mere uddybende herunder: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Sandbanker er topografiske elementer i havet i form af opragende eller forhøjede dele af havbunden, som hovedsagelig er omgivet af dybere vand, hvis top er dækket af vanddybder på op til 20 meter, og som ikke blottes ved lavvande. I den danske kortlægning medtager man endvidere sandflak på kanterne af morænerygge samt sandrevler i den kystnære zone som sandbanker, dog må sandbankepolygonen ikke have forbindelse til land. Sandbanker består hovedsagelig af sandede sedimenter, men andre kornstørrelser i form af mudder, grus eller store sten kan også være til stede på en sandbanke. De har ofte en afrundet eller aflang form, men kan også have uregelmæssige former, f.eks. i form af revler. Deres sider kan strække sig ned på vand dybere end 20 meter. Områder med mudder, grus eller større sten på en banke hører med til typen, så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til sandbund på arealet, også selvom der kun er tale om et tyndt lag sand på et hårdere underlag af f.eks. ler. Sandbanker er ofte uden makroalgebevoksning, men kan især i de indre farvande være dækket med vandplanter som f.eks. ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

64 FIGUR SANDBANKER MED LAVVANDET VEDVARENDE DÆKKE AF HAVVAND (1110). TV. ISING PÅ SANDBANKE PÅ 8 METERS DYBDE NORD FOR GILLELEJE. TH. SANDBANKE PÅ 7 METERS DYBDE I FLENSBORG FJORD. Karakteristiske plantearter er smalbladet, almindelig og dværg-bændeltang, langstilket og almindelig havgræs, stor, stilket og krybende vandkrans, børstebladet og hjertebladet vandaks samt kransnålalger (f.eks. Tolypella nidifica, Lamprothamnium papulosum, Chara aspera, C. baltica, C. canescens, C. connivens, C. horrida og C. tomentosa). Karakteristiske dyrearter er sandbundslevende fisk, børsteorme, krebsdyr, koraldyr, muslinger og pighude i form af fiskene sandgrævling (= havtobis og kysttobis (Ammodytes spp.)), stribet og plettet fløjfisk (Callionymus lyra og C. maculatus), sandkutling, lerkutling og spættet kutling (Pomatoschistus spp.), lille fjæsing (Echiichtys vipera), rødspætte (Pleuronectes platessa), ising (Limanda limanda), skrubbe (Platichthys flesus), stor næbsnog (Nerophis ophidion), havbørsteormene Scoloplos armiger, Pygospio elegans, Nereis diversicolor og Travisia sp., muslingerne østersømusling (Macoma balthica), alm. sandmusling (Mya arenaria), alm. og brakvandshjertemusling (Cerastoderma edule og C. lamarcki), samt krebsdyrene hestereje (Crangon crangon) og østersøkrebs (Saduria entomon). Habitatnaturtypen er ofte vigtig for fouragering og rast for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder eller er opvækstområde for fisk, ligesom den også benyttes af sæler og hvaler. Habitatnaturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande. Opragende bund kan enten være på søkortskala eller på mere lokal skala. Søkortskala gælder områder, hvor detaljerede dybdekort viser lavere vand end omgivende hav f.eks. som de navngivne fiskerbanker, men også mindre unavngivne grunde m.v. Opragende bunde på lokal skala gælder revler og sandribber, som uden at være synligt på dybdekort, alligevel kan erkendes at hæve sig over havbunden. Sandbanker adskilles fra habitatnaturtype Rev (1170), som også er opragende dele af havbunden, ud fra hvilken type bund, dyr og planter, der findes. Disse to typer kan også forekomme i mosaik. I tvivlstilfælde af områder, der præges af en blanding af stabilt hårdt substrat med karakteristiske arter for rev, og sandet bund med karakteristiske arter for sandbanker, må man derfor vurdere den relative fordeling af typerne ud fra fordelingen af substrat eller karakteristiske arter. Generelt skal delarealer for at leve op til typen præges af typens substrat eller karakteristiske arter, ved at disse elementer fylder mere end andre slags bund eller arter karakteristiske for andre habitatnaturtyper. I en mosaik af tre-fire slags substrattyper f.eks. sten, grus, sand og mudder kan en af typerne præge delarealet ved at forekomme på % af bunden. Det er således kun i tilfældet med to typer i blanding, at 50 % er et relevant kriterium. Sandbanker kan findes i tilknytning til Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), men kun hvis de blottede mudder- og sandflader er topografisk adskilt fra sandbanken ved dybere vand imellem de to typer. Hvis derimod bunden stiger jævnt op mod de blottede mudder- og sandflader, anses 64

65 området ikke for en banke, og de permanent vanddækkede dele således heller ikke for Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Hvis der ikke findes pålidelige data for udbredelsen af laveste tidevandsstand i et områder, kan der for områder udenfor Vadehavet adskilles mellem type 1110 og 1140 ved en minimum vanddybde over toppen på 1 m (i Vadehavet ved 2 m dybde), idet lavere vanddybder jævnligt forventes blottet ved lavvande, og dermed ikke er Sandbanke (1110). Sandbanker, som ligger i Flodmundinger (1130) og Kystlaguner og strandsøer (1150) er som regel små og opfattes som en del af variationsbredden for disse typer. De henføres derfor ikke til type Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Sandbanker, som ligger i bugter og vige, kan være af større betydning og henføres til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) i stedet for til Større lavvandede bugter og vige (1160), hvis der vurderes at være behov for specifikke forvaltningstiltag. Afgrænsning af en sandbanke ud mod den omgivende sandbund går dér, hvor det ikke længere kan erkendes, at der er tale om en opragende del af havbunden. Hvis der ikke er en oplagt og tydelig grænse, medtages til sandbanken skrånende bund indtil den dybde, som andre steder på banken har de tætteste dybdekurver, dvs. stejlest hældning, mens dybere dele med fladere hældninger ikke omfattes. Sandbund op mod land omfattes ikke af typen, idet der skal være tale om en banke i topografisk forstand, hvor toppen altid er vanddækket. Nær land kan revledannelser dog være omfattet, hvis de opfylder kriterierne om ikke at være blottet ved lavvande, rage op over den omgivende havbund og hovedsagelig være omgivet af dybere vand. FIGUR SIDESCAN-DÆKNING AF SANDBANKER MED LAVVANDET VEDVARENDE DÆKKE AF HAVVAND (1110) SAMT INNOMARPROFIL OG VIDEOFOTO FRA TARGET H51-P Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

66 Rev (1170) Rev er områder i havet, hvor hårde kompakte substrater rager op fra den omkringliggende faste eller bløde havbund. Revenes hårde substrat kan enten være af biologisk oprindelse f.eks. muslingeskaller eller børsteormerør - eller være af geologisk oprindelse - f.eks. sten, kridt eller andet hårdt materiale. Eksempler på Biogene Rev (1170) er muslingebanker dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. For rev af geologisk oprindelse er der som regel tale om sten, som er større end 64 mm i diameter, men en række forskellige marine topografiske dannelser medregnes også som Rev (1170), f.eks.: Hydrotermiske habitater, lodrette klippevægge, stendynger, vandrette klippehylder, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, skrånende eller flad klippe, kampestens- og stenrev. Rev kan optræde på både dybt eller lavt vand, og kan eventuelt være blottet ved ebbe. På rev kan optræde en zonering af forskellige bundtilknyttede alge- og dyresamfund foruden konkretioner og koraldannelser. Arealer med hårdt substrat dækket af et tyndt lag mobilt sediment, f.eks. sand, klassificeres som Rev (1170), så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet. Der kan på de enkelte rev forekomme en stor variation i tilknytningen af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Variationer skyldes bl.a. vandets saltholdighed og de lokale dybdeforhold. Især den faldende saltholdighed af de indre danske farvande fra Kattegat mod Østersøen er årsag til, at dyre- og plantelivet kan være meget forskelligt fra rev til rev. FIGUR REV (1170). TV. IKKE-HULEDANNENDE STENREV PÅ 4 METERS DYBDE I SEJERØ BUGTEN. TH. HULEDANNENDE STENREV PÅ 11,5 METERS DYBDE VED HESSELØ. FIGUR REV (1170). TV. FLORADOMINERET HULEDANNENDE STENREV PÅ 6 METERS DYBDE VED KOBBERHAGE MED FLERLAGET DÆKNING AF MAKROALGER. TH. FAUNADOMINERET IKKE-HULEDANNENDE STENREV PÅ 12 METERS DYBDE VED STEVNS REV. Karakteristiske arter for rev omfatter de planter og dyr der er listet i de to følgende afsnit. Det latinske taxon-navn, som anvendes i EU's Interpretation Manual, er angivet efterfulgt af de danske 66

67 navne på arter, der tilhører dette taxon. F.eks. er alle arter indenfor slægten Fucus karakteristiske arter, ligesom alle arter indenfor ordenen Ceramiales også er det. Karakteristiske planter er en række tangarter tilhørende brunalgerne, rødalgerne og grønalgerne (nogle af arterne vokser på bladene af andre slags tang): Fucus: blæretang, savtang, langfrugtet- og lav klørtang; Laminaria: fingertang, sukkertang og palmetang; Cystoseira: korntang; Corallinaceae: koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge; Ceramiceae: vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge; Rhodomelaceae: juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang; Ceramiales: dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad; Dictyotales: bændelalge; Siphonales: plysalge, polygontråd; Siphonocladales: derbesiaalge. Karakteristiske arter af dyr er nedennævnte revdannende eller -levende havbørsteorme, muslinger, koldtvandskoraller, havsvampe, søanemoner, mosdyr, polypdyr, søpunge, rurer, krebsdyr og fisk. De danske navne på dyrene følger Stenrev - havets oaser udgivet af DMU/GAD i Polychaeta i form af kalkrørsorme: trekantorm, posthornsorm, Sabellaria spp., Serpula spp.; Bivalvia: hestemusling, blåmusling, vandremusling, østers, sadeløsters; Koldtvandskoraller: Lophelia pertusa; Havsvampe: brødkrummesvamp; Anthozoa/Cnidaria: dødningehånd, sønellike, stor søanemone; Bryozoa: glat og pigget hindemosdyr; Hydroider: cyprespolyp, grenet rørpolyp, lang klokkepolyp; Ascidia: stikkelsbærsøpung, stor lædersøpung; Cirripedia: stor rur, skæv rur, scalpellum; Crustacea: stankelbenskrabbe, skeletkrebs, taskekrabbe, hummer, stor troldhummer; Fisk: torsk, havkarusse, savgylte, berggylt, toplettet kutling, tangspræl, snippe, almindelig tangnål, stenbider, almindelig ulk, hårhvarre og ringbug. Afgrænsning af et rev mod omgivende havbund går der, hvor det ikke længere kan erkendes, at der er tale om en opragende del af havbunden, eller hvor der ikke længere er præg af hårdt bundsubstrat. Opragende bund kan enten være på søkortskala eller på mere lokal skala. Søkortskala gælder områder, som detaljerede dybdekort viser, har lavere vand end omgivende hav f.eks. som lavt vand, som rager ud fra land som klassiske rev, hvor skibe kan grundstøde. Opragende bund på lokal skala gælder hårdt geologisk eller biologisk materiale, som uden at være synligt på dybdekort, alligevel ved f.eks. sidescan-undersøgelser eller anden teknik, kan erkendes at hæve sig over havbunden. For Biogene Rev (1170), f.eks. muslingebanker, hæver strukturen sig ofte gradvis og måske kun cm, således at kriteriet om opragende bund ikke er så relevant, som for andre typer rev. FIGUR BIOGENT REV (1170). TV. BIOGENT REV PÅ 3,7 METERS DYBDE VED ÆBELØ MED EN DEL KLØRTANG VOKSENDE PÅ MUSLINGERNE. TH. BIOGENT REV PÅ 7 METERS DYBDE I STOREBÆLT, HVOR HELE BUNDEN ER DÆKKET AF BLÅMUSLINGER. Rev adskilles fra Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), som også er opragende dele af havbunden, ud fra hvilken type bund, dyr og planter, der findes. Disse to typer kan også forekomme i mosaik. I tvivlstilfælde i områder, der rummer en blanding af stabilt hårdt 67 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

68 substrat med karakteristiske arter for rev, og sandet bund med karakteristiske arter for sandbanker, må man derfor vurdere den relative fordeling af typerne ud fra fordelingen af substrat eller karakteristiske arter. Generelt skal delarealer for at leve op til typen præges af typens substrat eller karakteristiske arter, ved at disse elementer fylder mere end andre slags bund eller arter karakteristiske for andre habitatnaturtyper. I en mosaik af tre-fire slags substrattyper f.eks. sten, grus, sand og mudder kan en af typerne præge delarealet ved at forekomme på % af bunden. Det er således kun i tilfældet med to typer i blanding, at 50 % er et relevant kriterium. Rev, som ligger i Kystlaguner og strandsøer (1150), er som regel små og opfattes som en del af variationsbredden for denne type. De henføres derfor ikke til Rev (1170). Rev som ligger i Flodmundinger (1130) og Større lavvandede bugter og vige (1160), kan være af større betydning og i så fald henføres til Rev (1170). I modsætning til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) kan rev findes helt ind til land og være tørlagt ved ebbe, oftest som muslingebanker på vadeflader i Vadehavet eller i tilknytning til Klint- eller klippekyster (1230). Rev (1170) kan også optræde i tilknytning til Havgrotter (8330). I de danske farvande findes en lang række rev fra Nordsøen over det nordlige Kattegat og ned gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm. FIGUR INNOMAR PROFIL, SIDESCAN-DÆKNING OG VIDEO FOTO EKSEMPLER PÅ STENREV - REV (1170) I H260P08. 68

69 FIGUR INNOMAR PROFIL, SIDESCAN-DÆKNING OG VIDEO FOTO EKSEMPLER PÅ BIOGENE REV - REV (1170) I H260P03. Boblerev (1180) Boblerev udgøres af sandstensstrukturer i form af f.eks. flader på havbunden, overhængende eller lagdelte bladagtige plader med talrige huler eller op til 4 m høje søjler, som er opstået ved sammenkitning af sand med en karbonatholdig cement som følge af mikrobiel iltning af fremsivende gas - især methan. Methanen stammer sandsynligvis fra mikrobiel nedbrydning af fossilt plantemateriale. Boblerevene rummer ofte rør og huller, som i aktive boblerev med mellemrum frigiver bobler af gas. Der skelnes mellem to undertyper af Boblerev (1180), nemlig boblerev i snæver forstand og tilsvarende karbonatdannelser i pockmarks. FIGUR BOBLEREV (1180). TV. BOBLEREV PÅ 13 METERS DYBDE VED NORDRE RØNNER I KATTEGAT MED DÆKNING AF SØANEMONER OG MAKROALGER. TH. BOBLEREV PÅ 6 METERS DYBDE VED LÆSØ. Førstnævnte rummer en zonering af diverse bundlevende samfund af alger og/eller hvirvelløse dyr specielt tilpassede til hårde bundtyper. Biodiversiteten øges endvidere af dyr, som søger føde eller beskyttelse i boblerevets mange hulheder. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

70 Den anden undertype af Boblerev (1180) kan findes i pockmarks, der så vidt vides ikke findes i danske farvande. Pockmarks optræder på havbunde bestående af blødt sediment, og udgøres af op til 45 m dybe og få hundrede meter brede forsænkninger i havbunden. Ikke alle pockmarks er forårsaget af fremsivende gasser. Af dem som er, indeholder mange ikke væsentlige karbonatstrukturer og er i så fald ikke omfattet af Boblerev (1180). Findes der karbonatstrukturer i pockmarks, præges deres associerede dyresamfund af hårdbundsarter til forskel fra de (oftest) mudderbundssamfund, der findes udenom. Diversiteten af dyresamfundet på de mudrede skråninger omkring pockmarks kan også være høj. Karakteristiske planter er en række tangarter som: fingertang, sukkertang, palmetang, blæretang, savtang, langfrugtet og lav klørtang; korntang; koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge, vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge, juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang, dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad, bændelalge. Karakteristiske dyrearter tilhører grupperne havsvampe, koraldyr, havbørsteorme, bløddyr, krebsdyr og pighuder. Typiske arter er: boresvamp (Cliona celata); almindelig søanemone (Metridium senile), stor søanemone (Tealia felina), dødningehånd (Alcyonium digitatum); trekantorm (Pomatoceros triqueter), havbørsteormene Dodocaceria concharum og Polycirrus norwegicus; muslingen Kellia suborbicularis; sneglene Cingula striata, Alvania punctura, Rissoa albella, Rissoa parva; krebsdyrene Porcellana longicornis og taskekrabbe (Cancer pagurus) samt slangestjernen Ophiotrix fragilis. Derudover anvender talrige fiskearter boblerevene som habitat. I danske farvande findes habitatnaturtypen hovedsagligt i det nordlige Kattegat og i den danske del af Skagerrak, men under nærværende undersøgelse blev der også fundet tegn på tilstedeværelse af boblerev i det sydlige Kattegat. Boblerev optræder ofte lokalt, dækkende ret små arealer, og kan bl.a. træffes på eller i tilknytning til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). I relation til de biologiske forhold vil Boblerev (1180) ikke kunne skelnes fra Rev (1170), idet det i vid udstrækning er de samme arter, der er knyttet til de to habitatnaturtyper. 70

71 FIGUR INNOMAR PROFIL, SIDESCAN-DÆKNING OG VIDEO FOTO EKSEMPLER PÅ BOBLEREV (1180) I H176P EUNIS klassifikation Det europæiske habitatklassifikationssystem (EUNIS) er et hierarkisk system, som klassificerer habitater i henhold til de karakteristiske elementer i det biotiske miljø og et sæt af abiotiske faktorer, der påvirker struktureringen og sammensætningen af de biologiske samfund. De laveste niveauer af EUNIS systemet (niveau 1-3) er hovedsageligt identificeret ved abiotiske miljøfaktorer, mens niveau 4, og højere niveauer er kendetegnet ved en kombination af biotiske og abiotiske deskriptorer. EUNIS, som spænder over både det marine og det terrestriske miljø, blev udviklet af The Joint National Conservation Committee (JNCC) på basis af en lignende marine klassifikation der anvendes til marin habitatklassificering i Storbritannien og Irland. Systemet blev udvidet til at omfatte marine habitater i de europæiske farvande, herunder Middelhavet (fra Barcelona-konventionen), det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen) og Østersøen (HELCOM-konventionen). For så vidt angår Østersøen, blev EUNIS-klassifikationen baseret på HELCOM s Rødliste over Biotoper (HELCOM Red List, 1998), der blev overført direkte til EUNIS uden væsentlige ændringer(helcom, 2010). EUSeaMap projektet vedtog i 2011 EUNIS-klassifikationen og dens rumlige applikationer i modellering af bredskala habitater for de europæiske farvande. Projektets modellering er udført med en teknik, som tidligere initiativer (f.eks. UKSeaMap 2006, BALANCE 2007, og MESH 2008) har benyttet. Denne teknik anerkender den grundlæggende indflydelse af de fysiske miljøparametre på de økologiske karakteristikker i regionen. Således kan man kortlægge 71 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

72 miljøparametrene på en integreret måde og med held bruge disse til at producere relevante kort (Connors et al., 2006). Teknikken anvender adskillige variabler, der præsenteres i geografisk refererede lag, som kan kombineres til frembringelse af et meningsfuldt modelleret output. Lagene, som benyttes til at modellere EUSeaMap bentiske habitater, er: Sedimentkort. De biologiske zoner eller dybdezoner (herunder den fotiske zone). Energiforhold på havbunden. Østersøens salinitet blev brugt som en ekstra variabel (lag). Disse lag blev klassificeret svarede til EUNIS niveau 3. Specifikke tærskler blev brugt i klassificeringen, som blev defineret enten fra litteraturen, ekspertvurderinger eller fra test med feltdata. Defineringen af tærsklernes værdier var en stor udfordring i EUSeaMap projektet, da de skal beskrive korrekte bentiske habitater. På grundlag af saltindhold blev Østersø-regionen adskilt fra Kattegat og Skagerrak. En tærskel på 18 (psu) blev brugt til at adskille de marine vande fra det baltiske brakvand. Kattegat og Skagerrak blev modelleret med Nordsø og Atlanterhavs-modellen, mens resten af Østersøen blev modelleret separat. Den Nordsø/Atlantiske del af Kattegat er i >18 psu regimet og er kaldt poly i figurerne. Det Baltiske salinitetsregime er opdelt i 4 klasser: Oligohaline <4,5 psu, Mesohaline1: 4,5-7,5 psu, Mesohaline2: 7,5-11 psu, and Mesohaline3: psu. Disse klasser er kaldt henholdsvis meso 1, 2 og 3 i de forskellige figurer. De miljømæssige lag blev inddelt i følgende parametre: Sedimenttyperne blev opdelt efter en modificeret Folk-klassifikation i seks klasser: o mudder og sandet mudder o sand og mudret sand o blandet sediment o groft sediment o sten o moræne De biologiske zoner blev opdelt i: o infralittorale zone o circalittoral zone o dyb circalittoral zone Energiniveauerne på havbunden blev opdelt i tre klasser: o lav energi o moderat energi o høj energi Da den nuværende EUNIS-klassificering ikke helt opfylder Østersøens fordeling af habitater, blev en ny undersøgelse foretaget i 2010 (Wikström et al. 2010) med henblik på at definere biotopklassificeringen for Østersøregionen. Resultatet var, at EUNIS-koder og terminologier blev vedtaget for klassificeringen. Disse koder er brugt i dette nuværende arbejde til at klassificere habitatområderne, som blev kortlagt i Tabel viser bl.a. EUNIS-koderne, foreløbige EUNIS-navne og farvekoderne, der benyttes i kortlægningen. 72

73 TABEL EUNIS KLASSIFICERING AF ØSTERSØENS FRODELING AF HABITATER. proposed Original EUNIS Colour EUNIS EUNIS Name (after EUSeaMap) EUNIS original name Code Code number number 111 A5.33 infralittoral mud, low energy, poly G3 A2.31 Polychaete/bivalvedominated mid estuarine mud shores 112 A5.33 infralittoral mud, moderate energy, poly G5 A2.31 Polychaete/bivalvedominated mid estuarine mud shores 121 A5.35 circalittoral mud, low energy, poly H6 A2.3 Littoral mud 122 A5.35 circalittoral mud, moderate energy, I7 A2.3 Littoral mud poly 131 A5.37 deep circalittoral mud, low energy, poly G4 A2.3 Littoral mud 132 A5.37 deep circalittoral mud, moderate G8 A2.3 Littoral mud energy, poly 133 A5.37 deep circalittoral mud, high energy, H9 A2.3 Littoral mud poly 1114 AD.33 infralittoral mud, low energy, meso III N7 A2.3 Littoral mud 1124 AD.32 infralittoral mud, moderate energy, I10 A2.3 Littoral mud meso III 1214 AF.3 circalittoral mud, low energy, meso III N10 A2.3 Littoral mud 1233 AF.3 circalittoral mud, high energy, meso II G11 A2.3 Littoral mud 1334 AH.3 deep circalittoral mud, high energy, H12 A2.3 Littoral mud meso III 211 A5.23 infralittoral sand, low energy, poly E3 A2.2 Littoral sand and muddy sand 212 A5.23 infralittoral sand, moderate energy, F4 A2.2 Littoral sand and muddy poly sand 213 A5.23 infralittoral sand, high energy, poly E5 A2.2 Littoral sand and muddy sand 221 A5.25 circalittoral sand, low energy, poly F6 A2.2 Littoral sand and muddy sand 222 A5.25 circalittoral sand, moderate energy, E7 A2.2 Littoral sand and muddy poly sand 223 A5.25 circalittoral sand, high energy, poly F8 A2.2 Littoral sand and muddy sand 231 A5.27 deep circalittoral sand, low energy, poly E16 A2.2 Littoral sand and muddy sand 232 A5.27 deep circalittoral sand, moderate E9 A2.2 Littoral sand and muddy energy, poly sand 233 A5.27 deep circalittoral sand, high energy, F10 A2.2 Littoral sand and muddy poly sand 2114 AD.23 infralittoral sand, low energy, meso III N4 A2.2 Littoral sand and muddy sand 2121 AD.22 infralittoral sand, moderate energy, E11 A2.2 Littoral sand and muddy oligohaline sand 2124 AD.22 infralittoral sand, moderate energy, F12 A2.2 Littoral sand and muddy meso III sand 2133 AD.21 infralittoral sand, high energy, meso II E13 A2.2 Littoral sand and muddy sand 2214 AF.2 circalittoral sand, low energy, meso III M8 A2.2 Littoral sand and muddy Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

74 sand Littoral sand and muddy 2233 AF.2 circalittoral sand, high energy, meso II F14 A2.2 sand deep circalittoral sand, high energy, Littoral sand and muddy 2334 AH.2 E15 A2.2 meso III sand infralittoral mixed sediments, moderate 3124 AD.42 D9 A2.4 Littoral mixed sediments energy, meso III infralittoral coarse grained sediments, 411 A5.13 B2 A2.1 Littoral coarse sediments low energy, poly infralittoral coarse grained sediments, 412 A5.13 B4 A2.1 Littoral coarse sediments moderate energy, poly infralittoral coarse grained sediments, 413 A5.13 C4 A2.1 Littoral coarse sediments high energy, poly circalittoral coarse grained sediments, 421 A5.14 D6 A2.1 Littoral coarse sediments low energy, poly circalittoral coarse grained sediments, 422 A5.14 D4 A2.1 Littoral coarse sediments moderate energy, poly circalittoral coarse grained sediments, 423 A5.14 B7 A2.1 Littoral coarse sediments high energy, poly deep circalittoral coarse grained 431 A5.15 C12 A2.1 Littoral coarse sediments sediments, low energy, poly deep circalittoral coarse grained 432 A5.15 C7 A2.1 Littoral coarse sediments sediments,moderate energy, poly deep circalittoral coarse grained 433 A5.15 D7 A2.1 Littoral coarse sediments sediments, high energy, poly infralittoral coarse grained sediments, 4114 AD.13 M5 A2.1 Littoral coarse sediments low energy, meso III infralittoral coarse grained sediments, 4121 AD.12 B10 A2.1 Littoral coarse sediments moderate energy, oligohaline infralittoral coarse grained sediments, 4124 AD.12 C10 A2.1 Littoral coarse sediments moderate energy, meso III infralittoral coarse grained sediments, 4133 AD.11 D10 A2.1 Littoral coarse sediments high energy, meso II circalittoral coarse grained sediments, 4214 AF.1 M15 A2.1 Littoral coarse sediments low energy, meso III circalittoral coarse grained sediments, 4224 AF.1 B13 A2.1 Littoral coarse sediments moderate energy, meso III circalittoral coarse grained sediments, 4233 AF.1 C13 A2.1 Littoral coarse sediments high energy, meso II deep circalittoral coarse grained 4334 AH.1 D13 A2.1 Littoral coarse sediments sediments, high energy, meso III Low energy Low energy littoral rock, infralittoral 511, 611 infralittoral till, low energy, poly K5 A1.3, A3 Infralittoral rock and other mixed hard hard substrata sediments Moderate 512, 612 energy infralittoral mixed hard infralittoral till, moderate energy, poly K3 A1.2, A3 Moderate energy littoral rock, Infralittoral rock and other hard substrata sediments 513, 613 High energy infralittoral till, high energy, poly J4 A1.1, A3 High energy littoral rock, infralittoral Infralittoral rock and other 74

75 mixed hard hard substrata sediments Moderate energy atlantic and mediterrainean 522, 622 circalittoral circalittoral till, moderate energy, poly J10 A4.2 moderate energy mixed hard circalittoral rock sediments 523, 623 High energy circalittoral mixed hard sediments circalittoral till, high energy, poly K12 A4.1 atlantic and mediterrainean high energy circalittoral rock Deep 531, 631 circalittoral mixed hard deep circalittoral till, low energy, poly M12 A1 Littoral rock and other hard substrata sediments Deep 532 circalittoral mixed hard deep circalittoral till, moderate energy, poly J14 A1 Littoral rock and other hard substrata sediments 5114, 6114 AC.23 infralittoral till, low energy, meso III O4 A3 Infralittoral rock and other hard substrata 5121, 6121 AC.22 infralitoral till, moderate energy, oligohaline K6 A1.2, A3 Moderate energy littoral rock, Infralittoral rock and other hard substrata 5124, 6124 AC.22 infralitoral till, moderate energy, meso III J7 A1.2, A3 Moderate energy littoral rock,infralittoral rock and other hard substrata 5133, 6133 AC.21 infralittoral till, high energy, meso II K9 A1.1, A3 High energy littoral rock, Infralittoral rock and other hard substrata 5224, 6224 AE.2 circalittoral till, moderate energy, meso III J13 A4.2 atlantic and mediterrainean moderate energy circalittoral rock 5233, 6233 AE.2 circalittoral till, high energy, meso II K14 A4.1 atlantic and mediterrainean high energy circalittoral rock 5334, 6334 AG.2 deep circalittoral till, high energy, meso III J15 A1 Littoral rock and other hard substrata 4.2 Udarbejdelse af kortmateriale Med baggrund i de akustiske surveys og visuelle data er de substrat- og habitatnaturtypemæssige resultater tolket og præsenteres som en række temakort, dels i MapInfo format til yderligere GISintegrering og dels, som tolkede PDF/JPG digitale kortbilag i en skala, der svarer til A3 papirformat Oversigtskort med nye- og arkivdata De akustiske sejllinjers GPS positioner er logget i Navipac navigationscomputeren flere gange i sekundet og disse data er gemt i XY filer, der danner baggrund for udfærdigelse af sejllinjekortet, mens bundverifikationspunkterne (ROV positioner) er logget ved manuel aktivering af Navipac ved bundberøring eller start af videooptagning. XY filerne er importeret i MapInfo GIS format og 75 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

76 præsenteres oven på de officielle søkort for områderne med tilladelse fra Farvandsvæsenet. Sejllinjerne og arkivdata er præsenteret på A2 og A3 kortbilagene. A2 kortbilagene illustrerer de data, der er indsamlet ved nærværende kortlægning (geofysiske og biologiske) inden for de 38 undersøgelsesområder. A3 kortbilagene illustrerer de arkivdata, der indgår, og omfatter sejllinjer, Jupiter-bundprøver, Aquabase-bundprøver, ortofotodækning samt satellitbillededækning Dybdeforhold De korrigerede bathymetriske data fremstår som XYZ-data, der er importeret i Mapinfo GIS format. På grund af den meget varierede grid-sejllinjeafstand er det besluttet ikke at levere fulddækkende dybde-grid på kortbilagene, men derimod er der ved hjælp af gridings-programmet Vertical Mapper produceret gridning i et bælte langs sejllinjerne, som det ses på A4 kortbilagene Substrattype- og bundtypekort herunder menneskelige aktiviteter Substrattype- og bundtypekort Der blev indsamlet en kombination af sidescan-sonar og sedimentekkoloddata, som danner baggrund for den akustiske tolkning af substrattyper. Sidescan XTF-filerne blev processeret og tolket med SonarWiz 5 software i henhold til substrattypeklassifikationen præsenteret i afsnit Sidescan-tolkningen er metodemæssigt et udtryk for mønstergenkendelse, der gør det muligt at skelne de akustiske data og digitalisere substrattypearealer langs sejllinjerne. Tolkning af sidescandata lå til grund for udpegning af target-områder (D bilagene), hvor der efterfølgende blev udført ROV-verifikationer. Finpudsningen af klasser og arealfordelinger blev afslutningsvis udført ved at sammenholde sidescan-mosaikdata med de visuelle ROV-verifikationer. ROV-verifikationerne er dokumenteret i videosekvenser i B bilagene og logbogsbeskrivelserne i C bilagene, samt ved sidescan-sonareksempler i D bilagene, kombineret med en samling substrattypeeksempler ligeledes i D bilagene. Baggrundsdata, i form af sejllinjer og bundverifikationspunkter, fremgår af A2 og A3 kortbilagene, mens bundsubstrattype kortene er præsenteret i A5 kortbilagene. På grund af den meget varierende sejllinje-grid-afstand, blev det besluttet kun at lave fulddækkende substrattypekort i udvalgte områder, hvor der findes et tæt linjenet. I størstedelen af undersøgelsesområderne er der kun få sejllinjer og arealdækningen er overladt til tolkning af arkivdata, ortofoto, Aquabase og satellitdata. Her er bundsubstrattyperne derimod digitaliseret i Mapinfo i et ca. 150 m bælte langs sejllinjerne, svarende til den omtrentlige range af sidescan-data. Derved opnås en visuel præsentation af datatætheden og konfidensniveauet af data. Mellem linjerne er der kortlagt med den mindre detaljerede bundtypeklassifikation (se afsnit 4.1.1). Som supplement til substrat- /bundtyper er fordelingen af ålegræs kortlagt. Ålegræs ses som et indirekte bevis for tilstedeværelse af sandet bundtype. Ålegræs kan identificeres på sidescan-data bl.a. som blomkålslignende strukturer og er ofte verificeret ved ROV-dyk, men store arealdækninger af ålegræs er primært identificeret ved ortofoto-tolkning. Da ålegræsudbredelsen begrænser sig til lave vanddybder, hvor man ofte kan se havbunden på ortofoto er disse velegnede til at identificere udbredelsen af ålegræs som indikation for sandet bundtype på lave vanddybder. Som indirekte evidens for tilstedeværelsen af stenet bundtype er der benyttet Aquabase transektundersøgelser af procentfordelingen af makroalger, som i kombination med de øvrige inputdata har styrket tolkningen af stenet bund i kystzonen. 76

77 Menneskelige aktiviteter Tolkningen af kombinerede sidescan-sonar og sedimentekkoloddata omfattede, ud over akustisk kortlægning af substrater, ligeledes registrering af synlige menneskelige aktiviteter på havbunden. Der har i undersøgelsen især været tale om trawlmærker, men det har desuden været muligt at identificere kabler, indvindingsspor, tilstedeværelsen af enkelte vrag samt andre uidentificerede menneskabte spor. Spor af menneskelig aktivitet er vist på target-eksempler for sidescan-sonar i D bilagene. Baggrundsdata i form af sejllinjer og bundverifikationspunkter fremgår af A3 kortbilagene, mens de menneskelige aktiviteter er præsenteret sammen med substrattyperne på A5 kortbilagene Habitatnaturtypekort Substrattypekortene kombineret med morfologiske overvejelser fra dybdedata har dannet baggrund for tolkningen af Habitatdirektivets naturtyper, hvis klassifikation er beskrevet i afsnit Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) er ifølge definitionen topografiske elementer i havet i form af opragende eller forhøjede dele af havbunden, som hovedsagelig er omgivet af dybere vand, hvis top er dækket af vanddybder på op til 20 m, og som ikke blottes ved lavvande. I denne kortlægning er sandbanke medtaget som sandflak på kanterne af morænerygge og sandrevler i den kystnære zone ligeledes, hvis de lever op til øvrige kriterier for sandbanker herunder, at de ikke har ophæng på land. I kortlægningen af sandbanker er der i rapporten taget udgangspunkt i substrattype 1b og 2 samt, at der er lagt et minimumsareal på 0,5 ha til grund. Det betyder dog ikke, at alle substrattype 1b er kortlagt som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), da substrattype 1b oftest findes som store sammenhængende flade partier. Det har derfor været vigtigt, at der ved afgrænsningen af Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) er suppleret med information om dybdeforhold. Der er i rapporten også medtaget, at Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) kan indgå som en mosaik med f.eks. Rev (1170) til den ene side, mens der er sand på de øvrige tre flanker. Det er også regnet mest hensigtsmæssigt at afgrænse på hektar-niveau for at undgå, at mindre partier med grus og småsten blev skåret ud af polygonen. Rev (1170) har, med hensyn til afgrænsning, den tilstedeværende stendækning som den vigtigste parameter i kombination med information om dybdeforhold. Det har i kortlægningen ligeledes været anvendt, at Rev (1170) kan indgå som en mosaik med andre substrattyper, men for at kunne klassificeres som Rev (1170) skal området være præget af hårdt substrat. I modsætning til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), kan rev findes helt ind til land og være tørlagt ved ebbe (Figur ). I relation til skala er der opereret med to niveauer ved afgrænsning af habitatnaturtype Rev (1170). I tilfælde, hvor revet er meget skarpt afgrænset eller et biogent rev på en sand eller mudderbund, som f.eks. en hestemuslingebanke, følger polygonafgrænsning så vidt muligt revets præcise afgrænsning. Hvis det derimod er et mere diffust revområde med en mosaik af mindre substrattype 4 områder med større substrattype 3 områder imellem, er der afgrænset på hektarniveau for at undgå, at mindre partier med sand, grus eller småsten skæres ud af polygonen. I kortlægningen har vi opdelt Rev (1170) i henholdsvis stenrev, biogene rev (områder bestående af blåmuslinge- eller hestemuslingebanker) som både er observeret på sidescan data og som er verificeret ved ROV videodyk og mulige biogene rev som kun er observeret på sidescan data. Hver type har deres egen signatur på kortet. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

78 Boblerev (1180) findes i danske farvande hovedsagligt i det nordlige Kattegat og i den danske del af Skagerrak, men under nærværende undersøgelse blev der også fundet boblerev i det sydlige Kattegat. Boblerev optræder ofte lokalt, dækkende ret små arealer, og kan bl.a. træffes på eller i tilknytning til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). I forhold til de tidligere kortlægninger er der ingen divergens i forhold til bekendtgørelsen. Habitatnaturtypen Boblerev (1180) er kortlagt og afgrænset som enkeltstående eller mindre grupper med en punktmarkering. Skalaen er derfor meget lille (på m 2 niveau), men i områder med mange boblerev fremstår punktsværmen som et boblerevsområde. Boblerevene er i denne rapport kortlagt som punktangivelser opdelt i arkiv boblerev fra ældre undersøgelser, boblerev verificeret som i 2012 er set både på sidescan-data og verificeret ved ROVinspektion samt muligt boblerev som kun er set på sidescan-data. ROV-verifikationerne af boblerev er dokumenteret i videosekvenser som findes i B bilagene og logbogsbeskrivelserne i C bilagene samt ved sidescan-sonareksempler i D bilagene. Baggrundsdata i form af sejllinjer og bundverifikationspunkter fremgår af A2 og A3 kortbilagene, mens substrattypekortene er præsenteret i A5 kortbilagene EUNIS-kort Substrattypekortene kombineret med morfologiske overvejelser fra dybdedata, generelle oplysninger om dybden af den fotiske zone, samt de detaljerede oplysninger om arter og biodiversitet, danner basis for fremstillingen af EUNIS-kortene med en klassifikation, som beskrevet i afsnit Finpudsningen af klasser og arealfordeling blev udført ved at sammenholde sidescan-mosaikdata med de visuelle ROV-verifikationer. ROV-verifikationerne er dokumenteret i videosekvenser i B bilagene og logbogsbeskrivelserne inklusive bundfauna i C bilagene samt ved sidescan-sonareksempler i D bilagene, kombineret med en samling substrattypeeksempler ligeledes i D bilagene. Baggrundsdata i form af sejllinjer og bundverifikationspunkter fremgår af A3 kortbilagene, mens EUNIS-kortene er præsenteret i A7 kortbilagene. I størstedelen af undersøgelsesområderne er der kun få sejllinjer, og arealdækningen er overladt til tolkning af arkivdata, ortofoto, Aquabase-data og satellitdata. Langs sejllinjerne er substrattyperne digitaliseret i MapInfo i et ca. 150 m bredt bælte langs sejllinjerne, svarende til den omtrentlige range af sidescan-data. Derved opnås en visuel præsentation af datatætheden og konfidensniveauet af data. Mellem linjerne er der kortlagt med den mindre detaljerede bundtype klassifikation (se afsnit 4.1.1). Det har kun været muligt at fremstille EUNIS-kort for de områder, hvor datatætheden er tilstrækkelig til en substrattypekortlægning, som ikke er domineret af den mindre detaljerede bundtypeklassifikation. 78

79 Baseret på datatætheden har det kun været muligt at lave meningsfulde EUNIS-kortlægninger i undersøgelsesområderne: H4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb H9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor H112 Hesselø og omliggende stenrev H171 Gilleleje Flak og Tragten H176 Havet omkring Nordre Rønner 79 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

80 5. Resultater substrat- og habitatnaturtype kortlægning 5.1 Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø svarer til Natura 2000-område nr. 28 med samme navn. Habitatområdet ligger i Limfjorden og dækker et areal på ca. 256 km 2, hvoraf størstedelen er marint (ca. 227 km 2 ). Nogle af Danmarks største lavvandede fjordområder forekommer i dette område, som tidligere har indeholdt vidtstrakte arealer med ålegræs. Desuden er området vigtigt for en række fugle. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Stavsild (1103), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 227 km 2 og er placeret i den vestligste del af Limfjorden på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 143 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 13 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2_H28). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H28. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5_H28), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6_H28). 80

81 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 28 AGGER TANGE, NISSUM BREDNING, SKIBSTED FJORD OG AGERØ BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er en lavvandet indstrømningssandbarre i den vestligste del, som mod øst afløses af et dyndbassin på vanddybder over 6 8 m og lavvandet fjordsedimentation i dyndbassiner på 4 6 meters vanddybde. De lavvandede kystnære dele består af en blanding af smeltevandsler, stenet morænebund og kystnære sandbanker, hvilket er i overensstemmelse med udpegningsgrundlaget, som er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Desuden er der benyttet data fra konsekvensvurdering af østersfiskeri i Nissum Bredning (DTU Aqua 2011). Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) i form af stenrev langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Der findes 230 km seismiske arkivdata og 69 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database) Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

82 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 28 AGGER TANGE, NISSUM BREDNING, SKIBSTED FJORD OG AGERØ. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområdet Agger Tange afgrænses mod vest af en bred tange af samme navn, som holdes kunstigt åben ved sandpumpning. Inden for tangen findes der et stort system af mundingsbarrer, hvor det indstrømmende vand aflejrer substrattype 1b sand. Længere mod vest (i den dybere del af Nissum Bredning) aftager strømningsenergien, og der aflejres dynd. Langs randen af Nissum Bredning veksler substrattyperne mellem stenet bund (substrattype 3 og 4 bund), hvor der er erosion, og de glaciale sedimenter stikker igennem, mens der findes sandede kystsedimenter, hvor der er kystsedimentation eller revledannelse (substrattype 2 og 1b). Den inderste østlige del af Habitatområde nr. 28 ligger nord for Thyholm og adskilles fra Nissum Bredning med en tange, der forbinder Thyholm og Thyland. Disse indre dele er lavvandede og mere beskyttede og er karakteriseret ved udbredt dyndet bund (type 1a) med en meget tynd bassinrand bestående af finkornet sand (substrattype 1b). Ålegræs er meget udbredt i de inderste østlige dele af Habitatområde nr. 28, hvor identifikationerne på sidescan og verifikationerne på ROV-video er suppleret med tolkning af ortofoto (sommer data), som giver mulighed for en generel kortlægning af ålegræsområderne. I de vestlige dele, samt på mundingsbarren ved Agger Tange, findes der generelt spredte udbredelser af ålegræs. 82

83 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 28 AGGER TANGE, NISSUM BREDNING, SKIBSTED FJORD OG AGERØ Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 28 blev der gennemført i alt 13 ROV verifikationer. På tre lokaliteter blev der registreret både substrattype 1a og 1b, mens der på en enkelt lokalitet blev observeret både substrattype 1b og 3. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 28 AGGER TANGE, NISSUM BREDNING, SKIBSTED FJORD OG AGERØ. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand b Sand Sand, grus og småsten Bestrøning 1 5,5 Der blev ikke verificeret stenrev under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød og siltet sandbund som typisk er beliggende ved ikke-eksponerede kyster eller på dybere vand uden bølgeuro. Der forekommer også tomme skaller og enkelte spredte sten. Denne substrattype blev registret på dybder mellem 3 og 6 m. Den overordnede dækning af fauna knyttet til substrattype 1a varierede fra ca. 2 til 40 % og bestod både af arter tilknyttet den bløde bund samt arter, der var associeret med skaller og de enkelte sten, der blev registreret her. Der blev registreret en del forskellige arter og faunaen bestod bl.a. af søpunge, som primært voksede på blåmuslinger samt dværgkonk, dyndsnegle, strandsnegle, søstjerner, søanemoner, sønelliker, dyriske svampe, søpindsvin, knivmuslinger, stankelbenskrabbe og hesterejer. Enkelte lokaliteter var domineret af slangestjerner. Fiskefaunaen bestod af kutlinger samt muligvis 83 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

84 fladfiskeyngel. Enkelte steder blev der fundet grupper af blåmuslinger begroet med bl.a. søpunge og alger. Makroalgesamfundet, der var knyttet til substrattype 1a, var ret sparsomt, hvilket sandsynligvis skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning. Der blev således kun registreret skulpetang, sargassotang, rødalger, søsalat samt spredte forekomster af ålegræs på en enkel lokalitet (H28P16) Substrattype 1b findes ofte i kombination med substrattype 1a og består af en siltet sandbund. På en enkel verifikationslokalitet (H28P12) blev substrattypen også registreret i en mosaik med substrattype 3, der består af en del små og større sten. Faunadækningen i substrattypen varierede mellem 3 og 15 %. Søpunge var generelt dominerende, men der blev også observeret sønelliker, søstjerner, slangestjerner, dyriske svampe, søpindsvin, strandsnegle, stankelbenskrabbe, konksnegle, eremitkrebs og kutlinger. Derudover var der tomme knivmuslingeskaller og huller i bunden fra muslingesifoner. Der blev registreret meget få makroalger i relation til substrattype 1b (<1-3 %). Til gengæld blev der registreret en del løse alger, samt enkelte mindre forekomster af ålegræs, lidt rødalger, skulpetang og søsalat. Substrattype 2 består af en sand- eller siltbund med stenbestrøning og spredte større sten samt tomme skaller fra knivmuslinger, blåmuslinger og tæppemuslinger. Stenene var ofte begroet med søpunge og sønelliker som lokalt havde høje dækningsgrader. Derudover blev der registreret søstjerner, dyriske svampe, strandsnegle, stankelbenskrabber, små søpindsvin, søanemoner, eremitkrebs, strandkrabbe, konksnegle, blåmuslinger. Af fisk, blev kun kutlinger observeret. Den overordnede faunadækning knyttet til substrattype 2 var 5-10 %. Generelt var floraen, som var knyttet til substrattype 2, begrænset og dækkede mindre end 5 % af substratet. Der blev observeret lidt skulpetang, savtang, enkelte rødalger samt kalkskorpealger. Derudover forekom der en del løse alger. Substrattype 3 består af en smågruset, stenet bund og findes i en mosaik med substrattyperne 1b og 2. Faunasamfundet var domineret af søpunge, men der fandtes også en del sønelliker. Desuden var der enkelte søstjerner, eremitkrebs, muslinger og kutlinger. Den overordnede faunadækning var op til 15 %. Makroalgerne dækkede 1 % og bestod af skulpetang. Et gennemgående træk for epifaunaen i Habitatområde nr. 28 (og Limfjorden) var, at den var domineret af søpunge, men også en del sønelliker uafhængigt af substrattypen. Generelt var der ikke forskel i faunasammensætningen knyttet til de forskellige substrattyper. Desuden var vegetationen yderst begrænset. Substrattypemæssigt var ROV-verifikationerne domineret af substrattype 1a, som er en blød siltet og sandet bund EU Habitatdirektivets naturtyper I Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø er der fundet to habitatnaturtyper, Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170), som udelukkende findes i den vestlige del omkring Nissum Bredning. Store dele af den vestlige mundingsbarre inden for Agger Tange er tolket som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), da der på den store barreform findes et væld af dynamiske bankestrukturer, som vedvarende er dækket af havvand. I resten af Nissum Bredning findes der jævnt fordelte revlesystemer langs kysten, som ligeledes er tolket som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Den dybere del af Nissum Bredning indeholder dynd, og er derfor ikke interessant i relation til Habitatdirektivets udpegningsgrundlag, men der 84

85 findes enkelte større, morfologisk højtliggende stenede områder langs nord- og sydkysten, hvor tilstedeværelsen af substrattyperne 3 og 4 medfører udpegning af Rev (1170). FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 28 AGGER TANGE, NISSUM BREDNING, SKIBSTED FJORD OG AGERØ. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Under ROV-verifikationerne blev der fundet rester af garn på to lokaliteter (Lokalitet H28P03 og H28P12). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

86 5.2 Habitatområde nr. 55 Venø, Venø Sund Habitatområde nr. 55 Venø, Venø Sund indgår i Natura 2000-område nr. 62 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 29 km 2 hvoraf langt størstedelen er marint (ca. 28 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af den marine habitatnaturtype Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Stavsild (1103), Spættet sæl (1365), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området, der blev kortlagt, dækker et areal på ca. 28 km 2 og er placeret ved Struer på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 36 km sidescan-linjedata, i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med otte ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2_H55). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H55. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H55), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H55). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 55 VENØ, VENØ SUND BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H55. 86

87 5.2.1 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få ålegræs- og makroalgetransekter registreret i Aquabase. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/ geomorfologiske opbygning er en glacial ø (Venø) omgivet af dyndbassiner på vanddybder over 5 6 m, mens de lavvandede kystnære dele består af en blanding af smeltevandsler, stenet morænebund og kystnære sandbanker, hvilket er i overensstemmelse med udpegningsgrundlaget, som er Rev (1170). Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata- og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der findes 43 km seismiske arkivdata og 17 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 87 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

88 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR.55 VENØ, VENØ SUND. SE BILAG A3 - H Substrattyper Venø ligger som en glacial ø midt i habitatområdet omgivet af en sandet kystzone (substrattype 1b), der ved 4 til 5 meters vanddybde gradvist går over i en dyndet bund (substrattype 1a). Samme system gør sig gældende på fastlandssiden nord for Struer. Sandbunden er mest bemærkelsesværdig ud for Venø s nordende, hvor Tors Sand udgør den submarine del af et vinkelforland. Pletvis findes der dog erosive kystzoner ud for klinterne på land, hvor der findes stenet bund (type 3) og overgangszoner med type 2. Som det ses på sidescan-optagelserne findes ålegræs udbredt på den lavvandede kystnære sandbund. Udbredelsen af ålegræs er yderligere kortlagt ud fra ortofoto ned til 3-4 meters vanddybde. 88

89 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 55 VENØ, VENØ SUND. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 55 blev der gennemført i alt otte ROV-verifikationer. På en enkelt lokalitet blev der observeret både substrattype 1a og 2. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 55 VENØ. VENØ SUND. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 2 5-5,5 1b Sand Sand, grus og småsten 2 1,2-5,5 3 Bestrøning Der blev ikke verificeret substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 55 Venø, Venø Sund beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød siltet bund og findes på ca. 5 meters dybde. På en enkelt lokalitet (H55P03) blev substrattype 1a verificeret i forbindelse med substrattype 2 bestående af 15 % småsten (2-10 cm). Faunasamfundet knyttet til substrattype 1a bestod af en del slangestjerner, søpunge, sønelliker, søstjerner, hesterejer, stankelbenskrabber, søpindsvin og enkelte kutlinger. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

90 Desuden var der enkelte spredte tomme knivmuslingeskaller. Lokaliteten H55P03 var domineret af slangestjerner. Den overordnede dækningsgrad af fauna var 3-15 %. Der blev ikke registreret levende vegetation i forbindelse med substrattype 1a, hvilket formentlig skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning. Substrattype 1b består af en ren sandbund og er verificeret på en enkelt lokalitet (H55P06) på 3 m dybde. Substrattypen var domineret af en tæt bevoksning af ålegræs med en dækningsgrad på op til %. Ålegræsset var dækket af detritus. Epifaunaen knyttet til substrattype 1b bestod udelukkende af enkelte søstjerner, som blev registreret mellem den tætte bevoksning af ålegræs. Substrattype 2 består af en sandet eller blød bund med stenbestrøning med % småsten (2-10 cm) og enkelte spredte større sten på 1,2-5,5 m dybde. På en enkelt lokalitet (H55P03) blev substrattypen verificeret i en mosaik med substrattype 1a. Faunaen knyttet til substrattype 2 bestod af en del søpunge, sønelliker, søpindsvin, stankelbenskrabber, søanemoner, strandsnegle, strandkrabber og kutlinger. Lokaliteten H55P04 var domineret af stankelbenskrabber. Vegetationen knyttet til substrattype 2 var sparsom, og der blev kun registreret ca. 3-5 % dækning af buskformede rødalger. Substrattype 3 består af en hård bund med tæt stenbestrøning af både små- og større sten på 3-5 m dybde. De større sten (> 10 cm) dækker mellem 10 til 15 % af bunden. Faunasamfundet knyttet til denne substrattype bestod af sønelliker, søstjerner, søpunge, stankelbenskrabber, søstjerner, søpindsvin, søanemoner, hestemuslinger, trekantsorme, strandsnegle, strandkrabber, konksnegle og dækningsgraden var 5-10 %. På en enkelt lokalitet blev der observeret en hummer under en stor sten. Algedækket var sparsomt (<1-3 %) og bestod af brunalger såsom skulpetang, rødalger samt diverse røde kalkskorper. På lokaliteten H55P05 blev der observeret en del røde kalkskorper, der dækkede op til 40 % af stenene EU Habitatdirektivets naturtyper Som det fremgår af substrattypekortet udgør sandbunden størstedelen af de kystnære områder, og tilstedeværelsen af revledannelser betyder, at en stor del af sandbunden ligeledes kan klassificeres som områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Ud for klinterne i Venø Bugt findes der erosive områder, hvor morænebunden er hævet over den øvrige bund og er blottet som en stenet bund. Den stenede bund er vurderet som type 3 bund, men ofte i den grove ende grænsende til substrattype 4. Derfor klassificeres disse områder som Rev (1170) på trods af mangel på større områder med substrattype 4 bund. 90

91 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 55 VENØ, VENØ SUND. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 55 Venø, Venø Sund Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) I det nordvestlige hjørne af Venø Sund viser sidescan-optagelserne karakteristiske lineære strukturer, som tolkes som erosive former i dyndbunden forårsaget af aktiviteter i forbindelse med muslingeopdræt. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

92 5.3 Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Habitatområde nr. 29 Dråby Vig indgår i Natura 2000-område nr. 29 med samme navn. Habitatområdet har et areal på ca. 17 km 2, hvoraf størstedelen er marint (ca. 14 km 2 ). Bestanden af bundfauna og bundfisk, der lever på > 3 m dybde er meget forarmet og det er kun få meget robuste og kortlivede dyr, der kan overleve der. Dette skyldes dels de ofte forekommende iltsvind i Limfjorden og dels, at store dele af området er påvirket af et intensivt fiskeri efter blåmuslinger ved skrabning af havbunden (Miljøcenter Aalborg, 2007a). NaturErhvervstyrelsen har dog i 2013 strammet lovgivningen omkring muslingeskrab både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Fiskeri efter muslinger eller anden muslingeproduktion må ikke være en hindring for, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter i områderne. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af den marine habitatnaturtype Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Stavsild (1103), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 14 km 2 og er placeret ud for østkysten af Mors på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 23 linjekilometer sidescan-data i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med fem ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur 5.3-1og Kortbilag A2_H29). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H29. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H29), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H29). 92

93 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 29. DRÅBY VIG BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der registreret nogle få ålegræsog makroalgetransekter i Aquabase. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er domineret af lavvandede kystnære dele bestående af stenet morænebund, hvilket passer fint til udpegningsgrundlaget, som er revstrukturer. I en del af området er der ikke angivet sedimenttype. Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m Det eksisterende datagrundlag viser, at der er mulighed for at finde Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) i form af stenrev langs randen af bassinet, mens der på vanddybder over 4 meter primært findes marint dynd. Der findes 5 km seismiske arkivdata, men ingen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

94 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 29 DRÅBY VIG ARKIVDATA. SE BILAG A3 - H Substrattyper De indre dele af Dråby Vig er domineret af sandet bund, og substrattype 1b er da også den dominerende substrattype, som er tolket i sidescan-sporet langs kysten med mindre indslag af substrattype 2. Pletvist er der desuden fundet stenet erosionsbund, som generelt er substrattype 3 bund, men ud for Buksør Odde findes et sammenhængende område, hvor substrattype 4 bund dominerer. Der er kun få områder i den nordligste lavvandede del af vigen, hvor der er tolket ålegræs på sidescan-optagelserne, men på grundlag af ortofoto data har det været muligt at kortlægge udbredte områder på den lavvandede sandbund, hvor der findes ålegræs. 94

95 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 29 DRÅBY VIG. SE BILAG A Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 29 blev der gennemført i alt fem ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 29 DRÅBY VIG. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 6 1b Sand 1 2,5 2 Sand, grus og småsten Bestrøning 2 3,5-4 Der blev ikke verificeret substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 29 Dråby Vig beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød siltet bund uden sten. Faunaen knyttet til denne substrattype var domineret af gruppeforekomster af søpunge samt spredte forekomster af søstjerner og slangestjerner. Derudover blev der set enkelte søanemoner. Den overordnede faunadækning var 3 %. Der blev ikke registreret vegetation i relation til substrattype 1a, hvilket skyldes manglen på egnet fasthæftningssubstrat. Substrattype 1b består af en ren sandbund med en del knivmuslingeskaller og ingen sten. Desuden er der strømribber på bunden. Faunaen dækkede ca. 5 % af bunden og bestod af søstjerner, dværgkonk, blåmuslinger, søpindsvin og sandorme. Vegetationen knyttet til denne substrattype var yderst sparsom, og der blev kun observeret enkelte forekomster af skulpetang og rødalger (<1 %). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

96 Substrattype 2 er en sandbund med kraftig bestrøning af småsten (2-10 cm) og enkelte spredte større sten samt tomme muslingeskaller fra bl.a. knivmuslinger. Faunasamfundet knyttet til denne substrattype bestod af en hel del strandsnegle, dyriske svampe, søpunge, stankelbenskrabber, søstjerner, rurer, trekantsorme, kutlinger og hesterejer. Den overordnede dækningsgrad af epifauna var ca. 7 %. Generelt var vegetationen i området begrænset (1 %), og på de enkelte større sten voksede der skulpetang, rødalger og røde kalkskorper. Lokalt blev der dog observeret et område med ålegræs dækkende ca. 40 % af bunden. Substrattype 3 består af en sandbund med en del småsten (50-60 %) og større sten (15 %). Der var en del fauna knyttet til substrattypen (5-15 %) bestående af søstjerner, søpindsvin, søpunge heriblandt østasiatisk søpunge, søanemoner, sønelliker, strandsnegle, krabber, konksnegle, rurer og hestemuslinger. Dækningen af flora var lav (0-4 %) og bestod af enkelte spredte skulpetang. Desuden blev der observeret kalkskorper på de spredte større sten. Overordnet var artsdiversiteten knyttet til substrattype 2 0g 3 større end substrattype 1a og 1b, og bestod af flere fastsiddende arter såsom søanemoner, sønelliker og rurer. Der forekom gennemgående en del søstjerner og søpunge på de forskellige substrattyper. Slangestjerner, som er en typisk blødbundsart blev udelukkende observeret i relation til substrattype 1a. Vegetation var generelt yderst begrænset, men der blev dog lokalt registreret et ålegræsbed i relation til substrattype EU Habitatdirektivets naturtyper I Habitatområde nr. 29 Dråby Vig er der på den udbredte sandbund fundet et antal områder, hvor der findes kystnære revler, som opfylder kriterierne som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Desuden er der identificeret en større sandbanke syd for Buksør Odde, mens der øst for Buksør Odde findes et større erosionsområde, hvor der er kortlagt Rev (1170). 96

97 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR.29 DRÅBY VIG. SE BILAG A6_H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

98 5.4 Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk indgår i Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Habitatområdet dækker et areal på ca. 235 km 2, hvoraf ca. 93 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af den marine habitatnaturtype Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Bæklampret (1096), Flodlampret (1099), Stavsild (1103), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Undersøgelsesområdets marine del omfatter Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, som dækker et areal på ca. 93 km 2 og er placeret sydvest for Mors på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 61 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med seks ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H30). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H30. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H30), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H30). 98

99 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 30 LOVNS BREDNING, HJARBÆK FJORD OG SKALS, SIMESTED OG NØRRE ÅDAL, SAMT SKRAVAD BÆK BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV- VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A3 - H Eksisterende data I Lovns Bredning findes der et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver, mens der ikke findes akustiske data fra Hjarbæk Fjord. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er lavvandet fjordsedimentation i dyndbassiner på vanddybder af 4 6 m, mens de lavvandede kystnære dele består af en blanding af smeltevandsler, stenet morænebund og kystnære sandbanker, hvilket er i overensstemmelse med udpegningsgrundlaget, som er Rev (1170). Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Desuden er der inddraget data fra konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning (DTU Aqua 2011). Det eksisterende datagrundlag viser, at der potentielt kan findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af Lovns bredning, mens der primært findes marint dynd specielt på vanddybder over 4 m. Bunden i Hjarbæk fjord formodes at bestå af sandet dynd og dynd. 99 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

100 Der findes 17 km seismiske arkivdata i Lovns Bredning, men ingen seismisk data for Hjarbæk Fjord. Derudover findes der fem positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR.30 LOVNS BREDNING, HJARBÆK FJORD OG SKALS, SIMESTED OG NØRRE ÅDAL, SAMT SKRAVAD BÆK. SE BILAG A3 - H Substrattyper Lovns Bredning er placeret i den inderste del af Limfjorden og bassinområdet på over ca. 4 meters dybde er domineret af dyndet bund (substrattype 1a langs sidescan-linjer). De lavvandede dele på mindre vanddybder end 4 m består af sandet bund (substrattype 1b langs sidescan-linjer). Der er dog et mindre område i den vestligste del af Lovns Bredning, øst for Jels Odde, hvor der findes stenet bundtype (substrattype 3). Ålegræs findes meget udbredt på den sandede bund, hvor identifikationerne på sidescan og verifikationerne på ROV-video er suppleret med tolkning af ortofoto (sommer 2012 data), som giver mulighed for en generel kortlægning af områder med ålegræs. 100

101 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 30 LOVNS BREDNING, HJARBÆK FJORD OG SKALS, SIMESTED OG NØRRE ÅDAL, SAMT SKRAVAD BÆK. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 30 blev der gennemført i alt seks ROV-verifikationer. På en enkelt lokalitet blev der registreret både substrattype 1a og 1b. Derudover blev der registreret to lokaliteter med biogene rev et i forbindelse med substrattype 1a og et i forbindelse med substrattype1b. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 30 LOVNS BREDNING, HJARBÆK FJORD OG SKALS, SIMESTED OG NØRRE ÅDAL, SAMT SKRAVAD BÆK. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 3 3,8-5,5 1b Sand 3 1,9-3,8 2 Sand, grus og småsten 1 2 Biogene rev 2 4,5 Der blev ikke verificeret substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, men der blev verificeret biogene rev på lokaliteterne H30P03 og H30P06. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød siltet bund. På en enkelt lokalitet (H30P04) er substrattypen en blanding af substrattype 1a og 1b og består af siltet sandbund med en del tomme muslingeskaller. På lokaliteten H30P06 blev der registreret et biogent rev på en blød bund (substrattype 1a). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

102 Faunasamfundet knyttet til substrattype 1a bestod af søpunge, søstjerner, dværgkonk, hesterejer og dyndsnegle. Derudover var der i forbindelse med det biogene rev en del blåmuslinger, som på lokaliteten udgjorde en dækning på ca. 30 %. Der var kun vegetation på en enkelt lokalitet med substrattype 1a (H30P04), som bestod af få meget spredte forekomster af søsalat. Substrattype 1b består af en sandbund. På lokaliteten H30P03 er der et biogent rev bestående af blåmuslinger som dækker ca. 60 % af bunden. Faunaen knyttet til substrattype 1b bestod af blåmuslinger, søpunge, søstjerner, sandorme, strandsnegle, tangsnegle og strandkrabber. Vegetationen knyttet til substrattypen var generelt begrænset og bestod af spredte forekomster af søsalat (op til 3 %). På lokaliteten H30P02 var der ålegræs med en overordnet dækningsgrad på 30 %, men de enkelte forekomster var dog med varierende dækning. Substrattype 2 består af en bund, som er fuldstændig dækket af tomme blåmuslingeskaller imellem spredte større sten som dækker ca. 4 % af bunden. De større sten var tæt begroet med søpunge. Derudover var der spredte søstjerner og søpindsvin. Det vurderes, at der kun var få levende blåmuslinger blandt de tomme blåmuslingeskaller. Vegetationen dækkede kun < 1 % og bestod af butblæret sargassotang og klørtang. Biogene rev består af blåmuslingebanker på en enten blød siltet bund eller en sandbund. Det ene biogene rev (lokalitet H30P03) dækkede store dele af bunden (60 %) og var begroet med søpunge. Derudover var der en del søstjerner og enkelte strandkrabber. Det andet biogene rev dækkede ca. 30 % af bunden, og der blev observeret søanemoner, søpunge, dværgkonk, dyndsnegle og hesterejer i forbindelse med revet. Der var ingen vegetation knyttet til de biogene rev. Substratet i Habitatområde nr. 30 er generelt relativt finkornet og består af en blød siltet bund eller en sandbund kun med få spredte større sten. Faunaen var domineret af blåmuslinger, og der var flere biogene rev. Derudover var søpunge og søstjerner også dominerende i området. Vegetationen var generelt meget begrænset, men der forekom ålegræsbede på en enkelt lokalitet EU Habitatdirektivets naturtyper Det moderate niveau af strøm- og bølgeenergi i Lovns Bredning har resulteret i dominans af finkornede sedimenter, og der har kun været basis for identifikation af en enkelt Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) i området kaldet Trangmanden, som er en morfologisk veldefineret banke i den sydlige del af området. Bundforholdene er tilsyneladende optimale for vækst af blåmuslinger i en grad, så der dannes biogene rev tilhørende habitatnaturtypen Rev (1170). De biogene rev er identificeret på sidescan-data og verificeret på to ROV-videoer. Desuden har det været muligt at identificere biogene rev på ortofoto ned til ca. 3-4 meters vanddybde. Derudover er konsekvensvurdering udarbejdet af DTU Aqua (2011) benyttet som baggrundsviden til dokumentation af tilstedeværelsen af biogene rev i området. 102

103 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR.30 LOVNS BREDNING, HJARBÆK FJORD OG SKALS, SIMESTED OG NØRRE ÅDAL, SAMT SKRAVAD BÆK. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er observeret menneskeskabte effekter på sidescan-data i form af parallelle lineære strukturer, som er knyttet til områder, hvor der er kortlagt biogene rev. Tilsvarende strukturer er ligeledes observeret på ortofoto i de lavvandede områder på steder, hvor der er kortlagt biogene rev. Disse strukturer formodes at være spor efter muslingeskrabere. Den kortlagte udbredelse af de formodede spor efter muslingeskrabere kan ses på substrattypekortet Figur og på Bilag A5_H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

104 5.5 Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg indgår i Natura 2000-område nr. 16 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 448 km 2, hvoraf ca. 315 km 2 er marint. Dybdeudbredelsen af ålegræs og anden vegetation er kraftigt forringet, pga. af høj tilførsel af næringsstoffer fra land. Dette medfører øget produktion af planteplankton og dermed skygning af vegetation på bunden. Desuden er bestanden af bundfauna og bundlevende fisk, der lever på > ca. 3 m dybde kraftigt forarmet. Disse områder svarer til lidt over halvdelen af den marine del af habitatområdet. Diversiteten og antallet af individer er meget lavt, og kun få robuste og kortlivede dyr kan overleve her. Dette skyldes dels, at der forekommer iltsvind i de dybe områder med få års mellemrum og dels den intensive skrabning efter blåmuslinger, hvilket har en negativ påvirkning på livet på havbunden (Miljøcenter Aalborg, 2007b). NaturErhvervstyrelsen har dog i 2013 strammet lovgivningen omkring muslingeskrab både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Fiskeri efter muslinger eller anden muslingeproduktion må ikke være en hindring for, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter i områderne. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Havlampret (1095), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 315 km 2 og er placeret nordøst for Mors på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 91 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med ti ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H16). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H16. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H16), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H16). 104

105 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 16 LØGSTØR BREDNING, VEJLERNE OG BULBJERG BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2_H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er lavvandet fjordsedimentation i dyndbassiner på vanddybder af 4 6 m, mens de lavvandede kystnære dele består af en blanding af stenet morænebund og kystnære sandbanker, hvilket er i overensstemmelse med udpegningsgrundlaget, som er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Desuden er der benyttet resultater fra konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning (DTU Aqua 2011/2012). Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd specielt på vanddybder over 4 m. Der findes 135 km seismiske arkivdata og 31 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

106 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 16 LØGSTØR BREDNING, VEJLERNE OG BULBJERG. SE BILAG A3 - H Substrattyper Løgstør Bredning er i de flade nordlige lavvandede områder, samt i den østlige del ved Løgstør Grunde, domineret af en sandet bundtype (substrattype 1b), mens den centrale og sydlige bassindel er domineret af en dyndet bundtype (substrattype 1a). Kernen af de sydvestlige morænegrunde og området omkring Livø består som oftest af stenet bundtype (substrattype 3 og 4). Ålegræs findes hovedsagelig som spredte områder på de nordlige, sandede, lavvandede dele, hvor identifikationerne på sidescan og verifikationerne med ROV-video er suppleret med tolkning af ortofoto (sommer 2012 data), som danner grundlag for en generel kortlægning af ålegræsområderne. 106

107 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 16 LØGSTØR BREDNING, VEJLERNE OG BULBJERG. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 16 blev der gennemført i alt ti ROV-verifikationer. På en enkelt lokalitet blev der registreret både substrattype 2 og 4, mens der på en anden blev registreret substrattype 2, 4 og biogene rev. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 16 LØGSTØR BREDNING, VEJLERNE OG BULBJERG. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 5,5 1b Sand 4 4,3-4,8 2 Sand, grus og småsten 4 2,5-5,5 4 Stenrev 3 2,5-4,3 Biogene rev 1 2,5 Der blev verificeret tre lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, samt et biogent rev på lokaliteten H16P08. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød siltet bund med ca. 2 % sand og en del hjertemuslingeskaller. Faunaen knyttet til substrattypen var domineret af søstjerner og slangestjerner samt enkelte kutlinger. Der var ingen vegetation, hvilket skyldes manglen på egnet fasthæftningssubstrat. Substrattype 1b består af en ren homogen sandbund med eller uden svage strømribber. Desuden var der en flere steder en del tomme muslingeskaller fra bl.a. hjertemuslinger og knivmuslinger. Faunadækningen var generelt lav (2-4 %) og bestod af søstjerner, slangestjerner, søanemoner, Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

108 strandkrabber, sandorme, konksnegle, strandsnegle, trekantsorme, søpunge, stankelbenskrabber og kutlinger. Dækningsgraden af flora knyttet til denne substrattype var også meget lav (0-1 %) og bestod af enkelte spredte buskformede rødalger. På lokalitet H16P03 var der desuden enkelte spredte ålegræsstrå. Substrattype 2 varierer mellem de fire lokaliteter, hvor den er verificeret i habitatområdet. Generelt består substrattypen dog af en stenbestrøning med en del småsten mellem 2-10 cm (15-90 %), enkelte større sten (0-1 %) samt en del tomme muslingeskaller fra bl.a. hestemuslinger og knivmuslinger. To af disse lokaliteter (H16P07 og H16P08) ligger i forbindelse med stenrev (substrattype 4), som beskrives efterfølgende. Faunadækningen knyttet til substrattypen varierede fra < 1 til 15 %. Variationen skyldtes hovedsageligt, at der på en lokalitet (H16P09) blev registreret en del hestemuslinger. Derudover bestod dyrelivet af mobile dyr som søstjerner, strandkrabber og konksnegle samt fastsiddende dyr som søpunge (bl.a. østasiatiske søpunge) og søanemoner. Vegetationen knyttet til substrattypen var generelt sparsom (<1-4 %) og bestod af enkelte buskformede rødalger samt klørtang. Lokaliteten H16P05 adskiller sig fra de andre lokaliteter med samme substrattype og her består substratet af en sandet bund med lidt silt samt lidt småsten (4 %) og enkelte spredte større sten (4 %). Den overordnede faunadækning var lav (3 %) og vegetationen bestod kun af få henfaldne rødalger. Substrattype 4 består af en tæt stenbestrøning med en del småsten (50-60 %) og større sten (30-40 %), som udgør stenrev, der lokalt er huledannende. Stenrevene på lokalitet H16P07 og H16P08 er omgivet af substrattype 2- Overordnet var der en del dyreliv (10 %) knyttet til substrattype 4, som bestod af mobile dyr som søstjerner, små søpindsvin, stankelbenskrabber, strandkrabber, konksnegle samt enkelte sorte hummere (lokalitet H16P06). Derudover blev der observeret fastsiddende dyr som trekantsorme, søpunge (bl.a. østasiatiske søpunge) og sønelliker. Desuden var der en del hestemuslinger. Floraen knyttet til substrattypen varierede mellem 0-15 % og bestod af buskformede rødalger, skulpetang samt klørtang. Biogene rev består af hestemuslinger på en substrattype 2 bund bestående af en tæt stenbestrøning af små sten (ca. 70 % sten < 10 cm) og skaller. Udover de mange hestemuslinger (ca. 20 %) indeholdt faunaen, associeret til denne substrattype, søstjerner, østasiatiske søpunge, kutlinger og strandkrabber. Dækningen af makroalger var yderst begrænset (<1 %) EU Habitatdirektivets naturtyper På trods af de udbredte sandede bundtyper i den nordlige del af Løgstør Bredning er de fleste af disse flade sandområder. Det er derfor kun begrænsede områder, som kan karakteriseres som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). På baggrund af sidescan og ortofoto har det været muligt at identificere områder med revledannelser dels i den nordlige del men også den sydlige del i randområderne til de sydvestlige morænegrunde og området omkring Livø. De stenede morænegrunde kan overvejende karakteriseres som Rev (1170). Syd og øst for Livø er der observeret mulige biogene rev, der også tilhører Rev (1170). Der er dels verificeret et biogent rev af hestemuslinger syd for Livø på substrattype 2 bund, og dels er der ved sidescan fundet et ikke-verificeret biogent rev vest for Livø på dyndet bund. 108

109 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 16 LØGSTØR BREDNING, VEJLERNE OG BULBJERG. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data i Habitatområde nr. 16. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

110 5.6 Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal indgår i Natura 2000-område nr. 15 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 189 km 2, hvoraf ca. 125 km 2 er marint. Den marine del af området ligger i den centrale del af Limfjorden og består af flere af de marine habitatnaturtyper. Desuden er området vigtigt for en række fugle. I habitatområdet forekommer nogle af Danmarks største lavvandede fjordområder, hvor der tidligere har været store ålegræsbede. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: havlampret (1095), Bæklampret (1096), Flodlampret (1099), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 125 km 2 og er placeret vest for Ålborg på vanddybder primært mellem 0 og 4 m. I dette projekt er der indsamlet 73 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med ni ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H15). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H15. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H15), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H15). 110

111 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 15 NIBE BREDNING, HALKÆR ÅDAL OG SØNDERUP ÅDAL BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes ingen seismiske arkivdata. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Der er nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase, samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er en fjordarm med centrale dynddannelser, men langt overvejende må der forventes sandbund evt. som kystnære sandbanker. Udpegningsgrundlaget er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m, hvilket stort set gælder for hele området. Desuden er der benyttet resultater fra en ålegræskortlægning foretaget af Bio/Consult (2001) for Viborg og Nordjyllands Amter. Det eksisterende datagrundlag viser, at der generelt findes sandbund evt. med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der findes ingen seismiske arkivdata, men 15 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

112 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 15 NIBE BREDNING, HALKÆR ÅDAL OG SØNDERUP ÅDAL. SE BILAG A3 - H Substrattyper Nibe Brednings smalle lavvandede forløb er domineret af det gennemstrømmende vand, som har resulteret i sandede sedimenter, der på sidescan-data optræder som substrattype 1b på alle linjer. Der er imidlertid nogle få mindre områder, som bl.a. på ortofoto viser tilstedeværelsen af stenet bund dels nord og vest for Egholm, hvor der er tale om en glacial overflade, mens der ud for Klitgårds Fiskerleje tilsyneladende er tale om blotlagt prækvartæroverfladekalksten. Ålegræs er meget udbredt i Nibe Bredning, hvor identifikationerne på sidescan og verifikationerne med ROVvideo er suppleret med ortofoto tolkning (sommer 2012 data), tidligere ålegræskortlægning (Bio/consult 2001) samt Aquabase ålegræstransekter. 112

113 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 15 NIBE BREDNING, HALKÆR ÅDAL OG SØNDERUP ÅDAL. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 15 blev der gennemført i alt ni ROV-verifikationer. På to lokaliteter blev der registreret både biogene rev samt substrattype 1b. Verifikationerne blev gennemført i dybdeintervallet 1 til 5,9 meters dybde. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 15, HALLKÆR ÅDAL OG SØNDERUP ÅDAL. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 9 1-5,9 Biogene rev 2 2,7-5,9 Der blev verificeret to lokaliteter med biogene rev, som begge var omgivet af substrattype 1b. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Hallkær Ådal og Sønderup Ådal beskrives herunder ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en ren homogen sandbund med eller uden strømribber. Desuden var der på flere verifikationslokaliteter en del tomme muslingeskaller fra bl.a. hjertemusling, blåmusling og knivmusling. Dækningsgraden af fauna på substrattype 1b lå mellem 1 og 10 % og bestod af blåmuslinger, strandsnegle, tangsnegle, søstjerner, dyriske svampe, søanemone, dværgkonk, sandorm og søpunge. På to verifikationslokaliteter blev der deslige registreret hestereje. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

114 På substrattypen blev der registreret en række forskellige makroalgearter samt ålegræs. Af makroalger blev der registreret Gracilaria, plysalge, løs søsalat samt spredte buskformede rødalger. Det registrerede ålegræs blev dels forefundet som heldækkende ålegræsbede og dels som spredte enkeltstående bede. Dækningsgraden af flora knyttet til denne substrattype lå generelt mellem 2 og 40 % med høje dækningsgrader, hvor der blev registreret ålegræs. På flere verifikationslokaliteter blev der observeret løse makroalger som lokalt dækkede % af bunden. Biogene rev. De to områder, der kunne karakteriseres som biogene rev, havde begge substrattype 1b som underliggende substrattype. De observerede biogene rev bestod af mellem 30 og 60 % dække af blåmuslinger, som blev fundet i bankeformationer hvor muslingerne deslige fremstod som brugbart substrat for andre dyrearter så som dyriske svampe EU Habitatdirektivets naturtyper Nibe Bredning er domineret af den sandede bund, som generelt ligger på en flad bund. Dog findes der i den centrale del en række systemer af barrer relateret til det gennemstrømmende vand samt revlesystemer i de kystnære dele, som alle er tolket som områder med den marine habitatnaturtype Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Ud over sandbankerne er der kortlagt jævnt fordelte områder med tætte forekomster af blåmuslinger, som kan observeres i bankeformationer. FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 15 NIBE BREDNING, HALKÆR ÅDAL OG SØNDERUP ÅDAL. SE BILAG A6_H

115 5.6.5 EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data i Habitatområde nr. 16. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

116 5.7 Habitatområde nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Habitatområde nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb indgår i Natura område nr. 4 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 95 km 2, hvoraf langt størstedelen er marint (ca. 93 km 2 ). Langt hovedparten af området udgøres af havet omkring Hirsholmene, som er toppen af et af Danmarks største stenrev. Det består af en samling kampesten, som rejser sig fra en jævn sandbund på m dybde og danner en række mindre øer og småholme. Desuden danner det en række stabile rev med nogle af Danmarks mest unikke forekomster af makroalger både i relation til artsantal og diversitet. Desuden forekommer der boblerev med dertilhørende unikt dyreliv (Miljøcenter Aalborg, 2007c). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Havlampret (1095), Bæklampret (1096), Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 93 km 2 og er placeret nordøst for Frederikshavn på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 129 km sidescan-linjedata fordelt i området, hvor der ikke findes eksisterende arkivdata. Den akustiske kortlægning er suppleret med 16 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H4). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der er præsenteret i Bilag D1 H4. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H4), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H4). 116

117 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 4 HIRSHOLMENE, HAVET VEST HERFOR OG ELLINGE Å S UDLØB BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i I 2007 foretog Orbicon fulddækkende sidescan i fem delområder. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er morænerygge med mellemliggende sandflader, hvor der ofte findes boblerevsdannelser. I de østlige dele på vanddybder omkring 10 m består havbunden af sandet dynd. Udpegningsgrundlaget er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). Ortofoto dækkende de kystnære områder og Hirsholmene er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget 0g det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) samt Boblerev (1180). Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at lave et sidescan-grid i hele Habitatområde nr. 4, som baggrund for en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. GEUS har 100 km seismiske arkivdata, mens Orbicon har 100 % sidescan-dækning i fem områder, som blev kortlagt for Naturstyrelsen (daværende Skov- og Naturstyrelsen) i Der findes ikke nogen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 117 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

118 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 4 HIRSHOLMENE, HAVET VEST HERFOR OG ELLINGE Å S UDLØB. SE BILAG A3 - H Substrattyper Hirsholmene Rev fremkommer tydeligt som en stenet bund med både substrattype 3 og 4. Området er en højtliggende morænegrund, som visse steder giver ophav til den meget stendominerede bund. Størstedelen af Habitatområde nr. 4 er domineret af en sandet bund, som består af substrattype 1b, mens der få steder nær revområdet findes substrattype 2. På den stenede bund viser de akustiske data forekomster af makroalger, mens der på den sandede bund findes store sammenhængende områder med forekomster af ålegræs. 118

119 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 4 HIRSHOLMENE, HAVET VEST HERFOR OG ELLINGE Å S UDLØB. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 4 blev der gennemført i alt 16 ROV-verifikationer. I området blev der registreret en del boblerev som blev identificeret på enten substrattype 1b eller substrattype 3 bund. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 4 HIRSHOLMENE, HAVET VEST HERFOR OG ELLINGE Å S UDLØB Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 6,5 1b Sand 12 3,3-12,1 3 Bestrøning 2 4,6-10,0 4 Stenrev 3 6,5-11,0 Boblerev 4 4,6-10,4 Der blev verificeret tre lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, samt fire lokaliteter med boblerev. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb beskrives herunder ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a blev registreret i forbindelse med substrattype 1b (lokalitet H4P18) og bestod af fint og siltet sand med mange tomme skaller fra hjertemusling og knivmusling. På substrattype 1a bestod den registrerede fauna af søstjerner og søanemoner. Af flora, blev der observeret enkelte Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

120 individer af sukkertang, palmetang, savtang og kællingehår. På den bløde sandbund var der et tykt lag af kiselalger som farvede bunden brun. Der blev deslige registreret en del løse individer af både sukkertang og palmetang. Substrattype 1b består af en ren sandbund med eller uden bølgeribbber. Der blev på substrattypen registreret mange skaller fra bl.a. hjertemusling som dækkede op til 15 % af bunden. På verifikationslokalitet H4P09 blev der desuden registreret klatter af ler. Substrattypen blev registret i sammenhæng med andre substrattyper, herunder substrattype 4 og boblerev. Den substratspecifikke faunadækning var op til 10 % af bundens areal og bestod typisk af søstjerner, slangestjerner, strandkrabbe, svømmekrabbe, eremitkrebs, konksnegle og søanemone. Af fisk, blev rødspætte registreret ved en enkel verifikationslokalitet mens sandkutling blev registreret ved flere lejligheder. På substrattypen blev der registreret ålegræs ved flere verifikationslokaliteter. På disse lokaliteter voksede ålegræs med en dækning på op til 70 % af bundens areal og blev både forefundet som spredte ålegræsbede og som mere eller mindre heldækkende bevoksninger. På de få større sten der blev registreret på substrattype 1b, voksede der kællingehår, sukkertang, savtang og skulpetang. På sandbunden blev der på en enkelt lokalitet registreret kiselalger og på de fleste andre lokaliteter blev der fundet løse makroalger. Substrattype 3 består af en sandbund med en del småsten mellem 2-10 cm (50-75%) og større sten ( op til 15 %). På denne substrattype var der ganske få arter af fauna som dækkede op til 2 % af bunden. Arter var almindelig søstjerne, pigget søstjerne, sandorme, strandkrabbe, eremitkrebs, sandkutling samt hydroider der sad fasthæftet på de større makroalger. Af makroalger, blev der observeret dækningsgrader på op til 50 % af det egnede substrat og bestod artsmæssigt af diverse buskformede rødalger, sukkertang, kællingehår og rødblad. Substrattype 4 består af en tæt stenbestrøning med en del småsten (50-60 %) og større sten (op til 70 %), som udgør stenrev. Substrattypen indeholdt på alle verifikationslokaliteter huledannende elementer. Substrattypen blev på verifikationslokalitet H4P19 registreret i relation til substrattype 1b som havde næsten 100 % dækning af hvide skaller. Faunasamfundet på substrattype 4 blev domineret af arterne almindelig søstjerne, pigget søstjerne og taskekrabbe. Almindelig søstjerne var den hyppigst optrædende af de tre og arten blev observeret med en dækningsgrad på op til 10 % af havbunden. På de større brunalger voksede der bryozoer og hydroider. Den substratspecifikke dækningsgrad af makroalger var op til 100 % som blev observeret på en enkel lokalitet (H4P19). De øvrige lokaliteter havde mellem 30 og 50 % dækning af makroalger. Artsmæssigt bestod det, for de store brunalgers vedkommende, af savtang, sukkertang og fingertang. Af andre brunalger blev der observeret kællingehår, skulpetang og gaffeltang. Blandt rødalger kunne blodrød ribbeblad og kødblad registreres sammen med et dække af diverse afblomstrede buskformede rødalger. Boblerev Der blev verificeret fire lokaliteter med boblerev. Boblerevene havde varierende former, og blev både fundet som flade og lave plader og som større revformationer med op til 1½ meters højde. De registrerede boblerev var alle aktive og der kunne observeres opboblende metan. Boblerevslokaliteterne blev alle observeret i sammenhæng med substrattype 1b med en del hvide skaller. På boblerevslokalitet H4P11 og H4P20 blev der observeret garnrester. Der blev observeret et relativ artsrigt faunasamfund ved boblerevene som havde en dækningsgrad på op til 10 %. De registrerede arter var almindelig søstjerne, pigget søstjerne, slangestjerner og eremitkrebs. 120

121 Fashæftet på selve boblerevspladerne blev enkelte søanemoner registreret. På de større brunalger voksede der bryozoer og hydroider. På sandbunden blev også sandorme registreret. Den substratspecifikke dækningsgrad af makroalger var op til 80 % af boblerevene. Artsmæssigt bestod det, for de store brunalgers vedkommende, af savtang, sukkertang, palmetang og fingertang. Af andre brunalger blev der observeret kællingehår, skulpetang og gaffeltang. Blandt rødalger kunne blodrød ribbeblad, bugtet ribbeblad og kødblad registreres sammen med et dække af diverse afblomstrede buskformede rødalger. Desuden blev der observeret grønalgen fra rørhindefamilien på de laveste dele af boblerevene. Ved en enkel verifikationslokalitet (H4P21) blev der fundet enkelte ålegræsskud EU Habitatdirektivets naturtyper Habitatområdet Hirsholmene er meget karakteristisk med tilstedeværelsen af den stenede bund i Hirsholmene Rev området, der fremtræder som et tydeligt stenrev (Rev ). Størstedelen af den sandede bund er et tyndt sanddække oven på den flade senglaciale marine ler. Dog forekommer der revledannelser langs kysten, mens der nord for revet findes et område med dynamiske sandbanker. Disse områder er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Som noget unikt for det nordlige Kattegatområde findes der et stort antal boblerev, enten som kalkcementerede flager eller som egentlige knudrede kalkcementerede søjler. Boblerevene er angivet som punktangivelser, hvor der er skelnet mellem positioner indhentet fra arkivdata, sidescan observationer fra 2012 undersøgelsen, som er verificeret med ROV og mulige boblerev, som kun er observeret på sidescan observationer fra 2012 undersøgelsen. Boblerevene er koncentreret i et nordvestligt-sydøstligt strøg, hvor der ligger tynde sandlag oven på moræne eller senglacialt marint ler. 121 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

122 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR.4 HIRSHOLMENE, HAVET VEST HERFOR OG ELLINGE Å S UDLØB. SE BILAG A6 - H EUNIS Habitatområde nr. 4 ligger tæt på Frederikshavn i den nordvestlige del af Kattegat med en gradvist skrånende infralittoral zone ned til omkring 10 m dybde. Stenrevet ses i den sydlige del af området samt i noget lavvandede område i nord. Resten af området er dækket med sand og groft sediment. Området falder i det polyhaline saltholdige regime af Nordsøen. 122

123 FIGUR EUNIS KLASSIFICERING AF HABITATOMRÅDE NR. 4 HIRSHOLMENE, HAVET VEST HERFOR OG ELLINGE Å S UDLØB. SE BILAG A7 - H Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

124 5.8 Habitatområde nr. 176 Havet omkring Nordre Rønner Habitatområde nr. 176 Havet omkring Nordre Rønner indgår i Natura 2000-område nr. 20 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 185 km 2, som er marint. Der findes stenrev fra det helt lave vand til m dybde, hvor bunden bliver til sandbund. I den østlige del af området findes et delvist huledannende stenrev, der ligger på 11 m dybde og strækker sig op til 6 m, mens der nordøst for Horneks odde findes et mindre rev Phønixgrund. Sandbanker er den mest dominerende marine habitatnaturtype i dette habitatområde. Desuden findes der boblerev i den nordligste del af området (Helmig et al., 2007). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365) og Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140). Området dækker et areal på ca. 191 km 2 og er placeret nord for Læsø hovedsagelig på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 216 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata, fordelt ud i området, hvor der kun findes sporadiske arkivdata. Den akustiske kortlægning er suppleret med 13 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H176). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H176. Ved hjælp af de nye survey-data, har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto, samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen, i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H176), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H176). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 176 HAVET OMKRING NORDRE RØNNER BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

125 5.8.1 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan og seismikdata foretaget af GEUS i I 2007 gennemførte Orbicon fulddækkende sidescan i 5 delområder, og der findes i alt 42 bundverifikationer. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/ geomorfologiske opbygning er morænerygge med mellemliggende sandflader, hvor der ofte findes boblerevsdannelser. I de nordlige dele på vanddybder af omkring 10 m består havbunden af sandet dynd. Udpegningsgrundlaget er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). De tidligere undersøgelser viser, at der er mulighed for at finde boblerev i hele undersøgelsesområdet. Ortofoto dækkende de kystnære områder og Hirsholmene er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget og det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4-5 m. Der er suppleret med højopløselig satellit data (2 til 5 m grid opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse, og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) samt Boblerev (1180). Ved hjælp af de nye survey data var det muligt at lave en rimelig sidescan-dækning af hele Habitatområde nr. 176, som baggrund for en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

126 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 176 HAVET OMKRING NORDRE RØNNER. SE BILAG A3_H176. GEUS har 165 km seismiske arkivdata, mens Orbicon har 100 % sidescan-dækning i fem områder, som blev kortlagt for Naurstyrelsen (daværende Skov- og Naturstyrelsen) i Der findes 5 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database) Substrattyper Substrattyperne i den sydøstlige del af området Nordre Rønner er domineret af det forholdsvis lavvandede stenede område på og nord for Phønixgrund. Kerneområder med stenet moræne og delvist dækkende senglacialt glaciomarint ler, ligeledes med stenindhold, giver ophav til substrattype 3 og 4. Morænebunden dækkes pletvist af marint sand (substrattype 1b) og mindre områder med substrattype 2. Den centrale del af Nordre Rønne (Lille Stenholm) udgøres ligeledes af moræne og fremstår med stenet bund pletvist med sand, mens Rønnerev er en sandtange bestående af substrattype 1b. Den nordlige og vestlige del af området på lidt dybere vand (9 10 m) er domineret af sandet bund ofte med sandbølger (substrattype 1b) og i øvrigt varierende sandbund fra substrattype 1b til 2. På vanddybder omkring og over 20 m ændres bundtypen (i den nordlige del) gradvist til blød bund (substrattype 1a). De detaljerede datagrundlag der i nogle områder er fremkommet ved kombination af arkiv og nye data, har gjort det muligt at gennemføre fladedækkende substratkortlægning i en del af området. 126

127 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 176 HAVET OMKRING NORDRE RØNNER. SE BILAG A5 - H En Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 176 blev der gennemført i alt 13 ROV-verifikationer. Der blev observeret substrattype 1b i sammenhæng med substrattype 4 på to lokaliteter. På en lokalitet blev der registreret Boblerev på en substrattype 1a bund, mens der blev registreret boblerev på substrattype 1b på to lokaliteter og to substrattype 2 bunde. På en lokalitet med substrattype 1a og en med substrattype 2 blev der lokalt observeret substrattype 3. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 176 HAVET OMKRING NORDRE RØNNER. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand ,3 1b Sand 5 7, Sand, grus og småsten 3 13,5-15,5 3 Bestrøning 4 9,6-19,3 4 Stenrev Boblerev Der blev verificeret tre lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation samt fem lokaliteter med Boblerev. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 176 Havet omkring Nordre Rønner beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød siltet fin sandbund med en del skaller fra bl.a. molboøsters og hjertemuslinger. På en af lokaliteterne (H176P09) forekommer der lokalt substrattype 2, mens der Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

128 på en anden (H176P10) ligger boblerev. Der var ikke meget liv knyttet til substrattype 1a, og der blev kun observeret enkelte søstjerner, krabber og hvillinger. Der var ingen flora knyttet til substrattypen pga. manglen på egnet substrat til fasthæftning. Substrattype 1b består af en sandbund med skalrester og er primært med bølge/strømribber. Der var generelt ikke meget liv knyttet til denne substrattype. Substrattypen ligger i flere tilfælde i forbindelse med substrattype 4 og Boblerev. Hvis der forekom fauna bestod denne primært af søstjerner og enkelte eremitkrebs, men den samlede dækning var generelt < 1 %. Der var ingen vegetation på substrattypen, kun løse alger, hvilket skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning. Substrattype 2 består af en sandbund med 5-20 % småsten (2-10 cm), 5-10 % større sten samt tomme muslingeskaller og skalrester. Faunaen associeret til denne substrattype dækkede op til 5 % og bestod af kutlinger, havkarusser, søstjerner, taskekrabber, eremitkrebs og dødningehåndkoral på en større sten. Desuden bestod det eneste liv registreret på en lokalitet (H176P06) af ånderørshuller i bunden formentlig fra hjertemuslinger % af bunden var dækket af vegetation primært store sukkertang, kællingehår samt rødalger. Substrattype 3 består af en sandbund med 5-30 % småsten (2-10 cm) og % større sten. To af lokaliteterne (H176P06 og H176P09) forekommer lokalt i forbindelse med substrattype 1a og 2. På lokaliteten H176P13 er en del sten dækket af sand, hvilket indikerer, at lokaliteten har været udsat for sandvandring. Dyrene associeret til substrattypen dækkede op til 5 %, og faunasamfundet bestod af fastsiddende epifauna som søanemoner, sønelliker, polypdyr og hydroider samt mobil fauna som søstjerner, eremitkrebs og havkarusser samt en enkelt hummer på lokalitet H176P09. En del af vegetationen var henfalden pga. årstiden (september). Den substratspecifikke dækning af makroalger varierede fra % med de laveste dækningsgrader på de dybeste lokaliteter. Vegetationen bestod af sukkertang, alm. kællingehår, strengetang, gaffeltang, bugtet ribbeblad samt uidentificerede rødalger. Substrattype 4 er dækket af mellem % større sten med varierende dække af sand og småsten. På to af lokaliteterne (H176P08 og H176P12) er der stenrev, henholdsvis ikkehuledannende og delvist huledannende. På lokaliteten H176P07 er der registreret en meget stor sten, som er ca. 2 m høj, og fauna- og florasamfundet associeret til denne sten minder om det, der registreret på lokaliteter med sten. Floraen var generelt dominerende i substrattype 4, og den substratspecifikke dækningsgrad var mellem %, og bestod af både enårige og flerårige alger som kødblad, fingertang, sukkertang, tandtang, blodrød ribbeblad, bugtet ribbeblad, skulpetang, pudderkvastalge, strengetang, kællingehår og gaffeltang. Faunaen dækkede mellem 5 og 25 %, og bestod af dyr som søanemoner, sønelliker, dyriske svampe, mosdyrskolonier, hydroider, dødningehåndkoral, søstjerner, taskekrabber og havkarusser. Desuden blev der på en enkelt lokalitet (H176P12) observeret den del klokkepolypper. Boblerev består af både spredte og samlinger af boblerevsstrukturer omgivet af substrattype 1a, 1b eller 2. Der er observeret aktive boblerev i Habitatområde nr Faunaen associeret til boblerevene dækkede op til mere end 50 %, og bestod af immobile arter som hydroider, dødningehånd, sønelliker, søanemoner, polypdyr, dyriske svampe samt mobile arter som søstjerner bl.a. pigget søstjerner, taskekrabbe, svømmekrabber og havkarusser. Det varierede mellem lokaliteterne, om det var faunaen eller floraen, der var dominerende, men der var ingen sammenhæng med dybdeforholdende. Floraen dækkede mellem % af boblerevene og bestod af sukkertang, kællingehår, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, kødblad, gaffeltang, strengetang og uidentificerede rødalger 128

129 5.8.4 EU Habitatdirektivets naturtyper De stenede områder på og nord for Phønixgrund og på Nordre Rønner fremstår som stenrev (Rev ). Desuden er et mindre stenet areal i den nordøstlige del af området ligeledes tolket som stenrev (Rev ). Store del af den sandede bund fremstår som flad bund, men langs randen af det sydlige stenrev er der dannet sandbanker, i den nordlige del findes der veludviklede sandbølger og langs den vestlige rand af Rønnerev findes der veludviklede revledannelser. Alle disse dynamiske strukturer er udlagt som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Som noget unikt for det nordlige Kattegatområde findes der et stort antal boblerev, enten som kalkcementerede flager eller som egentlige knudrede kalkcementerede søjler. Boblerevene er angivet som punktangivelser, hvor der er skelnet mellem positioner indhentet fra arkivdata, sidescan-observationer fra 2012-undersøgelsen, som er verificeret med ROV-video og mulige boblerev, som kun er observeret på sidescan fra 2012-undersøgelsen. Boblerevene er koncentreret i den nordlige del af Habitatområdet Nordre Rønner, hvor der ligger tynde sandlag oven på moræne eller senglacialt marint ler. FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR.176 HAVET OMKRING NORDRE RØNNER. SE BILAG A6 - H EUNIS Området er beliggende i den nordøstlige del af Kattegat nord for Læsø. Et lavvandet plateau på 2 m dybde, som skråner blidt ud til omkring 12 m dybde, er domineret af et rev, der består af store sten. På grund af den lave dybde i hele området er der tale om en zone, den Infralittorale biologiske zone i Nordsøen og Kattegat. Høj energistrøm dominerer det meste af området, mens moderate 129 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

130 energistrømme er observeret i de centrale dele. I den nordvestlige del af området øges dybden til 33 m og Circalittoral mudder er fundet på disse dybder. FIGUR EUNIS KLASSIFICERING AF HABITATOMRÅDE NR. 176 HAVET OMKRING NORDRE RØNNER. SE BILAG A7_H Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) I den nordvestligste del af undersøgelsesområdet er der på den bløde bund, på vanddybder omkring 20 m og der over, observeret spor efter trawling. 130

131 5.9 Habitatområde nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Habitatområde nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor indgår i Natura 2000-område nr. 9 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 670 km 2, hvoraf størstedelen er marint (ca. 633 km 2 ). I habitatområdet findes der meget store arealer med sand- og mudderflader, som blotlægges ved ebbe. Syd for disse findes en jævn sandbund på 6-8 m dybde. Det er tidligere beskrevet, at her fandtes store ålegræsenge, men forekomsten af ålegræs er i dag yderst sparsom, og der findes ikke sammenhængende bevoksninger. Der findes boblerev på dybere vand, hvorpå der er et rigt koralrevslignende dyreliv (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011c). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og Kystlaguner og strandsøer (1150). Området dækker et areal på ca km 2 og er placeret syd for Læsø hovedsagelig på vanddybder mellem 0 og 8 m. I dette projekt er der indsamlet 540 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata, som er jævnt fordelt i den lavvandede del syd for Læsø. Den akustiske kortlægning er suppleret med 21 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H9). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H9. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H9), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H9). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

132 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 9 STRANDENGE PÅ LÆSØ OG HAVET SYD HERFOR BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan og seismikdata foretaget af GEUS dels i 1992 og dels for NST i I 2007 foretog Orbicon fulddækkende sidescan i fire delområder, og der findes i alt 18 bundverifikationer. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GSTsøopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er en blanding af senglacialt ishavsler og morænerygge med mellemliggende sandflader, hvor der ofte findes boblerevsdannelser. I de østligste dele på vanddybder omkring 10 m består havbunden af sandet dynd. Udpegningsgrundlaget er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) og Boblerev (1180). De tidligere undersøgelser viser, at der potentielt kan forekomme boblerev i både den østlige og den vestlige del af undersøgelsesområdet. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget og det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4-5 m. Der er suppleret med højopløselig satellit data (2 til 5 m grid opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS, inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS 132

133 Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) samt Boblerev (1180). GEUS har 225 km seismiske arkivdata, mens Orbicon har 100 % sidescan-dækning i fire delområder, som blev kortlagt for Naurstyrelsen (daværende Skov- og Naturstyrelsen) i Der findes 12 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 9 STRANDENGE PÅ LÆSØ OG HAVET SYD HERFOR. SE BILAG A3 - H Substrattyper En blanding af senglacialt ishavsler og morænerygge med mellemliggende sandflader beskriver udmærket situationen på havbunden syd for Læsø. Kombinationen af satellitbilleder og akustiske data (Figur 2.9-2) viser, at den sydlige del af området består af substrattype 4 stenet bund, hvor morænebunden ligger blottet på havbunden, mens ishavsleret giver ophav til substrattype 3 bund. I den sydlige del består de mellemliggende sandflader primært af substrattype 1b store sandbølger, mens den nordlige del er altdomineret af sandflader karakteriseret som substrat type 1b ofte ligeledes med sandbølgeopbygning. I den nordvestlige del findes et mindre område med blød bund (substrattype 1a), mens der findes enkelte områder i den nord østlige del, hvor ishavsleret er blotte på havbunden og giver ophav til substrattype 1c bund. Som bekrevet i indledningen er ålegræs ikke generelt udbredt i området, dog er der observeret store sammenhængende områder med ålegræs i det nordøstlige sandede område. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

134 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 9 STRANDENGE PÅ LÆSØ OG HAVET SYD HERFOR. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 9 blev der gennemført i alt 21 ROV-verifikationer. På 15 lokaliteter blev substrattype 1b registreret i forbindelse med boblerev. På en lokalitet blev substrattype 1b observeret sammen med substrattype 2 og på en anden lokalitet sammen med substrattype 4. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 9 STRANDENGE PÅ LÆSØ OG HAVET SYD HERFOR. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand ,5 2 Sand, grus og småsten 5 5, Stenrev 1 6,5 Boblerev ,5 Der blev verificeret en lokalitet med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, samt 15 biogene rev. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en ren sandbundgenerelt med strømribber. På 15 af de 18 verifikationslokaliteter blev substrattypen fundet i forbindelse med boblerev. På en enkelt lokalitet (H9P34) er sandet mere fint og bunden er præget af en hel del ånderørshuller fra infaunaen. Der 134

135 var stort set ikke noget liv associeret til substrattype 1b, og der blev kun registreret søstjerner samt få observationer af krabber og sandormehobe. På flere lokaliteter var der intet synligt liv. Vegetationen bestod udelukkende af få procent løse alger eller ingen. En enkelt lokalitet (H9P02) var dog dækket af % ålegræs. Substrattype 2 består generelt af en sandbund med mellem 5-50 % småsten (2-10 cm) og enkelte spredte større sten. På en lokalitet (H9P21) er stenbestrøningen med småsten tættere end de andre lokaliteter med substrattype 2. Substrattypen er fundet i sammenhæng med substrattype 1b på en enkelt lokalitet (H9P08). Faunadækningen er generelt lav (1-5 %) og bestod af søstjerner, eremitkrebs, hestemuslinger, dyriske svampe og kutlinger. Vegetationen knyttet til denne substrattype dækkede % af bunden og bestod af pudderkvastalger, strengetang, sukkertang, fingertang, blodrød ribbeblad og almindelig kællingehår. Der var en del løse samt henfaldne alger. Substrattype 4 består af en kraftig stenbestrøet bund med mere end 25 % større sten (> 10 cm) på en sandbund med småsten (5-10 %). Substrattypen blev verificeret på en enkelt lokalitet (H9P15) i forbindelse med substrattype 1b. Faunaen knyttet til substrattypen bestod af søstjerner, søpunge, dyriske svampe, krabber samt kutlinger og havkarusser. Algebevoksningen på stenene var tæt og dækkede næsten 100 % af stenene. Vegetationen bestod af strengetang, savtang, pudderkvastalge og bladtang. Boblerev ligger på alle 15 lokaliteter i forbindelse med substrattype 1b. Substrattypen består generelt af små flade plader/boblerevsformationer, der rager ca. 0,5-1 m op over bunden. Flere har en masse udhæng, der danner huler og enkelte er observeret som aktive. Størrelsen på boblerevene varierer fra små spredte forekomster til større sammenhængende rev. Boblerevet på lokalitet H9P07 er registreret som særlig flot med store udhæng, søjler og fine grotter. Vegetationen var generelt dominerende på boblerevene og dækkede %. Der blev observeret bladtang, pudderkvastalger, savtang, gaffeltang, skulpetang, strengetang, blodrød ribbeblad, gaffelgrenet plysalge, sukkertang, almindelig kællingehår, kødblad samt henfaldne rødalger. Faunaen dækkede overordnet 1-10 % og bestod af fastsiddende dyr som dyriske svampe, søanemoner, søpunge, hydroider og sønelliker samt mobil epifauna så som søstjerner, taskekrabber, eremitkrebs, strandkrabber. Derudover blev der observeret fiskene havkarusser, tangsnarre, torsk og gylter omkring boblerevene EU Habitatdirektivets naturtyper Stenet substrattype 4 i områder med morænebund på de lave flak i den sydlige del af undersøgelsesområdet er udgangspunktet for udpegning af en række stenrevsområder (Rev ), mens de mellemliggende og nordfor beliggende sandbølgeområder betegnes som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Som noget unikt for det nordlige Kattegatområde findes der et stort antal boblerev, enten som kalkcementerede flager eller som egentlige knudrede kalkcementerede søjler. Boblerevene er angivet som punktangivelser, hvor der er skelnet mellem positioner indhentet fra arkivdata, sidescan-observationer fra 2012-undersøgelsen, som er verificeret med ROV og mulige boblerev, som kun er observeret på sidescan fra 2012-undersøgelsen. Boblerevene er spredt ud i området, hvor der ligger tynde sandlag oven på moræne eller senglacialt marint ler. 135 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

136 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 9 STRANDENGE PÅ LÆSØ OG HAVET SYD HERFOR. SE BILAG A6 - H EUNIS Området udgør et stort fladt plateau syd for Læsø med en dybde variation af 4-10 m. Hele området er inden for den Infralittorale biologiske zone i Nordsøen og Kattegat. Det er årsagen til, at der findes store områder dækket med vegetation på sand og på hårde substrater. Stenrevet dominerer den centrale del, som ligger i det moderate og høje energistrømsregime. De nordlige og sydlige dele af området består hovedsagelig af sand med nogle pletter af groft sand i mellem. Der er kun fundet blød bund i den nordvestlige del af området. 136

137 FIGUR EUNIS KLASSIFICERING AF HABITATOMRÅDE NR. 9 STRANDENGE PÅ LÆSØ OG HAVET SYD HERFOR. SE BILAG A7 - H Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

138 5.10 Habitatområde nr. 112 Hesselø med omliggende stenrev Habitatområde nr. 112 Hesselø med omliggende stenrev indgår i Natura 2000-område nr. 128 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 42 km 2, som primært er marint (ca. 41 km 2 ). Der findes en del stenrev omkring Hesselø, hvor de er omgivet af sandbund. Det nordvestligste er det mest markante rev og stikker op over havoverfladen. Habitatnaturtypen Rev (1170) er tidligere registreret på de helt lave dybder og ned til m dybde, hvorefter bunden bliver til en sandbund (Frederiksborg Amt, 2006). Tidligere undersøgelser har vist, at vegetationen er meget artsrig med mellem 50 og 60 forskellige arter. Savtang var dominerende på lavt vand, mens der på lidt dybere vand var en 100 % dækning af frodig algesammensætning domineret af forskellige arter af rødalger. Det kan variere fra år til år, hvilke arter der er dominerende, men arter som kile-rødblad, gaffeltang, juletræsalge, pudderkvastalge, almindelig klotang og arter af ribbeblad hører til de dominerende. Desuden har tidligere undersøgelser vist, at bundfaunaen i området også er meget artsrig (Frederiksborg Amt, 2006). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365) og Kystlaguner og strandsøer (1150). Området dækker et areal på ca. 42 km 2 og er placeret mellem Anholt og Nordsjælland på vanddybder mellem 0 og 8 m. I dette projekt er der indsamlet 63 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 5-22 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 12 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Kortbilag A2 - H112). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H112. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H112), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H112). 138

139 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 112 HESSELØ MED OMLIGGENDE STENREV BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning viser, at Hesselø er en moræneknold, der omgives af en blanding af senglacialt ishavsler og moræneler med mellemliggende sandflader. Ortofoto dækkende de kystnære områder omkring Hesselø er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med ortofoto i de nærmeste kystområder omkring Hesselø. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 33 km seismiske arkivdata, mens der findes 23 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

140 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 112 HESSELØ MED OMLIGGENDE. SE BILAG A3 - H Substrattyper Hesselø fremstår som en opragende moræneknold i den sydlige del af Kattegat, og de omkringliggende højtliggende grunde består ligeledes af moræne, som hovedsagelig giver ophav til substrattype 4 med spredte indslag af substrattype 3. Moræneknolden er omgivet af hældende bund, som består af substrattype 1b sandbund med mindre indslag af substrattype 2 i overgangszonen mellem revet og den hældende sandbund. 140

141 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 112 HESSELØ MED OMLIGGENDE STENREV. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 112 blev der gennemført i alt 12 ROV-verifikationer. På to lokaliteter blev der registreret både substrattype 1b og 2. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 112 HESSELØ OG OMLIGGENDE STENREV. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 7 10,8-21,4 2 Sand, grus og småsten 3 10,8-20,6 3 Bestrøning 1 13,8 4 Stenrev 3 5,7-11,5 Der blev verificeret tre lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 112 Hesselø og omliggende hav beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består generelt af en sandbund med tomme skaller og skalrester af bl.a. molboøsters og nøddemuslinger. Flere lokaliteter indehold også lidt småsten (2-10 cm) og grus (1-2 %), mens sandet er siltet på en af de dybe lokaliteter (H112P01). Generelt var der ikke meget liv associeret til denne substrattype, og faunen dækkede < 1-2 %, mens floraen generelt var fraværende. Der blev dog på en enkelt lokalitet (H112P08) observeret en dækningsgrad af makroalger på ca. 5 % bestående af strengetang, sukkertang, fingertang og buskformede rødalger. På en anden lokalitet er der en stor sten, hvorpå algedækningen var ca. 40 % og bestod af buskformede rødalger og lyserøde kalkskorper. Derudover var der flere steder løse alger. Årsagen til den ringe dækning af flora skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning. De faunaelementer, Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

142 der var associeret til substrattypen var mobile dyr som søstjerner, slangestjerner, strandkrabber, grønne søpindsvin, eremitkrebs, molboøsters, kutlinger og isinger. Desuden var der enkelte observationer af dyriske svampe og søpunge. På to lokaliteter blev substrattype 1b verificeret i forbindelse med substrattype 2. På lokaliteten H112P03 findes substrattype 2 lokalt på en substrattype 1b bund, mens substrattype 1b og 2 forekommer i en mosaik på lokaliteten H112P08. Substrattype 2 består af en sandbund med småsten (2-10 cm) eller enkelte større sten (> 10 cm). Substrattype 2 blev verificeret på tre lokaliteter, og udgør to forskellige versioner af substrattypen. Den ene lokalitet (H112P08) består af en mosaik mellem substrattype 1b og 2, hvor der på sandbunden er store dynger af småsten samt spredte småsten. Stenene var tæt dækket (ca. 90 %) af alger såsom sukkertang, fingertang, skulpetang og buskformede rødalger. Her var kun få dyr (ca. 2 %), og der blev registreret dyriske svampe, søstjerner og kutlinger. På de to andre lokaliteter, som ligger dybere (ca. 20,5 m), består substrattypen af en sandbund med større sten dækkende ca % af bunden. Desuden var der en del tomme molboøstersskaller på en af lokaliteterne. Vegetationen på denne lokalitet dækkede kun 2-5 %, hvilket formentlig skyldes dybden. Algedækningen på de større sten var lav og bestod af buskformede rødalger. Desuden voksede der rødalger på skallerne af levende hestemuslinger. Faunaen var primært koncentreret omkring de større sten, og bestod af store grønne søpindsvin, søstjerner, slangestjerner, dødningehåndkoraller, sønelliker, eremitkrebs, ormerør fra trekantsorm og sandormehobe. Substrattype 3 er en hård bund bestående af 80 % småsten og 15 % større sten med lidt sand imellem (5 %). Vegetationen dækkede ca. 90 % af de større sten og ca. 70 % af det omkringliggende substrat. Vegetationen bestod af gaffeltang, buskformede rødalger samt bladtang bl.a. sukkertang. Herudover var der lyserøde kalkskorper på stenene. Faunaen var begrænset (2 %) og bestod strandkrabbe, søstjerner, kutlinger, dyriske svampe på større sten samt mosdyr på sukkertang. Desuden blev der observeret en sæl under verifikationen (lokalitet H112P11). Substrattype 4 består af % dækning af større sten, 0-40 % mindre sten og 0-30 % sand. To af stenrevene (H112P06 og H112P09) er huledannede, mens det tredje (H112P07) ikke er huledannende. Makroalgerne knyttet til denne substrattype dækkede mellem 70 og 90 % og bestod af strengetang, gaffeltang, savtang, bladtang, skulpetang, almindlig kællingehår, buskformede rødalger samt epifytter. Generelt var vegetationen dominerende, men der blev observeret 5-10 % fauna bestående af søstjerner, dyriske svampe, strandkrabbe, mosdyr, havkarusser, kutlinger bl.a. toplettet kutling og skrubber. Desuden blev der set en sæl på en enkelt verifikationslokalitet (H112P06) EU Habitatdirektivets naturtyper Hesselø med omkringliggende grunde er karakteriseret af mange store sten, som helt naturligt falder ind under kategorien stenrev (Rev ), og de morfologisk positive nærliggende substrattype 1b sandområder er klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). 142

143 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 112 HESSELØ MED OMLIGGENDE STENREV. SE BILAG A6 - H EUNIS Hesselø er beliggende i Kattegat omkring 26 km nord for Sjælland. Øen er omgivet af lavvandede områder med stejl hældning til 20 m dybde. Stenrev omgiver øen ned til 10 m dybde i et højt energistrømregime, mens den nordlige del af stenrevet er påvirket af moderat energistrøm. Den dybere del af området består hovedsagelig af sand og groft sand. Hele området er i den Infralittorale biologiske zone i Nordsøen og Kattegat. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

144 FIGUR EUNIS KLASSIFICERING AF HABITATOMRÅDE NR. 112 HESSELØ MED OMLIGGENDE STENREV. SE BILAG A7 - H Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke registret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 144

145 5.11 Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten indgår i Natura 2000-område nr. 195 med samme navn. Der er pt. ikke udarbejdet en Natura 2000-plan for området. Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 150 km 2. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) samt udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Området dækker et areal på ca. 150 km 2 og er placeret umiddelbart nord for Gilleleje på Nordsjællands kyst på vanddybder mellem 0 og 8 m i den sydligste halvdel og >10 m i den nordlige halvdel. I dette projekt er der indsamlet 156 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata jævnt fordelt i området. Den akustiske kortlægning er suppleret med 11 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H171). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H171. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H171), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H171). FIGUR HABITATOMRÅDE NR GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2_H171. Der blev verificeret ét boblerev under ROV-undersøgelserne, hvilket ikke var forventet i dette område, da det ligger sydligere end de tidligere verificerede boblerev i Kattegat. Derfor blev sidescan-mosaikken gennemgået en ekstra gang med henblik på at identificere boblerev. 11 punkter blev udpeget som potentielle boblerev. Kortlægningen af Habitatområde nr. 171 blev derfor 145 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

146 suppleret med 11 ROV-dyk i juni Ved denne supplerende ROV-verifikation af 11 punkter blev der dog ikke registreret boblerev. Beskrivelsen af de biologiske forhold i relation til substrattyper er suppleret med data indsamlet ved disse supplerende ROV-verifikationer Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne, samt tilhørende boringer og overfladeprøver (Jupiter databasen). Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder på den lave kystnære del, mens der er foretaget multibeam og sidescan på den dybe del. GST detaljerede data er ikke benyttet i dette studie. Den geologiske/geomorfologiske opbygning viser, at Nordsjællandskysten består af moræne, der på dybere vand omgives af en blanding af senglacialt ishavsler og moræneler med mellemliggende sandflader. Udpegningsgrundlaget er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ortofoto dækkende de kystnære områder nord for Sjælland er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området er ligeledes inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med ortofoto i det nærmeste kystområde. Det samlede datasæt benyttes til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 155 km seismiske arkivdata, og der findes 106 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 146

147 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A3 - H Substrattyper I den kystnære zone viser ortofoto og bundverifikationerne en stenet kystzone med større arealer med vandrende sandede kystrevler. Den vestlige del af undersøgelsesområdet er præget af morænebund hovedsagelig med substrattype 4 med mindre indslag af substrattype 3. Desuden er der aflejret substrattype 1b og 2 sand i større lavninger. Morænebunden skråner mod nordøst, og på vanddybder mellem 8 og 20 m er der pålejret en kile af fossil kystzone sand (substrattype 1b), der ofte har et øvre mobilt sandlag. Omkring de 20 m vandybde ændres sedimentet til blødbundssedimenter (substrattype 1a). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

148 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 171 blev der gennemført i alt 11 ROV-verifikationer. I området blev der registreret et boblerev, som blev identificeret på en substrattype 1b bund. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand * 5,4-16,1 2 Sand, grus og småsten 2 + 1* 7,6-13,4 3 Bestrøning 5* 8,1-12,8 4 Stenrev 4 +1* 9,0-11,8 Boblerev 1 11,2 *ekstra ROV-verifikationer fra supplerende undersøgelse i juni Der blev verificeret fem lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, samt én lokalitet med boblerev. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten beskrives herunder ud fra de kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en ren sandbund med eller uden bølgeribber, hvor der ofte blev fundet skalgrus i bunden af bølgeribberne. I Habitatområde nr. 171 blev der på substrattypen registreret mange skaller fra bl.a. hjertemusling som dækkede op til 15 % af bunden. I forbindelse med substrattypen, blev der på verifikationslokalitet H171P04 registreret et sammenskyllet net. I punktet H171P04 blev der ligeledes dokumenteret makrobølgeribber. 148

149 Der blev generelt set registreret lave dækningsgrader af både fauna og flora. Af fauna blev der på sandbunden fundet strandkrabbe, almindelig søstjerne, dværgkonk, svømmekrabbe og eremitkrebs. Hobe af sandormeekskrementer var eneste repræsentant fra det infaunale dyresamfund. Fiskefaunaen på substrattype 1b bestod af sandkutling, ulk og fladfisk som ising og skrubbe. Enkelte individer af blodrød ribbeblad var eneste registrerede flora på substrattypen i oktober I juni 2013 blev der generelt observeret mellem 1-10 % løse alger, mens de på to lokaliteter (H171P03e og H171P13e) dækkede 100 % af bunden. De løse alger bestod bl.a. af buskformede rødalger, savtang, strengetang, sukkertang, kællingehår og fedtemøg. Substrattype 2 består af en sandbund med stenbestrøning og spredte større sten samt grus. Der blev kun registreret få tomme skaller fra sandmusling og blåmusling. På en enkel lokalitet (H171P03) blev der lokaliseret noget, der kunne være boblerev. På substrattypen blev der registreret et relativt artsfattigt samfund, hvor de biologiske elemeter typisk var koncentreret omkring de få større sten i områderne. Af fauna blev der observeret søstjerne og sandorm på sandbunden, mens dyriske svampe blev fundet som fastsiddende individer på de større sten sammen med mosdyr og hydroider. Sidstnævnte blev fundet fasthæftet på større makroalger så som sukkertang. Blandt fisk blev sandkutling, toplettet kutling og torsk registreret. På de større sten blev der registreret en dækning af makroalger på % af det egnede substrat. Disse alger var ofte forskellige buskformede rødalger, blodrød ribbeblad, bugtet ribbeblad og skulpetang, men sukkertang og fliget rødblad blev også observeret. På stenene blev der fundet forskellige kalkformede rødalger. I juni 2013 dækkede makroalgerne 97 % af bunden og var domineret af rødalger som bugtet ribbeblad, vinget ribbeblad, pudderkvastalge og gaffeltang samt brunalgerne carrageentang, savtang, blød kællingehår, strengetang, sukkertang og skulpetang. Substrattype 3 består af få større sten (15 %), småsten mellem 2-10 cm (0-35 %), grus (0-10 %) og sand (op til 85 %). Substrattypen blev udelukkende verificeret i juni Alle observationerne var lokale og i sammenhæng med sandbund (substrattype 1b). Faunaen knyttet til substrattypen dækkede mellem 1-25 % og bestod af dyriske svampe, hydroider og søpunge som fasthæftende dyr, mens de mobile dyr bestod af blåmuslinger, søstjerner, krabber, eremitkrebs, havkarusser og skrubber. Floraen dominerede de biologiske forhold associeret til substrattype 3 og dækkede % af bunden. Vegetationen var sammensat af rødalger som gaffeltang, kile-rødblad, bugtet ribbeblad, vinget ribbeblad, blodrød ribbeblad, klotang, ledtang, grisehaletang, ulvehaletang og brunalger som kællingehår, carrageentang, fingertang og sukkertang. Rødalger var den dominerende gruppe af makroalger. Substrattype 4 består af en tæt stenbestrøning med en del småsten mellem 2 10 cm (50-60 %) og større sten (op til 35 %), som udgør stenrev. Der blev ikke registreret stenrev med huledannende elementer. Verifikationslokalitet H171P07 bestod af en samling større og mindre sten, som kunne være en skyllebanke beliggende på en substrattype 1b bund. I juni 2013 blev der registreret et lokalt stenrev (H171P17e) på 10 x 20 m med ca. 50 % større sten og 15 % småsten mellem 2 10 cm. Dækningen af fauna var generel relativt lav og lå typisk på et par procent af bunden. Af mobile dyr blev der registreret søstjerne, strandkrabbe og blåmuslinger. På større sten blev albueskel registreret sammen med dyriske svampe, søpunge og mosdyr, som voksede på større makroalger. Blandt fisk blev der registreret havkarusse, juvenil torsk og kutling. På sandbunden var der ekskrementhobe fra sandorme. 149 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

150 Den substratspecifikke dækningsgrad af makroalger var ofte op til % og bestod af savtang, gaffeltang, fingertang, buskede rødalger, blodrød ribbeblad, skulpetang, kællingehår. Kalkformede rødalger var hæftet på de større sten på substrattypen. I juni 2013 var 95 % af det verificerede stenrev dækket af makroalger som fingertang, sukkertang, blød kællingehår, kile-rødblad, gaffeltang, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, grisehaletang, klotang og strengetang. Rødalgerne var primært flerårige. Boblerev Der blev verificeret én lokalitet med boblerev og på yderligere én lokalitet var der tegn på boblerevsaktivitet. Den ene lokalitet (H171PP08) indeholdt flere enkeltstående boblerev som alle var pladeformede med tydelige udhæng. Boblerevet var omgivet af substrattype 1b. Den anden lokalitet (H171P03), hvor der var tegn på boblerevsaktivitet, blev verificeret igen i juni 2013, og viste sig ikke at være et boblerev men en samling sten. Ved boblerevet blev der observeret et relativ artsrigt faunasamfund, som dog kun havde en dækningsgrad på op til 1 %. De registrerede arter var strandkrabbe, blåmusling, dyriske svampe og almindelig søstjerne. Rundt om boblerevene svømmede der havkarusser samt en enkelt ulk. På de større brunalger voksede der bryozoer, og ekskrementhobe fra sandorme blev observeret på sandbunden. Makroalger dækkede flere steder 100 % af boblerevene. Artsmæssigt bestod det, for de store brunalgers vedkommende sukkertang. Blandt rødalger kunne der observeres blodrød ribbeblad og bugtet ribbeblad sammen med et dække af diverse afblomstrede buskformede rødalger. Der var på mange løse alger på lokaliteten EU Habitatdirektivets naturtyper Den kystnære dynamiske zone viser tilstedeværelsen af dynamiske kystrevler, som vandrer langs med kysten. Tolkningen af ortofoto udgør baggrunden for udpegning af Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) i denne zone. Den vestlige del af undersøgelsesområdet er et lavvandet flakområde, som består af stenet bund, og derfor må betegnes som stenrev (Rev ). Langs den østlige rand af moræneområdet er den sandede fossile kystkile med mobilt sand på toppen tolket som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Desuden ligger der et Boblerev (1180) centralt i området, hvilket ikke tidligere er set så sydligt i Kattegat. 150

151 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR.171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A6 - H EUNIS Gilleleje-området ligger i den nordlige del af Sjælland nær indsejlingen til Øresund. Dybden spænder fra 3 m nær kysten ned til omkring 25 m i den nordlige del af området. Derfor kan der findes to biozoner: det Infralittorale - og det Circalittorale regime. Høj strømningsenergi dominerer nær kysten, som varierer gradvist til lavenergistrøm i de nordlige dybere dele af området. Størstedelen af den vestlige del af området er domineret af stenrev samt grovkornede sedimenter, mens den østlige del af området hovedsagelig er sand. I den nordlige del af området ses blød bund. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

152 FIGUR EUNIS KLASSIFICERING AF HABITATOMRÅDE NR. 171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A7 - H Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Ved de supplerende undersøgelser i juni 2013 i relation til verifikation af boblerev, blev der registreret rester af trawl inkl. wire på en lokalitet (H171P12e) i et område med substrattype 1b. Trawlet var ca. 100 % dækket af makroalger, primært rødalger, som buskformede rødalger, søl og gaffeltang samt savtang og sukkertang. Desuden blev der registreret enkelte havkarusser og mosdyr ved trawlet. I juni 2013 blev der desuden registreret to vrag på en substrattype 1b bund (lokalitet H171P19e og H171P20e). Disse to vrag er indberettet til henholdsvis Vikingeskibsmuseet og Kulturstyrelsen. Det ene vrag (H171P19e) er sandsynligvis en m lang, gammel, aluminiumsforhudet fiskekutter, hvor styrhuset mangler. Vraget rager ca. 1,5 m op over bunden. Ca. 30 % af vraget var dækket af buskformede rødalger, sukkertang, strengetang, kællingehår og blodrød ribbeblad. Dyr som blåmuslinger, hydroider, dyriske svampe, småtorsk og en stime hvilling var associeret til vraget. Det andet vrag (H171P20e) er et meget nedbrudt stålvrag, som er op mod 50 m langt og rager ca. 1 m op fra bunden. Ca. 30 % var dækket af vegetation som buskformede rødalger som blodrød ribbeblad og bugtet ribbeblad, samt sukkertang. 152

153 5.12 Habitatområde nr. 243 Ebbeløkke Rev Habitatområde nr. 243 Ebbeløkke Rev indgår i Natura 2000-område nr. 243 med samme navn. Habitatområdet er udelukkende marint og dækker et areal på 1,4 km 2. Ebbeløkke rev ligger ud for Odsherreds østkyst, og er et område med revformationer. Revet strækker sig fra ca. 14 m dybde, hvor der er relativt tætte forekomster af sten, op til ca. 4,5 m dybde, hvor revets top findes. Ifølge tidligere undersøgelser består det biologiske liv primært af en tæt flerlaget rødalgevegetation (Vestsjællands Amt, 2007). Området dækker et areal på ca. 1,4 km 2 og er placeret umiddelbart nord Sjællands Rev på Nordsjællands kyst på vanddybder mellem 0 og 10 m. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af den marine habitatnaturtype Rev (1170). I dette projekt er der indsamlet 14 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i området. Den akustiske kortlægning er suppleret med fire ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H243). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H243. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H243), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H243). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 243 EBBELØKKE REV BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER (SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2- H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

154 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt et makroalgetransekt. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder. Der findes mere detaljerede data fra GST, men denne data er ikke benyttet i dette studie. Den geologiske/geomorfologiske opbygning viser, at kysten består af moræne, der fortsætter ud i undersøgelsesområdet med mulighed for enkelte sandflader. Dette stemmer fint overens med udpegningsgrundlaget, der er Rev (1170). Ortofoto dækkende de kystnære områder nord for Sjælland er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Rev (1170). Der er suppleret med ortofoto i det nærmeste kystområde. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 2 km seismiske arkivdata, mens der ikke findes nogen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR.243. EBBELØKKE REV ARKIVDATA. BILAG A3 - H

155 Substrattyper Samtlige datatyper viser, at der er tale om substrattype 4, som er en stenet bund. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 243 EBBELØKKE REV. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 243 blev der gennemført i alt fire ROV-verifikationer. På en enkelt lokalitet blev der observeret både substrattype 2 og 4. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 243 EBBELØKKE REV. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 2 Sand, grus og småsten Stenrev 4 3,5-12,5 Der blev verificeret stenrev på alle fire lokaliteter under den biologiske verifikation. Det ses også på substrattypekortet (Figur ), at hele habitatområdet er dækket af substrattype 4. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 243 Ebbeløkke Rev beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 2 består af en blanding mellem sand, grus og småsten (2-10 cm). På lokaliteten findes der enkelte større sten dækkende < 1 % af bunden. Substrattypen er omkranset af substrattype 3 og 4. Kutlinger var de eneste dyr, der blev observeret i substrattype 2. De større sten var % dækket af makroalger som bladtang, gaffeltang, strengetang og buskformede rødalger. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

156 Substrattype 4 forekommer på alle fire verifikationslokaliteter i habitatområdet. På tre af lokaliteterne er stenrevene opragende, mens to af dem er huledannende (Lokalitet H243P02 og H243P03). Den fjerde lokalitet (H243P04) består af en stenbestrøning med større sten (> 10 cm) dækkende mellem % af bunden. Generelt var artsdiversiteten af fauna tilknyttet substrattype 4 lav. På de tre stenrev blev der observeret en del havkarusser, kutlinger og dyriske svampe. Substrattype 4 var domineret af makroalger, som dækkede mellem 90 og 100 % af stenene. Floraen bestod af bladtang, buskformede rødalger, strengetang, gaffeltang, kile-rødblad, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, skulpetang, pudderkvastalge og savtang. Flere steder var rødalgerne henfaldne EU Habitatdirektivets naturtyper Ebbeløkke Rev ses som en forhøjning på havbunden med substrattype 4. Der er tale om et stenrev, som dermed må betegnes som Rev (1170). FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 243 EBBELØKKE REV. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 243 Ebbeløkke Rev Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 156

157 5.13 Habitatområde nr. 135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Habitatområde nr. 135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig svarer til størstedelen af Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Habitatområdet dækker et areal på ca. 439 km 2, hvoraf ca. 389 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 389 km 2 og er placeret nord for Kalundborg og syd for Sjællands Rev på vanddybder mellem 0 og 20 m. I dette projekt er der indsamlet 129 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 11 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H135). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H135. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H135), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H135). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 135 SEJERØ BUGT OG SALTBÆK VIG BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H135. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

158 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder. Den geologiske/geomorfologiske opbygning viser, at bugten består af moræne langs kysten, overlejret af sandflader og banker på vanddybder op til 6 8 m, mens de dybere dele af bassinet er dækket af sandet dynd. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 6 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med ortofoto i de nærmeste kystområder. GEUS har 263 km seismiske arkivdata, mens der findes 36 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 135 SEJERØ BUGT OG SALTBÆK VIG. SE BILAG A5 - H Substrattyper Sejerø Bugtens struktur er domineret af to randmorænerygge (Sjællands Odde og Sejerø) og de mellemliggende bassinområder. Der findes således stenet bund (substrattype 3 og 4), hvor den glaciale overflade er blottet på havbunden, mens de dybere dele af bassinet er domineret af 158

159 blødbundssedimenter(substrattype 1a). Den østlige kystnære del af Sejerø Bugt er domineret af sand (substrattype 1b) ofte aflejret i sandbanker på en dynamisk påvirket bund. I den østlige indre del af bugten er der på sidescan observeret udbredte områder, hvor der vokser ålegræs på sandbunden. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 135 SEJERØ BUGT OG SALTBÆK VIG. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 135 blev der gennemført i alt 11 ROV-verifikationer. På tre lokaliteter blev substrattype 1b registreret i forbindelse med andre substrattyper. På en lokalitet blev den observeret sammen med substrattype 2 og 3, på en anden lokalitet sammen med substrattype 4, mens der på den tredje lokalitet også er biogene rev. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 135 SEJERØ BUGT OG SALTBÆK VIG. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 8 4,5-10,5 2 Sand, grus og småsten 3 7-9,5 3 Bestrøning 3 9,5 4 Stenrev Biogene rev 1 10,5 Der blev verificeret to lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, samt et biogent rev på lokalitet H135P09. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

160 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en ren sandbund flere steder med strømribber. På enkelte lokaliteter var der en del sandormehobe. Faunaen knyttet til substrattypen var begrænset og både artsdiversiteten og antallet af individer var lavt. Der blev registreret søstjerner, kutlinger og blåmuslinger. På en enkelt lokalitet (H135P09) ligger der biogene rev i sammenhæng med substrattype 1b. På tre lokaliteter (H135P04, H135P05 og H135P10) var der ålegræs på den rene sandbund. Ålegræsset dækkede mellem 10 og 30 % af bunden, og dækningen var relativt tynd, men ålegræsset var generelt højt. Derudover var der stort set ikke knyttet vegetation til denne substrattype, hvilket formentlig skyldtes manglen på egnet substrat til fasthæftning. Der blev kun observeret få forekomster af gaffeltang, savtang samt buskformede rødalger. Flere steder var der en del løse alger. Substrattype 2 består af sand, grus, småsten (2-10 cm) og større sten (> 10 cm). Substrattypen findes på alle tre lokaliteter i en mosaik med substrattype 3, som er kendetegnet ved en større andel af store sten. Vegetationen var dominerende i denne substrattype, hvor de større sten generelt var dækket med ca. 90 % makroalger. Der blev observeret strengetang, gaffeltang, savtang, bladtang, blodrød ribbeblad samt en del henfaldne rødalger. På en enkelt lokalitet (H135P08) blev der registreret en del kiselalger på sandbunden mellem stenene. Faunadækningen var lav, og der blev observeret søstjerner, dyriske svampe på de større sten, tangsnegle, blåmuslinger samt en enkelt krabbe og tangspræl. Substrattype 3 er udelukkende fundet i en mosaik sammen med substrattype 2. Derfor dækker beskrivelsen af substrattype 2 også substrattype 3. Substrattype 4 består af ikke-huledannende stenrev med en dækningsgrad af større sten på ca %. Mellem de større sten er der sand, grus og småsten. Stenene var % dækket af makroalger primært rødalger som pudderkvastalge med en underskov bestående af bl.a. flerårige rødalger som gaffeltang og kile-rødblad samt savtang, strengetang og fingertang. Faunaen knyttet til substrattypen var sparsom og bestod af søstjerner, dyriske svampe mellem algerne på stenene og krabber, mens stimer af havkarusser og kutlinger svømmede omkring på revene. Biogene rev består af blåmuslinger, som dækker ca. 25 % af bunden og ligger i bånd formentlig langs de svage bølgeribber på den underliggende rene sandbund (substrattype 1b). Foruden blåmuslingerne var faunaen knyttet til de biogene rev begrænset, og der blev kun observeret søstjerner og kutlinger. Der var ingen vegetation på lokaliteten EU Habitatdirektivets naturtyper Randmorænearkitekturen i Sejerø Bugt betyder, at der er mange steder, hvor en stenet morænebund er blottet som stenrev på mindre flakområder. Dette må helt naturligt betegnes som Rev ( 1170). Den østlige del af bugten er præget af dynamisk vandring af sand på bunden, dels som kystparallelle revler tæt på kysten og dels som sandbølgefelter, der vandrer langs kysten. Begge typer områder er betegnet som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Vest for Nekselø er der på sidescan og ROV-video observeret tilstedeværelse af biogene rev, som henregnes under Rev (1170). 160

161 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 135 SEJERØ BUGT OG SALTBÆK VIG. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

162 5.14 Habitatområde nr. 195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Habitatområde nr. 195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord indgår i Natura 2000-område nr. 166 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 57 km 2, hvoraf ca. 54 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af den marine habitatnaturtype Rev (1170) samt udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Udover dette indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Spættet sæl (1365) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 54 km 2 og er placeret vest for Kalundborg på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 35 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med ni ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H195). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H195. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5- H195), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H195). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 195 RØSNÆS, RØSNÆS REV OG KALUNDBORG FJORD BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

163 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder på den lave kystnære del, mens der er foretaget multibeam- og sidescan-sonar på den dybe del. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker en større del af området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 5 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der suppleres med ortofoto i de nærmeste kystområder. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 28 km seismiske arkivdata, og der findes to positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 195 RØSNÆS, RØSNÆS REV OG KALUNDBORG FJORD. SE BILAG A3 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

164 Substrattyper I den centrale del af Kalundborg Fjord er bunden dækket af blød bund (substrattype 1a). Langs fjordranden er der specielt syd for den vestlige del af Røsnæs, samt nordvest for Asnæs, en stenet bund, som hovedsagligt består af substrattype 4. Den resterende del af kystzone består af vekslende substrattype 3 4 bunde og substrattype 1b sandbund, som ofte findes i form af dynamiske sandbanker. På den sandede bund viser sidescan-data, at der ofte er tilstedeværelse af ålegræs. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 195 RØSNÆS, RØSNÆS REV OG KALUNDBORG FJORD. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 195 blev der gennemført i alt ni ROV-verifikationer. På to lokaliteter blev substrattype 3 registreret sammen med biogene rev på substrattype 1b bunde. Desuden forekommer der lokalt et biogent rev på en ren substrattype 1b bund. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 195 RØSNÆS, RØSNÆS REV OG KALUNDBORG FJORD. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 2 9,1-11 1b Sand 4 3,9-7,6 2 Sand, grus og småsten 1 9,1 3 Bestrøning 2 3,9-5,4 4 Stenrev 2 5,3-6,4 Biogene rev 3 3,9-5,8 Der blev verificeret to lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) og tre lokaliteter med biogene rev under den biologiske verifikation. 164

165 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a er en homogen blød bund bestående af siltet sand med skalrester og uden sten. Substrattypen blev verificeret i den sydøstligste del af habitatområdet. Faunasamfundet associeret til denne substrattype optrådte med små dækningsgrader (1-2 %), og bestod af enkelte søstjerner, blåmuslinger, dværgkonk, krabber og kutlinger. Der var ingen fastsiddende alger, men lidt løse alger (1-5 %). Substrattype 1b består af en sandbund med få spredte småsten mellem 2-10 cm (1-5 %). Substrattypen blev verificeret i de østlige og sydvestlige dele af habitatområdet. Tre af lokaliteterne (H195P03, H195P04 og H195P08), hvor substrattype 1b blev verificeret, er meget blandede bunde bestående af en mosaik med biogene rev på en substrattype 1b og substrattype 3 bund. De biogene rev består af blåmuslinger, og dækkede % af bunden. På en enkelte lokalitet (H195P04) var der desuden spredte ålegræsbede mellem de biogene rev og den rene sandbund. Makroalgedækningen var ellers generelt lav og bestod af buskformede rødalger og klørtang bl.a. savtang. Blåmuslinger var den dominerende fauna, men derudover bestod faunasamfundet af søstjerner, sandormehobe og kutlinger. En enkelt lokalitet (H195P05) adskilte sig fra de andre lokaliteter med substrattype 1b ved, at substrattypen udelukkende blev verificeret på en skråning. På det lavere vand (ca. 7 m) består bunden af fast sand med en del skalrester og enkelte småsten, mens der i en dybde af 10,4 m blev registreret tegn på iltsvind i form af bakteriemåtter (liglagn). Dyrelivet var begrænset (ca. 3 %) og bestod af konksnegle, muslinger, søstjerner, sandormehobe og kutlinger samt en enkelt søanemone. Der var meget få makroalger (ca. 2 %), men der blev observeret enkelte buskformede rødalger og strengetang på tilstedeværende småsten. Substrattype 2 består af en bestrøningsbund med grus (ca. 48 %), småsten (ca. 40 %) og større sten (ca. 2 %). Substrattypen blev verificeret i den nordvestlige del af habitatområdet. Faunasamfundet var domineret af blåmuslinger (ca. 5 %), men bestod også af søstjerner, mosdyr og kutlinger. Florasamfundet var begrænset (ca. 3 %), og på de få større spredte sten voksede der buskformede rødalger og bladtang såsom fingertang. Substrattype 3 blev udelukkende verificeret i en mosaik med substrattype 1b og biogene rev. Den består af en sandbund med grus (0-10 %), småsten (10-15 %) og større sten (15-20 %). Substrattypen blev verificeret i den østlige del af habitatområdet. Den dominerende fauna associeret til substrattypen var blåmuslinger (20-50 %). Herudover var der enkelte søstjerner og kutlinger. På en enkelt lokalitet (H195P04) voksede der ålegræsbede mellem stenene. På de større sten var der makroalgedækninger (60-80 %) af buskformede rødalger og klørtang. Substrattype 4 består af en sandbund med grus (0-15 %), småsten (30-50 %) og større sten (25-40 %), som udgør stenrev. Substrattypen blev verificeret i den nordvestlige del samt den sydvestlige del af habitatområdet. Biologien associeret til substrattypen var domineret af makroalger, som dækkede mellem 80 og 100 % af de større sten. Florasamfundet bestod af buskformede rødalger samt gaffeltang, klørtang, sukkertang, fingertang, blodrød ribbeblad, søl, kællingehår og strengetang. Desuden var der røde kalkskorper på de større sten. Faunasamfundet var langt mindre (2-5 %) og bestod af søstjerner, dyriske svampe, mosdyr, snegle, kutlinger og tangsnarrer. Biogene rev består af blåmuslingebanker på en substrattype 1b og delvist substrattype 3. Substrattypen blev verificeret i den østlige del samt den sydvestlige del af habitatområdet. Dækningsgraden af blåmuslinger varierede mellem 20 og 70 %, og de dominerede faunasamfundene associeret til substrattypen. Derudover var der søstjerner og kutlinger. Der voksede buskformede rødalger på nogle af blåmuslingerne. 165 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

166 Blåmuslinger dominerede flere af verifikationslokaliteterne i Habitatområde nr. 195, hvor de dækkede mellem % og udgjorde biogene rev. Biologien i de mest stenede substrattyper (type 3 og 4) var domineret af makroalger, primært buskformede rødalger og klørtang, der dækkede mellem 60 og 100 % af de større sten EU Habitatdirektivets naturtyper De stenede arealer ud for Røsnæs og Asnæs samt store dele af kystzonen syd for Røsnæs er med sin grove stenede bund klassificeret som stenrev under Rev (1170). De dynamiske sandbølgeområder samt kystrevler er karakteriseret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). I den østligste del af Kalundborg Fjord, samt nord for spidsen af Asnæs, er der pletvist fundet tilstedeværelse af biogene rev, som også henregnes til Rev (1170). FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR RØSNÆS, RØSNÆS REV OG KALUNDBORG. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) I den østligste del af Kalundborg Fjord er der i de sandede lag ud for nordkysten observeret menneskelig aktivitet i form af spor efter sand og grus indvinding med sandpumper. Se Figur og Bilag A5 - H

167 5.15 Habitatområde nr. 51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Habitatområde nr. 51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede indgår i Natura 2000-område nr. 55 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 157 km 2, hvoraf størstedelen er marint (ca. 149 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 149 km 2 og er lokaliseret nordøst for Samsø på vanddybder mellem 0 og 20 m. I dette projekt er der indsamlet 103 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med ti ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H51). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H51. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H51), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H51). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 51 STAVNS FJORD, SAMSØ ØSTERFLAK OG NORDBY HEDE BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

168 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybdemålinger. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 6 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med højopløselig satellit-data (2 til 5 m grid opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr. 51. GEUS har 250 km seismiske arkivdata, og der findes 183 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 51 STAVNS FJORD, SAMSØ ØSTERFLAK OG NORDBY HEDE. SE BILAG A3 - H

169 Substrattyper Stavns Fjord er præget af mange små glaciale morænerygge, som giver ophav til stenet bund og substrattyperne 3 og 4 langs sidescan-linjerne. Mellem ryggene og inde i selve Stavns Fjord er bunden præget af strømmende vand og fossile kystaflejringer, som har afsat substrattype 1b sand. Endelig er der i de dybere bassin dannelser af aflejrede bløde sedimenter, som langs sidescanlinjerne klassificeres som substrattype 1a. I de indre dele af Stavns Fjord, samt sandområdet ud for, er der observeret ålegræs på sidescan-data. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 51 STAVNS FJORD, SAMSØ ØSTERFLAK OG NORDBY HEDE. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 51 blev der gennemført i alt ti ROV-verifikationer. På en enkelt lokalitet forekommer substrattype 2 lokalt på en substrattype 1b. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 51 STAVNS FJORD, SAMSØ ØSTERFLAK OG NORDBY HEDE. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 6 3,4-21,2 2 Sand, grus og småsten 2 18,8 4 Stenrev 3 5,8-10 Der blev verificeret tre lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

170 Substrattype 1b består af en sandbund med enkelte småsten mellem 2-10 cm (0-4 %) og større sten (0-5 %). Substrattypen blev primært verificeret i den centrale og vestlige del af habitatområdet. På den dybeste lokalitet (H51P05, 21,2 m dybde) er der kraftige strømribber med en højde på op til 1,5 m. Imellem strømribberne lå der en del skalrester primært fra nøddemuslinger. På tre lokaliteter (H51P06, H51P07 og H51P08) var der ålegræsbede lokalt med dækningsgrader mellem 50 og 100 %, mens der på en lokalitet (H51P10) var et mindre område med delvist afblomstret ålegræs. På disse lokaliteter var der desuden lidt makroalger såsom sukkertang, klørtang, strengetang, blodrød ribbeblad og buskformede rødalger. På de resterende to lokaliteter (H51P05 og H51P09) var der ingen fastsiddende makroalger men en del løse alger. På to lokaliteter (H51P09 og H51P10) var der kiselalger på bunden, og især på lokalitet H51P09 var bunden præget af kiselalgerne. Faunasamfundet knyttet til substrattype 1b optræder generelt med lave dækningsgrader (<1-10 %) og består primært af mere eller mindre mobile arter som søstjerner, søpindsvin, strandkrabber, rejer, sandorme, snegle (bl.a. dværgkonk og strandsnegle), blåmuslinger, kutlinger og fladfisk, men der var også fastsiddende dyr som dyriske svampe og mosdyr. Substrattype 2 består af en sandet (ca. 10 %), gruset (0-30 %) bund med en hel del småsten (ca %) og større sten (ca. 10 %). De store sten er ikke meget større end 10 cm i diameter og findes kun meget lokalt med høje dækninger (ca. 40 %) mens den overordnede dækningsgrad var ca. 10 % på lokaliteten H51P04. Der var en del tomme muslingeskaller, primært molboøsters, på denne substrattype. Dækningsgraden af makroalger var lav (10-30 %), og bestod af bladtang (såsom sukkertang), klørtang og rødalger samt kalkskorpealger. Faunasamfundet var også begrænset (ca. 2 %), og der blev registreret mosdyr på bladtang og enkelte strandkrabber, eremitkrebs, søstjerner, trekantsorm, slangestjerner og havkarusser. Substrattype4 består af en sandbund med lidt grus (0-5 %), småsten (40-60 %) og større sten (ca. 30 %) og er stenrev eller har stenrevskarakterer. Substrattypen blev verificeret i den østligste del af habitatområdet. De biologiske forhold associeret til denne substrattype er relativt rige. Alle lokaliteter ligger inden for den fotiske zone (med dybder på 5,8-10 m), og stenrevene er derfor domineret af makroalger, der dækker mellem 60 og 90 % af de større sten. Florasamfundet bestod af buskformede rødalger samt gaffeltang, blodrød ribbeblad, søl, sukkertang, fingertang, strengetang og skulpetange samt lyserøde kalkskorpealger. På en enkelt lokalitet (H51P01) var vegetationen domineret af store sukkertang med en hel del mosdyr (ca. 35 %). Faunasamfundet dækkede mellem 15 og 40 % og bestod af fastsiddende dyr som mosdyr, dyriske svampe, posthornsorm, trekantsorm samt mobil fauna som søstjerner, børsteorme og strandkrabber samt fisk som kutlinger, havkarusser og tangsnarrer. I Habitatområde nr. 51 var en del områder med substrattype 1b associeret med ålegræs, der lokalt dækkede mellem 50 og 100 % af bunden. Stenrevene var generelt domineret af makroalger (primært buskformede rødalger og bladtang), men der var også en del fastsiddende og mobile dyrearter associeret til denne substrattype EU Habitatdirektivets naturtyper De stenede glaciale rygge (substrattype type 3 og 4) fremstår klart som stenrev og henregnes til Rev (1170), mens der på trods af forekomsten af store sandområder kun er observeret to arealer, som kan klassificeres som egentlige Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) nemlig nord og syd for mundingen til Stavns Fjord, hvor der findes sandbanker overpræget med sandribber. 170

171 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 51. STAVNS FJORD, SAMSØ ØSTERFLAK OG NORDBY. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i område Habitatområde nr. 51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Under verifikationen med ROV på lokaliteten H51P04 blev der fundet en ankerkæde med et moderne anker. På sidescan-fotoet ses en skygge, som muligvis udgøres af anker og ankerkæde. Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

172 5.16 Habitatområde nr. 231 Kobberhage kystarealer Habitatområde nr. 231 Kobberhage kystarealer indgår i Natura 2000-område nr. 231 med samme navn. Habitatområdet udgør ca. 7,9 km 2 primært marint (ca. 7,3 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Området dækker et areal på ca. 7,3 km 2 og er lokaliseret sydøst for Ebeltoft på vanddybder mellem 0 og 8 m. I dette projekt er der indsamlet 16 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med seks ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H231). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H231. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H231), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H231). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 231 KOBBERHAGE KYSTAREALER BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

173 Eksisterende data Der findes en enkelt sejllinje med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybdedata. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker store dele af området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 6 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 2 km seismiske arkivdata. Der findes ingen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR KOBBERHAGE KYSTAREALER. SE BILAG A3 - H Substrattyper De kystnære dele af Kobberhage er domineret af sandbund (substrattype 1b) som toplag på en moræneoverflade, dels som sandflader og dels som kystnære revler. Den stenede morænebund stikker igennem på de glaciale højdedrag som f.eks. Klokkegrund, som er karakteriseret som stenet bund (substrattype 3 og 4). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

174 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 231 KOBBERHAGE KYSTAREALER. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 231 blev der gennemført i alt seks ROV-verifikationer. På en lokalitet blev substrattype 2 registreret sammen med mindre forekomster af substrattype 3. På en anden lokalitet blev substrattype 3 registreret med lokale forekomster af substrattype 4, hvor stenene ligger tættere. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 231 KOBBERHAGE KYSTAREALER. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 1 7,5 2 Sand, grus og småsten Bestrøning 3 5-6,5 4 Stenrev 3 5,7-6,5 Der blev verificeret tre lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 231 Kobberhage kystarealer beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en sandbund med svage strømribber og spredte skaller. Substrattypen blev verificeret i den nordligste del af habitatområdet. Der var ikke meget liv associeret til denne substrattype, og der blev kun observeret enkelte dværgkonk, søstjerner og eremitkrebs. Der blev registreret en enkelt mindre forekomst (dækningsgrad 1 %) af savtang og bladtang, som formentlig har siddet fast på sten. 174

175 Substrattype 2 består af en sandbund med % småsten (2-10 cm) og ca. 10 % større sten (> 10 cm). Enkelte steder er dækningen af større sten højere (15-20 %), og der findes derfor lokalt substrattype 3. Substrattypen blev verificeret i den sydlige del af habitatområdet. De eneste faunaelementer, der blev observeret i tilknytning til substrattype 2, var søstjerner. Der blev derimod registreret en del makroalger på stenene (ca. 40 %) så som sukkertang, fingertang og savtang samt diverse rødalger bl.a. gaffeltang, blodrød ribbeblad og buskformede rødalger der voksede som epifytter. Substrattype 3 består generelt af en stenbestrøet bund med småsten (40-50 %) og større sten (15 %). Substrattypen blev verificeret i den sydlige og midterste del af habitatområdet. En enkelt lokalitet (H231P02) adskiller sig fra de andre lokaliteter med substrattype 3, da substrattypen her består af en sandbund med få småsten (2 %) og en del større sten (15-20 %). Enkelte steder på denne lokalitet er dækningen af større sten så høj, at substrattypen defineres som type 4. Artsdiversiteten og individtætheden af fauna associeret til substrattype 3 var lavt og bestod af søstjerner, dyriske svampe og kutlinger. Stenene var dækket med % makroalger af arter som sukkertang, fingertang, savtang, gaffeltang, blodrød ribbeblad og bugtet ribbeblad. Desuden voksede der røde kalkskorper på en del af stenene. Substrattype 4 består af 2-50 % småsten og % større sten og på flere lokaliteter skaber stenene huledannende elementer. Substrattypen blev verificeret i den midterste og nordlige del af Habitatområde nr Substrattypen er generelt domineret af makroalger (25-80 %) som sukkertang, bladtang, blodrød ribbeblad, savtang, skulpetang samt mange rødalger bl.a. gaffeltang og bugtet ribbeblad. Desuden voksede der røde kalkskorper på nogle af stenene. Faunaen bestod af søstjerner, dyriske svampe, skallus, mosdyr og kutlinger med en dækningsgrad på 5-10 % EU Habitatdirektivets naturtyper Det sandede toplag i den kystnære del af Kobberhage er generelt overpræget af kystnære revler, der klassificeres som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mens der længere fra kysten dukker moræneflak op, der optræder som stenrev og klassificeres som Rev (1170). 175 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

176 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 231 KOBBERHAGE KYSTAREALER. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 231 Kobberhage kystarealer Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 176

177 5.17 Habitatområde nr. 186 Mols Bjerge med kystvande Habitatområde nr. 186 Mols Bjerge med kystvande indgår i Natura 2000-område nr. 227 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 29 km 2, hvoraf ca. 3,7 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også det marine udpegningsgrundlag: Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 3,7 km 2 og er placeret i Ebeltoft Vig på vanddybder mellem 0 og 8 m. I dette projekt er der indsamlet 7 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med fem ROVverifikationspositioner fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H186). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H186. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H186), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H186). 177 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

178 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 186 MOLS BJERGE MED KYSTVANDE BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes ikke eksisterende sejllinjer. Derimod er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der potentielt kan forekomme dynd og sandede kystaflejringer. Det samlede datasæt benyttes til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har ingen seismiske arkivdata og ej heller nogen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 178

179 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 186 MOLS BJERGE MED KYSTVANDE. SE BILAG A3 - H Substrattyper Den nordlige del af Habitatområde nr. 186 er domineret af substrattype 1b sandbund, medens der syd for Bogens Hoved findes et større sammenhængende stenet område (substrattype 3 og 4), som i den østlige dybeste del er dækket af blødbund (substrattype 1a). I den lavvandede kystnære del, specielt mod nord, er strøg med ålegræs meget udbredte på sandbunden. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

180 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 186 MOLS BJERGE MED KYSTVANDE. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 186 blev der gennemført i alt fem ROV-verifikationer. På en lokalitet blev substrattype 2 registreret sammen med substrattype 1a. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 186 MOLS BJERGE MED KYSTVANDE. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 7 1b Sand 1 4,5 2 Sand, grus og småsten Bestrøning 1 4,6 4 Stenrev 2 4,2-5,5 Der blev verificeret t0 lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 186 Mols Bjerge med kystvande beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en siltet sandbund med strømribber samt spredte skaller og småsten (2-10 cm). Substrattypen blev verificeret i den midterste del af habitatområdet i et lokalitet som ligger i overgangszonen mellem den lidt hårdere substrattype 2 og større områder med blødbund (substrattype 1a). Det eneste liv, der blev verificeret i forbindelse med substrattypen, var en reje. 180

181 Substrattype 1b består af en sandbund med markante strømribber og enkelte små skaller. Bunden var delvist bevokset med ålegræs (ca. 20 %), hvorpå der var en del detritus. Faunaen associeret til substrattypen bestod udelukkende af sandorme. Substrattype 2 består af en tæt stenbestrøning af småsten (70-80 %) og enkelte større sten (ca. 2 %). Substrattypen blev verificeret i en overgangszone til substrattype 1a i den midterste del af habitatområdet. Flora- og faunasamfundet associeret til denne substrattype var meget begrænset, og på trods af den relativt lave dybde (7 m) blev der kun registreret enkelt små buskformede rødalger samt få strandsnegle. Substrattype 3 består af en stenbestrøet bund med småsten (ca. 80 %) og spredte forekomster af større sten (ca. 10 %). Substrattypen blev verificeret i den nordlige del af habitatområdet. Faunaen associeret til substrattypen bestod kun af enkelte individer af søstjerner, søanemoner og blåmuslinger. Vegetationen voksede primært på de større sten, og der blev registreret arter som strengetang, blodrød ribbeblad, pudderkvastalge, gaffeltang og kile-rødblad samt diverse rødalger og bladtang. Der var en tendens til, at makroalgerne observeret i bunden af bugten (lokalitet H186P01), hvor substrattype 3 blev verificeret, er mere henfaldne end længere ude i bugten. Substrattype 4 består af småsten (30-50 %) og en del større sten (25 - > 50 %). Substrattypen blev verificeret i den sydligste del af habitatområdet. På en enkelt lokalitet (H186P05) blev der verificeret et stenrev med huledannende karakter. Floraen dominerede substrattype 4, og mellem % af substratet var dækket af makroalger bestående af buskformede rødalger, gaffeltang, fingertang, sukkertang, skulpetang, klørtang, strengetang, blodrød ribbeblad og røde kalkskorpealger. Faunasamfundet associeret til substrattypen bestod af søstjerner, dyriske svampe og kutlinger. Der var en tendens til, at artsdiversiteten og antallet af individer steg jo mere stenet substrattypen var. Desuden var de biologiske samfund associeret til substrattyperne i Habitatområde nr. 186 generelt domineret af makroalger EU Habitatdirektivets naturtyper De sandede kystnære dele af habitatområdet i Ebeltoft Vig har veludviklede kystparallelle revler, der karakteriseres som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), og den stenede bund syd for Bogens Hoved fremstår som tydelige stenrev, der klassificeres som Rev (1170). 181 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

182 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 186 MOLS BJERGE MED KYSTVANDE. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 186 Molsbjerge med kystvande Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 182

183 5.18 Habitatområde nr. 47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Habitatområde nr. 47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs indgår i Natura 2000-område nr. 51 med samme navn. Habitatområdet dækker ca. 18 km 2 primært marint (ca. 13 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 13 km 2 og er placeret umiddelbart vest for Mols Bjerge på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 28 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med syv ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H47). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H47. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H47), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H47). 183 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

184 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 47 BEGTRUP VIG OG KYSTOMRÅDER VED HELGENÆS BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinjegrid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende undersøgelsesområdet er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med ortofoto. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr. 47. GEUS har 10 km seismiske arkivdata, men der findes ingen arkivbundprøver (Jupiter database). 184

185 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 47 BEGTRUP VIG OG KYSTOMRÅDER VED HELGENÆS. SE BILAG A3 - H Substrattyper I den dybe centrale del af Begtrup Vig er der aflejret blød bund (substrattype 1a), mens det meste af kystzonen i den nordlige del af vigen kaldet Rønnen består af sand (substrattype 1b). Den lange tynde kyststrækning ud for vestkysten af Helgenæs består af sandet bund med både substrattype 1b og 2 samt enkelte indslag af stenet bund (substrattype 3). Sydøstkysten af Helgenæs er derimod domineret af stenet bund (substrattype 3 og 4). På den sandede bund i Begtrup Vig og vest for Helgenæs er der observeret udbredte arealer med ålegræs. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

186 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 47. BEGTRUP VIG OG KYSTOMRÅDER VED HELGENÆS. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 47 blev der gennemført i alt syv ROV-verifikationer. På en lokalitet blev substrattype 2 registreret sammen med substrattype 1b. Desuden blev substrattype 3 verificeret i en mosaik med substrattype 4. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 47 BEGTRUP VIG OG KYSTOMRÅDER VED HELGENÆS. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 2 3,5-5 2 Sand, grus og småsten 2 3,6-5 3 Bestrøning 4 4-6,6 4 Stenrev 2 4,5-6,6 Der blev verificeret t0 lokaliteter med substrattype 4, men der er ikke observeret huledannende stenrev under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en fast sandbund. Substrattypen blev verificeret i den nordøstlige og den midterste del af habitatområdet. På begge lokaliteter hvor substrattypen er verificeret, blev der 186

187 registreret ålegræs. På en lokalitet (H47P03) var ålegræsbevoksningen tæt og dækkede %. Derudover var der kiselalger på bunden samt kutlinger og enkelte dværgkonk. Ålegræsdækningen var derimod tynd og dækkede ca. 15 % på lokaliteten H47P05, hvor substrattypen blev fundet i en mosaik med substrattype 2 og lokalt type 3. Generelt var faunasamfundet associeret til denne substrattype meget fattigt. Substrattype 2 består af en sandbund med sten. Substrattypen blev verificeret i den nordlige og midterste del af habitatområdet. På lokaliteten HP4705 er sandbunden primært bestrøet med større sten (ca. 10 %), og lokalt tangerer substrattypen en type 3 bund. Den anden lokalitet, hvor substrattypen er verificeret (H47P02), består af en sandbund med kraftig stenbestrøning af både småsten mellem 2-10 cm (ca. 35 %) og større sten (ca. 5 %). På denne lokalitet voksede der spredt ålegræs, som dækkede ca. 20 % af bunden. Vegetationen associeret til denne substrattype voksede primært på de større sten. På flere sten dominerede flerårige rødalger med buskformede rødalger som epifytter, men der var også store arter af bladtang. Der blev registreret arter af makroalger såsom gaffeltang, skulpetang, strengetang, blodrød ribbeblad, sukkertang og fingertang. Faunasamfundet var begrænset og bestod af søstjerner, strandsnegle, dyriske svampe, rurer, blåmuslinger og kutlinger i lavt antal. Substrattype 3 består af en stenbestrøet sandbund med varierende indslag af grus (0-30 %), småsten (15-80 %) og større sten (10-20 %). Substrattypen blev verificeret i store dele af habitatområdet. På to lokaliteter (H47P01 og H47P07) er der lokalt verificeret mere end 25 % større sten og dermed optrådte substrattype 4 lokalt. Dækningsgraden af større sten på en enkelt lokalitet (H47P06) grænsede op til substrattype 4. Denne bund er meget varierende. Makroalgerne dominerede flora- og faunasamfundene associeret til denne substrattype, hvor bevoksningen generelt var størst på de større sten, hvoraf mange var dækket op mod 100 %. Der var en del rødalger både flerårige og buskformede, der voksede som epifytter. Der var arter af makroalger som strengetang, gaffeltang, skulpetang, sukkertang, fingertang, kile-rødblad, blodrød ribbeblad, savtang og pudderkvastalge. Desuden voksede der røde kalkskorper på en del af de større sten. På to lokaliteter (H47P06 og H47P07) voksede der ålegræs med en dækningsgrad på op til 15 %. Faunadækningen var generelt lav (< 5 %) og bestod af søstjerner, eremitkrebs, blåmuslinger, slangestjerner og kutlinger. På en række af de større sten voksede der en hel del dyriske svampe mellem makroalgerne. Substrattype 4 består af en stenbestrøet bund med % småsten og % større sten. Substrattypen blev udelukkende verificeret lokalt i områder med substrattype 3, og de biologiske forhold mindede derfor i høj grad med dem som var associeret med substrattype 3. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 47 var generelt domineret af flotte florasamfund, og der var en klar sammenhæng mellem mængden af egnet substrat og dækningsgraden af makroalger. På en række lokaliteter blev der desuden registreret ålegræs med en dækningsgrad på op til ca. 70 % EU Habitatdirektivets naturtyper Sandbunden i Begtrup Vig og vest for Helgenæs består udover flade sandflader dels af et flakområde ved Rønnen og udbredte kystparallelle revler. Flakket og revlerne er klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Sydøst for Helgenæs ud for Lushage optræder den stenede bund som stenrev klassificeret som Rev (1170). 187 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

188 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 47. BEGTRUP VIG OG KYSTOMRÅDER VED HELGENÆS. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 188

189 5.19 Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig indgår i Natura 2000-område nr. 230 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 7,5 km 2, hvoraf ca. 2,6 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 2,6 km 2 på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 7 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med seks ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H230). Data er korreleret ind i området vha. ortofoto. Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H230. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H230), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H230). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 230 KALØSKOVENE OG KALØVIG BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

190 Eksisterende data Der findes ikke eksisterende sejllinjer, derimod er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende Kalø Vig er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det samlede datasæt er benyttet til at gennemføre fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har ingen seismiske arkivdata og ej heller positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 230 KALØSKOVENE OG KALØVIG. SE BILAG A3 - H Substrattyper Kalø og Rønsten er domineret af stenet morænebund (substrattype 3 og 4), mens vigene (Slotsvig og Egens Vig) er domineret af sand (substrattype1b) langs kysterne og for Egens Vig s vedkommende blød bund (substrattype 1a) i den centrale del. Egens vig er desuden karakteriseret ved forekomsten af ålegræs i de kystnære lave områder. 190

191 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 230 KALØSKOVENE OG KALØVIG. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 230 blev der gennemført i alt seks ROV-verifikationer. På en lokalitet blev substrattype 3 registreret med lokale forekomster af substrattype 4. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 230 KALØSKOVENE OG KALØVIG. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 4,5 1b Sand 2 2,4-2,5 2 Sand, grus og småsten Bestrøning Stenrev 1 2 Der blev verificeret en lokalitet med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a består af en blød siltet bund uden grus og sten. Bunden var præget af krybespor fra dyr og huller fra muslingesifoner. Substrattypen blev verificeret i den østlige del af Habitatområde nr Fauna- og florasamfundene associeret til denne substrattype var meget begrænsede, og der blev kun registreret få individer af hesterejer, dværgkonk, søanemoner og kutlinger og under 1 % buskformede rødalger. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

192 Substrattype 1b består af en ren sandbund med enkelte skaller. Substrattypen blev verificeret i den nordvestlige og sydlige centrale del af habitatområdet. Substrattypen var associeret med ålegræs, der dækkede mellem % af bunden. Vegetationen bestod derudover af enkelte eksemplarer af strengetang og savtang. Der var stort set ingen fauna, og der blev kun registreret enkelte søstjerner og kutlinger samt sandormehobe. Substrattype 2 består af en kraftig stenbestrøning med % småsten (2-10 cm) og ca. 10 % større sten. Enkelte steder på den ene lokalitet (H230P05), hvor substrattypen blev verificeret, tangerer det til at være en substrattype 3. Makroalgebevoksninger dækkede primært de større sten og var domineret at savtang med buskformede rødalger som epifytter. Faunasamfundet bestod af en del strandsnegle, få blåmuslinger samt en enkelt lille torsk. Substrattype 3 består af en gruset (5-15 %) og småstenet (10-15 %) sandbund med spredte større sten (15-20 %). De større sten var bevokset med makroalger dækkende op til 95 %. Florasamfundet bestod af en underskov bestående af bl.a. kile-rødblad, gaffeltang, strengetang, savtang og skulpetang samt buskformede rødalger som epifytter. Den overordnede faunadækning var ca. 5 % og der blev observeret dyr som strandsnegle, blåmuslinger, søstjerner, pungrejer, dyriske svampe og kutlinger. Substrattype 4 består af en grov sandbund med en stenbestrøning bestående af grus (5-10 %), småsten (10-15 %) og større sten (> 25 %). Substrattypen blev verificeret som lokale forekomster på en substrattype 3 (lokalitet H230P02). Flora- og faunasamfundene stemmer derfor i høj grad overens med dem, som var associeret med substrattype 3. På substrattyperne uden sten (1a og 1b) var der generelt ikke meget hverken flora eller fauna, mens der var en klar tendens til, at jo mere hårdt substrat, der er i et område, jo højere var dækningsgraden af makroalger. Makroalgerne var generelt dominerende i substrattyperne 2 til EU Habitatdirektivets naturtyper Den stenede morænebund er udbredt i området og optræder generelt som stenrev og klassificeret som Rev (1170), mens der kun er registreret Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) enkelte steder på basis af observationer af områder med sandribber. Stenrevet i den sydlige spids er udpeget pga. det generelle stenindhold nord for samt vha. ortofoto korrelation. Desuden er det tolket, at det er den samme type morænebund og derfor samme klassificering. 192

193 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 230 KALØSKOVENE OG KALØVIG. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

194 5.20 Habitat-område nr. 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Habitatområde nr. 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave indgår i Natura 2000-område nr. 56 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 458 km 2. Områder er primært marint med ca. 426 km 2 hav, hovedsagligt med vanddybder mellem 0 og 10 m. Horsens Fjord er lavvandet og indeholder nogle af Østdanmarks største vadeflader, som blotlægges af tidevandskiftet og vinden. Der foregår en konstant vandring af materiale både i og uden for fjorden. Kysten udlignes nogle steder, mens der dannes forland med strandvolde og laguner ved øerne. Der opbygges rev og holme uden for fjorden. Mellem Endelave og Tunø findes lave sandgrunde, der blottes ved ebbe, mens der ved Søby og Endelave ligger store, veludviklede stenrev (Vejle Amt og Århus Amt, 2007). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160) samt arterne Gråsæl (1364) og Spættet sæl (1365). I dette projekt er der indsamlet en 93 km lang sidescan-linje, primært i de mest lavvandede dele af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 12 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur 7-4 og Kortbilag A2 - H52). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H52. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne sandet bund, stenet bund og dyndet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H52), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H52). Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr

195 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 52 HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER (SORTE LINJER) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Stenrev (1170). Der er suppleret med ortofoto og satellitdata. Langt størstedelen af området består af sandede bunde med nogen ålegræsbevoksning. I de dybest beliggende dele af området er bunden mere dyndet. Spredt rundt i området, dog primært kystnært og i forbindelse med øer grunde, findes stenede områder. Ortofotos, dækkende det kystnære område og rundt om Endelave, er af god kvalitet. Der er anvendt fire ortofotos fra årene 2005, 2006, 2011 og 2012, med opløsninger på 20 og 40 cm, hvor der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellit data (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. GEUS har 273 km seismiske arkivdata, og der findes 84 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

196 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 52 HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE. SE BILAG A3 - H Substrattyper I Horsens Fjord Habitatområde nr. 52 udgøres havbunden af moræne, som de fleste steder er overlejret af sand eller dynd, men nogle steder er morænen blottet på havbunden. Generelt gælder det, at den mest kystnære del af området er domineret af et sandlag, som giver ophav til substrattype 1b, hvor der i nogle områder også ligger enkelte spredte sten, som giver ophav til substrattype 2. Spredt rundt i området findes der mindre områder, hvor morænen er blottet, hvilket giver ophav til substrattype 3 og 4. I den østlige dybere del af området, er bunden domineret af dynd, som er substrattype 1a. Desuden findes der dynd i dele af sejlrenden på vej ind i fjorden. Flere steder i området er der observeret ålegræs, som vokser på både substrattype 1b og 2. Nogle steder er ålegræsdækket så dominerende, at det kan være svært at identificere den underliggende substrattype, mens det andre steder vokser i bælter eller mindre afgrænsede områder. Som det fremgår af Figur (Kortbilag A5 - H52) er substrattyperne kortlagt langs sejllinjen, mens bunden uden for sejllinjen, hvor der kun findes arkivdata, ortofoto og satellitdata, kun er opdelt i sandet bundtype, stenet bundtype og dyndet bundtype. 196

197 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 52 HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 52 blev der gennemført i alt 12 ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 52 HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 2 8,5-13,5 1b Sand 7 4-8,5 2 Sand, grus og småsten 4 4-4,8 3 Bestrøning 1 4,7 4 Stenrev 1 3,7 Ved den biologiske verifikation blev der identificeret stenrev på en enkelt lokalitet. Tidligere undersøgelser har vist, at bundfaunaen i områder med habitatnaturtype Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) var domineret af børsteorm, hvor de mest almindelige var nephtys og scoloplos. Muslinger af små arter såsom hampefrømusling og muslingen Mysella bidentata var også almindelige. Den samlede biomasse i habitatnaturtypen var dog ringe (Vejle Amt og Århus Amt, 2007). Yderligere er der tidligere, i forbindelse med NOVANA, indsamlet bundfaunadata fra habitatnaturtype Rev (1170), hvor bundfaunaen var domineret af kølet rur. Derudover udgjorde børsteorm også en stor del af biomassen, mens polypdyret Gonothyraea loveni, alm. strandsnegl og Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

198 den lille musling Mysella bidentata også var almindelige. Denne bundfauna er for ralbund og erfaringer viser, at artsrigdommen er højere på større sten (Vejle Amt og Århus Amt, 2007). Substrattype 1a lokaliteter består af bløde bunde med silt og siltet sand samt 0-1 % mindre sten og spredte løse muslingeskaller. Denne substrattype fandtes på de to dybeste verifikationslokaliteter (H52P06 og H52P16), hvor dybderne er henholdsvis 8,5 og 13,5 meter. De biologiske forhold var ikke decideret artsrige, men det var dog på disse lokaliteter, at der blev observeret flest faunaarter af alle substrattyper. Dette anses som et udtryk for, at alle andre biologiske samfund i relation til substrattyper blev verificeret på betydeligt lavere vand. Bundene er siltede/sandede, med meget få sten og indeholdt faunadækninger på <1 % og 5 %. Der blev observeret mange kutlinger, blåmuslinger, søstjerner, strandkrabber, sønelliker, søanemoner, mosdyr og dyriske svampe. Floradækningen var lav (<1 %) og bestod af løse alger (bladtang, savtang og ålegræsblade), et dække af kiselalger samt enkelte alm. kællingehår og små buskeformede rødalger på de få tilstedeværende sten. Substrattype 1b lokaliteter består primært af homogene sandbunde med få skaller og småsten (2-10 cm) og uden tydelige strømribber. Sandbundene på to af lokaliteterne (H52P06 og H52P04) indeholder indslag på % silt, imens to andre lokaliteter (H52P15 og H52P05) har grovere indslag af sten og grus, sidstnævnte også med store strømribber. Substrattypen findes, bortset fra 1a/1b overgangs bunden i punkt H52P06 (beskrevet ovenfor), på mellem 4 og 6 meters dybde. Bundene var generelt ret rene sandbunde, nogle steder med indslag af fastere substrat. Faunadækningerne lå på <1-2 % og der blev observeret talrige kutlinger, men også strandsnegle, strandkrabber, søstjerner, posthornsorme, sandormehobe, dyriske svampe og blåmuslinger. Flora blev generelt observeret med lave substratspecifikke dækninger fra <1 % til maksimalt 5 %. Dog skiller to lokaliteter (H52P08 og H52P02) sig ud ved at have % ålegræsdækning nogle steder med epifytiske rødalger. Af algearter blev der i forbindelse med sten og muslingeskaller observeret alm. kællingehår, savtang, strengetang, gaffeltang samt klotang og andre buskformede rødalger. Mange steder blev der også observeret små samlinger af savtang, pudderkvastalger, klotang og ålegræsblade liggende som løse alger, og der blev også nogle steder observeret kiselalgedækker på bunden. Substrattype 2 består af sandede og grusede bunde med 5-15 % småsten og 1-7 % større sten. Kun en lokalitet syd for Endelave (H52P09) optræder med ren substrattype 2 bund. På de resterende lokaliteter optræder substrattypen i forbindelse med andre bundtyper. Substrattypen blev de fleste steder registret som spredte indslag i forbindelse med andre bundtyper, på mellem 4 og 5 meters dybde. På lokaliteten H52P09 er substrattypen dog den dominerende bundtype med en jævn fordeling af små og større sten. Faunadækningerne var alle steder <1 % og ikke specielt artsrig. Der blev registreret kutlinger, strandsnegle, søstjerner, sandorme, mosdyr, posthornsorme og dyriske svampe. Den generelle dækning af flora lå typisk på 4-10 %, men i forbindelse med større sten kunne den substratspecifikke dækning nå op mod 100 %. Floradækninger var generelt lavere på overgangsbundene. Der blev registreret savtang, fingertang, gaffeltang samt pudderkvastalge, klotang og andre buskformede rødalger. Substrattype 3 er verificeret på en enkelt lokalitet øst for Hov Røn (H52P01), som består af % mindre sten, 15 % større sten og resten sand. Lokalt optræder substrattyperne 2 og 4 også på denne lokalitet. Substrattype 4 er verificeret på den samme lokalitet sydvest for Endelave. Bunden består af 50 % mindre sten, 35 % større sten og resten sand. Enkelte steder er der huledannende stenrev, med omkringliggende stenbestrøet bund med % større sten. Disse to substrattyper blev registreret i dybden 4,7 meter. 198

199 Samlet set består bunden på denne lokalitet af ca. 15 % større sten og % mindre sten og bærer præg af en stenbestrøningsbund. Lokalt optrådte områder med højere procentdækning af større sten. Der var en overordnet faunadækning på 5 % med arterne kutling, søstjerne, strandsnegl, strandkrabbe, mosdyr, posthornsorm og dyriske svampe. Der var en ret høj substratspecifik dækning af flora med % generel dækning og næsten 100 % på de største sten med en over- og underskov af brun- og rødalger. Der blev registreret arterne skulpetang, strengetang, savtang, store fingertang, sukkertang, samt underskoven af afblomstret blodrød ribbeblad og pudderkvastalger og stedvist røde kalkskorper EU Habitatdirektivets naturtyper Sandbankerne med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) i habitatområdet ligger både som langstrakte områder parallelt med kysten, syd og øst for Gylling Næs, hvor de afgrænser et område præget af revlestrukturer. Desuden findes de som områder længere fra kysten, syd og øst for Svanegrund samt i mindre grad nord for Endelave, hvor de afgrænser større opragende sandede strukturer fra den omkringliggende havbund. Generelt ligger sandbankerne på lave vanddybder på 1 6 m dybde. Rev (1170) findes som stenrev spredt rundt i området, specielt i forbindelse med øer og grunde. Nogle steder ligger de i direkte forbindelse med kysten, og andre steder på dybere vand, ned til ca. 20 m dybde. De største forekomster findes rundt om Endelave, med undtagelse af nord herfor. FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 52 HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE. SE BILAG A6 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

200 EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 52 Horsens Fjord Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskeskabte strukturer på de indsamlede data. 200

201 5.21 Habitatområde nr. 91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Habitatområde nr. 91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand indgår i Natura 2000-område nr. 107 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 22 km 2 primært marint (ca. 20 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) samt udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 20 km 2 og er placeret nord for Fyns Hoved på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 20 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med seks ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Kortbilag A2 H91). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter præsenteret i bilagene D H91. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H91), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H91). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

202 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 91 FYNS HOVED, LILLEGRUND OG LILLESTRAND BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der i reglen findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata og foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 12 km seismiske arkivdata, mens der findes fem positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 202

203 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 91 FYNS HOVED LILLEGRUND OG LILLESTRAND. SE BILAG A3 - H Substrattyper Fyns hoved består af stenet moræne, der ligger som en morfologisk ryg (substrattype 3 og 4), der fortsætter ud i Storebælt til Lillegrund. Morænebunden omkranses af sand (substrattype 1b). Det lavvandede område mellem Fyns Hoved og Hindsholm består ligeledes af sand (substrattype 1b). I sidstnævnte område er der registreret ålegræs på sidescan-linjerne. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

204 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 91 FYNS HOVED LILLEGRUND OG LILLESTRAND. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 91 blev der gennemført i alt seks ROV-verifikationer. På en lokalitet blev substrattype 3 registreret med lokale forekomster af substrattype 4. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 91 FYNS HOVED, LILLEGRUND OG LILLESTRAND. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 2 3-3,4 2 Sand, grus og småsten 2 4-7,5 3 Bestrøning 1 8,3 4 Stenrev 2 3-8,3 Der blev verificeret to lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en sandbund med enkelte småsten mellem 2-10 cm (1-2 %) og større sten (0-3 %). Substrattypen blev verificeret tæt på kysten af Fyns Hoved i Habitatområde nr. 91. På en 204

205 enkelt lokalitet (H91P02) var der ålegræsbede, der dækkede ca. 50 % af bunden. Derudover voksede der enkelte klørtang og buskformede rødalger på de få sten. Den anden lokalitet (H91P03) er en ren sandbund med bølgeribber og enkelte småsten, hvorpå der voksede lidt savtang. Generelt var faunadækningen meget lille (3-5 %), og der blev observeret posthornsorme, mosdyr, strandsnegle, søstjerner og en enkelt panserulk. Substrattype 2 består af en sandbund med grus (20-50 %), småsten (10-40 %) og enkelte større sten (ca. 2 %). På lokaliteten H91P01 er stenene kraftigt dækket af klørtang bl.a. savtang, og det er derfor vanskeligt at vurdere antallet og størrelsen på de underliggende sten, men det vurderes, at stenene ikke er meget store. Derudover var der buskformede rødalger bl.a. klotang så som arten gaffeltang. Den anden lokalitet, hvor substrattype 2 blev verificeret, består af en grusbund med småsten og enkelte spredte større sten (ca. 10 cm). Den overordnede dækningsgrad af makroalger var 5-10 %, og algerne sad primært på de større sten. Florasamfundet bestod af sukkertang, fingertang, buskformede rødalger og blodrød ribbeblad. Faunasamfundet associeret til denne substrattype var begrænset (2-5 %), og der blev observeret mosdyr, posthornsorme, strandsnegle, hydroider, søstjerner og kutlinger. Substrattype 3 består af en sandbund med grus (ca. 10 %), småsten (ca. 40 %) og større sten (ca. 25 %). På verifikationslokaliteten med substrattype 3 (H91P06) forekommer der lokalt substrattype 4. De større sten var 100 % dækket af makroalger i flere lag, og florasamfundet bestod af sukkertang, fingertang, blodrød ribbeblad og buskformede rødalger. Makroalgerne var klart dominerende på den substrattype, men der blev observeret en del dyriske svampe og mosdyr på stenene samt kutlinger. Substrattype 4 består af grus (10 %), småsten (30-40 %) og større sten (40-60 %), som udgør stenrev. Substrattypen blev verificeret i den nordlige del af Habitatområde nr. 91. Stenrevene var domineret af makroalger, der voksede i flere lag på stenene. På en lokalitet blev substrattypen verificeret meget lokalt i forbindelse med en substrattype 3 bund. Florasamfundet bestod primært af bladtang bl.a. sukkertang og fingertang samt diverse buskeformede rødalger f.eks. horntang og bladformede rødalger som blodrød ribbeblad samt brune skorper. Den overordnede faunadækning var mellem 5-10 %, og bestod af mosdyr, som primært voksede på bladtang, dyriske svampe, søstjerner, strandsnegle, tangloppen caprella og kutlinger. Overordnet var de mere stenede substrattyper (type 2-4) domineret af makroalger, der voksede i flere lag primært på de større sten. Især arter af bladtang og buskformede rødalger samt klørtang var dominerende. Desuden var der ålegræs på en enkelt lokalitet i Habitatområde nr EU Habitatdirektivets naturtyper Fyns Hoved flakket til Lillegrund er meget stenet og fremstår som et godt eksempel på stenrev, klassificeret som Rev (1170). Sydøst for stenrevet findes et mindre område med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Endelig er der på sidescan afmærket et mindre område på Fyns Hoved med muligt biogent rev, der klassificeres Rev (1170). 205 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

206 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 91 FYNS HOVED LILLEGRUND OG LILLESTRAND. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 91 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 206

207 5.22 Habitatområde nr. 93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Habitatområde nr. 93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø indgår i Natura område nr. 109 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 42 km 2 primært marint (ca. 41 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) samt udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 41 km 2 og er lokaliseret øst for Fyns Hoved på vanddybder mellem 0 og 10 m med størstedelen i den lavvandede kystzone. I dette projekt er der indsamlet 31 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med otte ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H93). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H93. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H93), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H93). 207 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

208 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 93 HAVET MELLEM ROMSØ OG HINDSHOLM SAMT ROMSØ BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybdemålinger. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto, dækkende de kystnære områder, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 6 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er desuden suppleret med ortofoto i de nærmeste kystområder. Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr. 93. GEUS har 34 km seismiske arkivdata, og der findes fem positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 208

209 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 9. HAVET MELLEM ROMSØ OG HINDSHOLM SAMT ROMSØ. SE BILAG A3 - H Substrattyper Kyststrækningen på østsiden af Hindsholm mellem Fyns Hoved og Romsø er domineret af sand (substrattype 1b). I den sydlige del nord for Stavreshoved er der tale om et egentligt sandflak, hvor sandbunden kan følges hele vejen til Romsø. Øst for Romsø ses stenet bund (substrattype 3 og 4) ud mod det egentlige Storebælt. I den kystnære sandede del er der observeret ålegræs på sidescandata. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

210 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 93 HAVET MELLEM ROMSØ OG HINDSHOLM SAMT ROMSØ. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 93 blev der gennemført i alt otte ROV-verifikationer. På en lokalitet blev der registreret biogent rev på substrattype 2. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 93 HAVET MELLEM ROMSØ OG HINDSHOLM SAMT ROMSØ. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 2 4,5-7,4 2 Sand, grus og småsten 5 4,9-5,8 3 Bestrøning 1 5,6 Biogene rev 1 5,7 Der blev verificeret en lokalitet med substrattype biogent rev under den biologiske verifikation. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af sandbund med en del skalrester og enkelte større sten (ca. 2 %). Substrattypen blev verificeret i den nordvestlige del samt den centrale del Nordvest for Romsø i Habitatområde nr. 93. Den ene lokalitet (H93P07) med substrattypen er domineret af bølgeribber, og der var en del søstjerner (ca. 3 %). Derudover var der en del skalrester formentlig fra nøddemuslinger. Der var kun få løse alger associeret til substrattypen og ingen fastsiddende makroalger, hvilket skyldtes manglen på egnet fasthæftningssubstrat. På den anden lokalitet 210

211 (H93P02) var der spredte ålegræsbede lokalt med dækningsgrader på mellem 30 og 40 %. Desuden voksede der primært klørtang og bladtang på de få større sten, hvor de dækkede % af stenene. Faunasamfundet på denne lokalitet bestod kun af spredte sandormehobe og søstjerner. Substrattype 2 består af en sandbund med grus (20-95 %), småsten mellem 2 10 cm (5-40 %) og større sten (0-10 %). Substrattypen blev verificeret i store dele af Habitatområde nr. 93. På to af lokaliteterne, hvor substrattype 2 blev verificeret, voksede der ålegræs, som dækkede mellem % af bunden. Dækningen af makroalger var ellers generelt lav og primært associeret til de større sten, hvorpå dækningsgraden var op til 90 %. Florasamfundet associeret til denne substrattype bestod af bladtang, buskformede rødalger, klørtang f.eks. savtang, skulpetang, blodrød ribbeblad, og dusktang. Faunaen dækkede mellem <1 og 5 % med undtagelse af en lokalitet, hvorpå der er et biogent rev (H93P04). Faunasamfundet bestod af mosdyr, snegle, søstjerner, posthornsorme, dyriske svampe og kutlinger. Substrattype 3 består af en sandet med varierende indslag af sten i forskellige størrelser (grus ca. 20 %, småsten ca. 70 % og større sten ca. 10 %). Makroalgedækningen associeret til denne substrattype var høj (70-80 %) og bestod af bladtang, bugtet og blodrød ribbeblad samt gaffeltang. Den overordnede faunadækning var også relativ høj (ca. 20 %), og der blev registreret mosdyr, hydroider, posthornsorme og søstjerner. Biogene rev består af blåmuslingebanker, som udgør et biogent rev, på en substrattype 2 bund. Substrattypen blev verificeret i den sydligste del af Habitatområde nr. 93 sydvest for Romsø. Fauna var klart dominerende på denne substrattype, hvor 95 % bunden var dækket af fauna primært blåmuslinger, men der var også en hel del søstjerner (60-70 %), som lå oven på blåmuslingerne. Der voksede hydroider på de få eksemplarer af bladtang på lokaliteten. Derudover var der enkelte strandkrabber og søanemoner samt en enkelt skrubbe og en juvenil ulk. Foruden bladtang var der enkelte buskformede rødalger, men den overordnede floradækning associeret til substrattypen var kun 5 %. I Habitatområde nr. 93 voksede der ålegræs (tre lokaliteter), som dækkede mellem %. Det største makroalgesamfund var associeret til substrattype 3, mens den højeste dækning af fauna var knyttet til der biogene rev, der var domineret af blåmuslinger og søstjerner EU Habitatdirektivets naturtyper Den sandede kyststrækningen på østsiden af Hindsholm mellem Fyns Hoved og Romsø er domineret af kystparallelle revler, som klassificeres som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), hvilket ligeledes gælder strømbetingede sandbarrer i Romsø Sund. Øst for Romsø er den blottede stenede morænebund tolket som stenrev, der klassificeres som Rev (1170). Endelig er der observeret to tilfælde af biogene rev, ligeledes klassificeret som Rev (1170), langs sidescan-linjen vest for Romsø. 211 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

212 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 93 HAVET MELLEM ROMSØ OG HINDSHOLM SAMT ROMSØ. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 212

213 5.23 Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen indgår i Natura 2000-område nr. 116 med samme navn. Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 370 km 2. Habitatområde nr. 175 Broen er omkranset af Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen. Habitatområde nr. 175 blev kortlagt i 2011 i forbindelse med råstof- og naturtypetypekortlægning af indre danske farvande for NST. For yderligere detaljer se Naturstyrelsen (2012). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Rev (1170) og udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Området dækker et areal på ca. 640 km 2 i den centrale del af Storebælt på vanddybder mellem 0 og 30 m. I dette projekt er der indsamlet 119 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 23 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H100). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H100. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H100), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H100). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

214 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget i forbindelse med Storebælt Bro-undersøgelserne i 1960 erne, samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybdemålinger suppleret med multibeam og sidescan i sejlruten (T-ruten). GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto, dækkende de kystnære områder, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget, specielt i forbindelse med tolkning af ålegræs. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 6 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med højopløselig satellit data (2 til 5 m gridopløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det samlede datasæt er benyttet til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 1550 km seismiske arkivdata, mens der findes 445 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 214

215 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 100 Storebælt er domineret de to lavvandede randmorænestrøg dels fra Korsør over Sprogø til Langeland og dels lidt længere mod syd fra Agersø til Langeland. Her dominerer den stenede bund (substrattype 3 og 4). På kanterne af moræneryggene ligger der sandede fossile kystaflejringer og dynamiske nutidige sandaflejringer med mulighed for dannelse af sandbølger (substrattype 1b). De dybere kanaler er domineret af en mosaik af sand og stenet bund som resultat af den stærke strøm gennem Storebælt, mens der i de mere beskyttede bassinområder er aflejret dyndede sedimenter (substrattype 1a). Jævnt fordelt på den sandede kystnære bund er der observeret forekomster af ålegræs. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

216 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen blev der gennemført i alt 23 ROVverifikationer. På nogle lokaliteter blev der verificeret mere end én bundtype. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 17 2,8-15,5 2 Sand, grus og småsten 14 2,9-14,2 3 Bestrøning 3 4,0-8,7 4 Stenrev 3 5,9-14,2 Biogene rev 4 4,0-10,2 Der blev verificeret Rev (1170) i form af både stenrev og biogene rev på i alt syv lokaliteter. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b var den hyppigst verificerede bundtype og blev generelt registreret som rene, faste sandbunde, med varierende indslag af bølge- og strømribber. På verifikationslokaliteter med ålegræs var der generelt ingen ribber, imens der på 15,5 meters dybde i lokaliteten H100P15 stod 100 cm høje strømribber. Cirka halvdelen af verifikationslokaliteterne består af 100 % sand, mens 216

217 der også er op til 1-2 % af henholdsvis grus, småsten (2-10 cm) og større sten på de resterende lokaliteter. Faunadækningerne på substrattype 1b var overordnet set ganske lave på de fleste lokaliteter, med dækninger fra <1-2 %. Lokaliteten H100P08 var dog en undtagelse, med talrige sandormehobe og en overordnet faunadækning på 5-10 %. Faunaen var relativt artsfattig, og på de 17 verifikationslokaliteter undersøgt blev der samlet set kun observeret sandormehobe, blåmuslinger, søstjerner, pungrejer, posthornsorme, strandsnegle, tangsnegle, fladfisk og kutlinger. Floradækningen var ret variabel. Mange verifikationslokaliteter optrådte udelukkende med lidt kiselalger eller løse sammenskyllede alger på bunden. Fastsiddende makroalger var generelt sparsomt forekommende, med dækninger på typisk 1-5 % procent, bestående af bladtang, savtang, strengetang, ledtang samt andre henfaldne- og buskformede rødalger. Blomsterplanter forekom også ret variabelt. De fleste lokaliteter stod helt uden blomsterplanter, men på otte verifikationslokaliteter optrådte ålegræs med variable dækningsgrader fra %. På lokaliteten H100P08, på lavt vand sydvest for holmen Vresen, forekom der også havgræs med lave dækningsgrader. Substrattype 2 var den næst-hyppigste bundtype, men det er kun i lokaliteten H100P12 at substrattype 2 forekommer som den eneste tilstedeværende substrattype. I alle andre verifikationslokaliteter optræder substrattype 2 som lokale indslag i forbindelse med andre substrattyper. Dette afspejles også i, at dækningsgraderne af de forskellige delsubstrater er yderst variable. Større sten optræder med alt fra 0-10 % dækning, mindre sten med 1-80 % dækning og grus med 0-30 % dækning. Faunadækningerne var, bortset fra nær de observerede biogene rev, ikke høje og lå oftest på 1-2 % dækning. Dog var lokaliteten H100P07 en undtagelse, hvor dækningen var 5-10 %. Der blev observeret sandormehobe, sønelliker, dyriske svampe, blåmuslinger, søstjerner, posthornsorme, mosdyr, hydroider, strandkrabbe, strandsnegl, tangsnegl, ising, havkarusser og kutlinger. På en del lokaliteter blev der observeret løse alger, f.eks. i form af fedtmøg, dog oftest med relativt lave dækningsgrader. Makroalgedækningen på større sten var ofte på 100 % og i flerlagede strukturer, men på større vanddybder (f.eks. i H100P18) var den substratspecifikke dækning betydelig lavere. Der blev observeret savtang, blæretang, gaffeltang, strengetang, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, søl, sukkertang, kile-rødblad og buskformede rødalger. Ålegræs blev observeret på fire lokaliteter med meget variable dækningsgrader. På to lokaliteter stod ålegræsset pletvist, med overordnede dækninger på %, mens det i de resterende to lokaliteter dominerede med tætte dækninger på %. Substrattype 3 forekommer på tre verifikationslokaliteter, men optræder udelukkende sammen med andre bundtyper. Bundene består af lokale områder med (10-15 %) større sten, % mindre sten og 5-25 % grus. Der blev observeret meget variable faunadækninger. I lokaliteten H100P14 stod der en del ålegræs, og faunaen bestod udelukkende af tangsnegle på ålegræsset samt enkelte havkarusser og stimer af kutlinger med en faunadækning på ca. 1 %. På lokaliteten H100P21 optræder substrattype 3 i forbindelse med et biogent rev. Uden for revet var der stadig % blåmuslinger, men ellers højst 1-2 % andre dyr, der var kun enkelte strandsnegle på makroalger samt små stimer af kutlinger. Lokaliteten H100P17 optræder i forbindelse med Storebæltsbroen. Tæt på broen var bunden en substrattype 4, mens der længere fra broen var substrattype 2 og 3. Faunadækningen var på disse bunde op mod % af primært dyriske svampe og sønelliker, men der optrådte også blåmuslinger, mosdyr, hydroider, havkarusser, kutlinger og torsk. Vegetationsdækningen var også ret variabel de forskellige lokaliteter imellem. På de større sten var der generelt % dækning af makroalger. Ålegræs optrådte med enkelte ålegræsstrå på lokaliteten H100P21, og med 60 % overordnet dækning i lokaliteten H100P14. Af makroalger blev der observeret bladtang, strengetang, blæretang, bugtet ribbeblad og henfaldne blodrød ribbeblad samt buskformede rødalger som klotang og ledtang. Substrattype 4 blev verificeret på tre lokaliteter som stenrev uden huledannede elementer. Bundene består generelt af 30 % større sten, 30 % mindre sten og 20 % grus, mens resten af bundene udgøres af sand, stedvist iblandet lidt silt. Der blev observeret faunadækninger på ca. 10 %, Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

218 bestående af tangsnegle, strandsnegle, dyriske svampe, blåmuslinger, søstjerner, eremitkrebs, strandkrabber, posthornsorme, mosdyr, hydroider, kutlinger og torsk. På de større sten var der % flerlagede dækninger af makroalger, og generelt i områderne var der % dækning. Der blev observeret sukkertang, gaffeltang, strengetang, ledtang, skulpetang, dusktang, kile-rødblad, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, klørtang og buskformede rødalger. Biogene rev optræder på fire verifikationslokaliteter. I tre tilfælde findes de biogene rev i forbindelse med substrattype 2, hvor blåmuslingerne forekommer som banker, der hæver sig over den omkringliggende havbund. Bankerne har generelt 100 % dækning i flere lag, mens de overordnede dækninger i de tre områder er ret variable med henholdsvis 35 %, 50 % og 75 %. Den sidste lokalitet (H100P21) findes i forbindelse med en substrattype 3. På denne lokalitet dækker blåmuslinger % af de tilstedeværende sten og 40 % af det omkringliggende sand. Udover muslingerne blev der ikke observeret mange andre dyrearter. Søstjerner, strandsnegle og kutlinger optrådte på de fleste bunde, og i lokaliteten H100P19 var der lokalt store koncentrationer (op til 5-10 %) af søstjerner, der præderede på blåmuslingerne. På de to dybest beliggende lokaliteter (H100P19 og H100P22), hvor dybden er ca meter, var der meget få makroalger med højest 2 % dækning af savtang og enkelte bladtang. De to lokaliteter (H100P21 og H100P21a), der ligger på ca. 4 meters vanddybde, fremstod med mere makroalgebevoksning. På lokaliteterne optrådte ca % overordnede dækninger af blæretang og buskformede rødalger. På lokaliteten H100P21a var der også % dækning af ålegræs. Dækningsgraden for epifauna og flora var gennemgående mellem til høj i området, særligt på de hårdere substrater. Den største diversitet blev registreret på substrattype 2. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der blev verificeret mange flere lokaliteter med denne substrattype end med substrattype 3 og 4, samt at substrattype 2 i langt de fleste tilfælde blev observeret tæt op ad andre substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper De to lavvandede randmorænestrøg dels fra Korsør over Sprogø til Langeland og dels lidt længere mod syd fra Agersø til Langeland samt mindre dominerende flak af moræneler udgør klassiske stenrev, der klassificeres som Rev (1170). Med hensyn til Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) findes der hist og her strømdominerede sandbølge felter, og langs kysterne findes der pletvist kystparallelle revler. Der er observeret spredte strøg med biogene rev, klassificeret som Rev (1170) vest for Romsø, nordøst for Agersø Sund og vest for Omø. 218

219 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 100 CENTRALE STOREBÆLT OG VRESEN. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNIS kortlægning i Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelig aktivitet på de akustiske data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

220 5.24 Habitatområde nr. 94 Odense Fjord Habitatområde nr. 94 Odense Fjord indgår i Natura 2000-område nr. 110 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 50 km 2 primært marint (ca. 42 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 42 km 2 på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 24 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med fire ROVverifikationspunkter fordelt i området (Kortbilag A2 - H94). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H94. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H94). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 94 ODENSE FJORD BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2_H

221 Eksisterende data Der findes ikke et eksisterende sejllinje-grid. Derimod er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GSTsøopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybdemålinger. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende de kystnære områder er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 6 m. Det samlede datasæt er benyttet til at udføre fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr. 94. GEUS har ingen seismiske arkivdata, og der findes ingen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 94. ODENSE FJORD. SE BILAG A3 - H Substrattyper Odense Fjord ligger godt beskyttet inden for Hals Odde, og det generelt lav- og fladvandede område er domineret af sand (substrattype 1b) kun afbrudt af blød bund i Egense Dyb og et mindre område med stenet bund lige ved udløbet. I de inderste sandede dele af fjorden er der observeret ålegræs på sandbund (substrattype 1b). 221 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

222 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 94 ODENSE FJORD. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 94 Odense Fjord blev der gennemført i alt fire ROV-verifikationer. På nogle lokaliteter blev der verificeret mere end én substrattype. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 94 ODENSE FJORD. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 3 3,8-5,2 1b Sand 1 6,0 2 Sand, grus og småsten 2 3,8-6,0 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 94 Odense Fjord beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a forekommer som pluttede sandbunde med % silt. Der blev ikke observeret nogen sten på substrattypen, men der forekommer spredte skaller. Faunadækningen i substrattype 1a lå på 2-5 %, og der blev observeret strandsnegle, dværgkonk, sønelliker, søstjerner, hestemusling/blåmusling, reje, hydroider, kutlinger og ulk. Dækningen af fastsiddende makroalger var meget sparsomt og bestod udelukkende af 1-2 % klørtang på de spredte skaller. Derudover var der en del løse alger og et dække af bundfældede kiselalger. 222

223 Substrattype 1b forekommer på en enkelt lokalitet (H94P01), som består af en siltet sandbund med muslingeskaller. Der blev også observeret meget lokale indslag af substrattype 2 i forbindelse med sejlrenden, hvor der ligger 10 % mindre sten og nogle få procent større sten op af siderne. Faunadækningen i substrattype 1b var på ca. 5 %. Af fauna-indslag blev der observeret blåmuslinger, dyriske svampe, hydroider, søstjerner, rurer, kutlinger og tangnål. Floradækningen bestod ligesom for substrattype 1a udelukkende af små klørtang på skaller og tilstedeværende sten. Der var en del løse alger og løse akvatiske blomsterplanter, men dækningen af fastsiddende makroalger var mere sparsom, med dækninger på ca. 10 % af substratet. Substrattype 2 forekommer på t0 verifikationslokaliteter. I lokaliteten H94P04 optræder substrattypen sammen med et biogent rev. Substrattype 2 er relativt variable i dækningsgraderne af de forskellige delsubstrater. Større sten optræder med 1-5 % dækning, mens mindre sten varierer med % dækning og grus med 0-10 % dækning. På lokaliteten H92P03 er der også 10 % indslag af hårdt ler i bunden. Faunadækningerne var, med undtagelse af det observerede biogene rev, ikke høje og lå på omkring 1 % dækning. Der blev observeret strandsnegle, blåmuslinger, søstjerner og kutlinger. Makroalgedækningen på større sten var ofte op mod 100 %, og den generelle dækning i områderne var %. Der blev observeret arterne savtang, strengetang, blodrød ribbeblad, gaffeltang og henfaldne rødalger. Ålegræs blev ikke observeret på nogen af verifikationslokaliteterne EU Habitatdirektivets naturtyper I basisanalysen fra Habitatområde nr. 94 Odense Fjord er der angivet store områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Ud fra de i denne undersøgelse indsamlede sidescan-data og ortofoto fra 2012 er det imidlertid vurderet, at der ikke findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Der er dog observeret store områder med sandbund, men der er generelt tale om flad bund ofte i store arealer med vanddybder mindre end 1 m, endda ofte mindre end 0,5 m, som vil have mulighed for at blive tørlagt. Hvis der skal udpeges habitatnaturtyper i Habitatområde nr. 94 bør det udpeges som Større lavvandede bugter og vige (1160), hvilket ikke er en del af opgaven i denne rapportering EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 94 Odense Fjord Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 223 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

224 5.25 Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå indgår i Natura 2000-område nr. 108 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 113 km 2, hvoraf ca. 98 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Marsvin (1351), Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 102 km 2 og er placeret nord for Fyn på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 48 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 11 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H92). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H92. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H92), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H92). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 92 ÆBELØ, HAVET SYD FOR OG NÆRÅ BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

225 Eksisterende data Der findes få sejllinjer med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræstransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der i reglen findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata og foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 12 km seismiske arkivdata, og der findes fem positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR.92 ÆBELØ, HAVET SYD FOR OG NÆRÅ. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 92 Æbelø er hovedsagelig dækket af sand (substrattype 1b og 2) undtagen ved Æbelø, hvor bunden fremstår som en stenet knold af moræneler (substrattype 3 og 4), som mod nord ved dybere vand går over i henholdsvis sand (substrattype 1b) og blød bund (substrattype 1a). På det lave vand er der observeret ålegræs på de sandede bundtyper. 225 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

226 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 92 ÆBELØ, HAVET SYD FOR OG NÆRÅ. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå blev der gennemført i alt 11 ROVverifikationer. På én lokalitet blev der verificeret mere end én bundtype. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 92 ÆBELØ, HAVET SYD FOR OG NÆRÅ. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 7 3,5-6,1 2 Sand, grus og småsten 3 3,7-4,5 3 Bestrøning 1 4,1 Biogene rev 1 4,5 Der blev verificeret biogene rev på en af verifikationslokaliteter. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b er generelt registreret som rene, faste sandbunde, med varierende, generelt svage, indslag af bølge- og strømribber. Verifikationslokaliteterne består overvejende af 100 % sand, men enkelte lokaliteter har 5-10 % indslag af grus og skaller. Faunadækningen i substrattype 1b var generelt lav mellem 0 og 1 %. Af fauna blev der observeret strandsnegle, dværgkonk, strandkrabber, eremitkrebs, søstjerner, blåmuslinger, sandormehobe og kutlinger. Floradækningen var ret variabel. Makroalger var ret sparsomt repræsenteret, der var en del løse alger, men den fastsiddende dækning var kun ca. 1 % af savtang, strengetang og henfaldne rødalger. Ålegræs 226

227 forekom også ret variabelt, og de fleste lokaliteter stod helt uden ålegræs, men på tre verifikationslokaliteter optrådte ålegræs med varierende dækningsgrader på %. Substrattype 2 forekommer på tre verifikationslokaliteter. På lokaliteten H92P08 forekommer substrattypen sammen med et biogent rev. Substrattype 2 bundene er relativt variable i dækningsgraderne af de forskellige delsubstrater. Større sten optræder med 1-5 % dækning, mens mindre sten varierede med % dækning og grus med 0-10 % dækning. På lokaliteten H92P03 er der også 10 % indslag af hårdt ler i bunden. Faunadækningerne var, med undtagelse af det observerede biogene rev, ikke høje og lå på omkring 1 % dækning. Der blev observeret strandsnegle, blåmuslinger, søstjerner og kutlinger. Makroalgedækningen på større sten var ofte op mod 100 %, og den generelle dækning i områderne var %. Der blev observeret arterne savtang, strengetang, blodrød ribbeblad, gaffeltang og henfaldne rødalger. Ålegræs blev ikke observeret på nogen af verifikationslokaliteterne i denne substrattype. Substrattype 3 forekom på en lokalitet (H96P07). Bunden bestod af tæt stenbestrøget bund med % småsten (2-10 cm) og % større sten. Der blev observeret en faunadækning på <1 %, bestående af søstjerner og dyriske svampe. På de større sten var der 100 % dækning af makroalger, og på de mindre sten var der 10 % dækning. Der blev observeret savtang, strengetang, fingertang, klotang og henfaldne rødalger. Biogene rev optræder på en verifikationslokalitet (H92P08) i forbindelse med en substrattype 2. I overgangen imellem det biogene rev og den omkringliggende bestrøningsbund ligger der en del tomme knivmuslingeskaller. På selve muslingebankerne dækkede blåmuslingerne 100 % af bunden. Udover muslingerne var der 2-3 % dækning af primært søstjerner, men der blev også observeret strandkrabber og kutlinger. På muslingerne sad % dækning af savtang og buskformede rødalger. Med undtagelse af blåmuslingedækket på det verificerede biogene rev, var fauna- og florasamfundene meget sparsomme i Habitatområde nr EU Habitatdirektivets naturtyper Habitatområdet nr. 92 Æbelø er karakteristisk ved det meget ujævne kystforløb med bugter og vige, hvor der dels er veludviklede sandbanker relateret til strømmende vand og dels kystparallelle revler. Alle disse sandede områder er klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), hvor bunden ikke blottes ved lavvande dvs. ved ca. 1 meters vanddybde på søkortet. Knolden af moræneler, som omfatter Æbelø og omegn, klassificeres som stenrev (Rev ). Der er observeret spredte biogene rev (Rev ) syd for Æbelø og vest for Drættegrund. 227 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

228 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 92 ÆBELØ, HAVET SYD FOR OG NÆRÅ. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 228

229 5.26 Habitatområde nr. 96 Lillebælt Habitatområde nr. 96 Lillebælt indgår i Natura 2000-område nr. 112 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 350 km 2, hvoraf ca. 280 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Marsvin (1351), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 280 km 2 og er placeret i den centrale del af Lillebælt på vanddybder mellem 0 og 30 m. I dette projekt er der indsamlet 118 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 21 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H96). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H96. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H96), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H96). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 96 LILLEBÆLT BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H96. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

230 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder samt multibeam-opmålinger og sidescan. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellitdata (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der i reglen findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Som det fremgår af Tabel 2.1.1, er der 180 km seismiske arkivdata, mens der findes 47 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 230

231 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 96. LILLEBÆLT. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 96 Lillebælt består af en række glaciale øer og holme med stenet bund (substrattype 3 og 4). De glaciale øer og kystzonen er generelt omkranset af en ring af sand (substrattype 1b). Desuden er de strømdominerede kanalområder ligeledes domineret af sand (substrattype 1b), mens de mere rolige fladbundede bassinområder er domineret af blød bund (substrattype 1a). Ålegræs er generelt udbredt i de sandede lavvandede kystnære områder. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

232 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 96 LILLEBÆLT. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 96 Lillebælt blev der gennemført i alt 20 ROV-verifikationer. På nogle lokaliteter blev der verificeret mere end én bundtype. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 96 LILLEBÆLT. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 4 4,8-11,7 1b Sand 4 1,8-18,0 2 Sand, grus og småsten 7 2,2-20,2 3 Bestrøning 1 4,5 4 Stenrev 3 3,1-4,4 Biogene rev 2 3,4-17,2 Der blev verificeret Rev (1170) i form af både stenrev og biogene rev på i alt fem lokaliteter. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 96 Lillebælt beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a blev registreret på fire lokaliteter, hvor der var tale om bløde og siltede bunde. En lokalitet (H96P13) havde dog kun et mindre indhold af silt i bunden på ca. 30 % og der optrådte lokale forekomster af type 2 bund med 10 % mindre sten, <1 % større sten og mange skaller. De 232

233 resterende tre lokaliteter består af rene type 1a bunde hverken uden større eller mindre sten, hvor bundene består af % silt og resten sand. Der blev registreret lave faunadækninger på ca. 1 % af søstjerner, strandkrabber, blåmuslinger, kutlinger og en enkelt ålekvabbe. Med undtagelse af enkelte dusktang siddende på muslingeskaller i lokaliteten H96P20, blev der ikke registreret fastsiddende flora. Der blev dog observeret dækker af kiselalger og løstliggende alger flere steder på verifikationslokaliteterne. På lokaliteten H96P05 blev der fundet et vrag af en lille fjordbåd. Vraget havde 90 % dækning af klørtang og buskformede rødalger, men der var ingen alger på den omkringliggende bund. Substrattype 1b er generelt registreret som rene, faste sandbunde, med varierende indslag af bølgeog strømribber. På verifikationslokaliteter med ålegræs var der generelt ingen ribber, imens der på 18 meters dybde i lokaliteten H96P18 stod 40 cm høje strømribber. I lokaliteten H96P22 optrådte der i forbindelse med ålegræsdækker 2 % større sten og 3 % mindre sten. Alle andre lokaliteter bestod af 100 % sand. Faunadækningen i substrattype 1b var generelt lav, mellem 1 og 5 %, og der blev observeret søstjerner på samtlige lokaliteter. Udover søstjerner blev der af anden fauna observeret sandormehobe, blåmuslinger, strandsnegle, mosdyr, posthornsorme og kutlinger. Floradækningen var ret variabel. Makroalger var ret sparsomt repræsenteret, der var en del løse alger, specielt i trugene af bølgeribber, men den fastsiddende dækning var kun ca. 1 % procent af klørtang, gaffeltang og buskformede rødalger. Ålegræs forekom også ret variabelt, de fleste lokaliteter stod helt uden ålegræs, men på to verifikationslokaliteter optrådte ålegræs med % dækning. Substrattype 2 var den hyppigst verificerede bundtype. Den optrådte som eneste bundtype på seks lokaliteter, og som sekundær på en syvende lokalitet (H96P16) hvor der også optrådte et biogent rev. I lokaliteten H96P24 indgik hårdt ler på sidescan target-udpegningen, dette kunne ikke verificeres visuelt, men ved ophaling af ankeret kom der lerrester med op, hvorfor det regnes at ligge ler lige under overfladelaget. Substrattype 2 bundene var meget variable i dækningsgraderne af de forskellige delsubstrater. Større sten optrådte med alt fra 0-10 % dækning, mindre sten med % dækning og grus med 0-40 % dækning. Faunadækningerne var, med undtagelse af det observerede biogene rev, ikke høje og lå på 1-5 % dækning. Der blev observeret strandkrabber, stankelbenskrabbe, søstjerner, slangestjerner, mosdyr, dyriske svampe, hydroider, søanemoner, posthornsorme, sandormehobe, strandsnegle, konksnegle, blåmuslinger, kutlinger, fladfisk og torsk. Makroalgedækningen på større sten i den fotiske zone var ofte på 100 %, og der blev observeret savtang, gaffeltang, dusktang, skulpetang, kile-rødblad og buskformede rødalger. Ålegræs blev observeret på fire lokaliteter. Dækningsgraden lå i en af lokaliteterne på op til 70 %, men oftest på %. Substrattype 3 optrådte på en lokalitet (H96P09). Bundene bestod af en sandbund med få (5 %) småsten (2-10 cm) og nogle større sten(15-20 %). Der blev observeret en faunadækning på ca. 3 %, bestående af søstjerner, dyriske svampe, posthornsorme, hydroider og mosdyr. På de større sten var der 100 % dækning af makroalger, og generelt i området var der 20 % dækning. Der blev observeret savtang, blodrød ribbeblad, dusktang og buskformede rødalger. Substrattype 4 blev verificeret på tre lokaliteter som stenrev uden huledannede elementer. Bundene bestod generelt af 30 % større sten, 30 % mindre sten og 20 % grus, med resten af bundene udgjort af sand, stedvist iblandet med lidt silt. Der blev observeret faunadækninger på ca. 10 %, bestående af tangsnegle, strandsnegle, dyriske svampe, blåmuslinger, søstjerner, eremitkrebs, strandkrabber, posthornsorme, mosdyr, hydroider, kutlinger og torsk. På de større sten var der % flerlagede dækninger af makroalger, og generelt i områderne var der % dækning. Der blev observeret sukkertang, gaffeltang, strengetang, ledtang, skulpetang, dusktang, kile-rødblad, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, klørtang og buskformede rødalger. 233 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

234 Biogent rev optrådte på to verifikationslokaliteter. I begge tilfælde var der ca. 2 % større sten i områderne. I lokaliteten H96P16 dækkede blåmuslingerne i det biogene rev 50 % af den underliggende type 2 bund, som indeholdt 40 % småsten og 40 % grus. I verifikationslokaliteten H96P19 var det ikke muligt, at se det underliggende substrat, da muslingerne dækkede 100 % af bunden i flerlagede strukturer. Udover muslingerne var der 5-10 % dækning af primært søstjerner, men også dyriske svampe, sønelliker, mosdyr, hydroider, strandkrabber, strandsnegle og kutlinger. I lokaliteten med blotlagt type 2 bund var dybden 3,4 meter og den overordnede floradækninger lå på op mod 30 % af savtang og buskformede rødalger. Lokaliteten med fulddækkende muslinger lå på betydelig dybere vand (17 m), og der blev observeret lavere dækninger på % af henfaldne rødalger og buskformede rødalger. Gennemgående for både epifauna og flora i Habitatområde nr. 96 var, at den specielt på de hårdere substrater fremtrådte med mellem-til-høje dækningsgrader samt, at der var større diversitet på de hårde bundtyper, end på de blødere bundtyper EU Habitatdirektivets naturtyper Der er generelt observeret Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) bestående af kystparallelle revler i hele habitatområdet. Desuden er der observeret Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) som sandbølgefelter i de dynamiske områder af kanalerne. De glaciale øer og holme er basis for tilstedeværelsen af en række stenrev (Rev ). Ud over de biogene rev (Rev ), der blev verificeret med ROV, blev der også observeret en række biogene rev langs sejllinjerne på sidescan-data. FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 96 LILLEBÆLT. SE BILAG A6 - H96 234

235 EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 96 Lillebælt Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) På lokaliteten H96P05 blev der fundet et vrag af en trærobåd. Desuden er der observeret trawlspor tæt på vraget syd for Svinø. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

236 5.27 Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for indgår i Natura 2000-område nr. 124 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 20 km 2, hvoraf ca. 17 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også det marine udpegningsgrundlag: Marsvin (1351) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 17 km 2 og er placeret nord for Als på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 9 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med tre ROVverifikationspunkter fordelt i området (Kortbilag A2 - H108). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H108. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt at foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H108), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H108). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 108 MADEN PÅ HELNÆS OG HAVET VEST FOR BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

237 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 37 km seismiske arkivdata, men der findes ingen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 108 MADEN PÅ HELNÆS OG HAVET VEST FOR. SE BILAG A5 - H108. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

238 Substrattyper Ud for Helnæs findes to stenede områder med moræneler (substrattype 4 og lidt 3). Imellem områderne med moræne findes der sand (substrattype 1b), som nordvest for Helnæs på lidt dybere vand erstattes af blød bund (substrattype 1a). FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 108 MADEN PÅ HELNÆS OG HAVET VEST FOR. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for blev der gennemført i alt fem ROVverifikationer. På nogle lokaliteter blev der verificeret mere end én bundtype. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 108 MADEN PÅ HELNÆS OG HAVET VEST FOR. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 13,0 1b Sand 2 6,9-13,0 2 Sand, grus og småsten 2 6,9-19,0 3 Bestrøning 1 16,5 4 Stenrev 1 6,8 Der blev verificeret stenrev på én lokalitet. 238

239 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a blev registreret på én lokalitet (H108P01), hvor der er tale om en forholdsvis fast siltet bund, der forekommer som en overgangsbund imellem substrattype 1a og 1b. Dybden var 13 m, og der blev kun observeret søstjerner, sandorme og blåmuslinger, der samlet set optrådte med 1-2 % dækning. Der blev ikke registreret fastsiddende flora og kun få spredte løse alger. Substrattype 1b blev verificeret på to lokaliteter, i begge tilfælde i forbindelse med andre bundtyper. På lokaliteten H108P02 består substrattype 1b af en fin sandbund med bølgeribber og lidt grus, muslingeskaller og <1 % mindre sten i trugene. Faunadækningen i substrattype 1b var generelt lav (1-2 %). Faunaen bestod af søstjerner, sandorme, blåmuslinger og en enkelt ising. Makroalger var sparsomt repræsenteret med få procent tottede brunalger og enkelte bladtang på tilstedeværende muslingeskaller. Substrattype 2 optræder kun på en lokalitet (H108P02), der overordnet set består af substrattype 1b. I et afgrænset område forekommer en bestrøningsbund med op til 10 % større sten, 50 % mindre sten, 20 % grus og resten sand. Der forekom søstjerner, blåmuslinger, sandormehobe og hydroider, der tilsammen dækkede ca. 2 % af bunden. Der blev observeret op mod 15 % dækning af alger som sukkertang og tottede brunalger, samt blodrød ribbeblad og andre henfaldne rødalger. Substrattype 3 optræder på en enkelt lokalitet (H108P05) på 16,5 meters dybde. Bunden er ganske siltet, dog med 10 % småsten (2-10 cm) og over 10 % større sten. Der blev observeret en samlet faunadækning på omkring 10 % af dyriske svampe, hydroider, søstjerner, kutlinger og havkarusser. Bunden lå dybt i forhold til den fotiske zone. Der blev heller ikke observeret nævneværdige dækninger af makroalger (højst nogle få procent henfaldne og detritusdækkede rødalger) på de større sten, der til gengæld havde høje faunadækninger af hydroider og dyriske svampe. Substrattype 4 blev verificeret på en lokalitet (H108P03) på 6-7 meters dybde, hvor et stenrev med huledannende elementer blev observeret. Bunden har en overordnet dækning af 35 % større sten, 5 % mindre sten, 10 % grus og resten er sand. Faunadækningen på stenrevet var relativt høj (10 %) og bestod af dyriske svampe, søstjerner og store stimer af havkarusser. Stenrevet fremstod overordnet set meget begroet af makroalger, med op til 100 % dækning på større sten af store bladtang, blodrød ribbeblad, klørtang og forskellige buskformede- og henfaldne rødalger. Epifaunaen i Habitatområde nr. 108 fremtrådte med ret lave dækningsgrader på bundtyperne 1a, 1b og 2, men specielt dækningen af dyriske svampe på større sten gjorde, at der generelt var høje dækningsgrader på substrattyperne 3 og 4. De undersøgte verifikationslokaliteter var ret ligeligt fordelt ud på de forskellige substrattyper EU Habitatdirektivets naturtyper I Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for blev der identificeret Habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). habitatnaturtypen Rev (1170) strækker sig mod syd og vest ud fra kysterne ved Helnæs Fyr og Bobakkerne. Habitatnaturtypen Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) er identificeret som smalle kystparallelle revler, der løber parallelt med kysten af Helnæs. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

240 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 108 MADEN PÅ HELNÆS OG HAVET VEST FOR. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 108 Maden på Helnæs og havet vest for Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 240

241 5.28 Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als indgår i Natura område nr. 197 med samme navn. Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 649 km 2. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) samt udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Området dækker et areal på ca. 649 km 2 og er placeret øst for Als på vanddybder mellem 0 og 25 m. I dette projekt er der indsamlet 90 km sidescan-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 12 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H173). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H173. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H173), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H173). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H173. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

242 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder samt multibeam-opmålinger og sidescan. GST detaljerede data er dog ikke benyttet i dette studie. Ortofoto dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellit data (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 320 km seismiske arkivdata, og der findes 18 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 242

243 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS. SE BILAG A3 - H Substrattyper På større vanddybder og i bunden af Flensborg Fjord dominerer dyndede bundtyper (substrattype 1a), imens sandede og stenede bundtyper forekommer tæt på kysten og i forbindelse med de talrige flak, grunde og rønner, der findes mange steder i området. På de sandede, kystnære lavvandede områder er der observeret ålegræs langs sidescan-linjerne. I den inderste del af Flensborg Fjord er der observeret hård bund (substrattype 1c), der tolkes som en erosive overflade af senglacialt ler (issøler). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

244 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als blev der gennemført i alt 13 ROV-verifikationer. Der blev ikke verificeret stenrev under den biologiske verifikation, men der blev observeret et biogent rev på en lokalitet. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 2 6,0-24,5 1b Sand 8 2,5-11,5 2 Sand, grus og småsten 1 8,0 3 Bestrøning 2 7,0-10,0 Biogene rev 1 8,0 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a blev registreret på to lokaliteter (H173P07 og H173P14), hvor der var tale om bløde siltede bunde. Førstnævnte ligger på 24,5 m dybde, og der blev kun observeret arterne søstjerne og strandkrabbe. Der blev ikke registreret fastsiddende flora. Den anden substrattype 1a bund ligger på 6 m dybde og var blevet udpeget for en feature på havbunden, som viste sig at være en ankerklods og kæde fra en løsrevet farvandsbøje. Uden om var en blød siltet bund. Der blev registreret blåmuslinger på ankerkæden, og på den omkringliggende bund var der en dækning på 2-3 % af 244

245 blåmuslinger og søstjerner. Af flora blev kun observeret enkelte buskformede rødalger, der voksede på ankerkæden med en generel dækning på <1 %. Substrattype 1b er generelt registreret som rene, faste sandbunde med højst 1 % grus, mindre eller større sten. Faunadækningen i substrattype 1b var relativt lav, mellem 1 og 5 %, og der blev observeret søstjerner på samtlige lokaliteter. I lokaliteten H173P13 blev der observeret mange søstjerner og faunadækningen var her på 10 %. Af fauna blev der udover søstjerner observeret sandormehobe, blåmuslinger og kutlinger. Skaller af sandmusling blev også observeret i lokalitet H173P02. Forekomsten af flora var ret variabel. Makroalger var ret sparsomt repræsenteret med få procent buskformede rødalger og enkelte bladtang, savtang, strengetang og henfaldne flerårige rødalger. Ålegræs forekom også ret variabelt, de fleste lokaliteter stod helt uden ålegræs, men på tre verifikationslokaliteter optrådte ålegræs med % dækning. Substrattype 2 forekommer kun på en lokalitet (H173P15), i forbindelse med et biogent rev. Bunden er meget pluttet og siltet, men der er dog 10 % mindre sten og bunden var 50 % dækket af blåmuslinger. Udover muslingerne blev der også observeret søanemoner. Der blev ikke observeret vegetation i området. Substrattype 3 optræder på to lokaliter (H173P01 og H173P03). Bundene består af sandbunde med 20 % grus, % småsten (2-10 cm) og % større sten. Der blev observeret faunadækninger på 1-3 % af søstjerner, dyriske svampe, strandsnegle, tangrejer, kutlinger og en enkelt skrubbe. På de større sten var der 100 % dækning af makroalger, og generelt i områderne var der % dækning. Der blev observeret gaffeltang, kile-rødblad, sukkertang, strengetang, savtang samt buskformede rødalger og henfaldne flerårige rødalger. Gennemgående for epifaunaen i Habitatområde nr. 173 var, at den fremtrådte med ret lave dækningsgrader samt, at der ikke var store forskelle i artssammensætningen på tværs af substrattyperne. Dog forekom dyriske svampe kun i nævneværdige dækninger i områder med større sten. Langt størstedelen af de undersøgte verifikationslokaliteter ligger på substrattype 1b bunde EU Habitatdirektivets naturtyper I Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als blev der identificeret habitatnaturtype Rev (1170) på lavt vand langs de landområder, der grænser op til habitatområdet, men også i forbindelse med flak, grunde og rønner i Lillebælt og Flensborg Fjord. Habitatnaturtype Rev (1170) består hovedsageligt af stenrev, men i den vestligste del af habitatområdet er der også verificeret et biogent rev, som delvist ligger inde i Flensborg Fjord, cirka ud for Broager. Mere detaljerede undersøgelser vil muligvis kunne blotlægge større arealer med biogene rev. Mange steder langs kysten er der observeret kystparallelle revler, der er klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). 245 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

246 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord Bredgrund og farvandet omkring Als Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) På ROV-lokaliteten H173P11 (Bilag D1 - H173P11) blev target-udpegningen observeret til at være et antropogent objekt, der evt. er blevet tabt på bunden. Objektet ligner en stabel lange tæpperuller, der hæver sig 1-1,5 meter over den omkringliggende havbund. Objektet havde 10 % dækning af søstjerner, kutlinger og dyriske svampe, samt 15 % dækning af buskformede rødalger. Grundet marine aflejringer og biologiske begroninger, var det svært at fastslå præcist, hvad objektet er. På lokaliteten H173P14 blev target-udpegningen bestemt til at være kæden og ankerklodsen fra en løsrevet farvandsbøje. 246

247 5.29 Habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav Habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav indgår i Natura 2000-område nr. 127 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 450 km 2, hvoraf ca. 370 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 370 km 2 og er placeret syd for Fyn på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 109 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 11 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Kortbilag A2 - H111). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H111. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H111), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H111). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 111 SYDFYNSKE ØHAV BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER (SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H111. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

248 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata i den vestlige del af undersøgelsesområdet foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der en del prøvetagningspositioner registreret i Aquabase. Oversigten over GSTsøopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellitdata (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og dermed foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 45 km seismiske arkivdata, mens der findes 133 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 111 SYDFYNSKE ØHAV. SE BILAG A3 - H

249 Substrattyper Det Sydfynske Øhav er et netværk af små øer og forbindende holme, der fremstår på havbunden med en stenet overflade (substrattype 3), mens kysten sydvest for Langeland mellem Ristinge og Bagenkop består af moræne (substrattype 4), delvist overlejret af sand (substrattype 1b). I det Sydfynske Øhav mellem holmene er der på det lave vand store flader med sand (substrattype 1b), mens områderne med vanddybder over 8 10 m er karakteriseret ved tilstedeværelsen af blød bund (substrattype 1a). På de store sandflader med sand (substrattype 1b) er der generelt observeret ålegræs. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 111 SYDFYNSKE ØHAV. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 111 blev der gennemført i alt 11 ROV-verifikationer. På to lokaliteter blev der registreret substrattype 1b, mens der på de to resterende lokaliteter blev observeret henholdsvis substrattype 1a og 2. Der blev ikke verificeret stenrev under den biologiske verifikation. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 111 SYDFYNSKE ØHAV. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 1 20,6 1b Sand 10 1,6-9,4 2 Sand, grus og småsten 1 3,0 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

250 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a blev registreret på en enkelt lokalitet (H111P04), hvor bunden er blød siltet med pletter af iltsvind/bundvending. Der var pletter af liglagen på bunden og meget lidt liv. Der blev ikke observeret nogen flora på den bløde bund og kun enkelte kutlinger. Substrattype 1b er generelt registreret som rene faste sandbunde med højst 1 % større sten. Faunadækningen i substrattype 1b var relativt lav, mellem 1 og 6 %. Af fauna blev der observeret sandormehobe, søstjerner, søpunge, pungrejer, tangsnegle, dyriske svampe, posthornsorme, skrubber og kutlinger. Forekomsten af flora var ret variabel. Der blev generelt observeret en del løse alger og nogle steder også plamager af blågrønalger på bunden, i en lokalitet (H111P02) med 40 % dækning. Makroalger var ret sparsomt repræsenteret med få procent buskformede rødalger, kilerødblad og blodrød ribbeblad. Ålegræs forekom også ret variabelt, med nogle lokaliteter helt uden, men på størstedelen af verifikationslokaliteterne optrådte ålegræs med % dækning. Substrattype 2 blev kun registreret på en enkelt lokalitet (H111P05), hvor der er 4 % større sten pletvist imellem det tilstedeværende ålegræs. Der blev observeret dyriske svampe, samt makroalgerne klørtang, gaffeltang og buskformede rødalger, der tilsammen dækkede omkring 40 % af stenene. Generelt var ålegræsdækningen i området omkring 60 %. Gennemgående for epifaunaen i Habitatområde nr. 111 var, at den fremtrådte med meget lave dækningsgrader. Langt størstedelen af de undersøgte verifikationslokaliteter var på substrattype 1b bunde, og det var den samme fauna, der blev observeret på den ene undersøgte substrattype 2 bund. Den ene substrattype 1a bund, der blev observeret, var, med undtagelse af nogle få kutlinger, blottet for liv, da der var klare tegn på iltsvind EU Habitatdirektivets naturtyper Det Sydfynske Øhav består arealmæssigt mest af sand (substrattype 1b), men store områder er meget lavvandede (<1 m), og der er kun observeret Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) i spredte mindre arealer enten som kystparallelle revler eller som strømsteder med sandbølger. I selve Øhavet er der kun meget små områder med stenrev, klassificeret som Rev (1170), ved Ærøskøbing, mens kyststrækningen mellem Ristinge og Bagenkop indeholder store arealer med stenrev. 250

251 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 111 SYDFYNSKE ØHAV. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Af menneskeskabte spor er der kun fundet spor af trawlfiskeri i det nordvestligste blødbundsområde. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

252 5.30 Habitatområde nr. 242 Thurø Rev Habitatområde nr. 242 Thurø Rev indgår i Natura 2000-område nr. 242 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 1,6 km 2, hvoraf 1,3 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 1,3 km 2 og er placeret sydøst for Fyn på vanddybder mellem 0 og 4 m. I dette projekt er der ikke indsamlet akustiske linjedata i området på grund af det ringe areal. Dataindsamlingen bestod af fire ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H242). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H242. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto. Det har dog kun været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H242), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H242). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 242 THURØ REV BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

253 Eksisterende data Der findes intet eksisterende sejllinje-grid. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofotos, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra nye ROV-punkter med ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning. Der er ingen seismiske arkivdata, og der findes heller ingen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 242 THURØ REV. SE BILAG A3 - H Substrattyper De fire ROV verifikationer viser, at den centrale del af Thurø Rev samt ud for sydvestkysten af Østerskov består af stenet bund, som er omgivet af sandet bund. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

254 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 242 THURØ REV. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 242 blev der gennemført i alt fire ROV-verifikationer. På to lokaliteter blev der registreret substrattype 1b, mens der på de to resterende lokaliteter blev observeret substrattype 2. Der blev ikke verificeret stenrev under den biologiske verifikation. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 242 THURØ REV. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 2 1,8-2,5 2 Sand, grus og småsten 2 1,0-2,2 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 242 Thurø Rev beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b er generelt registreret som faste sandbunde. På den ene lokalitet (H242P02) er substrattype 1b med tydlige bølgeribber og 1-2 % spredte store sten, imens den anden type 1b lokalitet (H242P03) er uden bølgeribber og større sten, men med en del detritus og måtter af løse alger og løst ålegræs. Faunadækningen i substrattype 1b var ret lav, mellem 1 og 2 %. Af faunaarter blev der kun observeret sandormehobe, søstjerner, strandsnegle, posthornsorme og kutlinger. På begge lokaliteter blev der observeret % ålegræsdækning, mens der overordnet set var meget få makroalger knyttet til substrattype 1b. På lokalitet H242P02 blev der observeret strengetang, mens der på de større sten sad buskformede rødalger, savtang og gaffeltang. Den samlede dækningsgrad af makroalger var dog kun på få procent. 254

255 Substrattype 2 består af faste sandbunde med stenbestrøninger på % mindre sten og mellem 3-10 % spredte større sten. Stenene var ofte begroede med makroalger. Enkelte steder på lokaliteten H242P04 er der en dækning af større sten, der nærmer sig niveauet for en substrattype 3. Af faunaarter blev der registreret søstjerner, dyriske svampe, strandsnegle, posthornsorme, pungrejer, tangrejer og kutlinger. Den overordnede faunadækning knyttet til substrattype 2 var 3-4 %. På begge lokaliteter stod der ålegræsbede med en dækning på %. Makroalger var knyttet til det hårde substrat og dækkede generelt < 10 % af bunden. Udover ålegræs blev der observeret talrige buskformede rødalger, samt savtang, blæretang og gaffeltang. Gennemgående for epifaunaen i Habitatområde nr. 242 var, at den fremtrådte med relativt lave dækningsgrader. Generelt var der ikke store forskelle i faunasammensætninger knyttet til de forskellige substrattyper. Dog blev der observeret flere sandormehobe på type 1b, mens pungrejer samt tangrejer kun blev observeret på substrattype 2. Vegetationen var domineret af ålegræs på alle undersøgte lokaliteter, men de større sten, der blev registreret, havde generelt gode dækninger af makroalger, primært buskformede rødalger og savtang EU Habitatdirektivets naturtyper Det er ud fra de indsamlede data vurderet, at der ikke findes Rev (1170), da den stenede bund, som er observeret på ortofoto og ROV-verifikationer, består af substrattype 2 og 3, og dermed ifølge definitionen ikke er habitatnaturtype Rev (1170). Desuden er der intet, der indikerer, at der er biogene rev i området. Den stenede bund er omkranset af en sandet bund, og ortofoto viser, at der er tale om Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) langs nordranden af den stenede bund, hvor der findes delvist overbegroede sandbølger, mens der langs kysten findes kystparallelle revler. FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 242 THURØ REV. SE BILAG A6 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

256 EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 242 Thurø Rev Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på ROV-data. 256

257 5.31 Habitatområde nr. 260 Femern Bælt Der findes pt. ingen Natura 2000-plan for Habitatområde nr. 260 Femern Bælt. Området dækker et areal på ca. 114 km 2 og er placeret i den nord vestlige del af Femern Bælt på vanddybder mellem 0 og 20 m. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 260 er Marsvin (1351). Under kortlægningen har der været fokus på udpegning af Habitatdirektivets naturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). I dette projekt er der indsamlet 16 km kombineret sidescan- og sedimentekkolod-linjedata dels i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde samt i den tyndest kortlagte del. Den akustiske kortlægning er suppleret med 12 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H260). Størstedelen af Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H260. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne sandbund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H260), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H260). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 260 FEMERN BÆLT BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

258 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne (Kortbilag A2 H260) samt tilhørende boringer og overfladeprøver (Kortbilag A3 H260). Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder, men i forbindelse med forundersøgelserne for Femern Bælt forbindelsen er der indsamlet multibeam-data, som er inddraget i undersøgelserne. Den geologiske/geomorfologiske opbygning er en lavvandet fortsættelse af morænefladen, som dækker størstedelen af Lolland, delvist overlejret af sandbanker og sandet dynd i de dybere dele. GEUS har 99 km seismiske arkivdata, og de eksisterende ortofoto dækkende det kystnære område er af god kvalitet (Kortbilag A3 H260 viser dækningsgraden) med en opløsning på 20 cm (Sydvestsjælland, 2009, DK sommer 2012), hvor der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Desuden findes der tre positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 260 FEMERN BÆLT. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 260 Femern Bælt udgøres af en central glacial knold. Generelt er den nordøstlige lavvandede del af området præget af en stenet bundmoræne, som giver ophav til substrattype 3 og 4, mens den vestlige og centrale del udgøres af en afsmeltningsmoræne, som er karakteristisk ved at indeholde færre og mindre sten og ofte med et pletvist tyndt sanddække (substrattype 1b og 2). I den nordvestlige del er der observeret tilstedeværelse af havgræs, både på ortofoto og sidescan, i et område, som er domineret af stenet sand (substrattype 2). 258

259 I den sydlige dybere del af Femern Bælt er moræneaflejringerne dækket af et ofte flere meter tykt dække af sand (substrattype 1b), der sandsynligvis oprindelig er dannet som kystaflejringer ved et tidligere lavere havniveau. I større områder er sandet reaktiveret og ligger i markante sandwaves med en nord syd længderetning. Uden for områderne med sandwaves fremgår det af kombinationen af sidescan- og multibeam-data, at bunden er præget af en sandet bundtype med en kraftig dominans af blåmuslinger, der udgør egentlige biogene rev med op til 70 % dækning af muslingebanker. På sidescan-optagelserne ses et karakteristisk mønster med mørke plamager, der repræsentere sammenhængende muslingebanker, hvorimellem lyse partier viser, hvor sandbunden træder frem (Bilag D1 - H260P08). Innomar sedimentekkoloddet dokumenterer, at den sandede bund er flere meter tyk. Muslingebankernes biogene revstruktur kan studeres nøje ved target position H260P03, hvor ROVvideoen viser, hvor tæt blåmuslingerne sidder samt fordelingen mellem biogene rev og sandbund (Bilag B-H260P03). Som det fremgår af Figur (Kortbilag A5 - H260) er substrattyperne kortlagt langs sejllinjen, mens det kun har været muligt med en opdeling i sandet bundtype og stenet bundtype uden for sejllinjen, hvor der kun findes arkivdata og multibeam-dækning. Langt størstedelen af området består af en sandet bund, og det var muligt at identificere centrale dele af området som substrattype 1b med sandwaves i den sydlige del. Langs sejllinjen er der flere steder identificeret substrattype 2, som er sandbund med småsten (2-10 cm). Den lavvandede nordøstlige del af habitatområdet består af stenet bund, som lokalt er identificeret som substrattype 4 i sammenhæng med substrattype 3. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

260 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 260 FEMERN BÆLT. SE BILAG A5 - H260. Store dele af de sandede lokaliteter var domineret af blåmuslinger, og der er verificeret biogene rev i området. Ses der bort fra blåmuslingerne, var fauna- og florasamfundene knyttet til de enkelte substrattyper generelt både arts- og individfattige. Det høje dække af blåmuslinger på de spredte større sten begrænsede muligheden for fasthæftning af makroalger. I den nordvestlige del blev der fundet ålegræsbede på ca. 5 m dybde Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 260 Femern Bælt, som ligger i den vestlige del af Østersøen, blev der gennemført i alt 12 ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROV-dyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELINGEN AF ROV-VERIFIKATIONER I DE FORSKELLIGE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 260 FEMERN BÆLT. SUBSTRATTYPER BESKRIVELSE ANTAL LOKALITETER DYBDE (M) 1a Siltet sand b Sand 3 8,5-17,5 2 Sand, grus og småsten Bestrøning 3 6,7-12 Biogene rev Ved den biologiske kortlægning blev der identificeret biogene rev i området. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 260 Femern Bælt beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. 260

261 Substrattype 1a blev verificeret på en lokalitet (H260P03) og består af en siltet bund med lidt sand og enkelte større sten (< 1 % dækning). Denne substrattype ligger i forbindelse med et biogent rev bestående af en blåmuslingebanke. På områderne med substrattype 1a mellem muslingebankerne var der intet liv på bunden. Der blev kun observeret enkelte buskformede rødalger, alm. kællingehår og bladtang. Substrattype 1b lokaliteter består af en homogen sandbund med tydelige strømribber og mindre grupper af blåmuslinger. Epifaunaen knyttet til denne substrattype var både arts- og individfattig med overordnet dækningsgrader på mellem 1 og 6 %. Blåmuslinger var den hyppigst forekommende art, og forekom i mindre samlinger spredt over bunden med en dækningsgrad på op til 5 % af bunden. En del blåmuslinger var begroet med rurer. Derudover var der enkelte sandorme, søstjerner og kutlinger. Der voksede få rødalger såsom bugtet ribbeblad på enkelte blåmuslinger, men dækningen af vegetation var meget begrænset (< 1 %). Derudover blev der registreret lidt løs bladtang på en enkelt lokalitet (H260P10). Biodiversiteten og artsantallet knyttet til denne substrattype var lavt. Substrattype 2 forekommer på lokaliteter, hvor bundet er sandet med en del småsten mellem 2 10 cm (dækningsgrad %) og enkelte større sten. To af disse lokaliteter (H260P07 og H260P11) findes i sammenhæng med substrattype 3, hvor dækningsgraden af større sten er > 10 %. Lokaliteten H260P11 tangerer nogle steder til at være et lille stenrev. Denne substrattype blev verificeret i et relativt bredt dybdeinterval fra 8,5 17,5 m dybde. Generelt var der en del blåmuslinger knyttet til substrattypen og på en enkelt lokalitet (H260P01) var der et egentligt biogent rev med en overordnet dækningsgrad på ca. 40 %, mens den lokalt var op til 100 %. Den øvrige fauna var sparsom, og der forekom kun enkelte søstjerner og rurer på muslingerne. Floraen knyttet til substrattypen var også begrænset, og dækningsgraden lå mellem 2-10 %. Den bestod af kællingehår, savtang, bladtang, buskformede rødalger såsom arter af klotang og ledtang. På lokaliteten med biogent rev var der også ålegræs lokalt med en dækningsgrad på ca. 60 % på ca. 5 m dybde. Artsdiversiteten var generelt lav, mens der på flere lokaliteter var en del blåmuslinger. En kombination af substrattype 2 og 3 forekommer på to lokaliteter (H260P07 og H260P11). Lokaliteten H260P07 er domineret af en stenet bund primært defineret som substrattype 2 med indslag af substrattype 3. Blåmuslinger forekom i et tæt lag på de større sten og dækkede generelt % af bunden. Floraen bestod af buskformede rødalger samt en del sukkertang og dækkede % af bunden. Substrattype 3 udgør en større del af lokaliteten H260P11 sammenlignet med H260P07. Lokalt beskrives bunden enkelt steder som et lille stenrev. Faunaen dækkede % og bestod af en del blåmuslinger, kutlinger, søstjerner og enkelte strandsnegle. Floraen bestod af bladtang, blodrød ribbeblad og buskformede rødalger og dækkede ca. 20 % af bunden. Substrattype 3 forekommer, som tidligere nævnt, i mindre områder i forbindelse med substrattype 2 på to ud af de tre lokaliteter. Den tredje lokalitet (H260P06) består af sand med en del småsten og større sten, enkelte steder som en substrattype 4 bund. Denne lokalitet ligger i det nordøstlige hjørne af undersøgelsesområdet. Der blev registreret en del blåmuslinger i relation til denne substrattype. Substrattypen består af en stenet bund med % større sten, og beskrives flere steder som værende substrattype 4, da dækningen af større sten er > 25 %. Blåmuslinger var dominerende og dækkede % af stenene. Derudover var der få søstjerner. Dækningen af makroalger var relativt lav, da de fleste af de større sten, som er egnet til fasthæftning, var dækket af blåmuslinger. Enkelte større sten var dog dækket af % makroalger hovedsageligt buskformede rødalger men også bladtang, gaffeltang og trådformede rødalger. Artdiversiteten knyttet til substrattypen var lav, mens antallet af blåmuslinger var højt. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

262 Biogene rev forekommer på tre verifikationslokaliteter, hvor % af bunden var dækket af blåmuslinger. Det biogene rev på lokaliteten H260P03 hævede sig 5-10 cm over bunden. De biogene rev blev registreret i den vestlige del af området på 5-14 m dybde. De biogene rev forekom i sammenhæng med substrattype 1a, 1b og 2, hvor blåmuslingerne overordnet dækkede % af bunden og op til 100 % på de enkelte større sten i områderne. Muslingerne lå ovenpå hinanden på mange af bankerne og ragede 5-10 cm op over havbunden. Foruden blåmuslingerne var faunaen yderst begrænset og der var kun enkelte rurer på muslingerne, få søstjerner og en enkelt pighvar. Floraen knyttet til substrattypen var også yderst begrænset, da en stor del af substratet, der var egnet til fasthæftning, var dækket af blåmuslinger. Generelt var makroalgedækket < 1 % og bestod af buskformede rødalger, kællingehår og savtang. På en enkelt lokalitet (H260P01) voksede der ålegræs på sandbunden ved siden af blåmuslingebankerne, hvor det lokalt dækkede ca. 60 % af bunden. De biologiske forhold i relation til substrattyperne i Habitatområde nr. 260 Femern Bælt var overordnet domineret af blåmuslinger, der flere steder fandtes i så store tætheder, at de udgjorde biogene rev. Herudover var fauna- og florasamfundene meget sparsomme. Blåmuslingerne dækkede en stor del af stenene, som er egnede til fasthæftning, hvilket begrænsede algedækket EU Habitatdirektivets naturtyper I Habitatområde nr. 260 Femern Bælt er der fundet to habitatnaturtyper, Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Sandbankerne med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) ligger i den centrale og sydlige del af området på vanddybder mellem 10 og 20 m, som sydvest nordøstlig langstrakte sandbarrer ofte med flere meters mægtighed. Sandbarrerne er i den sydlige del overpræget af vandrende sandwaves, som repræsenterer nutidige sandvandringer forårsaget hovedsagelig af ind- og udstrømmende vandmasser relateret til stormevents. Habitatnaturtypen Rev (1170) findes dels som stenrev i den nordlige del og biogene rev i den centrale og sydlige del af området. Stenrevsområdet findes fra tæt på kysten til omkring 7 meters vanddybde, hvor stenet bundmoræne er udgangspunktet for habitatnaturtypen. I Habitatområde nr. 260 Femern Bælt blev der identificeret habitatnaturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Sandbankerne med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) ligger i den centrale og sydlige del på m dybde, mens habitatnaturtype Rev (1170) dels findes som stenrev i den nordlige lavvandede del og som biogene rev i den centrale og sydlige del af området. De biogene rev er udpeget ud fra en kombination af sidescan- og multibeam-data med en dækning af muslingebanker på op til 70 %. Desuden er biogene rev verificeret med ROV på flere lokaliteter som store blåmuslingebanker i den vestlige del af området. Mere detaljerede undersøgelser vil muligvis kunne blotlægge større arealer med biogene rev. 262

263 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 260 FEMERN BÆLT. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 260 Femern Bælt Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskeskabte strukturer på de indsamlede data. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

264 5.32 Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord svarer til størstedelen af Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og indrefjord. Habitatområdet dækker et areal på ca. 82 km 2, hvoraf størstedelen er marint (ca. 76 km 2 ). Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 76 km 2 og er placeret vest for Lolland på vanddybder mellem 0 og 8 m. I dette projekt er der indsamlet 27 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med otte ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H158). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H158. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H158), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H158). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 158 NAKSKOV FJORD BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H

265 Eksisterende data Der findes få analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofotos, der dækker området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden På dybere vand er der suppleret med satellitdata. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Ved hjælp af de nye survey data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 15 km seismiske arkivdata, men der findes ingen positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 158 NAKSKOV FJORD. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord domineres af sandede bundtyper i den indre lavvandede del, og kun i den vestligste del ud mod Storebælt blottes morænebund med stenede bundtyper. Desuden er der verificeret en del ålegræs primært associeret til substrattype 1b. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

266 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 158 NAKSKOV FJORD. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 158 blev der gennemført i alt otte ROV-verifikationer. På seks lokaliteter blev der registreret substrattype 1b, mens der på to lokaliteter blev observeret substrattype 2. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 158 NAKSKOV FJORD. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 6 2,3-6,2 2 Sand, grus og småsten 2 5-5,7 Biogene Rev 1 5,5 Under den biologiske verifikation blev der verificeret biogene rev på den ene af substrattype 2 lokaliteterne (H158P01). De biologiske forhold i Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b er den dominerende substrattype fundet på verifikationslokaliteterne. Der var generelt tale om faste sandbunde ofte med bølgeribber i de områder, hvor der ikke stod ålegræs. På en enkelt lokalitet (H158P03) forekom der pletvist flere sten, hvor bunden bar præg af substrattype 2. Faunadækningen i substrattype 1b varierede en del. På lokaliteter helt uden sten var strandkrabbe den eneste observerede epifaunaart, og ellers optrådte der kun tegn på infauna i form af sandormehobe med en dækning op til 5 %. På lokaliteter med op til 5 % større sten blev der observeret enkelte tangsnegle, og i særdeleshed blåmuslinger på stenene med dækninger op til 20 % (3-4 % på omkringliggende sandbunde). 266

267 På de tilstedeværende større sten blev der observeret op til 20 % dækning af buskformede rødalger, men grundet den lave stendækningprocent var der generelt meget få makroalger knyttet til substrattype 1b (<1-3 %). Der blev registreret varierede forekomster af ålegræs, mellem 0 og 20 %, de fleste steder. En enkelt lokalitet (H158P08) havde dog tæt ålegræsbevoksning med 80 % dækning af bunden. Substrattype 2 bundene består af faste sandbunde med grus, stenbestrøning og spredte større sten. Der blev registreret sandormehobe, mens de tilstedeværende sten ofte var dækket (op til 50 %) af blåmuslinger. På bundene blev også observeret enkelte strandsnegle. Den overordnede faunadækning knyttet til substrattype 2 var omkring 10 % primært bestående af blåmuslinger. Biogene Rev blev fundet på en lokalitet (H158P01), men er ikke verificeret på sidescan. Den omkringliggende bund var substrattype 2, og det biogene rev havde en overordnet dækning af blåmuslinger på %, lokalt med tættere dækning af muslingemåtter. Udover muslingerne blev der observeret sandormehobe og tangsnegle i området. Der sad 2-3 % dækning af rødalger imellem muslingerne, og der var et forholdsvist tyndt ålegræsdække (20 %) i området. Et gennemgående træk for epifaunaen i Habitatområde nr. 158 var, at den var meget artsfattig og generelt domineret af blåmuslinger. Generelt var der ikke forskel i faunasammensætningen knyttet til de forskellige substrattyper, men dækningerne af blåmuslinger var generelt højre i forbindelse med substrattype 2. Vegetationen var generelt yderst begrænset med undtagelse af enkelte tættere ålegræsdækninger. Substrattypemæssigt var bundverifikationerne domineret af substrattype 1b, der optrådte som faste sandede bunde med få sten EU Habitatdirektivets naturtyper I de indre dele af Nakskov Fjord findes en del sandbanker på mindre end 1 meters vanddybde, som derfor ikke kan klassificeres som habitatnaturtyper. Vest for Albuen og Enehøje er der dog observeret større sammenhængende Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mens den stenede bund i den vestlige del af undersøgelsesområdet på kanten af Storebælt klassificeres Rev (1170) i form af stenrev. 267 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

268 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 158 NAKSKOV FJORD. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 268

269 5.33 Habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø indgår i Natura 2000-område nr. 162 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 174 km 2, hvoraf ca. 139 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 139 km 2 og er placeret i nordvestlige del af Smålandsfarvandet på vanddybder mellem 0 og 20 m. I dette projekt er der indsamlet 50 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 15 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H143). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H143. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5-H143), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6-H143). 269 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

270 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 143 SKÆLSKØR FJORD OG HAVET OG KYSTEN MELLEM AGERSØ OG GLÆNØ BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Der er suppleret med indkøb af fulddækkende RapidEye-satellitdata i en opløsning på 2 m. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellitdata (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 6 8 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 97 km seismiske arkivdata, og der findes 32 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). 270

271 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 143 SKÆLSKØR FJORD OG HAVET OG KYSTEN MELLEM AGERSØ OG GLÆNØ. SE BILAG A3 - H Substrattyper Agersø og Omø udgør sammen med de lavvandede holme en del af et randmorænestrøg, som er baggrunden for udbredte områder med stenet bundtype (substrattype 3 og 4). I kystzonen og på kanterne af moræneknoldene, delvist i læ, findes der sandbølgefelter (substrattype 1b og 2). Disse forekommer, da Habitatområde nr. 143 ligger på grænsen mellem Storebælt og Smålandsfarvandet og i høj grad er påvirket af strømmende vand, der udveksles mellem farvandene. Endvidere er der observeret dyndet bund (substrattype 1a) i de dybere dele af kanaler og mindre bassiner. På det lave vand i kystzonen er der spredte observationer af ålegræs på den sandede bund. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

272 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 143 SKÆLSKØR FJORD OG HAVET OG KYSTEN MELLEM AGERSØ OG GLÆNØ. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 143 blev der gennemført i alt 15 ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROV-dyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 143 SKELSKØR FJORD OG HAVET OG KYSTEN MELLEM AGERSØ OG GLÆNØ. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 7 2,7-9,0 2 Sand, grus og småsten 10 4,3-9,0 3 Bestrøning 1 6,7 Biogene Rev 7 4,7-7,4 Under den biologiske verifikation blev der verificeret biogene rev på syv lokaliteter (H143P01, H143P07, H143P09, H143P10, H143P11, H143P14 og H143P15). De biogene rev optrådte i forbindelse med alle de tre øvrige substrattyper. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø beskrives ud fra den kvalitative epifauna-data, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b forekommer på syv verifikationslokaliteter både alene eller i sammenhæng med andre substrattyper. Der er tale om faste sandbunde, generelt med tydelige bølgeribber på lavere vanddybder og i områder, hvor der ikke er biogene rev. Faunadækningen i relation til substrattype 1b bestod primært af sandormehobe og blåmuslinger, sidstnævnte specielt i områder, hvor der også var biogene rev. Udover disse blev der også observeret søstjerner, strandsnegle, mosdyr, hydroider, pungrejer, kutlinger samt enkelte skrubber. Faunadækningen på substrattype 1b var generelt på 3-5 %, men specielt muslingedækket kunne være højere i nærheden af biogene rev. 272

273 Der blev registreret varierede forekomster af ålegræs. De fleste lokaliteter havde kun pletvise forekomster, der dækkede <1-10 % af bunden, men en enkelt lokalitet (H143P03) havde 30 % ålegræsdækning. Makroalger blev observeret i forbindelse med både tilstedeværende sten og muslingeskaller. Buskformede rødalger var de mest almindelige, specielt blandt muslingerne. Derudover blev der observeret kile-rødblad, bladtang, gaffeltang, blodrød ribbeblad og savtang. Substrattype 2 lokaliteterne består af sandede småstenede bunde (2-10 cm) med grus og op til 5 % større sten. Blåmuslinger var det dominerende faunaindslag specielt i områder tæt på biogene rev. På bundene blev desuden observeret strandsnegle, rurer og mosdyr. Den overordnede faunadækning knyttet til substrattype 2 var omkring %, og udgjordes primært af blåmuslinger. Vegetationsdækningen var meget variabel med samlede substratspecifikke dækninger på 3-70 %. Ålegræsbede forekom mange steder og dækkede ofte % af bunden. På større sten varierede dækningen af makroalger mellem 5-90 %, men var ofte omkring %. Buskformede rødalger var de mest almindelige, med der blev også registreret røde kalkalger, gaffeltang, blodrød ribbeblad, kile-rødblad og savtang. Substrattype 3 forekommer kun på en enkelt lokalitet (H143P15) i forbindelse med et biogent rev og substrattype 2. Der er tale om en fast sandbund med få mindre sten og 15 % større sten. Faunaen var domineret af blåmuslinger med op til 15 % dækning på stenene, men der blev også observeret dyriske svampe, mosdyr, søstjerner, kutlinger og torsk. Floradækningen på de større sten var ca. 30 % og bestod primært af røde kalkalger og buskformede rødalger. Biogene Rev blev fundet på næsten halvdelen af de undersøgte lokaliteter. De biogene rev blev observeret både i forbindelse med omkringliggende substrattype 1b, 2 og 3 bunde. De overordnede dækninger af blåmuslinger i de biogene rev var %, men lokalt forekom tykke muslingemåtter med % dækning. Udover muslingerne blev der observeret søstjerner, strandsnegle, mosdyr, dyriske svampe, kutling og torsk i områderne. Der optrådte 3-10 % dækning af rødalger imellem muslingerne, og på større sten, i forbindelse med de biogene rev, var algedækningen op mod de 30 %. Buskeformede rødalger var de dominerende makroalger, men der blev også observeret røde kalkalger, gaffeltang, savtang, kile-rødblad, blodrød ribbeblad og bladtang. Forekomsten af ålegræs i forbindelse med de biogene rev var ret variabel. Enkelte lokaliteter (H143P14,H143P11) havde % dækning af ålegræs, imens de resterende havde intet eller kun sporadiske forekomster af ålegræs. Et gennemgående træk for epifaunaen i Habitatområde nr. 143 var, at den var relativt artsfattig og domineret af blåmuslinger. Generelt var faunaen tættere og mere artsrig i forbindelse med de biogene rev og mere stenholdige bundtyper. Vegetationen var generelt relativt begrænset, dog med undtagelse af enkelte tættere ålegræsdækninger og en del buskformede rødalger. Bundverifikationerne var generelt domineret af substrattype 2, men der optrådte også mange biogene rev og rene sandbunde EU Habitatdirektivets naturtyper Randmorænelandskabet i Habitatområde nr. 143 er det perfekte grundlag for tilstedeværelsen af store arealer med stenrev, der klassificeres som Rev (1170), mens de strømdominerede flader på kanter og i læ områder er domineret af sandbølgefelter klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). I kystzonen findes der desuden kystparallelle revler klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Endvidere findes der spredte observationer langs sejllinjerne, hvor der findes verificerede og mulige biogene rev, som hører under Habitatdirektivets naturtype Rev (1170). 273 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

274 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 143 SKÆLSKØR FJORD OG HAVET OG KYSTEN MELLEM AGERSØ OG GLÆNØ. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 274

275 5.34 Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde indgår i Natura 2000-område nr. 169 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 169 km 2, hvoraf ca. 144 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 144 km 2 på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 47 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med seks ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2-H148). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H148. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Figur og Kortbilag A5 - H148), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H148). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

276 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 148 HAVET OG KYSTEN MELLEM KARREBÆK FJORD OG KNUDSHOVED ODDE BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellit data (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) i form af stenrev langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 6 8 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 76 km seismiske arkivdata, mens der findes otte positioner med arkivbundbeskrivelser. 276

277 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 148 HAVET OG KYSTEN MELLEM KARREBÆK FJORD OG KNUDSHOVED ODDE. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 148 er domineret af randmorænestrøg, hvor Knudshoved Odde er den mest markante. Randmorænestrøgene kan ligeledes identificeres på havbunden, hvor den stenede bund udgør store områder på det lave vand i Karrebæksminde Bugt. Dybsø Fjord og Avnø Fjord er derimod domineret af finkornet sand (substrattype 1b), mens de dybere dele af Karrebæksminde Bugt er domineret af blød bund (substrattype 1a). Sidescan-optagelserne viser, at ålegræs er udbredt i området. Desuden er ålegræs på substrattype 1b og 2 verificeret på flere ROV-lokaliteter. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

278 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 148 HAVET OG KYSTEN MELLEM KARREBÆK FJORD OG KNUDSHOVED ODDE. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 148 blev der gennemført i alt seks ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROV-dyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 148 HAVET OG KYSTEN MELLEM KARREBÆK FJORD OG KNUDSHOVED ODDE. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 3 7,1-8,3 1b Sand 2 3,2-5,2 2 Sand, grus og småsten 2 4,1-8,3 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a er den dominerende substrattype på større dybder. Der var generelt tale om bløde siltbunde uden sten, men i lokaliteten H148P03 optrådte der også et substrattype 2 område med større sten. Faunaen var generelt sparsom med 3-5 % dækning af kutlinger, sandormehobe, små blåmuslinger og enkelte søpunge. Der blev ikke observeret fastsiddende alger på nogle af lokaliteterne, men løstliggende alger dækkede mange steder hele bunden. Substrattype 1b blev registreret på de intermediære dybder. Der er generelt tale om faste sandbunde, ofte med grus og enkelte sten. Faunadækningen lå på omkring 5 %, og der blev observeret rejer, hydroider, muslinger, dyndsnegle, søpunge, mosdyr og kutlinger. På tilstedeværende større sten blev der observeret omkring 80 % dækning af buskformede rødalger og 278

279 gaffeltang, men grundet den lave stendækningsprocent var der generelt meget få fastsiddende makroalger knyttet til substrattype 1b. Der blev dog i registreret tætte ålegræsdækninger på ca. 90 % af bunden på begge substrattype 1b lokaliteter. Substrattype 2 bundene har 5-10 % spredte større sten. Der blev registreret blåmuslinger på de større sten og observeret dyndsnegle, hydroider, søstjerner, dyriske svampe og kutlinger. Den overordnede faunadækning knyttet til substrattype 2 var ca. 5 %. Der var mellem % dækning af gaffeltang og buskformede rødalger på de større sten, og på lokaliteten H148P01 var der et forholdsvist tæt ålegræsdække på 70 %. Generelt set var der ikke store forskelle i faunasammensætningen knyttet til de forskellige substrattyper i Habitatområde nr Den fastsiddende vegetation var meget sparsom på større dybder, men på lavere vand var der høje dækningsgrader af alger og ålegræs, dog med ringe artdiversitet. Substrattypemæssigt var bundverifikationerne domineret af substrattype 1a på dybt vand, mens substrattype 1b optrådte på lavere vand. Substrattype 2 blev verificeret både på lavt og dybere vand EU Habitatdirektivets naturtyper De udbredte områder med stenet morænebund er generelt tolket som stenrev, der klassificeres som Rev (1170), mens der i de sandede kystnære områder er identificeret kystparallelle revler, der klassificeres som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). I Avnø Fjord, ud for Dybsø Fjord og ved Knudsskov Rev findes der desuden sandbølgefelter og sandbarrer dannet af strømmende vand, som ligeledes klassificeres som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 148 HAVET OG KYSTEN MELLEM KARREBÆK FJORD OG KNUDSHOVED ODDE. SE BILAG A6 - H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

280 EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Ved lokaliteten H148P05 blev der observeret en 1,1 m rende, der regnes for at være fra nedgravningen af det nye strømkabel mellem Agersø og Omø. Langs længdesnittet af renden ses på siderne blotlagte dybereliggende bundelementer som ler og tørv. 280

281 5.35 Habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund indgår i Natura område nr. 168 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 320 km 2, hvoraf ca. 287 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Spættet sæl (1365), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 287 km 2 og ligger mellem Møn og Sjælland på vanddybder mellem 0 og 10 m. I dette projekt er der indsamlet 65 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med ti ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H147). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H147. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H147), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H147). 281 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

282 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Disse data er hovedsagelig fokuseret i Grønsund-området. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Der er suppleret med højopløselig satellitdata (2 til 5 m grid-opløsning), bestående af WorldView-2 satellitbilleder (8 bånd i 2 m, 1 bånd i 50 cm), som blev leveret af Geographic Resource Analysis & Science A/S (GRAS). Data blev segmenteret (dvs. dannelse af polygoner med homogene farver/form ) vha. objektorienteret billedanalyse og foreløbig klassifikation af området blev gennemført af GRAS inden en afsluttende manuel tolkning blev udført af GEUS. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) i form af stenrev langs randen af bassinet, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 5 6 m i Præstø Fjord. Ved hjælp af de nye survey-data var det 282

283 muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 75 km seismiske arkivdata, mens der findes 71 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND. SE BILAG A2 - H Substrattyper Området mellem Grønsund og Præstø Fjord er domineret af sand (substrattype 1b). I Grønsundområdet aflejres sand i mundingsbarren Tolken, mens der i området mellem Bogø og Bøgestrømmen findes finkornet sand i det forholdsvis beskyttede farvand. I den indre del af Fakse Bugt ligger veludviklede sandbarrer ud for Bøgestrømmen, mens der i Præstø Fjord findes finkornet sand langs kysterne. I de rolige bassinområder i Præstø Fjord, indre dele af Fakse Bugt og mellem Bogø og Møn er der aflejret dyndede blødbundssedimenter (substrattype 1a). Den stenede morænelersbund er begrænset til strømningskanaler i Grønsund, langs med kysten ved Jungshoved og de lavvandede moræneområder i Fakse Bugt. Generelt blev der observeret ålegræs på de lavvandede sandbundsområder. 283 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

284 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 147 blev der gennemført i alt ti ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROV-dyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1a Siltet sand 3 3,0-10,5 1b Sand 5 2,8-6,5 2 Sand, grus og småsten 3 5,0-8,5 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1a forekommer generelt som siltede bunde, der dog er relativt faste. Bundene optræder uden nævneværdige stendækninger, men stedvist med spredte tomme muslingeskaller. Faunaen var generelt sparsom med <1-4 % dækning af spredte blåmuslinger, kutlinger og enkelte rejer. På de to dybest beliggende lokaliteter (H147P02 og H147P07) blev der ikke observeret fastsiddende vegetation, men løstliggende makroalger lå mange steder i sammendrevne måtter. Lokaliteten 284

285 H147P05, der lå på lavere vanddybde (3 m) var en blandingsbund af type 1a/1b. Her blev der observeret 20 % dækning af vandaks, ålegræs og enkelte totter af buskformede rødalger. Substrattype 1b forekommer som faste sandbunde, til tider med detritusdække. Sten optræder generelt sjældent og kun med ringe dækninger. Faunadækningen lå typisk fra <1-4 %, men i lokaliteten H147P08 var dækningen 10 %, da der sad mange små blåmuslinger oppe på ålegræsset. Blåmuslinger var typisk det hyppigst optrædende faunaelement, men der blev også observeret rejer, hydroider, strandsnegle og kutlinger. På de få tilstedeværende sten blev der observeret omkring 5 % dækning af buskformede rødalger, men bortset fra disse var blomsterplanter dominerende. Generelt blev der observeret samlede dækninger af vandaks og ålegræs på %, men i lokaliteten H147P01 dominerede tætte (90 % dækning) ålegræsbede. Substrattype 2 bundene har op til 10 % spredte større sten og varierende dækningsgrader af mindre sten. Der blev registreret variable faunadækninger fra <1-15 % dækning, med blåmuslinger som eneste registrerede fauna. På de større sten dækkede blåmuslinger op til 50 % af overfladerne. Der blev i en enkelt lokalitet (H147P04) observeret tomme skaller af hjertemusling og sandmusling. Der var % dækning af kællingehår, afblomstrede rødalger og buskformede rødalger på de større sten. Ålegræs optrådte i små klynger på flere lokaliteter, dog med lave dækningsgrader på under 10 %. Generelt set var faunadiversiteten lav i Habitatområde nr. 147, og der ikke store forskelle i faunasammensætningen knyttet til de forskellige substrattyper. Med undtagelse af enkelte tætte ålegræsbede var den fastsiddende vegetation ret sparsom i verifikationslokaliteterne. Der blev observeret en del løse alger, specielt på dybere vand EU Habitatdirektivets naturtyper Som beskrevet i substrattype afsnittet er Habitatområde nr. 147 domineret af sandbund, og der er klassificeret en række Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) ud fra forskellige kriterier. I Grønsund området er der tale om en mundingsbarre i Tolken-området, der fremstår som en meget tydelig Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mens der i området vest for Møn er tale om mindre strømningsrelaterede sandbarre. Det største område med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) findes ud for Jungshoved, hvor et stort barresystem er opbygget i bunden af Fakse Bugt, som en kombination af strømmende vand i Bøgestrømmen og bølgeaktivitet i bunden af Bugten. En mindre sandbanke er registreret i Præstø Fjord relateret til sandaflejring i forbindelse med indstrømmende vand i Fjorden. Der er klassificeret Rev (1170) i form af stenrev, hvor der findes kystnære stenede morænebunde og i Fakse Bugt ved Hollændergrunden, der fremstår som en glacial forhøjning på havbunden. Revgrænsen i den sydlige del af området er meget veldefineret mod nord, hvor det velkendte mundingssandbarrekompleks Tolken kan identificeres tydeligt på ortofoto. 285 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

286 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 147 HAVET OG KYSTEN MELLEM PRÆSTØ FJORD OG GRØNSUND. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. 286

287 5.36 Habitatområde nr. 206 Stevns Rev Habitatområde nr. 206 Stevns Rev indgår i Natura 2000-område nr Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 46 km 2. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Området dækker et areal på ca. 46 km 2 og er øst for Stevns på vanddybder mellem 0 og 15 m. I dette projekt er der indsamlet 24 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med ti ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H206). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H206. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H206), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H206). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 206 STEVNS REV BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2-H Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

288 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170) langs kysten af Stevns, mens der primært findes marint dynd på vanddybder over 10 m. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 46 km seismiske arkivdata, mens der findes to positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 206 STEVNS REV. SE BILAG A3 - H Substrattyper Stevns kyst er generelt en erosionskyst bestående af prækvartære kalkstensaflejringer med et tyndt lag moræne. Dette sætter sit præg på den kystnære del, hvor der generelt findes stenet bundtype 288

289 (substrattype 3 og 4), der består af en kombination (mosaik) af sten fra moræneaflejringer og den prækvartære kalkstensoverflade. På lidt større vanddybder findes en sandet bundtype (substrattype 1b og 2) aflejret på kanten af kalkstensplateauet. I den nordligste del af habitatområdet er der ud for Køge Sønakke aflejret kystparallelle sandrevler. I den sydligste del af området er der på vanddybder over 10 m observeret blød bund (substrattype 1a). FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 206 STEVNS REV. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 206 Stevns Rev, der ligger ud for halvøen Stevns, blev der gennemført i alt ti ROV-verifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROV-dyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELINGEN AF ROV-VERIFIKATIONER I DE FORSKELLIGE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 206 STEVNS REV. SUBSTRATTYPER BESKRIVELSE ANTAL LOKALITETER DYBDE (M) 1b Sand 2 8,5-13,0 2 Sand, grus og småsten 1 8,5 3 Bestrøning Stenrev 6 5,5-13,0 Biogene rev 1 5,0 Ved den biologiske kortlægning blev der identificeret biogene rev i området. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

290 De biologiske forhold i Habitatområde nr. 206 Stevns Rev beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b lokaliteter består af en homogen sandbund med tydelige strømribber og mindre grupper af blåmuslinger. Epifaunaen knyttet til denne substrattype var ret artsfattig. Blåmuslinger, sandormehobe og kutlinger var de eneste registrerede faunaindslag. Muslingerne forekom i mindre samlinger spredt over bunden med overordnede dækningsgrader på mellem 1 og 7 %. Der sad enkelte buskformede rødalger på skallerne af blåmusling, men dækningen af vegetation var ret begrænset (op til 4 %). Biodiversiteten og artsantallet knyttet til denne substrattype var lavt. Substrattype 2 forekom på en enkelt lokalitet (H206P08), hvor der var tale om en bund med groft sandet, spredte mindre sten (dækningsgrad: 30 %) og enkelte større sten. De store sten havde op mod 100 % dækning af blåmuslinger, men overordnet for området var dækningen ca. 20 %. Bortset fra blåmuslinger blev der kun observeret sandormehobe og kutlinger i området. Floraen knyttet til substrattypen var stærkt begrænset og bestod kun af meget små alger, primært buskformede rødalger, med en dækningsgrad på <1 %. Substrattype 3 forekommer på to lokaliteter. På den ene lokalitet (H206P07) optræder substrattype 3 i forbindelse med elektrodestationen for Kontek-elforbindelsen mellem Danmark og det østlige Tyskland. Den anden substrattype 3 lokalitet (H206P09) optræder i forbindelse med et biogent rev. Begge steder forekommer der % større sten og op mod 50 % mindre sten på havbunden. Der blev registreret en del blåmuslinger i relation til denne substrattype med dækningsgrader på omkring 25 %, specielt siddende på de tilstedeværende større sten. Derudover blev der observeret dyriske svampe, kutlinger og havkarusser. Floraen var primært at finde på de store sten med op til 50 % dækning af blodrød ribbeblad, gaffeltang og buskformede rødalger. Substrattype 4 var den dominerende substrattype på verifikationslokaliteterne i habitatområdet. Substrattypen optræder både som store sten med dækninger omkring %, men også som kalkstensundergrund med lavere dækning (10-20 %) af løse større sten og kalkblokke. Mindre sten optræder med variable dækningsgrader på 5-35 %. Blåmuslinger var dominerende, men med variable dækningsgrader på 5-25 %. Udover blåmuslinger blev der observeret sønelliker og kutlinger. Dækningen af makroalger var generelt høj, med % dækning af stenene. Makroalgerne bestod hovedsageligt af buskformede rødalger men også kile-rødblad, gaffeltang, bladtang, og andre flerårige makroalger blev observeret. Biogene rev blev registreret sammen med substrattype 3 på en enkelt verifikationslokalitet (H206P09), hvor % af bunden var dækket af blåmuslinger. Foruden blåmuslingerne var faunaen yderst begrænset og der var kun enkelte kutlinger. Floraen knyttet til substrattypen var også ret begrænset, med ca. 5 % dækning af buskformede rødalger og en tilsvarende dækning af små klynger af ålegræs. De biologiske forhold i relation til substrattyperne i Habitatområde nr. 206 Stevns Rev var overordnet domineret af blåmuslinger, der ofte sad på de tilstedeværende større sten. Et enkelt sted forekom muslingerne i så store tætheder nede på selve havbunden, at de udgjorde et biogent rev. Herudover var fauna- og florasamfundene meget artsfattige, men de få tilstedeværende arter kunne være ganske talrige EU Habitatdirektivets naturtyper Habitatområde nr. 206 Stevns Rev består af en kombination (mosaik) af sten fra moræneaflejringer og den prækvartære kalkstensoverflade. Denne bundtype med løse større sten og kalkblokke udgør et tydeligt område med stenrev, klassificeret som Rev (1170), der ligger langs hele Stevns kyst. 290

291 Denne substrattype er ideel til etablering af biogene rev, og der er da også registreret biogene rev i den nordlige del af habitatområdet, som ligeledes hører under habitatnaturtypen Rev (1170). I den nordligste del af habitatområdet er der ud for Køge Sønakke aflejret kystparallelle sandrevler, der er klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 206 STEVNS REV. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 206 Stevns Rev Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) På lokaliteten H206P07 lå elektrodestationen for Kontek-elforbindelsen mellem Danmark og det østlige Tyskland. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

292 5.37 Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for indgår i Natura 2000-område nr. 143 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 62 km 2, hvoraf ca. 40 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af den marine habitatnaturtype Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 40 km 2 og er placeret syd for Amager på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 30 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den kystnære del af området på omkring 4-5 meters vanddybde. Den akustiske kortlægning er suppleret med 12 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H127). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H127. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H127), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H127). FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 127 VESTAMAGER OG HAVET SYD FOR BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 H

293 Eksisterende data Der findes en eksisterende sejllinje med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1980 erne og 1990 erne samt tilhørende boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der kun er foretaget standard digitaliserede dybder. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) langs kysten. Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er 2 km seismisk arkivdata, mens der findes 28 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 127 VESTAMAGER OG HAVET SYD. SE BILAG A3 - H Substrattyper Habitatområde nr. 127 Syd for Amager er domineret af sandet bund (substrattype 1b og 2). Sandområdet syd for Amager er præget af dynamiske strømrelaterede sandbarrer og kystparallelle revler, mens Kalvebod Brygge er et mere roligt miljø, generelt med aflejring af finkornet sand, mens Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

294 der i de dybeste kanaler findes dele med dyndet blød bund. Desuden findes der to mindre områder i den sydligste del af habitatområdet, hvor der er observeret stenet bund. Syd for Amager er der på sidescan-data generelt observeret ålegræs på de sandede bundtyper, hvilket stemmer med at der blev verificeret ålegræs på en række ROV-lokaliteter i substrattype 1b og 2. FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 127 VESTAMAGER OG HAVET SYD FOR. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper Ved Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for, blev der gennemført i alt 12 ROVverifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROVdyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELINGEN AF ROV-VERIFIKATIONER I DE FORSKELLIGE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 127 VESTAMAGER OG HAVET SYD FOR. SUBSTRATTYPER BESKRIVELSE ANTAL LOKALITETER DYBDE (M) 1b Sand 7 8,5-13,0 2 Sand, grus og småsten 4 8,5 3 Bestrøning Biogene rev 1 5 Ved den biologiske kortlægning blev der identificeret biogene rev, som ligger lige uden for området. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en fast sandbund ofte med tydelige bølge- og strømribber og få procent stendækning. Epifaunaen knyttet til denne substrattype var relativt artsfattig. Der blev registreret 294

295 blåmuslinger, sandormehobe, tangsnegle, strandsnegle, hydroider, søstjerner og kutlinger. Muslingerne forekom i mindre samlinger spredt over bunden, ofte med dækningsgrader på %. Der sad enkelte gaffeltang, strengetang og buskformede rødalger på de tilstedeværende sten, men dækningen af makroalger var ret begrænset (få procent). På flere af lokaliteterne voksede der dog ålegræs, ofte med dækninger på %. Substrattype 2 forekom på fire lokaliteter, hvor der generelt var tale om grovere sandbunde med variable forekomster af mindre sten (dækningsgrader: 5-60 %) og op til 10 % større sten. En lokalitet (H127P03) ligger på kanten af sejlrenden syd for Sjællandsbroen, hvor substrattype 2 optrådte i forbindelse med uddybningsområdet. Af fauna blev der på lokaliteterne observeret blåmuslinger, hydroider, mosdyr, tangsnegle, strandsnegle, tangnål og kutlinger. Blåmuslinger var det mest dominerende faunaindslag med op til 20 % dækning. Anden fauna optrådte oftest med få procent dækning. Floraen knyttet til substrattypen var ret begrænset og bestod primært af buskformede rødalger, der dækkede % af de større sten. Substrattypen optrådte på flere lokaliteter i forbindelse med tætte ålegræsbælter (med dækninger på % inde i bælterne), der dog ikke bredte sig over specielt store områder, hvorfor de generelle ålegræsdækninger på mange af lokaliteterne var ca %. Substrattype 3 forekommer på to lokaliteter. Den ene lokalitet (H127P11) optræder i forbindelse med et biogent rev, hvor der også er 40 % dækning af mindre sten. Den anden lokalitet (H127P01) har kun omkring 5 % dækning af småsten (2-10 cm) og en tilsvarende dækning af grus. Begge steder forekommer der % større sten. Der blev registreret en del blåmuslinger i relation til denne substrattype, med høje dækninger på % på de tilstedeværende sten. Derudover blev der observeret strandsnegle, strandkrabber, kutlinger og ulk. Makroalger var primært at finde på de store sten med op til 80 % dækning af buskformede rødalger. På H127P01 forekom der også ålegræs med en generel dækning på 50 % af området. Biogene rev blev registreret sammen med substrattype 3 på en enkelt verifikationslokalitet (H127P11), hvor 30 % af bunden og 70 % af de tilstedeværende sten var dækket af blåmuslinger. Foruden blåmuslingerne var faunaen yderst begrænset, og der var kun enkelte kutlinger. Floraen knyttet til substrattypen var også ret begrænset med ca. 5 % dækning af buskformede rødalger. Lokaliteten ligger ikke i selve habitatområdet, men lige øst for. De biologiske forhold i relation til substrattyperne i Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for var overordnet domineret af blåmuslinger, der ofte sad på de tilstedeværende større sten. Et enkelt sted (H127P11) forekom muslingerne også i så store tætheder nede på selve havbunden, at de udgjorde et biogent rev (dette punkt ligger dog uden for habitatområdet). Herudover var fauna- og florasamfundene meget artsfattige, men de få tilstedeværende arter kunne være ganske talrige EU Habitatdirektivets naturtyper Dominansen af sand i Habitatområde nr. 127 kan observeres på habitatnaturtypekortet (Figur ), hvor der kun er klassificeret Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Sandområdet syd for Amager er præget af dynamiske strømrelaterede sandbarrer og kystparallelle revler. 295 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

296 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 127 VESTAMAGER OG HAVET SYD FOR. SE BILAG A2 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 127 Vestamager og havet syd for Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter inden for habitatområdet, men umiddelbart vest for området er der observeret menneskeskabte spor på havbunden. 296

297 5.38 Habitatområde nr. 126 Saltholm og omliggende hav Habitatområde nr. 126 Saltholm og omliggende hav indgår i Natura 2000-område nr. 142 med samme navn. Habitatområdet dækker et areal på ca. 72 km 2, hvoraf ca. 56 km 2 er marint. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Udover disse habitatnaturtyper indeholder området også de marine udpegningsgrundlag: Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). Området dækker et areal på ca. 56 km 2 og er placeret omkring Saltholm på vanddybder mellem 0 og 6 m. I dette projekt er der indsamlet 34 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata i den del af området, hvor vanddybden er omkring 4-5 m. Den akustiske kortlægning er suppleret med 12 ROVverifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H126). Der er korreleret ind i området med ortofoto samt data fra Aquabase og generel viden fra undersøgelser i relation Øresundforbindelsen. Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H126. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescandækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H126), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H126). 297 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

298 FIGUR HABITATOMRÅDE NR. 126 SALTHOLM OG OMLIGGENDE HAV BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2 - H Eksisterende data Der findes intet eksisterende sejllinje-grid men et antal boringer og overfladeprøver. Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder og til en vis grad singlebeam-survey. Ortofoto, dækkende området, er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området, er inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ved hjælp af de nye survey-data var det muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofotodata, og derved foretage en fladedækkende kortlægning af de nævnte marine habitatnaturtyper. Der er hverken seismiske arkivdata eller arkivbundprøver (Jupiter database). 298

299 FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 126 SALTHOLM OG OMLIGGENDE HAV. SE BILAG A3 - H Substrattyper Området omkring Saltholm er meget særegent skiftende fra hård kalkbund med glacialt relaterede sten (stenet bundtype) og kystnære kalkfinsand (sandet bundtype) i nord til sandede strømrelaterede flader og banker i den sydlige del ved Peberholmen og Svaneklapperne (substrattype 1b og 2). På substrattypekortet er der observeret spredte forekomster af ålegræs langs sidescan-linjerne på den sandede bund. Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder

300 FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 126 SALTHOLM OG OMLIGGENDE HAV SUBSTRATTYPEKORT. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold i relation til substrattyper I Habitatområde nr. 126 Saltholm og omliggende hav, blev der gennemført i alt 12 ROVverifikationer. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Tabel På nogle ROVdyk blev der verificeret mere end en substrattype. TABEL FORDELINGEN AF ROV-VERIFIKATIONER I DE FORSKELLIGE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 126 SALTHOLM OG OMKRINGLIGGENDE HAV. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand 3 4,9-6,8 2 Sand, grus og småsten 7 3,2-6,8 3 Bestrøning 3 4,8-9,9 Biogene rev 2 5,9-6,8 Ved den biologiske kortlægning blev der identificeret biogene rev i området. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 126 Saltholm og omliggende hav, beskrives ud fra den kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV. Substrattype 1b består af en fast sandbund, flere steder med tydelige bølge- og strømribber, og på en enkelt lokalitet (H126P01) med en decideret sandbankestruktur. Forekomsten af sten i denne substrattype var generelt lav med ca. 2-5 % mindre sten og ca. 0-3 % større sten. Epifaunaen knyttet til denne substrattype var relativt artsfattig. Der blev registreret blåmuslinger, sandormehobe, strandsnegle, hydroider, strandkrabber og kutlinger. Muslingerne forekom i mindre samlinger spredt over bunden og i forbindelse med tilstedeværende sten, ofte med samlede dækningsgrader på 5-10 %. Der sad enkelte gaffeltang, og buskformede rødalger på de tilstedeværende sten, men 300

301 dækningen af makroalger var ret begrænset (få procent). På en enkelt af lokaliteterne (H126P11) stod dog ålegræs med 80 % dækning. Substrattype 2 forekom på seks lokaliteter, hvor der generelt er mere eller mindre grove sandbunde, med variable forekomster af mindre sten (dækningsgrader: %) og op til 10 % større sten. En lokalitet (H126P01) ligger sammenfaldene med et biogent rev. Blåmuslinger blev observeret på alle lokaliteterne med dækningsgrader op til 20 %. Derudover blev der observeret dyriske svampe, sandormehobe, tangsnegle, strandsnegle, tangsnarre, kutlinger og en større stime sild. Floraen knyttet til substrattypen var ret begrænset og bestod primært af lyserøde kalkskorper, gaffeltang, klørtang, skulpetang samt buskformede rød- og grønalger, der dækkede % af de større sten. Der optrådte også ålegræs på mange lokaliteter, med generelle dækningsgrader på ca %. Substrattype 3 forekommer på tre lokaliteter(h126p08, H126P12 og H126P06). På alle tre lokaliteter forekommer der % større sten. Dækningen af mindre sten er noget mere variabel, med dækninger på henholdsvis %. Der blev registreret en del blåmuslinger i relation til stenene i denne substrattype med dækningsgrader på % på de tilstedeværende sten. Derudover blev der observeret sandormehobe, tangsnegle, søstjerner, strandkrabber og kutlinger. Makroalger var primært at finde på de store sten med op til 90 % dækning af gaffeltang og buskformede rødalger. På lokaliteten H126P06 optrådte der ålegræs med en samlet dækning på % af området. På de to andre lokaliteter optrådte der intet eller meget lidt ålegræs (op til 10 %) stedvist med en del løse alger. Biogene rev blev registreret på to verifikationslokaliteter (H126P01 og H127P10), hvor henholdsvis 90 % og 40 % af bunden var dækket af blåmuslinger. Foruden blåmuslingerne var faunaen begrænset, og der blev kun registreret rurer, dyriske svampe, kutlinger og tangsnarre (sidstnævnte i forbindelse med den tilstedeværende substrattype 2 bund). Floraen knyttet til substrattypen var relativt begrænset med 4-20 % dækning af buskformede rødalger og lyserøde kalkskorper. De biologiske forhold i relation til substrattyperne i Habitatområde nr. 126 Saltholm og omkringliggende hav var overordnet domineret af blåmuslinger, der ofte sad på de tilstedeværende større sten. To steder (H126P01 og H126P10) forekom muslingerne i så store tætheder, at de udgjorde biogene rev. Herudover var fauna- og florasamfundene noget artsfattige, men der blev observeret en del fiskearter EU Habitatdirektivets naturtyper Habitatområde nr. 126 Saltholm er karakteristisk ved den stenede kalkoverflade omkring den nordlige del af øen. I dette område er der verificeret stenrev som klassificeres som Rev (1170), mens det dynamiske sandområde sydøst for Svaneklapperne og ned til Peberholm er klassificeret som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Et mindre stenrev, klassificeret som Rev (1170), er observeret i den sydøstligste del af habitatområdet, relateret til den hårde stenede bund på Sønder Flint. Endvidere er der i den sydøstlige del af habitatområdet verificeret biogene rev, som hører under habitatnaturtypen Rev (1170) 301 Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder 2012

302 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 126 SALTHOLM OG OMLIGGENDE HAV. SE BILAG A6 - H EUNIS Grundet ufuldstændig sidescandækning har det ikke været muligt at foretage en EUNISkortlægning i Habitatområde nr. 126 Saltholm og omliggende hav Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Den ene lokalitet (H126P12) blev udpeget som et objekt på havbunden. Ved verifikationsundersøgelsen med ROV blev der fundet større sten i to rækker, og der blev fundet rester efter spanter på havbunden. Der optræder ingen registreringer på Kulturstyrelsens registrering af Fund og Fortidsminder for den givne position. 302