Folkeskolen liv og læring januar 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 357 Offentligt Skolerigsdag 2011 Folkeskolen liv og læring januar 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center

2 Skolerigsdag 2011 Folkeskolen liv og læring KL har hermed fornøjelsen at invitere til Skolerigsdag 2011: Folkeskolen liv og læring. Liv er på spil i skolen. Uden liv, ingen læring. Skolen er fuld af glade og nysgerrige elever, der sammen og hver for sig erobrer nye indsigter. Engagerede lærere, ledere og forældre støtter elevernes opdagelsesrejse ud og ind i livet. Undervejs mod ungdomsuddannelserne får eleverne en solid ballast af faglige, sociale og personlige kompetencer. Skoletiden med positive læringsoplevelser er en afgørende og uerstattelig del af livet. Skolerigsdag 2011 undersøger og diskuterer, hvordan alle parter omkring folkeskolen sammen skaber liv og læring i skolen. Kom og vær med!

3 Torsdag den 13. januar Ankomst Kaffe/te, rundstykker og frugt Besøg standene Åbning af Skolerigsdag 2011 Velkomst Formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl Hvordan får vi mere liv og læring i folkeskolen? Formand for KL Jan Trøjborg Undervisningsminister Tina Nedergaard Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup kickstarter og styrer debatten Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken? Uddannelsessystemerne i verden er forbavsende ens. Aktuelt har alle lande fokus på faglighed og test. Men i virkeligheden er der stor usikkerhed om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden. Det er helt nødvendigt at nytænke uddannelsessystemerne. Der er behov for bredere læreplaner, kreativitet og nye evalueringsformer. Direktør professor Pasi Sahlberg, CIMO (Centre for International Mobility and Cooperation), Finland Oplægget foregår på engelsk Data peger på behov for nye veje I Danmark modtager næsten hver femte elev specialundervisning, og tæt på hver fjerde falder fra ungdomsuddannelserne. Danmark placerer sig på et jævnt niveau i EU s og OECD s undersøgelser om elevernes faglige resultater. Det er ikke tilfredsstillende, og andre lande formår at give unge en bedre start på livet. Nye veje skal til for at nå bedre resultater samtidig med, at vi sikrer det specielt danske i vores uddannelsessystem: Ligheden. Tidl. kontorchef Anders Hingel, EU s analysekontor for uddannelse Frokost Besøg standene.

4 13.30 Temamøder Temamøderne præsenterer vigtige temaer for elevernes læring og resultater. Temamøde 1 og 2 strækker sig over hele eftermiddagen. De øvrige temamøder varer en times tid. Skolerigsdagens deltagere vælger enten ét langt temamøde eller to korte. Vælg mellem: temamøde 1 eller temamøde 2 eller temamøde 3, 4 eller 5 og temamøde 6, 7, 8 eller Temamøde 1 Inklusion med læring Temamøde 2 Mere liv og læring i overbygningen Temamøde 3 Danmarks udfordringer i internationalt perspektiv Temamøde 4 Spil forældrekortet og øg elevernes læring Temamøde 5 Liv og læring i skolen og i skolepolitikken Kun for kommunalpolitikere Pause Temamøde 6 At lede liv og læring Temamøde 7 Viden i spil Temamøde 8 Skolestruktur på dagsordenen Temamøde 9 Færre bøger mere it Pause Besøg standene Skoleøkonomi og fornyelse Den økonomiske ramme vil ikke blive større, snarere tværtimod. Elevernes læring bør stå i centrum for økonomiske prioriteringer. Udgifterne til specialundervisning udhuler budgettet til almenundervisningen. Det er nødvendigt at kende folkeskoleøkonomien for at kunne skabe de bedste vilkår for børns læring. Kender du dit folkeskolebudget? Kender du de incitamenter, der kan understøtte dine politiske mål for børns læring i folkeskolen? Cheføkonom Jan Olsen, KL Pause Spise, snakke, danse Velkommen til en lidt anderledes skolerigsdagsfest. Vi byder på buffet, netværksbar, sofahjørner og 80 er diskotek. Brug muligheden for at netværke med dem, du kender og med dem, du ikke kender! Festen slutter

5

6 Temamøde kl Temamøde 1 Inklusion med læring Kan vi inkludere flere elever i almenundervisningen samtidig med, at alle elever lærer mere? Hvad siger forskning om inklusion med læring? Læring fra specialundervisningen Hvilke erfaringer fra specialpædagogikken kan vi med fordel inddrage, når vi skal udvikle en mere inkluderende almenundervisning? Forskning peger på, at fx konkret konsulentbistand og it integreret i undervisningen understøtter udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Lektor Susan Tetler, DPU Den sociale læring ved inklusion Hvad er gevinsten, når børn med særlige behov inkluderes? Nogle af de børn, der får specialtilbud, har et potentiale for social udvikling, som ikke bliver udfoldet i de specialpædagogiske miljøer. Børns sociale læring i samværet med andre børn er umådelig vigtig. Post.doc. Tine Basse Fisker, DPU Hvad er det mest interessante i oplæggene? Refleksion i mindre grupper Pause Hvordan kan folkeskolens parter arbejde med at udvikle almenundervisningen, så den bliver mere inkluderende? Dialog med afsæt i korte oplæg fra: KL v/ medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Anne-Dorte Krog DLF v/ formand for Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg Dorte Lange Danske Handicaporganisationer v/ næstformand Morten Carlsson Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Anne-Dorthe Krog

7 Temamøde kl Temamøde 2 Mere liv og læring i overbygningen Kan folkeskolen udvikle en ny overbygning, hvor flere elever trives, lærer og får lyst og kompetencer til mere uddannelse? Hvad siger forskning og erfaring om de ældste elevers læring og parathed til at vælge ungdomsuddannelse? Folkeskolen som væksthus for læringslyst Hvad kendetegner en overbygning, hvor eleverne er parate til fortsat liv og læring efter folkeskolen? I dag mangler mange udskolingselever engagement og læringslyst. En fjerdedel af de unge oplever det som stressende eller uoverskueligt at skulle vælge uddannelse efter grundskolen. Leder af Center for Ungdomsforskning, forskningsleder og lektor Noemi Katznelson, DPU Læring og trivsel i Kunskapsskolan Hvordan lærer og trives eleverne i en skoledag med skiftende faglige fællesskaber og fokus på individuelle mål? Kunskapsskolan er en svensk skole for klassetrin. Undervisningen er it-baseret og foregår ofte med deltagelse af elever fra forskellige årgange. Alle elever har en opfølgningssamtale hver uge med en lærer. Skoleleder Joakim Andersson, Kunskapsskolan, Helsingborg Hvad er det mest interessante i oplæggene? Refleksion i mindre grupper Pause Hvordan kan folkeskolens parter arbejde med at udvikle overbygningen? Dialog med afsæt i korte oplæg fra: KL v/ medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Henrik Christensen Skolens Rejsehold v/ direktør for CPH West Eva Hofman-Bang Danske Skoleelever v/ formand Troels Boldt Rømer Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Henrik Christensen

8 Temamøder kl Temamøde 3 Danmarks udfordringer i internationalt perspektiv Hvad er udfordringer og muligheder i Danmark set i lyset af den globale diskussion om uddannelse og andre landes uddannelsesstrategier? Gå i dialog med formiddagens oplægsholdere om, hvordan den danske folkeskole møder fremtidens krav. Direktør professor Pasi Sahlberg, CIMO, Finland Tidl. kontorchef Anders Hingel, EU s analysekontor for uddannelse Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Tatiana Hjorth Sørensen Temamødet foregår på engelsk. Temamøde 4 Spil forældrekortet og øg elevernes læring Hvad skal der til i et moderne skole-hjemsamarbejde? Forskning viser, at cirka 25% af forskellen mellem skolers elevresultater kan forklares af forældrenes holdninger og aktiviteter i forhold til deres barns skolegang! Der er masser af gratis ressourcer at trække på, hvis skolen går på opdagelsesrejse i skole-hjemsamarbejdet. Souschef ph.d. Beatrice Schindler-Rangvid, AKF Pædagogisk leder Jacob Due, Seden Skole, Odense Formand Benedikte Ask Skotte, Skole & Forældre Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Malene Carmel Temamøde 5 Liv og læring i skolen og i skolepolitikken Hvad brænder du for at forbedre på skoleområdet i din kommune? Hvordan kan du som politiker forandre skolens liv og læring? Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup giver energi til debatten om god, fremtidsorienteret, kommunal skolepolitik. Velfærdsdirektør i Slagelse Kommune Lisbeth Mogensen har mange års erfaring som direktør for den kommunale folkeskole og ved, hvordan politiske ideer kan ændre virkeligheden. Mødeleder: Formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl Kun for kommunalpolitikere

9 Temamøder kl Temamøde 6 At lede liv og læring Hvad skal skoleledere måles på og hvordan? Den danske folkeskole er kendt for sit demokratiideal og sine pædagogiske værdier og resultater. Imidlertid har diskussionen om det faglige niveau ført til krav om forandringer i skolen. Skolelederne skal agere med passende balance i forhold til de mange krav. Kommunalpolitikerne og forvaltningen skal sikre, at skoleledelsen professionelt leder liv og læring. Leder af Center for skoleledelse Camilla Sløk, CBS Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Kaare Graversen Temamøde 7 Viden i spil Hvordan kommer viden i spil? Forskning skal udnyttes mere systematisk i skolens arbejde. En lang række parter omkring folkeskolen har dannet Formidlingskonsortium viden i spil. Professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og kommuner/ skoler har forpligtet sig til at samarbejde om at bringe viden fra forskning ind i skolens hverdag. Rektor Laust Joen Jakobsen, formand for rektorforsamlingen for professionshøjskolerne Direktør Mette Wier, AKF Formand Klaus Majgaard, Børne- og Kulturchefforeningen Mødeleder: Næstformand for KL s Børne- og Kulturudvalg Lars Krarup Temamøde 8 Skolestruktur på dagsordenen Er skolestrukturen i din kommune med til at skabe gode betingelser for liv og læring? Ændringer i skolestrukturen giver ofte debat. I 2010 har Rejseholdet bidraget til debatten med en anbefaling om, at alle skoler bør være tresporede. Temamødet ser på målene for ændringer i skolestrukturen og på, hvad der skal til for at gennemføre en større forandring i praksis. Direktør for SFI og formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard Undervisningschef Martin Østergaard Christensen, Hjørring Kommune Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Anne Vang Temamøde 9 Færre bøger mere it Hvordan kan folkeskolen sætte turbo på at udnytte den teknologiske udvikling til at fremme elevernes læring? De unge tænder på interaktive læringsmuligheder. Redskaberne er bærbare pc er, smartphones, ipods mv. Temamødet tegner og diskuterer et billede af folkeskolen version 2.0. Lektor og ph.d. Karin Levinsen, DPU Næstformand Puk Rasmussen, Danske Skoleelever Mødeleder: Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Laura Hay

10

11 Fredag den 14. januar Godmorgen og morgensang Eleverne er klar til meget mere liv og læring i folkeskolen. Elevernes formand har et bud. Formand Troels Boldt Rømer, Danske Skoleelever 9.15 Digital eksplosion og folkeskolen Nye teknologier står foran deres gennembrud i de kommende 3-5 år. De kommer til at præge vores hverdag både privat og i arbejdssammenhænge. Folkeskolen skal op i gear. Digitale læringsmidler giver elever og lærere adgang til at vælge mellem flere faglige niveauer, læringsstrategier og læringstempo. Se hvordan folkeskolen kan udnytte de revolutionerende muligheder. It-ekspert og forfatter Tim Frank Andersen Vi skal vide ikke bare synes Man skulle tro, at elevernes læring og lærernes arbejde med at forbedre undervisningen var skolens allervigtigste opgave og i centrum for skolens virke. Men ny forskning viser, at sådan forholder det sig ikke. Hvis elevernes læring skal i centrum, kræver det et bevidst arbejde med kulturen for at få viden i spil i skolens praksis. Forskningschef Lise Tingleff Nielsen, UCC Pause Kaffe/te og småkager Besøg standene Den talentfulde skole Talent er noget særligt, men det er ikke forbeholdt de særlige. Det er muligt at skabe uddannelsesmiljøer, hvor talent er noget, der løftes frem hos de mange, ikke blot hos de få. Skolen skal inspirere og motivere hvert enkelt barn til at finde sit eget talent og lære at udvikle det kreativt. Forfatter og ph.d. Claus Buhl Frokost og afrejse Frokostsandwich kan nydes på stedet eller tages med.

12 Praktiske oplysninger Sted Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg Start Torsdag den 13. januar 2011 kl Kaffe/te, rundstykker og frugt kl Slut Deltagerpris Tilmelding Hotel Fredag den 14. januar 2011 kl Frokostsandwich kan nydes på stedet eller tages med kr. og 500 kr. for fest + moms for hele konferencen uden overnatning. Tilmelding er bindende svarende til 100% af konferencegebyret efter tilmeldingsfristen. På senest 19. november Deltagerne vil blive optaget i den rækkefølge, tilmeldingerne modtages. Der bliver udsendt bekræftelser fra uge 49. Der kan vælges mellem følgende kategorier: Kategori A enkelt kr dobbelt kr Kategori B enkelt kr dobbelt kr Kategori C enkelt kr dobbelt kr Transport Tjek ind fra kl Værelserne reserveres efter først til mølle princippet. Flybilletter skal bestilles via formular på Følgende flyafgange er til rådighed: København/Aalborg, den 13. januar 2011 kl Aalborg/København, den 14. januar 2011 kl Pris pr. billet t/r inkl. pt. kendte skatter og afgifter er kr kr. Der er arrangeret fælles bustransport, der passer med ovenstående flyafgange. Information Henvendelse til KL, chefkonsulent Dorthe Møller tlf , om program chefsekretær Lone Hesberg Kristensen tlf eller assistent Dorte Schrøder tlf Information Henvendelse til VisitAalborg på tlf og fax om tilmelding og hotel mv. Produktion: Kommuneforlaget A/S. Foto: Claus Ørsted. Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri