Efter indlæggelse på Intensiv afdeling
|
|
- Sebastian Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efter indlæggelse på Intensiv afdeling
2 Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk syg. Kritisk sygdom kan opstå pludseligt og er ofte en stressfyldt og chokerende oplevelse for både patienten og dennes nærmeste. Du har måske endda været så syg, at du intet husker fra indlæggelsestidspunktet. Denne pjece er ment som en hjælp til dig og dine nærmeste. Den indeholder information og vejledning om problemer eller bekymringer, som du måske har nu, hvor du enten er, eller står for at skulle udskrives fra sygehuset, og er ved at få det bedre. anderledes end på Intensiv, og meget foregår på en anden måde. Der kan være flere patienter, mindre udstyr og personale. Hvis du eller dine nærmeste bliver utrygge ved noget, så vær åben og tal med personalet om det. Ved behov kan du og dine pårørende bede om at få en samtale med en medarbejder, der har passet dig, mens du var på Intensiv afdeling. Ved at tale om utryghed eller bekymring kan I få hjælp og en forklaring. Det kan gøre det lettere at håndtere situationen. Overflytning til sengeafsnittet Du er blevet overflyttet til et almindeligt sengeafsnit, fordi du ikke længere er kritisk syg og ikke mere har brug for intensiv pleje og behandling. Du skal huske på, at det er et stort skridt i den rigtige retning, at du ikke længere har brug for konstant overvågning. Du vil formentlig føle, at din overflytning til et almindeligt sengeafsnit er en stor forandring. Dagsrytmen er 2
3 Ændringer i din fysiske tilstand Mens du har været alvorligt syg og sengeliggende, har du sikkert tabt dig og blevet fysisk afkræftet. Den mindste anstrengelse kan hurtigt gøre dig udmattet, og du kan have svært ved at tro på, at du kommer dig igen. I takt med at du får det bedre, vil du få flere kræfter. Du vil langsomt kunne klare mere, men det tager tid. Hvor lang tid der vil gå, før du har genvundet de kræfter du havde, før du blev syg, afhænger blandt andet af din alder, hvor længe du har været syg, og hvor alvorlig din sygdom har været. Vejrtrækningen I forbindelse med din sygdom har du måske haft brug for en respirator til at hjælpe dig med at trække vejret. En respirator fungerer på den måde, at et plastikrør kaldet en tube bliver lagt ned i dit luftrør gennem munden. Denne tube forbindes til en respirator. Det kan også være, at du i stedet for at have haft tuben gennem munden, har fået lavet et lille hul i halsen, og fået tuben placeret der. Begge metoder kan give gener i form af ondt i halsen og hæshed, efter tuben er fjernet. Disse gener forsvinder med tiden. Du vil sandsynligvis få besøg af en fysioterapeut, der vil instruere dig i at lave vejrtrækningsøvelser og hjælpe dig til at hoste slim op af lungerne. Fysioterapeuten kan også give dig nogle hjælpemidler (fx en pep-fløjte) og vise dig øvelser, så du selv kan træne lungerne til at komme sig oven på din sygdom. Måske skal du fortsætte med at lave øvelserne, når du kommer hjem. Hvis du oplever gener fra dine luftveje, skal du fortælle det til fysioterapeuten, plejepersonalet eller lægen på den afdeling du ligger. 3
4 Når du er kommet hjem, kan du kontakte din egen læge, hvis du fortsat har problemer med vejrtrækningen. Fysiske forandringer Dit udseende kan have forandret sig som resultat af din alvorlige sygdom. Du kan have mistet hår, eller dit hår kan have ændret karakter. Du kan have tabt dig, og dit ansigt kan være forandret. Din hud kan være ændret og er ofte meget tør og kan skalle og klø. Lider du af forkølelsessår, kan du opleve store udbrud af denne virus, på grund af nedsat immunforsvar efter din sygdom. Nogle patienter oplever, at deres hud er blevet meget følsom, fx ved berøring. Din stemme kan også være ændret. Har du været tilkoblet respirator, kan det gøre din stemme hæs og svag. Du kan være ude af stand til at råbe eller tale højt, da du mangler de fornødne kræfter. Alle disse fysiske forandringer vil gradvist fortage sig. Mad Mens du har været på Intensiv afdeling, har du sikkert fået mad gennem en sonde (plastikslange), der har gået gennem næsen og ned i mavesækken. Du kan opleve, at det er svært at synke maden, og du er måske øm i halsen efter respiratorbehandling. Maden kan smage anderledes. Den kan fx virke mere salt eller sød, end den plejer, eller den kan smage af metal. Det kan skyldes medicin, du har fået, eller får, og er noget der normaliseres igen. Svier det, når du spiser, kan det skyldes, at du har svamp i mundhulen. Bed i så fald personalet om at undersøge dette. 4
5 Det kan skyldes, at du lider af natlige mareridt, som kan medføre, at du har svært ved at falde i søvn eller er bange for at lægge dig til at sove. Mareridtene kan være meget livagtige og skræmmende, og kan være relateret til oplevelser, som du har haft på Intensiv afdelingen. Fortæl personalet om dem, hvis du stadig er indlagt. Er du kommet hjem, kan du kontakte din egen læge, eller tale med dine nærmeste om dette. På sengeafsnittet vil man registrere hvor meget du spiser, og personalet vil kunne hjælpe dig til at få den mad du har brug for, også selv om din appetit er lille. Selv om din appetit er lille, er det vigtigt, at du spiser og drikker. Det giver dig den bedste forudsætning for at genvinde dine tabte kræfter og funktioner. Søvn Du kan opleve, at dit søvnmønster har ændret sig. Du kan have svært ved at falde i søvn, og når du endelig er faldet i søvn, kan du vågne flere gange, og derfor få en meget afbrudt søvn. Så længe du ikke er så aktiv, vil du have et mindre søvnbehov. I takt med, at du kommer dig, og derved kan klare mere og mere, vil dit søvnmønster normalisere sig. Et varmt bad inden sengetid, kan måske få dig til at slappe af, og gøre det nemmere for dig at falde i søvn. En lille bid mad kan måske hjælpe dig med at falde hurtigere i søvn. Undgå dog te, kaffe og alkohol i større mængder, da disse drikke er opkvikkende og udskyder søvnen. At ligge vågen i sin seng uden at kunne falde i søvn kan være meget generende. I stedet kan du stå op, sætte dig i en stol og læse en bog, indtil trætheden melder sig. Du kan også 5
6 tænde for radioen og ligge og døse til udsendelsen. Selvom du ikke falder i søvn, så går tiden lettere. Du er velkommen til at tale om disse søvnproblemer, når/hvis du kommer til samtale efter udskrivelsen. Drømmene er en følge af din alvorlige sygdom og muligvis af den medicin, du har fået under dit sygdomsforløb. Det er vigtigt, at du ikke bekymrer dig for meget om den manglende søvn. Det er ikke skadeligt at sove mindre i perioder. I takt med din almene bedring vil din søvn blive bedre og længere. Disse op- og nedture kan gøre dig modløs. Derfor er det vigtigt, at du er realistisk omkring, hvad du formår at gøre her og nu, og hvad du selv kan gøre for at forbedre din fysik. Sæt dig mål, som du har en realistisk mulighed for at indfri, og øg på denne måde gradvis din selvtillid. Vær opmærksom på ikke at sætte for høje mål. På den måde kan du måske undgå nederlag og manglende fremgang. Spørg lægen, sygeplejersken eller din fysioterapeut, hvad du kan forvente Humørsvingninger Mange patienter oplever humørsvingninger. Den ene dag har du det godt den næste er humøret helt i bund. Du kan have lettere ved at blive irritabel, og din tålmodighed kan være meget lille. Når man har været alvorligt syg, eller syg gennem lang tid, kan man blive deprimeret. Genoptræning kan føles nyttesløs, og du kan synes, der ikke sker fremskridt, eller det går for langsomt. Du kan få følelsen af, at intet vil lykkes, og at du aldrig vil vende tilbage til dit tidligere liv. 6
7 at klare og husk at lidt har også ret. Stress Den periode, hvor du skal komme dig efter alvorlig sygdom, kan være stressfyldt. Symptomerne, der kan skyldes stress eller være årsag til stress, er blandt andet: Søvnforstyrrelser gennem længere tid Mangel på fysisk og/eller psykisk energi Mangel på appetit Humørsvingninger eller depression Familiære problemer Stress gennem længere tid er uhensigtsmæssigt og bør behandles professionelt Ved den opfølgende samtale i intensivambulatoriet, kan du tale med læge og sygeplejerske om, hvordan du bedst kan hjælpes. Familie og venner Mens du har været alvorligt syg, har din familie og venner selvfølgelig været meget bekymrede for dig. Nu, hvor du er i bedring, kan du opleve, at familien overbeskytter dig og ikke lader dig gøre, hvad du føler du er i stand til. Det kan føles frustrerende, men tal med hinanden og find sammen en løsning, der kan tilgodese jer alle. Du kan have behov for at tale om dit ophold på Intensivafdelingen med dine nærmeste. Der kan være dage, der er væk fra din hukommelse, og du kan have svært ved af forstå, hvor syg du har været. Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på. Fortæl hinanden om de bekymringer og den angst, I kan have. Alvorlig sygdom kan også have indflydelse på dit seksualliv. Du kan 7
8 Kontakt og mere viden Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os: Intensiv afdeling Slagelse Sygehus Tlf.: mangle lyst og energi, ligesom du og din partner kan være bekymrede for, om det kan skade dig at være seksuel aktiv igen. Som ved alle former for motion er det vigtigt, at samlivet føles rart og behageligt. Måske kan du ikke præstere så meget i starten, men med tiden vil dette normalisere sig. Held og lykke og husk, at al helbredelse tager tid og er værd at kæmpe for.
Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereHjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN
Du skal have foretaget en hjerteoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres på grund af en hjertesygdom og om det forløb, du skal igennem. Når du har læst
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDelirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1
Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereIntensiv Terapi Afdeling ITA 4131
Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereIntroduktion 3. Information til pårørende, venner og besøgende 4. Dit forløb på intensivafdelingen 9. Når du forlader intensivafdelingen 12
Indhold Side Introduktion 3 Information til pårørende, venner og besøgende 4 Dit forløb på intensivafdelingen 9 Når du forlader intensivafdelingen 12 Hjemme igen hvordan bliver mit liv nu? 13 Hvordan alvorlig
Læs merePatientinformation. Anlæggelse af. Velkommen til Vejle Sygehus. Øre - næse - halsafdelingen
Patientinformation Anlæggelse af Tracheostomi Velkommen til Vejle Sygehus Øre - næse - halsafdelingen 1 Kontaktlæge: Kontaktsygeplejerske 2 Info om anlæggelse af Tracheostomi Undersøgelsesdato:... Du skal
Læs mereVelkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110
Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereGod søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!
God søvn Søvn er bivirkningsfri medicin!! 7 tegn på at du sover for lidt Du er afhængig af et vækkeur. Du bliver døsig og træt når du kører bil. Du er afhængig af kaffe. Du laver fejl. Du er glemsom. Du
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereInformation. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg
Til patienter og pårørende Information til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Intensivklinikken, Sønderborg, Anæstesiologisk Center Velkommen til
Læs mereKirurgisk behandling af atrieflimren
Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimazeoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereTræthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereVelkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H
Patientinformation Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 Rev. aug. 2011 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120H Afdelingens adresse Vejle Sygehus
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereBedøvelse til fod- og håndoperationer
Patientinformation Bedøvelse til fod- og håndoperationer www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til fod- og håndoperationer Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereVelkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110
Pårørendeinformation Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBeskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb
Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs mereIntensiv Terapiklinik ITA 4131
Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereKirurgisk behandling af atrieflimren
Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimazeoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereWHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.
WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereMed venlig hilsen Hong
Kære læser Du sidder nu med materialet fra mit foredrag. Venligst kontakt mig, hvis du ønsker at kopiere eller gengive tekst og/eller billeder da alt materiale er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.
Læs mereVelkommen til Medicinsk sengeafsnit A120
Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereTil patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Til patienter og pårørende Fjernelse af mandler - Ambulant Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken kontaktpersonsordning i ØNH - klinikken Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs merePlastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereReduktion af mandlerne hos børn
Til patienter og pårørende Reduktion af mandlerne hos børn Tonsillotomi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken, Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNHklinikken I vil blive tildelt en kontaktperson
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereKort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!
Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereNavn: Alder: Telefonnummer:
Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereHæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt
Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Spørgeskemaet er udsendt til 44 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 73 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mere