Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter indlæggelse på Intensiv afdeling"

Transkript

1 Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

2 Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk syg. Kritisk sygdom kan opstå pludseligt og er ofte en stressfyldt og chokerende oplevelse for både patienten og dennes nærmeste. Du har måske endda været så syg, at du intet husker fra indlæggelsestidspunktet. Denne pjece er ment som en hjælp til dig og dine nærmeste. Den indeholder information og vejledning om problemer eller bekymringer, som du måske har nu, hvor du enten er, eller står for at skulle udskrives fra sygehuset, og er ved at få det bedre. anderledes end på Intensiv, og meget foregår på en anden måde. Der kan være flere patienter, mindre udstyr og personale. Hvis du eller dine nærmeste bliver utrygge ved noget, så vær åben og tal med personalet om det. Ved behov kan du og dine pårørende bede om at få en samtale med en medarbejder, der har passet dig, mens du var på Intensiv afdeling. Ved at tale om utryghed eller bekymring kan I få hjælp og en forklaring. Det kan gøre det lettere at håndtere situationen. Overflytning til sengeafsnittet Du er blevet overflyttet til et almindeligt sengeafsnit, fordi du ikke længere er kritisk syg og ikke mere har brug for intensiv pleje og behandling. Du skal huske på, at det er et stort skridt i den rigtige retning, at du ikke længere har brug for konstant overvågning. Du vil formentlig føle, at din overflytning til et almindeligt sengeafsnit er en stor forandring. Dagsrytmen er 2

3 Ændringer i din fysiske tilstand Mens du har været alvorligt syg og sengeliggende, har du sikkert tabt dig og blevet fysisk afkræftet. Den mindste anstrengelse kan hurtigt gøre dig udmattet, og du kan have svært ved at tro på, at du kommer dig igen. I takt med at du får det bedre, vil du få flere kræfter. Du vil langsomt kunne klare mere, men det tager tid. Hvor lang tid der vil gå, før du har genvundet de kræfter du havde, før du blev syg, afhænger blandt andet af din alder, hvor længe du har været syg, og hvor alvorlig din sygdom har været. Vejrtrækningen I forbindelse med din sygdom har du måske haft brug for en respirator til at hjælpe dig med at trække vejret. En respirator fungerer på den måde, at et plastikrør kaldet en tube bliver lagt ned i dit luftrør gennem munden. Denne tube forbindes til en respirator. Det kan også være, at du i stedet for at have haft tuben gennem munden, har fået lavet et lille hul i halsen, og fået tuben placeret der. Begge metoder kan give gener i form af ondt i halsen og hæshed, efter tuben er fjernet. Disse gener forsvinder med tiden. Du vil sandsynligvis få besøg af en fysioterapeut, der vil instruere dig i at lave vejrtrækningsøvelser og hjælpe dig til at hoste slim op af lungerne. Fysioterapeuten kan også give dig nogle hjælpemidler (fx en pep-fløjte) og vise dig øvelser, så du selv kan træne lungerne til at komme sig oven på din sygdom. Måske skal du fortsætte med at lave øvelserne, når du kommer hjem. Hvis du oplever gener fra dine luftveje, skal du fortælle det til fysioterapeuten, plejepersonalet eller lægen på den afdeling du ligger. 3

4 Når du er kommet hjem, kan du kontakte din egen læge, hvis du fortsat har problemer med vejrtrækningen. Fysiske forandringer Dit udseende kan have forandret sig som resultat af din alvorlige sygdom. Du kan have mistet hår, eller dit hår kan have ændret karakter. Du kan have tabt dig, og dit ansigt kan være forandret. Din hud kan være ændret og er ofte meget tør og kan skalle og klø. Lider du af forkølelsessår, kan du opleve store udbrud af denne virus, på grund af nedsat immunforsvar efter din sygdom. Nogle patienter oplever, at deres hud er blevet meget følsom, fx ved berøring. Din stemme kan også være ændret. Har du været tilkoblet respirator, kan det gøre din stemme hæs og svag. Du kan være ude af stand til at råbe eller tale højt, da du mangler de fornødne kræfter. Alle disse fysiske forandringer vil gradvist fortage sig. Mad Mens du har været på Intensiv afdeling, har du sikkert fået mad gennem en sonde (plastikslange), der har gået gennem næsen og ned i mavesækken. Du kan opleve, at det er svært at synke maden, og du er måske øm i halsen efter respiratorbehandling. Maden kan smage anderledes. Den kan fx virke mere salt eller sød, end den plejer, eller den kan smage af metal. Det kan skyldes medicin, du har fået, eller får, og er noget der normaliseres igen. Svier det, når du spiser, kan det skyldes, at du har svamp i mundhulen. Bed i så fald personalet om at undersøge dette. 4

5 Det kan skyldes, at du lider af natlige mareridt, som kan medføre, at du har svært ved at falde i søvn eller er bange for at lægge dig til at sove. Mareridtene kan være meget livagtige og skræmmende, og kan være relateret til oplevelser, som du har haft på Intensiv afdelingen. Fortæl personalet om dem, hvis du stadig er indlagt. Er du kommet hjem, kan du kontakte din egen læge, eller tale med dine nærmeste om dette. På sengeafsnittet vil man registrere hvor meget du spiser, og personalet vil kunne hjælpe dig til at få den mad du har brug for, også selv om din appetit er lille. Selv om din appetit er lille, er det vigtigt, at du spiser og drikker. Det giver dig den bedste forudsætning for at genvinde dine tabte kræfter og funktioner. Søvn Du kan opleve, at dit søvnmønster har ændret sig. Du kan have svært ved at falde i søvn, og når du endelig er faldet i søvn, kan du vågne flere gange, og derfor få en meget afbrudt søvn. Så længe du ikke er så aktiv, vil du have et mindre søvnbehov. I takt med, at du kommer dig, og derved kan klare mere og mere, vil dit søvnmønster normalisere sig. Et varmt bad inden sengetid, kan måske få dig til at slappe af, og gøre det nemmere for dig at falde i søvn. En lille bid mad kan måske hjælpe dig med at falde hurtigere i søvn. Undgå dog te, kaffe og alkohol i større mængder, da disse drikke er opkvikkende og udskyder søvnen. At ligge vågen i sin seng uden at kunne falde i søvn kan være meget generende. I stedet kan du stå op, sætte dig i en stol og læse en bog, indtil trætheden melder sig. Du kan også 5

6 tænde for radioen og ligge og døse til udsendelsen. Selvom du ikke falder i søvn, så går tiden lettere. Du er velkommen til at tale om disse søvnproblemer, når/hvis du kommer til samtale efter udskrivelsen. Drømmene er en følge af din alvorlige sygdom og muligvis af den medicin, du har fået under dit sygdomsforløb. Det er vigtigt, at du ikke bekymrer dig for meget om den manglende søvn. Det er ikke skadeligt at sove mindre i perioder. I takt med din almene bedring vil din søvn blive bedre og længere. Disse op- og nedture kan gøre dig modløs. Derfor er det vigtigt, at du er realistisk omkring, hvad du formår at gøre her og nu, og hvad du selv kan gøre for at forbedre din fysik. Sæt dig mål, som du har en realistisk mulighed for at indfri, og øg på denne måde gradvis din selvtillid. Vær opmærksom på ikke at sætte for høje mål. På den måde kan du måske undgå nederlag og manglende fremgang. Spørg lægen, sygeplejersken eller din fysioterapeut, hvad du kan forvente Humørsvingninger Mange patienter oplever humørsvingninger. Den ene dag har du det godt den næste er humøret helt i bund. Du kan have lettere ved at blive irritabel, og din tålmodighed kan være meget lille. Når man har været alvorligt syg, eller syg gennem lang tid, kan man blive deprimeret. Genoptræning kan føles nyttesløs, og du kan synes, der ikke sker fremskridt, eller det går for langsomt. Du kan få følelsen af, at intet vil lykkes, og at du aldrig vil vende tilbage til dit tidligere liv. 6

7 at klare og husk at lidt har også ret. Stress Den periode, hvor du skal komme dig efter alvorlig sygdom, kan være stressfyldt. Symptomerne, der kan skyldes stress eller være årsag til stress, er blandt andet: Søvnforstyrrelser gennem længere tid Mangel på fysisk og/eller psykisk energi Mangel på appetit Humørsvingninger eller depression Familiære problemer Stress gennem længere tid er uhensigtsmæssigt og bør behandles professionelt Ved den opfølgende samtale i intensivambulatoriet, kan du tale med læge og sygeplejerske om, hvordan du bedst kan hjælpes. Familie og venner Mens du har været alvorligt syg, har din familie og venner selvfølgelig været meget bekymrede for dig. Nu, hvor du er i bedring, kan du opleve, at familien overbeskytter dig og ikke lader dig gøre, hvad du føler du er i stand til. Det kan føles frustrerende, men tal med hinanden og find sammen en løsning, der kan tilgodese jer alle. Du kan have behov for at tale om dit ophold på Intensivafdelingen med dine nærmeste. Der kan være dage, der er væk fra din hukommelse, og du kan have svært ved af forstå, hvor syg du har været. Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på. Fortæl hinanden om de bekymringer og den angst, I kan have. Alvorlig sygdom kan også have indflydelse på dit seksualliv. Du kan 7

8 Kontakt og mere viden Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os: Intensiv afdeling Slagelse Sygehus Tlf.: mangle lyst og energi, ligesom du og din partner kan være bekymrede for, om det kan skade dig at være seksuel aktiv igen. Som ved alle former for motion er det vigtigt, at samlivet føles rart og behageligt. Måske kan du ikke præstere så meget i starten, men med tiden vil dette normalisere sig. Held og lykke og husk, at al helbredelse tager tid og er værd at kæmpe for.

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Hjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Hjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN Du skal have foretaget en hjerteoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres på grund af en hjertesygdom og om det forløb, du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Introduktion 3. Information til pårørende, venner og besøgende 4. Dit forløb på intensivafdelingen 9. Når du forlader intensivafdelingen 12

Introduktion 3. Information til pårørende, venner og besøgende 4. Dit forløb på intensivafdelingen 9. Når du forlader intensivafdelingen 12 Indhold Side Introduktion 3 Information til pårørende, venner og besøgende 4 Dit forløb på intensivafdelingen 9 Når du forlader intensivafdelingen 12 Hjemme igen hvordan bliver mit liv nu? 13 Hvordan alvorlig

Læs mere

Patientinformation. Anlæggelse af. Velkommen til Vejle Sygehus. Øre - næse - halsafdelingen

Patientinformation. Anlæggelse af. Velkommen til Vejle Sygehus. Øre - næse - halsafdelingen Patientinformation Anlæggelse af Tracheostomi Velkommen til Vejle Sygehus Øre - næse - halsafdelingen 1 Kontaktlæge: Kontaktsygeplejerske 2 Info om anlæggelse af Tracheostomi Undersøgelsesdato:... Du skal

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

God søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!

God søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!! God søvn Søvn er bivirkningsfri medicin!! 7 tegn på at du sover for lidt Du er afhængig af et vækkeur. Du bliver døsig og træt når du kører bil. Du er afhængig af kaffe. Du laver fejl. Du er glemsom. Du

Læs mere

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Information. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg

Information. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg Til patienter og pårørende Information til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Intensivklinikken, Sønderborg, Anæstesiologisk Center Velkommen til

Læs mere

Kirurgisk behandling af atrieflimren

Kirurgisk behandling af atrieflimren Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimazeoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H Patientinformation Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 Rev. aug. 2011 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120H Afdelingens adresse Vejle Sygehus

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Bedøvelse til fod- og håndoperationer

Bedøvelse til fod- og håndoperationer Patientinformation Bedøvelse til fod- og håndoperationer www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til fod- og håndoperationer Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål

Læs mere

Hund - Kend dine evner.

Hund - Kend dine evner. KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Pårørendeinformation Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem

Læs mere

Kirurgisk behandling af atrieflimren

Kirurgisk behandling af atrieflimren Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimazeoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Med venlig hilsen Hong

Med venlig hilsen Hong Kære læser Du sidder nu med materialet fra mit foredrag. Venligst kontakt mig, hvis du ønsker at kopiere eller gengive tekst og/eller billeder da alt materiale er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Naturlig hjælp til en god søvn

Naturlig hjælp til en god søvn Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Til patienter og pårørende Fjernelse af mandler - Ambulant Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken kontaktpersonsordning i ØNH - klinikken Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres

Læs mere

Reduktion af mandlerne hos børn

Reduktion af mandlerne hos børn Til patienter og pårørende Reduktion af mandlerne hos børn Tonsillotomi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken, Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNHklinikken I vil blive tildelt en kontaktperson

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Spørgeskemaet er udsendt til 44 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 73 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere