Projekt fastholdelse i Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt fastholdelse i Kalundborg"

Transkript

1 August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt fastholdelse i Kalundborg

2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 6 Uddannelsesforberedende forløb for unge med uddannelsespålæg... 6 Case: Bedre uddannelsesvalg... 9 Model for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner... 9 Model for frivillige mentorer...13 Case: Bedre fastholdelse...14 Dette er et læringspapir for Projekt fastholdelse et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status på projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview med ungekonsulent og teamleder i Jobcentret og 3 uddannelsesinstitutioner (2 ungdomsuddannelser og EUD) efter udviklingsfasen Fokusgruppeinterview med ungekonsulent og teamleder i Jobcentret efter afprøvningsfasen Produkter fra projektet (Samarbejdsaftaler og beskrivelse af procedure for overlevering samt kontakt ved risiko for frafald) - 2 -

3 Kort om projektet Jobcentret i Kalundborg har sammen med UU Nordvestsjælland og 9 lokale uddannelsesinstitutioner gennemført et udviklingsprojekt om at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Hvad er udviklet og afprøvet Projektet har udviklet og afprøvet et uddannelsesforberedende forløb udbygget og implementeret samarbejdsaftaler mellem Jobcentret og uddannelsesinstitutionerne udvidet et frivilligt mentorkorps med voksne mentorer, udviklet og afprøvet netværksmøder mellem mentorerne og metoder til kobling af unge og mentorer udarbejdet et katalog over fastholdelsesmetoder på uddannelsesinstitutionerne, der sikrer overblik og viden i Jobcentret (og hos UU og uddannelsesinstitutionerne) projektet havde også som mål at udvikle en fastholdelseskonsulent-funktion, men i stedet er der udviklet og afprøvet en procedure for overlevering af unge med uddannelsespålæg fra Jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, samt for kontakt fra uddannelsesinstitutionerne til Jobcentret ved risiko for frafald. Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat to læringsmål: At udvikle et katalog over tilbud og støttemuligheder for frafaldstruede unge på uddannelsesinstitutionerne, og at udvikle en metode til tæt kobling mellem unge og en fastholdelseskonsulent. Det første læringsmål er nået og udvidet, og det sidste er ændret. Kataloget fungerer godt, idet man i Jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne har fået overblik og viden om fastholdelsesindsatser og støttemuligheder på uddannelsesinstitutionerne. Læringsmålet er udvidet til læring om virkningen af den samlede model - sammenhængen, hvor tingene nu spiller sammen idet virkningen af kataloget ikke kan isoleres fra resten af fastholdelsesindsatsen. Hvad angår fastholdelseskonsulenten, er læringen i projektet, at en fastholdelseskonsulent ikke var den bedste løsning. I stedet for at koble (endnu) en person på de unge, virkede det bedre at bygge videre på relationen mellem unge og konsulenterne i ungeindsatsen i Jobcentret. Det var også bedre at udnytte det forbedrede samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner og systematisere samarbejdet med en aftalt procedure for, hvordan Jobcentret overleverer unge med uddannelsespålæg til uddannelsesinstitutionerne, og hvordan uddannelsesinstitutionerne kontakter Jobcentret, hvis der er risiko for frafald. Fastholdelseskonsulenten er derfor undervejs ændret til en procedure for samarbejdet om fastholdelse mellem Jobcentret og uddannelsesinstitutionerne en række fastholdelsesopgaver der løses dels af konsulenterne i Ungeteamet i Jobcentret og dels af vejledere på uddannelsesinstitutionerne

4 Resultatmål Projektet havde opsat to resultatmål: At 100 unge skulle påbegynde og mindst 50% fastholdes i uddannelse, og at der skulle være mindst 30 frivillige i mentorkorpset og mindst 25 unge skulle have en frivillig mentor. Det er ikke muligt at trække tal på resultatmålene automatisk. Opgørelsen er derfor baseret på ungekonsulenternes manuelle optælling. Den viser, at resultatmålene for unge indtil nu er indfriet: Mellem 120 og 130 unge er påbegyndt uddannelse og på tidspunktet for evalueringen er 11 faldet fra igen. Resultatmålet for mentorkorpset er ændret undervejs, da det viste sig, at der ikke var brug for 30 voksne mentorer, idet mentorerne gerne ville tilknyttes mere end én ung. Korpset er derfor lidt mindre end planlagt. Omkring 25 unge har, eller har haft, en frivillig mentor. Der er koblet mentorer på alle unge, der har ønsket og haft behov for det det har vist sig at være omkring 20% af de unge, der får en frivillig mentor, enten før de starter i uddannelse, eller når der opstår problemer med fastholdelse på uddannelsesinstitutionen. Overblik: Hvad har virket Projektets erfaringer med alle de udviklede og afprøvede elementer er positive. Sammenfattende har følgende virket i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse: det uddannelsesforberedende forløb med tæt og personlig kontakt til unge og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU modellen for samarbejdsaftaler hvori indgår nogle af ovenstående elementer modellen for frivillige mentorer Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddannelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer bidrager til puljens overordnede formål om at fremme et solidt og holdbart valg af uddannelse hos de unge, hvordan de får de unge til at påbegynde uddannelsen samt modvirker frafald og får de unge til at gennemføre uddannelsen

5 Overblik over fastholdelsesindsats - 5 -

6 Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt. Du kan læse om uddannelsesforberedende forløb i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne model for samarbejdsaftaler model for frivillige mentorer Uddannelsesforberedende forløb for unge med uddannelsespålæg I Kalundborg oplever man, at de unge nu klædes bedre på til at træffe et holdbart uddannelsesvalg i forløbet særligt for uddannelsesparate unge. Indsatsen er mere effektiv, fordi det udelukkende handler om uddannelse, og det giver mening for unge at være sammen med andre unge, der ligesom de selv også skal i uddannelse og arbejder med dét. Tidlig og målrettet indsats for uddannelse I Jobcenter Kalundborg får uddannelsesparate en frist på 4 uger til at komme med forslag til, hvilken uddannelse, de kunne søge ind på, når de møder Jobcentret. Herefter starter de inden for en uge i det nye uddannelsesforberedende forløb hos Ungeteamet. Målet er, at de i løbet af 4 uger er afklarede omkring uddannelse. Ungeteamet varetager hele indsatsen for job- og uddannelsesparate unge. Ungekonsulenterne har myndighedsopgaven, kontaktforløbet, det uddannelsesforberedende forløb og ansvar for alle samarbejdsflader, der har at gøre med de unge. Både det interne samarbejde med de, der varetager eventuelle sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser, samt det eksterne samarbejde med virksomheder og med UU og uddannelsesinstitutionerne. De unge møder 3 dage om ugen i 2 timer, hvor der er input i grupper og individuelle samtaler med ungekonsulenterne. Dertil kommer aftaler med den enkelte unge, eksempelvis på uddannelsesinstitutionerne. Og så er huset åbent med pc'ere og adgang til rådgivning hos Ungeteamet, der opfordrer de unge til at komme. Nogle unge benytter sig af det og andre kommer kun, når de skal. Der er enkelte faste elementer i forløbet: Økonomi og SU, uddannelsesveje og indgange i lokalområdet, men hovedvægten lægges på individuel rådgivning ungekonsulent Mie Lorentsen forklarer: Tidligere har vi haft faste moduler, men vi har fundet ud af, at det er det individuelle og den tætte opfølgning, der rykker de unge. Det kan være begrænsende, hvis man har et tæt program hele formiddagen, for så når man ikke at få fat i den enkelte. Så vi har ændret balancen så der er mindre gruppeinformation og mere individuel og tæt kontakt. Med delmål og aftaler hele tiden: Så booker vi et møde, og så mødes vi på torsdag på VUC igen hele tiden for at holde dem fast

7 Samarbejdet med UU UU kommer hver anden uge og laver både gruppevejledning og individuelle samtaler om uddannelsesveje. Samarbejdet er afgørende, vurderer ungekonsulent Mie Lorentzen: Vi kan kun vejlede om uddannelse ved at have et tæt samarbejde med UU og med vejlederne på skolerne. Det er den måde, vi kan holde os opdateret på, når der er nyt. UU er også med til at kvalificere brugen af uddannelsespålægget via deres viden dels om de unge dels om hvilke unge, der godt kan klare fristen på 4 uger, og hvilke der skal bruge mere tid. Projektets erfaring er, at samarbejdet med UU fungerer godt, men UU måtte gerne komme mere på banen. De har en anden indgangsvinkel til uddannelsesvejledning end ungekonsulenterne, der også har myndighedsopgaver, og mange unge kender UU fra folkeskolen. UU har desuden mere viden om uddannelsesmuligheder og uddannelserne i lokalområdet end ungekonsulenterne. Da samarbejdet med UU startede, var der en vis usikkerhed omkring roller og opgavefordeling mellem Jobcentret og UU, men dette er afklaret via samarbejdet. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne kommer og fortæller om egne uddannelser og karrieremuligheder, og de unge kan besøge uddannelsesinstitutionerne eller komme i snusepraktik på en uddannelse: Med vores samarbejdsaftale har vi mulighed for at sende de unge ud i snusepraktik på skolerne, hvor de snakker med vores kontaktperson og prøver at følge et forløb. Det er rigtig sundt og kvalificerer deres valg af uddannelse, og vi tror på, at det er godt at gøre for at modvirke frafald. Det værste er jo, hvis de efter starten siger, at de íkke havde regnet med, det var sådan, og det er slet ikke mig. Det vil vi gerne undgå. Der er snusepraktikkerne en god mulighed, siger Mie Lorentsen. Parallelle og støttende indsatser Alle unge bliver FVU-testet og de unge, der tilknyttes FVU, kan modtage undervisningen sideløbende med forløbet i Jobcentret. Opdages sociale eller helbredsmæssige problemer, inddrages de relevante aktører igen så vidt muligt sideløbende med forløbet. En mindre gruppe unge har brug for et tilbud, hvor de skal møde hver dag de visiteres i stedet til AOF, der kører et afklaringsforløb på 4 uger med fremmøde 25 timer om ugen. En anden mulighed, der er udviklet med projektet og nu også bruges, er, at sætte en frivillig mentor på tidligt i forløbet

8 Virksomhedspraktik eller FVU i ventetiden indtil uddannelsesstart Det sidste element, der lægges stor vægt på, er praktikker i virksomheder lige efter forløbet. I Ungeteamet har de erfaring for, at det er vigtigt, at de unge dels er i mest mulig kontakt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og dels har en hverdagsrytme med aktivitet hver dag. Hvis de unge har en hverdagsrytme med fridage, er det sværere at fastholde dem i at påbegynde uddannelse: Når der er truffet et uddannelsesvalg, kommer de i praktik med det samme. Vi opretter selv praktikkerne i Ungeteamet og så følger virksomhedskonsulenterne op, når praktikken er i gang. Vi benytter de åbninger, virksomhedskonsulenterne melder ind, vores egne kontakter og de unges egne forslag. Det er det, vi gør i ventetiden FVU-forløb (og de er rigtig gode til at forberede dem til uddannelse dernede) eller praktik, siger Mie Lorentzen, og konkluderer: Det er ikke særlige redskaber, der virker her hos os det er den personlige relation, vi har som nøgleelement. Hvis man spørger de unge, så er der for det meste et eller andet menneske i deres liv, der har rykket dem, der har givet dem en tillid til og tro på, at de kunne gå den rigtige vej. Det har gjort forskellen for, at de kom i gang og blev ved. Fremtiden: Ud på uddannelsesinstitutionerne I Ungeteamet vil de gerne fortsætte udviklingen af indsatsen for unge med uddannelsespålæg og lægge det uddannelsesforberedende forløb ud på en uddannelsesinstitution, så de unge kan være i et uddannelsesmiljø, hvor der også kommer andre unge mennesker ind ad døren: Ud fra vores erfaringer med at have dette forløb, så betyder det meget at kunne spejle sig i andre. Når unge er ledige, hober problemerne sig bare op, og det ser de også hos andre unge her i Jobcentret det gælder ikke lige i projektet, men generelt hænger skræmmende mange fast på offentlig forsørgelse, og kommer ikke videre fra Jobcentret igen, siger teamleder Camilla Lauridsen, men fortsætter: I projektet kan vi se, at, når de unge kommer hen på uddannelsesinstitutionerne, ser, at andre unge i uddannelse har mange af de samme udfordringer, men stadig får en hverdag til at køre med skole og lektier. De ser, at andre unge kan klare det, og så kan de også selv. Derfor vil Ungeteamet gerne - så tidligt som muligt - vise de unge, at de skal være på uddannelsesinstitutionerne og ikke i Jobcentret

9 Case: Bedre uddannelsesvalg En af de unge, der har fulgt det uddannelsesforberedende forløb, er en ung kvinde, der har et kokkegrundforløb, men som indtil videre ikke har kunnet finde læreplads. Umiddelbart valgte hun i stedet at søge ind på lager og transport på EUC. Men da hun kom ud i en snusepraktik fandt hun ud af, at det slet ikke var det, hun skulle. Hun havde forestillet sig noget helt andet. Den unge er kun 18 år og fik efter snusepraktikken en snak med UU vejlederen om muligheden for at tage 10. klasse på VUC, blive lidt mere moden og få større viden om, hvilke andre uddannelsesmuligheder, der er, hvis hun fortsat ikke finder en læreplads. Samtalen blev fulgt op med et besøg på VUC: Det er afgørende, at de unge kan komme ud og se skolen, inden de starter, mener ungekonsulent Mie Lorentsen, der har været med til at afprøve det nye uddannelsesforberedende forløb. Hun forklarer: De unge går ikke bare ind ad døren på skolerne og kikker rundt selv. Besøget arrangerede jeg med vores kontaktperson derovre, og så gik jeg med. Vi kikkede rundt og snakkede med vejlederen. Hun har set skemaet og skolen, og de andre elever, der går der. Hun troede, det kun var gamle mennesker, fordi det er voksenuddannelse, men fik et helt andet billede og har tilmeldt sig derovre. Forløbet var med til at kvalificere uddannelsesvalget, konkluderer ungekonsulenten: Hvis vi ikke havde haft det her forløb, så havde vi bare tænkt "tjek nu er du klar til lager og transport efter sommerferien, og så kommer du ud i en nyttepraktik indtil da ". Så var hun kommet tilbage efter en måned, fordi det ikke var en uddannelse for hende, og ville ikke kunne starte 10. klasse før i Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer den rigtige vej og det er paletten af muligheder vi nu har, der gør det. Model for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner I Kalundborg startede de med at udvikle samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner i et tidligere projekt, og er fortsat i dette med særligt fokus på unge med uddannelsespålæg. Udviklingsarbejdet har været drevet af Ungeteamet, hvor projektet har været forankret: Det betyder meget for os at have et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Både så vi ved, hvad der foregår derude, og så vi bedre kan vejlede de unge, indleder ungekonsulent Mie Lorentzen, der ikke er i tvivl om betydningen af et godt samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner, når det gælder fastholdelsen af unge i uddannelse. Modellen for samarbejdsaftalerne kan anbefales, mener de i projektet. Erfaringen i Ungeteamet er, at indholdet er meget dækkende, og uddannelsesinstitutionerne er også tilfredse. Elementerne i aftalerne kan ses nedenfor

10 Læringspapir for Projekt Fastholdelse i Kalundborg Elementer i samarbejdsaftalerne Udvikling af samarbejdet Ungeteamet tog indledende initiativ til møder med alle uddannelsesinstitutioner. Derfra er samarbejdet udviklet både formelt og i praksis - en længere proces, hvor der er skabt kendskab, kommunikationskanaler og tillid aktørerne imellem: Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bliver bare bedre og bedre, siger ungekonsulent Mie Lorentzen, og uddyber: Det skyldes både, at vi har lavet kataloget sammen med dem, at vi har lavet samarbejdsaftaler med, vi snakker sammen, når vi overleverer en ung, og de ringer, hvis der er problemer. Det betyder meget, at vi bare kan ringe til en kontaktperson, vi kender. Uddannelsesinstitutioner stiller ifølge Jobcentret mange krav til de unge, og det er svært at give de unge de kompetencer, de skal bruge, inden de starter. Mange har brug for at blive

11 holdt fast i en proces, hvor de udvikler deres sociale og personlige kompetencer. Derfor er samarbejdet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner vigtigt: Næsten alle uddannelsesinstitutioner siger nu, at bare de unge møder, så skal de nok få det til at lykkes med det faglige. Så dét er den største udfordring. Det har vist sig at lykkes en del gange ved, at der er blevet tilknyttet en mentor, der har fået hanket op i de unge og fået dem fastholdt, så de kunne færdiggøre den uddannelse, de var i gang med, konkluderer teamleder Camilla Lauridsen fra Jobcentret. Både når det gælder de formelle aftaler og det, at få samarbejdet til at fungere i praksis, er læringen i projektet, at det er rigtig vigtigt at have en fast kontaktperson og tovholder, både i Jobcentret og på uddannelsesinstitutionerne. Ellers er det svært at få indholdet i samarbejdet aftalt, sikre ledelsesopbakning og få formelle aftaler helt på plads og få det til at fungere i hverdagen. Fra ideen om en fastholdelseskonsulent til en systematisk procedure for fastholdelse Fra begyndelsen ville man i projektet sikre fastholdelse bedre med en fastholdelseskonsulent, der fulgte de unge den første tid på uddannelsen. Flere faktorer var medvirkende til, at ideen om fastholdelseskonsulenten blev opgivet: Sideløbende med projektet blev der lavet et netværk mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner i Vestsjælland. Her blev der lavet en procedure for deres samarbejde om overlevering og fastholdelse. Ungeteamet var med i netværket og projekttankerne om, hvordan Jobcentret skulle få overleveret unge til uddannelsesinstitutionerne på en måde, så det sikrede, at de unge ikke stod nede i Jobcentret igen uden, at nogen havde fået at vide, at der var noget galt på skolen. Aktørerne i projektet blev overbeviste om, at det ikke var en god løsning at sende en fastholdelseskonsulent fra Jobcentret ud på uddannelsesinstitutionerne og følge unge med uddannelsespåbud man ønskede ikke at stigmatisere og klientgøre unge uden behov for en fastholdelsesindsats. Ungeteamet prøvede indledningsvist at kontakte de unge, når de var begyndt i uddannelse. Men en del af de unge syntes, det var mærkeligt de havde jo ikke noget at gøre med Jobcentret mere. Det førte til overvejelser om, hvorvidt man kunne gå en anden vej: Vi slipper ikke de unge, fordi de starter i uddannelse og overgår til SU og skolerne lader være med at udmelde unge med uddannelsespåbud, men kontakter i stedet os ved risiko for frafald. Vi får rimelig mange henvendelser fra unge, der er startet i uddannelse, og som har forskellige udfordringer. I gennemsnit én henvendelse om ugen, enten fra de unge selv eller fra deres vejleder på skolen og så har vi stadig sagen åben, og man ved, hvem der har sagen. Det er rigtig fint, for så kan vi hurtigt få snakket med dem og finde ud af, hvad det handler om og hvad der kan gøres, siger ungekonsulent Mie Lorentzen. Det har ikke krævet mange ressourcer at følge op, og kun få unge er kommet tilbage til Jobcentret i afprøvningsperioden

12 Vi har ikke målt på det før, så det er svært at sammenligne med noget. Men vi mener, vi har fået fastholdt mange, vi ikke ville have fastholdt, hvis ikke vi havde fulgt den nye procedure, havde frivillige mentorer osv. Så det er en ledelsesmæssig beslutning, der er taget, fordi vi kunne se, at det gav mening, siger teamleder Camilla Lauridsen. Overlevering fra jobcenter til uddannelsesinstitution Som minimum sender den unges konsulent en mail til vejlederen på uddannelsesinstitutionen og fortæller, både at den unge starter med uddannelsespålæg, og om der er tilknyttet mentor eller andre støtteforanstaltninger. Derudover kan ungekonsulenten deltage i opstartssamtalen. Tilbagemeldingerne er positive fra skolerne, eksempelvis er de glade for at vide, om de unge har tilknyttet en mentor, idet de unge ofte vælger at tage deres mentor med til møder på skolerne og så vil skolerne gerne være forberedte. De unge får at vide, at ungekonsulenten giver skolerne besked om, at de kommer, og at de skal huske at kontakte Ungeteamet, hvis der opstår problemer. Det er en positiv erfaring, at de unge er begyndt at komme selv: Jeg tror desværre, at der ikke blev gjort noget førhen, fortæller ungekonsulent Mie Lorentsen og fortsætter: Hvis en ung har henvendt sig, har de oppe i omstillingen jo ikke kunnet sende vedkommende nogen steder hen, for deres sag var lukket. Det har været meget tilfældigt, om og hvilken vejledning der blev givet. Det er systematiseret nu, hvor vi har opgaven. Katalog over fastholdelsestiltag Kataloget rummer uddannelsesinstitutionernes tiltag, hvad angår fastholdelse. Indledende var det tænkt som et redskab til Ungeteamet i Jobcentret, der ønskede overblik og viden om indsatsen på uddannelsesinstitutionerne, men det viste sig hurtigt, at UU og uddannelsesinstitutioner også gerne ville se, hvad andre gør til gensidig inspiration. Kataloget er blevet et tværgående redskab, alle kan bruge. Kataloget kvalificerer også ungekonsulenternes vejledning af de unge, for de unge kan se, hvilke muligheder for støtte, der er og overveje, hvilken støtte de selv har behov for, for at kunne gennemføre uddannelse. Teamleder Camilla Lauridsen gør erfaringerne op: Det gjorde en stor forskel, da kataloget blev lavet vi blev opmærksomme på, at det slet ikke kun var os i Jobcentret, der gjorde noget. De gør jo meget på skolerne. Når så man ved det, så er det bare en viden man har, og det er mest nye ungekonsulenter, der bruger kataloget til at få overblik. Kataloget har været meget nemt at implementere og bruge i indsatsen. Det tager meget lidt tid at holde det up-to-date

13 Model for frivillige mentorer Med projektet ønskede man at udbygge et eksisterende ung-til-ung mentorkorps med voksne, frivillige mentorer. Mentorerne blev i udviklingsfasen fundet via annoncering, og i afprøvningsfasen er der gjort erfaringer med koblingen af unge og mentorer. Hvad har man lært om frivillige mentorer? De voksne er meget mere stabile, kommer med en helt anden erfaring og 'kan være der' for de unge i meget længere tid. Og de er gode til at komme til os, hvis de er i tvivl om, hvad de kan gøre og hvor langt de kan gå. Det fungerer bedre, fortæller ungekonsulent Mie Lorentsen. Mentorerne er fundet via annoncer i avisen. Det har kun været nødvendigt at rekruttere til mentorkorpset én gang, da alle de mentorer, man fandt, fortsat er i korpset. Desuden ville flere mentorer gerne tilknyttes mere end én ung, så mentorbehovet endte med at være mindre end forventet ved projektstart. De voksne mentorer har dermed vist sig at være mindre tidskrævende at rekruttere og langt mere stabile end de unge mentorer, man tidligere satsede på i mentorkorpset af frivillige mentorer. Mentorerne er mellem 40 og 70 år, nogle er stadig på arbejdsmarkedet, og nogle er på efterløn eller er pensioneret. De har blandet og alsidig erhvervserfaring og forskellighederne giver gode muligheder for match mellem unge og mentorer. Alle mentorer har nu haft en eller flere unge tilknyttet. De griber opgaven meget forskelligt an nogle er meget praktiske og hjælper de unge med forskellige ting, nogle holder samtaler med dem. Fra Jobcentrets side er der fuldstændig metodefrihed. Erfaringerne er positive: Mentorerne hjælper de unge med at holde fast i målet og retningen, og ikke skifte fra det ene til det andet. Jobcentret holder netværksmøder for mentorerne hver anden måned. Der klæder mentorerne på til opgaven og fremmer et godt samarbejde mellem jobcenter og mentorer. Mentorerne kan bruge hinanden, og ungekonsulenterne får et billede af, hvad mentorerne er gode til og kan bruge dem i matchet af unge og mentorer undervejs var nogle mentorer selv opsøgende og mødte op til undervisningen på det afklarende forløb: Det er en god metode, at mentorerne kommer forbi, når de unge alligevel er samlet, og holder et lille oplæg, hvor de præsenterer sig selv og fortæller, hvad de unge kan bruge en frivillig mentor til. Det har vist sig at være rigtig fint. De får flere henvendelser bagefter fra unge, der gerne vil have dem som mentorer. Det er vi egentlig forbavsede over, for vi havde troet, at vi skulle skubbe på. Men det behøver vi ikke, fortæller Mie Lorentzen. Hvis de unge gerne vil have en frivillig mentor, kontakter de deres konsulent eller en mentor de har mødt og så opretter konsulenten en aktivitet, hvor de kan se, hvem der har tilknyttet en mentor. Teamleder Camilla Lauridsen opsummerer erfaringerne: Der kan ikke sidde én medarbejder med ansvar for mentorkorpset, så dør sådan en ny metode for nemt. Vi er nødt til at have viden om mentorerne i hele gruppen. Det er også for omstændigt at skulle henvise de unge videre til en anden medarbejder, når de skal have koblet en mentor på. Det gode er, at det er så nemt. Vi har styr på deres tavshedserklæring, og at der er indhentet straffeat

14 test, og så er det bare et opkald. Det næste kunne være at udbygge det som tilbud til nogle af de dårligere unge. Mentorerne synes, at den største udfordring er, at de unge - selv om de har oplyst, at de gerne vil have en frivillig mentor, er vanskelige at komme i kontakt med. De unge ringer ikke tilbage, de svarer ikke på sms er, og mentorerne er forbavsede over, at man skal være "så meget på" for at få en dialog i gang og for at mødes. Når de først har fået skabt en kontakt og tillid, så er der rigtig gode tilbagemeldinger. Mentorerne er glade for, at de kan hjælpe et ungt menneske med at komme i gang. Tilbagemeldingerne fra de unge tyder på, at det er en styrke, at mentorerne er frivillige. De unge mener, at de tager mere ejerskab til opgaven, end hvis det bare er endnu en foranstaltning i kommunen, og de unge føler sig i højere grad forpligtede i samarbejdet med mentoren. Case: Bedre fastholdelse Sekretæren fra VUC ringede til Ungeteamet og sagde, at en af deres elever, en ung mand, der var startet på VUC med uddannelsespålæg, havde meget fravær, og de kunne ikke få fat i ham. Hans tidligere konsulent i Ungeteamet kontaktede ham, og de fik talt om årsagerne til fraværet. Den unge var kommet bagud og troede, at det var for sent at komme tilbage. Ungekonsulenten kunne fortælle han, at det var det ikke. Hun tilbød en frivillig mentor, som startede den samme dag og fik den unge ind i en god proces. Det handlede mest om at få den unge sparket ud af døren. Den unge kunne ikke selv forklare fraværet som andet end et gammelt mønster, han var faldet tilbage i da det blev kedeligt, blev han hjemme, selv om han egentlig gerne ville færdiggøre den 10. klasse, han var startet på, så han kunne komme videre. En måned efter ringede de igen fra VUC, for der var igen meget fravær. Ungekonsulenten kontaktede mentoren, og det viste sig, at den unge og mentoren havde slækket lidt på deres aftaler, fordi det var begyndt at gå godt. Men de tog fat igen og nu er den unge i gang med eksamen: Han skulle lige kickstartes to gange. Hvis vi ikke havde haft et tilbud om frivillig mentor, og hvis VUC ikke havde vidst, hvem de skulle ringe til, så var han jo blevet afmeldt og havde gået 8 måneder på VUC for at få 10. klasse for så at falde fra. Det havde jo været spild af tid. Så kunne han have stået i jobbutikken og søgt kontanthjælp, og vi kunne måske have startet forfra med 10. klasse igen til august, siger konsulent Mie Lorentsen. Eksemplet er typisk for mange af de unge, Jobcentret har kontaktet for at fastholde dem i uddannelse. Det er sjældent en alvorlig krise, der er årsagen til, at de er ved at falde fra. Og problemerne kan ofte løses med en hurtig indsats og her har man nu de frivillige mentorer. En frivillig mentor kan hjælpe den unge med at holde fast i planen og se, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke gør det. Og de kan hjælpe med at få styr på, hvordan de unge indhenter det forsømte, hvis de er kommet bagud

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø August 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelse af unge i uddannelse i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket

Læs mere

Fælles udfordring fælles løsning i Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby

Fælles udfordring fælles løsning i Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby August 2013 LÆRINGSPAPIR Fælles udfordring fælles løsning i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet?... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket?

Læs mere

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Oktober 2013 LÆRINGSKATALOG Hvordan understøttes uddannelsespålæg Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT Vejen til at

Læs mere

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø August 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelse af unge i uddannelse i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket

Læs mere

Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød

Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål

Læs mere

Uddannelsesporten på Bornholm

Uddannelsesporten på Bornholm August 2013 LÆRINGSPAPIR Uddannelsesporten på Bornholm INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket? 4 Overblik

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

BRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013

BRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland BRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013 Udviklingsprojekter Udviklingsprojekter

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job

Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job Tonsvis af muligheder Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job - kom i gang med en uddannelse eller bliv klogere på et fag Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi hjælper dig

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Læring fra 7 projekter i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse igangsat af Beskæftigelsesregion

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: 1.11.2011 31.12.2012 Målgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Køge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken

Køge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken Køge Bugt-samarbejdet 2012 Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg Fastholdelsespakken 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MÅLGRUPPEN... 3 3. MODEL FOR SAMARBEJDET OM DE FRAFALDSTRUEDE... 3 3.1.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune 1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune Oversigt: 1. Baggrund for stillingen 2. Uddannelsesguide i praksis 3. Placeringen dels i Jobcenter og dels i UU Vejen 4. Resultater 5. Cases

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

MÅLSÆTNING UU Tårnby

MÅLSÆTNING UU Tårnby MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Ansøgning om kontanthjælp

Ansøgning om kontanthjælp Case: Kontanthjælp Case: Kontanthjælp Morten er 32 år og bor i Haderslev Kommune. Morten er student og er ikke kommet i gang med en uddannelse. Han har haft forskellige ufaglærte jobs og de sidste 4 år

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011) Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011) Formålet med indsatsplanen er at konkretisere strategien i Beskæftigelsesplan 2011. Jobcentret har valgt at udarbejde en indsatsplan

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform

Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform Tjekliste til systematisk planlægning af implementeringen af kontanthjælpsreformen Indholdsfortegnelse Visitation og kontaktforløb jobparate o. 30 år og

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Uddannelsesporten Indsatsbeskrivelse

Uddannelsesporten Indsatsbeskrivelse DECEMBER 2012 Uddannelsesporten Indsatsbeskrivelse Bornholm Indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten* 2 Indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten* 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Gennemgående

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads PRAKTIKPLADS match Brug dit netværk til at finde praktikplads Hvordan kan du bruge netværk til at finde en praktikplads? At netværke handler om at lære folk at kende, der gerne vil hjælpe dig videre. Og

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune 22. oktober 203 Jeg har valgt at fokusere på krydsreferencerne ifht. antallet af ansatte i virksomheden og branche, da jeg mener disse giver

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Projektansøgning til Udviklingsprojekt: Flere unge årige i uddannelse

Projektansøgning til Udviklingsprojekt: Flere unge årige i uddannelse Projektansøgning til Udviklingsprojekt: Flere unge 16-25-årige i uddannelse Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Flere unge 16 25-årige i uddannelse. Bilag

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Input til drøftelse af indhold i projekt Ungeindsats Aalborg 2015 s ansøgning til Socialfonden

Input til drøftelse af indhold i projekt Ungeindsats Aalborg 2015 s ansøgning til Socialfonden Input til drøftelse af indhold i projekt Ungeindsats Aalborg 2015 s ansøgning til Socialfonden Seniorkonsulent Jesper Pedersen Styregruppemøde, Aalborg, 5/3 2015 Temadag Jesper Pedersen Den tværfaglige

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Evalueringsresultater fra Projekt: Sammenhængende trin 1 uddannelse. Resultater 1 Udvælgelsen

Evalueringsresultater fra Projekt: Sammenhængende trin 1 uddannelse. Resultater 1 Udvælgelsen Resultater 1 Udvælgelsen Visiteringen Fedt at vi så salgscheferne til samtalen Visiteringen skal styrkes vi har ikke grundlag for at vurdere dem på det tidspunkt de kommer ind i f.klassen. Lærerne bør

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge Juni 2016 Sådan gør vi fremskridt en status, juni 2016 Det er et fælles ansvar på tværs af kommune, erhvervsliv og uddannelsesmiljøer at få unge ledige under 30 år i

Læs mere