Projekt fastholdelse i Kalundborg

Transkript

1 August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt fastholdelse i Kalundborg

2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 6 Uddannelsesforberedende forløb for unge med uddannelsespålæg... 6 Case: Bedre uddannelsesvalg... 9 Model for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner... 9 Model for frivillige mentorer...13 Case: Bedre fastholdelse...14 Dette er et læringspapir for Projekt fastholdelse et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status på projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview med ungekonsulent og teamleder i Jobcentret og 3 uddannelsesinstitutioner (2 ungdomsuddannelser og EUD) efter udviklingsfasen Fokusgruppeinterview med ungekonsulent og teamleder i Jobcentret efter afprøvningsfasen Produkter fra projektet (Samarbejdsaftaler og beskrivelse af procedure for overlevering samt kontakt ved risiko for frafald) - 2 -

3 Kort om projektet Jobcentret i Kalundborg har sammen med UU Nordvestsjælland og 9 lokale uddannelsesinstitutioner gennemført et udviklingsprojekt om at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Hvad er udviklet og afprøvet Projektet har udviklet og afprøvet et uddannelsesforberedende forløb udbygget og implementeret samarbejdsaftaler mellem Jobcentret og uddannelsesinstitutionerne udvidet et frivilligt mentorkorps med voksne mentorer, udviklet og afprøvet netværksmøder mellem mentorerne og metoder til kobling af unge og mentorer udarbejdet et katalog over fastholdelsesmetoder på uddannelsesinstitutionerne, der sikrer overblik og viden i Jobcentret (og hos UU og uddannelsesinstitutionerne) projektet havde også som mål at udvikle en fastholdelseskonsulent-funktion, men i stedet er der udviklet og afprøvet en procedure for overlevering af unge med uddannelsespålæg fra Jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, samt for kontakt fra uddannelsesinstitutionerne til Jobcentret ved risiko for frafald. Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat to læringsmål: At udvikle et katalog over tilbud og støttemuligheder for frafaldstruede unge på uddannelsesinstitutionerne, og at udvikle en metode til tæt kobling mellem unge og en fastholdelseskonsulent. Det første læringsmål er nået og udvidet, og det sidste er ændret. Kataloget fungerer godt, idet man i Jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne har fået overblik og viden om fastholdelsesindsatser og støttemuligheder på uddannelsesinstitutionerne. Læringsmålet er udvidet til læring om virkningen af den samlede model - sammenhængen, hvor tingene nu spiller sammen idet virkningen af kataloget ikke kan isoleres fra resten af fastholdelsesindsatsen. Hvad angår fastholdelseskonsulenten, er læringen i projektet, at en fastholdelseskonsulent ikke var den bedste løsning. I stedet for at koble (endnu) en person på de unge, virkede det bedre at bygge videre på relationen mellem unge og konsulenterne i ungeindsatsen i Jobcentret. Det var også bedre at udnytte det forbedrede samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner og systematisere samarbejdet med en aftalt procedure for, hvordan Jobcentret overleverer unge med uddannelsespålæg til uddannelsesinstitutionerne, og hvordan uddannelsesinstitutionerne kontakter Jobcentret, hvis der er risiko for frafald. Fastholdelseskonsulenten er derfor undervejs ændret til en procedure for samarbejdet om fastholdelse mellem Jobcentret og uddannelsesinstitutionerne en række fastholdelsesopgaver der løses dels af konsulenterne i Ungeteamet i Jobcentret og dels af vejledere på uddannelsesinstitutionerne

4 Resultatmål Projektet havde opsat to resultatmål: At 100 unge skulle påbegynde og mindst 50% fastholdes i uddannelse, og at der skulle være mindst 30 frivillige i mentorkorpset og mindst 25 unge skulle have en frivillig mentor. Det er ikke muligt at trække tal på resultatmålene automatisk. Opgørelsen er derfor baseret på ungekonsulenternes manuelle optælling. Den viser, at resultatmålene for unge indtil nu er indfriet: Mellem 120 og 130 unge er påbegyndt uddannelse og på tidspunktet for evalueringen er 11 faldet fra igen. Resultatmålet for mentorkorpset er ændret undervejs, da det viste sig, at der ikke var brug for 30 voksne mentorer, idet mentorerne gerne ville tilknyttes mere end én ung. Korpset er derfor lidt mindre end planlagt. Omkring 25 unge har, eller har haft, en frivillig mentor. Der er koblet mentorer på alle unge, der har ønsket og haft behov for det det har vist sig at være omkring 20% af de unge, der får en frivillig mentor, enten før de starter i uddannelse, eller når der opstår problemer med fastholdelse på uddannelsesinstitutionen. Overblik: Hvad har virket Projektets erfaringer med alle de udviklede og afprøvede elementer er positive. Sammenfattende har følgende virket i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse: det uddannelsesforberedende forløb med tæt og personlig kontakt til unge og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU modellen for samarbejdsaftaler hvori indgår nogle af ovenstående elementer modellen for frivillige mentorer Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddannelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer bidrager til puljens overordnede formål om at fremme et solidt og holdbart valg af uddannelse hos de unge, hvordan de får de unge til at påbegynde uddannelsen samt modvirker frafald og får de unge til at gennemføre uddannelsen

5 Overblik over fastholdelsesindsats - 5 -

6 Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt. Du kan læse om uddannelsesforberedende forløb i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne model for samarbejdsaftaler model for frivillige mentorer Uddannelsesforberedende forløb for unge med uddannelsespålæg I Kalundborg oplever man, at de unge nu klædes bedre på til at træffe et holdbart uddannelsesvalg i forløbet særligt for uddannelsesparate unge. Indsatsen er mere effektiv, fordi det udelukkende handler om uddannelse, og det giver mening for unge at være sammen med andre unge, der ligesom de selv også skal i uddannelse og arbejder med dét. Tidlig og målrettet indsats for uddannelse I Jobcenter Kalundborg får uddannelsesparate en frist på 4 uger til at komme med forslag til, hvilken uddannelse, de kunne søge ind på, når de møder Jobcentret. Herefter starter de inden for en uge i det nye uddannelsesforberedende forløb hos Ungeteamet. Målet er, at de i løbet af 4 uger er afklarede omkring uddannelse. Ungeteamet varetager hele indsatsen for job- og uddannelsesparate unge. Ungekonsulenterne har myndighedsopgaven, kontaktforløbet, det uddannelsesforberedende forløb og ansvar for alle samarbejdsflader, der har at gøre med de unge. Både det interne samarbejde med de, der varetager eventuelle sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser, samt det eksterne samarbejde med virksomheder og med UU og uddannelsesinstitutionerne. De unge møder 3 dage om ugen i 2 timer, hvor der er input i grupper og individuelle samtaler med ungekonsulenterne. Dertil kommer aftaler med den enkelte unge, eksempelvis på uddannelsesinstitutionerne. Og så er huset åbent med pc'ere og adgang til rådgivning hos Ungeteamet, der opfordrer de unge til at komme. Nogle unge benytter sig af det og andre kommer kun, når de skal. Der er enkelte faste elementer i forløbet: Økonomi og SU, uddannelsesveje og indgange i lokalområdet, men hovedvægten lægges på individuel rådgivning ungekonsulent Mie Lorentsen forklarer: Tidligere har vi haft faste moduler, men vi har fundet ud af, at det er det individuelle og den tætte opfølgning, der rykker de unge. Det kan være begrænsende, hvis man har et tæt program hele formiddagen, for så når man ikke at få fat i den enkelte. Så vi har ændret balancen så der er mindre gruppeinformation og mere individuel og tæt kontakt. Med delmål og aftaler hele tiden: Så booker vi et møde, og så mødes vi på torsdag på VUC igen hele tiden for at holde dem fast

7 Samarbejdet med UU UU kommer hver anden uge og laver både gruppevejledning og individuelle samtaler om uddannelsesveje. Samarbejdet er afgørende, vurderer ungekonsulent Mie Lorentzen: Vi kan kun vejlede om uddannelse ved at have et tæt samarbejde med UU og med vejlederne på skolerne. Det er den måde, vi kan holde os opdateret på, når der er nyt. UU er også med til at kvalificere brugen af uddannelsespålægget via deres viden dels om de unge dels om hvilke unge, der godt kan klare fristen på 4 uger, og hvilke der skal bruge mere tid. Projektets erfaring er, at samarbejdet med UU fungerer godt, men UU måtte gerne komme mere på banen. De har en anden indgangsvinkel til uddannelsesvejledning end ungekonsulenterne, der også har myndighedsopgaver, og mange unge kender UU fra folkeskolen. UU har desuden mere viden om uddannelsesmuligheder og uddannelserne i lokalområdet end ungekonsulenterne. Da samarbejdet med UU startede, var der en vis usikkerhed omkring roller og opgavefordeling mellem Jobcentret og UU, men dette er afklaret via samarbejdet. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne kommer og fortæller om egne uddannelser og karrieremuligheder, og de unge kan besøge uddannelsesinstitutionerne eller komme i snusepraktik på en uddannelse: Med vores samarbejdsaftale har vi mulighed for at sende de unge ud i snusepraktik på skolerne, hvor de snakker med vores kontaktperson og prøver at følge et forløb. Det er rigtig sundt og kvalificerer deres valg af uddannelse, og vi tror på, at det er godt at gøre for at modvirke frafald. Det værste er jo, hvis de efter starten siger, at de íkke havde regnet med, det var sådan, og det er slet ikke mig. Det vil vi gerne undgå. Der er snusepraktikkerne en god mulighed, siger Mie Lorentsen. Parallelle og støttende indsatser Alle unge bliver FVU-testet og de unge, der tilknyttes FVU, kan modtage undervisningen sideløbende med forløbet i Jobcentret. Opdages sociale eller helbredsmæssige problemer, inddrages de relevante aktører igen så vidt muligt sideløbende med forløbet. En mindre gruppe unge har brug for et tilbud, hvor de skal møde hver dag de visiteres i stedet til AOF, der kører et afklaringsforløb på 4 uger med fremmøde 25 timer om ugen. En anden mulighed, der er udviklet med projektet og nu også bruges, er, at sætte en frivillig mentor på tidligt i forløbet

8 Virksomhedspraktik eller FVU i ventetiden indtil uddannelsesstart Det sidste element, der lægges stor vægt på, er praktikker i virksomheder lige efter forløbet. I Ungeteamet har de erfaring for, at det er vigtigt, at de unge dels er i mest mulig kontakt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og dels har en hverdagsrytme med aktivitet hver dag. Hvis de unge har en hverdagsrytme med fridage, er det sværere at fastholde dem i at påbegynde uddannelse: Når der er truffet et uddannelsesvalg, kommer de i praktik med det samme. Vi opretter selv praktikkerne i Ungeteamet og så følger virksomhedskonsulenterne op, når praktikken er i gang. Vi benytter de åbninger, virksomhedskonsulenterne melder ind, vores egne kontakter og de unges egne forslag. Det er det, vi gør i ventetiden FVU-forløb (og de er rigtig gode til at forberede dem til uddannelse dernede) eller praktik, siger Mie Lorentzen, og konkluderer: Det er ikke særlige redskaber, der virker her hos os det er den personlige relation, vi har som nøgleelement. Hvis man spørger de unge, så er der for det meste et eller andet menneske i deres liv, der har rykket dem, der har givet dem en tillid til og tro på, at de kunne gå den rigtige vej. Det har gjort forskellen for, at de kom i gang og blev ved. Fremtiden: Ud på uddannelsesinstitutionerne I Ungeteamet vil de gerne fortsætte udviklingen af indsatsen for unge med uddannelsespålæg og lægge det uddannelsesforberedende forløb ud på en uddannelsesinstitution, så de unge kan være i et uddannelsesmiljø, hvor der også kommer andre unge mennesker ind ad døren: Ud fra vores erfaringer med at have dette forløb, så betyder det meget at kunne spejle sig i andre. Når unge er ledige, hober problemerne sig bare op, og det ser de også hos andre unge her i Jobcentret det gælder ikke lige i projektet, men generelt hænger skræmmende mange fast på offentlig forsørgelse, og kommer ikke videre fra Jobcentret igen, siger teamleder Camilla Lauridsen, men fortsætter: I projektet kan vi se, at, når de unge kommer hen på uddannelsesinstitutionerne, ser, at andre unge i uddannelse har mange af de samme udfordringer, men stadig får en hverdag til at køre med skole og lektier. De ser, at andre unge kan klare det, og så kan de også selv. Derfor vil Ungeteamet gerne - så tidligt som muligt - vise de unge, at de skal være på uddannelsesinstitutionerne og ikke i Jobcentret

9 Case: Bedre uddannelsesvalg En af de unge, der har fulgt det uddannelsesforberedende forløb, er en ung kvinde, der har et kokkegrundforløb, men som indtil videre ikke har kunnet finde læreplads. Umiddelbart valgte hun i stedet at søge ind på lager og transport på EUC. Men da hun kom ud i en snusepraktik fandt hun ud af, at det slet ikke var det, hun skulle. Hun havde forestillet sig noget helt andet. Den unge er kun 18 år og fik efter snusepraktikken en snak med UU vejlederen om muligheden for at tage 10. klasse på VUC, blive lidt mere moden og få større viden om, hvilke andre uddannelsesmuligheder, der er, hvis hun fortsat ikke finder en læreplads. Samtalen blev fulgt op med et besøg på VUC: Det er afgørende, at de unge kan komme ud og se skolen, inden de starter, mener ungekonsulent Mie Lorentsen, der har været med til at afprøve det nye uddannelsesforberedende forløb. Hun forklarer: De unge går ikke bare ind ad døren på skolerne og kikker rundt selv. Besøget arrangerede jeg med vores kontaktperson derovre, og så gik jeg med. Vi kikkede rundt og snakkede med vejlederen. Hun har set skemaet og skolen, og de andre elever, der går der. Hun troede, det kun var gamle mennesker, fordi det er voksenuddannelse, men fik et helt andet billede og har tilmeldt sig derovre. Forløbet var med til at kvalificere uddannelsesvalget, konkluderer ungekonsulenten: Hvis vi ikke havde haft det her forløb, så havde vi bare tænkt "tjek nu er du klar til lager og transport efter sommerferien, og så kommer du ud i en nyttepraktik indtil da ". Så var hun kommet tilbage efter en måned, fordi det ikke var en uddannelse for hende, og ville ikke kunne starte 10. klasse før i Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer den rigtige vej og det er paletten af muligheder vi nu har, der gør det. Model for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner I Kalundborg startede de med at udvikle samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner i et tidligere projekt, og er fortsat i dette med særligt fokus på unge med uddannelsespålæg. Udviklingsarbejdet har været drevet af Ungeteamet, hvor projektet har været forankret: Det betyder meget for os at have et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Både så vi ved, hvad der foregår derude, og så vi bedre kan vejlede de unge, indleder ungekonsulent Mie Lorentzen, der ikke er i tvivl om betydningen af et godt samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner, når det gælder fastholdelsen af unge i uddannelse. Modellen for samarbejdsaftalerne kan anbefales, mener de i projektet. Erfaringen i Ungeteamet er, at indholdet er meget dækkende, og uddannelsesinstitutionerne er også tilfredse. Elementerne i aftalerne kan ses nedenfor

10 Læringspapir for Projekt Fastholdelse i Kalundborg Elementer i samarbejdsaftalerne Udvikling af samarbejdet Ungeteamet tog indledende initiativ til møder med alle uddannelsesinstitutioner. Derfra er samarbejdet udviklet både formelt og i praksis - en længere proces, hvor der er skabt kendskab, kommunikationskanaler og tillid aktørerne imellem: Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bliver bare bedre og bedre, siger ungekonsulent Mie Lorentzen, og uddyber: Det skyldes både, at vi har lavet kataloget sammen med dem, at vi har lavet samarbejdsaftaler med, vi snakker sammen, når vi overleverer en ung, og de ringer, hvis der er problemer. Det betyder meget, at vi bare kan ringe til en kontaktperson, vi kender. Uddannelsesinstitutioner stiller ifølge Jobcentret mange krav til de unge, og det er svært at give de unge de kompetencer, de skal bruge, inden de starter. Mange har brug for at blive

11 holdt fast i en proces, hvor de udvikler deres sociale og personlige kompetencer. Derfor er samarbejdet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner vigtigt: Næsten alle uddannelsesinstitutioner siger nu, at bare de unge møder, så skal de nok få det til at lykkes med det faglige. Så dét er den største udfordring. Det har vist sig at lykkes en del gange ved, at der er blevet tilknyttet en mentor, der har fået hanket op i de unge og fået dem fastholdt, så de kunne færdiggøre den uddannelse, de var i gang med, konkluderer teamleder Camilla Lauridsen fra Jobcentret. Både når det gælder de formelle aftaler og det, at få samarbejdet til at fungere i praksis, er læringen i projektet, at det er rigtig vigtigt at have en fast kontaktperson og tovholder, både i Jobcentret og på uddannelsesinstitutionerne. Ellers er det svært at få indholdet i samarbejdet aftalt, sikre ledelsesopbakning og få formelle aftaler helt på plads og få det til at fungere i hverdagen. Fra ideen om en fastholdelseskonsulent til en systematisk procedure for fastholdelse Fra begyndelsen ville man i projektet sikre fastholdelse bedre med en fastholdelseskonsulent, der fulgte de unge den første tid på uddannelsen. Flere faktorer var medvirkende til, at ideen om fastholdelseskonsulenten blev opgivet: Sideløbende med projektet blev der lavet et netværk mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner i Vestsjælland. Her blev der lavet en procedure for deres samarbejde om overlevering og fastholdelse. Ungeteamet var med i netværket og projekttankerne om, hvordan Jobcentret skulle få overleveret unge til uddannelsesinstitutionerne på en måde, så det sikrede, at de unge ikke stod nede i Jobcentret igen uden, at nogen havde fået at vide, at der var noget galt på skolen. Aktørerne i projektet blev overbeviste om, at det ikke var en god løsning at sende en fastholdelseskonsulent fra Jobcentret ud på uddannelsesinstitutionerne og følge unge med uddannelsespåbud man ønskede ikke at stigmatisere og klientgøre unge uden behov for en fastholdelsesindsats. Ungeteamet prøvede indledningsvist at kontakte de unge, når de var begyndt i uddannelse. Men en del af de unge syntes, det var mærkeligt de havde jo ikke noget at gøre med Jobcentret mere. Det førte til overvejelser om, hvorvidt man kunne gå en anden vej: Vi slipper ikke de unge, fordi de starter i uddannelse og overgår til SU og skolerne lader være med at udmelde unge med uddannelsespåbud, men kontakter i stedet os ved risiko for frafald. Vi får rimelig mange henvendelser fra unge, der er startet i uddannelse, og som har forskellige udfordringer. I gennemsnit én henvendelse om ugen, enten fra de unge selv eller fra deres vejleder på skolen og så har vi stadig sagen åben, og man ved, hvem der har sagen. Det er rigtig fint, for så kan vi hurtigt få snakket med dem og finde ud af, hvad det handler om og hvad der kan gøres, siger ungekonsulent Mie Lorentzen. Det har ikke krævet mange ressourcer at følge op, og kun få unge er kommet tilbage til Jobcentret i afprøvningsperioden

12 Vi har ikke målt på det før, så det er svært at sammenligne med noget. Men vi mener, vi har fået fastholdt mange, vi ikke ville have fastholdt, hvis ikke vi havde fulgt den nye procedure, havde frivillige mentorer osv. Så det er en ledelsesmæssig beslutning, der er taget, fordi vi kunne se, at det gav mening, siger teamleder Camilla Lauridsen. Overlevering fra jobcenter til uddannelsesinstitution Som minimum sender den unges konsulent en mail til vejlederen på uddannelsesinstitutionen og fortæller, både at den unge starter med uddannelsespålæg, og om der er tilknyttet mentor eller andre støtteforanstaltninger. Derudover kan ungekonsulenten deltage i opstartssamtalen. Tilbagemeldingerne er positive fra skolerne, eksempelvis er de glade for at vide, om de unge har tilknyttet en mentor, idet de unge ofte vælger at tage deres mentor med til møder på skolerne og så vil skolerne gerne være forberedte. De unge får at vide, at ungekonsulenten giver skolerne besked om, at de kommer, og at de skal huske at kontakte Ungeteamet, hvis der opstår problemer. Det er en positiv erfaring, at de unge er begyndt at komme selv: Jeg tror desværre, at der ikke blev gjort noget førhen, fortæller ungekonsulent Mie Lorentsen og fortsætter: Hvis en ung har henvendt sig, har de oppe i omstillingen jo ikke kunnet sende vedkommende nogen steder hen, for deres sag var lukket. Det har været meget tilfældigt, om og hvilken vejledning der blev givet. Det er systematiseret nu, hvor vi har opgaven. Katalog over fastholdelsestiltag Kataloget rummer uddannelsesinstitutionernes tiltag, hvad angår fastholdelse. Indledende var det tænkt som et redskab til Ungeteamet i Jobcentret, der ønskede overblik og viden om indsatsen på uddannelsesinstitutionerne, men det viste sig hurtigt, at UU og uddannelsesinstitutioner også gerne ville se, hvad andre gør til gensidig inspiration. Kataloget er blevet et tværgående redskab, alle kan bruge. Kataloget kvalificerer også ungekonsulenternes vejledning af de unge, for de unge kan se, hvilke muligheder for støtte, der er og overveje, hvilken støtte de selv har behov for, for at kunne gennemføre uddannelse. Teamleder Camilla Lauridsen gør erfaringerne op: Det gjorde en stor forskel, da kataloget blev lavet vi blev opmærksomme på, at det slet ikke kun var os i Jobcentret, der gjorde noget. De gør jo meget på skolerne. Når så man ved det, så er det bare en viden man har, og det er mest nye ungekonsulenter, der bruger kataloget til at få overblik. Kataloget har været meget nemt at implementere og bruge i indsatsen. Det tager meget lidt tid at holde det up-to-date

13 Model for frivillige mentorer Med projektet ønskede man at udbygge et eksisterende ung-til-ung mentorkorps med voksne, frivillige mentorer. Mentorerne blev i udviklingsfasen fundet via annoncering, og i afprøvningsfasen er der gjort erfaringer med koblingen af unge og mentorer. Hvad har man lært om frivillige mentorer? De voksne er meget mere stabile, kommer med en helt anden erfaring og 'kan være der' for de unge i meget længere tid. Og de er gode til at komme til os, hvis de er i tvivl om, hvad de kan gøre og hvor langt de kan gå. Det fungerer bedre, fortæller ungekonsulent Mie Lorentsen. Mentorerne er fundet via annoncer i avisen. Det har kun været nødvendigt at rekruttere til mentorkorpset én gang, da alle de mentorer, man fandt, fortsat er i korpset. Desuden ville flere mentorer gerne tilknyttes mere end én ung, så mentorbehovet endte med at være mindre end forventet ved projektstart. De voksne mentorer har dermed vist sig at være mindre tidskrævende at rekruttere og langt mere stabile end de unge mentorer, man tidligere satsede på i mentorkorpset af frivillige mentorer. Mentorerne er mellem 40 og 70 år, nogle er stadig på arbejdsmarkedet, og nogle er på efterløn eller er pensioneret. De har blandet og alsidig erhvervserfaring og forskellighederne giver gode muligheder for match mellem unge og mentorer. Alle mentorer har nu haft en eller flere unge tilknyttet. De griber opgaven meget forskelligt an nogle er meget praktiske og hjælper de unge med forskellige ting, nogle holder samtaler med dem. Fra Jobcentrets side er der fuldstændig metodefrihed. Erfaringerne er positive: Mentorerne hjælper de unge med at holde fast i målet og retningen, og ikke skifte fra det ene til det andet. Jobcentret holder netværksmøder for mentorerne hver anden måned. Der klæder mentorerne på til opgaven og fremmer et godt samarbejde mellem jobcenter og mentorer. Mentorerne kan bruge hinanden, og ungekonsulenterne får et billede af, hvad mentorerne er gode til og kan bruge dem i matchet af unge og mentorer undervejs var nogle mentorer selv opsøgende og mødte op til undervisningen på det afklarende forløb: Det er en god metode, at mentorerne kommer forbi, når de unge alligevel er samlet, og holder et lille oplæg, hvor de præsenterer sig selv og fortæller, hvad de unge kan bruge en frivillig mentor til. Det har vist sig at være rigtig fint. De får flere henvendelser bagefter fra unge, der gerne vil have dem som mentorer. Det er vi egentlig forbavsede over, for vi havde troet, at vi skulle skubbe på. Men det behøver vi ikke, fortæller Mie Lorentzen. Hvis de unge gerne vil have en frivillig mentor, kontakter de deres konsulent eller en mentor de har mødt og så opretter konsulenten en aktivitet, hvor de kan se, hvem der har tilknyttet en mentor. Teamleder Camilla Lauridsen opsummerer erfaringerne: Der kan ikke sidde én medarbejder med ansvar for mentorkorpset, så dør sådan en ny metode for nemt. Vi er nødt til at have viden om mentorerne i hele gruppen. Det er også for omstændigt at skulle henvise de unge videre til en anden medarbejder, når de skal have koblet en mentor på. Det gode er, at det er så nemt. Vi har styr på deres tavshedserklæring, og at der er indhentet straffeat

14 test, og så er det bare et opkald. Det næste kunne være at udbygge det som tilbud til nogle af de dårligere unge. Mentorerne synes, at den største udfordring er, at de unge - selv om de har oplyst, at de gerne vil have en frivillig mentor, er vanskelige at komme i kontakt med. De unge ringer ikke tilbage, de svarer ikke på sms er, og mentorerne er forbavsede over, at man skal være "så meget på" for at få en dialog i gang og for at mødes. Når de først har fået skabt en kontakt og tillid, så er der rigtig gode tilbagemeldinger. Mentorerne er glade for, at de kan hjælpe et ungt menneske med at komme i gang. Tilbagemeldingerne fra de unge tyder på, at det er en styrke, at mentorerne er frivillige. De unge mener, at de tager mere ejerskab til opgaven, end hvis det bare er endnu en foranstaltning i kommunen, og de unge føler sig i højere grad forpligtede i samarbejdet med mentoren. Case: Bedre fastholdelse Sekretæren fra VUC ringede til Ungeteamet og sagde, at en af deres elever, en ung mand, der var startet på VUC med uddannelsespålæg, havde meget fravær, og de kunne ikke få fat i ham. Hans tidligere konsulent i Ungeteamet kontaktede ham, og de fik talt om årsagerne til fraværet. Den unge var kommet bagud og troede, at det var for sent at komme tilbage. Ungekonsulenten kunne fortælle han, at det var det ikke. Hun tilbød en frivillig mentor, som startede den samme dag og fik den unge ind i en god proces. Det handlede mest om at få den unge sparket ud af døren. Den unge kunne ikke selv forklare fraværet som andet end et gammelt mønster, han var faldet tilbage i da det blev kedeligt, blev han hjemme, selv om han egentlig gerne ville færdiggøre den 10. klasse, han var startet på, så han kunne komme videre. En måned efter ringede de igen fra VUC, for der var igen meget fravær. Ungekonsulenten kontaktede mentoren, og det viste sig, at den unge og mentoren havde slækket lidt på deres aftaler, fordi det var begyndt at gå godt. Men de tog fat igen og nu er den unge i gang med eksamen: Han skulle lige kickstartes to gange. Hvis vi ikke havde haft et tilbud om frivillig mentor, og hvis VUC ikke havde vidst, hvem de skulle ringe til, så var han jo blevet afmeldt og havde gået 8 måneder på VUC for at få 10. klasse for så at falde fra. Det havde jo været spild af tid. Så kunne han have stået i jobbutikken og søgt kontanthjælp, og vi kunne måske have startet forfra med 10. klasse igen til august, siger konsulent Mie Lorentsen. Eksemplet er typisk for mange af de unge, Jobcentret har kontaktet for at fastholde dem i uddannelse. Det er sjældent en alvorlig krise, der er årsagen til, at de er ved at falde fra. Og problemerne kan ofte løses med en hurtig indsats og her har man nu de frivillige mentorer. En frivillig mentor kan hjælpe den unge med at holde fast i planen og se, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke gør det. Og de kan hjælpe med at få styr på, hvordan de unge indhenter det forsømte, hvis de er kommet bagud