Modulopdelt. Akutlægeuddannelse

Transkript

1 Rammer for Modulopdelt Afslutningsmodul i Akutsygepleje Delvis tværfaglig Modul IV Kvalitetsledelse Delvis tværfaglig 6 kursusdage Modul III Operationel ledelse (Flowmaster) 6 kursusdage Akutsygeplejeuddannelse Triage- og Teammodul Tværfaglig simulatorbaseret teamtræning Modul II Akutteam og teamledelse Tværfaglig simulatorbaseret teamtræning 12 kursusdage Modul I Grundmodul i akutmedicin 6 kursusdage Uddannelse for læger i Fagområdet Akutmedicin

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Generel beskrivelse...2 Struktur...2 Opbygning af uddannelsen...3 Tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse...3 Den individuelle uddannelsesplan...4 Meritoverførsel...4 Krav til klinisk vejledning...5 Krav til lægen i uddannelsesforløbet...5 Evaluering af uddannelsen...5 Organisering...6 National styregruppe...6 Akutlægens profil...7 De enkelte moduler...7 Modul I: Grundmodul i akutmedicin...7 Mål...7 Målgruppe...7 Indhold...7 Undervisningsform...7 Undervisningsindhold...7 Klinisk uddannelse...8 Modul II: Akutteam og teamledelse...8 Mål...8 Målgruppe...8 Indhold...8 Undervisningsform...8 Undervisningsindhold...9 Klinisk uddannelse...9 Modul III: Operationel ledelse (Flowmaster)...9 Mål...9 Målgruppe...9 Indhold...9 Undervisningsform Undervisningsindhold Klinisk uddannelse Modul IV: Kvalitetsledelse Mål Målgruppe Indhold Undervisningsform Undervisningsindhold Klinisk uddannelse Afsluttende projektopgave

3 Indledning Uddannelse for læger i Fagområdet Akutmedicin er udarbejdet i Region Midtjylland, med afsæt i Lægevidenskabelige Selskabers (tidligere DMS) beskrivelse af fagområde i akutmedicin og med afsæt i erfaringer fra igangværende og gennemført uddannelse inden for området. Generel beskrivelse Uddannelse på området skal bl.a. understøtte kvalitet, hensigtsmæssige patientforløb og ledelse i de fælles akutmodtagelser. Det er desuden et formål, at de kompetencer, som læger erhverver ved fagområdeuddannelse i akutmedicin, kan anerkendes nationalt og matcher de behov der ligger i de forskellige regioner. Uddannelsen for læger til fagområdet akutmedicin består af en kursusdel og klinisk uddannelse i en fælles akutmodtagelse. Kursusdelen er modulopbygget og sammensat som en kombination af teoretisk undervisning, færdighedstræning og en afsluttende projektopgave. I uddannelsen indgår såvel monofaglige lægelektioner som tværfaglig undervisning, der sker for at understøtte både et højt lægefagligt niveau og styrke det tværfaglige samarbejde omkring de akutte patienter. Kursets moduler kan tages enkeltvis for at give kursisten specifikke kompetencer, eller samlet som en del af uddannelsen til fagområdet akutmedicin. Struktur Fagområdeuddannelse i akutmedicin er opdelt i fire moduler, tre moduler med hver seks kursusdage og et dobbelt team modul med 12 kursusdage. Det er muligt at tage akutlægeuddannelsens fire moduler i sammenhæng, så den samlede uddannelse afvikles over to år. Det faglige indhold er sammensat, så det dækker indholdet af Lægevidenskabelige Selskabers (LVS) beskrivelse af fagområdet Akut Medicin. Uddannelsen forventes dermed, sammen med en klinisk uddannelse under ansættelse på en fælles akutmodtagelse, at kunne danne grundlag for godkendelse til fagområdet Akutmedicin. 2

4 Akutsygeplejeuddannelse Kvalitetsudviklingsmodul Delvis tværfaglig Akutsygeplejeuddannelse Triage- og Teammodul Tværfaglig simulatorbaseret teamtræning Modul IV Kvalitetsledelse Delvis tværfaglig 6 kursusdage Modul III Operationel ledelse (Flowmaster) 6 kursusdage Modul II Akutteam og teamledelse Tværfaglig simulatorbaseret teamtræning 12 kursusdage Modul I Grundmodul i Akutmedicin 6 kursusdage Figur 1 Figuren viser strukturen for fagområdeuddannelse i akut medicin opdelt i fire moduler. Det er hensigten at væsentlige dele af akutlæge uddannelsens modul II gennemføres som tværfaglig simulatorbaseret undervisning sammen med sygeplejersker på akutsygeplejeuddannelsen. På samme vis tænkes modul IV helt eller delvist som tværfagligt modul. Opbygning af uddannelsen Modul I er et grundmodul i akutmedicin, der bygger ovenpå fagligheden i akutkurserne for læger i klinisk basisuddannelse. Grundmodulet i akutmedicin danner grundlag for de øvrige kurser og kan eventuelt anvendes bredt som basisuddannelse for andre grupper af læger under uddannelse indenfor akutområdet, for eksempel læger under hoveduddannelse til almen praksis. Modulet er velegnet til at afvikle decentralt. Modul II er et dobbeltmodul baseret på tværfagligt teamtræning. Det afholdes på færdighedslaboratorium, hovedparten af lektionerne afholdes sammen med de tilsvarende lektioner på akutsygeplejerskeuddannelsen. Modul III er ledelsesmodul med fokus på operationel ledelse af patientforløb, triage og flow at patienter i akutmodtagelsen Modul IV er et ledelsesmodul med fokus på forandringsledelse, organisation og kvalitet, i dette modul indgår uddannelsens projektopgave og er tænkt som afsluttende modul for læger der gennemfører hele uddannelsesforløbet. Tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse Forudsætning for deltagelse i uddannelsen er ansættelse på afdeling der modtager akutte patienter. Uddannelsesstedet sikrer via en målrettet 3

5 arbejdstilrettelæggelse, at lægen har mulighed for at opnå de relevante kliniske kompetencer. Den uddannelsesansvarlige overlæge på det kliniske uddannelsessted er ansvarlig for godkendelse af de kliniske kompetencer. Som udgangspunkt forventes det, at den kliniske fagområdekvalifikation kan opnås ved to års ansættelse som speciallæge på akutafdeling, der dækker hele det akutte fagområde. Der kan være individuelle uddannelsesforløb afhængigt af uddannelsessted og den enkeltes kliniske erfaringer som speciallæge. Det forudsættes, at mindst et halvt års ansættelse finder sted på anden afdeling end hovedarbejdssted. Dette kan eventuelt efter individuel vurdering erstattes af meritoverførsel fra tidligere ansættelser. På det enkelte ansættelsessted tilrettelægges arbejdet således, at lægen så vidt muligt arbejder med de områder der indgår i den individuelle uddannelsesplan. På uddannelsesstedet udpeges en mentor, der bistår lægen i at tilrettelægge et forløb i den kliniske ansættelse, der sikrer de relevante kvalifikationer. Mentor skal endvidere bistå den enkelte læge i forhold til afdelings- og/eller hospitalsledelse ved behov for udveksling mellem afdelinger. Den individuelle uddannelsesplan For hver enkelt læge udarbejdes en individuel uddannelsesplan i et samarbejde mellem Uddannelseslederen og mentor samt kursisten. Uddannelsesplanen skal indeholde: - Aftaler om arbejde indenfor hele det akutte fagområde - Planlægning af eventuel udveksling med anden afdeling (fokuserede ophold og/eller ansættelse på anden akutafdeling) - Liste over litteratur, artikler m.v. - Oversigt over teoretisk uddannelsesprogram - Logbog for dokumentation for opnåede kompetencer, gennemførte ansættelser, kvalitetsudviklingsopgave m.v. - Eventuel meritoverførsel fra tidligere gennemførte ansættelser som speciallæge Meritoverførsel Læger, der ønsker at få vurderet deres fagområdekvalifikation af Lægevidenskabelige Selskaber, har mulighed for at få meritoverførsel fra allerede gennemførte ansættelser i akutfunktioner inden for de kliniske hovedområder. 4

6 En gennemgang med henblik på vurdering af muligheder for meritoverførsel anbefales under alle omstændigheder, da den kan danne grundlag for individuel uddannelsesplanlægning og afklare mulighederne for på et senere tidspunkt at opnå godkendelse til fagområdet akut medicin. Vurdering af muligheder for meritoverførsel varetages af den lægefaglige Uddannelsesleder efter dialog med lægen. Uddannelseslederen skriver sin vurdering ind i den individuelle uddannelsesplan. Denne skal drøftes med den mentor på lægens akutafdeling og kan som nævnt indsendes som en indstilling til Lægevidenskabelige Selskaber. Krav til klinisk vejledning Ansættende akutafdeling skal i samråd med lægen udpege en mentor. Mentor kan delegere kompetencen til at vurdere kliniske kvalifikationer til andre læger, der fungerer som kliniske vejledere. Kliniske vejledere kan arbejde på andre afdelinger end mentor, særligt på hospitaler hvor en stor dele af den akutte patientbehandling varetages af læger fra andre afdelinger. Lægen er indstillet til deltagelse i uddannelsesforløbet af sin ledelse. Det forudsættes derfor også, at ledelsen påtager sig ansvaret for, at der tilbydes den tilstrækkelige og nødvendige kliniske vejledning, at lægen kan opnå de nødvendige kompetencer på anden afdeling jf. den individuelle uddannelsesplan, og at der er udpeget en mentor. Krav til lægen i uddannelsesforløbet Lægen har selv hovedansvaret for at opnå fagområdekvalificering. Lægen skal selv være opsøgende i forhold til at opnå de uddannelseselementer, som uddannelsesleder og afdelingens mentor og/eller kliniske vejledere har peget på. Det forudsættes, at lægen deltager i hele det teoretiske uddannelsesprogram og at lægen udarbejder den obligatoriske kvalitetsudviklingsopgave. Evaluering af uddannelsen Der er tale om et nyt uddannelseskoncept, efteruddannelse i dette omfang og til et helt nyt fagområde er ikke tidligere afprøvet. Det betyder at der er et særligt behov for løbende at evaluere og videreudvikle uddannelsen. Der iværksættes en evaluering af den samlede uddannelse ved afslutning af uddannelsen både i forhold til de teoretiske og de kliniske uddannelseselementer. En effektevaluering varetages på et højere niveau end kursusledelsen, idet uddannelsen er et blandt flere elementer i den samlede strategi for udvikling af akutområdet. 5

7 Organisering De overordnede rammer for en uddannelsesordning planlægges i den nationale styregruppe, med inddragelse af høringssvar fra de regionale uddannelsesudbydere. Inden for rammen af beskrivelsen af de enkelte moduler, er der muligheder for tilpasning af uddannelsen til den regionale og lokale kontekst. National styregruppe Den nationale styrergruppe i regi af Danske Regioner er nedsat med henblik på, at sikre en tværregional forankring af uddannelsen, en løbende udvikling og opdatering af uddannelsen. Styregruppen består af 1-2 regionale repræsentanter inklusiv en formand og næstformand. Styregruppen mødes mindst 2 gang om året eller efter behov. Styregruppen har følgende opgaver: Det overordnede ansvar for beskrivelsen af indholdet i uddannelse for læger i Fagområdet Akut Medicin Styregruppen har ansvar for koordinering og samordning af regionale udviklingstiltag samt de overordnede rammer vedrørende fagområdeuddannelse i akut medicin på alle moduler Det overordnede ansvar for uddannelsens afvikling Drøfte evalueringer af uddannelsen med henblik på kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen Vidensdeling omkring afvikling af uddannelsen Dispensation fra regler i forbindelse med regionale/lokale behov for tilpasning af uddannelsen Medvirke til optimal udnyttelse af uddannelseskapaciteten på landsplan, herunder oprette årshjul for udbud af moduler i de enkelte regioner. Styregruppen følger regionalt udformede uddannelsesordninger, og kan anbefale udbredelse af konkrete uddannelseselementer Udarbejder og anbefaler fælles læringsmål Styregruppen kan invitere ressourcepersoner til deltagelse i styregruppemøder 6

8 Akutlægens profil Akutlægens kompetencer hviler på gennemførelsen af fem uddannelsesmoduler. Gennemførelsen af akutuddannelsen kan danne baggrund for godkendelse af fagområdet Akut Medicin. Akutlægen skal efter gennemført uddannelse kunne varetage akutte opgaver svarende til Lægevidenskabelige Selskabers til enhver tid gældende beskrivelse af fagområdet akut medicin. De enkelte moduler Modul I: Grundmodul i akutmedicin Mål At gøre kursisten i stand til at opstarte akut behandling ud fra symptomer, kommunikere struktureret i tværfaglige teams, supervisere læger i klinisk basisuddannelse på en akutafdeling og kende egen begrænsning. Målgruppe Målgruppen for grundmodulet i akutmedicin er alle læger der har gennemført klinisk basisuddannelse og er ansat i en akutmodtagende afdeling Indhold ABCDE struktur med symptombaseret gennemgang af den akutte medicins hovedområder, undervisningen varetages af vekslende undervisere fra akutafdelinger og specialer, dagene afsluttes med diskussion af akutlægens rolle. Undervisningsform Teoretisk undervisning i hold på op til 30 kursister, velegnet til at afholdelse decentralt, eventuelt som internat. Undervisningsindhold Dag 1: ABCDE-tilgang og vejrtrækningsbesvær Dag 2: Shock og sepsis Dag 3: Smerter i bryst, ryg og mave Dag 4: Symptomer fra hovedet og påvirket bevidsthed Dag 5: Symptomer fra bevægeapparatet Dag 6: Udsatte grupper. Særlige forhold hos børn, patienter med psykiatriske lidelser og ældre 7

9 Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for grundmodulet i akutmedicin. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Modul II: Akutteam og teamledelse Mål At gøre alle kursister i stand til at fungere som en del af et akutteam, at arbejde ud fra principperne i sikker kommunikation og træne akutlægen i rollen som teamleder. At gøre akutlægen i stand til at erkende såvel egen som teamets begrænsning og tilkalde den relevante support. Målgruppe Målgruppen for modul II er læger, der har gennemgået, eller er i gang med grundmodulet i akutmedicin og fungerer som teamleder i akutmodtagelse med modtagelse af uafklarede akutte patienter. Indhold ABCDE struktur med handlingsorienteret teori kombineret med tværfaglig teamtræning for akutlæger og akutsygeplejersker. Der skal på langs af kursusdagene sættes fokus på sikker kommunikation, teamledelse, smertebehandling, særlige forhold hos børn, socialt udsatte og ældre. Undervisningsform Færdigheds kursus med korte handlingsorienterede lektioner i plenum formidlet af relevante specialister vekslende med tværfaglig teamtræning i simulator faciliteret af uddannet simulatorinstruktør. Hold på kursister der opdeles i 3-4 teams under teamtræningen, kurset afholdes i færdighedslaboratorium med anvendelse af fantomer, fuld skala simulation og figuranter. Modulet afholdes sammen med akutsygeplejersker på triage- og teammodul. 8

10 Undervisningsindhold Dag 7+8: Opstarts seminar, teamsamarbejde, triage og målsætning. Dag 9: Avanceret genoplivning af voksne (Niveau 3) Dag 10: Akut luftvejshåndtering Dag 11: Akut medicinsk team træning (AMTT) Dag 12: Traume team træning (TTT) Dag 13: Akut kirurgisk team træning (AKTT) Dag 14: Ultralyd og FAST (monofaglig lægelektion) Dag 15: Træning af akutte nødprocedurer (monofaglig lægelektion) Dag 16: Akut psykiatri Dag 17: Den bevidstheedspåvirkede patient Dag 18: Det akutte barn Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for grundmodulet i akutmedicin. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Modul III: Operationel ledelse (Flowmaster) Mål At klæde kursisten på til opgaven som leder af stort patientflow, koordinere flere behandlerteams og kende begrænsninger hos de forskellige teams. Målgruppe Målgruppen for modul IV er læger, der har gennemgået grundmodulet i akutmedicin og arbejder overordnet med ledelse af patientflow i akutmodtagelse. Indhold Organisationsteori, konflikthåndtering og træning i klinisk beslutningstagning under pres. Triage og træning i ledelse af patientflow i akutafdelingen og håndtering af flaskehalse. Modulet er monofagligt. 9

11 Undervisningsform Teoretisk undervisning i hold på op til 20 kursister, vekslen mellem rent teoretiske lektioner og workshops med simulation af kliniske situationer og patientflow. Undervisningsindhold Dag 19: Organisation af akutområdet Dag 20: Triage Dag 21: Forløbspakker Dag 22: Tidsstyrede patientforløb Dag 23: Styring af patientflow, leanspil Dag 24: Konflikthåndtering og krisestyring Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for grundmodulet i akutmedicin. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Modul IV: Kvalitetsledelse Mål At gøre kursisten i stand til at varetage ledelsesopgaver i akutafdelingen, herunder ledelse af beredskabssituationer og kende organisationens begrænsning. Målgruppe Målgruppen for modul IV er læger der, helt eller delvist, har gennemgået modul I, II og III, der arbejder i akutmodtagelse og ønsker at afslutte uddannelsen til fagområdet akut medicin. Indhold Ledelsesteori, kvalitet, katastrofeberedskab, CBRN og den lærende afdeling. Kurset afsluttes med fremlæggelse af en projektopgave på akut symposium. Modulet forløber over 4 til 6 måneder med henblik på at sikre tilstrækkelig tid projektopgaven kan skrives og vurderes. 10

12 Undervisningsform Teoretisk undervisning i hold på op til 20 kursister, vekslen mellem teoretisk undervisning og gruppearbejde, dag 3+4 kan med fordel afholdes på beredskabscenter med dertil hørende øvelsesfaciliteter. Modulet afholdes delvist tværfagligt sammen med afslutningsmodulet i akutsygepleje. Undervisningsindhold Dag 25: Kvalitet og introduktion til projektopgaven Dag 26: Den lærende afdeling (monofaglig lægelektion) Dag 27: Kliniske retningslinier Dag 28: CBRN, beredskabsplan og beredskabsledelse Dag 29: Forandringsledelse (monofaglig lægelektion) Dag 30: Akut symposium med præsentation af projektopgave Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for grundmodulet i akutmedicin. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Afsluttende projektopgave Kurset afsluttes med fremlæggelse af en projektopgave på akut symposium. 11