Miljøcenter Århus Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1

Transkript

1 Rekvirent Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tom Feldberg Hagensen Telefon tofha@aar.min.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon mda@orbicon.dk Sag Forfattere Mette Danielsen Anne Mette Egge Olsen Henrik Olesen Klaus Schlünsen Kvalitetssikring Birthe Jordt Revisionsnr. 01 Godkendt af Lars Sloth Udgivet Miljøcenter Århus Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Litteraturliste Boringsanalyse Geologisk forståelsesmodel - Århus Vest Geologisk ramme for Paleogen og Neogen Miocæn stratigrafi Dybereliggende strukturer Salttektonik Begravede dale Den prækvartære overflade Geologisk ramme for Kvartær Landskabsanalyse Områdets geologiske opbygning Profilbeskrivelse Sammenfatning og anbefalinger Grundvandskemi Databehandling Kvalitetssikring Filterlængde og dybde Redoxparametre Nitrat Jern Sulfat Metan og NVOC Ammonium Klorid Natrium og magnesium Flourid Ionbytning Forvitringsindeks Vandtype Aggressiv kuldioxid Uorganiske sporstoffer Arsen Nikkel Miljøfremmede stoffer Pesticider Klorerede opløsningsmidler Oliestoffer Sammenfatning og anbefalinger Hydrologiske forhold Potentialekort Indvindingsoplande Overfladevandssystemet Vandløb i modelområdet /78

3 6.3.2 Vandføringsdata Hydrografseparation Vandbalance og infiltration Nettonedbøren Vandløbsafstrømning Arealfordelt infiltration Sammenfatning og anbefalinger Referencer /78

4 BILAGSOVERSIGT Bilag L1 Bilag B1 Bilag B2 Bilag B3 Bilag B4 Bilag B5 Bilag B6 Bilag G1 Bilag G2 Bilag G3 Bilag G4.1 Bilag G4.2 Bilag G5 Bilag G6 Bilag K1 Bilag K2: Bilag K3: Bilag K4: Bilag K5: Bilag K6: Bilag K7: Bilag K8: Litteraturliste Boringens beliggenhed med DGU nr. Kvalitet af boringen Filtertop og bund af boringen Anvendelse Alder og boremetode Excel ark med boringer uden lithologi Landskabsanalyse Profil SN 01 Profil SN 04 Profil VE 03, detailudsnit vestlige del Profil VE 03, detailudsnit østlige del Profil VE 05 Profil VE 02 Dybde til filtertop Nitrat i grundvandet Sulfat i grundvandet Ionbytning i grundvandet Forvitringsindeks i grundvandet Vandtype i grundvandet Aggressiv kuldioxid Arsen i grundvandet 4/78

5 Bilag K9: Bilag K10: Bilag K11: Bilag K12: Bilag K13: Bilag K14: Bilag H1a Bilag H1b Bilag H2 Bilag H3 Bilag H4 Pesticider i grundvandet BAM i grundvandet Klorerede opløsningsmidler Oliekomponenter i grundvandet Tabel med alle boringer og udvalgte stoffer Tabel med afvigende analyser Potentialekort Potentialekort med begravede dale Vandløb og søer Vandføring Baseflow Appendiks: Beregningsformler til kemi 5/78

6 1 Indledning Miljøcenter Århus har bedt Orbicon A/S om at foretage en sammenstilling af data i Århus Vest området med henblik på at opstille en geologisk forståelsesmodel, foretage en boringsanalyse, beskrive grundvandskemien og vurdere de hydrologiske og hydrogeologiske forhold. Endvidere er der tilvejebragt en oversigt over relevant litteratur for området. Formålet er at give et overblik over geologi/stratigrafi, grundvandskemi og hydrologi i området samt foretage en vurdering af eksisterende datas kvalitet og omfang i forhold til det kommende modelarbejde. I Århus Vest området er indeholdt indsatsområderne Stjær, Låsby, Skovby, Lyngby og Sorring. Nedenstående figur 1.1 viser Århus Vest området. Der er i det aktuelle arbejde i Århus Vest området benyttet 3 forskellige områdeafgrænsninger, som overordnet set overlapper hinanden. Den geologiske forståelsesmodel er opstillet indenfor afgrænsningen med rød stregfarve. Den kemiske vurdering af indsatsområderne er foretaget indenfor indsatsområderne, angivet med sort stregfarve. Figuren viser imidlertid samtlige indsatsområder i Århus Vest. Der er kun beskrevet kemiske data indenfor de 5 indsatsområder. Den hydrologiske vurdering af området er foretaget indenfor modelområdet angivet med blå stregfarve. Primær optegning af 300 m zonerne er foretaget indenfor de 5 indsatsområder. Ligesom der er udarbejdede potentialekort både for modelområde og området for den geologiske forståelsesmodel. Figur 1.1: Aktuelle undersøgelsesområder i Århus Vest. Blå stregfarve angiver modelområde, rød stregfarve angiver geologisk forståelsesmodelområde og sort stregfarve angiver indsatsområder. 6/78

7 2 Litteraturliste Der er indledningsvist opstillet en litteraturliste til brug ved arbejdet med Århus Vest området. Litteraturlisten består hovedsageligt af rapporter fundet ved gennemgang af: Miljøcenter Århus analoge arkiv ÅrhusAmt Publikationsdatabase Rapportdatabasen ved GEUS Tilsendte rapporter fra Miljøcenter Århus De udvalgte rapporter omhandler generel geologi som f.eks. SESAM rapporter fra området og de tilstødende områder, stratigrafiske rapporter og geofysiske kortlægninger i Århus Vest og tilstødende områder, f.eks. fladekortlægninger samt seismiske undersøgelser. Endvidere er der udvalgt rapporter, som omhandler hydrologiske emner, f.eks. nettonedbørsberegninger, vandføring mv. samt kemiske emner bl.a. omhandlende nitratudvaskning og pesticider. Generelle modelrapporter er ligeledes medtaget fra tilstødende områder som Århus Syd og Århus Nord. Dertil er der tilføjet litteratur, som har almen relevans for området. Den udarbejdede litteraturliste er tilsendt Miljøcenter Århus for kommentering og Miljøcenterets tilføjelser er indført på listen. Der henvises til bilag L1 for den samlede litteraturliste. De analoge rapporter, der er indsamlet i juni 2008 vil blive scannet og de resulterende pdf-filer vil blive sendt til Miljøcenter Århus. 7/78

8 3 Boringsanalyse Der er indledningsvist foretaget en vurdering af boringerne i Århus Vest området, baseret på samtlige boringer fra Jupiter databasen. Databaseudtræk er pr 30. juni Herunder beskrives denne gennemgang, hvoraf resultaterne er præsenteret i bilagene B1-B6. Bilagene B1-B5 viser en status over gennemgangen af Jupiter databasen, hvor der er fokuseret på: Boringens beliggenhed, DGU nr. og boredybde udsorteret på intervaller angivet ved farvekode (bilag B1) Kvaliteten af boringen og DGU nr.(bilag B2) Filterintervallerne i de enkelte boringer samt DGU nr. (bilag B3) Anvendelse samt DGU nr. (bilag B4) Alder, boremetode og DGU nr. (bilag B5) Bilag B1 Bilaget viser boringens beliggenhed og boredybde udsorteret på intervallerne: 0-10 m, m, m, m, m, m, m, m og m. Boringstætheden i Århus Vest området er størst i den østlige del af området. I den centrale og vestlige del er der færre boringer og bortset fra langs vejtracéerne er boringerne hovedsageligt koncentreret indenfor indsatsområderne. I områderne nord og syd for Galten og Skovby er der generelt få boringer. Tematiseringen på boredybde viser en generel overvægt af boringer, som er kortere end m. Blandt de korte boringer ses især geotekniske boringer og DAPCO boringer, som følger vejtracéerne. De dybe boringer findes i forbindelse med de begravede dale og især i området ved den begravede dal År 2 /13/ samt indenfor indsatsområderne i Århus Vest. Bilag B2 Bilaget angiver kvaliteten af boringerne. God kvalitet er GEUS og SESAM beskrevne boringer, middelkvalitet har en udførlig brøndborer beskrivelse, dårlig kvalitet boring har kun oplysninger om hovedlithologi og meget dårlig kvalitet er boringer uden lithologiske oplysninger, jf. Miljøcenter Århus opgavebeskrivelse. Den nævnte opdeling er nærmere konkretiseret ved, at GEUS beskrevne boringer er defineret som boringer, der i Jupiter databasen indeholder GEUS signatur i den lithologiske beskrivelse. Udførlig brøndborer beskrivelse er defineret ved boringer, der i Jupiter databasen foruden hovedlithologi ligeledes indeholder informationer om bikomponenter og mineraler. Meget dårlig kvalitet er boringer uden lithologiske informationer samt informationer som X, U, V. Denne udsortering og tematisering viser overordnet en jævn fordeling af boringer med god og middel kvalitet over hele Århus Vest området. Dog er der i området nord for Galten og Skovby færre boringer og boringer med dårlig kvalitet. Bilag B3 Bilaget viser filterintervallerne i boringerne. I flere boringer forekommer flere filtre, hvorfor der er valgt at vise top og bund af det nederste filter F1. 8/78

9 Filterne er generelt placeret i intervallet 0-50 m under terræn Der kan dog erkendes dybere beliggende filtre i få boringer, som generelt er lokaliseret i indsatsområderne og i de begravede dale, her især i den begravede dal År 2 /13/. Bilag B4 Bilaget viser en tematisering på boringernes anvendelse. Til denne tematisering benyttes tabellen use i Jupiter databasen. Imidlertid mangler flere boringer information i use tabellen, og der er efter aftale med Miljøcenter Århus blevet tematiseret på boringens formål i tabellen purpose i de tilfælde, hvor der mangler information i use. En stor del af boringerne er angivet ved anvendelsen sløjfet. Ellers præges billedet af vandforsyningsboringer og geotekniske boringer samt spredt i indsatsområderne ligeledes af undersøgelsesboringer. Bilag B5 Bilaget tematiserer på alder, udsorteret på intervaller (ukendt, før 1950 og derefter i intervaller på 10 år) og på boremetode. Bilaget viser, at størsteparten af boringerne er ældre end 1980 eller mangler information om alder. De yngre boringer ses især ved vandværkerne samt i indsatsområderne. Bilag B6 I bilag B6 er vist Excelark indeholdende resultatet af gennemgangen af boringer uden lithologi. Boringer uden lithologiske informationer i Jupiterdatabasen, dvs. boringer med et x eller ingen info, er checket ved gennemgang af boreprofiler, tilsendt digitalt af Miljøcenter Århus. Der er gennemgået 127 boringer, hvoraf der blev fundet 4 boringer, som havde yderligere lithologisk information. Disse er angivet i bilaget. Generelle bemærkninger til boringsanalysen I forbindelse med tematiseringen af boringernes formål blev det bemærket, at tabellen use ofte manglede information. Det anbefales derfor, at Miljøcenter Århus ved lejlighed gennemgår tabellen use og får denne opdateret med de korrekte informationer. Endvidere anbefales det i det videre modelarbejde at kontrollere boringernes kotesætning, filterintervaller og boredybde. Det er Orbicons erfaring, at der kan mangle både kotesætning og boredybde i Jupiter databasen. Boringer uden kote bliver som udgangspunkt ikke medtaget på profiloptegningerne i det geologiske modelleringsprogram Mike GeoModel. Med henblik på det videre arbejde kan disse boringer kotesættes vha. den digitale terrænmodel, som er udleveret af Miljøcenter Århus. Der er i profiloptegningen endvidere erkendt boringer, som har en forkert kotesætning i forhold til den tilsendte terrænmodel fra Miljøcenter Århus. Det anbefales derfor ligeledes at sammenholde boringernes kotesætning med terrænmodellen for at få en opgørelse over, hvilke boringer der afviger fra terrænmodellen, og hvor stor afvigelsen er. Det skal dog bemærkes, at fejl i x og y koordinaterne selvfølgelig også kan bevirke, at terrænkoten forekommer forkert. 9/78

10 4 Geologisk forståelsesmodel - Århus Vest Der er udarbejdet en geologisk forståelsesmodel på baggrund af den geologiske viden, der findes om området. Forståelsesmodellen har til hensigt at skabe et førstehånds overblik over stratigrafien i området og bringe fokus på væsentlige geologiske træk. Der er især fokuseret på stratigrafien for de neogene (Miocæne) aflejringer, som er opstillet af GEUS, samt den kvartære stratigrafi, som er beskrevet af SESAM. Den nedre grænse for grundvandsmagasiner i Århus Vest området vurderes at være de Oligocæne aflejringer, hvorfor det især er den Neogene stratigrafi, som behandles. Dog ses i området ved Harlev Bassinet kvartære aflejringer direkte ovenpå kalken, og i en enkelt boring er der filtersat i kalken (DGU nr ). Harlev bassinet behandles under afsnittet om dybereliggende strukturer. 4.1 Geologisk ramme for Paleogen og Neogen Nedenstående geologiske overblik er bl.a. baseret på afsnittet Geologisk Ramme /1, 2, 3/. I Øvre Kridt var hele det danske område dækket af hav. I forbindelse med Den Alpine Foldning i Øvre Kridt og Paleocæn blev dele af bassinet kraftig påvirket, hvilket resulterede i inversionstektonik og hævning af Det fennoskandiske Skjold. Kystlinien begyndte at udbygge fra nord i Eocæn, dog indikerer paleocæne gravitetsafsætninger på Ringkøbing-Fyn Højderyggen /4/, at kystlinieudbygningen allerede begyndte på dette tidspunkt. I Paleocæn og Eocæn tid var udbygningen af kystlinien koncentreret til de marginale dele af bassinet syd for det nuværende Norge /f.eks. 5/, mens aflejringerne i Danmark var domineret af finkornede, lerede sedimenter /6/. I Oligocæn nåede kystliniens udbygning ned i det danske område og der aflejredes lavmarine, sandrige sedimenter i Nordjylland og Midtjylland, især omkring Ringkøbing-Fyn Højderyggen /3/. Deltaudbygning fra nord dominerede lokalt, men generelt blev sedimenterne aflejret i oddekomplekser med bagved liggende laguner og åbent hav mod syd og sydvest /7, 8/. Tektoniske bevægelser og globale havniveauændringer i Oligocæn har sandsynligvis haft indflydelse på kildeområdet og aflejringsmønstret, idet bl.a. en stor del af Nedre Oligocæn mangler /8, 9/. I Øvre Oligocæn blev Det danske Bassin transgrederet på ny. Ringkøbing-Fyn Højderyggen, der som en markant struktur adskiller Det Norsk-Danske Bassin fra det Nordtyske Bassin, havde betydning for aflejringsmiljøet, idet der forekommer mere åbent marine/kystprograderende aflejringsmiljøer syd for ryggen og paraliske/afsnørede miljøer nord for ryggen /7/. Der blev dannet oddekomplekser tværs over Jylland, som resulterede i en serie af barriereøer med bagved liggende laguner. Sedimenterne hertil stammede fra store floder mod nord og blev transporteret langs kysten indtil aflejring i oddekomplekserne /3/. Et markant fald i havniveau i seneste Oligocæn til Tidlig Miocæn /3/ resulterede i en markant udbygning af kystlinien og aflejring af forholdsvist rent sand og grus. Efter dette havniveaufald steg havniveauet igen generelt op igennem Miocæn med maksimum i øvre Mellem Miocæn /3/. 10/78

11 Nye tektoniske bevægelser i slutningen af øvre Nedre Miocæn resulterede i nye udbygninger af kystlinien, hvor der bl.a. forekom aflejringer beriget med tungmineraler. Ligeledes blev der mulighed for afsætning af brunkul, som det kendes fra Midtjylland. Mellem Miocæn repræsenterer en vigtig fase i udviklingen af Nordsø Bassinet, idet der midt i perioden skete en markant transgression. Forkastninger i Odderup Formationen viser ligeledes, at tektonisk aktivitet foregik ved denne overgang /10/. Kildeområdet skiftede i denne periode fra overvejende nord i Nedre Miocæn til nordøst og øst i Mellem og Øvre Miocæn. Under den markante transgression i Mellem Miocæn var klimaet varmt. Det globale havniveau steg også markant i denne periode og sandsynligvis var hele det danske område oversvømmet i den sidste del af Mellem Miocæn under aflejring af Hodde Formationen. Under aflejringen af Gram Formationen i Øvre Miocæn, blev det generelt koldere og dermed skete der også et fald i havniveauet i den sidste del af Miocæn /3/. Dette blev kompenseret af en større regional indsynkning, således at området forblev fuldt marint trods det faldende globale havniveau. Nye undersøgelser viser, at der blev aflejret op til 400 m øvre miocæne sedimenter over Midtjylland /3/. 4.2 Miocæn stratigrafi De miocæne aflejringer er blevet detaljeret beskrevet og kortlagt af Erik Skovbjerg Rasmussen (ESR) og biostratigrafisk dateret af Karen Dybkjær (KD), GEUS. ESR har herved opstillet en stratigrafi for de Miocæne aflejringer /1, 2, 3/, som fremgår af nedenstående figur Det aktuelle undersøgelsesområde ved Århus Vest dækkes omtrent af den nordøstlige del af skemaet. Generelt kan det iagttages, at de miocæne aflejringer bliver gradvist yngre mod vest. Der er generelt sket en trunkering af de miocæne lag fra vest mod øst /11/, som det ligeledes fremgår af det vest-øst gående, stratigrafiske korrelationsprofil, figur De oligocæne og eocæne aflejringer danner basis for de miocæne grundvandsmagasiner i undersøgelsesområdet og overlejres nederst af Vejle Fjord Formationen, som består dels af lerede og siltede brakvandsaflejringer og dels af sandede, fluviale til marine aflejringer. Derover følger Billund sandet, som stedvist er aflejret samtidig med Vejle Fjord Formationen. Billund sandet repræsenterer i øst ved Addit-området overvejende fluvialt sand, aflejret i flettede flodsystemer, mens det længere mod vest i området ved Hammerum repræsenterer marine, deltaaflejringer /2, 11/. I den østlige del ved Addit og Sorring (se DGU nr , figurerne og 4.2.3) overlejres Billund sandet direkte af kvartære aflejringer, mens Billund sandet længere mod vest overlejres af nedre Arnum Formation og Bastrup sandet, som er adskilt fra Billund sandet ved en større hiatus. Nedre Arnum Formation og Bastrup sandet er stedvist aldersmæssigt samtidig. Bastrup sandet er aflejret som fluvialt sand og deltasand /2/. Bastrup sandet overlejres af kulholdige til dels marine lag, som henføres til øvre Arnum Formation /11a/. Dette overlejres igen af Odderup Formationen, som ligeledes repræsenterer fluviale og marine, sandede aflejringer, tolket at repræsentere en kystsletteudbygning /2/. 11/78

12 Figur 4.2.1: Miocæn stratigrafi /3/. En væsentlig boring til beskrivelse af Århus Vest områdets tertiære udvikling er DGU nr også kaldet Sorring boringen, som er beskrevet og dateret af GEUS (11). Boringen er placeret i indsatsområde Sorring, se nedenstående figur Figur 4.2.2: Placering af Sorring boringen, DGU nr /78

13 Boringen viser øverst fra 0-16 m under terræn kvartære aflejringer, som direkte overlejrer miocæne aflejringer bestående af vekslende lag af Vejle Fjord Ler og Billund Sand. Herunder følger fra 95 m under terræn det øvre oligocæne Brejning Ler, som fra 104 m under terræn til bund af boringen i 105 m under terræn efterfølges af Rupel Ler, som tilhører Nedre Oligocæn. Der henvises til figur Figur 4.2.3: DGU nr Sorring boringen. Boring DGU nr vises ligeledes i et stratigrafisk profil, hvor den er indplaceret i en vest-øst gående stratigrafisk sammenhæng, figur Andre boringer i området, ligeledes dateret af KD, viser aflejringer, som dog med nogen usikkerhed tolkes at indeholde miocæne aflejringer, der kan dateres til at være yngre end det er set i Sorring boringen. Det drejer sig om boringerne DGU nr (OSD 21 B1) og (OSD 21 B2). I boring DGU nr tolkes en leret prøve fra m under terræn at forekomme over Vejle Fjord Formationen og muligvis at udgøre et leret interval i Bastrup Sandet. I boring DGU nr tolkes intervallet fra m under terræn at tilhøre Vejle Fjord Ler eller den nedre del af Arnum Formationen. Generelt bliver de miocæne aflejringer gradvist yngre mod vest som resultat af en trunkering fra vest mod øst. I Århus Vest området overlejres Billund sandet således generelt af kvartære aflejringer, mens det længere mod vest overlejres af yngre, neogene aflejringer som bl.a. Bastrup sandet. Endvidere kan der iagttages en ændring i facies i Billund sandet, idet aflejringerne i Århus Vest området overvejende repræsenterer flodaflejringer, mens de længere mod vest repræsenterer marine deltaaflejringer. Der kan således i Låsby- Sorring området findes miocæne aflejringer, som repræsenterer fluvialt sand 13/78

14 og dermed sandede aflejringer, som kan være gode grundvandsmagasiner. Disse betragtninger er imidlertid kun baseret på de få boringer i Århus Vest området, som når et stykke ned i de neogene aflejringer. Yderligere dybe boringer på de prækvartære plateauer vil kunne bidrage til at kortlægge eventuelle neogene grundvandsmagasiner udenfor kendte områder, hvor der i dag er indvinding fra, f.eks. i Låsby/Sorring området, men også i den sydlige del af Stjær indsatsområde. På baggrund af den aktuelle viden vurderes de miocæne grundvandsmagasiner i Århus Vest området imidlertid ikke at udgøre store mægtigheder. Figur 4.2.4: Vest-øst gående stratigrafisk profil med Sorring boringen /3/. 4.3 Dybereliggende strukturer Salttektonik Under den østlige udkant af Skovby i en dybde af 3700 m beskrives Zechsteinsaltet at danne en pudestruktur / 2a/. Lagene herover er løftet op af saltet og Top Trias og Basis Skrivekridt antages at være løftet ca. 200 m op. Top Kalk er ligeledes løftet op, dog er der sket en forskydning af toppunktet ca. 1 km mod syd i retning af Harlev. Nedenstående figur viser saltpuden og den deraf resulterende opdoming af de overlejrende lag. 14/78

15 Figur 4.3.1: Zechstein saltpude under Skovby /12a/ Ældre DAPCO kort over basis Skrivekridt viser en topografisk platform mellem Harlev, Tåstrup og Skovby med en flad top /12a/, som stemmer med de observationer, der er gjort på baggrund af den senere udførte seismik /12a/. Der henvises til figur /78

16 Figur 4.3.2: Basis Skrivekridt med højdepunkt omkring Skovby, Harlev og Tåstrup / 12/. Ekstension i forbindelse med hævningen af lagene over saltstrukturen har givet anledning til sprækkedannelser ca. Ø-V og N-S og en efterfølgende intens erosion i hele området /13/. I /12a/ beskrives et erosionsbassin i forbindelse med den opdomede kalk. Nordkanten af bassinet ligger lige syd for Borum og sydkanten ligger ca. 0,5 km syd for Tåstrup. Inden for dette erosionsbassin, som kaldes Harlev- Bassinet, er hovedparten af de tertiære aflejringer over Danien fjernet ved erosion. Der henvises til figur Erosinsbassinet estimeres til en bredde på ca. 7 km med en længdeudstrækning på 9-11 km. Erosionsbassinets dannelse forklares ved en hævning af kalken, hvorved der er dannet en øst-vestgående gravsænkning som resultat af en nord-syd rettet strækning af kalken. Den samme øst-vest gående indsynkning vurderes at være sket for de overlejrende sedimenter. Den resulterende lavning har i sen Neogen, hvor landet hævede sig, dannet passage for større floders løb tværs over landet fra Fennoskandia til den daværende Nordsø. En kontinuert erosion, hvor flodernes erosionevne var større end den resulterende hævning, bevirkede, at der blev eroderet dybere og dybere ned i undergrunden hen over hævningsstrukturen, og at de tertiære aflejringer blev borteroderet /12a/. 16/78

17 Figur 4.3.3: Harlev Bassinet med anslået afgrænsning af område med kvartære aflejringer direkte ovenpå kalken. /12a/. Erosionen er fortsat under Kvartærtidens nedisninger, og den væsentligste erosion kan være foregået i den forbindelse. Harlev-bassinet er sammenfaldende med dele af den begravede År 2 dal Brabranddalen. Der kan således i Århus Vest området iagttages salttektonik i området ved Harlev, som har bevirket opdoming af overlejrende lag og bl.a. top kalk overfladen er blevet løftet op. Denne opdoming har givet anledning til sprækkedannelser og en efterfølgende intens erosion i hele området, som bl.a. har bevirket, at de kvartære aflejringer hviler direkte ovenpå kalken ved Skovby Begravede dale Der erkendes centralt i Århus Vest området et komplekst system af begravede dale /13/. Der henvises til nedenstående figur Dette dalsystem består overordnet af 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale ÅR 2 /13/, hvor imellem der vinkelret derpå kan erkendes mindre N-S gående dale. Dalsystemets sydlige del udgøres af en veldokumenteret, VSV-ØNØ gående, delvist begravet dal langs Brabrand Ådal fra Århus By til Brabrand sø og videre mod 17/78

18 vest til Ravnsø, mens den nordlige del fra Mundelstrup i øst og videre til Framlev, Skovby og Galten består af en svagt dokumenteret dal, som er delvist begravet ved Galten, mens den ved Skovby og øst for Harlev er helt begravet. Længere mod vest forbindes den med et veldokumenteret og delvist begravet dalsystem ved Låsby ÅR 13. Dalene kan være en direkte forlængelse af Brabranddalen /28/. Figur 4.3.4: Begravede dale i Århus Vest området /13/. Rød linie angiver afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. Figuren viser ligeledes dalomrids med ens farveangivelse for sammenhørende dale samt de enkelte dales nummer med henvisning til /13/. På grund af de iagttagne forkastninger specielt langs den nordlige dals nordflanke og den meget retlinede udforming af de begravede dale i området for- 18/78

19 modes det, at tektoniske hændelser - måske i forbindelse med dannelsen af den tidligere omtalte øst-vest gående gravsænkning - har haft indflydelse på dalenes orienteringer og afgrænsninger /13/. Nedenstående figur viser et uddrag af den nordlige del af den seismiske sektion HAR1, hvor disse forkastningers indflydelse på de begravede dale kan iagttages. Figur Udsnit af den nordlige del af HAR1, visende de retlinede forkastninger, som har haft betydning for de begravede dales udformning /12a/. På HAR1 ses foruden den seismiske tolkning også boringer og TEM sonderinger, projekteret ind fra en bufferzone på 100m. I den sydlige del af Århus Vest området ved Tranbjerg og Stilling og videre ned mod Skanderborg beskrives en helt begravet og ligeledes svagt dokumenteret dal ÅR 15. I den nordlige del af Århus Vest området ses 2 helt begravede og veldokumenterede dale dels fra Sjelle og videre mod nordøst og dels i området omkring Farre, hvor en del af den forgrenede dal kun er svagt dokumenteret ÅR 17. De begravede dales udformning i terrænet i dag fremgår af nedenstående figur 4.3.6, som viser de delvist begravede dale centralt i området og de helt begravede dale nord og syd derfor. I Århus Vest området kan der således iagttages et system af begravede dale dels 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale ÅR 2, hvor imellem der vinkelret derpå kan erkendes mindre N-S gående dale, og dels mindre dale nord og syd derfor med varierende retninger. Dalene er tolket til bl.a. at være et resultat af den tektonik, som har foregået i området, hvilket bl.a. understøttes af nye seismiske undersøgelser /12a og 12b/. 19/78

20 Delvist begravet dal Helt begravet dal Figur Udsnit af terrænoverfladen i Århus Vest området med de kortlagte begravede dale angivet med dalnr. /13/. Rød linie angiver afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. Der vises eksempler på helt begravede dale (vandret signatur) og delvist begravede dale (lodret signatur) Den prækvartære overflade Områdets prækvartære overflade /14/, som danner basis for kvartæret, er stedvist præget af store topografiske forskelle og varierer i kote mellem ca. +75 m og -200 m. Dette ses dels i forbindelse med depressioner i den nuværende terrænoverflade, bl.a. ved Brabranddalen, og dels ved fuldstændig begravede dale, figur Figur viser de topografiske forskelle på prækvartæroverfladen /14/, som ses indenfor Århus Vest området. Prækvartæroverfladen udgøres overordnet af flere plateauer, som gennemskæres af de ovenfor beskrevne begravede dale. Prækvartæroverfladen er generelt beliggende mellem kote 25 til 75 m i den nordlige og sydlige del af området. Centralt gennemskæres området fra øst mod vestsydvest af en større depression i den prækvartære overflade, hvor koten i den østlige del er dybest, omkring kote -200, og stiger mod vest til omkring kote -100 til -125 m. Tilsvarende ses nord-syd til nordvest-sydøst gående fordybninger i både det nordlige og sydlige højdeområde. Disse fordybninger er dog mindre dybde, kun omkring kote -25 til 0 m. 20/78

21 Figur 4.3.7: Udsnit af den prækvartære overflade i Århus vest området. Prækvartæroverfladen er en digital udgave fra /14/. Lengenden angiver koten i meter. Rød firkant angiver afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel for Århus Vest. Den digitale prækvartæroverflade, der er udleveret af Miljøcenter Århus, er sammenlignet med et kort over dybden til den prækvartære overflade, fremstillet på baggrund af Jupiter boringerne i Århus Vest området, hvor der er udsorteret på tolket tertiære aflejringer. Figur viser den konturerede overflade som konturer sammenstillet med de begravede dale og i figur som grid sammenstillet med indsatsområderne i Århus Vest. Fladen er gridded med Natural Neighbour Interpolation med en celle str. på 25x25 m og aggradational distance på 50 m. Sammenlignes de 2 flader for hhv koten til prækvartæroverfladen (figur 4.3.7) og dybden til prækvartæroverfladen (figur 4.3.9) ses en overordnet tendens for fladen, som er ens for de 2 udgaver. Der er dog også forskelle, f.eks. ses den nordvest-sydøst gående depression i den sydvestlige del af området ikke så tydeligt på det konturerede boringsdatakort. Prækvartæroverfladen, som er gridded kun på baggrund af boringsdata, viser en større overensstemmelse med de begravede dale i området end den digitale prækvatære overflade fra Miljøcenter Århus. Imidlertid giver prækvartæroverfladen dannet af boringer ikke yderligere begrundet viden/formodning om mulige sammenhænge mellem de begravede dale f.eks. År 2, År 17 og År 13, som ses i Århus Vest områdets nordlige del. Dette skyldes bl.a., at der mangler boringsdata i området. 21/78

22 Figur 4.3.8: Den konturerede prækvartæroverflade på baggrund af boringsdata vist med konturlinier sammenholdt med de begravede dale i området. Rød firkant er afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel for Århus Vest. Figur 4.3.9: Den prækvartære overflade dannet på baggrund af boringsdata. Rød firkant angiver afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel for Århus Vest. Sort streg angiver indsatsområderne i Århus Vest. 22/78

23 Prækvartæroverfladens sedimenter består både af paleogene og neogene aflejringer. Generelt består de prækvartære plateauer i området af neogene aflejringer som glimmerler, glimmersand og kvartssand, mens der i bunden af de dybeste eroderede, begravede dale forekommer paleogene aflejringer som Søvind Mergel, Lillebælt Ler og Røsnæs Ler. Dette ses bl.a. i den begravede dal År 13 samt i en enkelt boring i den vestligste del af År 3, beliggende lige syd for År 15. I området ved Harlev Bassinet findes kalkaflejringer direkte underlejrende de kvartære sedimenter. Der henvises til figur , som på baggrund af Jupiter boringerne viser prækvartæroverfladens tolkede lithologi. Figur : Prækvartæroverfladens geologi, baseret på et boringsudtræk fra PCJupiter. Lithologien er sammenstillet med de begravede dale i området. I Århus Amts statusrapport /15/ over Århus Vest området er der vist et kort over koten for den gode leder, se figur Kortet viser den brede, begravet dal i den centrale del af Århus Vest området År 2, som er beskrevet i de foregående afsnit, samt dalene nord og syd derfor, omgivet af højtliggende plateauer. Den dybe gode leder vurderes at hælde mod vest. Den dybe gode leder i den østligste del af modelområde Århus Vest beskrives til /15/ at udgøre overfladen af den fede, tertiære ler, mens koten for den dybe gode leder mod vest veksler mellem overfladen af den fede, tertiære ler og glimmerholdige leraflejringer. Det vurderes i /15/, at der under den fede, tertiære ler ikke eksisterer potentielle grundvandsmagasiner, mens der er mulighed for dette under de glimmerholdige leraflejringer. 23/78

24 Figur : Koten for den gode leder (TEM) /15/. Den prækvartære overflade i Århus Vest området udviser store topografiske forskelle og de begravede dale i området kan iagttages på prækvartæroverfladen. Der kan iagttages prækvartære plateauer bestående af neogene aflejringer som glimmerler, -sand og kvartsand samt dybe begravede, dale med kvartære aflejringer. I disse dale hviler de kvartære aflejringer direkte på paleogene aflejringer, bestående af eocænt ler og mergel, mens de neogene aflejringer er borteroderet i disse områder. Enkelte steder har erosionen været så kraftig, at hele Paleogen og Neogen er borteroderet, og Kvartæret hviler direkte på kalken. 4.4 Geologisk ramme for Kvartær Århus Vest området har gennem kvartærtiden været overskredet flere gange af gletschere fra forskellige retninger, som har afsat tillenheder og smeltevandssedimenter. Området har været udsat for gentagne isoverskridelser i Elster, Saale og Weichsel, hvoraf den sidste nedisnings maksimale udbredelse nåede frem til Hoveopholdslinien. Ved Weichsel nedisningens begyndelse har landskabet stået som en tundra med tiltagende permafrost og kryoturbation. Midt i Weichsel overskrides området af en gletscher fra sydøst /16, 17/, det Gammelbaltiske Isfremstød eller /Ringshøj /18/, som har afsat smeltevandssedimenter og tillenheder, figur 24/78

25 Da denne gletscher smeltede tilbage, opstod atter en arktisk tundra med tilhørende dyreliv /1/. For omkring til år siden blev indsatsområdet på ny fuldstændig overskredet af en gletscher denne gang fra nordøst, Nordøst-isen figur Gletscheren nåede sin maksimale udbredelse ved Hovedopholdslinien i Jylland Ussings linie C /19/. Isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien kan erkendes ved israndpositionerne C1-C4, som det fremgår af figur /19/. Begivenheden har aflejret till-enheder og smeltevandssedimenter i Århus Vest området. I Århus Vest området ses israndsposition C4 fra isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien. Herefter stod området isfrit, dog med dødis visse steder /20/. Figur Isens udbredelse under det Gammelbaltiske Isfremstød for til år siden /20/. 25/78

26 Figur Isens maksimale udbredelse under Hovedfremstødet for til år siden /20/. For omkring år før nu overskred gletschere for sidste gang området ved Århus Vest, figur Denne gang fra sydøst, Det ungbaltiske Isfremstød /20/. Under det Ungbaltiske Isfremstød dannedes den Østjyske Israndslinie, som på figur angives med et D. Begivenheden har afsat dels en till og dels smeltevandssedimenter. Aflejringer herfra er erkendt i enkelte SESAM boringer fra Århus Vest (f.eks. DGU nr ). Figur Isens udbredelse under Det Ungbaltiske Fremstød til Den Østjyske Israndslinie for år siden (BP) /20/. 26/78

27 Figur Figuren viser israndslinier i Søhøjlandet. Linierne C1-C4 er israndspositioner under isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien, mens D er den Østjyske Israndslinie /19/. I Århus Vest området ses foruden israndsposition C4 fra isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien også den Østjyske Israndslinie - D. På baggrund af figurer fra /19, 21, 22/ er den Østjyske Israndlinies forløb i Århus Vest området indtegnet figur Nedenstående figurer og samt figur viser datgrundlaget for den tolkede israndslinie. Der er som beskrevet erkendt aflejringer fra det Ungbaltiske Isfremstød i flere SESAM boringer, bl.a. i moræneaflejringer i DGU nr , hvorfor forløbet af israndslinien eventuelt kan justeres. Dette foretages dog ikke i dette arbejde, da det kræver en større dataanalyse. Figur Milthers forslag til forløbet af den Østjyske Israndslinie /22/. 27/78

28 Figur Den Østjyske Israndslinie /21/. Figur Det tolkede forløb af den Østjyske Israndsline D er angivet på figuren med sort signatur. Med rødt vises området for den geologiske forståelsesmodel. 28/78

29 De kvartære sedimenter, som er aflejret og bevaret i området stammer især fra Weichsel istidens isoverskridelser, men der findes også kvartære sedimenter fra tidligere istider og mellemistider. Flere af de glaciale og interglaciale begivenheder, som er opstillet af Larsen og Kronborg i 1994 /19/, er genfundet i de dybe undersøgelsesboringer fra Århus Vest området. Se figur Figur Glaciale og interglaciale aflejringer i det mellem jyske område /19/. Dette gælder Højvang Till (Ungbaltiske Is), Fårup Till (NØ-Isen) og Ringshøj Till (Gammelbaltiske Is) samt aflejringer fra Saale og Elster. Der er dateret Eem interglacial i boring DGU nr , som er beliggende ved Harlev /12a/. I den NV-SØ orienterede Frijsenborg-Foldby dal, som er en ca. 160 m dyb dal beliggende nord for området, er der beskrevet aflejringer, som er ældre end de, der er fundet i Århus Vest området, idet der er erkendt aflejringer fra Menap Istiden eller en endnu ældre istid /23/. Nedenstående figur viser den stratigrafiske tolkning af de aflejringer, som er erkendt i SESAM boringerne i Århus Vest og Århus Syd området /18, 24/. Figuren er blot en arbejdsfigur benyttet i tolkningsarbejdet. På baggrund af SESAM tolkningerne af de kvartære aflejringer i de begravede dale, kan dalenes alder vurderes, dog med det forbehold at ikke alle de daterede boringer når toppen af de tertiære aflejringer, hvorfor der i bunden af dalene kan forekomme kvartære aflejringer, som faktisk er ældre end de daterede. 29/78

30 Der ses en generel tendens til, at de kvartære aflejringer i dalene bliver yngre mod øst - nordøst samt at der kan erkendes flere generationer af dalfyld. Figur viser den tolkede alder af aflejringerne i dalene. Ligeledes tyder det på, at den sydlige og vest-øst gående dal År 2 muligvis skærer den ældre År 15. Figur Stratigrafisk sammenstillet arbejdsskema over de SESAM daterede boringer indenfor Århus Vest området. Med rødt er angivet boringer fra Århus Vest og med sort er angivet boringer fra Århus Syd. Med kursiv angives boringer, som er undersøgelsesboringer indenfor Århus Vest, men ikke er dateret af SESAM. I Århus Vest området er der i de daterede SESAM boringer erkendt 3 istider: Elster (og evt. aflejringer ældre end Elster), Saale og Weichsel. I Weichsel er der endvidere erkendt 3 isfremstød: Det Gammelbaltiske Isfremstød, NØ-Isen og det Ungbaltiske Isfremstød. De i figuren angivne X dækker over SESAM dateringerne og deres usikkerheder, f.eks. tolkes der i boringerne Saale eller Tidlig Mellem Weichsel er dette slået sammen til blot et X. De kvartære aflejringer i dalene bliver generelt yngre mod øst - nordøst /12b/ og der kan erkendes flere generationer af dalfyld. Det Ungbaltiske Isfremstød har dannet den østjyske israndsline og forløbet af denne er tolket på baggrund af eksisterende data. Der er imidlertid erkendt aflejringer fra det Ungbaltiske Isfremstød i flere SESAM boringer, hvorfor forløbet af israndslinien eventuelt bør evalueres. 30/78

31 Figur Alder af de ældste kvartære aflejringer i de begravede dale med SESAM boringerne. 4.5 Landskabsanalyse I Jylland er landskabet øst for Hoveopholdslinien kuperet og der findes store mægtigheder af moræneler, hvorimod der på smeltevandsletten vest for Hovedopholdslinien findes store mægtigheder af sand og grus. På Bakkeøerne, der ligger omkranset af smeltevandssedimenter, har jordoverfladen været udsat for omfattende kryoturbation, jordflydning og udvaskning. Rester af kryoturbationrelaterede strukturer ses også i stort antal på smeltevandssletten, mens der ses færre øst for Hovedopholdslinien. 31/78

32 Morænelandskab fra Weichsel Randmorænelandskab Landskab med dødisrelief Lavtliggende issø Marint forland Tunneldal Figur Oversigtskort over Århus Vest området. Kortet viser landskabstyperne, som udgør området. Uddrag fra /25/. Figur 4.5.1, som er et uddrag af Per Smeds landskabskort /25/, viser området ved Århus Vest. Der kan erkendes et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund. Der ses områder med dødisrelief samt et randmorænelandskab, som hovedsageligt er dannet i forbindelse med den Østjyske Israndslinie. Centralt i området kan der endvidere erkendes en østnordøstvestsydvest gående tunneldal, som er sammenfaldende med Brabrand dalen. Nord for tunneldalen i området ved Galten og Lyngbygård Å ses en lavtliggende issø (inddæmmet sø). I den østlige del af Brabrand dalen ses rester af marint forland fra Stenalderhavet, mens aflejringerne længere mod vest mere præges af smeltevandsaflejringer. Århus Vest området er på baggrund af terrænkurvernes forløb /26/ opdelt i landskabstyper, se bilag G1. Der henvises endvidere til nedenstående figurer og Der kan overordnet iagttages et storbakket landskab med skræntområder samt centralt i området et mere jævnt og lavtliggende område, som indikerer et mere småkuperet landskab. 32/78

33 Figur Landskabselementer i Århus Vest området, tolket på baggrund af højdekurver, hvor de rødlige farver angiver højtliggende terræn, mens de grønlige og blålige farver angiver lavtliggende terræn. Rød linie angiver områdeafgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. Storbakket landskab og skræntområder Kurvebilledet er forholdsvis roligt med en middel til stor tæthed og en middel til ringe egentæthed, figur og bilag G1. Konformiteten er stedvis middel til god, og der kan iagttages svagt langstrakte bakker med dels en vestsydvest til østnordøst-lig orientering og dels en sydvest til nordøst-lig orientering samt en enkelt bakke i områdets vestlige del med en nordvest til sydøst-lig orientering. I skræntområderne i randen af bakkerne ses v-formede dale, hvor erosionsmateriale er ført ned i de lavere liggende områder. Det storbakkede landskab ses i den nordlige til vestlige del af området samt i den sydlige del og tolkes dannet i forbindelse med, at en aktiv is har passeret området. De retningsorienterede elementer i dette område indikerer 2-3 retninger. Der kan i området erkendes 2 israndslinier, C4 og den Østjyske israndsline D. Bakkernes orientering kan sandsynligvis relateres hertil, idet isens bevægelsesretning vil være vinkelret herpå, hvilket synes at passe med bakkernes orientering. Der kan således iagttages randmorænebakker relateret til israndslinierne. Jordartskortet /27/ og figur viser overvejende lerede moræneaflejringer. I forbindelse med skrænt området og de v-formede dale ses overvejende smeltevandsaflejringer og hovedsageligt smeltevandssand. Endvidere kan der iagttages smeltevandsaflejringer samt sen- og postglaciale ferskvandsaflejringer i selve bakkeområdet, som indikerer lavninger i landskabet. Disse kan muligvis udgøre lavninger, som er dannet i forbindelse med dødishuller. 33/78

34 Figur Jordartskort med tolkede landskabselementer. Digitalt jordartskort 1: , udarbejdet af DGU. /27/. Sort linie angiver områdeafgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. Småkuperet landskab Det mere småkuperede landskab ses mellem det storbakkede landskab. Kurvebilledet er uroligt til roligt med en middel til stor tæthed og egentæthed. Der kan iagttages en enkelt bakke med en nordnordøst til sydsydvest-lig orientering i forbindelse med den Østjyske Israndslinie. Der henvises til figur Jordartskortet, figur 4.5.3, viser en bred vifte af aflejringer fra smeltevandssand til senglacial sand samt postglacial ferskvandssand. I den østligste del af området ses ligeledes en rest af postglacial saltvandssand. Desuden ses centralt i den nordøstlige del af området ligeledes moræneler. 34/78

35 Figur Sammenstilling af landskabselementer og de begravede dale i Århus Vest området. I Århus Vest området kan der således erkendes et storbakket landskab, dannet i forbindelse med, at en aktiv is har passeret området. Der kan i området erkendes 2 israndslinier, C4, fra NØ-isen og den Østjyske israndsline D, fra det Ungbaltiske Isfremstød, som bakkernes orientering sandsynligvis kan relateres til. Der kan således iagttages randmorænebakker relateret til israndslinierne. Det mere småkuperede landskab ses mellem det storbakkede landskab Sammenstilles landskabselementerne med de begravede dale i området, se figur 4.5.4, kan det iagttages, at det mere lavtliggende, småkuperede landskab overordnet falder sammen med de begravede dalsystemer i området. Dette kan indikere, som tidligere beskrevet, en vis strukturel indflydelse på landskabernes udformning. 4.6 Områdets geologiske opbygning Til sammenfatningen af områdets geologiske dannelseshistorie er der udarbejdet 16 profiler i MikeGeomodel. Det drejer sig om 7 syd-nord gående profiler og 7 vest-øst gående profiler og 2 profiler udlagt ved seismiske linier, som vist på figur /78

36 I udlægningen af profilerne er der især taget hensyn til: Undersøgelsesboringerne i Århus Vest SESAM beskrevne boringer Stratigrafiske boringer Sesimisk tolkede profiler og begravede dale GEUS beskrevne boringer Den benyttede Jupiterdatabase til den geologiske tolkning er fra den 20. juni 2008 og Gerda database er fra den 26. juni Den geologiske opbygning er eksemplificeret ved 5 håndtolkede profiler. De udvalgte profiler er beliggende, så de dels viser områdets opbygning og dels tager hensyn til de interesseområder i Århus Vest, som blev udpeget af Miljøcenter Århus ved opstartsmødet den 2. juli Nedenstående figur viser interesseområderne Omr. 1 til Omr. 4 samt beliggenheden af de håndtolkede profiler. De håndtolkede profiler er vedlagt i bilag G2-G6. Nøgleboringerne i Århus Vest området er SESAM beskrevne boringer fra Århus Vest /18/ og Århus Syd /24/ samt øvrige undersøgelsesboringer fra Århus Vest (bortset fra DGU nr , som blev standset i 13 m) og de GEUS daterede boringer med Paleogene og Neogene aflejringer. Figur Profillinier med sort streg og håndtolkede profiler med blå streg. Profilliniernes bufferzoner er angivet med brunt. Interesseområder er vist med sorte cirkler. De håndtolkede profiler er vedlagt bilag i G2. 36/78

37 Tabel viser listen af disse boringer og nedenstående figur viser nøgleboringernes placering i forhold til landskabselementer. DGU nr. Århus Vest boring SESAM boring GEUS dateret X X X (ÅS) X (ÅS) X (ÅS) X (ÅS) X (ÅS) X (ÅS) X X X X X X X X X X X X X X X X X (ÅS) X (ÅS) Tabel 4.6.1: Nøgleboringer i Århus Vest området. ÅS er Århus Syd boringer. Figur Nøgleboringer i Århus Vest området og landskabselementer. Med rødt er angivet området for den geologiske forståelsesmodel. 37/78

38 4.6.1 Profilbeskrivelse De udvalgte og repræsentative profiler er tolket på baggrund af de stratigrafiske boringer, de geofysiske data samt den generelle viden om området. Især Sky-TEM dataene og i mindre udstrækning PACES er blevet benyttet i vurderingen af den overordnede strukturelle og stratigrafiske opbygning af området. Profilerne præsenteres imidlertid ikke med de geofysiske TEM-data og PACES data, idet disse data dækker over boringsdataene. MEP dataene indgår ikke på profilerne, da det tyder på, at disse data er indberettet til GERDA databasen med forkerte koordinater. Profil SN_01 går gennem interesseområde 3 og 4 samt gennem det seismiske profil HAR1. Der henvises til bilag G2 med det håndoptegnede profil. Profil SN_01 viser i den sydlige del et højtliggende, prækvartært plateau, bestående af neogene aflejringer, overlejrende de dybere liggende paleogene sedimenter. Et tilsvarende plateau ses i den nordlige del af profilet. De prækvartære plateauer gennemskæres både i den sydlige og nordlige ende af smalle, kvartære, begravede dale, tolket til at repræsentere hhv, År 16 og År 17 /13/. Centralt i profilet erkendes den brede, kvartære, begravede dal, som repæsenterer År 2 /13/. Den begravede dal År 2 vises på det seismiske profil HAR1 og tolkes at være et resultat af en øst-vestgående gravsænkning, dannet ved en nord-syd rettet strækning af kalken og kalken fremstår i dag med en højtliggende og ondulerende overflade /12a/. Strukturen kaldes Harlev-bassinet, der henvises til afsnittet om Dybereliggende strukturer. Strukturen fremstår ligeledes som en cirkulær struktur ved Framlev, som det bl.a. ses på middelmodstandskort kote -20 til -40 /15/. Dalsiderne er meget stejle, hvilket undestøttes af boringsinformationerne, og understøtter den seismisk tolkning af dalen som strukturelt dannet. I den sydlige og centrale del af År 2 er de paleogene og neogene aflejringer borteroderet og der ses kvartære aflejringer direkte overlejrende kalken. Dalfyldets alder er tolket på baggrund af primært de SESAM beskrevne boringer. I den sydlige dal findes den SESAM beskrevne boring DGU nr , hvori der er tolket aflejringer tilhørende Elster samt Saale/Weichsel. Dalfyldet består hovedsageligt af smeltevandssand med enkelte morænelersbænke i den nedre del og ca. 30 m smeltevandsler øverst. Mulige grundvandsmagasiner synes således at være velbeskyttet i denne del af dalen. I den centrale ÅR 2 dal er der på baggrund af de seismiske tolkninger og en stratigrafiske datering af en nærved liggende (ca. 1 km) boring DGU nr /12a/ tolket Elster til Præ-Elster aflejringer, hvorover der findes Saale og Weichsel aflejringer. De ældste af disse aflejringer findes i lavningerne på den ondulerende kalkoverflade. I den sydlige del af År 2 findes kun korte boringer og således ingen boringsindikationer på dybereliggende magasiner. Højtliggende aflejringer i denne del af År 2 består af vekslende sand- og lerlag med en ringe til slet ingen beskyttelse af de højtliggende og terrænnære sandlag. I den nordlige del af År 2 ses dels dybere liggende, sandede og grusede smeltevandsaflejringer, som umiddelbart synes at være adskilt af en lerbarriere (se bla. boringerne DGU nr og ) og dels øvre liggende sandlag vekslende med smeltevandsler, som mod syd og sydvest på baggrund af de geofysiske data synes at tiltage i mægtighed. Beskyttelsen af de øvre sand- 38/78

39 lag er ligeledes her ringe. Der tolkes således, at der forekommer større mægtigheder af lerede aflejringer centralt i År 2. Disse lerede aflejringer kan muligvis korreleres til den issø, som fremgår af Per Smeds landskabskort /25/ i området ved Galten og Framlev. Boring DGU nr indikerer, at der relativt dybt omkring kote -50 kan forekomme sandede aflejringer i lavningerne på den ondulerende kalkoverflade. I den nordlige dal, År 17, tolkes de kvartære aflejringer i SESAM boring DGU nr at tilhøre Saale eller tidlige Mellem Weichsel. Aflejringerne består af dels et dybere liggende smeltevandsand- og gruslag samt et øvre liggende sandlag af smeltevandssand. Begge sandlag er velbeskyttet af smeltevandsler og moræneler. Aller øverst ses et smeltevandssandlag, som strækker sig fra dalen og mod syd; dette lag er kun ringe beskyttet. Det kvartære dalfyld bliver sandsynligvis yngre fra syd mod nord. Der forekommer dels dybtliggende, velbeskyttede sandlag og dels øvre liggende, ringe beskyttede sandlag. Den Østjyske Israndslinie, som gennemskærer profilet i den nordlige del, tolkes at have en vis indflydelse på aflejringerne. Aflejringerne bliver sandsynligvis stratigrafisk yngre mod nord, hvilket muligvis kan relateres til det Østyske Isfremstød. Internt kan der i aflejringerne iagttages forekomst af lodretstillede lerbarrierer, som sandsynligvis kan relateres til den randmoræne, som er dannet ved den Østjyske Israndslinie, idet der i randmoræner ofte forekommer lodret-/skråtstillede lag. De paleogene aflejringer er i boringerne tolket til at består af det fede Lillebælt Ler. De neogene aflejringer består ligeledes af meget lerede aflejringer, bortset fra de korte boringer DGU nr og , hhv. beliggende på plateauer i den sydlige og nordlige del af profilet, hvor der beskrives forekomst af glimmersand og kvartssand. I den nordlige del af profilet kan der være kontakt mellem det neogene glimmersand og kvartsand og det kvartære smeltevandssand på overgangen mellem den nordlige dal År 17 og det prækvartære plateau. Profil SN_04 går gennem interesseområde 1. Der henvises til bilag G3 med det håndoptegnede profil. Profilet viser højtliggende prækvartære plateauer, som gennemskæres af helt til delvist begravede dale, som det tilsvarende kunne observeres på profil SN_01. I den sydlige del af profilet ses et højtliggende prækvartær plateau, hvor der i boringer er beskrevet forekomst af glimmerler og glimmersand samt kvartssand. Tilsvarende ses på det nordlige plateau, hvor der er beskrevet forekomst af glimmersand. Disse aflejringer er i andre boringer dateret af GEUS til at tilhøre Neogen /11b/. Ingen af boringerne, som er beliggende på plateauerne, når ned i paleogene aflejringer. Centralt i profilet ses den delvist begravede dal År 2 og længst mod nord den helt begravede dal År 25. Dalfyldets alder er i År 2 i SESAM boring DGU nr tolket til at repræsentere aflejringer fra Saale/Elster og Weichsel. Weichsel aflejringerne repræsenterer 3 isfremstød, dels den Gammel Baltiske Is, NØ-isen og det Ungbaltiske Isfremstød, som dannede den Østjyske Israndslinie. Aflejringerne DGU nr består primært af moræneler og smeltevandsler med et enkelt indslag af morænesand i den nedre del af boringen. Der ses tynde sandlag lige nord for SESAM boringen helt terrænnært. I den 39/78

40 sydlige del af År 2 ses et større sandlag, som er beliggende kotemæssigt højere end sandlaget nord for SESAM boringen, men med en større mægtighed af overlejrende lerlag. Aflejringerne i denne del af År 2 er mere lerede og det tyder på, at aflejringerne bliver mere lerede fra øst mod vest ved sammenligning mellem SN_04 og SN_01. Der er ikke umiddelbart muligt at sige om dette trend også gælder vertikalt, at dalfyldet bliver mere leret opad. Imidlertid erkendes nogle indikation der på, som bør undersøges nærmere, for at det kan tolkes som en generel trend. I den nordlige del af profilet i den begravede dal År 25 findes undersøgelsesboring DGU nr , som i modsætning til hovedsageligt består af sandede aflejringer. På nær et morænelerslag i toppen af boringen og få meter paleogent ler nederst er der smeltevandssand og morænesand i hele boringens udstrækning. Ved korrelation fra til tolkes de kvartære aflejringer nederst at repræsentere Saale/Elster og ellers Weichsel. I den sydlige del af År 2 samt ligeledes i den sydlige del af År 25 tyder det på, at der kan være kontakt mellem det neogene kvartssand og glimmersand og det kvartære smeltevandssand og -grus på overgangen mellem de begravede dale og de prækvartære plateauer. Som også er nævnt i afsnittet om Miocæn stratigrafi findes der kun få dybe boringer på de prækvartære plateauer, og det vurderes, at der kan optræde flere dybereliggende, neogene grundvandsmagasiner. Profil VE_03 går gennem interesseområde 1 og mellem interesseområderne 3 og 4. Der henvises til bilagene G4.1 og G4.2, idet profilet vises med 2 detailoptegninger. Profilet viser i den vestlige del et højtliggende prækvartær plateau, mens den øvrige del af profilet går gennem de begravede dale År 13, som er en veldokumenteret, delvist begravet dal og År 2, som i profilets udstrækning går fra en delvist begravet til en helt begravet, svagt dokumenteret dal. De 2 dale er sammenhængende. Det prækvartære plateau (bilag G4.1) er stratigrafisk beskrevet, idet Århus Vest boringen DGU nr er dateret i 3 niveauer af GEUS ved Karen Dybkjær. Boringen dækker stratigrafisk over aflejringer fra Tidlig Miocæn til Sen Oligocæn, som består af glimmerler vekslende med kvartssand og glimmersand tilhørende Vejle Fjord Formationen. Boringen er standset i Brejning Ler, hvorunder der ikke er mulighed for grundvandsmagasiner. Den begravede dal År 13 er veldokumenteret med 2 SESAM boringer DGU nr og Dalfyldet er tolket til at repræsentere Elster/præ-Elser til Saale/Elster for øverst at repræsentere Weichsel med isfremstødene: Gammel Baltiske Isfremstød, NØ-isen og det Ungbaltiske Isfremstød. I dalbunden består aflejringerne overordnet af smeltevandssand og grus med få tynde morænelerslag. De overlejrende sedimenter er generelt lerede og består især af moræneler med enkelte indslag af smeltevandsler. I DGU nr , som er beliggende tættest på dalskråningen, er der beskrevet en flage bestående af Eocænt ler. Boringen når ikke ned i Prækvartæret, men DGU nr , som er beliggende lige øst herfor, når ned i det Eocæne Lillebæltsler. 40/78

41 I den vestlige del af År 13 tyder det på, at der kan være kontakt mellem det neogene kvartssand og det kvartære smeltevandssand og -grus på overgangen mellem det prækvartære plateau og den begravede dale. Den begravede dal År 2 dokumenteres med én SESAM boring DGU nr Dalfyldet er tilsvarende ÅR 13 tolket til at repræsentere Elster/præ- Elser til Saale/Elster for øverst at repræsentere Weichsel med isfremstødene: Gammel Baltiske Isfremstød, NØ-isen og det Ungbaltiske Isfremstød. Boringen når ned i det eocæne Lillebæltsler, tilsvarede DGU nr De kvartære aflejringer består primært af moræneler og smeltevandsler med enkelte indslag af smeltevandssand og morænesand især i den nedre del af Weichsel aflejringerne. I den østlige del af År 2 s fortsættelse (bilag B4.2) er de kvartære aflejringer meget leret og hovedsageligt bestående af smeltevandsler. Som det tilsvarende blev omtalt under profil SN_01 kan disse lerede aflejringer muligvis korreleres til den issø, som fremgår af Per Smeds landskabskort /25/ i området ved Galten og Framlev. Terrænnært ses et tyndt sandlag bestående af smeltevandssand, som tolkes at have en større udstrækning. Længst mod øst ses et smeltvandssandlag omtrent fra terræn og med en mægtighed på m samt et par mindre sandlag derunder. I samme område er der indikationer på flager af fedt paleogen ler. De underlejrende prækvartære aflejringer består i denne del af År 2 af mindre mægtige lag af paleogent ler, hvorunder der forekommer højtliggende kalkaflejringer. Disse kalkaflejringer forekommer i samme område og med samme dannelse, som beskrevet under profil SN_01. Profil VE_05 går tværs igennem interesseområde 4 samt i den østlige del ligeledes igennem det seismiske profil HAR 2 /12a/. Der henvises til bilag G5. Profilet viser i den vestlige del et højtliggende prækvartært plateau, mens den øvrige del af profilet går gennem den centrale del af den begravede dal År 2, som i profilets udstrækning ændrer sig fra en delvist begravet og svagt dokumenteret dal i den vestlige del til en helt begravet, veldokumenteret dal i den østlige del. Det prækvartære plateau er tolket på baggrund af 2 boringer, hvori der er beskrevet kvartssand aflejringer, som nedefter går over i glimmerler og glimmersand. Der er ikke ved boringer erkendt paleogene eller neogene aflejringer i den begravede dal og med støtte i den seismiske tolkning af HAR 2 /12a/ tyder det på, at der kun forekommer paleogene aflejringer i den vestlige del af dalen. De paleogene aflejringer forsvinder og i den resterende del af dalen underlejres de kvartære aflejringer af højtliggende kalk. På det prækvartære plateau ses højtliggende kvartære smeltevandssandlag, som er i direkte kontakt med det underlejrende, neogene kvartssand. På overgangen mellem det prækvartære plateau og den vestlige del af År 2 ses i 2 boringer forekomst af flager, bestående af dels fed paleogen ler og dels glimmerler. I den begravede dal År 2 er aflejringerne og stratigrafien ikke dokumenteret ved SESAM boringer og tolkningerne støtter sig atter til den seismiske tolkning af HAR 2 /12a/. Denne indikerer forekomst af Elster, Saale og Weichsel. Aflejringerne i den vestlige til centrale del af dalen er overvejende lerede, dog med forekomst af terrænnære sandlag. I den østlige del af År 2 beskrives der i en 41/78

42 enkel boring forekomst af sandede aflejringer til større dybde. Nederst i boringer ændres aflejringerne til ler. Der er på profilet kun få dybere boringer i År 2, og det er således ikke muligt at tolke forekomst af dybereliggende grundvandsmagasiner i denne del af År 2. Profil VE_02 skærer den øvre del af interesseområde 2 og den nedre del af interesseområde 4. Der henvises til bilag G6. Profilet viser i den vestlige del et højtliggende prækvartært plateau, mens den øvrige del af profilet går gennem den sydlige del af den begravede dal År 2, som i profilets udstrækning er en delvist begravet og veldokumenteret dal. Det prækvartære plateau er stratigrafisk beskrevet ved dateringer, udført af Karen Dybkjær, GEUS, i 2 boringer, Århus Vest boringerne DGU nr og /11b/. Boringerne dækker stratigrafisk over aflejringer fra Tidlig Miocæn til senest Sen Oligocæn, som især består af glimmerler vekslende med kvartssand tilhørende Vejle Fjord Formationen. Begge boringer er standset i Brejning Ler, hvorunder der ikke vurderes mulighed for grundvandsmagasiner. Den begravede dal År 2 er dokumenteret med 3 SESAM boringer DGU nr , og Dalfyldet er i den vestlige og centrale del af dalen tolket til at repræsentere Weichsel, mens der i den østlige del er aflejringer af Saale/Weichsel. Weichsel er her repræsenteret ved det Gammelbaltiske Isfremstød og NØ-isen, mens der ikke er fundet indikationer på det Ungbaltiske Isfremstød. I den vestlige del af År 2 består aflejringerne overordnet af smeltevandssand og grus med enkelte indslag af moræneler og smeltevandsler nederst i dalbunden og smeltevandsler overlejrende sandlaget. Sandlaget i DGU nr kan korreleres med sandlaget i boring DGU nr , idet begge sandlag er dateret til Ringshøj stadiet i det Gammelbaltiske Isfremstød. I den central og østlige del af År 2 i området ved boringerne DGU nr og ses dels et dybere liggende sandlag af smeltevandssand og grus samt flere mere terrænnære sandlag. I den centrale del af År 2 ses flere boringer udelukkende med moræneler og smeltevandsler, hvilket kunne indikere en til flere hydraulisk barrierer mellem de sandede aflejringer i den vestlige og østlige del. Dette understøttes endvidere af, at sandlaget i den vestlige del er tolket til at tilhøre det Gammelbaltiske Isfremstød i SESAM boring DGU nr , mens sandlaget mod øst angiveligt er ældre, idet sandlag i den nærved liggende SESAM boring DGU nr tolkes at tilhøre Saale/Weichsel. Boringerne i denne del af den begravede dal År 2 er ikke boret igennem Kvartæret på nær én boring DGU nr , hvor aflejringerne går direkte fra kvartære til kalk aflejringer. Da der ikke er erkendt paleogene/neogene aflejringer i boringerne og kun kalk i den ene boring, som når igennem Kvartæret, indikerer det en kraftig erosion af de paleogene og neogene aflejringer i området forårsaget af den omtalte hævning af kalken i afsnittet om Dybereliggende strukturer. 4.7 Sammenfatning og anbefalinger Århus Vest området er generelt præget af prækvartære plateauer, som er gennemskåret af et system af begravede dale dels 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale ÅR2, hvor imellem der vinkelret derpå kan erkendes mindre 42/78

43 N-S gående dale, og dels mindre dale nord og syd derfor med varierende orienteringer. Seismiske undersøgelser, f.eks. HAR 1, indikerer, at dalene kan være dannet i forbindelse med dybereliggende forkastningsaktiviteter. Disse aktiviteter kan ligeledes relateres til de begivenheder, som har forårsaget højtliggende kalk i området omkring Harlev. Der henvises til bilag G2 for en principskitse af den overordnede geologiske opbygning i Århus Vest området. Aflejringernes alder i dalene er overordnet set ældst i den vestlige og sydlige del af området for at blive yngre mod øst. Stratigrafisk dækker aflejringerne både på de prækvartære plateauer og i de begravede dale tidsintervallet fra Kridt til Kvartær, om end området er præget af flere hiati. Nedenstående skema, figur 4.7.1, viser den foreløbige stratigrafi for Århus Vest området. Der tages forbehold for, at den kan ændre sig ved det kommende arbejde. Kvartær Weichsel Ungbaltiske Isfremstød NØ-Isen Gammelbaltiske Isfremstød Saale Elster Præ-Elster Neogen Miocæn Bastrup Sand Billund Sand/ Vejlefjord Formationen Paleogen Oligocæn Øvre Oligocæn Nedre Oligocæn Brejning Ler Rupel Ler Eocæn Søvind Mergel Lillbælt Ler Røsnæs Ler Kridt Kalk Figur Overordnet stratigrafi i Århus Vest området. På de prækvartære plateauer findes kun få dybe boringer, og det vurderes, at der kan optræde flere dybereliggende, neogene grundvandsmagasiner. Dog afhængig af koten for Brejning Ler, hvorunder der ikke vurderes at være mulighed for grundvandsmagasiner. Imidlertid vurderes de neogene grundvandsmagasiner at kunne være mindre velbeskyttede. Der findes de dybt liggende, kvartære grundvandsmagasiner i de begravede dale, som er velbeskyttede. Dog er der observeret lerbarrierer i visse områder, som det f.eks. ses på profil SN_01, der muligvis kan påvirke den hydrauliske kontakt mellem de dybere liggende magasiner. Dette gælder dels barriere i forbindelse med skråtstillede lag ved randmoræner og dels mellem sandlag af forskellig kvartær alder. Terrænnært både udenfor og i de begravede dale ses ligeledes mindre velbeskyttede, kvartære magasiner. I visse områder kan der være hydraulisk kontakt mellem såvel de prækvartære som de kvartære magasiner på plateauerne og som minimum de højtliggende, kvartære magasiner i de begravede dalområder. Idet der kan være kontankt mellem magasiner på plateauerne og i da- 43/78

44 lene, er det for den videre geologiske forståelse og tolkning af den overfladenære geologi og områdets sårbarhed vigtigt at få kortlagt med PACES også mellem dalene, hvor der også er sparsomme boringsoplysninger, og specielt nord for Brabranddalen og Lyngbygård Å. Interesseområderne Interesseområde 1 fokuserer primært på den begravede dal ÅR 13 s videre forløb og afslutning mod vest. Nedenstående figur viser et vest-øst gående profil gennem Sorring Vandværk og langs med Lyngbygård Å. På baggrund af boringsinformation og geofysisk TEM-data tyder det på, at den begravede dalstruktur År 13 fortsætter videre mod vest forbi Sorring Vandværks indvindingsboringer for derefter at dø ud ved boring DGU nr , hvor der træffes glimmerler i ca. kote +25. Dette er på baggrund af de foreløbige datatolkninger og er derved usikkert. Endvidere skal det bemærkes, at Lyngbygård Å har sit udspring vest for Låsby, hvorfra den strømmer mod øst og Århus Å, og den begravede dal kan ligeledes have haft sit udspring her. Sorring Vandværk Figur 4.7.2: Vest-øst gående profil gennem Sorring Vandværk og langs med Lyngbygård Å. Interesseområde 2 er udpeget for at vurdere den mulige sammenhæng mellem de påviste magasiner i den lille dal ved Søballe og magasinerne i År 2. Den laterale fortsættelse af Søballe magasinet i År 2 kan ikke fastslås endeligt på baggrund af det eksisterende datagrundlag, men det vurderes, at sandlaget kan have nogen udstrækning. 44/78

45 Interesseområderne 3 og 4 knyttes til Harlev bassinet /12a/, som er et erosionsbassin dannet i forbindelse med saltbevægelser i undergrunden. Det vurderes, at der kan være dybereliggende kvartære grundvandsmagasiner knyttet til den ondulerende kalkoverflade ved Harlev bassinet. Der er hermed opstillet en udvidet geologisk forståelsesmodel for Århus Vest området. Gennem arbejdet med modellen er der opnået et godt kendskab til og forståelse af dels den strukturelle opbygning af området dels af den geologiske opbygning og stratigrafien i området. Som også nævnt i Århus Amts statusnotatet 2006, bør der indsamles supplerende TEM-data, hvor dalene ÅR 17 Og ÅR 2 (Brabranddalen) mødes, da den geologiske opbygning i det område fortsat er usikker. Det skal overvejes, om TEM-data og tolkning bør følges op med en undersøgelsesboring. Nord for Brabranddalen mellem Sorring og Herskind er der generelt sparsomt med boringsinformation, og der er ikke udført PACES-kortlægning. Dette område kan være vigtigt at kortlægge med tanke på det kommende modelarbejde og sårbarhedsvurdering til forståelse af strømningsforholdene fra plateauet og mod syd til ÅR 2, Brabranddalen. Ved planlægningen af det videre modelarbejde bør det ligeledes overvejes, om der skal opstilles en gennemarbejdet og veldokumenteret, digital, rumlig, geologisk model, jf. /29/, for området. Det vurderes, at det i det kommende modelarbejde er væsentligt med afsæt i det nuværende kendskab til den geologiske forståelse at fokusere på især koblingen mellem geologien i området og de strømningsmæssige og vandkemiske forhold. Dermed bør det overvejes i højere grad at bruge tid på opstilling af den hydrostratigrafiske model, og nedtone omfanget af en digital rumlig geologisk model. Dog kan den digitale, rumlige, geologiske model opstilles med tanke på at have en geologisk "database" for området. 45/78

46 5 Grundvandskemi Formålet med dette kapitel er at give en overordnet tolkning af de regionale grundvandskemiske forhold inden for de 5 indsatsområder. Variationen i de grundvandskemiske forhold vurderes ud fra temakort over udvalgte stoffer og forskellige beregnede parametre som f.eks. forvitringsindeks. Endvidere beskrives den tidslige udvikling, hvor det er relevant. Endelig vurderes en række stofkoncentrationer i forhold til indvindingsdybden og i forhold til de forskellige grundvandsmagasiner. 5.1 Databehandling Samtlige vandkemiske data fra de i alt 130 boringer er udtrukket fra Jupiter databasen fra den 30. juli Der er herfra foretaget en grundvandskemisk tolkning og samstilling af råvandsdata. Desuden ønsker Miljøcentret, at der også ses på analyser fra enkeltindvindere. Der er kun 3 boringer i området, som er koordinatsat, men der findes ikke kemiske analyser for disse. Derfor indgår der ikke data fra enkeltindvindere Kvalitetssikring Der er udført en kvalitetssikring af analyserne på flere niveauer. Dels er det kontrolleret, at der ikke er værdier og enheder, der afviger fra et forventet normniveau. Dels er det vurderet, om der er sket nogle markante ændringer i stofkoncentrationen mellem 2 på hinanden følgende analyser i samme boring. Denne kontrol er kun mulig, hvor der er minimum 2 analyser for hver boring. For nye analyser fra 14 boringer har der været særlig fokus på kvalitetssikringen, herunder er bl.a. ionbalancen vurderet. Kvalitetssikringen generelt har bl.a. haft til formål at sikre, at den seneste analyse (som der tolkes på) er repræsentativ for boringen. Der er i bilag K14 vedlagt en liste, hvor afvigelser fremgår. Data er sammenstillet således, at der ved den efterfølgende præsentation tages udgangspunkt i seneste analyse for den enkelte boring. I det tilfælde hvor eksempelvis de uorganiske sporstoffer (bl.a. arsen) ikke er analyseret ved seneste analyse for hovedstofferne, er den seneste analyse for uorganiske sporstoffer anvendt og vurderet sammen med de seneste resultater for hovedstoffer uanfægtet, at der ikke er tale om samme dato. Inden for de enkelte stofgrupper er der ikke mixet mellem prøverunderne. Seneste analyseresultat for de væsentligste hovedstoffer og uorganiske sporstoffer er sammenstillet for samtlige 130 boringer og filtre i bilag K13. Det er primært disse resultater, der er anvendt ved den efterfølgende vurdering af de grundvandskemiske forhold. I skemaet er angivet med rød markering, hvilke stoffer der overskrider de respektive grænseværdier. Bemærk i øvrigt, at oplysninger om magasinbjergart fremgår af skemaet. Der er frasorteret data fra 3 forureningsboringer med DGU nr , og Dette er gjort, fordi boringerne er korte og ikke repræsenterer vand fra et egentligt grundvandsmagasin. Boringen med DGU nr er i øvrigt kun analyseret for miljøfremmede stoffer. 46/78

47 Beregningsformlerne for de beregnede parametre: ionbytning, forvitring, og vandtyper fremgår af appendiks. Der er i signaturforklaringen på alle bilag angivet, hvor mange analyser der er indenfor hvert interval, det vil sige, at alle filtre indgår i denne tælling Filterlængde og dybde De vandprøver, der er vurderet, er fra filtre med forskellig længde. Filterlængden varierer mellem 1 til 27 meter - dog med hovedparten af filtrene på mellem 3 og 6 meters længde. 102 boringer har mindre end 10 m filter. 11 boringer har ukendt filterlængde. Filterlængden (såvel som de filtersatte lithologiske enheders transmissivitet og pumpestrategi) er afgørende for det vandvolumen, vandprøven repræsenterer. Ved store filterlængder kan der reelt være forskellig vandkvalitet i top og bund af filtret, men forskellen forsvinder og midles i den resulterende vandprøve. Der er valgt at medtage samtlige råvandsanalyser, uanset filerlængde, for at få den bedste geografiske dækning. På kortbilag K1 er angivet samtlige boringer, hvorfra der foreligger en eller flere analyser. På kortet er dybden til filtertoppen tematiseret i 15 meters intervaller. Hovedparten af boringerne har filtertop mellem 15 og 30 meters dybde. 5.2 Redoxparametre Nitrat Temakortet over nitrat findes i bilag K2. Der foreligger nitratanalyser for 121 boringer. I langt hovedparten af boringerne er der ikke påvist et indhold af nitrat. I 5 boringer overskrides grænseværdien på 50 mg/l. Det er primært i den sydlige del af det totale undersøgelsesområde, at der er fundet nitrat. Dog er der enkelte fund i alle 5 indsatsområder. I Lyngby indsatsområde er der kun konstateret nitrat i en boring (19,8 mg/l i boring DGU nr ). Samme gør sig gældende i Låsby indsatsområde, hvor der kun er fund i en boring, men over grænseværdien (58 mg/l i boring DGU nr ). Boringen er filtersat 23 m under terræn og prøven er analyseret i I Skovby indsatsområde er der ikke fund over grænseværdien. Her er den højest værdi på 30 mg/l i boringen med DGU nr , som er filtersat 15 m under terræn. Her er analysen fra andre boringer med koncentrationer over 20 mg/l i Skovby indsatsområde har filtertop over 30 m under terræn. Her er analyserne fra 1990 erne. I Stjær Indsatsområde er der 4 boringer, hvor grænseværdien bliver overskredet. Det er i boringerne DGU nr , , og De 2 sidstnævnte tilhører Stjær Vandværk. Det er noget overraskende, at boringen med DGU nr har et nitrat indhold på 86 mg/l, når boringen er filtresat over 60 m under terræn med 26 meter ler over filtret og boringen er udført i Der findes desværre kun en råvandsanalyse fra 2005, så hvorvidt nitratkoncentrationen reelt er så høj lader sig ikke verificere her, men at der er nitrat i boringen, også i høje koncentrationer, må antages at være korrekt. Det skal bemærkes, at de omtalte boringer alle er indvindingsboringer. 47/78

48 Det vil på baggrund af de forholdsvis få og spredte fund af nitrat være misvisende at beskrive dybden af en nitratfront generelt, da den her vil være betinget af de helt lokale forhold. Men det kan konstateres, at belastningen fra overfladen med nitrat er til stede i området. Af figur fremgår koncentrationerne af nitrat i forhold til filtertop. Nitrat fundene er oftest i boringer, der har filtertop mellem 10 og 30 m under terræn. Figur Nitratindhold i forhold til dybde af filter Jern Jernindholdet er større end 1 mg/l i halvdelen af boringerne. Dette er forventeligt, da der generelt er tale om reducerede grundvandsmagasiner i indsatsområderne. Et højt jernindhold vil give okkerudfældninger, og de målte koncentrationer bevirker, at råvandet skal iltes og filtreres, inden det kan anvendes til drikkevand Sulfat Indholdet af sulfat i råvandet fremgår af bilag K3. Indholdet af sulfat ligger i alle indsatsområder klart under drikkevandskvalitetskravet på 250 mg/l. Det højeste indhold er 100 mg/l. I det nedsivende regnvand er der som udgangspunkt mellem 20 og 50 mg/l sulfat, hvilket således kan betegnes som en normal sulfatkoncentration i yngre vand. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet 48/78

49 under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold viser derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt, således at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Generelt er der i det samlede område lettere forhøjede koncentrationer af sulfat, således overstiger sulfatindholdet 50 mg/l i 65 boringer. Den tidslige udvikling for udvalgte boringer er angivet på figur Det forudsættes, at der er minimum 5 analyser, før der optegnes en tidslig udvikling. Figur Tidslig udvikling i sulfatindhold for boringer med mere end 50 mg/l sulfat i seneste analyse. Der er en tydelig tendens med et stigende sulfat indhold. Der er repræsenteret boringer fra alle områder på figuren. Den stigende tendens gør sig således gældende for alle 5 indsatsområder. Af bilag K3 fremgår DGU nr. for disse boringer. Det generelt stigende sulfatindhold i mange boringer tyder på en fortsat belastning med nedsivende nitrat med pyritoxidation og sulfatdannelse til følge. Det skal understreges, at jordens nitratreduktionskapacitet i form af pyrit og organisk stof ved langt hovedparten af boringerne og dermed i området som 49/78

50 helhed er tilstrækkelig til at fjerne den nedsivende nitrat ved den nuværende belastning, hvilket jo ses ved, at der ikke er fundet nitrat i særligt mange boringer. Et stigende sulfatindhold er på den måde et godt tegn i forhold til, at der reelt er pyrit tilstede i jordlagene, der kan reducere den nedsivende nitrat. I boring DGU nr er der målt nitrat over 50 mg/l samtidig med at sulfatindholdet er under 50 mg/l (30 mg/l). Det indikerer, at der reelt ikke er mere nitratreduktionskapacitet til stede i jordlagene i form af pyrit, da der ikke er dannet særligt meget sulfat. I 18 af boringerne er der et meget lavt sulfatindhold, dvs. under 20 mg/l, hvilket indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Boringerne med et lavt indhold ligger i et bælte fra den sydlige del af Lyngby indsatsområde, gennem den nordlige del af Skovby indsatsområde og videre til den nordlige del af Låsby indsatsområde. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem de meget reducerende forhold, der giver et lavt sulfatindhold og dybden til filtertop, jf. figur Omvendt er de boringer, hvor sulfatindholdet er forhøjet (større end 50 mg/l) alle filtersat mere terrænnært (ned til ca. 40 m under terræn). Figur Sulfatindholdet (i seneste analyse) sammenholdt med dybden til filtertop. De røde streger indikerer henholdsvis grænsen til sulfatreducerende forhold og grænsen til et forhøjet indhold af sulfat i forhold til det normale indhold i nedsivende regnvand. At boringerne med et forhøjet indhold af sulfat er filtersat mere terrænnært understøtter, at sulfaten stammer fra pyritoxidationen i jordlagene over magasinet. 50/78

51 5.2.4 Metan og NVOC Der er foretaget analyser for indhold af metan af råvand fra 72 boringer i området. I 18 af boringerne er grænseværdien for metan på 0,01 mg/l overskredet, men indholdet må generelt betegnes som lavt. Et indhold af metan har ingen sundhedsmæssige betydning, men har den indirekte betydning, at det fremmer bakterievækst i rør og installationer.et højt indhold af metan vil ofte hænge sammen med meget reducerede forhold og ses ofte samtidig med et vist indhold af organisk stof. At indholdet af metan ikke er højt, hænger således sammen med, at der ikke er mange boringer med meget reducerede forhold. Dette giver sig også til udtryk ved, at der ikke er fundet organisk stof i boringerne i områderne. Der er således kun i 2 boringer fundet et indhold af NVOC på eller over grænseværdien på 4 mg/l Ammonium Der foreligger analyseresultater for indhold af summen af ammonium og ammoniak for 126 boringer. I seneste analyse er der i 87 boringer overskridelse af grænseværdien. Den højeste koncentration er på 1,1 mg/l. Grænseværdien ved afgang fra vandværk er 0,05 mg ammonium/liter, men det vil som udgangspunkt ikke være problematisk at få fjernet ammonium ved den almindelige vandbehandling. Et højt indhold af ammonium ses typisk ved meget reducerende forhold, hvilket der ikke er i dette område. 5.3 Klorid Ved seneste analyse for klorid i råvandet er der indenfor indsatsområdet påvist indhold på mellem 12 og 190 mg/l. Generelt har langt hovedparten af boringerne et klorid indhold på under 50 mg/l, hvilket kan betegnes som et naturligt indhold i forhold til det nedsivende regnvand. 101 af boringerne har faktisk et kloridindhold under 40 mg/l. Kun 14 boringer har over 50 mg/l og kun 2 boring er over 100 mg/l klorid. Området er ikke direkte påvirket af saltvand, men de forhøjede koncentrationer må hidrører fra residualt saltvand. Vandkvalitetskravet for klorid i drikkevand er 250 mg/l. 5.4 Natrium og magnesium Natriumindholdet er hovedsageligt under 40 mg/l. I et par boringer er der dog et forhøjet indhold af natrium, den ene endda over vandkvalitetskriteriet på 175 mg/l. Det drejer sig om boring DGU nr , filter 2 (96-123), hvor indholdet af natrium er på 200 mg/l. I filter 1 ( ) i samme boring er der 132 mg/l. Boringen når ned i kalksandkalk. I boringen er kloridindholdet ikke forhøjet, men hydrogencarbonaten er meget højt mg/l. Måske er der tale om residualt saltvand fra gamle marine aflejringer. I den forbindelse optræder der ofte ionbytning, hvor natriumioner fra jordmatrixen er udbyttet med calciumioner, se nedenstående om ionbytning. Indholdet af calciumioner i filter 2 er lavt (28 mg/l). I boring er der et højt indhold af natrium på 141 mg/l samtidigt med et højt klorid indhold på 150 mg/l. Boringen er filtersat i sand, men kalk er blevet anboret og er i direkte kontakt med sandaflejringen. Generelt er der et lavt indhold af magnesium. Hovedparten af boringerne har et indhold under 10 mg/l. I en boring DGU nr er der målt 76 mg/l i 51/78

52 1957, hvilket er over grænseværdien på 50 mg/l. Det næst højeste indhold af magnesium er 20,1 mg/l i boring DGU nr Denne ene analyse fra 1957 tillægges ikke den stor værdi. 5.5 Flourid Flourid indholdet ligger på et normalt lavt niveau fra 0,2 0,5 mg/l. Der er 1 boring DGU nr i Skovby indsatsområde med et flouridindhold over grænseværdien på 1,5 mg/l. En boringer har et indhold over 1 mg/l (DGU nr i både filter 1 og 2. Denne boring har samtidigt et højt indhold af klorid, magnesium og natrium, og bærer præg af at være påvirket af marine aflejring og at vandet er stillestående. Det kan tyde på, at flouridindholdet stammer fra kalkaflejringerne i området. Der er sandsynligvis tale om gammelt, stillestående vand. 5.6 Ionbytning Ionbytningen kan udtrykkes ved Na/Cl eller ved Na/(Na+Ca) forholdet, /29/. Begge forhold er beregnet og vist på kort bilag K4, hvor også de dybe dale er vist. Et Na/Cl forhold større end 0,9 eller et Na/(Na+Ca) forhold større end 0,35 indikerer ionbytning. Ionbytningen i en vandprøve viser, at grundvandsmagasinet er overlejret af ler eller i kontakt med marint påvirkede aflejringer. Det skal bemærkes, at ionbytningsforholdet Na/(Na+Ca) ikke tager højde for ionbytningsprocesser, der sker i kalkmagasinerne, men primært den ionbytning, der optræder ved kontakt med marint ler. I dette tilfælde er der i de begravede dale marine leraflejringer, f.eks Søvindmergel og Lillebæltsler. I Låsby indsatsområde, som ligger uden for de begravede dale, er der glimmerler aflejringer, som kan være marine. I ca. to tredjedele af boringerne er der konstateret et forhøjet Na/Cl forhold, dvs. Na/Cl er større end 0,9 og vandet dermed ionbyttet. Der ses en sammenhæng mellem de ionbyttede boringer og boringerne med et lavt sulfatindhold, dvs. de reducerende forhold. Men der er også boringer med et forhøjet indhold af sulfat, som samtidig er ionbyttede. Dette gælder f.eks. i Sorring indsatsområdet. Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem ionbyttet vand og dalsystemerne. 5.7 Forvitringsindeks Forvitringsindekset beregnes med udgangspunkt i indholdet af calcium, magnesium og hydrogencarbonat. Grundvandet karakteriseres som forvitret, når indekset er større end 1. At grundvandet er forvitret betyder, at det er påvirket af andre syrer end kulsyre, eksempelvis syre dannet ved oxidation af pyrit. Forvitringen viser således, at grundvandet er påvirket af processer fra overfladen i større eller mindre grad. Boringernes forvitringsindeks fremgår af bilag K5. De fleste boringer, ca. 100 stk., har et indeks på over 1 og det viser, at hovedparten af boringerne er påvirket af processer fra overfladen. Nogle af de ionbyttede boringer har dog samtidig et forvitringsindeks over 1. Her er tilførslen af calcium ioner som følge af øget påvirkning af syrer større end den ionbytning, der sker mellem calcium- og natriumioner. 52/78

53 Et forvitringsindeks mindre end 1 er ofte et udtryk for, at der er sket en ionbytning, hvor calciumioner er udbyttet med natriumioner. Knap 20 boringer har et indeks under 1. Disse ligger primært placeret mellem byerne Harlev/Framlev og Skovby/Galten, dette fremgår af bilag K5. Der er en tydelig sammenhæng mellem et lavt forvitringsindeks og boringer med et lavt sulfatindhold, dvs. reducerede forhold. Det forvitrede grundvand ses ofte i boringer uden for dalsystemerne. Hvor der er forvitret grundvand inden for dalene, er det oftest i forbindelse med vandværksboringer f.eks. Lyngbyværket, Skovby Vandværk og Galten Vandværk. 5.8 Vandtype Med udgangspunkt i miljøstyrelsens zoneringsvejledning /30/ er råvandet opdelt i en række vandtyper, der primært bygger på indholdet af redoxfølsomme stoffer som nitrat, sulfat og jern mv. Da iltmålinger erfaringsmæssigt ofte er behæftet med stor usikkerhed, tillægges de i forbindelse med vandtype bestemmelsen kun betydning, når der er tale om feltmålinger, og når der samtidig er konstateret nitrat i prøven. Hvor der er redoxmodsætninger i forhold til jernindholdet, er nitrat og sulfat blevet vægtet højere i vandtypebestemmelsen. Området er domineret af reducerede vandtyper, dvs. vand der tilhører jernsulfatzonen (C) eller metanzonen (D), med overvægt af vand fra jern- og sulfatzonen. I 17 boringer karakteriseres vandet som vandtype B nitratzonen. I 8 boringer er vandtypen bestemt til at tilhøre iltzonen. Der har ikke været tilstrækkelig med analyser til at bedømme vandtypen i 4 af boringerne. Temakortet over vandtyper ses i bilag K6. Det skal bemærkes, at en del af de boringer, som er bestemt til en vandtype A eller B, i nogle tilfælde kun har et meget lavt nitratindhold under 2 mg/l. I Sorring indsatsområde tilhører boringerne jern- og sulfatzonen og en enkelt boring metanzonen. Sidstnævnte er DGU nr , filter 1 (66-70 m.u.t), hvor filtertop ligger 20 meter under de andre boringers niveau. I Lyngby indsatsområde er vandtypen domineret af jern- og sulfatzonen samt metanzonen. I en enkelt boring med DGU nr er vandtypen bedømt til iltzonen. Der er en iltmåling på 6,4 mg/l, som er en feltmåling fra 2001, og der er et nitratindhold på 19,6 mg/l. Der findes også analyser fra 1993, hvor nitratindholdet var 23 mg/l, men der er ingen iltmåling. Boringen er helt sikkert direkte påvirket fra overfladen, og filtertoppen ligger 21 m under terræn Boringen er blevet sløjfet. Der er ikke andre boringer lige i nærheden. De andre boringer i indsatsområdet er ikke filtersat dybere, men er kun i nogen grad indirekte påvirket fra overfladen. I Låsby indsatsområde er vandtypen domineret af vandtyper fra jern- og sulfatzonen. Der er 6 boringer, der er direkte påvirket fra overfladen, hvor af den ene tilhører iltzonen. Boringen med DGU nr har fået målt ilt i felten og der er et meget højt nitratindhold på 58 mg/l. Analysen er fra 2006 og den foregående analyse fra 2005 viser det sammen niveau for ilt og nitrat. Boringen består lithologisk af muld og sand og dermed ikke noget beskyttende lerlag over filtret 23 m under terræn. I de 5 andre boringer er nitratindholdet under 5 mg/l. I indsatsområde Skovby er vandtypen domineret af vandtyperne jernog sulfatzonen og metanzonen. Desuden er der 6 boringer, der er direkte på- 53/78

54 virket fra overfladen. Den ene af disse er boring med DGU nr , som ikke bør tillægges den store værdi, fordi analysen er fra Boringerne ligger lige syd for Skovby. Flere af boringerne tilhører Galten Vandværk. I indsatsområde Stjær er halvdelen af boringerne fra jern- og sulfatzonen og en enkelt boring med DGU nr er fra metanzonen. De andre boringer er direkte påvirket fra overfladen og flere af disse boringer er filtersat mindre end 15 m under terræn (f.eks og ). I de andre boringer er der ikke noget beskyttende lerlag over filter, f.eks. DGU nr og Aggressiv kuldioxid Kuldioxid er en svag syre, der dannes naturligt ved nedbrydning af organisk stof og findes naturligt i det nedsivende regnvand. Kalk i jorden kan neutralisere kuldioxid, hvis der ikke tilstrækkeligt med kalk i jorden til neutraliseringen, kaldes den opløste kuldioxid for aggressiv kuldioxid. Vandkvalitetskravet er 2 mg CO 2 /l. På kortbilag K7 er indholdet af aggressiv kuldioxid angivet. I hovedparten af boringerne er indholdet under 5 mg/l. I disse tilfælde er der tilstrækkelig kalk i jordlagene over grundvandsmagasinerne. I 8 boringer er indholdet mellem 30 og 63 mg/l. Disse er lokaliseret i den vestlige del af området, samt ved Stjær Vandværk. Her er der kun sandlag over filtret. Høje værdier af aggressiv kuldioxid ligger uden for de begravede dale og alle boringer, der er filtersat i glimmersand, har over 2 mg/l. Ved den almindelige vandbehandling fjernes aggressiv kuldioxid med koncentrationer op til 5-10 mg/l. Koncentrationer herover må oftest fjernes ved tilsætning af kalk Uorganiske sporstoffer Arsen og nikkel er de sporstoffer, der generelt kan være problematiske i forhold til vandindvinding Arsen Arsen indholdet i grundvandet er størst ved reducerende forhold især, hvor vandet har været i kontakt med tertiære, marine leraflejringer eller kvartære aflejringer, der har kontakt med marine leraflejringer. Grænseværdien for arsen er 5 µg/l. Af kortbilag K8 fremgår indholdet af arsen i seneste råvandsanalyse fra hver boring. Der er målt arsen i 97 boringerne. I 35 boringer er der målt grænseværdien på 5 ug/l og i 18 boringer er der over 10 mg/l. Det høje arsen indhold er sammenfaldende med, at boringerne er beliggende i de dybe dalsystemer. De fleste høje arsen værdier findes i de boringer, hvor der er reducerende forhold. I boringen med DGU nr er grænseværdien overskredet i filter 2 med en koncentration på 7,8 µg/l, og i det dybeste filter 1 er der 2,5 µg/l. Normalt er der arsen problem i de dybeste boringer. Det skal ikke kunne siges, om der er blevet byttet om på nogle analyser. Sulfatindholdet er næsten ens i de 2 filtre. Der er ikke beskrevet tertiære flager i boringen, som eventuelt kunne forklare det forhøjede indhold og det niveau, hvor det forekommer Nikkel Som det ses, er der et generelt lavt indhold af nikkel i langt hovedparten af boringerne, og der er ingen boringer, hvor indholdet er over grænseværdien på 20 ug/l. Der er ingen sammenhæng mellem indhold af arsen og nikkel. Nikkel kan hidrøre fra jordens indhold af pyrit, som ved iltning vil omdannes til 54/78

55 opløst jern og sulfat med frigivelse af nikkel. De frigivne koncentrationer af nikkel er dog ikke problematiske i dette område. Der er valgt ikke at udarbejde et kort over variationen af nikkel, da den ikke er kritisk for drikkevandet. Bemærk at boring DGU nr , filter 2, tilsyneladende har 60 µ/l nikkel i 2007, mens en prøve fra 2006 viste et indhold på 1,5 µg/l. Der bør tages en ny prøve før end den høje koncentration tillægges betydning Miljøfremmede stoffer Temakortene for de miljøfremmede stoffer viser i hvilke boringer, der er fund i seneste analyse, hvor der ikke er fund i seneste analyse og hvor der er fund over grænseværdien. Desuden er der et tema for tidligere fund, hvilket betyder, at der i seneste analyse ikke er fund. Desuden vises der hvilke boringer, der ikke er analyseret Pesticider Temakortet ses af bilag K9. Det viser flere fund af pesticider. Der er fund af følgende stoffer: Atrazin, Bentazon, Dichlobenil, Dichlorprop, Isoproturon, MCPA, Simazin, AMPA, Glyphosat og mange fund af BAM (2,6 Dichlorbenzamid). Der er flest fund i Skovby indsatsområde. Disse er primært omkring byerne Galten og Skovby. Der er fund i 23 forskellige boringer. I hvert indsatsområde er der nogle boringer, der ikke er blevet analyseret. Temakortet for BAM fremgår af Bilag K10. Der er fund af BAM i alle 5 indsatsområder. Der er 4 boringer med fund over grænseværdien. I flere af boringerne med fund af BAM er der også høje værdier af nitrat. Det drejer sig om boringerne DGU nr , som ligger i Låsby, samt DGU nr og , som ligger Stjær. I Lyngby indsatsområde er der fund over grænseværdien i boring DGU nr Klorerede opløsningsmidler Temakortet for klorerede opløsningsmidler fremgår af bilag K11. Der er ikke fund af klorerede opløsningsmidler i de analyserede boringer. Der findes analyser fra Lyngbyværket og i et par andre boringer i det samme indsatsområde. Desuden er der 2 analyser fra Stjær indsatsområde Oliestoffer Temakortet for Oliekomponenter (BTEX-N) fremgår af bilag K12. Analyseomfanget er af samme størrelse som for klorerede opløsningsmidler. Der er i boringen med DGU nr tidligere gjort et fund af Toluen i 1999, men i seneste analyse fra 2002 er der ikke fund af stoffet Sammenfatning og anbefalinger Til en samlet vurdering af de grundvandskemiske forhold i de 5 indsatsområder kan der tages udgangspunkt i forholdet mellem forvitringsgrad og ionbytning, som bygger på Allan Pratts screening af grundvandsprøver /31/. Som yderligere vurdering af de grundvandskemiske forhold er der på nedenstående figur ligeledes vist, fra hvilken dybde prøven er taget. 55/78

56 (Forvitringsgrad) (Ionbytning) Figur Ionbytning og forvitringsgrad i forhold til filtretop (m under terræn). En stor del af boringerne ligger i det øverste venstre felt, som er det forvitrede og ikke ionbyttede vand. Der er primært tale om boringer, som indvinder forholdsvis terrænnært fra dybder ned til 50 m under terræn For boringer der indvinder dybere end 50 m under terræn er disse spredt ud i hele diagrammet. Her har det betydning, hvorvidt der indvindes fra en dalstruktur, fra kvartære eller fra tertiære sedimenter. Det forvitrede vand betyder, at der i alle 5 indsatsområder er boringer, som er påvirket direkte eller indirekte fra overfladen. En del giver sig udslag i forhøjede sulfatværdier (som ikke er et kvalitetsproblem, men en indikator på en indirekte påvirkning fra overfladen), men enkelte boringer har problemer med både nitrat og pesticider. Det drejer sig om boringerne DGU nr , som ligger i Låsby, og DGU nr og , som ligger Stjær indsatsområde. I Lyngby indsatsområde er det boringen med DGU nr I området ses også et forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer. Dette kan relateres især til de tertiære aflejringer udenfor de begravede dale. Området bærer også præg af, at der er en del ionbyttet vand i mange boringer. Dette skyldes som udgangspunkt kontakt med ældre marine lag. De marine lag ses også indirekte ved, at der i mange boringer er et forhøjet indhold af arsen. I figur er vist boringer med kvalitetsmæssige problemer. Der er tematiseret på nitrat, arsen og aggressiv kuldioxid over grænseværdien samt fund af BAM. 56/78

57 Figur Problematiske stoffer. Ved det videre arbejde bør der fokuseres på en vurdering af en nærmere sammenhæng mellem vandkvalitet og de geologiske og strømningsmæssige forhold i de 5 indsatsområder. 57/78

58 6 Hydrologiske forhold Den følgende hydrologiske tolkning tager udgangspunkt i en beskrivelse af potentialeforhold i området. De eksisterende indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande vises og kommenteres i forhold til det opdaterede potentialekort. Desuden beskrives overfladevandsystemet og udvekslingen med grundvand samt vandbalancen. Endeligt gives der et bud på infiltrationen (grundvandsdannelsen) i området. 6.1 Potentialekort Der tages udgangspunkt i den fremsendte fil fra miljøcentret som stammer fra det aktive potentialekort. Til opdateringen af potentialekortet for Århus Vest er der den 30. juli 2008 foretaget udtræk af bore- og pejledata fra Jupiter databasen. Desuden er der fra det tidligere Århus Amts Lopis-database anvendt pejledata fra 2004, 2005 og Til dataudvælgelsen og fremstilling af potentialekortene benyttes GISapplikationen Det Aktive Potentialekort til ArcGIS TM. De valgte boringer er en kombination af boringsudvælgelse fra det aktive potentialekort, der blev udarbejdet til Århus Amt i 2000, og alle boringer der er nyere end De sidstnævne er repræsenteret ved filter 1. Desuden er der anvendt synkronpejlede boringer fra LOPIS databasen, samt nye pejling fra Jupiter. Den fremsendte fil fra miljøcentret indeholder både pejling og støttepunkter fra søer og vandløb. Der er medtaget pejlinger fra LOPIS indenfor den hydrologiske områdeafgrænsning, da dette er fokusområdet for potentialekortet. De valgte boringer må kun være repræsenteret med en pejling. I mange boringer findes der flere pejlinger, og her er det den nyeste pejling, der er anvendt ved optegning af potentialekortet. Ligeledes findes der en række boringer, der er pejlet i flere filtre, og her er det pejlingen fra det dybeste filter, der er anvendt. Der er dermed foretaget en manuel udsortering af pejledata for at kunne opfylde kravet om én pejling til hver boring. Der er ligeledes foretaget en udsortering af den fremsendte samlefil fra miljøcentret. Potentialekortet for Århus Vest modelområdet fremgår af figur og bilag H1-a. Potentialekortet er optegnet inden for et område, der er afgrænset ved en kombination af modelområdet /15/ og den fremsendte modelafgrænsning for den geologiske forståelsesmodel. Dette er gjort for at få et indtryk af potentialeforløbet i den østlige del af den delvist begravede Brabranddal. På kortbilaget er valgt at benytte en ækvidistance på 5 m for potentialelinjerne. Der er interpoleret med rutinen Natural neighbour med en cellestørrelse på 90 m og en distance på 65 m. Af kortet fremgår også hvilke pejlinger, der ligger til grund for potentialebilledet. Der er anvendt 264 pejlinger fra LOPIS, dette er primært fra en synkronpejlerunde i Der er 7 nye pejlinger fra Jupiter. Der er medtaget nye boringer og dermed i alt 104 nye pejlinger. De resterende pejlinger og punkter stammer fra samletabellen fra det oprindelige potentialekort. 58/78

59 Det skal præciseres, at der her ikke er tale om et magasinspecifikt potentialekort, de nye boringer og de synkronpejlede boringer er ikke blevet vurderet i forhold til magasiner. Det vil sige, at der alene er tale om et potentialekort, der afspejler det overordnede strømningsbillede i området. Figur Potentialekort for Århus vest. Indsatsområderne Sorring, Låsby, Stjær, Skovby og Lyngby er angivet med sort streg. Modelområdet er angivet med grøn streg. Grundvandsskel er markeret med blå stiplet linje. Flere detaljer fremgår af bilag H1-a. Potentialet varierer i stort omfang i hele området med variationerne i terræn, hvorved de højeste potentialer findes, hvor terrænet ligeledes er højt liggende og de laveste potentialer ses i dalstrøgene. Dermed fremstår også de delvist begravede dale naturligt med lavere potentialeforhold, og de tertiære plateauer i området med de højere potentialeniveauer. De højeste potentialeniveauer ligger over kote 80 m og ses i den østlige del af indsatsområde Låsby og mellem indsatsområderne Sorring og Lyngby. Ved Lyngbygård Å og Århus Å ses flere steder, hvor potentialekurverne viser, at der er hydraulisk kontakt med vandløbet, hvilket svarer til, at der foregår strømning af grundvand til vandløbene. Der forekommer topografiske grundvandsskel flere steder i området på grund af de store variationer i terræn. Disse kan også genfindes i grundvandspotentialet, som overordnet følger terrænet. I den nordlige del af området er der et øst-vest gående grundvandsskel omkring Sabro over mod Sorring. Desuden er det et mindre vandskel mere NV-SØ gående fra Låsby til nord for Nørre Vissing. Der er et grundvandsskel ved Stjær og syd på til Bjedstrup. I figur og bilag H1-b er potentialekortet vist ved et grid, hvor også de begravede dale fra /13/ fremstår. Af dette kortbilag fremgår det, at der ikke 59/78

60 kun ses et lavere potentiale i de delvist begravede dale i området, men at der også er et lavere potentiale i dele af de helt begravede dalstruktur omkring Harlev. Og det er interessant, at den cirkulære struktur med Harlev som centrum / bl.a. 28/ fremstår tydeligt på potentiale kortet. Figur Potentialekort for Århus Vest vist som grid. De blå farver angiver lave potentialer og de rødlige farver højere potentialeniveauer. Omkring Harlev anes de helt begravede dale som vandret blå signatur. Flere detaljer fremgår af bilag H1-b. Grundvandsstrømningen i Århus Vest området er formentlig ikke blot styret af niveauforskellene i terræn men også af beliggenheden af nogle af de helt begravede dale, der er i området. Dette kan forklares ved, at dalfyldet her er relativt sandet til større dybder end aflejringerne på de omkring liggende plateauet. Afslutningsvist skal det nævnes, at det potentialekort, der er fremstillet i nærværende projekt, er sammenlignet med det potentialekort Miljøcenter Århus har udleveret og som er udarbejdet af det tidligere Århus Amt i Sammenligningen er foretaget for at vurdere effekten af at indarbejde de nyere pejledata fra 2006 og De to potentialekort er vist sammen i figur /78

61 Figur Århus Amts potentialekort fra 2005 er vist med grøn, fed streg. Det opdaterede potentialekort er vist med tyndere blålige rødlige streger. Modelområdet er vist med brun streg og indsatsområderne med sort streg. Ved sammenligningen mellem det opdaterede potentialekort med potentialekortet fra 2005 ses, at skrænterne mellem de lavere liggende dalstrøg og plateauerne er repræsenteret på begge potentialekort. På potentialekortet fra 2005 erkendes et nord-syd gående vandskel tæt på den sydvestlige kant af indsatsområde Skovby. Dette vandskel fremgår tilsyneladende ikke af det opdaterede potentialekort. Overordnet set er der flere potentialetoppunkter, der ligger lidt forskudt på det nye potentialekort i forhold til 2005-potentialet. Ligesom der helt generelt er introduceret flere potentialevariationer og dermed et mere uroligt potentialekort. Dog skal det bemærkes, at potentialekortet bør forfines yderligere gennem en mere indgående datasortering og prioritering af pejledata. 6.2 Indvindingsoplande I indsatsområderne i Århus Vest er der optegnet flere indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. De eksisterende indvindingsoplande er optegnet på baggrund af Århus Amts potentialekort fra I forbindelse med det udførte modelleringsarbejde i henholdsvis Århus Amts kortlægningsområder Århus Nord og Århus Syd /32, 28/ er der beregnet grundvandsdannende oplande til en række vandværker og kildepladser. Flere af disse grundvandsdannende oplande strækker sig ind i Århus Vest modelområdet. Udenfor OSD områderne er der udarbejdet indvindingsoplande, der er præsenteret i et debatoplæg under Regionplan 2005 /33/. I forbindelse med at Skanderborg Kommune fik udarbejdet en vandforsyningsplan i /34/ blev der optegnet indvindingsoplande i OSD områderne i Skanderborg Kommune 61/78

62 efter samme principper som Århus Amt anvendte uden for OSD-områderne /33/. Dette indebærer blandt andet, at beregnede indvindingsoplande på mindre end 0,28 km 2 er optegnet som et cirkulært opland med en radius på 300 m for at repræsentere beskyttelseszonen. Beregnede indvindingsoplande på mere end 0,28 km 2 er optegnet ud fra metoderne i Miljøstyrelsens projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 8, 1996 Metoder til udpegning af indvindingsoplande. I de 5 indsatsområder er der i nærværende undersøgelse optegnet 300 m zoner til de almene vandværkers indvindingsboringer med det primære formål at få overblik over den samlede beskyttelseszone ved vandværkerne. I Sorring indsatsområde, hvor der ikke er optegnet indvindingsoplande, er det således kun 300 m zoner, der er beregnet. De eksisterende indvindingsoplande, 300 m zoner og grundvandsdannende oplande fremgår af figur og af bilag H2. Figur 6.2.1: Eksisterende indvindingsoplande og grundvandsdannnende oplande i Århus Vestområdet. Med lilla skraveret signatur er vist indvindingsoplande fra Århus Amts regionplan 2005, og vandforsyningsplanen for Skanderborg Kommune. Med sort streg er vist de beregnede 300 m zoner. De grundvandsdannende oplande til kildepladser nord for skillelinjen /28/ er vist med lyslilla signatur. Grundvandsdannende oplande til kildepladser fra Århus Nordkortlægningsområde er vist med hvid signatur. Flere detajler fremgår af bilag H2. De optegnede 300 m zoner er generelt beliggende inden for det eksisterende indvindingsopland. Dog strækker 300 m zonen ved Låsby Vandværk sig ud over indvindingsoplandet. Det samme gør sig gældende ved Hårby Vandværk i Stjær indsatsområder. Ved Galten Vandværk og Storring Vandværk i Skovby indsatsområde strækker 300 m zonen sig ligeledes ud over indvindingsoplandet. 62/78

63 Der skal knyttes et par foreløbige kommentarer til udformningen af de eksisterende indvindingsoplande i forhold til det nye og opdaterede potentialekort. Der ses i denne sammenhæng udelukkende på potentialernes forløb, og der er således ikke taget hensyn til eventuelle geologiske variationer. Den geologiske opbygning i området bør gennemarbejdes i forbindelse med opstilling af kommende rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model. Storring Vandværk har et indvindingsopland, der ligger i nærheden af grundvandsskellet gennem Skovby indsatsområde og ville ifølge det nye potentialekort få retning mod toppunktet ved Klank. Retningen på Låsby Korsvej Vandværks indvindingsopland er ifølge det opdaterede potentialekort nok ikke helt korrekt. Oplandet burde ifølge det opdaterede potentialekort have retning mod sydøst og toppunktet ved Bavnehøj. Indvindingsoplandet ved Låsby Vandværk har retning mod syd og slutter ved Låsby Korsvej Vandværks indvindingsopland. Ifølge det opdaterede potentialekort burde oplandet nærmere strække sig mod sydvest i stedet. Det skal igen præciseres, at ovennævnte oplandsbetragtninger udelukkende er baseret på informationerne fra potentialekortet. 63/78

64 6.3 Overfladevandssystemet I dette afsnit beskrives overfladevandssystemet. Der er taget udgangspunkt i det hydrologiske modelområde, som det er fremsendt af Miljøcenter Århus. Dette afsnit beskriver overordnet de vandløb, der findes indenfor modelområdet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i, at informationerne primært skal indgå som del af datagrundlaget til en kommende grundvandsmodel og i forhold til en vurdering af vandbalancen for modelområdet. Hvor der foreligger data fra målestationer, er disse behandlet og præsenteret. Alle vandløbsdata stammer fra Orbicon s Hydrometridatabase HYMER Vandløb i modelområdet Der er en lang række større og mindre vandløb i området. Hydrologisk er modelområdet karakteristisk ved, at der en strømningsretning både mod øst og mod vest. I den centrale og østlige del strømmer vandløbene overordnet mod øst. I den vestlige og sydlige del af modelområdet strømmer vandløbene mod vest - primært mod Gudenåen. På figur er vandløbene vist med navne. Bemærk, at langt fra alle små tilløb er nævnt. Gjelbæk Gjern å Ellerup bæk Dalby bæk Voldby bæk Hummel bæk Lilleå Voel bæk Linå Tovstrup møllebæk Hejbæk Lyngbygård å Stovsbo bæk Skørring bæk Borum Møllebæk Lyngbygård å Voldbæk Kærsmølle bæk Javngyde bæk Knud å Høver bæk Århus å Knudå Stabelbæk Jeksen bæk Århus å Gudenå Dambæk Monne å Figur Vandløb i modelområdet. De største vandløb i modelområdet udgøres af Århus Å og Lyngbygård Å, der begge afstrømmer mod øst, samt Knud Å, der afstrømmer mod vest. I den nordvestlige del af modelområdet udspringer en række mindre vandløb, der afstrømmer mod vest og nordvest. Gudenåen og Gjernå ligger på den vestlige modelrand, mens Mossø er beliggende på den sydlige modelrand. 64/78

65 På kortbilag H3 er vandløbene vist med deres trivialnavne, samt hvilke målestationer der er i området. Med udgangspunkt i dette kort er vandløbene i modelområdet beskrevet herunder. Lyngbygård Å s opland, som dækker en stor del af modelområdet, udspringer vest for Låsby og strømmer stik øst og til sidst stik syd med udløb til Århus Å umiddelbart vest for Brabrand Sø. Der findes en målestation (nr nedstrøms A15) stort set ved udløb til Århus Å. I forhold til at kunne vurdere vandbalancen mere detaljeret ville det være ønskeligt med flere måledata fra de mindre tilløb til Lyngbygård Å, og generelt til Lyngbygård Å s opstrøms dele. Århus Å starter ved udløbet fra Solbjerg Sø udenfor modelområdet. Herfra strømmer vandløbet mod nord og ind i modelområdet og herfra mod øst. Mindre vandløb, som bl.a. Jeksen bæk løber til Århus Å, der ender ved Brabrand Sø ved randen af modelområdet. Der foreligger data fra målestation opstrøms Brabrand Sø. Knud Å s opland fylder en stor den af det sydlige modelområde. Oplandet starter ved udspringene af Stabelbæk i den sydlige del og Høver Bæk i den centrale af modelområdet. Knud Å løber ud i Ravnsø og videre mod vest mod Knudsø tæt ved randen af modelområdet. Til Ravnsø er der tilløb af bl.a. Javngyde Bæk. Der er måledata fra målestationerne Sophiendal og Bensmøllevad Bro. Gudenåen løber i randen af den sydvestlige del af modelområdet, bl.a. via søerne ved Ry og Laven (Juulsø, Birksø og Gudensø). Den store Mossø udgør ligeledes en del af den sydligste rand af modelområdet. Der findes ikke målestationer til denne del af Gudenåen og de tilhørende søer, og ligeledes heller ikke til Mossø. Afstrømningsforholdene og vandbalancen for det sydvestlige delområde kan derfor ikke estimeres præcist. Linå er et mindre vandløb, der udspringer vest for Låsby og løber mod vest til Linå by og herfra langs modelranden mod nord mod Resenbro. Der findes en gammel målestation (nr nedstrøms Skjellerup Mølle), hvor der foreligger data indtil Målestationen ligger dog på modelranden, hvorfor en stor del af det afstrømmende vand ved målestationen dannes udenfor området. Afstrømningsforholdene og vandbalancen for denne del af modelområdet er ikke estimeret her, men bør overvejes i forbindelse med en kommende grundvandsmodel. Voelbæk er et mindre vandløb der strømmer mod vest ud i Gudenåen. Der findes en målestation (nr Voel Bro) med data indtil Afstrømningsforholdene og vandbalancen kan således ikke estimeres optimalt i forhold til nedbørsdata mv., men er dog medtaget i denne redegørelse. Dalby Bæk er et mindre vandløb, der udspringer nord for Sorring i den nordvestlige del af modelområdet. Vandløbet strømmer mod vest mod Gjernå, der løber langs modelranden. Der findes en målestation i Gjernå (nr Smingevad Bro) med afstrømningsdata indtil Målestationen ligger på modelranden, hvorfor en stor del af det afstrømmende vand ved målestationen dannes udenfor modelområdet. Afstrømningsforholdene og vandbalancen 65/78

66 for denne del af modelområdet er ikke estimeret her, men bør overvejes i forbindelse med en kommende grundvandsmodel. Ellerup Bæk og Gjelbæk udspringer som Dalby Bæk i den nordvestlige del af modelområdet. Vandløbene strømmer mod nordvest mod Gjernå. For begge vandløb findes data fra målestationer (henholdsvis og 21.44) som kan bruges til vurdering af afstrømningsforholdene. For Gjelbæk dog kun data indtil På kortbilag H3 er vist de målestationer der er i området. Ved målestationer er der opstillet et apparat til registrering af vandstanden i vandløbet, som gør det muligt at beregne - kontinuert, hvor meget vand der løber i vandløbet. Data fra en målestation beregnes ofte via en QH relation. En QH relation er en matematisk konvertering af den registrerede vandstand til en vandføring. Vandføringen beregnes som døgnmiddelvandføringer. I tilfælde hvor der ikke sker en registrering af vandstanden, kan vandføringen på målestationen beregnes ved, at der udføres et større antal vingemålinger, som så sammenlignes med en nærliggende målestation, hvorefter det er muligt at beregne en døgnmiddel vandføring. En vingemåling er en øjebliksmåling af vandføringen i vandløbet. Udover målestationer er der en lang række målesteder. Disse fremgår også af bilag H3. Et målested er en geografisk placering i et vandløb, hvor amt/kommune/rådgiver på et eller andet tidspunkt har udført en vandløbsmåling, med henblik på kortlægning af vandføring. F.eks. i forbindelse med synkronmålinger eller andet. Hvert målested har et unikt stednummer (stednummer er ikke vist på bilaget). En generel metode til, på oplandsbasis, at kortlægge, hvor meget vand der strømmer fra grundvandsmagasinerne til vandløbene, er en såkaldt synkronmåling. En synkronmåling er en kampagne, hvor der over en kort periode (typisk 1-3 dage) sker en kortlægning af vandføringen i det totale vandløbssystem. Målingerne sker i sommertiden i en periode, hvor der ikke er registeret nedbør. Således er det vand, der strømmer i vandløbene et udtryk for det vand, der udelukkende stammer fra grundvandsmagasinerne. Målingerne konverteres til den såkaldte medianminimumsvandføring. Denne vandføring er en minimumsvandføring, der over- og underskrides hver andet år. Denne værdi er en god indikator på, om grundvandet er i god eller dårlig kontakt med vandløbet. Medianminimum blev i 2004 /35/ beregnet for vanddistrikt 70, der bl.a. indbefatter modelområdet. Data herfra bør inddrages ved opstilling af grundvandsmodellen Vandføringsdata Med udgangspunkt i data fra målestationerne er afstrømningsdata vist for de vandløb i modelområdet, hvor der findes data. Vandføringerne er vist i bilag H4. Som eksempel er der i figur vist en vandføringskurve for Lyngbygård Å, som er det vandløb i området, der dækker 66/78

67 den største del af modelområdet. For Lyngbygård Å foreligger vandføringsdata for perioden 1984 til Der er i forbindelse med denne redegørelse beregnet en årsmiddelafstrømning for de 2 perioder, hvor der er fremsendt nettonedbørsdata fra Miljøcenter Århus. Se nedenstående tabel Lyngbygård Å, ns A15 Oplandsareal 131 km 2 Drifts periode Årsmiddelafstrømning l/s Årsmiddelafstrømning l/s Tabel Årsmiddelafstrømning for 2 perioder VNF [l/s] VNF [l/s/km2] DDH Mstnr. : Lyngbygård å, ns A [ 1] [VNF] [EDT] [Mid] [DD] [ 1] [VNF] [EDT] [Mid] [DD] Figur 6.3.2: Beregnet vandføring vist på venstre akse som en vandføring i l/s, samt på højre akse som afstrømning i l/s/km 2. 0 Som det ses af figur varierer vandføringen mellem ca. 2 l/s/km 2 til ca. 50 l/s/km 2, i nogle situationer endda op til l/s/km 2. Årsmiddelafstrømningen, for perioden , er beregnet til 1094 l/s, svarende til ca. 8 l/s/km Hydrografseparation Vandføringen består af mange bidrag. Drænvand, grundvand, spildevand osv. For at kunne opsplitte vandføringen i de 2 væsentligste bidrag: Interflow (drænvand, sekundære magasiner, regnvand mm.) og baseflow (dybt grundvand), er der foretaget en hydrografseparation, hvorved baseflow kan bestemmes. 67/78

68 Baseflow separationen er vist for station 26.14, Lyngbygård Å på figur 6.3.3, og findes for de resterende målestationer i bilag H5. Separationen er udført med en såkaldt turning-point metode, hvor minimumsvandføringen bestemmes umiddelbart før, vandføringen begynder af stige igen. Dette kan gøres over forskellige intervaller. Det er Orbicons erfaring, at 30 dages intervaller giver et godt bud på en basis-vandføring Lyngbygård å, ns A Vandføring l/s Medianminimum Basisafstrømning Figur Minimumsværdier for vandføringen for perioden Der er udtrukket minimumsværdier for hele måleperioden fra 1991 til Denne periode svarer til den periode, som der findes nettonedbørs tal for. Værdierne er afbilledet for hver måned for at se den årlige variation. Der er herudover beregnet en medianminimumsværdi for måleperioden på ca. 210 l/s. Som det ses, svinger minimumsværdierne hen over året med de laveste værdier i juli og august. Der er i det hele taget en stor forskel på minimumsværdierne i vinter- og til sommerhalvåret. Det samme billede ses for samtlige vandløb i området (bilag H5). På figuren er optegnet en basisafstrømning der svarer til gennemsnits minimumsværdier hen over året. Basisafstrømningen er ikke udregnet statistisk, men optegnet ud fra en visuel vurdering af dataene. Med udgangspunkt basisafstrømningen og den gennemsnitlige vandføring pr. måned er interflowet bestemt ved at udregne Q total -Q baseflow som månedsværdier. Dette fremgår af figur /78

69 Lyngbygård å, ns A Vandføring Basis Interflow Vandføring l/s Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 6.3.4: Vandføring, baseflow (basis) og interflow. Der er beregnet en årsmiddelværdi for henholdsvis vandføringen, baseflow og interflow. Dataene er herefter konverteret til mm/år ved at sammenholde dem med det topografiske opland. Samlet var der en afstrømning i Lyngbygård Å på 263 mm/år i perioden, hvor de 98 mm/år var baseflow, mens de resterende 165 mm/år var interflow. Data for Lyngbygård Å og de øvrige vandløb er vist i tabel /78

70 21.43 Voel bæk, Voel bro Afstrømning Baseflow Interflow Ellerup bæk, Nedergård Afstrømning Baseflow Interflow Gjelbæk, Lyngby bro Afstrømning Baseflow Interflow Knud å, Sophiendal Afstrømning Baseflow Interflow Knud å, Bensmøllevad Bro Afstrømning Baseflow Interflow Århus å, Skibby Afstrømning Baseflow Interflow Lyngbygård å, ns A15 Afstrømning Baseflow Interflow Tabel : Vandbalance for vandløbene. Alle værdier i mm/år. De 3 øverste vandløb i tabel repræsenterer små vandløb nær udspring. Afstrømningen er derfor naturligt lille og ligeledes er grundvandstilførslen (baseflow) forholdsvis lille. De øvrige data repræsenterer store vandløb, hvor målestationen er placeret betydeligt længere nedstrøms vandløbssystemet. Såvel afstrømning som baseflow er her betydeligt større. Bemærk i øvrigt, hvor ens interflow vurderes at være i disse store vandløb. Der beregnes her en interflow værdi på ca. 160 mm, mens interflowet ved de små vandløb ligger omkring 110 mm. Gjelbæk skiller sig lidt ud blandt de små vandløb, idet interflow beregnes til 160 mm. Dette hænger samme med en meget lav beregnet baseflow værdi på 33 mm. 70/78

71 6.4 Vandbalance og infiltration Der kan opstilles en simpel vandbalance for modelområdet. Vandbalancen beskriver vandudvekslingen mellem vandløb og grundvandsmagasinerne. Ved hjælp af vandbalancen kan infiltrationen (grundvandsdannelse til det øverste grundvandsmagasin) estimeres. Vandbalancen er opstillet med udgangspunkt i måleperioden fra 1991 til Vandbalancen bygger på nedenstående ligning og figur N -E a = Q 0 +P+ M N-E a er nettonedbør. Q 0 er afstrømning i vandløb. Afstrømningen består af drænbidrag (interflow) og bidrag fra det nedre grundvandsmagasin (baseflow). P er den samlede indvinding. M er magasineringen i området, som over en årrække kan negligeres. Nettonedbør Oppumpning drænkanal /markvanding Topjord Øvre magasin Kanal/Vandløb Nedre magasin Figur 6.4.1: Koncept for opstillingen af vandbalancen Nettonedbøren Nettonedbøren for projektområdet er udleveret af Miljøcenter Århus. Nettonedbøren bygger på et udtræk fra DK modellen. Værdierne for nettonedbøren ligger i grids på 1000 x 1000 m. Der er angivet en middel-nettonedbør i hver grid for perioden og for periode Enheden er mm/t. Nettonedbøren for området er udregnet til 305 mm/år for perioden og 294 mm/år for perioden /78

72 6.4.2 Vandløbsafstrømning Vandføringsdataene fremgår af tabel 6.3.2, hvor data er konverteret til mm/år ved at sammenholde vandføringen med størrelsen på det topografiske opland til målestationerne. De topografiske oplande fremgår af nedenstående figur Ellerup bæk Gjelbæk Voel bæk Lyngbygård å Linå Knudå Århus å Gudenå Figur Topografiske oplande til målestationer. Med udgangspunkt i ovennævnte vandføringsdata fra tabel kan der, ud fra størrelsen af de respektive oplande indenfor modelområdet, udregnes en gennemsnitlige afstrømning på 253 mm/år for modelområdet (eller rettere for den del af modelområdet, hvor der er data). Ligeledes kan interflowet beregnes til 161 mm og baseflowet til 92 mm. Infiltrationen, kan udregnes således: I = N -E a Interflow hvor I er infiltration Med udgangspunkt i en omtrentlig nettonedbør på 305 mm (se forrige afsnit) og interflow på gennemsnitligt 161 mm, kan der beregnes en infiltration på 144 mm/år. 72/78

73 Vandindvindingen i hele modelområdet udgjorde for 2004 ca m 3, som omregnet i forhold til modelområdet s størrelse på 432,5 km 2 svarer til knap 8 mm. Nettonedbøren er, som tidligere nævnt, 305 mm og afstrømningen er 253 mm, dvs. der er et restled på 52 mm, der repræsenterer oppumpning, udstrømning over randen, magasinering og usikkerhed i det hele taget. Da vi også kender indvindingen, kan restleddet reduceres til 44 mm. Samlet kan vandbalancetallene opstilles således: Nettonedbør ( ) Afstrømning ( ) Interflow Baseflow Infiltration Restled (usikkerhed mv) Indvinding (2004) Tabel Overordnet vandbalance 305 mm 253 mm 44 mm 8 mm 161 mm 92 mm 144 mm For hele modelområdet er der således en tilstrækkelig grundvandsressource i forhold til den oppumpede vandmængde, idet denne kun udgør knap 6 % af infiltrationen (eller 8 % såfremt restleddet på 44 mm modregnes infiltrationen som usikkerhed). Da en stor del (1,85 mio m 3 ) reelt indvindes i Lyngbygård Å s opland alene, se figur 6.4.3, er anvendelsesdelen af grundvandsressourcen her betydeligt større, idet den oppumpede mængde, i forhold til oplandsstørrelsen, her udgør knap 15 mm svarende til omkring 10 % af infiltrationen på 144 mm. Figur Fordelingen af den samlede indvinding for /78

74 6.4.3 Arealfordelt infiltration Infiltrationen, som bl.a. kan bruges som input til en grundvandsmodel kan som nævnt vurderes ud fra nettonedbør og interflow. På figur er den arealfordelte infiltration (grundvandsdannelse) beregnet på baggrund af nettonedbøren og interflow indenfor hvert vandløbsopland. Da der kun er forholdsvis få målestationer i forhold til det samlede modelområdes størrelse, vil interflow værdierne være midlet over store arealer, og dermed være i samme størrelsesorden i store del af modelområdet. Hertil kommer, at interflow værdien reelt er beregnet til den samme størrelse (160 mm) ved de store vandløb i området. Dette bevirker, at det i høj grad er fordelingen af nettonedbøren, der er styrende for fordelingen af grundvandsdannelsen over arealet. Figur Beregnet infiltration fordelt ud i modelområdet 6.5 Sammenfatning og anbefalinger Der er udarbejdet et potentialekort for Århus Vest området, som dækker både modelområdet og afgrænsningen af forståelsesmodellen. Derved har det vist sig, at den eksisterende modelafgrænsning ikke er helt optimal i forhold til at afgrænse grundvandsstrømningen i området, idet den østlige del af Brabranddalen ikke ligger inden for modelområdet. Grundvandsstrømningen er styret af topografien men også af de dybe dalstrukturer, således fremstår den cirkulære struktur ved Harlev også af potentialekortet. De eksisterende indvindingsoplande fra området er vurderet i forhold til det opdaterede potentialekort, og for en del af disse indvindingsoplande antyder 74/78