Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010

2 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Statens låntagning og gæld 2010 er tilgængelig på Statsgældsforvaltningens hjemmeside: Publikationen er oversat til engelsk. Statens låntagning og gæld 2010 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 31. januar Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 7 HOVEDPRINCIPPER 1. HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD 1.1 Porteføljer under statsgældsforvaltningen Målsætning og opgaver Strategi for forvaltningen af statens gæld Norm for indenlandsk og udenlandsk låntagning Organisering af statsgældsforvaltningen Information om statsgælden BERETNINGSKAPITLER 2. STATSGÆLDSMARKEDERNE I Statsgældskrise i Europa Fortsat høj usikkerhed og store udstedelsesbehov LÅNTAGNING I Renteudviklingen for danske statspapirer Rentespænd til Tyskland Indenlandsk låntagning Opkøb Udenlandsk låntagning Statens konto Ejerandele i indenlandske statspapirer UDSTEDELSESSTRATEGI Udstedelsesstrategien i de kommende år Udstedelsesstrategi i Statens rating STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER 5.1 Statsgælden steg i Renteudgifterne på statsgælden steg Opgørelser af offentlig gæld... 52

4 4 6. UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 6.1 Primary dealer-ordning i danske statspapirer Positive erfaringer med auktioner Omsætning i danske statspapirer Market making i danske statspapirer Udstedelse og handel med udenlandske statspapirer MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE 7.1 Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden Forebyggelsesfonden STATSLIGE GENUDLÅN OG LÅNEGARANTIER 8.1 Formål og rammer for genudlån og lånegarantier Genudlån Statslige lånegarantier Sammenligning af statslige genudlån og lånegarantier RISIKOSTYRING 9.1 Renterisikostyring i Refinansieringsrisiko igen i fokus Styring af markedsrisici i Valutakursrisiko Kreditrisiko SPECIALKAPITLER 10. AUKTIONER OVER STATSOBLIGATIONER 10.1 Indledning Hvad siger teorien om valget af auktionsmekanisme? Empiriske analyser De danske auktioner over statsobligationer Sammenfatning RENTEMODELLER TIL COST-AT-RISK ANALYSE 11.1 Risikostyring og rentemodeller Valg af rentemodel Modellernes beskrivelse af historiske renter Test af modellernes rentefremskrivninger Udvidelser af rentemodellen

5 5 12. STATENS ANVENDELSE AF SWAPS 12.1 Swapmarkedernes udbredelse er vokset Statsgældsforvaltningens brug af swaps Risici forbundet med statens brug af swaps BILAG INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD PRINCIPPER FOR STYRING AF KREDITRISIKO PÅ STATENS SWAPS VILKÅR FOR STATENS OG DEN SOCIALE PENSIONSFONDS VÆRDIPAPIRUDLÅNSORDNINGER BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld, ultimo Statens DAU, netto- og bruttokassesaldo, ultimo Statens lånoptagelse, Statens renteswaptransaktioner, Statens valutaswaptransaktioner, Statslån, ultimo Statens porteføljerenteswaps, ultimo Rating af den danske statsgæld Rating af udvalgte landes statsgæld, januar ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

6

7 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var i 2010 velfungerende. Der har været høj efterspørgsel efter danske obligationer, og de danske låneomkostninger er fortsat på et lavt niveau. Uroen på det europæiske statspapirmarked bidrager dog fortsat til høj usikkerhed. Statens udstedelsespolitik og risikostyring er derfor rettet mod at: Fremrykke årets obligationsudstedelser og påbegynde finansieringen af udstedelsesbehovet for de følgende år. Fastholde et højt likviditetsberedskab. Indeståendet på statens konto kan fuldt ud dække statens afdrag og det skønnede budgetunderskud i Sikre staten en bred investorbase i den indenlandske og udenlandske låntagning via en bred lånevifte. Fastholde en lav eksponering over for stigende renter. DE EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKEDER I 2010 Mange europæiske landes statsgæld er hastigt stigende, og for første gang i euroens historie har eurolande været afskåret fra adgang til kapitalmarkederne. Grækenland og Irland har modtaget finansiel hjælp fra EU-landene og IMF. Den europæiske statsgældskrise har understreget, hvor afgørende tilliden til et lands økonomiske politik er for at fastholde gode lånevilkår. Store statslige underskud og udsigt til svag vækst fik renterne til at stige markant for flere lande, jf. figur 1.

8 8 UDVIKLING I 10-ÅRIGE RENTER FOR UDVALGTE LANDE Figur 1 Pct. 14 Lehman Brothers' konkurs Grækenland opreviderer budgetunderskud 750 mia. euro pakke (EU/IMF) Irland anmoder om hjælp Tyskland Danmark Frankrig Belgien Italien Spanien Portugal Irland Grækenland Kilde: Bloomberg. Uroen på det europæiske statspapirmarked betød, at der var høj efterspørgsel efter statsobligationer fra de mest kreditværdige lande, herunder Danmark. Renterne på danske statsobligationer faldt i løbet af foråret og sommeren i alle løbetidssegmenter, jf. figur 2. På linje med Tyskland og andre europæiske lande steg især de lange renter i 4. kvartal. I begyndelsen af 2011 var stigningen størst i de kortere løbetidssegmenter. EFFEKTIVE RENTER PÅ LÅNEVIFTEPAPIRER Figur 2 Pct. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån 2039

9 9 STATSGÆLDEN, Figur 3 Mia. kr. 600 Pct Statsgæld Statsgæld, andel af BNP (højre akse) STATSGÆLDEN I 2010 I 2010 steg statsgælden med 85 mia. kr. til 386 mia. kr., jf. figur 3. Det svarer til en gæld på 22 pct. af BNP eller kr. pr. indbygger. Trods stigningen er den danske gæld fortsat lav sammenlignet med andre EUlande, og danske statsobligationer har fortsat den højest mulige rating hos kreditvurderingsinstitutterne. Renteudgifterne på statsgælden udgjorde 18 mia. kr., svarende til 1 pct. af BNP. STATENS LÅNTAGNING I 2010 Efterspørgslen efter danske statspapirer har været høj, og underskuddet på statens finanser blev finansieret til en gennemsnitlig rente på obligationsudstedelserne på 2,4 pct. Der blev udstedt obligationer for 123 mia. kr., jf. figur 4. Staten fremrykkede udstedelserne betydeligt i 2010 og havde ved udgangen af 1. halvår dækket årets udstedelsesbehov i obligationer. Ved udgangen af året havde staten finansieret 40 mia. kr. af udstedelsesbehovet for I 2010 blev skatkammerbevisprogrammet genåbnet for at udvide investorbasen. Der har været afholdt månedlige auktioner siden februar 2010, og ultimo året var programmet opbygget til et udestående på 25 mia. kr.

10 10 STATENS INDENLANDSKE OBLIGATIONSUDSTEDELSER I 2010 FORDELT PÅ LØBETIDSSEGMENTER Figur 4 Mia. kr jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2-årigt 5-årigt 10-årigt 30-årigt Udstedelsesbehov, obligationer Anm.: Udstedelserne og udstedelsesbehovet er akkumuleret over månederne. Statens udstedelser sker til en bred investorkreds Tilbagemeldinger fra banker og den løbende kontakt til investorerne indikerer, at de indenlandske udstedelser sker til en bredt diversificeret investorbase, og at investorkredsen er blevet udvidet de senere år. EJERANDELE I INDENLANDSKE STATSPAPIRER FORDELT PÅ LØBETIDSSEGMENT Figur 5 Pct Skatkammerbeviser 2-årigt 5-årigt 10-årigt 30-årigt Forsikring og pension Udland MFI'er Øvrige Anm.: Ejerandelene er beregnet ud fra nominelle beholdninger ekskl. de statslige fondes beholdninger. MFI'er omfatter primært banker og realkreditinstitutter. Forsikring og pension inkluderer fåmandsforeninger. Kilde: Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik.

11 11 Udlandet ejede en tredjedel af statens indenlandske papirer ved udgangen af 2010, jf. figur 5. Udlandets ejerandel er størst i skatkammerbeviser og statsobligationer med en løbetid op til 5 år, mens forsikrings- og pensionssektorens ejerandel er størst i de længere løbetidssegmenter. Udstedelse af udenlandsk lån på 1,5 mia. euro Den finansielle krise har vist, at det er vigtigt, at staten er regelmæssigt til stede på de internationale kapitalmarkeder for at sikre adgangen til lån i udenlandsk valuta. På den baggrund udstedte staten i 2. halvår et eurolån på 1,5 mia. euro. Med deltagelse fra mere end 100 forskellige investorer blev eurolånet udstedt til en bred gruppe, både hvad angår regioner og investortyper. UDSTEDELSESSTRATEGI I 2011 Staten har et lavt indenlandsk udstedelsesbehov Det indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110 mia. kr. Oversalget i 2010 på 40 mia. kr. betyder, at staten har et lavt udstedelsesbehov i I lyset af store afdrag i 2012 er det strategien at påbegynde finansieringen af næste års lånebehov og foretage opkøb af indenlandsk gæld med forfald efter Det øger udstedelserne af statsobligationer i 2011, hvilket medvirker til opbygningen af de nye papirer i låneviften. Et højt indestående på statens konto i Nationalbanken reducerer statens refinansieringsrisiko. Indeståendet kan fuldt ud dække statens afdrag og det skønnede budgetunderskud i Udskiftning af den primære lånevifte Der blev ved auktioner 11. januar 2011 og 8. februar 2011 åbnet henholdsvis et nyt 10- og 5-årigt låneviftepapir. I 2. kvartal udskiftes det 2- årige låneviftepapir. De nye obligationer udløber i 2014, 2016 og 2021, hvor der ikke er forfald i eksisterende statsobligationer. Strategien er, at låntagningen i obligationer foretages med udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5-, og 10-årige løbetidssegmenter. Udenlandsk låntagning af hensyn til valutareserven Staten optager udenlandske lån af hensyn til valutareserven. Som udgangspunkt optager staten gæld i udenlandsk valuta svarende til de udenlandske afdrag. I 2011 har staten udenlandske afdrag på 4,3 mia. euro (32 mia. kr.). Statsgældsforvaltningens udstedelsesstrategi i 2011 er opsummeret i boks 1.

12 12 UDSTEDELSESSTRATEGI 2011 Boks 1 Indenlandsk strategi Der udstedes statsobligationer med udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. Skatkammerbeviser dækker omkring 40 mia. kr. af det indenlandske udstedelsesbehov. Der blev 11. januar 2011 åbnet et nyt 10-årigt låneviftepapir, 3 pct. stående lån Papiret opbygges mod et endeligt udestående på omkring 80 mia. kr. Der blev 8. februar 2011 åbnet et nyt 5-årigt låneviftepapir, 2,5 pct. stående lån Papiret opbygges mod et endeligt udestående på omkring 40 mia. kr. Der åbnes i 2. kvartal 2011 et nyt låneviftepapir i det 2-årige løbetidssegment med udløb i Papiret opbygges mod et endeligt udestående på omkring 40 mia. kr. Der kan fortsat udstedes i 4,5 pct. stående lån I tilfælde af særlige markedsforhold kan der udstedes i de øvrige stående lån. Udenlandsk strategi Der udstedes et 5-årigt eurolån på 1-2 mia. euro. Supplerende udstedelser foretages primært i euro og dollar i de 2-5-årige løbetidssegmenter. Der udstedes Commercial Paper i begrænset omfang for at holde programmerne likvide. HANDEL OG UDSTEDELSE AF STATSPAPIRER Primary dealer-gruppen er udvidet Danske statsobligationer udstedes til og købes fra banker, som har indgået en primary dealer-aftale med staten. Statens primary dealere i statsobligationer omfatter 12 banker, jf. tabel 1. Kredsen er i 2010 udvidet med Deutsche Bank, HSBC og Spar Nord Bank. En bred gruppe af primary dealere skærper interessen for danske statspapirer og understøtter konkurrencen ved statens udstedelser og opkøb. Positive erfaringer med auktionsudstedelser Siden efteråret 2009 er statsobligationer solgt via regelmæssige auktioner suppleret med tapsalg. I 2010 foregik 70 pct. af udstedelserne ved auktioner. Efterspørgslen på auktionerne i 2010 har været høj med bud for mere end det dobbelte af den udstedte mængde. Tildelingen på auktionerne er sket til priser svarende til det sekundære marked. Dermed har staten ikke betalt udstedelsespræmier. På auktionerne har investorerne mulighed for at købe en større mængde statsobligationer direkte fra staten ved at lægge bud ind via en primary dealer. Udstedelsen via tapsalg gør det lettere for banker at imødekomme efterspørgsel fra investorer uden for auktionsdagene. I 2011 udstedes statsobligationer fortsat via auktioner suppleret med tapsalg.

13 13 PRIMARY DEALERE OG MARKET TAKERE, PRIMO 2011 Tabel 1 Primary dealere i statsobligationer Primary dealere i skatkammerbeviser Market takere i statspapirer Barclays Bank Danske Bank Bank of America Merrill Lynch BNP Paribas Nordea Citigroup Danske Bank Nykredit Bank DZ Bank Deutsche Bank SEB Jyske Bank HSBC Sydbank Royal Bank of Scotland J.P. Morgan Morgan Stanley Nordea Nykredit Bank SEB Spar Nord Bank Sydbank Anm.: En market taker kan handle på priser stillet af primary dealere, men har ikke selv mulighed for at stille priser.

14

15 Hovedprincipper

16

17 17 KAPITEL 1 Hovedprincipper for forvaltningen af statens gæld Statsgælden består af den indenlandske og den udenlandske gæld, aktiverne i tre statslige fonde og indeståendet på statens konto. Forvaltningen af statens gæld varetages af Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank, som på vegne af Finansministeriet låner på de finansielle markeder for at dække statens finansieringsbehov. Det overordnede mål for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Samtidig sigtes mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Krisen på de europæiske statsgældsmarkeder har understreget vigtigheden af at sikre statens adgang til kapitalmarkederne. Selv kreditværdige stater har i perioder under krisen haft vanskeligt ved at udstede i det ønskede omfang. Statsgældsforvaltningen har fokus på at fastholde en lav refinansieringsrisiko bl.a. ved at dække finansieringsbehovet i god tid, sikre staten en bred investorbase samt ved at have et højt likviditetsberedskab. PORTEFØLJER UNDER STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.1 Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af indenlandsk og udenlandsk gæld fratrukket statens indestående i Danmarks Nationalbank og aktiverne i tre statslige fonde 1. Statsgælden udgjorde 386 mia. kr. ultimo 2010, jf. tabel Det svarer til 22 pct. af BNP. Indenlandsk og udenlandsk gæld defineres ved gældens valutamæssige eksponering. Den indenlandske gæld er i kroner, og den udenlandske gæld er i euro. Aktiverne i de tre statslige fonde, der administreres af Statsgældsforvaltningen, er placeret i danske statspapirer og andre børsnoterede kroneobligationer. Fra statens konto i Nationalbanken afvikles statens store ind- og udbetalinger. Kontoen virker desuden som beredskab til midlertidigt at dække uforudsete stigninger i statens finansieringsbehov. 1 Den Sociale Pensionsfond, Forebyggelsesfonden og Højteknologifonden.

18 18 STATSGÆLDEN, ULTIMO 2010 Tabel Mia. kr. Pct. af BNP Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Statslige fonde Statens konto i Danmarks Nationalbank Statsgælden Statslige genudlån Kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter Statsgælden korrigeret for genudlån og kapitalindskud Anm.: Plus angiver et passiv, og minus et aktiv. Ud over forvaltningen af statsgælden varetager Statsgældsforvaltningen administrationen af statslige genudlån. De statslige genudlån indgår ikke i definitionen af statsgælden, men udgør et aktiv for staten. Statsgælden korrigeret for statens genudlån og kapitalindskud i kreditinstitutter i forbindelse med Kreditpakken var 261 mia. kr. ultimo 2010 svarende til 15 pct. af BNP. MÅLSÆTNING OG OPGAVER 1.2 Målsætning Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Samtidig sigtes mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Krisen på de europæiske statsgældsmarkeder har understreget vigtigheden af at sikre statens adgang til kapitalmarkederne. Selv kreditværdige stater har i perioder under krisen haft vanskeligt ved at udstede i det ønskede omfang. Statsgældsforvaltningen har fokus på at fastholde en lav refinansieringsrisiko ved at dække finansieringsbehovet i god tid, sikre staten en bred investorbase samt ved at have et højt likviditetsberedskab. Opgaver Statsgældsforvaltningen varetager forvaltningen af statens låntagning inden for følgende områder:

19 19 Udstedelse af statspapirer Udarbejde udstedelsesstrategi på baggrund af Finansministeriets prognose for statens finanser. Udstedelse af indenlandske statspapirer for at dække statens indenlandske finansieringsbehov. Udstedelse af udenlandske statspapirer af hensyn til valutareserven. Understøttelse af et velfungerende statspapirmarked, fx ved at have aftaler med primary dealere i danske statspapirer om løbende prisstillelse. Risikostyring Analyser og styring af markedsrisikoen på statsgældsporteføljen. Risikoen på statens finansielle aktiver og passiver styres samlet. Kreditrisikostyring i forbindelse med rente- og valutaswaps. Administration af statens fonde, genudlån og statsgarantier Forvaltning af aktiverne i de tre statslige fonde. Administration af statsgarantier og genudlån til en række statslige selskaber. Administration af bilaterale lån til Irland, Island og Letland. Rådgivning og internationalt samarbejde Rådgivning til Finansministeriet vedrørende statens øvrige finansielle risici, fx renterisici i relation til finansieringen af de almene boliger. Rådgivning til andre statsgældsforvaltninger. Deltagelse i internationalt samarbejde på statsgældsområdet, bl.a. i OECD og EU. Kontakt til kreditvurderingsbureauer og investorer Kontakt til kreditvurderingsbureauer. Information til investorer om udstedelsesbehov, statsgældspolitikken samt finansielle og økonomiske forhold. STRATEGI FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD 1.3 Strategien for forvaltningen af statens gæld fastlægges på kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen. Det sker på baggrund af et strategioplæg fra Statsgældsforvaltningen. Finansministeriet giver bemyndigelse til, at Statsgældsforvaltningen implementerer den aftalte strategi, herunder statens udstedelsesstrategi og risikostyring.

20 20 I december aftales den overordnede strategi for det kommende år. Ved de tre efterfølgende kvartalsvise møder rapporteres om implementeringen af strategien, og eventuelle justeringer aftales. Statsgældsstrategien offentliggøres umiddelbart efter møderne i juni og december. Strategien evalueres løbende for at opnå den bedst mulige opfyldelse af målsætningerne og for at sikre, at den danske statsgældspolitik lever op til internationale standarder formuleret af OECD, IMF og Verdensbanken. NORM FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNING 1.4 Regeringen og Nationalbanken har aftalt en norm for fordelingen og omfanget af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Normen består af en indenlandsk og en udenlandsk norm 1, som tilsammen understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. Indenlandsk låntagning Normen for den indenlandske låntagning indebærer, at staten låner i kroner til at dække de løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. Derved påvirker statens betalinger som udgangspunkt ikke den indenlandske likviditet. Det understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. Staten kan vælge at fortsætte udstedelsen af statspapirer, selv om årets udstedelsesbehov er nået. I så fald påbegyndes finansieringen af det efterfølgende års lånebehov, hvorved statens refinansieringsrisiko det kommende år reduceres. Staten må i henhold til EU-traktaten ikke overtrække sin konto i Nationalbanken, da det vil være monetær finansiering af statens lånebehov. Låntagningen tilrettelægges, så der altid er et tilstrækkeligt indestående til at dække statens ind- og udbetalinger. Udenlandsk låntagning Den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven. Normen for den udenlandske låntagning indebærer, at staten som udgangspunkt optager gæld i udenlandsk valuta svarende til afdragene på den udenlandske gæld. I situationer, hvor valutareserven falder mere end ønskeligt, kan det af hensyn til valutakurspolitikken være nødvendigt, at staten optager yderligere lån i udenlandsk valuta for at styrke valutareserven. I situationer, hvor valutareserven vokser mere end nødvendigt, 1 Normen fremgår af Aftale om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet,

21 21 kan statens udenlandske gæld reduceres. Da låntagning i udenlandsk valuta indgår direkte i valutareserven, påvirkes den indenlandske likviditet ikke af udenlandsk låntagning. Derved adskilles statens låntagning fra Nationalbankens pengepolitiske styring af den indenlandske likviditet. Staten kan optage kortvarige udenlandske lån gennem statens Commercial Paper-programmer. Det giver mulighed for hurtigt at opbygge valutareserven eller statens konto. Der udstedes løbende i CP-programmerne for at holde dem likvide. ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.5 Finansministeren er ved lov bemyndiget til at optage statslån, jf. boks 1.1. Derudover har finansministeren det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget. I de fleste lande er forvaltningen af statsgælden organiseret i Finansministeriet eller et særskilt gældskontor. I Danmark forvaltes statsgælden af Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank på vegne af Finansministeriet. Opgaver og organisering svarer til statsgældsforvaltninger i andre lande. Arbejdsdelingen er formuleret i Aftale om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet. Rammerne for forvaltningen af aktiverne i DSP er fastlagt i Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond. Statsgældsforvaltningens arbejdsopgaver i relation til forvaltningen af aktiverne i de to øvrige statslige fonde og administrationen af genudlån og statsgarantier er fastlagt i særskilte aftaler. Den interne organisering af Statsgældsforvaltningen afspejler internationale standarder og anbefalinger. Statsgældsforvaltningen er opdelt i LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF STATSLÅN Boks 1.1 Ifølge grundloven kan statslån kun optages ved lov. Lovgrundlaget for statens låntagning findes i Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån 1, der bemyndiger finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden for et maksimum. I 2010 blev lånebemyndigelsen hævet fra 950 mia. kr. til mia. kr. Beløbet udgør en øvre grænse for statens indenlandske og udenlandske bruttogæld. Finansministeren er desuden bemyndiget til i den løbende gældsforvaltning at indgå swapaftaler og andre finansielle transaktioner. Udgifter i forbindelse med låntagningen samt renteudgifter og kurstab ved udstedelse og opkøb optages på de årlige finanslove. 1 Lov nr af 22/12/1993 med efterfølgende ændringer,

22 22 ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN Boks 1.2 Finansministeriet Rigsrevisionen Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Nationalbankens revision Front office Middle office Back office Revision af Statsgælds- Statspapirsalg Statsgældspolitik Afvikling forvaltningen Opkøb Lånestrategi Bogføring Swaps Risikostyring Regnskab front-, middle- og back office, jf. boks 1.2. Funktionsadskillelse og forretningsgange mindsker de operationelle risici og sikrer entydig ansvarsfordeling. Det understøtter muligheden for intern kontrol. En veldefineret opdeling af ansvarsområder sikrer endvidere, at opgaver relateret til forvaltningen af statsgælden løses uafhængigt af andre opgaver i Danmarks Nationalbank. Middle office formulerer de principielle overvejelser om statsgældspolitikken og udarbejder oplæg til lånestrategier og risikostyring. Derudover fastsættes månedlige retningslinjer for front office med hensyn til salg, opkøb og swaptransaktioner, der er konsistente med de aftalte strategier. Middle office varetager desuden den overordnede administration af genudlån og statsgarantier og deltager i DSP's bestyrelse og Finansieringsgruppen vedrørende almene boliger. Front office varetager den operationelle del af statsgældspolitikken inden for rammerne af de månedlige retningslinjer. Det gælder bl.a. salg af statspapirer, opkøb og gennemførelse af swaptransaktioner. Desuden fastsættes markedsvilkår for genudlån. Back office afvikler betalinger vedrørende statsgælden, herunder renter og afdrag på gæld og swaps. Back office udarbejder desuden statsregnskabet sammen med Økonomistyrelsen under Finansministeriet. Statsgældsforvaltningen bliver revideret af Danmarks Nationalbanks revision på vegne af Rigsrevisionen. Danmarks Nationalbanks revision undersøger, om Statsgældsforvaltningens regnskaber er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Rigsrevisionen kan foretage en vurdering af, om de midler, som Statsgældsforvaltningen modtager, er anvendt på den bedst mulige måde. Rigsrevisionen offentliggør resultaterne af sine undersøgelser på

23 23 KILDER TIL INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD Boks 1.3 Strategimeddelelser og publikationer Den årlige publikation Statens låntagning og gæld (februar) Den halvårlige strategimeddelelse Statsgældspolitikken (juni og december). Nyhedsformidling og meddelelser Danmarks Nationalbanks nyhedsformidling (DN-nyheder) Danske og internationale handelsplatforme og nyhedsformidlere, fx Bloomberg, ICAP/BrokerTec, MTS Denmark, NASDAQ OMX, Reuters, Ritzau mv. Websteder Statsgældsforvaltningen: 1 Finansministeriet: Kontaktinformation Statsgældsforvaltningen modtager gerne henvendelser på 1 Hvis der foretages registrering under Nyhedsservice, modtages automatisk s, når der er ny information om statens låntagning og gæld. INFORMATION OM STATSGÆLDEN 1.6 Et vigtigt led i statsgældspolitikken er at give markedsdeltagere og offentligheden adgang til information om statens lånestrategier, lånebehov samt mere generel information om rammerne for forvaltningen af statens gæld. Målet er at kommunikere klart og entydigt om strategien til markedsdeltagerne. Information om statsgæld findes på Herudover offentliggøres løbende en bred vifte af informationer via andre kilder, jf. boks 1.3. En samlet oversigt over den løbende information om statens låntagning og gæld findes i bilaget Information om statens låntagning og gæld bagerst i publikationen.

24

25 Beretningskapitler

26

27 27 KAPITEL 2 Statsgældsmarkederne i 2010 Finanskrisens efterregning udløste i 2010 en statsgældskrise i euroområdet. Mange europæiske landes statsgæld er hastigt stigende, og for første gang i euroens historie har eurolande været afskåret fra adgang til kapitalmarkederne. Grækenland og Irland har modtaget finansiel hjælp fra EU-landene og IMF. Uden for Europa var 2010 også præget af betydelig volatilitet på statsgældsmarkederne. Efter mange måneders kraftige rentefald vendte den globale renteudvikling i de sidste måneder af De lange renter steg trods nye omfattende opkøb af statspapirer fra den amerikanske centralbank. Markedsuro og usikkerhed om rente- og inflationsudviklingen udgør en risikofaktor i lyset af fortsat store udstedelsesbehov blandt stater i 2011 og de kommende år. I lyset af voksende gæld og vanskeligere adgang til kapitalmarkederne lægger mange statsgældsforvaltninger vægt på at fremrykke udstedelser og udstede obligationer med længere løbetid. Dette gør statsgældspolitikken mere robust over for nye forværringer af markedsforholdene. STATSGÆLDSKRISE I EUROPA 2.1 Den finansielle krise og efterfølgende recession har forværret mange europæiske landes statsfinanser markant, jf. figur I nogle lande har dette ført til stærkt stigende renter, som via en selvforstærkende effekt på underskuddene har gjort den fremtidige gældsdynamik mindre holdbar. Desuden har forværringer i staternes og bankernes kreditværdighed gensidigt forstærket hinanden. De eskalerende rentespænd i euroområdet i 2010 har understreget, hvor pludseligt disse mekanismer kan afskære et lands adgang til kapitalmarkederne. Grækenland og Irland har således modtaget finansiel hjælp fra EU-landene og IMF. Frygt for græsk gældsnedskrivning i begyndelsen af året I oktober 2009 blev Grækenlands budgetunderskud kraftigt oprevideret. Det førte i de følgende måneder til en gradvis udvidelse af det græske rentespænd og en række nedgraderinger af landets kreditværdighed. Vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed i Grækenland og en række andre lande skiftede hurtigt på grund af kombinationen af hastigt

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK I DANMARKS NATIONALBANK Indhold l. Aftalens parter 3 2. Overordnetansvar 3 3. Låntagning oggældsadministration 3 3.1 Lovgrundlag 3 3.2 Normen for statens låntagning 3 3.2.1 Normen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 31.

DANMARKS NATIONALBANK 31. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 31. JANUAR 217 NR. 1 Statens låntagning og gæld 216 Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 216. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015.

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01 21-08-2008 Page 1 of 1 Liz T. Johannesen Fra: Liz T. Johannesen Sendt: 13. august 2008 14:01 Til: Liz T. Johannesen Emne: VS: Rapport udkast ØU 20 AUG_130808.pdf Vedhæftede filer: Rapport udkast ØU 20

Læs mere

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Krisen på de europæiske statsgældsmarkeder

Krisen på de europæiske statsgældsmarkeder 79 Krisen på de europæiske statsgældsmarkeder Søren Lejsgaard Autrup, Jacob Wellendorph Ejsing og Uffe Mikkelsen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanskrisens efterregning har udløst

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere