Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )
|
|
- Line Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( ) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O. Hertel 1, U. Im 1, A. Jensen 1, S. S. Jensen 1, M. Ketzel 1, O.-K. Nielsen 1, M. S. Plejdrup 1, T. Sigsgaard 2 og C. Geels 1 Ifølge WHO (1) udgør luftforurening nu den største miljømæssige sundhedsrisiko i verden. Dette har væsentlig betydning for udviklingen af velfærd og med store samfundsøkonomiske omkostninger som følge af ringere sundhed, øget dødelighed og større ulighed i fordelingen af velfærd både for det enkelte menneske og for hele befolkningsgrupper. Med de seneste års forskning og udvikling af luftforureningsmodeller og viden om sammenhængen mellem luftforurening og helbred er vi nu i stand til at beregne helbredseffekter fra luftforurening med meget høj opløsning og over lange tidsperioder. Beregning af helbredseffekter og eksterne omkostninger På Aarhus Universitet har vi igennem de seneste ti år udviklet et integreret modelsystem, EVA (Economic Valuation of Air pollution) (2-8), baseret på den såkaldte impact-pathway metode, med det formål at kunne beregne helbredseffekter og de relaterede eksterne omkostninger fra luftforurening. Resultaterne benyttes til at kvantificere helbredseffekterne fra luftforurening generelt og til at understøtte politiske beslutninger med henblik på regulering af emissioner, baseret på den bedst tilgængelige viden (se f.eks.(6-7,9)). Impact-pathway kæden dækker alle leddene fra udslip af kemiske stoffer, som starter med forskellige kilder (både menneskeskabte og naturlige kilder), atmosfærisk transport med vinden, kemisk omdannelse samt afsætning til jordoverfladen, som beskrives i luftforureningsmodeller. Modellerne giver koncentrationer i luften af forskellige kemiske stoffer, som sammen med detaljerede befolkningsdata kan bruges til at beregne humaneksponeringen. Beregning af effekter på menneskers helbred findes derefter ved brug af såkaldte eksponering-respons funktioner (ERF), som er baseret på utallige epidemiologiske studier, både i Danmark og studier rundt omkring i verden, som kan overføres til danske forhold. Til sidst værdisættes de enkelte helbredseffekter økonomisk i et samfundsmæssigt perspektiv. Den samlede omkostning af effekterne kaldes også for indirekte eller eksterne omkostninger - dvs. omkostninger, som man påfører samfundet og som ikke direkte medregnes i udgiften, f.eks. ved energiproduktion, biltransport eller industri. De kemiske stoffer, som er medtaget i EVAsystemet mht. helbredseffekter er: de primært (direkte) emitterede partikler med en diameter under 2,5 µm (PM 2,5 ), herunder sod og støv, de sekundært dannede partikler sulfat, nitrat og ammonium (SO , NO 3 og NH + 4 ), samt gasserne svovldioxid (SO 2 ), kulmonoxid (CO) og ozon (O 3 ). Beregning af luftforurening Luftforureningen over Danmark beregnes ved hjælp af luftforureningsmodeller, der er udviklet ved Aarhus Universitet. Det integrerede modelsystem THOR (10) indeholder bl.a. modeller, der dækker alle skalaer fra hele den nordlige halvkugle og ned på nationalt og lokalt niveau, da luftforurening kan transporteres med vinden over tusindvis af km. Luftforureningen på hemisfærisk og regional skala beregnes med Den Danske Eulerske Model (11-13). Modellen dækker hele den nordlige halvkugle for at kunne beskrive bidraget fra miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september
2 Figur 1. Årsmiddelværdier af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) og ozon (O3) for 2015, beregnet med DEHM/UBM modelsystemet. Figur 2. Årsmiddelværdier af koncentrationer af partikler med diameter under henholdsvis 10 µm og 2,5 µm (PM10 er vist i venstre figur og PM2,5 i den højre) for 2015, beregnet med DEHM/UBM modelsystemet. 26 miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september 2016
3 Figur 3. Geografisk fordeling af antallet af for tidlige dødsfald, som skyldes langtidseksponering for PM2,5, samt korttidseksponering for ozon for året 2015, beregnet med EVA modelsystemet på 1 km x 1 km opløsning. De højeste antal for tidlige dødsfald findes i områder med højeste befolkningstæthed og højeste koncentrationer. Det totale antal for tidlige dødsfald for 2015 for hele Danmark, som skyldes langtidseksponering af PM2,5, er beregnet til ca Hertil kommer antallet af for tidlige dødsfald, som skyldes korttidseksponering af ozon, som er beregnet til ca Det samlede antal for tidlige dødsfald som følge af luftforurening er dermed estimeret til ca for år miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september
4 andre kontinenter (f.eks. Amerika og Asien) og indeholder flere modeldomæner; to domæner over Europa med højere opløsning og ned til et modeldomæne, der dækker Danmark med 5,6 km x 5,6 km opløsning. For at få endnu højere opløsning er DEHM koblet til en lokalskala model, Urban Background Model (UBM) (14,10), der senest er videreudviklet til at dække hele Danmark med meget høj opløsning (1 km x 1 km). Både i DEHM og UBM modellerne indgår emissionsdata med den samme høje opløsning baseret på SPREAD modellen (15), der giver en geografisk fordeling af de nationale emissioner i Danmark. Den geografiske fordeling af emissioner er lavet med historiske data, så fordelingen dækker perioden Før 1990 eksisterer der totale nationale emissioner for bl.a. udledning af kvælstofoxider, hvor den geografiske fordeling for 1990 er benyttet. DEHM inkluderer også opgørelser af internationale emissioner tilbage i tiden. Resultater I det følgende præsenteres de overordnede resultater og konklusioner fra beregninger af helbredseffekter og eksterne omkostninger i Danmark fra luftforurening. Hele modelsystemet inkl. en meteorologisk model (WRF), den regionale model (DEHM), den lokale model (UBM) og EVA modelsystemet er kørt for alle årene for at undersøge udviklingen i helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger i Danmark over de seneste 37 år. Eksempler på årsmiddelværdier for 2015 af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x ), ozon (O 3 ), og massen af partikler med diameter under henholdsvis 10 µm og 2,5 µm (PM 10 og PM 2,5 ), beregnet med DEHM/UBM modelsystemet, er angivet i figur 1 og figur 2. Det ses i figur 1, at de højeste koncentrationer af kvælstofoxider (NO x ) optræder omkring de tættest befolkede områder i Danmark samt omkring skibsruterne, specielt pga. den internationale skibstrafik, der passerer Øresund og Storebælt. Det modsatte billede ses for ozon (O 3, figur 1). Her ses de laveste koncentrationer i de områder, hvor der er størst NO x koncentrationer. Dette skyldes, at ozon ikke udledes direkte, men dannes kemisk ud fra emissioner af bl.a. kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser (også kaldet VOC). Omkring Danmark medvirker de danske NO x emissioner til at mindske ozonkoncentrationerne, mens de medvirker til at danne ozon længere væk fra Danmark. I figur 2, der viser beregnede koncentrationer af partikler med diameter under henholdsvis 10 µm og 2,5 µm (PM 10 og PM 2,5 ), ses, at en stor del af PM 2,5 er transporteret med vinden fra de større emissionsområder i Europa (f.eks. Holland, Belgien og Tyskland), hvilket giver en nord-syd gradient med faldende koncentrationer længere mod nord. For PM 10 (som også indeholder PM 2,5 ) er der yderligere et bidrag af bl.a. havsalt fra havsprøjt, som bidrager væsentligt til den grove fraktion af PM 10. Tilsvarende beregninger af koncentrationer af alle de kemiske stoffer er desuden lavet for Bornholm, men figurerne er ikke vist her. En af de alvorlige effekter af luftforurening er øget dødelighed både fra PM 2,5 og ozon. Den geografiske fordeling af antallet af for tidlige dødsfald, som skyldes langtidseksponering af PM 2,5, samt korttidseksponering for ozon, for året 2015, beregnet med EVA modelsystemet på 1 km x 1 km opløsning, er vist i figur 3. De fleste for tidlige dødsfald findes i områder med højest befolkningstæthed og højeste koncentrationer. Det totale antal for tidlige dødsfald for 2015 for hele Danmark er beregnet til ca Hertil kommer antallet af for tidlige dødsfald, som skyldes korttidseksponering af ozon, som er beregnet til ca. 140 for år 2015, sådan at det totale antal for tidlige dødsfald i Danmark fra luftforurening er ca EVA modelsystemet beregner 17 forskellige helbredseffekter fra luftforurening. I tabel 1 er vist antallet af de forskellige helbredseffekter fra den totale luftforurening fra både menneskeskabte og naturlige kilder i Danmark for årene 1979 og 2015 til sammenligning. Helbredseffekter omfatter bl.a. bronkitis/kol, sygedage, hospitalsindlæggelser, lungecancer, hoste og for tidlige dødsfald. Det ses i tabel 1, 28 miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september 2016
5 Antal tilfælde i Danmark, år 1979 Antal tilfælde i Danmark, år 2015 Helbredseffekter Kronisk bronkitis Dage med nedsat aktivitet (sygedage) Hospitalsindlæggelser for luftvejslidelser Hospitalsindlæggelser for cerebro-vaskulære lidelser Tilfælde af hjertesvigt Lungecancer Brug af bronkodilatator blandt børn Brug af bronkodilatator blandt voksne Episoder med hoste blandt børn Episoder med hoste blandt voksne Episoder med nedre luftvejssymptomer blandt børn Episoder med nedre luftvejssymptomer blandt voksne For tidlige dødsfald fra korttidseksponering af ozon Tabte leveår (YOLL) fra langtidseksponering af partikler Totalt antal for tidlige dødsfald Dødsfald blandt spædbørn 7 4 Tabel 1. Helbredseffekter fra den totale luftforurening fra både menneskeskabte og naturlige kilder i Danmark for årene 1979 og at der er sket et betydeligt fald i antallet af de forskellige helbredseffekter fra 1979 til 2015, hvor f.eks. antallet af de totale antal for tidlige dødsfald er faldet fra ca til ca Befolkningsdata i EVA systemet er baseret på tal fra CPR registeret med geografisk fordeling givet i år 2000 og 2008, og disse er benyttet til at repræsentere de forskellige år, men skaleret i forhold til størrelsen af befolkningen i de enkelte år. Hele modelkomplekset, inkl. Luftforureningsmodeller og EVA modelsystemet, er kørt for hvert enkelt af årene i perioden 1979 til 2015 for at undersøge udviklingen over tid mere detaljeret. I figur 4 er vist udviklingen af det totale antal for tidlige dødsfald per år i Danmark, som skyldes eksponering fra den totale masse af partikler med diameter mindre end 2,5 µm (PM 2,5 ) og ozon (O 3 ). Som det ses, er der et kraftigt fald fra over 8000 tilfælde i år 1982 til ca tilfælde i år Faldet skyldes reguleringen af emissioner, specielt i Europa og Danmark, af de forskellige kemiske stoffer som resultat af forskellige EU direktiver for emissionslofter for de enkelte lande samt andre internationale aftaler. Faldet er dog ikke så stort i de seneste år, hvor antallet af for tidlige dødsfald ligger omkring 4000 tilfælde per år. Udsvingene imellem de enkelte år skyldes forskelle i vejret, hvor 2003 f.eks. var et relativt tørt år med mindre nedbør og dermed mindre udvaskning af atmosfæriske partikler. I figur 5 er vist udviklingen i antallet af for tidlige dødsfald, som skyldes korttidseksponeringen af ozon. I dette tilfælde er der tale om ozonkoncentrationer ved jordoverfladen, som generelt er skadelig for helbred og afgrøder, mens ozonen i ozonlaget ca km over jordoverfladen beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Som det ses i figur 5 er antallet af for tidlige dødsfald som følge af ozon steget fra ca. 100 om året i begyndelsen af perioden til ca i slutningen af perioden. Dette er en overraskelse, idet emissioner af de gasser (NO x, VOC og CO), som er med til at danne ozon, er stærkt reguleret inden for EU igennem hele perioden og specielt siden Andre miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september
6 Figur 4. Udviklingen af det totale antal for tidlige dødsfald pr. år i Danmark, som skyldes eksponering for den totale masse af partikler med diameter mindre end 2,5 µm (PM 2,5 ) og ozon (O 3 ), beregnet med EVA model systemet på 1 km x 1 km opløsning for perioden Figur 5. Udviklingen af det totale antal for tidlige dødsfald pr. år i Danmark, som skyldes eksponering for ozon (O 3 ), beregnet med EVA model systemet på 1 km x 1 km opløsning for perioden undersøgelser har vist, at stigningen i ozon skyldes den globale stigning i udledningen af de gasser, der bidrager til ozondannelsen, specielt fra den sydøstlige del af Asien. Levetiden af ozon i atmosfæren kan være op til flere uger, og det er tid nok til at ozonen kan transporteres med vinden fra f.eks. Kina til Europa og Danmark. Generelt er baggrundsværdierne for ozon stigende, mens der sjældnere observeres meget høje koncentrationer i form af spidsværdier, hvor EU s grænseværdier er overskredet. Det sidste skyldes den europæiske regulering af emissionerne. I figur 6 er vist udviklingen i de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark, beregnet med EVA modelsystemet. De totale eksterne omkostninger er betragtelige; op mod 60 mia. kr./år i starten af perioden og ca. 30 mia. kr./år i slutningen af perioden, hvilket svarer til knap 2 % af Danmarks BNP i miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september 2016
7 Figur 6. Udviklingen i de totale årlige eksterne helbredsrelaterede omkostninger fra luftforurening i Danmark, beregnet med EVA model systemet på 1 km x 1 km opløsning for perioden Enheden er i milliarder kr. (2013 priser) og værdisætning af helbredseffekter er baseret på Andersen & Brandt (2). NordicWelfAir projektet En af de overordnede usikkerheder i forbindelse med beregning af helbredseffekter fra luftforurening er forbundet med spørgsmålet om, hvad det er ved atmosfæriske partikler, der er helbredsskadeligt. Dette er specielt vigtigt for at kunne regulere luftforurening på den mest optimale måde. Ifølge vores bedste viden er der en klar sammenhæng mellem koncentrationer af den totale masse af PM 2,5 og helbredseffekterne (16). PM 2,5 består af mange forskellige kemiske stoffer fra vidt forskellige kilder. Derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem om det f.eks. er sodpartikler fra brændeovne, nitratpartikler fra udledning af kvælstofoxider, f.eks. fra trafik, eller ammoniumpartikler fra landbruget, der er mest helbredsskadelige, eller om de alle er lige skadelige, som vi forudsætter i de nuværende beregninger. Desuden kan helbredseffekterne være forskellige for forskellige befolkningsgrupper (f.eks. alder, køn, indkomst, uddannelse, mv.). I nærværende beregninger er effekten af de sekundære organiske partikler (også kaldet SOA) ikke medtaget, da der pt. arbejdes på at inkludere dem i modelsystemet. Det forventes, at helbredseffekter og de relaterede eksterne omkostninger vil øges med omkring 10 %, når SOA tages med i beregningerne. NordicWelfAir projektet vil bl.a. forsøge at besvare disse spørgsmål. Det overordnede formål med projektet er at forstå sammenhængen mellem luftforureningsniveauerne, den kemiske sammensætning af luftforureningen og de relaterede helbredseffekter. Desuden vil vi undersøge og vurdere effekterne fra luftforurening på fordelingen af velfærd i de nordiske lande, både på nationalt og individuelt niveau. NordicWelfAir forløber over årene og er finansieret af NordForsk under deres program for sundhed og velfærd med 30 mio. norske kr. I alt er der 16 partnere fra alle de fem nordiske lande i det stærkt tværfaglige projekt, der vil bidrage med at lave emissionsopgørelser for hele Norden på 1 km x 1 km opløsning, beregninger af luftforurening over >25 år på samme høje opløsning for alle landene, epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem de enkelte luftforureningskomponenter og helbredseffekterne opdelt på forskellige befolkningsgrupper baseret på registerforskning, de relaterede eksterne omkostninger samt indflydelsen på den enkeltes velfærd og de nordiske velfærdssystemer. For yderligere oplysninger, se miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september
8 Taksigelse Arbejdet i denne artikel er udført med finansiel støtte fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet med projektet Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 25 år og NordForsk under det Nordiske Program for sundhed og velfærd. Projekt #75007: Understanding the link between air pollution and distribution of related health impacts and welfare in the Nordic countries (NordicWelfAir). Yderligere information: Jørgen Brandt jbr@envs.au.dk Referencer 1. WHO, Andersen MS, Brandt J. Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energy, Aarhus Universitet, December 2014, 15 s Brandt JJ, Silver D, Christensen JH, Andersen MS, Bønløkke JH, Sigsgaard T, Geels C, Gross A, Hansen AB, Hansen KM, Hedegaard GB, Kaas E, Frohn LM, EVA - en metode til kvantificering af sundhedseffekter og eksterne omkostninger. Miljø og Sundhed. Temanummer om helbredseffekter af vedvarende energi. Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 2011, 17. årgang, suppl. 1, okt. 2011, pp Brandt J, Silver JD, Christensen JH, Andersen MS, Bønløkke J, Sigsgaard T, Geels C, Gross A, Hansen AB, Hansen KM, Hedegaard GB, Kaas E, Frohn LM, 2013a. Contribution from the ten major emission sectors in Europe to the Health-Cost Externalities of Air Pollution using the EVA Model System an integrated modelling approach. Atmos Chem Phys 2013a;13: Brandt J, Silver JD, Christensen JH, Andersen MS, Bønløkke J, Sigsgaard T, Geels C, Gross A, Hansen AB, Hansen KM, Hedegaard GB, Kaas E, Frohn LM. Assessment of Past, Present and Future Health-Cost Externalities of Air Pollution in Europe and the contribution from international ship traffic using the EVA Model System. Atmos Chem Phys 2013b;13: Brandt J, Jensen SS, Plejdrup MS. Beregning af sundhedseffekter relateret til luftforurening i København og Frederiksberg ved brug af modelsystemet EVA. Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 2013c, nr. 64, 46 s Brandt J, Christensen JH, Jensen SS. Helbredseffekter af grænseoverskridende luftforurening til og fra Danmark. Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2015, nr. 141, 46 s Geels C, Andersson C, Hänninen O, Lansø AS, Schwarze P, Brandt J. Future Premature Mortality due to Air Pollution in Europe Sensitivity to Changes in Climate, Anthropogenic Emissions, Population and Building stock. Int J Environ Res Public Health 2015;12: Jensen SS, Brandt J, Ketzel M, Plejdrup M. Kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i København. Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 2013 nr. 57, 85 s Brandt J, Christensen JH, Frohn LM, Palmgren F, Berkowicz R, Zlatev Z. Operational air pollution forecasts from European to local scale. Atmos Environ 2001; Vol. 35, Sup. No. 1, pp. S91-S Christensen JH, The Danish Eulerian Hemispheric Mdel - a Three-Dimensional Air Pollution Model Used for the Arctic. Atmos Environ 1997;31(24): miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september 2016
9 12. Frohn LM, Christensen JH, Brandt J. Development of a high resolution nested air pollution model the numerical approach. J Comput Phys 2002;179: Brandt J, Silver JD, Frohn L, Geels C, Gross A, Hansen AB, Hansen KM, Hedegaard GB, Skjøth CA, Villadsen H, Zare A, Christensen JH. An integrated model study for Europe and North America using the Danish Eulerian Hemispheric Model with focus on intercontinental transport. Atmos Environ 2012;53: Berkowicz R. A simple model for urban background pollution. Environ Monit Assess 2000;65: Plejdrup MS, Gyldenkærne S. Spatial distribution of emissions to air the SPREAD model. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark, NERI, Technical Report no. FR823, 72 pp., Ellermann T, Brandt J, Hertel O, Loft S, Andersen ZJ, Raaschou-Nielsen O, Bønløkke J, Sigsgaard T. Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark - Sammenfatning og status for nuværende viden. Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2014, nr. 96, 154 s. miljø og sundhed 22. årgang, nr. 1, september
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereEVA - Et modelsystem til estimering af eksterne. omkostninger relateret til luftforurening.
EVA - Et modelsystem til estimering af eksterne omkostninger relateret til luftforurening Af Lise M. Frohn, Mikael S. Andersen, Camilla Geels, Jørgen Brandt, Jesper H. Christensen, Kaj M. Hansen, Ole Hertel,
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMiljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 3.0
Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 3. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 29 Mikael Skou Andersen, Lise Marie Frohn Rasmussen og Jørgen Brandt Institut for
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN
KILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 217 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereMiljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 2.0
Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 2.0 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2018 Mikael Skou Andersen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereLUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereLuftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018
Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2019 Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, Lise Marie Frohn Rasmussen, Camilla Geels,
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereLuftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018
Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21-08-2019 Opdateret udgave, hvor afsnit 3 er blevet revideret i forhold til den oprindelige
Læs mereRedegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening
Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23-04-2019
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereSUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN
SUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 64 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereHELBREDSEFFEKTER OG HELBREDSOMKOSTNINGER FRA EMISSIONSSEKTORER I DANMARK
HELBREDSEFFEKTER OG HELBREDSOMKOSTNINGER FRA EMISSIONSSEKTORER I DANMARK Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 182 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereBrændeovnes bidrag til luftforurening i København
Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereMiljøøkonomiske beregningspriser for emissioner
NOTAT Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner Mikael Skou Andersen og Jørgen Brandt, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 1 Indledning Emissioner af helbredsskadelige
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereUdledninger fra brændeovne og effekten på sundhed
ENVS Seminar April 19, 2016 Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed DCE s rådgivningspanel 6. juni 2016 Jørgen Brandt, Steen Solvang Jensen, Mikael Skou Andersen, Marlene Schmidt Plejdrup, Ole-Kenneth
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereRedegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen
Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28-03-2019 Ole Hertel 1, Thomas Ellermann 1, Mikael Skou Andersen 1 og
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereHELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF EMISSIONER FRA HALMFYR
HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF EMISSIONER FRA HALMFYR Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI nr.
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereHELBREDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I AARHUS KOMMUNE AARHUS UNIVERSITET
HELBREDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I AARHUS KOMMUNE Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 225 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Steen Solvang Jensen, Allan Gross, Matthias Ketzel, Morten Winther, Marlene Plejdrup, Jørgen Brandt, Jesper Christensen
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereKortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Ulas Im, Per Løftstrøm, Jørgen Brandt, Jakob
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereBetydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereUDVIKLING I LUFTKVALITET OG HELBREDSEFFEKTER FOR 2020 OG 2030 I RELATION TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING (NAPCP)
UDVIKLING I LUFTKVALITET OG HELBREDSEFFEKTER FOR 2020 OG 2030 I RELATION TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING (NAPCP) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereKAPITEL II LUFTFORURENING
KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereLUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereHELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereKortlægning af og virkemiddelkatalog for luftforurening fra trafik i Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOpgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart
DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart
Læs mereEr brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Jens Folke, PhD
Er brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018, PhD Lean6Sigma.eu ApS Sandbakkevej 60 4390 Vipperød +45 4029 2701 Jens.folke@lean6sigma.eu
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereMidtvejsrapport Udarbejdet den 1/10 2009 til Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Midtvejsrapport Udarbejdet den 1/10 2009 til Forsknings- og Innovationsstyrelsen Introduktion og baggrund Dansk energipolitik baseres på en lang række informationer omfattende kombinerede hensyn til omkostninger,
Læs mereEffekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid
Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereReduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd
Reduktion af NH 3 -forureningen Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvorfor? Landbrugets NH 3 -forurening skal reduceres: For at opfylde vores internationale
Læs merePartikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 201x Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt Aarhus
Læs mereMILJØ- OG FØDVAREMINISTERIETS MILJØØKONOMISKE NØGLETALSKATALOG
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØ- OG FØDVAREMINISTERIETS MILJØØKONOMISKE NØGLETALSKATALOG BAGGRUNDSDOKUMENTATION PROJEKTNR. A055504
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereStatusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø
Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Bevillingsmodtager Professor Eigil Kaas, DSF-sagsnr.
Læs mereKILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN
KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 57 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereLuftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast
Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler
Læs mereTesteksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning
CEEH Interessentforum 26. november 2007 Et testeksperiment med EVA-systemet Tobaksrygning Henrik Brønnum-Hansen November 2007 Henrik Brønnum-Hansen Side 1 Health effects - analytical frame Climatic conditions
Læs mereTransporten, klimaet og miljøet
Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereKORTLÆGNING AF LUFTFORURENINGENS HELBREDS- OG MILJØEFFEKTER I REGION HOVEDSTADEN
KORTLÆGNING AF LUFTFORURENINGENS HELBREDS- OG MILJØEFFEKTER I REGION HOVEDSTADEN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 254 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereMILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017
MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017 MILJØZONER I EUROPA Fokus på Kort intro ITD Miljøzoner hvad og hvorfor? Overblik over de europæiske miljøzoner Et kig i krystalkuglen
Læs meremiljø og sundhed Læs i dette nummer om grøn cykelrute gennem byen estimering af eksterne omkostninger relateret til luftforurening
miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 14. årgang, nr. 1, juni 2008 Læs i dette nummer om grøn cykelrute gennem byen estimering af eksterne
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereStatusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø
Statusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Projektets akronym og titel på dansk: Projektets
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mere