Gundsø Kommune. Spildevandsplan

Transkript

1 Gundsø Kommune Spildevandsplan Vedtaget af Gundsø Byråd 13. oktober 2004

2 af 46 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING Spildevandsplanens opbygning Fremtidige revisioner PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lovgrundlag Regionplan Kommuneplan Vandforsyningsplan Strategi- og Investeringsplan for Jyllinge og Ågerup Renseanlæg Handlingsplan for kloakfornyelse RECIPIENTBELASTNING FRA SPILDEVAND Kilder til recipientbelastning RECIPIENTERS MÅLSÆTNING MÅLSÆTNING FOR SPILDEVANDSBEHANDLINGEN OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG Spildevandsstruktur Kloakområder Offentlige renseanlæg Ledningsanlæg Bygværker Udløb Overfladevand fra vejarealer SLAMHÅNDTERING Tømningsordning Transport af spildevand til andre kommuner STØRRE PRIVATE RENSEANLÆG SPILDEVANDSUDLEDNING FRA EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Lovgrundlag for spildevandsrensning i det åbne land Anlægstyper til spildevandsrensning for ejendomme i det åbne land Udpegede områder og renseklasser Rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land ADMINISTRATION Betalingsvedtægt Udtræden af kloakforsyningen Private brønde Deklaration af kloakanlæg Servitutpålæg TIDS- OG ØKONOMISKEMA Udspecificering af anlægsinvesteringer Samlet tids- og økonomiskema ORDFORKLARING...45

3 af 46 BILAGSFORTEGNELSE: Bilagsoversigt Bilag 1 - og planskema for de enkelte kloakoplande Bilag 2 - og planskema for udløb fra renseanlæg, overløb og separate regnudløb Bilag 3 Udledningsskema for renseanlæg TEGNINGSFORTEGNELSE: Tegninger er dateret 24. juni 2004 Kort nr. 1.1 Oversigtskort 1 : Kort nr. 1.2 Spildevandsrensning i det åbne land 1 : Kort nr. 2.1 Jyllinge 1 : Kort nr. 2.2 Jyllinge Nordmark 1 : Kort nr. 2.3 Gundsømagle og Kirkerup 1 : Kort nr. 2.4 Ågerup 1 : Kort nr. 2.5 Store Valby 1 : Kort nr. 2.6 Gundsølille 1 : Kort nr. 2.7 Gerdrup og Tågerup 1 : Kort nr. 2.8 Herringløse 1 : Kort nr. 2.9 Hvedstrup 1 : Kort nr Østrup og Kastaniehøj 1 : Kort nr Erhvervsområde ved Risø 1 :

4 af 46 1 INDLEDNING Gundsø Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en samlet plan for bortskaffelse af spildevand. Spildevandsplanen skal i hovedtræk omhandle status og plan for følgende emner: Kloakerede områder. Det offentlige kloakanlægs tilstand og fornyelser af dette. Udløb fra kloaksystemet. Renseanlæg. Slamhåndtering Renseforanstaltninger på enkeltejendomme i det åbne land. Tømningsordning for septiktanke, samletanke etc. Tids- og økonomiplan for gennemførelse af aktiviteter indenfor spildevandsområdet. Spildevandsplanen er udarbejdet af Gundsø Kommune i samarbejde med ingeniørfirmaet. 1.1 SPILDEVANDSPLANENS OPBYGNING Spildevandsplanen er tekstmæssigt opdelt i en hoved- og bilagsrapport. Derudover er der udarbejdet tilhørende kortmateriale, som angiver status og plan for de enkelte kloakoplande i kommunen. Skæringsdatoen for statusbeskrivelsen er fastsat til 1. november Hovedrapport indeholder en beskrivelse af de eksisterende og planlagte forhold vedrørende offentlige og private spildevandsanlæg (herunder renseanlæg, ledningsanlæg, slamhåndtering, kloakoplande) samt det åbne land. Hovedrapporten indeholder endvidere en tids- og økonomiplan for de enkelte fremtidige aktiviteter. Bilagsrapport består af følgende bilag - og planskema for kloakoplande. Udledningsskema for overløb, renseanlæg og separate regnudløb. Udledningsskema for renseanlæg. Tegningsmateriale indeholder oversigtskort over kommunen og detailplaner over de enkelte kloakoplande. 1.2 FREMTIDIGE REVISIONER Gundsø Kommunes spildevandsplan har en planperiode på 8 år ( ). Indenfor denne periode udarbejdes tillæg, hvis der foretages ændringer i forhold til de i planen beskrevne spildevandsforhold. Nærværende spildevandsplan erstatter Gundsø Kommunes Spildevandsplan fra 1991 samt tillæg hertil.

5 af 46 2 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet, og forholder sig i øvrigt til den gældende kommuneplan og regionplan. 2.1 LOVGRUNDLAG Gundsø Kommune skal i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen. 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. en skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende oversigt over gældende lovgivning. Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 om afgift af spildevand. Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. 2.2 REGIONPLAN Regionplanen indeholder overordnede rammer for lokalisering, arealanvendelse og miljøforhold i amtet. I henhold til Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august stk. 2 må spildevandsplanen ikke stride mod regionplanen. I Regionplan 2001 for Roskilde Amt er bl.a. angivet følgende med relevans for den kommunale spildevandsplanlægning: Generelt " Rammerne for de spildevandstekniske foranstaltninger er fastlagt med udgangspunkt i opretholdelse eller opnåelse af kvaliteten i vandområderne i overensstemmelse med de opstillede målsætninger samt hensynet til beskyttelse af grundvandet."

6 af 46 Spildevand fra ejendomme i det åbne land "I henhold til loven skal regionplanen indeholde en udpegning af forureningsfølsomme områder. Det er vandområder (vandløb og søer), hvor spildevandsbelastningen fra den spredte bebyggelse i oplandet er til hinder for at målsætningen kan opfyldes. Roskilde Amt har foretaget en udpegning af oplandene i 2 kategorier: 1. prioritetsoplande hvor der hurtigst muligt skal ske forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i oplandet. Den forventede tidsplan for gennemførelse af spildevandsrensningen på ejendommene er perioden prioritetsoplande hvor en yderligere rensning af spildevandet fra ejendommene i oplandet afventer resultatet af de fysiske forbedringstiltag. Gennemførelse af tiltag til yderligere rensning forventes i givet fald at ske inden for planperioden Regnvandsbetingede udløb "Udledningen må ikke give anledning til at de af målsætningen afledte krav til iltkoncentration i vandløb ikke kan overholdes, jf. Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning Del I, nr. 1/1983", Miljøstyrelsen. Alle overløb skal passere gennem rist med en maskebredde på max. 2 cm. Bassiner skal desuden forsynes med skumbrædt for tilbageholdelse af flydestoffer. Alle væsentlige udløb (specielt i forbindelse med afvanding af oplande med motortrafik) skal som udgangspunkt forsynes med sandfang og olieudskiller. Kloakeringsmetode Kloakering skal i videst muligt omfang udføres som separatsystemer - og regnvand afledes lokalt. Regnvand fra befæstede arealer og tagflader - uden specielt forurenede stoffer - skal i videst muligt omfang nedsives lokalt. Indsivning Dræn- og indsivningsmængderne i kloaksystemerne skal begrænses mest muligt - som minimum til et niveau svarende til max. 50% af spildevandsmængden ved indløb til renseanlæg. Grundvand Inden for særligt sårbare grundvandsområder og i kildepladszoner omkring vandværksboringer må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre det ved nærmere forudgående undersøgelser er klarlagt, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet." 2.3 KOMMUNEPLAN Kommuneplanen for Gundsø Kommune er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Spildevandsplanen er en konkretisering af kommuneplanens intentioner. Der er ved udarbejdelsen af spildevandsplanen taget udgangspunkt i Kommuneplan Heraf fremgår følgende med relevans for spildevandsplanlægningen: "Der forventes løbende forbedringer af renseanlæggene for at honorere udledningskravene. Slammet fra anlæggene vil fortsat så vidt muligt blive udspredt på landbrugsjord. 2.4 VANDFORSYNINGSPLAN Vandforsyningsplanen angiver den overordnede vandforsyningsstruktur i kommunen. Den indeholder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges. I Vandforsyningsplan for Gundsø Kommune er der ikke konkret anført forhold, som vedrører håndteringen af spildevand i kommunen.

7 af STRATEGI- OG INVESTERINGSPLAN FOR JYLLINGE OG ÅGERUP RENSEANLÆG Gundsø Kommune udarbejdede i 2003 en teknisk rapport for kommunens to renseanlæg (Strategi- og investeringsplan for Jyllinge og Ågerup Renseanlæg, marts 2003). Rapporten indeholder oplysninger om belastningsforhold, krav til udledning, beskrivelse af renseanlæggenes bestanddele, hygiejniske forhold samt plan for kommende års fornyelse af anlæggene. Rapporten er det tekniske grundlag for spildevandsplanen vedrørende fornyelsesplanlægning af renseanlæggene. 2.6 HANDLINGSPLAN FOR KLOAKFORNYELSE Gundsø Kommune udarbejdede i 2003 en teknisk rapport for kommunens offentlige kloakker (Handlingsplan for kloakfornyelse, august 2003). Rapporten indeholder oplysninger om det eksisterende kloaksystem herunder beregnede anlægsværdier og driftserfaringer på de enkelte kloakoplande. Desuden indgår detaljerede målsætninger til funktionen af kloakkerne. Rapporten beskriver, hvordan de offentlige kloakker skal prioriteres og gennemgås i de kommende år, og er grundlag for spildevandsplanen vedrørende fornyelsesplanlægning af det offentlige kloaksystem.

8 af 46 3 RECIPIENTBELASTNING FRA SPILDEVAND Begrebet spildevand omfatter i princippet alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer. Spildevandsudledningen fra offentlige kloaksystemer omfatter følgende kategorier: Renset spildevand fra offentlige renseanlæg. Overløb fra fælleskloakerede områder under regn (blandet regn- og spildevand). Udløb af overfladevand fra separate regnvandssystemer. Fælleskloakeret område Separatkloakeret område Erhverv Bolig Overfladeafløb Erhverv Bolig Overfladeafløb Fælleskloakeret system Spildevandssystem Regnvandssystem Overløb Regnvandsudløb Renseanlæg Renseanlæg Recipient (vandløb, sø etc.) Recipient (vandløb, sø etc.) 3.1 KILDER TIL RECIPIENTBELASTNING Renset spildevand fra større renseanlæg over 30 PE (både kommunale og private) udledes til de enkelte recipienter. For disse renseanlæg er det Roskilde Amt, der er tilladelsesmyndighed og fastlægger udlederkrav. Overløbsbygværker er placeret i områder med fælleskloakering, hvor overfladevand (regnvand) afledes sammen med spildevand til kloaksystemet. For at aflaste kloaksystem og renseanlæg under kraftige og vedvarende regn, er der i kloaksystemet etableret overløbsbygværker, hvor opblandet regn- og spildevand udledes til nærmeste recipient. Ved regnudløb fra separatkloakerede områder adskilles afledningen af spildevand og overfladevand. Spildevand ledes til renseanlæg for rensning, mens overfladevand (vejvand og tagvand) ledes via regnudløb til nærmeste recipient. Spildevand fra renseanlæg under 30 PE vedrører typisk spildevandsudledning fra enkeltejendomme eller mindre virksomheder i det åbne land. For disse anlæg er det Gundsø Kommune, der er tilladelsesmyndighed. Fremtidige krav til rensning i det åbne land er opstillet i Regionplan 2001 for Roskilde Amt og indarbejdet i spildevandsplanen. Øvrige kilder til recipientbelastning vedrører bl.a. følgende: Overfladevand fra vejarealer i det åbne land. Udsivning fra kloaksystem. Dambrug.

9 af 46 4 RECIPIENTERS MÅLSÆTNING Ved en recipient forstås et vandløb, en sø eller et havområde (fjord eller hav), der modtager spildevand eller overfladevand fra et afløbssystem. Vandløbene i Roskilde Amt har i Regionplan 2001 fået fastlagt en målsætning for kvalitet, anvendelse og beskyttelse. Målsætningerne er delt op i tre hovedkategorier: Den generelle målsætning (B1,B2,B3), hvor der skal sikres et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, herunder en fiskebestand. Den skærpede målsætning (A), hvor der skal sikres et sjældent dyre- og planteliv af naturvidenskabelig interesse. Den lempede målsætning (C,D,E,F), hvor man efter en interesseafvejning accepterer, at det ikke er muligt at opnå eller fastholde en vandløbskvalitet, der sikrer tilstedeværelsen af en fiskebestand. Hovedkategorierne kan i skemaform opdeles således: Målsætning Beskrivelse A B1 B2 B3 C D E F Naturvidenskabeligt interesseområde Gyde- og opvækstvand for laksefisk Laksefiskevand Karpefiskevand Vandløb til afledning af vand Vandløb påvirket af spildevand Vandløb påvirket af grundvandsindsivning Vandløb påvirket af okker Størstedelen af vandløbene i Gundsø Kommune tilhører kategorierne for den generelle målsætning og den lempede målsætning. Gundsømagle Sø og Roskilde Fjord er i Regionplanen givet den generelle målsætning (B) svarende til, at der skal være et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Vandløbskvaliteten bedømmes ved at indsamle og undersøge de forskellige smådyr, der er på bunden af vandløbene. Smådyrene har forskellig følsomhed overfor forurening, og ved at undersøge forekomsten og antallet af bestemte arter, kan kvaliteten af vandløbet bedømmes, da antallet af arter er størst i upåvirkede (rene) vandløb. Siden 1998 har Roskilde Amt benyttet Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), hvor karakteren 7 angiver, at det er et rent vandløb, og karakteren 1 angiver, at det er et meget kraftigt forurenet vandløb. Betegnelse af vandløbskvalitet Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) Uforurenet/upåvirket 7 6 Svagt forurenet/påvirket 5 4 Kraftigt forurenet/påvirket 3 2 Meget kraftigt forurenet 1 De typiske krav til vandløbskvaliteten i Gundsø Kommune ligger i faunaklasse 4-5.

10 af 46 Målsætningen af vandløbene og deres bedømte faunaklasse ses i nedenstående tabel. Faunaklasse Vandløb Målsætning (bedømt) 2002 Bemærkning Avnsørenden B3 Ikke bedømt Udspring til Birkevang Avnsørenden B3 3 Fra Birkevang til Værebro Å Bredmose Grøften B3 Ikke bedømt Enghave Å C-D-E Ikke bedømt Falkærrenden C 3 Gerdrupløbet C-E 2 Gundsømagle Rende B3 Ikke bedømt Hove Å B3 4 Opstrøms St. Valby Vej Hove Å B1 4 Fra St. Valby Vej til Gundsømagle Sø Hove Å B2 Ikke bedømt Fra St. Valby Vej til Gundsømagle Rende Hove Å B2 3 Fra Gundsømagle Rende til Hejnstrupvej Hove Å B2 4 Fra Hejnstrupvej til Gerdrupløbet Hove Å B2 3 Fra Gerdrupløbet til Roskilde Fjord Kildemose Å C-D-E Ikke bedømt Udspring til Hvedstrupvej Kildemose Å C-D-E 3 Fra Hvedstrupvej til Gundsølillevej Kildemose Å C-D-E 4 Fra Gundsølillevej til Maglemose Å Maglemose Å C-D-E Ikke bedømt Udspring til Marbjerg Bæk Maglemose Å C-D-E 4 Fra Marbjerg Bæk til Himmelev Bæk Maglemose Å B3 4 Fra Himmelev Bæk til Kildemose Å Maglemose Å B2 4 Fra Kildemose Å til Roskilde Fjord Råmosegrøften Ikke målsat Ikke bedømt Skolegrøften C 3 Værebro Å B2 4 Opstrøms Frederiksborgvej Værebro Å B2 5 Frederiksborgvej til Værebrovej Værebro Å B2 4 Fra Værebrovej til Roskilde Fjord Østrup Bæk C-E Ikke bedømt Fra udspring og ca. 400 m. nedstrøms Østrup Bæk C-E 3 Fra udløb til Hove Å Østrup Skelgrøft C Ikke bedømt Ågerupløbet Ikke målsat Ikke bedømt

11 af 46 5 MÅLSÆTNING FOR SPILDEVANDSBEHANDLINGEN Målsætningerne danner rammerne for hvilke tiltag, der skal udføres indenfor spildevandsområdet. Det skal noteres, at målsætningerne tages løbende op til overvejelse. De overordnede målsætninger for spildevandshåndteringen i Gundsø Kommune er følgende: Recipienter Regionplanens målsætninger for recipienterne skal opfyldes. Kloakeringsprincip Al nykloakering sker efter separatprincippet. Tag- og overfladevand bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund, såfremt dette er muligt. Alternativt udledes tagog overfladevand til nærmeste recipient. Nedsivning af regnvand på egen grund Lodsejerne opfordres af Gundsø Kommune til at nedsive regnvand på egen grund, såfremt jordbundsforholdene og afstandskrav tillader det. Funktionssikkerhed / -service Serviceniveauet overfor borgerne skal være tilfredsstillende, så spilde- og overfladevand bortledes hurtigt og sikkert. Utilsigtede opstuvninger, kælderoversvømmelser og lugtgener undgås i størst mulig omfang. Ind- og udsivning Der skal ske en fortsat forbedring af kloaksystemet, således at ud- og indsivning minimeres. Kloaksystemets tilstand Kloaksystemet skal TV-inspiceres indenfor en 20 årig periode. Ledninger skal være i en stand, der sikrer, at de ikke kollapser. Den fysiske tilstand af kloaksystemet optimeres gennem fornyelsestiltag. Renseanlæg Udledningstilladelser skal sikres overholdt. Det åbne land Spildevandsafledning i det åbne land skal ske på en miljømæssig forsvarlig måde under iagttagelse af, at løsningerne skal være teknisk og økonomisk realistiske. Arbejdsmiljø Udformning af kloakanlæggene skal sikre gode arbejdsforhold for driftspersonalet. Totaløkonomi De økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske muligheder, hensyn til miljøet og omkostningerne ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekterne prioriteres ud fra disse mål.

12 af 46 6 OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG Ved offentligt spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Kommunalbestyrelsen har ansvaret for anlæggets drift og vedligeholdelse. Kloakforsyningen varetager alle opgaver vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse. I det følgende beskrives status og planlagte tiltag indenfor planperioden for offentlige spildevandsanlæg. 6.1 SPILDEVANDSSTRUKTUR Spildevandsrensningen i Gundsø Kommune er tilrettelagt i en central struktur, hvor rensningen af spildevandet fra de offentligt kloakerede områder sker på renseanlæggene i Jyllinge og Ågerup. Renseanlæggene modtager spildevand fra 9 offentlige hovedkloakoplande. Desuden modtages spildevand fra private kloakoplande i Kirkerup, Hvedstrup og del af Jyllinge. Derudover er der et privat kloakopland ved Risø Huse med tilledning af spildevand til privat renseanlæg ved Risø. Den overordnede spildevandsstruktur er vist på nedenstående figur. nord Jyllinge Nordmark N syd nord øst midt syd nord syd Offentligt kloakopland 0 2 Privat kloakopland Offentligt renseanlæg Ledningsanlæg

13 af 46 Den overordnede spildevandsstruktur med 2 renseanlæg påregnes opretholdt i planperioden. Kloaksystemet i Kirkerup og Hvedstrup påregnes at overgå til den offentlige kloakforsyning i planperioden. Endvidere påregnes etableret et nyt hovedkloakopland i planperioden øst for Risø Huse. 6.2 KLOAKOMRÅDER JYLLINGE Se tegning 2.1. Jyllinge (opland JY1-10 og JY12-16) er hovedsageligt kloakeret i årene samt i årene Hovedparten af byen er separatkloakeret. Det samlede oplandsareal er ca. 280 hektar, hvoraf de separatkloakerede oplande udgør 274 hektar og de spildevandskloakerede oplande 6 hektar. Opland JY10 er privat fælles kloaksystem. Spildevand føres til Jyllinge Renseanlæg for videre håndtering. Overfladevand fra de separatkloakerede oplande ledes til Roskilde Fjord eller Værebro Å. Tag- og overfladevand kan nedsives på egen grund, hvis det er muligt. Der er en vis indsivning af grundvand. Under regn er der konstateret en del tilførsel af overfladevand til spildevandssystemet. Dette indikerer bl.a. fejltilslutninger (hvor regnvand er ført til spildevandsledningen) eller utætte kloakledninger. Pumpestation ved Nordmarksvej i Jyllinge. Det er hensigten at etablere nye kloakoplande ved Agerskellet (opland JY31) og ved Spraglehøjvej (opland JY32). Begge oplande spildevandskloakeres. Overfladevand påregnes håndteret lokalt ved nedsivning. Desuden etableres opland JY33 ved Møllehaven i forbindelse med anlæg af ny genbrugsstation. Oplandet separatkloakeres og overfladevand føres til Værebro å via regnudløb UJY9, eller alternativt via UJY7. Endvidere er det hensigten at udføre følgende tiltag i kloakoplandet i planperioden: Etablere olieudskillere på større regnvandsudløb i Jyllinge. Undersøgelse af fejltilslutninger i Jyllinge syd. TV-inspektion og fornyelse af kloaksystem i Jyllinge.

14 af JYLLINGE NORDMARK Se tegning 2.2. Jyllinge Nordmark (opland JY11 og JY17-18) er hovedsageligt kloakeret i årene Hovedparten af byen er spildevandskloakeret, og det samlede oplandsareal er ca. 245 hektar. Spildevand føres til Jyllinge Renseanlæg for videre håndtering. Overfladevand fra de spildevandskloakerede oplande nedsives lokalt. Vejvand fra en parkeringsplads på Osvej samt en mindre del af Værebrovej afledes til regnvandsudløb UJY11 til Værebro Å. Skyllevand fra vandværk på Højager samt vejvand fra Højager på en strækning over 100 m. afledes til udløb UJY25 til Råmosegrøften Nord. Vejvand fra krydset Toftegårdsvej-Vinkelhagen afledes til udløb UJY23 til Råmosegrøften Syd. Vejvand fra en del af Tranevej ledes via udløb UJY26 til Råmosegrøften Syd. I den nordlige del af Jyllinge Nordmark foregår spildevandshåndteringen via et vakuumsystem. På det medfølgende tegningsbilag udgør opland JY18 vakuumsystemets udbredelse. Oplandet har et samlet areal på 87 hektar. På vakuumcentralen ved Birkeengen er der registreret store vandmængder, hvilket indikerer en del fejltilslutninger og indsivning. Det er hensigten at ombygge vakuumsystemet i den østlige del ved vejene Høgevænget, Mågevej, Knudsvej, Sommervej og Ternevej. Ombygningen medfører at de nævnte veje afskæres fra det eksisterende vakuumsystem og i stedet tilsluttes en ny vakuumstation ved Birkevej. Ombygningen ændrer ikke på det samlede opland for vakuumsystemet JY18. I forbindelse med en kommende udvidelse af Osvej og Nordmarksvej etableres regnvandsledninger til afledning af vejvand fra disse. Vejvandet afledes til 3 nye regnvandsudløb (UJY19-UJY21). Desuden har en række grundejerforeninger planer om at foretage lokal afledning af vejvand. Således påregner en grundejerforening i starten af planperioden at etablere afledning af vejvand fra Poppelvej og Lindevej til Værebro Å via regnudløb UJY24. Der påregnes i øvrigt udført følgende tiltag i planperioden: Ombygning af dele af vakuumsystemet i Jyllinge Nordmark. Renovering af dele af gravitationsanlæg. Indsivningsundersøgelse. TV-inspektion og fornyelse af kloaksystemet i den nordlige del af Jyllinge Nordmark GUNDSØMAGLE Se tegning 2.3. Gundsømagle (opland GM1-GM11) er kloakeret i 1960 erne og 1970 erne. Området ved Margretheskolen blev i 1987 tilsluttet kloaksystemet i Gundsømagle. Byen er generelt separatkloakeret, og det samlede oplandsareal udgør ca. 107 hektar. Spildevand føres via pumpestation ved det nu nedlagte Gundsømagle Renseanlæg til Jyllinge Renseanlæg for videre håndtering. Overfladevand fra Margretheskolen og den

15 af 46 nordvestlige del af byen ledes til Skolegrøften. Overfladevand fra den nordvestlige del af byen ledes gennem en række mindre recipienter (gadekær m.m.) før udledning til Skolegrøften. Gundsø Kommune opfatter Skolegrøften som den primære recipient for området, men respekterer, at de gadekær, som regnvandet løber gennem er omfattet af naturbeskyttelsesloven vedr. beskyttede naturtyper. Overfladevand fra området nord for Piledyssen (opland GM4 og GM10) afledes til Frøkær. Ejendomme i opland GM4 og GM10 har nedsivning af overfladevand på egen grund. Der kan gives tilladelse til tilslutning til regnvandssystem, hvis det ikke er muligt at foretage nedsivning. Overfladevand fra den øvrige del af byen føres til Gundsømagle Rende eller Hove Å. Tagog overfladevand kan nedsives på egen grund, hvis det er muligt. Der er registreret en del indsivning til kloaksystemet i den sydlige del af byen. Det er hensigten at etablere et nyt kloakopland nord for Piledyssen (opland GM12). Oplandet separatkloakeres og vejvand ledes til Gundsømagle Rende via regnudløb UGM8. Tag- og overfladevand nedsives på egen grund, hvis det er muligt. Endvidere er det hensigten at udføre følgende tiltag i kloakoplandet i planperioden: Etablere olieudskillere på større regnvandsudløb i Gundsømagle. TV-inspektion og fornyelse af kloaksystemet i Gundsømagle ÅGERUP Se tegning 2.4. Ågerup (opland AA1-AA8) er oprindelig etableret som fællessystem i 1960 erne. I 1986 blev en del af oplandet omlagt til separatsystem ligesom nye byggemodninger hidtil er etableret efter separatsystem. Den nordlige del og midtbyen er separatkloakeret, mens området ved Ågerupvej er fælleskloakeret (delopland AA7 og AA8). Det samlede oplandsareal udgør ca. 61 hektar, hvoraf de separatkloakerede områder udgør ca. 52 hektar og de fælleskloakerede områder ca. 9 hektar. Spildevand føres til Ågerup Renseanlæg for videre håndtering. Overfladevand fra den nordlige del og midtbyen ledes til Kildemose Å. Overfladevand fra området ved Østermarken og Kirkevænget (opland AA5 og AA6) har udløb af overfladevand til Ågerupløbet og Maglemose Å. Vejvand fra Ågerupvej vest for byen (opland AA4) ledes til Maglemose Å i St. Valby. Området ved Ågerupvej er fælleskloakeret (AA8). Der er her etableret 2 rørbassiner, der har til formål at reducere antallet af aflastninger fra overløbsbygværkerne til recipienten. Til det vestlige overløbsbygværk ud for Ågerupvej 5 er der etableret et rørbassin på ca. 80 m 3. Der er overløb til Maglemose Å (udløb UAA7). Til det østlige overløbsbygværk ud for Ågerupvej 21 er der etableret et rørbassin på 50 m 3. Der er overløb til regnvandssystemet i Højgårdsvej med udløb i Kildemose Å via udløb UAA1. Ejendomme på Humlebakken (ikke rækkehuse) i opland AA2 har nedsivning af overfladevand på egen grund. Der kan gives tilladelse til tilslutning til regnvandssystem, hvis det ikke er muligt at foretage nedsivning. Tag- og overfladevand fra øvrige oplande kan nedsives egen grund, hvis det er muligt.

16 af 46 Det er hensigten at udføre følgende tiltag i kloakoplandet i planperioden: Etablere olieudskillere på større regnvandsudløb i Ågerup. TV-inspektion og fornyelse af kloaksystemet i Ågerup. TV-inspektion og kloakfornyelse forventes først opstartet i den sidste del af planperioden, men kan blive rykket afhængig af den aktuelle kloaktilstand i de byområder, der skal inspiceres før kloaksystemet i Ågerup. Før en eventuel omlægning af fællessystemet i Ågerup afventes effekten af separatkloakeringen i Hvedstrup, samt arbejdet med at reducere antallet af fejltilslutninger i de øvrige kloakoplande. Såfremt disse tiltag i tilstrækkelig grad kan reducere den vandmængde, der under regn ledes til Ågerup Renseanlæg påregnes ingen omlægning af fællessystemet i Ågerup til separatsystem STORE VALBY Se tegning 2.5. Store Valby (opland ST1-ST9) er hovedsageligt kloakeret i og Byen er generelt separatkloakeret. Enkelte ejendomme er spildevandskloakerede. Det samlede oplandsareal udgør ca. 24 hektar. I forbindelse med byggemodning af et areal nordøst for byen i 1986 (opland ST5) blev spildevandet herfra tilsluttet Ågerup Renseanlæg via en ny trykledning. Den resterende del af Store Valby blev i 1987 tilsluttet denne ledning, hvorefter det gamle renseanlæg i Store Valby blev nedlagt. Overfladevand fra byen ledes til Maglemose Å. Tag- og overfladevand kan nedsives på egen grund, hvis det er muligt. Spildevandssystemet i St. Valby, bortset fra opland ST5 og den nyeste del af ST2 er blevet TV-inspiceret, og der er efterfølgende foretaget ledningsrenovering. Det er hensigten at udføre følgende tiltag i kloakoplandet i planperioden: Etablere olieudskillere på større regnvandsudløb i Store Valby. TV-inspektion af regnvandsledninger og resterende del af spildevandsledninger samt efterfølgende fornyelse af kloaksystemet i Store Valby. TV-inspektion af kloaksystemet forventes først opstartet i den sidste del af planperioden, men kan blive rykket afhængig af den aktuelle kloaktilstand i de byområder, der skal inspiceres før kloaksystemet i Store Valby GUNDSØLILLE Se tegning 2.6. Gundsølille (opland GL1-GL4) var oprindelig fælleskloakeret. I starten af 1980 erne blev kloaksystemet omlagt til separatsystem med etablering af nye spildevandsledninger. De eksisterende fællesledninger fra før 1960 har herefter fungeret som regnvandsledninger. Byen er separatkloakeret, og det samlede oplandsareal udgør ca. 33 hektar. Spildevand føres til Ågerup Renseanlæg for videre håndtering. Overfladevand fra den nordlige del af byen ledes via dræn til Østrup Bæk, mens overfladevand fra den sydlige del af byen ledes til Kildemose Å.

17 af 46 Tag- og overfladevand kan nedsives på egen grund, hvis det er muligt. Der påregnes ingen ændringer i planperioden. Såfremt der registreres driftsproblemer på kloaksystemet kan TV-inspektion og fornyelse af ledningsanlægget blive aktuelt GERDRUP OG TÅGERUP Se tegning 2.7. Tågerup og Gerdrup (opland GE1-GE2) blev oprindelig etableret som fællessystem i 1960 erne. I starten af 1990 erne blev en del af kloaksystemet omlagt. Spildevand fra byerne ledes via afskærende ledningsanlæg fra til Gundsølille og videre til Ågerup Renseanlæg. Det samlede oplandsareal udgør ca. 12 hektar. Vejvand fra byerne opsamles i regnvandssystemet med udledning til Gerdrupløbet. Ejendommene har nedsivning af overfladevand på egen grund. Der kan gives tilladelse til tilslutning til regnvandssystem, hvis det ikke er muligt at foretage nedsivning. Der påregnes ingen ændringer i planperioden. Såfremt der registreres driftsproblemer på kloaksystemet kan TV-inspektion og fornyelse af ledningsanlægget blive aktuelt HERRINGLØSE Se tegning 2.8. Herringløse (opland HE1-HE5) blev oprindelig kloakeret med fællessystem i og er i 1994 blevet omlagt til separatsystem. Enkelte mindre områder er dog spildevandskloakeret. Det samlede oplandsareal udgør ca. 36 hektar. I 1988 blev det afskærende ledningsanlæg til Ågerup etableret, og spildevandet fra Herringløse ledes i dag til Ågerup Renseanlæg for videre håndtering. Overfladevand fra byen ledes gennem en række mindre recipienter (gadekær etc.) før udledning til Kildemose Å. Gundsø Kommune opfatter Kildemose Å som den primære recipient for området, men respekterer, at de gadekær, som regnvandet løber gennem er omfattet af naturbeskyttelsesloven vedr. beskyttede naturtyper. Der er en del indsivning til spildevandssystemet. Gundsø Kommune har en formodning om, at der også er fejltilslutninger. Tag- og overfladevand kan nedsives på egen grund, hvis det er muligt. Det er hensigten at udføre følgende tiltag i kloakoplandet i planperioden: Lokalisere eventuelle fejltilslutninger. TV-inspektion og fornyelse af kloaksystemet i Herringløse.

18 af HVEDSTRUP Se tegning 2.9. Hvedstrup (opland HV1) er kloakeret med fællessystem ca Det samlede oplandsareal udgør ca. 7 hektar. Kloakken blev i 1988 tilsluttet Ågerup Renseanlæg. Der er etableret et overløbsbygværk nord for byen. Herfra kan under regn aflastes til Kildemose Å. Kloaksystemet i byen er privatejet. I planperioden påregnes det, at kloaksystemet i Hvedstrup overgår til kloakforsyningen, som herefter forestår drift og vedligeholdelsen af kloaksystemet. I den forbindelse renoveres kloaksystemet og omlægges til separatkloakering. Det eksisterende udløb (UHV1) omlægges til regnvandsudløb. Gundsø Kommune vil i samarbejde med Roskilde Amt vurdere behovet for etablering af udligningsbassin og olieudskiller for det nye regnvandsudløb ØSTRUP OG KASTANIEHØJ Se tegning I 1996 blev det afskærende ledningsanlæg fra Kastaniehøj til Gundsømagle etableret. Spildevand fra Østrup og Kastaniehøj ledes via dette anlæg til Jyllinge Renseanlæg for videre håndtering. Østrup blev spildevandskloakeret i 1996 og Kastaniehøj i Overfladevand afledes lokalt til nedsivning. Der foretages vejafvanding på en del af Østrupvej med afledning via regnudløb UØS1 til Hove Å. I 2002 blev 3 ejendomme på Rytterkær tilsluttet kloaksystemet i Østrup (ØS5). Der påregnes ingen ændringer i planperioden. Såfremt der registreres driftsproblemer på kloaksystemet kan TV-inspektion og fornyelse af ledningsanlægget blive aktuelt KIRKERUP Se tegning 2.3. Spildevand fra Kirkerup ledes via det afskærende ledningsanlæg fra Kastaniehøj til Gundsømagle til Jyllinge Renseanlæg for videre håndtering. Kirkerup (opland KR1) er kloakeret ca som fællessystem. Der er lige nord for byen etableret et overløbsbygværk med udløb til Hove Å. Kloaksystemet i Kirkerup er privatejet. I planperioden påregnes det, at kloaksystemet i Kirkerup overgår til kloakforsyningen, som herefter forestår drift og vedligeholdelsen af kloaksystemet. I forbindelse hermed renoveres kloaksystemet og omlægges til separatkloakering. Det eksisterende udløb (UKR1) omlægges til regnvandsudløb. Gundsø Kommune vil i samarbejde med Roskilde Amt vurdere behovet for etablering af udligningsbassin og olieudskiller for det nye regnvandsudløb.

19 af ERHVERV ØST FOR RISØ HUSE Se tegning Der er et privat kloakopland ved Risø Huse (RH1), med tilledning af spildevand til privat renseanlæg ved Risø. Det påregnes at etablere et nyt hovedkloakopland øst for Risø Huse. 1. etape (opland ER1) vedrører den vestlige del af området og forventes etableret med 400 PE som erhverv. Spildevand fra oplandet tilføres Risø Renseanlæg i Roskilde Kommune. Regnvand fra veje og P-pladser ledes til Roskilde Fjord, men forsinkes i eksisterende lavninger og vådområder. Tagvand vil blive nedsivet i videst muligt omfang. 2. etape (opland ER2) vedrører den østlige del af området. Antallet af PE herfra er usikkert, men vurderes overslagsmæssigt til 800 PE som erhverv. Spildevand fra oplandet tilføres Ågerup Renseanlæg. Regnvand fra veje og P-pladser ledes til Roskilde Fjord, men forsinkes i eksisterende lavninger og vådområder. Tagvand vil blive nedsivet i videst muligt omfang.

20 af OFFENTLIGE RENSEANLÆG Spildevand fra de offentlige kloakoplande, samt fra de private kloaksystemer i Kirkerup og Hvedstrup, afledes til 2 renseanlæg i kommunen. Parametre Jyllinge Renseanlæg Ågerup Renseanlæg Kapacitet PE PE Recipient Roskilde Fjord Kildemose Å Kloakopland Jyllinge Jyllinge Nordmark Gundsømagle Østrup og Kastaniehøj Kirkerup Ågerup Store Valby Herringløse Hvedstrup Gerdrup og Tågerup Gundsølille Gundsø Kommune har i 2003 udarbejdet en strategiplan for de kommende års investeringer på renseanlæggene. en Strategi- og investeringsplan for Jyllinge og Ågerup Renseanlæg, marts 2003 har dannet grundlag for spildevandsplanen vedr. de offentlige renseanlæg JYLLINGE RENSEANLÆG Jyllinge Renseanlæg er et mekanisk, biologisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse bestående af følgende hovedkomponenter: Indløbspumpestation. Ristebygværk (frasorterer større objekter i spildevandet). Beluftet sand- og fedtfang (tilbageholder sand og fedt i spildevandet). Sandvasker (afvander og renser det tilbageholdte sand). Kemikalietank (til dosering af kemikalier til fosforfjernelsen). Procestanke (fjerner organisk stof, kvælstof og fosfor i spildevandet). Efterklaringstanke (bundfælder det biologiske slam så det rensede spildevand kan udledes til Roskilde Fjord). Den gennemsnitlige belastning på renseanlægget er ca PE. Den godkendte kapacitet på renseanlægget er PE, hvorfor der fortsat er en vis reservekapacitet tilstede i anlægget. Jyllinge Renseanlæg fremstår generelt som et moderne og godt renseanlæg. Der er ingen planer om at udbygge anlægget, men der er planlagt en række løbende fornyelser for at opretholde en tilfredsstillende drift. I planperioden påregnes det således at udføre følgende tiltag: Vurdering af procesforholdene. Indkøb og montage af ny finrist og ristegodsvasker samt etablere ny omløbskanal. Indkøb og montage af ny blæser til beluftning i sandfanget. Optimering af indløbspumpestationen. Indkøb og montage af on-line målere til kontrol af afløbskoncentrationerne i det rensede spildevand.

21 af 46 Ændringer i SRO (styring, regulering og overvågning program til styring af driften). Generel vedligeholdelse. Renseanlægget vil i planperioden få spildevand fra 4 nye kloakoplande (JY31, JY32 og JY33 i Jyllinge samt GM12 i Gundsømagle). Jyllinge Renseanlæg. Efterklaringstank i forgrunden og procestank, mandskabs- og maskinbygning i baggrunden ÅGERUP RENSEANLÆG Ågerup Renseanlæg er et mekanisk, biologisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse bestående af følgende hovedkomponenter: Indløbspumpestation. Sparebassin (Jordbassin og tidligere ringkanal anvendes som sparebassin) Ristebygværk (frasorterer større objekter i spildevandet). Beluftet sand- og fedtfang (tilbageholder sand og fedt i spildevandet). Kemikalietank (til dosering af kemikalier til fosforfjernelsen). Procestank (fjerner organisk stof, kvælstof og fosfor i spildevandet). Efterklaringstank (bundfælder det biologiske slam så det rensede spildevand kan udledes til Roskilde Fjord). Den gennemsnitlige belastning på renseanlægget er ca PE. Den godkendte kapacitet på renseanlægget er PE, hvorfor der fortsat er en stor reservekapacitet tilstede i anlægget.

22 af 46 Ågerup Renseanlæg. Proces- og efterklaringstank i et samlet bygværk samt maskin- og mandskabsbygning. Ågerup Renseanlæg fremstår som et godt renseanlæg. Med henblik på at opretholde en tilfredsstillende drift er der i planperioden planlagt følgende tiltag: Vurdering af procesforholdene. Tætning af bund og sider i sparebassin. Indkøb og montage af ristegodsvasker og etablering af forsyning med teknisk vand. Indkøb og montage af on-line målere til kontinuær kontrol af afløbskoncentrationerne i det rensede spildevand. Ændringer i SRO (styring, regulering og overvågning). Indkøb og montage af anlæg til kulstofdosering for at optimere kvælstoffjernelsen. Generel vedligeholdelse. Renseanlægget vil i planperioden få spildevand fra et nyt hovedkloakopland øst for Risø Huse. (Opland ER2).

23 af LEDNINGSANLÆG Den samlede ledningslængde i det offentlige kloaksystem er ca. 236 km. Ledningstype Ledningslængde Andel Spildevandsledning 123 km 52 % Regnvandsledning 85 km 36 % Fællesledning 1 km 1 % Trykledning 15 km 6 % Vakuumledning 12 km 5 % Samlet 236 km 100 % Det offentlige kloaksystem er etableret i perioden fra 1950 til i dag Ledningslængde [km.] Ukendt Anlægs periode LEDNINGSREGISTRERING Gundsø Kommune har gennemført digitalisering af det offentlige kloaksystem, således at det offentlige kloaksystem nu er registreret i en afløbsdatabase. Der er registreret ledninger, brønde og bygværker i alle de kloakerede byer. Placering af ledninger og brønde er registreret ud fra foreliggende ældre ledningsplaner på lystryk, samt på grundlag af en række indmålinger af brønddæksler med GPS eller tilsvarende. Det er hensigten løbende at vedligeholde informationerne i afløbsdatabasen, således at alle informationer om de fysiske forhold (ledningsdimension, rørtype, tilstand af kloaksystemet etc.), oplandsdata (vejnavn, oplandsareal, befæstelsesgrad etc.) og driftserfaringer er lagret og opdateret. I forbindelse med de kommende års TV-inspektion af kloaksystemet og opmåling af brønde og dæksler indlægges informationer herfra i afløbsdatabasen. Afløbsdatabasen skal fremover udgøre det afgørende grundlag for kloakfornyelsen samt det daglige arbejde med forvaltning af kloaksystemet.

24 af KLOAKFORNYELSESPLANLÆGNING Ifølge Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 skal kommunerne redegøre for indsatsen i relation til fornyelse af kloaksystemet. Kloakfornyelse dækker over en række foranstaltninger som gravefri renovering (f.eks. strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer ved henholdsvis gravefri metoder og ved opgravning m.v. Gundsø Kommune har i 2003 udarbejdet en overordnet handlingsplan for de kommende års kloakfornyelse. en Handlingsplan for kloakfornyelse, august 2003 har dannet baggrund for spildevandsplanen vedr. de kommende års kloakfornyelse. På basis af Handlingsplan for kloakfornyelse opstartes en koordineret og systematisk gennemgang og renovering af kloaksystemet i de enkelte kloakområder/ oplande. Gundsø Kommune vil her anvende følgende arbejdsgang: TV-inspektion af kloaksystem Kapacitetsundersøgelse Driftserfaringer ED Områdeplan for kloakfornyelse Kloakfornyelse Før kloakfornyelsen gennemføres en planlægningsfase, hvor kloaksystemet TVinspiceres og de aktuelle driftsproblemer i området (rotte- og lugtgener, sammensunkne veje etc.) belyses. Kapacitetsundersøgelser foretages, såfremt der er behov herfor. Dette vurderes indledningsvist. På basis af planlægningsfasen fastlægges fornyelsesbehov og metodevalg i en områdeplan for kloakfornyelse, hvorefter selve kloakfornyelsen påbegyndes. Med henblik på at udvide kendskabet til kloaksystemets tilstand er det hensigten, at de offentlige ledningsanlæg skal TV-inspiceres indenfor en periode på 20 år.

25 af 46 Der er ud fra en viden om indsivning, observerede driftsproblemer etc. foretaget følgende overordnede prioritering vedrørende kloakrenovering i de enkelte kloakområder/ oplande. (Se de enkelte områder på figur side 12). Høj prioritet: Mellem prioritet: Lav prioritet: Jyllinge (midt og syd), Jyllinge Nordmark (nordlig del), Gundsømagle excl. nye oplande, Kirkerup, Hvedstrup og Herringløse. Store Valby, Ågerup, Jyllinge (nord), Østrup, Kastaniehøj, Jyllinge Nordmark (sydlig del), Tågerup og Gerdrup. Gundsølille, Jyllinge (øst) og nye oplande i Gundsømagle. Der påregnes gennemført kloakfornyelse i de oplande, der er højt prioriteret. Endvidere er det intentionen i slutningen af planperioden at opstarte TV-inspektion og kloakfornyelse i enkelte af de mellem prioriterede oplande - Ågerup, Store Valby og Jyllinge (nord). Prioriteringsrækkefølge kan ændres løbende i takt med øget viden om kloaksystemet. Investeringsmæssigt niveau til kloakfornyelse Da omfanget af kloakfornyelsen på nuværende tidspunkt ikke er kendt, skal investeringsbehov baseres på en række overslagsmæssige vurderinger baseret på generel viden om mængder og levetid etc. Kloaksystemet har en overslagsmæssig anlægsværdi på 600 mio. kr. Ud fra denne værdi kan den teoretisk nødvendige udgift til vedligeholdelse af kloaksystemet ved en given afskrivningsperiode/levetid for kloaksystemet beregnes. I nedenstående ses sammenhængen mellem årlig udgift til vedligeholdelse af kloaksystemet og afskrivningsperiode/levetid. 300 Afskrivningsperiode [år] Årligt afsat beløb til vedligehold [mio. kr./år]. Generelt har ledningsanlæg en levetid på 75 til 100 år, hvilket svarer til, at der årligt skal afsættes mellem 6 og 8 mio. kr. til vedligeholdelse af kloaksystemet. Valg af årligt investeringsbehov for kloakfornyelse har direkte indflydelse på, hvor lang tid man er om at forny/renovere kloaksystemet. Med henblik på at sikre en løbende renovering af kloaksystemet, således at der fortsat kan sikres en tilfredsstillende standard i kloaksystemet afsættes der i planperioden årligt 6 mio. kr. til kloakfornyelse.

26 af NYKLOAKERING Al nykloakering sker efter separatprincippet. Tag- og overfladevand bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund, såfremt dette er muligt. Alternativt udledes tag- og overfladevand til nærmeste recipient. I planperioden er det hensigten at etablere nye kloakområder ved Agerskellet (opland JY31), ved Spraglehøjvej (opland JY32), ved Møllehaven (opland JY33) og nord for Piledyssen (opland GM12). Endvidere etableres nye kloakoplande øst for Risø Huse (opland ER1 og ER2). Udbygning af de nye oplande vil ske i takt med behovet herfor. 6.5 BYGVÆRKER Der er følgende bygværker i Gundsø Kommunes afløbssystem: 10 bassiner. 58 pumpestationer. (Gundsø Kommune sørger desuden for vedligeholdelse af 7 private pumpestationer i henhold til særskilte aftaler). 4 overløbsbygværker. 20 sandfang. 13 olieudskillere. (Gundsø Kommune sørger desuden for vedligeholdelse af olieudskiller på vejvæsenets materielgård). Data vedr. bassiner fremgår af nedenstående. Kloakopland Lokalitet af bassin Type Vand Volumen Udløb Jyllinge Værebrovej Udligningsbassin Regnvand Ca. 300 m 3 UJY6 Jyllinge Mølleengen Udligningsbassin Regnvand Ca. 300 m 3 UJY7 Gundsømagle Gundsømagle gl. renseanlæg Sparebassin overdækket Spildevand Ca. 300 m 3 Gundsømagle Rørmosevej Udligningsbassin Regnvand Ca. 450 m 3 UGM1 Ågerup Ågerup Renseanlæg Udligningsbassin Regnvand Ca. 200 m 3 UGL4 Ågerup Ågerup Renseanlæg 2 stk. sparebassiner Spildevand Ca m 3 Ågerup Ud for Ågerupvej 21 Sparebassin (rørbassin) Fælles Ca. 50 m 3 UAA1A Ågerup Ud for Ågerupvej 5 Sparebassin (rørbassin) Fælles Ca. 80 m 3 UAA7 St. Valby Bredekæret Udligningsbassin Regnvand Ca. 450 m 3 UST5 for renovering af offentlige pumpestationer udarbejdes i Endvidere skal udarbejdes plan for renovering af olieudskillere. Gundsø Kommune vil endvidere i planperioden etablere olieudskillere på større regnvandsudløb i Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup og Store Valby.

27 af UDLØB I forlængelse af den digitale ledningsregistrering er der foretaget en gennemgang af de kommunale udløb fra kloaksystemet og renseanlæggene. Der er i alt 49 kommunale udløb, hvoraf hovedparten er regnvandsudløb. Ved omlægning af kloaksystemet i Hvedstrup og Kirkerup overgår udløb UHV1 og UKR1 til regnvandsudløb. I forbindelse med opsamling af vejvand fra Nordmarksvej og Osvej i Jyllinge Nordmark etableres 3 nye regnvandsudløb ÆNDRINGER AF UDLØB I FORHOLD TIL SPILDEVANDSPLAN 1991 Der er foretaget en omnummerering af oplande og udløb i spildevandsplanen, så de svarer til den nummerering, der blev anvendt ved overførsel af ledningsdata til digitalt medie. I nedenstående er angivet nuværende udløbsnummerering i forhold til nummereringen fra Spildevandsplan Nyt udløbsnr. Tidl. udløbsnr. Nyt udløbsnr. Tidl. udløbsnr. U1 U1 UHV1 U15 U2 U4 UJY1 U1.1 U3 UP3 UJY2 U1.2 UAA1 U4.1 UJY3 U1.3 UAA2 U4.2 UJY4 U1.4 UAA3 U4.3 UJY5 U1.5 UAA4 U10.4 UJY6 U1.6 UAA5 U5.1 UJY7 U1.7 UAA6 U6.1 UJY8 U1.8 UAA7 U10.5 UJY9 U1.9 UGE1 Del af U19 UJY10 U1.10 UGE2 Del af U19 UJY11 U1.11 UGL1 U8.1 UJY12 Del af U1.2 UGL2 U9.1 UJY13 Del af U1.4 UGL3 U7.1 UJY14 Del af U1.6 UGL4 U4.4 UJY23 Ikke tidligere registreret UGM1 U2.1 UJY25 Ikke tidligere registreret UGM2 U2.2 UJY26 Ikke tidligere registreret UGM3 U2.3 UKR1 U13 UGM4 U2.4 URH1 UP11 UGM5 U2.5 UST1 U10.1 UGM6 U2.6 UST2 U10.2 UGM7 U2.7 UST3 U10.3 UGM8 U2.8 UST4 Del af U10.1 UGM9 Del af U2.6 UST5 U4.5 UGM10 Del af U2.4 UØS1 Ikke tidligere registreret UHE1 U14.1

28 af 46 Sandfang/ regnvandsudløb i Gundsø-magle NØDOVERLØB VED PUMPESTATIONER Ved en række pumpestationer er der etableret nødoverløb. Disse har til formål at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig store opstuvninger af spildevand i situationer, hvor der er pumpenedbrud eller strømsvigt. Overløbene anvendes kun i nødsituationer og træder almindeligvis ikke i funktion. Gundsø Kommune har etableret styring, regulering og overvågning (SRO) ved en række pumpestationer, hvorved der gives alarm ved bl.a. højvandssituationer. Herefter kan der hvis det er muligt - træffes foranstaltninger for at hindre overløb til recipienten. Såfremt et nødoverløb træder i funktion, sørger Gundsø Kommune for at hændelsen registreres og indrapporteres til recipientmyndigheden Roskilde Amt. I nedenstående ses de pumpestationer, hvor der er etableret nødoverløb: Pumpe Lokalitet Kloakopland Nødoverløb til JN17 Nordmarksvej Jyllinge Regnledning til udløb UJY8 (Roskilde Fjord) J4 Ved Dalvej 5 Jyllinge Regnledning til udløb UJY7 (Værebro Å) J6 Ved Strandvejen 12 Jyllinge Regnledning til udløb UJY3 (Roskilde Fjord) J7 Strandpromenaden Jyllinge Regnledning til udløb UJY1 (Roskilde Fjord) J8 Ved Paketvej 4 Jyllinge Regnledning til udløb UJY1 (Roskilde Fjord) J9 Ved Neptunvej 1 Jyllinge Regnledning til udløb UJY1 (Roskilde Fjord) G7 Ved Bymosevej 1 Gundsømagle Regnledning til udløb UGM6 (Gundsømagle Rende) G9 Rørsangervej Gundsømagle Bassin med overløb til Hove Å Ø1 Ved Østrupvej 103 Østrup Hove Å SØ1 Ved Kirkerupvej 23 Østrup Rørskovsområde nordvest for Kirkerup Jyllinge RA Jyllinge Regnledning til udløb UJY6 (Roskilde Fjord) Ågerup RA Ågerup Bassin med overløb til Kildemose Å Ved pumpestationen på det nedlagte renseanlæg i Gundsømagle er etableret et betonbassin til opsamling af spildevand fra Gundsømagle, Kirkerup, Østrup og Kastaniehøj ved strømsvigt eller nedbrud af pumper. Ved Ågerup Renseanlæg anvendes en ældre ringkanal som opsamlingsbassin ved strømsvigt eller nedbrud af indløbspumper.