Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles."

Transkript

1 Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles. Du skal gøre rede for hvilke tilpasningsstrategier udvalgte planter i henholdsvis tropisk regnskov og ørken benytter sig af for bedst mulig overlevelse. I den forbindelse ønskes en diskussion af hvordan disse strategier er opstået og vedligeholdt. Dokumentarserien "Planternes Verden" af David Attenborough illustrerer disse aspekter angående tilpasningsstrategier. Du skal analysere udvalgte dele af serien med fokus på hvorledes det biologiske emne formidles og med hvilke virkemidler. Diskuter og vurder hvilke formidlingsstrategier David Attenborough anvender i sine udsendelser i forhold til de intenderede modtagere.

2 Planters tilpasningsstrategier og hvorledes dette biologiske emne formidles. Bio A og Da A SRP 2

3 Indhold Abstract... 4 Indledning... 4 Planter i ørken og tropisk regnskov en udfordring... 5 Ørken... 5 Tropisk regnskov... 6 K- og r-strateger... 9 Samspillet mellem bestøver og blomst... 9 Hvordan er tilpasningsstrategierne opstået?...12 Formidlingen af den biologiske viden i Planternes Verden...13 David Attenborough...13 Dokumentarseriens opbygning...14 Kommunikationssituation Afsender, modtager, medie og budskab...16 Analyse af udvalgte scener...17 Formidlingen er i fokus...20 Vi ødelægger planternes tilpasningsstrategier...22 Konklusion...23 Litteraturliste...23 Bilag

4 Abstract Without plants no other organisms could exist in the World, and it is therefore very important that we preserve many of them as possible. Plants have always managed to adapt themselves to their environment, and by means of selection they have constantly developed adaption strategies for optimal survival. I have given an account of the strategies which selected plants from tropical rainforests and deserts use for survival in their extreme environments. In addition to adaptations to the environment, the interaction between plants and their pollinators is important. Furthermore, I evaluate how the adaption strategies have originated from evolution and selection. I have compiled the biological knowledge from reading various books about biology and botany. The adaption strategies are also a subject in the documentary series The Private Life of Plants by David Attenborough which is my main source. From this series I have analysed various scenarios. They are selected according to the biological information in such a way that the topics form a unity. Most of the plant examples are also taken from this documentary film. I have also considered the main theme of the film with focus on the person, who communicates the information, what is actually being communicated, the effects which are used, and how the technical information is brought to the recipient. Indledning Hvorfor er det interessant at skrive om tilpasningsstrategier hos planter i tropisk regnskov og ørken? Uden planter kan vi ikke leve, da de danner grundmaterialet for alt liv og netop i disse to områder findes de mest voldsomme livsbetingelser. Der er intet andet sted end i ørkenen, hvor det er så gloende varmt og tørt, og der er intet andet sted end i regnskoven, hvor det er så fugtigt pga. den enorme mængde regn. Hvad ørkenen ikke har, har regnskoven, og omvendt - men én ting har de tilfælles begge steder kæmper planterne for at overleve, vokse og formere sig. Dette kan kun lade sig gøre, fordi planterne har udviklet tilpasningsstrategier, vi mennesker aldrig ville komme til at kende, hvis ingen fortalte os om dem. Derfor er det fantastisk, at David Attenborough fortæller om verdens artsrigdom gennem sin dokumentarfilm Planternes Verden, fortællingen om en planternes liv, starter her. Dokumentarserien er fokuspunktet, men ud fra udvalgte emner, som han berører, kan man gennem biologien uddybe den viden, som bliver formidlet og derfor hænger dansk og biologi så godt sammen. Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg som bilag har vedlagt fotos af forskellige omtalte planter og deres strategier. Dette hænger i høj grad sammen med biologien, så man visuelt kan se planterne som bliver beskrevet, for selv ud fra en tekst kan det være svært at 4

5 forstille sig hvordan planterne helt præcis ser ud. Ligeledes er der et bilag med udvalgte billeder fra filmen, som både bruges i biologien samt i den danske del, hvorved man kan se eksempler på det som nævnes i teksten. Alle de nødvendige steder vil jeg referere til bilaget. Planter i ørken og tropisk regnskov en udfordring Til at starte med er det relevant at se på de steder hvor de omtalte planter som vokser, så man får en forståelse af, hvorfor planterne har tilpasset sig, som de har. Ørken I dokumentarserien Planternes Verden bliver ørkenen især præsenteret i afsnittet Overlevelse (Attenborough 1995, episode 6), hvilket stemmer overens med de ekstreme forhold og levevilkår, som netop forekommer i dette økosystem 1. Der findes flere forskellige typer af ørkener, fx er Sonoraørkenen (Mexico) fuld af kaktusser mens Namibørkenen (S. Afrika) kun består af enorme sandklitter. Men ens for alle ørkener er deres klima. Pga. de meget varme temperaturer og den lille mængde regn, fordamper vandet hurtigt væk fra jordens overflade, og derfor er ørkenen så tør. Om dagen er temperaturen over 30 grader, mens den om natten kan komme under frysepunktet. Dette sker, fordi der er få skyer til at holde på den varme, som jorden afgiver. Under sådanne ekstreme forhold og temperaturforskelle, skal planter kunne leve (Allaby m.fl. 2005). Da der ikke kommer meget regn i løbet af et år, har primærproducenterne 2 udviklet specielle tilpasningsformer så de, trods den meget lille mængde vand, kan overleve i ørkenen. For det første er mange planter beklædt med et tykt hvidt kutikulalag, (Fig. 32) som gør, at plantens stængler og blade mister så lidt vand som muligt i den varme hede. Derudover kan nogle planter lukke sine spalteåbninger 3 i løbet af dagen, hvilket ligeledes formindsker vandtabet. I afsnittet dokumentaren kommer David Attenborough ind på forskellige tilpasninger hos planter i ørkener. I Namibørkenen regner det kun få centimeter om året, men alligevel findes der planter her. Når vandet endelig kommer i korte perioder, udnytter planterne hurtigt vandet (Bremer 1997). Et eksempel på dette er Cynophytum (fig. 20), en lille plante som vokser helt nede i sandet. Den er ikke let at få øje på, for den ser mere vissen end levende ud. Når regnen endelig kommer, falder det yderste lag på planten af, og et nyt grønt lag og en blomst kommer frem. Planten er lille, men 1 Et afgrænset område, hvor en afgrænset mængde organiser deles om pladsen og ressourcerne. Fx en skov. 2 Planters betegnelse i forbindelse det første led i fødekæderne samt ved produktionen af glukose og ilt. 3 Åbninger på plantens blade hvorfra planten modtager CO2 og udskiller ilt. 5

6 blomsten er stor og let at få øje på for insekter.(fig. 21) Denne plante reagerer altså hurtigt og effektivt på regnvandet (Attenborough 1995). For alle planterne gælder det om at suge så meget vand til sig som overhovedet muligt, så det kan gemmes til den næste lange tørkeperiode. En bestemt plantegruppe, som dominerer ørkenerne i New Mexico, er sukkulenterne, herunder kaktusplanterne.(fig. 22 og 23) Disse har udviklet strategier, som gør det muligt at gemme vandet i plantens specielt udformede væv (Bremer 1997) og dermed formindske vandtabet. Dette har jeg lavet et lille forsøg over, hvor jeg har skåret et stykke af en kaktus over således, at jeg kunne se hvordan vævet inde i planten holder på vandet.(fig. 45) Ligeledes for at spare på vandet har sukkulenterne ingen blade, så fotosyntesen foregår direkte i den tykke, grønne stængel (Allaby mfl. 2005). Kæmpekaktusserne i New Mexico er enorme, og pga. det specielt udformede væv indeholder de flere tons væske. Denne store mængde af vand ville være lokkende for dyr, men kaktusserne har udviklet torne, som beskytter dem imod at blive spist (Attenborough1995). Tornene har forskellig udformning, og udnyttes også hos nogle sukkulenter til opsamling af fugt, eksempelvis hvis der er lange tynde hår mellem tornene. (fig. 27 og 33) Plantefrø kan ligge i jorden i 1-2 år, men få dage efter et regnskyl spirer frøet, gror frem, blomstrer og sætter frø (Bremer 1997). Dette vises i Planternes Verden. (Fig. 26) På 2-3 uger kan ørkenen forandre sig fra tør ørken til et frodigt landskab. Desuden er der mange planter, som gemmer sig under eller lige omkring jordoverfladen, da der er køligst her. En plante af denne type, som også bliver vist i filmen, er den levende sten vinduesplanten. (Fig. 24) Planterne ligner til forveksling grus eller sten, da deres overflade har et nærmest gennemsigt lag, så sollyset let kan trænge ned til plantens grønkorn 4, der er placeret i bunden af planten. Således kan størstedelen af planten gemme sig på det køligste sted i ørkenen nemlig under jorden (Attenborough1995). Langt under sandet findes det eneste vand, og derfor har mange planter ekstra lange rødder, som kan nå dette vand (Bremer 1997). Disse planter kaldes xerofyter, og et eksempel på denne type er Welwitschia. (Fig. 35) Roden går dybt ned i jorden, og har ingen stængel over jordoverfladen så kun de læderagtige blade ligger hen over sandet. (Allaby mfl. 2003). Tropisk regnskov 4 Indeholder klorofyl, deraf den grønne farve. Her foregår fotosyntesen. 6

7 I ørkenen er der mere end rigeligt med sollys, men lige omvendt er det i regnskoven her er lyset den begrænsende faktor, og dermed er det også sollyset, som bestemmer regnskovens udformning, da planterne gror, hvor der er lys. Regnskovene vokser omkring ækvator, dvs. i Latinamerika, Midtafrika samt Sydøstasien, da der her er konstant høje temperaturer og meget nedbør (Søndergård 1991). Kampen for at få lys er stor, og mange små planter bliver aldrig store og færdigudviklede pga. lysmangel. Der er ikke mangel på vand, da det årligt regner mellem 2000 og mm. Temperaturen er altid omkring 26 grader med høj fugtighed, og disse betingelser gør, at planterne kan vokse året rundt, så skoven altid er grøn. I dette tropeklima opstår en enorm artsrigdom, som kun findes i regnskoven, netop pga. af det specielle abiotiske 5 klima. Der findes mere end forskellige plantearter, og langt fra dem alle er opdaget endnu. Derfor er regnskoven så vigtig at bevare samtidig med, at regnskovene er de ældste økosystemer på jorden (Müller 2002). Her har planterne udviklet specielle strategier, som gør det muligt at overleve i denne tætte skov af planter, som vokser i alle niveauer. (fig. 36) Hver eneste solplet bliver udnyttet, og skoven er normalt op til 80 m. høj. Jo større artsdiversitet, der er, jo flere nicher opstår der, og jo flere planter tilpasser sig specifikke nicher. Derfor er regnskoven kendetegnet ved, at planterne har tilpasset sig særlige forhold overalt, lige fra den mørke skovbund og helt op til trækronerne. Dette er med til at give en fast stabilitet i regnskoven, som i høj grad fremmer overlevelsen mellem de forskellige arter, fordi hver art har sin egen specifikke niche, hvor kun denne art kan overleve (Bremer 1997). Den væsentligste strategi er, at de mange træer vha. et fast rodnet kan vokse og få en høj og lang stamme, så deres trækroner kan nå lyset. Heroppe bliver trækrones blade så store, at de kan optage tilstrækkeligt med lys. Ofte er bladene tynde, men stærke, så bladet kan udnytte sollyset mest muligt og samtidige holde til de store regnskyl (Lyshede. 2010). Men for at nå dertil, må den lille plante kæmpe hårdt pga. mangel på lys ved jordbunden. Planten har svært ved at vokse til at starte med, og derfor sker væksten i begyndelsen meget langsomt, for uden lys kan fotosyntesen 6 ikke foregå, og muligheden for at få en høj stamme findes ikke. Kampen er hård, og i de fleste tilfælde ender det kun godt, hvis et andet stort træ dør og pladsen bliver ledig. Derfor har mange planter udviklet andre strategier for at nå lyset. 5 Den del af omgivelserne som ikke er biotiske ikke levende. Fx lys, plads og fugtighed. 6 Proces hvor planter vha. lysenergi omdanner CO2 og vand til ilt og glukose. 7

8 Lianer er sådan et eksempel. De snor sig fra jorden og op langs andre træer for at nå trætoppene og lyset (Lobedanz 2010). I dokumentarserien ser vi spanskrør fra Sydøstasien (fig. 13 og 43), som gror opad ved at støtte sig til andre træer. I begyndelsen går det langsomt, før den kan vikle og sno sig op af træernes stammer og grene, og først når planten når toppen, spreder den sine palmeagtige blade ud. Stænglen er stærk bygget og beklædt med pigge, som gør det muligt for planten at sidde fast. Andre planter, som også lever i de øverste lag af regnskoven uden at have rødder i jorden, er epifytter, en gruppe af planter som vokser på andre træers grene. Orkideerne er et eksempel på disse. Deres frø er fx kommet herop med vinden, da frøet er så let og lille, at det nemt kan svæve op i luften og sætte sig fast. Efterhånden vokser orkideerne frem, og derfor er det ofte kun i trækronerne, at de flotteste blomster findes. Vandproblemet løser de ved at udvikle specielle luftrødder,(fig. 42) som er særligt gode til at opsuge vanddamp fra den tåge, som der er meget af i regnskoven (Attenborough 1995). Rødderne vokser direkte ud i luften, således at de kan opsamle mest muligt vand. Når rødderne er fugtige, bliver de lysegrønne, da de indeholder grønkorn. En anden plante, som har nogenlunde samme strategi, er Spansk mos. Den har slet ingen rødder, men hænger blot på andre træer, hvilket er smart, da planten således kan vokse overalt. Den består af et bundt lange og snørklede stængler, hvorpå der sidder hår,(fig. 37 og 38) som opsamler vand fra den fugtige luft. Når hårene er tørre, bliver planten grålig ligesom hos orkiderødderne (Lyshede 2010). Nogle epifytter har yderligere en roset, hvori de opsamler regnvand til tørrer tider, bl.a. mange medlemmer af ananasfamilien (fig. 39). Ens for alle epifytter er de stærke blade, da planterne skal kunne holde til både regn, tåge og bagende sol (Lopedanz. 2010). Et andet utroligt eksempel på kampen for overlevelse er kæmpåkanderne, som findes i Amazonflodens regnskov. Disse åkandeblade har en meget stor overflade, som kan optage så meget lys som muligt. Bladet holdes flydende vha. stivere, som også gør bladet meget tykt. Bladene har kanter som vender opad, dette er med til at skubbe konkurrenter væk. Hurtigt kan åkanden dække et stort stykke af vandoverfalden og optager dermed pladsen fra mange andre planter. Under bladet sidder der nogle pigge, som forhindrer fisk i at spise bladene (Attenborough 1995). 8

9 K- og r-strateger Alle de nævnte eksempler på planternes tilpasninger kan inddeles i to typer af tilpasningsstrategier, også kaldet adaptationer, de såkaldte K- og r strateger. Det kan dog være svært at inddele alle arter i disse hovedgrupper, da der altid vil være undtagelser, men man kan prøve. Arterne i regnskoven er eksempelvis kendetegnet ved K-strateger, da disse arter har levet i mange tusinde år i det samme klima og miljø. Arterne er i stabilitet, fødemængden er den samme på bestemte tidspunkter, og derfor har arterne ingen grund til at forøge populationsstørrelsen pludseligt, da der sjældent sker nogle ændringer, eftersom alle arter konstant er mere eller mindre afhængige af hinanden. Dette hænger godt sammen med K-strateger, der desuden er kendetegnet ved, at have en langsom vækst og dermed en lang levealder. Derfor er der mange træarter i regnskoven pga. det stabile miljø. En del ørkenplanter kan også benævnes som K-strateger, da miljøet også her er nogenlunde stabilt. Dog finde der også en del r-strateger i ørkenen, da fødemængden kan være meget svingende, eftersom der kun kommer regn få gange om året, og når den endelig kommer, er det derfor vigtigt at udnytte føden maksimalt, som især kaktusserne og de levende sten gør vha. det specielle væv, som holder på vandet længe, præcis en r strateg. Desuden er r-strateger kendetegnet ved hurtig udvikling og kort levetid. Dette er primært gældende hos de etårige planter i ørkenen, hvor frøet ligger længe i jorden, før det på kort tid efter et regnskyl vokser op. Men mange andre planter i ørkenen lever meget længe, og deres kropsstørrelse er heller ikke altid lille, som det ellers er kendetegnet ved en r-strateg. Derfor er det alt i alt svært at inddele alle arter i disse to grupper, men generelt er der dog en tendens til den ene eller den anden gruppe i bestemte miljøer (Jensen m.fl., 2 udgave, 2004) Samspillet mellem bestøver og blomst Plantens bestøvning og spredningen af frø er mekanismer, som gør det muligt for planten at videreføre sine gener til nye individer. Dermed er tilpasningsstrategierne til bestøveren, samt udviklingen og spredningen af frø, nogle af de vigtigste tilpasninger, måske endda den vigtigste. For hvis disse tilpasninger ikke fungerer, vil arten ikke overleve, og alle andre tilpasningsstrategier ville derfor ikke vedligeholdes eller videreudvikles. 9

10 For at planten kan få videreført sit arvemateriale, udvikles blomster, som er reklame for planten. De har alle forskelligt udseende, alt efter hvilke bestøver, den enkelte plante vil tiltrække. Dette vender vi tilbage til. Når bestøveren besøger blomsten, får den plantens pollen (hanlige kønsceller) på sig. Dette pollen flytter bestøveren derefter til den næste blomst, hvori de hunlige kønsceller (ægceller i frugtanlægget) sidder. Når bestøveren kommer med pollenet fra den forrige plante, overføres pollenet til den nye blomsts støvfang (fig. 4) og pollencellerne befrugter nu ægcellerne. Denne bestøvningstype øger den genetiske variation i forhold til selvbestøvning, hvor den samme plante bestøver sig selv, og hvor arvematerialet bliver ens. Ved genetisk variation kan planternes tilpasninger derimod hele tiden udvikle sig. Når ægcellerne er befrugtet, dannes frøet, og efter blomstringen sættes der modne frø, som oftest vha. vinden eller vandet spreder sig til nye områder (Jensen 2004). Mange planter danner mange frø, hvoraf kun få bliver til nye planter. Der findes flere forskellige typer af bestøvning, heriblandt insektbestøvning, fuglebestøvning og pattedyrbestøvning. Fælles for alle bestøvningstyper med dyr gælder det at bestøveren flytter pollenet fra den ene plante til den næste. Men først skal bestøveren tiltrækkes, så plantet får besøg. Dette gøres med duft og farver samt udformningen af plantens blomst. Desuden skal bestøveren også have en belønning for sit arbejde, dette i form af blomsterstøv eller nektar, som er godt gemt nede i blomsten, så bestøveren samtidig ikke kan undgå at få pollen på kroppen (Olesen. 1982). For at forstå bestøvningssamspillet vil jeg komme med nogle eksempler. Når der i ørkenen efter regn kommer et kæmpe blomsterflor, gælder det for hver blomst om at reklamere, så insekterne tiltrækkes. Der findes et utal af farver og dufte, som alle skal bruges som lokkende reklame (Attenborough 1995) Bier og insekter ser ultraviolet lys, og derfor opfatter de farverne anderledes end vi gør, for de kan ikke se farven rød, men bliver derimod tit tiltrukket af blå og gul. Desuden kan insekterne se saftmærker på blomsten, som viser hen til blomstens centrum. Blomster har duftkirtler, som udsender en duft, som lokker bestøveren til blomsten samtidig med, at det skaber genkendelse for den enkelte bestøver, således at planterne kun bliver bestøvet med pollen fra deres egen art. Som belønning til insekterne har blomsterne små mængder af nektar eller blomsterstøv i sig. Den lille mængde medvirker til, at insekterne må bevæge sig rundt til mange blomster (Holm m.fl. 1978). 10

11 Et eksempel på pattedyrbestøvning er Kæmpesøjlekaktusserne i ørkenen, som bestøves af natflagermus, og derfor åbnes blomsterne kun om natten. De har ingen flotte farver, men er ofte hvide, da flagermusene ser svagt. Til gengæld udsender blomsterne om natten en meget genkendelig duft, der tiltrækker flagermusene i stedet for farver. Blomsten danner en stor mængde af nektar, som flagermusene bruger som næring til at opretholde legemstemperaturen. Blomsterne er robust bygget og sidder frit ud i luften, så flagermusen kan sidde på selve blomsten og let stikke hovedet ind i den. (fig. 44) En del andre planter i ørkenen bestøves af mus. Her sidder blomsterne tæt på jorden, hvor de kan gøre nytte. I tropisk regnskov bliver mange blomster typisk bestøvet af insekter, fx sommerfugle. Disse blomster har små beholdere med nektar, som sommerfuglene suger op med snablen.(fig. 41) Blomsten sidder tit i store skærme, 7 så sommerfuglen let får pollen på sine vinger og snabelen (Holm m.fl. 1978). Bier er også flittige bestøvere, da de hele tiden er på farten fra blomst til blomst, hvor de samler små mængder af blomsterstøv. På den måde bliver mange blomster bestøvet. Her har især regnskovens orkidéer og bier specialiseret sig til hinanden, da orkideernes blomster har snørklede indgange, således at det kun er én bestemt art af bi, der kan bestøve blomsten (Jensen m.fl. 2004). Dette vender vi tilbage til. Et andet vigtigt eksempel fra regnskovene i Amerika er blomster, som bliver bestøvet af kolibrier. Disse blomster har stærke farver, især rød, da fugle tiltrækkes af den røde farve. (fig. 40) Men fuglene har ingen lugtesans, og derfor dufter disse blomster ikke. Udover den røde farve og manglende duft, er blomsten udformet, så kolibriens næb let kan komme ind i dens bund, hvor der findes en stor mængde nektar. Denne nektar bruges både som vand og sukker, og blomsterne producerer store mængde af det, så der er rigeligt til kolibrierne. Kolibrien står stille i luften foran blomsten, mens den med tungen sluger nektaren. Alt imens den drikker, støder den hovedet på blomstens griffel, således at den får pollen på sit hoved (fig. 5 og 6) (Attenborough 1995 og Holm m.fl. 1978). Samspillet mellem kolibrierne og blomsterne er et eksempel på et en meget stærk tilpasning, da udformningen af blomsterne og kolibriernes næb har specialiseret sig specifikt til hinanden. I alle de nævnte eksempler har planten tilpasset sig sin bestøver og omvendt, netop fordi blomsten og 7 Mange små blomster sammensat i én stor buket. 11

12 bestøveren samarbejder. For at blomsten kan videreføre sine gener, skal den have hjælp af en bestøver, og derfor har blomsten udviklet en belønning til bestøveren, men hvis blomsten forsvinder, mister bestøveren sin fødekilde. Således har mange arter gennem utallige år tilpasset sig så specifikt til hinanden, at der er opstået et meget fint samspil mellem hver art og dens bestøver. Når en blomst og et dyr tilpasser sig specifikt til hinanden, kaldes det co-evolution. Tilpasningerne medvirker, at hvis den ene part forsvinder (uddør) fra et område, vil den anden part også forsvinde, fordi de er afhængige af hinanden (Jensen m.fl. 2004) Jo flere besøg, blomsten får, jo flere gange bliver den bestøvet, og jo mere føde får bestøveren. Således er tilpasningerne til bestøvningen hele tiden en fordel for begge parter. Uden blomsten ingen føde, og uden bestøveren ingen blomst (Holm mfl. 1978). Hvordan er tilpasningsstrategierne opstået? Tilpasningsstrategierne bliver altså vedligeholdt gennem videreførelse af generne vha. bestøvning og frøspredning, men hvordan er de enkelte tilpasninger opstået? Planterne har ikke uden videre udviklet duft eller valgt at vokse oppe i trækronerne, for der er en mening med alle tilpasningerne. For alle arter, planter og dyr, gælder det, at arten har udviklet og tilpasset sig vha. evolution og selektion. Ifølge Darwins 8 evolutionsteori er alle arter under konstant udvikling, således at arten altid tilpasser sig omgivelserne. For at udviklingen kan foregå, gennemgår alle arter selektion, dvs. at den bedst egnede overlever og får videreført sine gener. Det er en kamp for overlevelse, ikke direkte mellem arterne men mere en kamp for at tilpasse sig til det omgivende miljø, således at arten overlever og forøger sit antal. Eksempelvis kunne klimaet ændre sig, således at arten havde behov for nye tilpasningsstrategier. Derfor er det i planteverden (og i det hele taget) netop så vigtigt, at planterne formerer sig vha. kønnet formering, så alle individer bliver genetisk forskellige. Der opstår en genetisk variation. Det ligger i ordet genetisk variation, at hvert individ får en forskellighed, som også kan komme til udtryk ved mutationer. 9 Uden denne variation og mutationer kan der ikke ske en videreudvikling af arten, og nye tilpasningsstrategier vil ikke opstå. 8 Naturhistoriker ( ) som ud fra finkestudier opstillede evolutionsteorien. 9 Ændringer i arvematerialet. 12

13 For at tage et meget forenklet eksempel, kan det være, at en tilfældig blomst fik farven rød pga. en mutation. Herefter blev denne ene blomst bestøvet af mange flere fugle end andre blomster, da farven tiltrak fuglene, og således blev kun denne røde blomsts gener videreført, så der til sidst kun fandtes røde blomster af arten. Selv om dette er et meget forenklet eksempel, er princippet er godt nok. For vha. en mutation kan arten måske videreudvikle sig, vel og mærke hvis mutationen har en positiv effekt og medvirker til, at arten lettere overlever. Men det er vigtigt at huske på, at tilpasningerne har været længe undervejs og, at de ikke blot opstår fra den ene til den anden dag. (Bremer 1997). I naturen ser man ofte, at planter som vokser vidt forskellige steder, men under samme forhold i det omgivende miljø, har et ydre som er ens, dette kaldes konvergent udvikling. Dette ses især hos kaktusser og andre arter som ligner kaktus, men tilhører andre plantefamilier (f.eks. Vortemælkfamilien) (fig. 29). Strategien, hvorved planterne beskytter sig mod tørke ved at gemme vandet i specielt væv, er uafhængigt af hinanden opstået i både Amerika og Afrika, og vedligeholdes, fordi det er den bedste måde at overleve på under disse forhold (Abrahamsen m.fl. 1972). Formidlingen af den biologiske viden i Planternes Verden Planternes Verden er en dokumentarserie, som omhandler planternes forunderlige verden, fortalt af David Attenborough. Denne film er blot én ud af flere dokumentarserier af ham, hvoraf de resterende handler om dyrelivet på jorden, men her er det planterne, som er i fokus. Vi får lov til at se planterne helt tæt på og gå på opdagelse i naturen, da plantelivet er mindst ligeså spændende og vigtigt som dyrelivet. Uden planterne kunne vi ikke leve, for uden dem ingen ilt. Planterne udvikler sig og de har også problemer som skal løses, præcis ligesom dyr. Udover dokumentarseriens emne, er fortælleren i serien også meget central. Det er ham, som rejser ud i verden og fortæller os om planterne: I Planternes Verden tager David Attenborough os med på en tur rundt i den hemmelige planteverden (dvd ens omtale på bagsiden) Han er formidleren i filmen og netop derfor må vi kigge lidt nærmere på ham. David Attenborough 13

14 David Attenborough er kendt for at formidle naturvidenskabelig viden gennem sine dokumentarfilm og bøger på en populærvidenskabelig måde. 10 Han er britisk producer, tv-vært og forfatter. (denstoredanske.dk) Han er født 1926 og opvokset i England, hvor han allerede i en tidlig alder interesserede sig for naturen. Efter studier på Cambridige begyndte han at arbejde på BBC. Han startede med at producere mange slags programmer, og efter en kort pause vendte han tilbage til BBC, hvor han nu skulle styre den nye blandede farvekanal BBC2. I 1969 blev han leder i BBC, men trangen til naturen og til at lave dokumentarfilm var for stor, så han stoppede som leder i Herefter begyndte han for alvor at rejse ud i verdenen og lavede sine første dokumentarfilm. Han har stort set været overalt på kloden og hans bøger og film, har igennem årene fået stor opmærksomhed, og er blevet kendt over hele verdenen. Han er Storbritanniens største naturhistoriske filminstruktør. I dag er han over 80, men er og har bl.a. været bestyrelsesmedlem på British Museum, er slået til ridder og har haft mange erhverv inden for naturbevaring, han har derfor altid kæmpet for naturen. Selv om det kun er ham, man ser i dokumentarfilmene, er han selvfølgelig ikke alene om at lave dem. Han har et stort hold bag sig. De rejser ud og filmer naturens vidundere, så vi andre får mulighed for at opleve alt dette fantastiske. (Attenborough og Attenboroughs Webside). Dokumentarseriens opbygning Dokumentarserien er delt op i 6 afsnit og oversat til dansk med dansk voiceover og danske undertekster. På originalversionen er det Attenborough selv, som er voiceoveren. Seriens afsnit omhandler hver især planternes liv i forskellige stadier eller sagt på en anden måde, hvilken konkurrence de enkelte planter skal igennem for at overleve, og hvilke tilpasninger de enkelte planter har til deres omgivelser. Titlerne er: Spredning, Blomstring, Samliv, Føde og Vækst, Den sociale kamp og Overlevelse. Der er ingen geografisk adskillelse i filmene, da vi i alle afsnittene kommer vidt omkring i verden, men den røde tråd i hvert afsnit er det enkelte emne. Dokumentarserien formidler et fagligt emne omkring planters liv rundt omkring i verdenen. Et fagligt emne bliver formidlet via en dokumentarserie. Dokumentargenren deler man ofte op i den observerende eller dybdeborende, men det er svært at placere serien som enten det ene eller det andet, da den indeholder elementer fra begge og det er 10 Se senere i opgaven hvor jeg nærmere beskriver populærvidenskabeligt stof. 14

15 også anderledes fordi den ikke handler om mennesker. Den er observerende, fordi kameraføringen holdes stille, og fordi det ikke er én bestemt sag som vinkles fra flere sider. På den anden side er den dybdeborende fordi der tales direkte til os og der er en voiceover der for det meste taler og forklare os tingene.(horsbøl m.fl. 2004). Så serien indeholder lidt af hvert. For det er netop vigtigt at huske på, at Planternes Verden skiller sig en del ud fra andre dokumentarfilm, fordi det er en naturfilm, som vil formidle et fagligt emne og ikke en specifik sag. Mange dokumentarfilm er ofte bygget op omkring berettermodellen 11 men Planternes verden følger i stedet bølgemodellen, som ofte bruges i naturfilm, da der ikke direkte arbejdes hen i mod en konflikt, men derimod er emnet i fokus. Bølgemodellen er kendetegnet ved flere små episoder, som efterfølger hinanden og, at point of no return bliver præsenteret tidligt i filmen i form af hvad emnet er. I Planternes Verden kommer der hele tiden nye små episoder i form af eksempler på planter og deres tilpasningsstrategier (Christensen mfl. 2005). Udover dokumentarserien har David Attenborough også skrevet bogen Planternes privatliv, som bygger på de samme emner som i filmen. Bogen er nærmest en film på ord. I bogen gør Attenborough opmærksom, på ting som også er gældende for filmen. Han skrive hvor vigtig naturen og planterne er for vores liv og for hele kloden, uden at vi altid tænker over det og uddyber det med eksempler således at man mærker at han brænder for emnet. Førhen har det ikke været muligt for os at se, hvordan planternes liv udfolder sig på tv, fordi planter vokser langsomt. Han gør opmærksom på en ny filmteknink, som gør det muligt at filme en plante over længere tid, og derefter klippe billederne sammen så man fx kan se planten gro. Dermed har man omsider kunnet filme planter på en helt ny måde. Desuden gør han også opmærksom på, at han har måttet fjerne mange botaniske fagudtryk fra bogen for at formidle den biologiske viden på et let forståeligt sprog, hvilket også kommer til udtryk i filmen, men det vender jeg tilbage til senere. I hans taksigelser beskriver han, hvor stort arbejde der ligger bag bogen, og at det hele startede med dokumentarserien. Bag denne serie har han haft en stor flok af fag folk til at hjælpe sig med alt, lige fra den faglige botaniske viden til, til filmoptagelserne. For selvom en sekvens med en plante der springer ud er kort, har det taget flere uger at få hvert klip til at fungere. Mht. den videnskabelige 11 Opbygningen af mange film hvorved handlingens point of no return findes i midten. 15

16 viden fik han hjælp af mange videnskabsmænd og guider, og uden dem ville der ikke have været meget at formidle og ingen ekspeditioner i de områder, som bliver vist i filmen (Attenborough1995, bog) Kommunikationssituation Afsender, modtager, medie og budskab David Attenborough er hovedformidleren i denne dokumentarserie. Det er kun ham man ser og hører (på originalversionen), og det er hans navn der står på filmen. Derudover har han en masse fagfolk bag sig, og bagved dem er BBC som den overordnede afsender. Men i filmen er det David Attenborough, som formidler viden ud til os. Men hvem er vi? Modtageren er den enkelte almen interesserede, netop fordi filmen er lavet så hvem som helst kan se den, da der fx ikke er nogle sproglige begrænsninger. Serien er populærvidenskabelig, hvilket vil sige, at den netop henvender sig til alle som en form for informationsmateriale, da den omhandler et fagligt emne inden for et bestemt område. Populærvidenskabeligt stof vil lære folk om bestemte ting, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt, at det er et emne som modtageren synes er interessant. Det er skrevet til alle, men det er ikke alle som finder det lige lærerigt og spændende (Jensen, mfl. 2001) Derfor kan modtageren i princippet være hvem som helst. BBC er hovedkanalen i Storbritannien, men derudover er dokumentarserierne også udgivet og sendt i mange andre lande, eksempelvis Danmark, hvor den har været vist for nogle år siden på DR1. Men er det hvem som helst, som ser denne film? Selvom dokumentarserien er blevet sendt på landsdækkende tv, er det ikke ensbetydende med, at flertallet, der tænder for fjernsynet, vælger at se netop denne dokumentarserie. Omvendt har netop David Attenboroughs film opnået så stor succes, at der må være noget i hans film, som ingen andre dokumentarfilm har i sig. Der må dog være noget i dem, som var anderledes, og som virkelig har fanget folk da det kom frem, det kan vi kigge nærmere på efter en analyse af nogle scener. Men hvad vil afsenderen med dokumentarfilmen eller rettere hvad er budskabet? David Attenborough vil tage os med ud i planternes forunderlige verden. Han vil fortælle os en historie, en historie om alt det grønne liv på kloden, som vi er så afhængige af. Han vil med små historier fortælle os om udvalgte planter som lever de utroligste steder, på kloden. Budskabet er at formidle en historie om planternes liv, så vi får øjnene op for dem. Dette er budskabet med filmen, men hvordan bliver dette budskab formidlet? Det vil jeg nu se nærmere på ved at lave en analyse af udvalgte scener. 16

17 Analyse af udvalgte scener Til at starte med, er det interessant at kigge på indledningen, da den er appetitvækkeren. Indledningen er æstetisk flot (fig. 1) med glidende overgange mellem hvert billede ser vi mange forskellige planter på kort tid. Bevægelserne er bløde, vi ser skiftevis store planter, små planter, stængler, skyformationer og blomster springer ud. Farverne er flotte, klare og især den grønne farve, som skal symbolisere naturen, bliver brugt en del. Lyset og skyggerne spiller også en stor rolle, hvilket passer overens med, at det er planternes liv og vækst i sol og skygge, vi skal til at høre om. De planter som bliver vist her, bliver også vist senere i dokumentarserien. Man kan næsten sige, at indledningen er et kunstværk med flotte billeder, som sammen med baggrundsmusikken danner en æstetisk smuk indledning. Til slut i indledningen ser vi titlen på dokumentarserien og David Attenboroughs navn. The Private Life of Plants er skrevet med grøn og snørklet skrift, som virker naturagtig, da man næsten kan forestille sig, at det er stængler, som snor sig. Desuden er David Attenboroughs navn også vigtigt, så vi ikke kun får at vide, hvad er emnet er, men også hvem dokumentarfilmen er lavet af, som i sig selv lokker fordi han er respekteret og kendt som en troværdig formidler. (Attenborough DVD) Nu kan vi kigge på første afsnit på disk 1 Blomstring. Afsnittet er interessant, fordi det netop omhandler blomsters tilpasninger i forhold til at blive bestøvet og sprede frø. Til at starte med får man altid en slags opkvikker, hvad handler dette afsnit om? David Attenborough starter med at nyse voldsomt og fortæller os om emnet samt høfeber. Lidt senere i samme scene hører man grundlæggende om, hvad pollen er og man ser vha. animationer, hvordan pollenkorn ser ud, en teknik, der ellers ikke bliver brugt meget i serien. (fig. 2) Dernæst ser vi nærfotos af blomster og deres frø og pollen (fig. 4), som spreder sig med vinden, alt imens der bliver fortalt med en voiceover. Vi ser planterne helt tæt på, og man kan se pollenkornene sprede sig med vinden. Der bliver ligeledes zoomet helt ind på støvfanget, og vha. endnu en animation ser vi, hvordan planten bliver befrugtet. Det grundlæggende er nu på plads. Herefter bevæger vi os fra det mikroskopiske over i det, vi kan se med øjet, da man ser forskellige blomster, heriblandt en kaktusblomst, som springer ud, helt tæt på (fig. 3). Nu bliver der vist forskellige eksempler på, hvordan fuglene flytter pollen fra den ene til den anden blomst. Eksemplerne bliver 17

18 vist på en meget ligefrem måde, hvor bestøvningen er meget tydelig, fx ser vi flere gange den samme bevægelse med kolibrien, som får pollen på hovedet via blomstens støvdrager. (fig. 5 og 6) Eksemplerne er lette at forstå, de er ikke indviklede, og gentagelserne medvirker til, at man forstår det. Billedudsnittene skifter fra at være filmet ultranært på blomsten og kolibrien, til nær, så man kan se flere blomster på en gang, samt total, hvor man ser blomsten og kolibrien i det omgivende miljø. Herefter glider vi over til andre eksempler med røde blomster, som bliver fuglebestøvet, og nu ser vi også David Attenborough. Han står ved siden af blomsten, han dufter til den og fortæller os, at den ikke har nogen duft. (fig. 7) Han befinder sig derude, og det giver en nærhedsfornemmelse. Hvis det hele tiden kun var blomsterne, som blev filmet, var det mere blot billeder end en fortælling, men når man ser ham direkte, føler man, at han er med os derude hele tiden. Ligeledes er det også hans stemme, som er voiceoveren i originalversionen, hvilket underbygger at det er ham som fortæller en historie og ikke blot en person bag kameraet. Herefter ser vi igen forskellige situationer med fugle, som bestøver blomster. Vi er hele tiden helt tæt på, kameraet zoomer ind, og billedeudsnittet er ultranært. Når der bliver vist flere af de samme former for bestøvning, forstår man lettere, hvad det går ud på. Klipningen er ikke hurtig, vi får lov til at se fuglen og blomsten længe i samme bevægelse, således at man ikke blot overser det. Sådan fortsætter det meste af dette afsnit. Skiftende klip af dyr som bestøver forskellige planter. (fig. 8 og 9) Eksemplerne er konkrete, vi ser dyret og planten helt tæt på. De steder, hvor der sker en hurtig klipning, er når man ser en blomst springe ud. Alt i mens vi ser disse eksempler, bliver der hele tiden fortalt om, hvad planterne hedder oversat til dansk (altså ingen latinske navne), hvad dyrene hedder og hvor vi befinder os i verdenen. Enkelte steder bliver det afbrudt af små pauser med baggrundsmusik og lyden af fx bier der summer i blomsten, hvor man simpelthen kan høre hvor bien befinder sig i blomsten samt øjeblikke hvor Attenborough fortæller, eksempelvis liggende ved siden af planten. (fig. 10) I en scene fra afsnit 4 Den sociale kamp bliver især baggrundsmusikken og filmoptagelse i frø - og fugleperspektiv brugt flittigt. Her er vi i regnskoven og ser på planternes indbyrdes konkurrence. Først ser vi fra frøperspektiv på et højt træ i regnskoven (fig.11), hermed fornemmer man for alvor, hvor store træerne er. Som en voldsom kontrast bliver der derefter zoomet helt ind på et lille skud 18

19 fra et træ, hvorefter vi føler denne lille plante (spanskrørspalmens) kamp for at nå lyset (fig. 12). Her bliver teknikken med mange billeder af samme plante over flere måneder brugt igen, ellers ville vi ikke kunne se, hvordan planten bevæger sig opad. Den snor sig og griber fat i gren efter gren. Med forholdsvis hurtig klipning skifter billedeudsnittene hele tiden, alt efter hvad der bliver fokuseret på. Enten ser vi den tynde stængel helt tæt på, eller også ser vi planten i total, eksempelvis på en stamme, hvor vi kan se dens bevægelser. (fig. 13 og 14) Men lyden er især vigtig at lægge mærke til i denne scene. For det første er der hele tiden kraftige lyde fra regnskoven i baggrunden, således at vi tydeligt fornemmer, at det er i en regnskov, vi befinder os. Man kan høre eksotiske lyde, såsom fule der synger, lyde fra aber og træer der knirker, alt imens vi også hører en dramatisk underlægningsmusik. Det hele giver en mere eller mindre dramatisk stemning. Denne sammensætning er lidt speciel og virker næsten useriøs, når man skriver om det, men når man ser scenen, fornemmer man virkelig, at der opstår en dramatisk stemning. Grunden til denne stemning er, at vi skal fornemme plantens kamp for at nå lyset og for at overleve. Herefter vender vi igen tilbage til fortællingen, vi ser Attenborough som fortæller, og voiceoveren tager over. Det dramatiske har lagt sig, og vi er igen tilbage til historien, som nu zoomer helt ind på de skarpe torne på grenene. Det er stadig dramatisk, men vi er tilbage til fortællingen. Derefter bliver fugleperspektivet brugt, da vi nu ser skoven oppe fra, som om vi svæver over den. Nu er vi oppe i trækronerne, samtidig med at vi ser et lille frø flyve til vejrs og sætte sig på en gren i trætoppene. Nu ser vi eksempler på epifytter, som sidder trygt og godt i trækronerne (fig. 15). Vi ser det igen i fugleperspektiv, og vi fornemmer, hvor langt der er fra grenen og ned til bunden. Herefter er vi tilbage til den normale kameraføring med skiftende billedudsnit fra ultranær til nær. Vi ser blomsterne, og hvordan regndråber bliver opsamlet i bladene og rødderne. Dernæst ser vi et supertotalt billedudsnit af tåge, som lægger sig over skoven (fig. 16). Det har den effekt, at vi bliver mindet om hvor vi er, oppe i trækronerne i regnskoven. Attenborough kommer også herop i trætoppene, da han pludselig glider ned fra grenene og fortæller. Vi bliver hele tiden mindet om, at han stadig er med os. (fig. 17) En sidste scene, der er værd at kigge på, er i afsnit 6 Overlevelse et godt stykke inde i afsnittet. I denne scene bruger han meget sin egen størrelse som målestok og fortæller også ekstra meget. Vi er 19

20 ude i ørkenen, hvor vi fornemmer den bagende hede. Han går i sandet med solhat, og vi ser hvordan varmen sitre i luften.(fig. 18) Lidt senere kravler han helt ned på hug og viser, hvordan en plante lynhurtigt kan skifte udseende, hvis der kommer et regnskyl. Dette kan han igen kun gøre ved, at den samme plante bliver fotograferet over længere tid. (fig. 19,20 og 21) Herefter bevæger vi os over til nogle noget større planter, kæmpekaktusserne i New Mexico. Disse filmes først nedefra og op, og derefter ser vi det fra fugleperspektiv med David Attenborough i baggrunden, hvorved man kan se, hvor stor kaktussen egentlig er (fig.22 og 23). Så bliver der igen zoomet ind på piggene, ultranært. Herefter kommer vi over i et ørkenlandskab, hvor Attenborough fortæller os om, hvordan frøplanter smider deres frø i jorden, hvor de kan overleve meget længe, indtil der kommer regn igen. Her har han lidt værktøj med derude således, at han vha. en graveske og en si kan vise os de tydelige frø i sandet, og her kommer vi bag hans ryg, hvorefter der bliver zoomet ind på det, han laver og fortæller os om. En teknik som giver os en fornemmelse af, at vi skal høre efter og det er vigtig, fordi han fortæller os noget. (fig. 25) Derefter vises vha. et før og efter billede, hvordan ørkenlandskabet kan ændre sig på få uger fra tørt sandområde, hvor det knaser under ens fødder, som voiceoveren siger således, at vi kan forestille os fornemmelsen, til et frodigt blomsterflor. (fig. 26) Der spiller nu også en blød musik i baggrunden, som sammen med billederne før og efter underbygger, at der er sket en forandring i landskabet. Dette var blot et udpluk af nogle scener, men man kunne have taget mange andre, hvor der måske også ville have været meget at analysere, men det er vigtigt, at den faglige viden, som bliver formidlet i scenerne, passer overens med den biologiske baggrundsviden, og derfor er scenerne udvalgt på baggrund af dette. Formidlingen er i fokus Efter at have set overordnet på dokumentarserien, på afsenderen, modtageren, mediet og typen af dokumentarfilm, mærker man tydeligt at formidlingen hele tiden er i skarp fokus. Netop fordi det er et meget fagligt emne, som skal formidles, og for at modtageren ikke falder i søvn, som var det i en skoletime, må modtageren fanges. David Attenborough vil fortæller os en historie. Han tager os med ud i verdenen og viser os naturens vidundere. Han er hele tiden med os, enten som voiceover (på orginalen), eller også ser vi ham direkte derude. 20

21 Han har stort set hele tiden det samme tøj på, som kun ændres hvis vejret er koldt. Det kunne ligeså godt være i et studie, det er det næsten også for naturen overalt på kloden er hans studie. Det ser legende let ud, intet snavs og ingen problemer, kun lidt vådt hår hvis han befinder fx befinder sig en fugtig regnskov. Det er ham som rejser ud, og tager os med på en vidunderlig rejse gennem billeder, lyd, stemninger og små historier. Dokumentaren er bygget op omkring det ene lille drama efter det andet. Hele tiden begynder der en ny historie om en plante. Der er en fin balance mellem antallet af eksempler uden, at det hverken bliver for overfladisk eller for langtrukket. Sproget er meget vigtigt at bemærke i disse dokumentarfilm, da det hænger tydeligt sammen med formidlingen. Sproget er ligefremt og forståeligt, fordi han ikke benytter sig af svære fagudtryk, som han også selv siger det i bogen Planternes Privatliv. Det er til at forstå, fordi han bruger et ordentligt og nuanceret sprog. Det virker, som om han fortæller historierne direkte ud til os, fordi han viser os tingene, han peger på planten, og han holder stort set hele tiden øjenkontakt med modtageren. Hele hans væsen og hans måde at tale på er ligefrem og rolig. Man kan holde ud at høre på ham, uden at det bliver for overfladisk. Han er en god fortæller og bl.a. netop derfor er hans serier måske blevet så kendte. Han virker klog og signalerer ikke dovenhed samtidig med, at man ud fra hans alder føler sig tryg. En ældre mand virker ofte mere klog end en yngre mand, fordi han har en længere livserfaring. Hans væsen og hans formidling skaber troværdighed i filmen, så man tror på alt det, han fortæller og måden at lave dokumentarfilm på, da de kom frem, var anderledes end det man førhen havde set. En ny type af natur- og dokumentarfilm blev født. Alt i alt har formidlingen, og brugen af de nye filmteknikker, nok medvirket til, at netop Attenboroughs dokumentarserier er blevet så populære, som de er. Men det er vigtigt at huske på, at dokumentarseriernes opbygning og form i dag ser noget anderledes ud. Planternes Verden er 16 år gammel, og det er alligevel noget tid, men dengang serien blev vist, var den populær. De må have været anderledes end naturfilm, man førhen havde set. I dag ville filmen højst sandsynligt ikke fange ligeså mange, da man har en tendens til, at emnerne skal være mere farlige, klipningen hurtigere og i det hele taget er der ofte en tendens til at dokumentarfilm skal minde mere om en rigtig spillefilm. Se for eksempelvis på Steve Irwins 21

22 12 naturprogrammer. Hans film var lidt samme princip som David Attenboroughs, men det var meget mere vildt. I dag ville mange nok synes, at Planternes Verden er kedelig ud fra måden, den er lavet på. Men for 16 år siden hittede den, folk havde fået øjnene op for naturen, og David Attenborough havde fået et navn. Der er kommet flere dokumentarserier fra ham siden Planternes Verden, og de nye filmteknikker som er kommet til, bliver flittigt brugt i disse. Vi ødelægger planternes tilpasningsstrategier Disse samspil og tilpasninger, som igennem tiden er opstået ved hjælp af evolution og selektion, har mennesker i de senere år haft stor negativ indflydelse på. Evolutionen går langsomt og kan derfor slet ikke følge med, når vi mennesker påvirker naturen så voldsomt, som vi gør. Netop derfor er det så vigtigt at bevare eksempelvis regnskoven, som er så rig på liv. Man mener, at der her stadig findes en del uopdagede arter. Derfor er det specielt vigtigt for medicinverdenen at bevare regnskoven, da endnu ikke kendte planter kan indeholde vigtige medicinske stoffer, som også kan hjælpe os. Regnskovene er desuden så gamle og stabile økosystemer, så når man fælder dem kommer de ikke igen. I artiklen Agent Kolibri handler det om kolibrier. Disse fugle er, som jeg tidligere har været inde på, tilpasset så specifikt til bestemte planter, at hvis nogle af planterne forsvinder, forsvinder flere arter af kolibrierne også. Samspillet mellem kolibri og blomst forsvinder. I artiklen fortæller om den stigende tendens til orkaner i Vestindien. På grund af menneskeskabte klimaændringer vil der med tiden komme flere og flere orkaner her, hvilket går ud over en række kolibribestøvende planter, så fuglene mister deres føde og dør. Dette er bare ét eksempel på, hvordan mennesker kan ødelægge det fine samspil mellem plante og bestøver, hvilket i det lange løb medfører en udryddelse af mange arter. (Dalsgaard mfl. 2009). For det er vigtigt at huske, at det ikke kun er den ene part vi fjerner, og jo flere plantearter der dør, jo mindre liv kan der være på jorden, da alt liv har brug for planterne 13. Så hvis vi ikke værner om naturen og de planter, som igennem oceaner af tid har tilpasset sig sine omgivelser, vil det i sidste ende gå ud over os selv. Det er os som har skylden, fordi vi ødelægger planterne, som har kæmpet for at overleve meget længere tid, end vi har. 12 Australsk naturforkæmper, som bla. lavede programmer med krybdyr. 13 Uden planterne, dannes der ikke ilt. 22

23 Som Attenborough så rigtigt siger det til sidst i det sidste afsnit Overlevelse - direkte henvendt til modtageren, som guldkorn fra den kloge mand, som har taget os med på en rejse og vist os naturens vidundere: Vi ødelægger planter med risiko for os selv. Hverken vi eller noget andet dyr kan overleve uden dem. Det er på tide, vi værdsætter vores grønne arv, ikke udplyndrer den. For uden den er vi sikre på at gå til grunde. (Attenborough 1995) Hele den naturlige rigdom, vi har set i denne dokumentarserie, kan vi mennesker ødelægge. Konklusion Ved at have kigget på udvalgte planters tilpasningsstrategier i ørken og tropisk regnskov, kan man konkludere at eksemplerne er mange og, at intet er tilfældigt. Strategierne sikre overlevelse og videreførelse af generne, i form af specifikke bestøvningssammenspil. Alle planter udvikler sig konstant, for at opretholde samt udvikle tilpasningerne, så arten kan overleve under evt. skiftende forhold. Desværre er der en stigende tendens til, at vi mennesker ødelægger samspillet i naturen og således forsvinder mange arter som har kæmpet længe for, at nå dertil hvor de er nået. Men hvis vi ikke lære at kende til naturen og se det fantastiske i den, får vi ikke øjnene op for den. Derfor er en dokumentarserie som Planternes Verden vigtig både som en kilde til lærdom og til noget, vi ikke kendte til. David Attenborough formidler et fagligt emne på en god og forståelige måde, han taler direkte til os med et direkte sprog. Så der burde ikke være nogen tvivl om hvorfor det er vigtigt at bevarer naturens rigdom, efter at have set en så informativ dokumentarserie som Planternes Verden. Litteraturliste - Abrahamsen, Böcher, Larsen. Plantelivet. Haase udgave. 23

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Sommer Juni, Juli, August

Sommer Juni, Juli, August Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA . TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

SKULPTURJAGT FIND SKULPTUREN OG SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE

SKULPTURJAGT FIND SKULPTUREN OG SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE SKULPTURJAGT FIND SKULPTUREN OG SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE Til indskolingen Sammen og ud i verden Se jer godt omkring ved indgangen til parken. Hvor finder man Silkeborg Bads logo som kæmpestort kunstværk? Lagde

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen! Gjerulff a Bonus for blitzen aka er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen! Brun tricolor mootled, lige som sin mor, men alligevel helt anden farve! Hun har en lækker

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Generelt indtryk. Objektivet har seks lameller.

Generelt indtryk. Objektivet har seks lameller. Generelt indtryk Jeg har tidligere anmeldt mit Helios 44M-2 samt mit 44M-4. Dette er altså tredje gang, at jeg ser nærmere på det samme objektiv. For det er jo ikke det samme objketiv, der er sket forandringer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner?

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner? Denne bog tilhører Øv, der er ikke noget at lave, når det regner hele tiden, piver Sunny. Solvej er enig. Det er så kedeligt, at vi bliver nødt til at finde på noget, fortsætter hun. Her er Sunny, og her

Læs mere

Introduktion. Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos".

Introduktion. Hej og velkommen til Sådan tager du fantastiske landskabsfotos. Introduktion Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos". I denne guide vil jeg vise dig strategien for, hvordan du som begyndende fotograf tager et fantastisk foto af et landskab.

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

at jeg forstod, at hun havde kræft.

at jeg forstod, at hun havde kræft. at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere