GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet"

Transkript

1 2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 Vadehavet Dannelse, historie og processer Vadehavets barrierekyster Marsken - landet der lever af at drukne Vadehavets udvikling ved et stigende havspejl

2 Vadehavet: Dannelse, historie og processer Vadehavet er et af verdens vigtigste kystnære vådområder. Det er dannet i forbindelse med den hav - spejls stigning, der efterfulgte afsmeltningen af isen fra den seneste istid, Weichsel. Det er et vigtigt opvækstområde for fisk og et vigtigt fourageringsområde for fugle. De sidste 6000 år har aflejringen af sediment kunnet følge med havspejlsstigningen. Det store spørgsmål er, om dette kan fortsætte i fremtiden, hvor havets niveau ventes at stige væsentligt hurtigere. Indledning Vadehavet er beliggende langs Hollands, Tysklands og Danmarks kyster i den sydøstlige del af Nordsøen. Vadehavet dækker et areal på ca km 2. Omkring 2/3 af det samlede areal er vadeflader, som tørlægges ved lavvande og den sidste 1/3 er lavtliggende vadeflader, der ikke tørlægges ved almindelige lavvander, samt tidevandsløb og -render. Da Vadehavet er et af verdens største og vigtigste kystnære vådområder med store naturværdier, har Danmark, Tyskland og Holland etableret et samarbejde med et fælles sekretariat. Samarbejdet omkring Vadehavet drejer sig primært om natur- og miljøovervågning, administration og planlægning, men også kystbeskyttelse, kulturhistoriske og befolkningsmæssige forhold inddrages i samarbejdet. Hele Vadehavet er udpeget som NATURA 2000 område ( som i EU anses for et vigtigt initiativ til beskyttelse af biodiversiteten. I Holland og Tyskland har Vadehavet i en årrække haft status af nationalpark, hvilket man ikke har kunnet finde politisk tilslutning til i Danmark før i januar Processen mod etableringen af en nationalpark i Vadehavet i Danmark sættes i gang i foråret Vadehavet Vadehavssystemet afgrænses mod Nordsøen af en række på 25 barriereøer, hvoraf de 17 er beboede. Hertil kommer ca. 15 større sandlegemer Å 5 km Skallingen Grådyb Nordsøen Land Marsk Mudderflade Blandet mudder/sandflade Sandflade Tidevandsdyb, mere end 6 m dybe Sylt Ho Bugt Fanø Knudedyb Mandø Rømø uden vegetation, se ovenfor. Mellem barriere - øerne og fastlandet finder man en kystlagune. Det er denne lavvandede lagune, som kaldes Vadehavet, fordi vidtstrakte vadeflader tør læg - ges hver gang, der er lavvande. Barrierekyster i mindre skala findes adskillige andre steder i Danmark fx i Sejerø Bugt og i Køge Bugt. På verdensplan er barrierekysten meget udbredt og dækker op mod 15 % af verdens kyststrækninger. Da barriereøer altid er opbygget af marint sand uden større sten, er de næsten altid attraktive for turister pga. de vidtstrakte sand - Nordsøen Danmark Vadehavet Juvre Dyb Listerdyb Tyskland 250 km Det danske Vadehav med fordeling af sedimenttyper og tidevandsdyb. Hovedlandet øst for lagunen (Jylland) be - står af istidsaflejringer. Vadehavets udstrækning fra Den Helder i Holland til Blåvands Huk i Danmark er vist i den indsatte figur. 9 Ø 9 Ø 55 N strande samt de store sammenhængende klitområder, der indbyder til en frisk spadseretur i naturen. Flere steder åbner de attraktive naturforhold endvidere mulighed for de lokale myndigheder og private initiativtagere til at etablere anlæg for rekreative aktiviteter som fx golfbaner, hesteridning eller kite-surfing på stranden. De største øer i Vadehavet har således alle en stor turistindustri med mange ferieboliger og hoteller. De rekreative aktiviteter kan være en trussel mod øernes natur og de miljømæssige værdier. Tegning: Jette Halskov, GEUS, efter Johannessen et al. (2008), modificeret fra Pejrup (2006) og Sørensen et al. (2006). 2 NR

3 m (m.o.h.) f.kr e.kr Kalibrerede år 7000 til 5000 f.kr. gennemsnitlig stigning 1.25 m/100 år 5000 til 1000 f.kr. gennemsnitlig stigning 0.14 m/100 år 1000 f.kr. til e.kr gennemsnitlig stigning 0.11 m/100 år Præboreal Boreal Atlantikum Subboreal Subatlantikum Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Behre Her ses stigningen i havets niveau gennem de sidste ca år. Kurven viser middelhøjvandsniveauet i den sydlige Nordsø. Den er baseret på 14 C dateringer af tørvelag, pollenanalyser, arkæologiske dateringer og på de århundreder gamle hydrografiske målinger. I begyndelsen fra 7000 til 5000 f.kr. steg havet ca. 12 mm/år, men i perioden f.kr. aftog stigningen til ca. 1,4 mm/år. De sidste 3000 år har stigningen gennemsnitlig været ca. 1,1 mm/år. Inden for de sidste årtier har stigningen i havets niveau målt i Esbjerg været ca. 4 mm/år. De lodrette markeringer viser perioder med fald i havniveauet. Den yngste af disse falder samtidig med Den lille Istid. Kurven slutter i niveauet omkring +2 m. Dette hænger sammen med, at det er niveauet af højvandstanden, der er målt. Morten Pejrup. Professor, IGG, Københavns Universitet (mp@geo.ku.dk) Peter N. Johannessen. Seniorforsker, GEUS (pjo@geus.dk) Dannelse Vadehavet er dannet i forbindelse med den stig - ning i det relative havniveau, som fandt sted i tilknytning til afsmeltningen af isskjoldet fra den seneste istid, Weichsel. Den syd lige del af det Skandinaviske Isskjold begyndte at smelte tilbage for ca år siden, og der blev blandt andet aflejret vidstrakte smeltevands - sletter bestående af sand foran den tilbage - smeltende isrand. Der findes mange forskellige bud på, hvordan havspejlets niveau har ændret sig siden afsmeltningen af isskjoldet begyndte. Et af disse bud er vist ovenfor, hvor ændringen i havniveau gennem de sidste ca år er vist. Det ses, at havets niveau er steget ca. 50 m i den pågældende periode. I kortere perioder har der været fluktuationer på havniveaukurven, som formodentlig skyldes bevægelser i jordskorpen, fx i form af indsynkning af de landområder, som blev presset op foran isranden. Den relative ændring af havniveauet i den danske del af Vadehavet gennem det seneste årti anser Kystdirektoratet for, med rimelig sikkerhed, at ligge på omkring 4 mm/år. Anni T. Madsen. Ph.d.-studerende, IGG, Københavns Universitet (atm@geo.ku.dk) Lars Henrik Nielsen. Statsgeolog, GEUS (lhn@geus.dk) Thorbjørn J. Andersen. Lektor, IGG, Københavns Universitet (tja@geo.ku.dk). NR

4 N S i dag 25 m 7500 før nu 4 NR Nordsøen Barriereøer Tidevandsfloder Hav-dige Marsk Middel højvande Middel lavvande Strandsand Klitsand Sand og silt, tidevandsdybenes aflejringer Den stratigrafiske opbygning af en barriereø Når det relative havniveau stiger, vil havet langsomt skylle ind over land. I områder med svagt hældende strandplan og rigelige mængder af sand i kystzonen, vil der ofte dannes en række af barriereøer et stykke fra fastlandskysten. Samtidig med dannelsen af disse øre opstår en lagune mellem barriereøerne og fastlandet. En skitse af den morfologiske og stratigrafiske opbygning af en barriereø og lagune er vist på figuren øverst. Barriereøer, eksempelvis Rømø, er opbygget af sand aflejret på det sub-marine strandplan. Sand og grus er aflejret i strandzonen i form af strandvolde; mudder og tørv er aflejret i små søer eller sumpede områder i lavninger mellem strandvolde eller klit rækker (se foto) og sand er aflejret mellem strandvolde og lagunen af overskylsfaner der bliver dannet, når havet bryder gennem barriereøens klitrækker under stormfloder. Den øverste del af barriereøen er opbygget af sand aflejret af vinden i form klitter. Samtidig med dannelsen af barriereøen og i takt med den relative havniveau-stigning, vil grundvandstanden i de lavtliggende landområder landværts for barrierøen stige. Og fordi grundvandet har vanskeligt ved at strømme væk, vil områderne forsumpe. Forsumpningen fører til dannelsen af tørvelag, der kan være flere meter tykke. Ved en fortsat relativ havniveaustigning vil havet oversvømme disse tørvelag, km Sand, silt og ler, intertidale aflejringer og dermed dannes en lagune mellem barriere - øen og fastlandet. Lagunens sedimenter består af ler, silt og sand aflejret på tidevandsfladerne langs lagunens bredder. Der vil også blive aflejret sand i tidevandskanaler og floddeltaer. Et profil gennem et lagunesystem vil således vise et tørvelag nederst, der overlejres af vekslende lag af ler og sand, se figuren øverst. I artiklen Vadehavets udvikling ved et stigende hav spejl Silt og ler, brakvandslagune aflejringer Tørv Pleistocæne istidsaflejringer Skitseprofil fra Nordsøen, ind over en barriereø og på tværs af lagunen ind til hovedlandet. Man ser, at barriereøen er placeret på et fundament af marint sand. Samtidig ses det, at der gennem de sidste 7500 år er aflejret ca. 20 m sediment i lagunen bag barriereøen. Nederst finder man tørv dannet oven på de gamle istidsaflejringer og tørven overlejres af sand og mudder. De brune bånd af tørv, som forløber vandret gennem dele af lagunen, er dannet i forbindelse med de sænkninger af havniveauet inden for de seneste år, som fremgår af figuren på side 3. Den centrale del af Rømø. Rømø er de sidste 2000 år bygget ca. 3 km ud i Nordsøen, og der er dannet nye klitrækker i forbindelse med denne udbygning. De lavtliggende områder mellem klitrækkerne er ofte vandlidende, og i visse tilfælde finder man små søer, som vist her. kan man læse mere om tørven og sedimenterne. I takt med at det relative havniveau stiger, vil barriereøer ofte rykke ind over de ældre lagunesedimenter samtidig med, at kysten på fastlandet rykker landværts. Et profil gennem sådan et system viser lagunesedimenter (tørv, ler og sand) overlejret af barriereø-sand. I områder med endnu større sandmængder i kystzonen vil barriereøen ikke rykke mod land, men vil i ste- Foto: Morten Pejrup, IGG, Københavns Universitet. Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Streif 2004.

5 Silt Meget fint Fint Medium Groft Meget Groft Silt Meget fint Fint Medium Groft Meget Groft Rømø-4 Rømø-1 Signaturforklaring Sedimenttype 3 1 Tørv Weichsel Holocæn meter Ler Sten Klitsand Fugtiglavning Øvre del af indre strandplan. Horisontalt udbyggende sand Overskylsfaner? Weichsel Holocæn Indre strandplan. Vertikalt opbyggende og horisontalt udbyggende sand Marin transgressiv overflade meter Ler Sten Mytilus Mytilus Dæmning Lagune på bagsiden af barrieren, med mudder- og sandflader Mytilus Mytilus Lagune Gytje Lagunens Tørv transgressive overflade Kanalsand, skabt af floder Strukturer Biogene strukturer Sediment, der er gennemrodet af dyr og planter Fossiler Ler Blandet ler (80 %) og sand (20 %) Sand Siltet sand Sten Fragment, rigt på organisk materiale Ler-fragment Krydslejring Parallel lamination Strømribbe Krydslamination Rødder Skaller Snegle Søpindsvin Tegning: Jette Halskov, GEUS, efter Johannessen et al. (2008). Sand Sand Tolkning og beskrivelse af sedimenterne i de øverste meter kerner fra boringerne Rømø-1 og Rømø-4. Rømø-1 er placeret i lagunen og Rømø-4 er placeret i centrum af Rømø. Den venstre søjlehalvdel viser sedimenttyper: fx sand, ler og tørv. Den højre søjlehalvdel viser den eksakte kornstørrelse, der aflæses på korn størrelsesskalaen under søjlen. Man kan fx se, at sand er inddelt i 5 kornstørrelser, fra meget fint sand til meget groft sand. Symbolerne i højre søjlehalvdel viser forskellige sedimentstrukturer, fx parallel lamination (lagdeling) og krydslejring (skrå lejring) der bl.a. andet bruges til at bestemme i hvilket miljø, sedimenterne er aflejret, fx om sandet er aflejret i klitter på land eller på havbunden nær stranden. det bygge opad (aggradere) i takt med den relative havniveau-stigning. Det er det, der er vist i figuren på side 4. Et profil gennem et sådant system vil vise tykke lag af barriereø-sand, der ligger havværts for tykke lag af lagunesedimenter. Hvis der er endnu større overskud af sand i kyst - zonen vil barriereøen ikke blot bygge opad, men også bygges ud i havet (progradere). Et profil gennem et sådan system vil vise mægtige lag af barriereø-sand overlejret af klitter. Der er foretaget en række kerneboringer på Rømø. Figuren ovenfor viser lagfølgen fra den centrale del af Rømø. Ved at sammenligne stra - ti grafien mellem de forskellige kerneboringer i et øst-vest profil kan det vises, at Rømø først aggraderede og nu prograderer. Morfologi Betragtes den synlige del af barriereøen fra havet og ind mod lagunen vil den typisk indeholde de morfologiske hovedzoner, som er vist på figuren på side 6. Længst ude mod havet finder man tidevandsforstranden, der afløses af en eller flere kystparallelle klitrækker. I læ bag klit - rækkerne finder man en næsten vandret vegeta - tionsdækket marskoverflade, der har et niveau på 0,5 1,0 m over det daglige højvandsniveau. Herefter bevæger man sig ud i lagunen, hvor områderne bliver vanddækket dag ligt og består af vadeflader opbygget af sand og/eller mudder. Sedimentdynamikken omkring barriere øen er behandlet i den efterfølgende artikel, mens aflejring af sediment på marsken og i la gunen er behandlet i de efterfølgende artikler i dette nummer af Geoviden. Tidevand Barriereøer finder man ofte i områder med tidevand. Tidevand skyldes månens og solens tiltrækning af jordens vandmasser, samt jord/ måne-systemets rotation omkring deres fælles tyngdepunkt. Hver tidevandsperiode varer i gen - nemsnit 12 timer og 25 minutter og består af en flodperiode, hvor vandet stiger og løber ind i Vadehavet efterfulgt af en ebbeperiode, hvor vand standen falder igen og vandet løber ud. Forskellen mellem højvande og lavvande kaldes tidevandsstørrelsen, se figuren nederst på næste side. I det åbne hav er den ikke så stor, men tæt på land grunder tidevandsbølgen op og bliver højere. Det er ikke nødvendigt at have tidevand i et kystområde for at få dannet barriere - øer, hvilket Sejerø Bugt og Køge Bugt er eksempler på. Men når der er tidevand, har det stor. NR

6 Hav Strand Strandvolde og klitter Lagune Profil af et barrieresystem med de morfologiske hovedzoner. Marsk Bagland Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter howstuffworks. com/barrier-island2.htm betydning for, hvordan barriereøerne kommer til at se ud, såvel morfologisk som stratigrafisk. I den sydlige del af Nordsøen varierer tidevandsstørrrelsen i dag fra ca. 1,3 m ved Den Helder i Holland til omkring 3,5 m i Tyske Bugt og er igen aftagende til 2,0 m ved Sylt-Rømø og 1,4 m ved Esbjerg. I hver tidevandsperiode udveksles der således store mængder vand mellem Nordsøen og Vadehavet. Transporten af disse vandmægder forårsager kraftige tidevandsstrømme. Det er disse kraftige strømme, der holder tide - vandsdybene mellem barriereøerne åbne, så de ikke sander til af det sand, som transporteres med de bølge drevne strømme langs kysten. DNN cm MSL den døgnlige ulighed amplitude 24 t. 50 min Tidevandsperiode Flod Ebbe Lavvande MSL = middel springtids lavvande (Søkortets nul) DNN = dansk normal nul Højvande Tidevandsstørrelsen, tidevandsperiodens længde og dens opdeling i flod- og ebbeperiode. tidevandets størrelse kl. Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Nielsen & Nielsen Man kan se på kortet på side 2, at jo større tide - vandsforskellen er, jo kortere er der mellem øerne. Og der, hvor tidevandsforskellen er størst i Tyske Bugt, forsvinder de helt. Forklaringen er, at jo større tide vandsforskel, der er i et givent tidevandsområde, jo mere vand skal der transporteres frem og tilbage i hver tidevandsperiode. Den mængde vand, som transporteres ind i et område i flodperioden er omtrent tidevandsstørrelsen multipliceret med arealet af det tidevandsbassin, som fyldes med vand. Tidevandsbassinets areal er proportionalt med barriereøens længde og et tidevandsdyb kan kun transportere en be grænset mængde vand. Så generelt gælder det, at jo større tidevandsstørrelsen er, jo kortere bliver der mellem de enkelte tidevandsdyb. Og jo kortere bliver således barriereøerne. Dette ses tydeligt på den aftagende længde af øerne, når man bevæger sig fra de Vestfrisiske øer i Holland mod de Østfrisiske øer i Tyskland. Processer I hver tidevandsperiode udveksles der store mængder vand mellem Vadehavet og Nordsøen. I alt bliver det til ca. 14 km 3 vand pr. tidevandsperiode. Dette er så stor en vandmængde, at den samlede vandføring på ca. 36 døgn svarer til den vandmængde, som findes i hele Kattegat. Til sammenligning kan det anføres, at der årligt tilføres Vadehavet ca. 60 km 3 ferskvand gennem et stort antal floder, hvoraf Elben, Weser og Ems er de 3 største. Sammen med de meget store mængder vand, der dagligt udveksles mellem Nordsøen og Vadehavet, transporteres der store mængder sediment opslemmet i vandet. En almindelig koncentration af sediment i den kystnære del af Nordsøen er 5 g/m 3. Så i hver tidevandsperiode transporteres der omkring 70 mio. tons sediment ind i Vadehavet. Hvis alt dette sediment blev aflejret inde i Vadehavet, ville det hurtigt blive fyldt op med sediment. Men langt det meste føres med vandet ud igen i ebbeperioden. Dette kan illustreres ved et eksempel fra den danske del af Vadehavet: Listerdybs tidevands - område. 6 NR

7 Summeret transport af sediment (t) Maj 27 Maj 29 Maj 31 Juni 02 Kurven viser den summerede transport af finkornet sediment ind og ud af Listerdybs tidevandsområde i en 18 dages periode fra maj/juni Når kurven stiger, transporteres sediment ind i området i flodperioden, og når det transporteres ud igen i ebbeperioden, falder kurven igen. Men man kan se, at der aflejres en lille smule sediment inde i området i hver tidevandsperiode, så derfor stiger kurven jævnt. Det er dette lille daglige bidrag, der har ført til aflejring af ca. 20 m sediment i Vadehavet gennem de sidste år. Listerdybs tidevandsområde har et areal på ca. 400 km 2. I hver tidevandsperiode transporteres der ca. 620 mio. m 3 vand ind i området, og i denne vandmængde er der opslemmet finkornet sediment: silt og ler. Ved anvendelse af en hydrodynamisk model, der beskriver transporten af vand og sediment, er det beregnet, at der i hele året 2002 blev transporteret ca. 1 mio. tons sediment ind i området. Ved at datere sedimentkerner i tidevandslagunen kan det samtidig beregnes, at der hvert år kun aflejres ca tons sediment i området, hvilket svarer til 4-5 % af den samlede transporterede sedimentmængde. Det er altså kun en ganske lille del af den sedimentmængde, som er i bevægelse, der aflejres. Resten føres tilbage til den kyst nære del af Nordsøen. Forholdene kan illustreres som vist på figuren til højre, hvor den summerede transport ind og ud af Listerdybs tidevandsområde er vist. Når kurven bevæger sig opad, er det udtryk for, at vand og sediment transporteres ind i området i flodperioden. Og når kurven efterfølgende bevæger sig nedad igen, er det udtryk for at vand og sediment transporteres ud i ebbeperioden. Man kan se, at der i hver enkelt tidevandsperiode efterlades en lille smule sediment inde i området, som aflejres på bunden. Nettoaflejringen kan illustreres af forbindelseslinjen mellem de enkelte minimumsværdier på kurven. Det er altså det lille daglige bidrag, der giver den årlige aflejring. Dette bidrag er primært bestemt af, hvor meget sediment der kan aflejres på de vidtstrakte vadeflader og på marsken. Inddigning af sådanne områder er foregået langs Vadehavet lige siden 1500-tallet, hvilket har ført til, at der i flere tidevandsområder i dag aflejres langt mindre sediment, end tidligere. Jo flere diger der etableres, jo mindre sediment tilbageholdes i systemet, fordi de områder, hvor der kan aflejres sediment blive mindre. Det er også værd at bemærke, at der er meget store forskelle på hvor meget sediment, der transporteres i forskellige nærliggende tidevandsperioder. Forklaringen er, at vindens aktuelle hastighed i meget høj grad er bestemmende for vandets indhold af sediment og dermed for, hvor meget sediment der transporteres og aflejres i de enkelte tidevandsperioder i Vadehavet. Det bør også bemærkes, at meget kraf - tige storme oftest fører til et stort momentant tab af sediment ved erosion fra Vadehavet, som det kan tage måneder at genopbygge med den lille men kontinuerlige daglige sedimenttilførsel. Vadehavets fremtid Hvad vil der ske med Vadehavet, hvis havniveauet bliver ved med at stige som følge af den globale opvarmning og deraf følgende afsmeltning af de globale iskapper? Ifølge FN s Klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) tyder alt på, at havniveauets stig ningsrate i fremtiden vil være væsentligt højere end den, der har været gældende de seneste ca år (IPCC Juni 04 Juni 06 År 2002 Nettotransport Juni 08 Juni 10 Juni 12 Juni ). Betyder det så, at Vadehavet vil drukne og forsvinde hurtigt, som det har været fremført i medierne? Nej, det vil sandsynligvis ikke ske. Vadehavet vil vedblive med at eksistere. Svaret på hvorfor, gives i de 3 efterfølgende artikler, der omhandler de morfologiske hovedelementer i et vadehav: Barriereøen, marsken og tidevandslagunen, og deres udvikling i tid og rum. Den største trussel mod Vadehavets fortsatte eksistens synes at være alle de diger, som er etableret gennem det sidste halve årtusinde, fordi de betyder, at de områder, der kan over - svømmes og modtage sediment, blive mindre. Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Lumborg og Pejrup NR

8 Ser man på et kort, fremtræder Vadehavets barriere-række (Skallingen, Fanø, Koresand / Mandø, Rømø, Sylt) overordnet set som en homogen, konkavt buet kystlinje med sit dybeste punkt ved Rømø. Besøger man disse lokaliteter, er det dog indlysende, at dette indtryk er meget forenklet. Barriereøerne/halvøerne fremstår derimod yderst forskelligt. I de to ender af systemet (Sylt og Skallingen) rykker kystlinjen tilbage med op til 2, hhv. 3 (og visse steder 5) meter om året. Klit- og klintfronterne frem - står her uden vegetation og ofte med nedskredet materiale ved klitfoden. Skallingens klitrække er efterhånden blevet uhyre tynd. Rømø, derimod, er præget af en meget bred strand med lave, bevoksede forklitter, og kystlinjen rykker frem med en hastighed på knap 3 m om året. Der sker stor tilsanding på Fanøs nord- og navnlig sydspids. Kystlinjen på Koresand rykker visse steder frem, og andre steder tilbage, men er samtidig under opvækst, uden at der dog endnu er etableret permanente klitter. Disse forskellige tendenser skyldes sedimenttransport-forholdene i barriere-rækken. 8 NR Vadehavets barrierekyster Tværtransport Barriereøerne er grundlæggende dannet ved, at sand er blevet transporteret fra relativt dybt vand ind imod land, hvor sandet er blevet stablet op som en ryg barrieren. Denne proces er blevet studeret på Skallingen, hvor revler dannes på ca. 4 meters vanddybde, og derefter bevæger sig østpå mod land med en hastighed på meter om året, indtil de vandrer ind på kysten og smelter sammen med strandbredden (se Geoviden 2005, nr. 3). En lignende proces er dokumenteret på Rømø, og fra georadar-profiler fra både Rømø og Sylt ved vi, at store dele af disse barriereøer Kilde: Google Earth. Horns Rev Skallingen Sylt Fanø Mandø Koresand Rømø Oversigtskort over Vadehavet mellem Horns Rev og Sylt. Pilene angiver retningen af sedimenttransporten på langs og på tværs af kysten. Pilenes tykkelse angiver det relative størrelsesforhold af transporten. udgøres af sandlegemer fra sådanne indvandrende revler. Når revlen er smeltet sammen med stranden, udgør den et sanddepot, som, når vandstanden falder, tørrer ud, hvorefter sandet kan blæse fra forstranden, ind på bagstranden og op i klitten. Her fanges sandet i vegetationen, som primært udgøres af hjelm og marehalm. Begge planter udtrækker de næringsstoffer, der sidder på sandskornene, og de vokser kraftigere, jo mere sand der tilføres. Grænsen for klitplanternes udbredelse afgøres af højeste bølgeopskyl, så efterhånden som stranden tilføres mere sand, spreder vegetationen sig længere ud mod kystlinjen. Det fygende sand fanges hovedsageligt i den yderste rand af vegetationen, således at der opstår en ryg langs med denne yderste rand en begyndende forklit. Denne proces fortsætter i takt med, at kystlinjen rykker frem, og på denne måde er Rømøs kystparallelle klit - rækker opstået. Langstransport Fra tid til anden er udviklingen blevet afbrudt af stormfloder, hvor bølgerne har gnavet i forklitterne og transporteret store mængder sand ud

9 Indvandring af tidevandsrevle på Skallingen. De to billeder er taget samme sted med fem dages mellemrum i august Bemærk træpælen i højre side af fotos; den blev gravet ned ved klitfoden i I perioden er klitfoden på dette sted rykket ca. 100 m tilbage. (Fotos er taget ved samme vandstand). på strandplanet. Dette har ikke været og er ikke - noget stort problem på f.eks. Rømø, hvor sandet returneres til stranden, når energiniveauet falder igen. Her er kystlinjens position således rykket jævnt mod vest, kortvarigt afbrudt af pludselige tilbagerykninger under og kort efter stormfloder. Sådan forholder det sig ikke på Skallingen og på Sylt, hvor kystlinjen i gennemsnit rykker tilbage (mod øst). Det skyldes, at der udover sandtransporten på tværs af kysten, også er en transportkomponent på langs af kysten på grund af bølgestrømmen. Bølgestrømmens styrke, og der - med langstransportens størrelse, bestemmes dels af bølgehøjden, dels af den vinkel, som bølgefronterne udgør med kystlinjen. Da de dominerende bølger kommer fra vest, er Rømøs kyst (og Koresand) altså orienteret stort set parallelt med bølgefronterne og her er langstransporten, set som netto gennem et år, derfor lille. Både Skallingen, Fanø og Sylt er orienteret skævt på den dominerende bølgeindfaldsretning. Her er netto-langstransporten derfor relativt stor. Af kortet på side 8 fremgår det, at nettolangstransporten er nul ved Horns Rev, og den øges til en sydgående nettotransport på ca kubikmeter per år ved Skallingens sydspids. Denne materialemængde kommer altovervejende fra erosion af selve Skallingen. Tidligere transporteredes sand fra Skallingen videre sydpå ad naturlig vej, men i takt med Grådybs uddybning er stigende mængder i stedet blevet oprenset fra sejlrenden. Langstransportens størrelse på Fanø kendes ikke i detaljer, men er formentlig en del mindre end kubikmeter. Hovedparten af den sydgående langstransport aflejres ved Rømøs og Koresands kyster, hvor netto-langstransporten er stort set nul. På Sylt er nettotransporten nordgående; den stiger fra nul midt på Sylt, til ca kubikmeter på den nordlige del af øen. Denne mængde sand havner også omkring Foto: Jørgen Nielsen. Foto: Steffen Andersen. Rømøs og Koresands kyster og udgør formentlig nu om dage hovedtilførslen til disse kyster. Regressive og transgressive kyster Kombinationen af tværtransporten og langstransporten udgør kystens husholdningsregnskab, kaldet sedimentbudgettet. Hvis der over et år tilføres mere sand, end der fjernes, er budgettet positivt, og kystlinjen rykker frem, som på Rømø, som dermed kan betegnes som en re- Troels Aagaard Lektor, IGG, Københavns Universitet (taa@geo.ku.dk) Aart Kroon Lektor, IGG, Københavns Universitet (ak@geo.ku.dk) NR

10 Bølger slår mod klitfronten og slynges tilbage under storm på Skallingen, 30. oktober Et par timer efter, at billedet blev taget, blev klitten gennembrudt af bølgerne. Overskyl på den nordlige del af Skallingen. Lange, lave bølger løber langsomt energien af ind over overskylsfanen. Foto: Brian Greenwood. Foto: Troels Aagaard, IGG, Københavns Universitet. 10 NR gressiv barriere. Omvendt er tilfældet med et negativt sedimentbudget. Her taber stranden sand gennem langstransporten, kystlinjen rykker tilbage, og barrieren er derfor transgressiv. Dette er tilfældet på Skallingen og på den nordlige del af Sylt. Hvor den regressive barriere altså rykker frem i form af successive udenpå hinanden liggende forklitrækker, så bevæger den transgressive barriere sig i sin naturlige tilstand tilbage ved at barrieren overskylles i storm situationer. Udover en stor langstransport er der også en transport fra strandbredden og længere ind på barrieren i form af overskylsfaner (hav- rendinger). Overskylsfaners naturlig dynamik Overskylsprocesser på den transgressive barriere optræder i forbindelse med storme. Langs Vadehavets barrierekyst stiger vandspejlet ekstraordinært under storme fra vestlige retninger. Det normale tidevand når ved højvande et niveau omkring 1 m over middelvandstanden. Derudover opstår der en ekstra vandstandsstigning, dels fordi vinden presser ekstra vand i retning mod kysten, dels fordi passagen fra et atmosfærisk lavtryk medfører en stigning i hav - spejlet på 1 cm per hpa trykfald. Summen af disse komponenter kan resultere i vandstande, der overstiger 4 m i forhold til middelvandstanden. Vandstandsstigningen i sig selv påvirker ikke kysten i nævneværdig grad. Men det højere vandspejl resulterer i, at bølgerne så at sige løftes ind på stranden. Afgrænses strandbredden bagtil af en klitrække eroderer bølgerne direkte i klitfoden, som det ses på foto ovenfor. Og som nævnt ovenfor bliver sedimentet bragt ud fra stranden, hvorefter det forsvinder med langstransporten. Men hvis klitrækken er lav og tynd, opstår der gennembrud i lavningerne mellem klitterne, sand transporteres ind gennem klitrækken, og lægges som et tæppe ovenpå den oprindelige overflade, hvorved en overskylsfane er dannet. Sådanne overskylssituationer har tidligere været et hyppigt fænomen på Skallingen. På flyfotos kan man observere kystnormale (vinkelret på kysten) skår i klitterne, både på de nordlige og centrale dele, hvor skårene er brede, og på den sydlige del, hvor skårene er smallere, men tætliggende. Overskylsfanerne rækker ind over de indre dele af marsken og man får en klar fornemmelse af, hvordan disse processer har opbygget Skallingens overflade. I sin naturlige tilstand vandrer den transgressive barriere så - ledes ved at sand kontinuerligt flyttes fra stran-

11 Overskylsfanen på den nordlige del af Skallingen. Billedet er taget 10. januar Få dage før (8. januar) var vandstanden i Esbjerg +3,45 m DNN (dansk normal nul). I denne situation blev fanen, hvis overflade ligger imellem 2 og 2,5 m DNN, overskyllet. De få, lave tueklitter på fanen overlevede stormen. Strandbredden ses til venstre i billedet. Foto: Troels Aagaard, IGG, Københavns Universitet Højdemodel af overskylsfanen på den nordlige del af Skallingen, sommeren Længde/højdeskala er i meter. Fanen ses fra vest; nord er til venstre i billedet og strandbredden ses i forgrunden. Bemærk de høje klitter, der er dannet langs fanens nordlige og specielt sydlige rand den ind på marsken. Men på Skallingen standsedes denne naturlige proces ved, at man i 1930erne byggede havdiger. Først for nylig er disse diger og klitterne, der voksede op foran digerne begyndt at blive gennembrudt, således at overskylsfaner igen kan dannes. Der ligger en overskylsfane på den nordlige del af Skal - lingen, lige syd for høfdefeltet ved Hvidbjerg, se det lille foto på side 10. Den blev dannet ved dige - gennembrud under stormfloden i januar 1990, og har siden da været aktiv, se foto ovenfor. Morfologien på en overskylfane ændrer sig også efter en stormsituation med høj vandstand. Umiddelbart efter stormen er fanen stort set bar og vegetationsløs. Når fanen tørrer ud, får vinden frit spil, og sandet, som bølgerne har bragt ind på fanen, blæser op i vegetationen, der vokser langs fanens rand. Der dannes derfor nye klitter langs kanterne af overskylsfanen, som er orienteret vinkelret på kystlinjen og den gamle klitrække, se højdemodellen ovenfor. Vegetationen vokser hastigt i disse nye klitter, hvorved sedimentationen accelereres. I perioder, hvor overskyl er sjældne, lejres sandet efterhånden også på selve fanen, som derved kommer op i et niveau, hvor klitplanterne kan overleve. Nu dannes små tueklitter på fanens overflade, som derefter vokser endnu højere op i niveau. Jo længere tid denne proces fortsætter, jo større stormflod kræves for at fanen påny aktiveres. Det sker dog før eller siden. Således foregår der på den transgressive barriere en kontinuerlig recirkulation af sand. Sand transporteres ind på kysten gennem revlevandringen, hvorved strandbredden bygges op. Sandmængden, der bringes ind, er dog for lille til at kompensere for tabet gennem langstransporten. Klitter og strandbred bygges derfor ikke op i et niveau, der kan forhindre overskyl og derfor bringer overskylsprocesser sandet længere ind på barrieren, hvor vindens aktivitet danner klitter. Samtidig rykker kystlinjen landværts, og hele processen starter forfra, når havspejlsstigningen eller stormfloder når op i et niveau, hvor bølger atter kan aktivere overskylsfanen. På denne måde flytter hele barrieren landværts. NR

12 Marsken landet der lever af at drukne Marsk er en aflejringstype som repræsenterer et samspil mellem tidevandets dynamik og salttålende planter. Der er overordnet set to forskellige marsktyper: (i) læmarsk som mere eller mindre kontinuerligt breder sig ud over vadefladerne, når betingelserne er til stede og (ii) luvmarsk som på eksponerede strækninger dannes i sekvenser. Mennesket har gennem tiderne flittigt forsøgt at fremme marskvæksten for at skabe landbrugsland, og store dele af marsken i det danske Vadehav er i dag inddiget. Marskaflejringerne er finkornede, og kan binde bl.a. tungmetaller. Herved udgør marsken et værdifuldt arkiv til fx dokumentation af forurening med disse stoffer. Fotos: Jesper Bartholdy, IGG, Københavns Universitet. A Vade Sand Landpriel Marskdannelse Marsk-aflejringer består af finkornede sedimenter aflejret i den øvre del af den såkaldte intertidale zone. Det er den zone, som består af områder, der er tørre ved lavvande, og kan være oversvømmet ved højvande. Marsken danner grænseområde mellem vaderne - som også ligger i denne zone - og baglandet, som er højere. I det danske Vadehav består baglandet typisk enten af istidsaflejringer eller klitter. Når marsken dannes her skyldes det, at niveauet i zonen er lidt under middelhøjvande og det giver mulighed for, at salttålende planter kan få fodfæste. Planternes tilstedeværelse fremmer aflejringen af det sediment, som opslæmmet i vandet bringes ind over marsken ved højvande. Det er fordi planterne dæmper påvirkningen fra strøm og bølgeslag. Uden planter ville aflejret materiale relativt nemt efterfølgende kunne resuspenderes og føres væk af bølger og strøm. Der er overordnet set to typer af marsk i Vadehavet: læmarsk og luvmarsk. I det danske Vadehav dannes læmarsken typisk på den østvendte side af barriereøerne. Det sker ved at mindre forhøjninger skabt af bølger og strøm giver fodfæste til pionerplanter som fx Kveller, Spartina og Annelgræs. Med tiden vokser de resulterende tuer af marsk sammen, hvorved marsken breder sig ud over den nærmestliggende del af vadefladen. Langs den eksponerede vestvendte kyst af hovedlandet dannes der luvmarsk. Den vokser i sin naturlige form i sekvenser, der også involverer dannelsen af tuer, men adskiller sig ved at være kraftigt påvirket af bølgeerosion og kystparallelle løb. Uden for marskkanten, som pga. bølgeero - sion består af en lille klint, dannes der - på langs af denne - et strømløb kaldet landpriel. Det skyldes at vandudvekslingen under forhøjet vandstand tvinges til at løbe parallelt med den barriere, som marsken udgør. B Levee Marsk platform Marsk C Når vandet strømmer over landprielens bredder, vil der være en tendens til, at suspenderet materiale aflejres tæt ved kanten i form af en levee se (A) i figuren ovenfor. Det skyldes at strømmen her formindskes kraftigt med afstanden til strømløbet. Med levee-aflejringerne fremmes marskdannelse mellem landprielen og marsken (B). På ydersiden af landprielen aflejres ligeledes sedimenter, men her vil der være en øget tendens til omlejring pga. bølger. Det giver anled- 12 NR

13 Læmarsk. Luvmarsk. Fotos: Jesper Bartholdy, IGG, Københavns Universitet. Ovenfor (og på side 12) ses eksempler på læmarsk, der med en front af bevoksede tuer breder sig ud over den foranliggende vadeflade. Samtidig med marskvæksten dannes strømløb i marskoverfladen (loer) som et resultat af tidevandets virke. På billedet ovenfor ses en sådan vidt forgrenet lo i Skallingmarsken. Luvmarsk. ning til mere spredte små forhøjninger, som igen giver mulighed for, at pionerplanterne kan vandre ind og fremme marskdannelse i tuer. Efterhånden vokser disse tuer sammen til en langstrakt ryg på ydersiden af landprielen, som så giver anledning til dannelse af en ny landpriel (C). Den nye marsk angribes af bølger og danner en lille klint, så området her kommer til at ligne udgangspunktet i A (D). Herved er næste sekvens skabt og udviklingen fortsætter, mens området omkring den gamle landpriel gror til og står tilbage som en svagt markeret lavning i marskplatformen, af - grænset indadtil af den gamle marskklint (E). Store dele af marsken i det danske Vadehav er i dag inddiget. Herved er tilførslen af sedi- D Sekvenser i dannelse af luv - marsk. Se teksten for en beskrivelse af udviklingen. E Jesper Bartholdy. Lektor, IGG, Københavns Universitet (jb@geo.ku.dk) Jørn Bjarke Torp Pedersen. Post doc, IGG, Københavns Universitet (jtp@geo.ku.dk) Tegning: Jørn Bjarke Torp Pedersen og Jesper Bartholdy, IGG, Københavns Universitet. NR

14 Slikgårde omkranset af faskingærder uden for diget ved Kongeåslusen. Fotos: Jesper Bartholdy, IGG, Københavns Universitet. ment og dermed marskvæksten stoppet. Før disse inddigninger har marskområderne formået at holde trit med havspejlsstigningen efter den sidste istid. Det er foregået siden havet for ca år siden nåede frem til de lavestliggende dale i området med et niveau på ca. -12 m DNN. Den kombinerede effekt af gentagne inddigninger og havspejlsstigningen betyder, at de inddigede områder kaldet Kog typisk ligger lavere end niveauet for marsken uden for digerne. Således ligger de først inddigede kog i Tøndermarsken (det første større dige blev etableret her i 1436) op mod 1 m lavere, end det naturlige niveau for marsken uden for digerne. Uden for digerne gøres der store anstrengelser for at øge marskvæksten. Det sker i dag primært for at beskytte digerne, idet en bevokset flade foran digerne mindsker bølgepåvirkningen under storm. Før i tiden blev marskdannelsen uden for digerne også betragtet som begyndel- Grøblet marsk foran dige. sen til det næste kog i en evig jagt på mere landbrugsland. Marskvæksten fremmes bl.a. ved etablering af faskingærder, som omkranser såkaldte slikgårde. De giver læ for bølgepåvirkningen og fremmer aflejring af marsk-sedimenter. Det er nødvendigt at etablere sluser, der hvor åerne skal passere diget. For at øge aflejringen af det finkornede sediment (lokalt kaldt for slik) er arealerne uden for diget ofte udsat for såkaldt grøbling. Det er gentagne oprensninger af parallelle grøfter, som fremmer dræningen og dermed muligheden for at planter kan få fodfæste og danne marsk. Grøbling var før i tiden meget mere anvendt, end tilfældet er i dag, men spor - ene herfra er stadig tydelige mange steder. Hvad marsken kan fortælle I 1930erne etablerede stifteren af Skalling Laboratoriet, Niels Nielsen, flere flader bestående af rødt farvet sand på halvøen Skallingen. Marskdannelsen var her startet omkring forrige århundredskifte, og marskdækket var stadig tyndt. Udlægningen af sandet betyder, at vi i dag med sikkerhed kender årstallet for denne røde horisont, når vi finder den i marsken. Dermed kan vi kontrollere de dateringsmetoder, som anvendes på denne aflejringstype. Det drejer sig primært om en metode, der bygger på forventningen om et konstant aktivitetsniveau af isotopen 210 Pb i det sediment, der aflejres på marskoverfladen. Det har ud fra denne metode været muligt at skabe et meget detaljeret billede af alder og vækstrater i marskaflejringerne. Som alle andre sedimentationsområder oplagrer marsken den information, der er knyttet til de sedimenter, der aflejres. En detaljeret datering og analyse af marsken ved et af Niels Niel sens testfelter på Skallingen har således muliggjort en relativt præcis beskrivelse af ned- 14 NR

15 Udgravning af en af Niels Nielsens rødsandsflader på Skallingen i Fladen blev udlagt i 1936 på toppen af marsken, der lå nogle få cm over det underliggende lysegrå sand. I dag er der aflejret ca. 22 cm klæg oven på sandet og 16 cm oven på det røde sand, der stadig fremtræder som en stærkt rødfarvet horisont i marskklægen. 137 Cs aktivitet (Bq kg -1 ) År Tegning: Jørn Bjarke Torp Pedersen, Jesper Bartholdy og C. Christiansen, IGG, Københavns Universitet. Aktiviteten af 137Cs i en dateret marskkerne fra Skallingen. Bemærk stigningen som følge af atombombe - sprængningerne i atmosfæren med toppunkt i slutningen af 1960erne og den kraftige top som stammer fra Tjernobyl-katastrofen i Fotos: Jesper Bartholdy og Jørn Bjarke Torp Pedersen, IGG, Københavns Universitet. faldet af den menneskeskabte isotop 137 Cs, som stammer fra atombombe-sprængninger og udslip fra atomkraftværker. Det kan lade sig gøre, fordi marskens finkornede sedimenter binder tungmetaller, så de ikke vandrer i sedimentet efter aflejring. Derfor er det også muligt via marskens sedimenter at påvise tungmetalforureninger som fx udledningen af kviksølv fra Grindsted Værket til Varde Å systemet og dermed til Vadehavet (se Geoviden nr. 3, 2005). NR

16 Vadehavets udvikling ved et stigende havspejl 16 NR Vadehavet med dets tidevandsflader, marskområder og tidevandsløb er levested for en rig flora og fauna og er samtidig et meget dynamisk naturelement, som konstant udsættes for skift i de processer, som driver landskabsudviklingen. Det må forudses, at der i fremtiden vil komme yderligere fart over specielt én af disse drivere, hav - spejlsstigningen. Indtil nu har udviklingen af Vadehavet kunnet følge med det stigende havspejl, men det er spørgsmålet, om det også vil være tilfældet i frem - tiden. Der er derfor betydelig interesse for at klarlægge, hvordan Vadehavet reagerer på ændringer i havniveauet. Vadehavet Det dominerende landskabselement i vadehavsområdet er de vidtstrakte tidevandsflader. I lagunerne, som ligger beskyttet bag barriere - øerne, udgør disse flader typisk omkring 2/3 af arealet, og de er kendetegnet ved at være vanddækkede ved højvande og tørlagte ved lavvande. I modsætning til de indre danske far vande, er der i Vadehavet et betydeligt tidevand, i den danske del mellem 1,5 og 2 m, og da vadefladerne kun hælder ganske svagt, så strækker de sig op til et par km ud fra kysten. Vadefladerne kan ved første øjekast virke som golde og ufrugtbare landskaber, men tilstedeværelsen af store mængder af fugle afslører, at der må være rige - lige mængder føde at komme efter. Der er da også et rigt dyreliv, som bl.a. består af muslinger, slikkrebs, orme og snegle. Den primærproduk - tion, som giver grundlaget for dette dyreliv, skabes hovedsageligt af alger, både de, der lever frit i vandmassen (planktoniske) og de, der er bundlevende (bentiske). Vadehavet er i landskabsmæssig forstand meget dynamisk og tidevandet danner kraf tige vandstrømme, som er i stand til at forme landskabet på ret kort tid. Det oplever man fx når mennesket griber ind i systemer, der ellers er i ligevægt og tidevandsløbene derfor begynder at forrykkes. Bølger er også meget vigtige for dy- Foto: Thorbjørn J. Andersen, IGG, Københavns Universitet. Vadeflade med alge be - lægning og huller skabt af hjertemuslinger. Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Thorbjørn J. Andersen og Morten Pejrup, IGG, Københavns Universitet. 55 N Land Marsk Nordsøen Mudderflade Blandet mudder/sandflade Sandflade Tidevandsdyb, mere end 6 m dybe Danmark Vadehavet Sylt Irrtief Pandertief Tyskland 250 km Listerdyb Lister Ley Højer Dyb Wester Ley Rømø Kongsmark 8 30'E Rømø Dyb Sedimentologisk kort over Listerdyb tidevandsområde. 5 km Brede Å Vidå

17 Vadeflade rørskov og marsk på østsiden af Rømø. Bundniveau (cm) Foto: Thorbjørn J. Andersen, IGG, Københavns Universitet Jan-97 Jan-98 Jan-99 Jan-00 Jan-01 Jan-02 Jan-03 Jan-04 Dec-04 Dec-05 Tegning: Thorbjørn J. Andersen og Morten Pejrup, IGG, Københavns Universitet. Ændringer i bundniveau på en finkornet tidevandsflade øst for Kongsmark, Rømø målt over en periode på 9 år. Ca. 10 cm tilvækst siden namikken i vadehavsområdet. På dybt vand når bølgernes påvirkning ikke helt ned til bunden, men ved de mindre vanddybder over vadefladerne vil bølgerne kunne erodere og mobilisere bundmaterialet. Da vadehavsområdet generelt er lavvandet, er bølger derfor meget vigtige for udviklingen af landskabet. Vandstanden i havet forventes at stige i fremtiden pga. øget afsmeltning fra gletsjere og iskapper og termisk ekspansion. Den termiske ekspansion skyldes, at varmt vand fylder mere end koldt, og denne udvidelse vil formentlig være direkte årsag til omkring halvdelen af den havspejlsstigning, som vi forventer at se i det 21. århundrede. De fleste modeller angiver typisk en stigning i den globale vandstand på omkring 40 cm de næste 100 år. Da vadehavsområdet med sine tidevandsflader og marsk områder ligger i et snævert højdeinterval på få meter lige omkring middelvandstanden, siger det sig selv, at området potentielt vil kunne opleve store forandringer ved ændringer i vandstanden. Disse mulige forandringer og sandsynligheden for at de opstår, er centrale forsknings områder for Geocenter Danmark. Respons på havspejlsstigning Der findes flere forskellige tilgange til studiet af lagunernes respons på en havspejlsstigning. Målinger af havniveauet i vadehavsområdet afslører, at havet i øjeblikket stiger, så en af de oplagte metoder er simpelthen at forsøge at klarlægge, hvordan systemet udvikler sig nu og her. Det er lettere sagt end gjort, bl.a. fordi netto-transporten af materiale kun udgør en ganske lille andel (omkring 3 5 %) af bruttotransporten. En af de metoder, der bliver anvendt, er at måle hvordan niveauet af vadeflader udvikler sig over tid og afgøre, i hvor høj grad dette er styret af fx havspejlsstigning, årstid og vejrekstremer. Figuren ovenfor viser, hvordan en finkornet vadeflade - lad os bare kalde det en mudderflade - har udviklet sig over en 10-års peri - ode. Der er betydelige udsving over året og også en ret tydelig årstidsbetonet variation. Der er bl.a. en tendens til aflejring forår, sommer og efterår og erosion om vinteren. Desuden ses der en tydelig tendens i data, nemlig at niveauet på denne vadeflade øges med typisk omkring 15 mm om året (vist med den stiplede linje), hvilket er 7 gange! så meget som den gennemsnitlige havspejlsstigning, der har været på ca. 2,2 mm om året de seneste 100 år, se figuren på side 3. Thorbjørn J. Andersen. Lektor, IGG, København Universitet (tja@geo.ku.dk) Morten Pejrup. Professor, IGG, Københavns Universitet (mp@geo.ku.dk) Peter N. Johannessen. Seniorforsker, GEUS (pjo@geus.dk) Lars Henrik Nielsen. Statsgeolog, GEUS (lhn@geus.dk) Anni T. Madsen. Ph.d.-studerende, IGG, Københavns Universitet (atm@geo.ku.dk) NR

18 Silt Meget fint Fint Medium Groft Meget Groft Fotos: Lasse Christiansen, IGG, Københavns Universitet. Prøvetagning med vibrocore på tidevandsfladen ved Brede Å. Prøven forsegles og beskyttes mod sollys, så lyset ikke påvirker efterfølgende OSL-dateringer Rømø-2 Dæmning Borekerne fra vadefladen mellem Rømø og Jylland. 0.1 Holocæn Weichsel Sen Saale Saale Tidlig Saale Miocæn meter (havniveau) Ler Sand????? Sten Lagune på bagsiden af barrieren, med sand- og mudderflader Lagune mudder Cardium Lagunens (sætninger i transgressive sedimentet) overflade Flodsedimenter Marine sedimenter? Marine sedimenter Signaturforklaring Sedimenttype Ler Blandet ler (80 %) og sand (20 %) Sand Siltet sand Sten Fragment, rigt på organisk materiale Ler-fragment Strukturer Krydslejring Parallel lamination Strømribbe Krydslamination Biogene strukturer Sediment, der er gennemrodet af dyr og planter Fossiler Rødder Skaller Snegle Søpindsvin Tegning: Jette Halskov, GEUS, efter Peter Johannessen og Lars Henrik Nielsen, GEUS. Log over boring, der er udført igennem Rømø-dæmningen. Hjælp til læsning af loggen kan fås i figurteksten til de to logs på side 5. Foto: Lars Henrik Nielsen, GEUS. På tidevandsfladen ved Kongsmark er der også udført talrige målinger af de parametre, der er vigtige for transporten af sediment. Af de vigtigste parametre kan nævnes: faldhastigheden af det materiale, der er opslæmmet i vandet den bundforskydningsspænding (fremkaldt af bølger og strøm) som skal til for at erodere bundmaterialet den rate, hvormed materialet eroderes ved en given påvirkning af strøm og bølger. Disse målinger har givet et godt indblik i dynamikken på sådan en tidevandsflade og er derfor værdifulde i sig selv, men målingerne indgår også som input-parametre i numeriske modeller af tidevandsområdet. Med disse modeller er vi bl.a. i stand til at undersøge effekten af forskellige biologiske scenarier på sedimenttransporten og dermed udviklingen af området i et æn - dret klima. Anvendelsen af disse modeller er dog begrænset til korte perioder, både fordi de - som alle andre modeller - er grove tilnærmelser til en meget kompleks virkelighed og fordi de randdata, som skal anvendes som input til modellerne, varierer over tid og generelt er dårligt kendte. Sætter man fx en numerisk model til at regne på, hvordan responsen på en havspejlsstigning vil foregå over de næste 100 år, er det dømt til at mislykkes; vores viden om systemet og dets omgivelser er simpelthen for mangelfuld. Skal vi give kvalificerede bud på 18 NR

19 Biologi og landskabsudvikling Man antager normalt, at havspejlsændringer og sedimenttilførsel er de faktorer, der på længere sigt primært bestemmer stabiliteten og udviklingen af tidevandsområder; men biologi og biologiske processer har også stor indflydelse på udviklingen af disse områder. Uden de store mængder af filtrerende bunddyr - bl.a. blåmuslinger og hjertemuslinger - ville der tilbageholdes en langt mindre mængde af fint materiale i lagunerne og sedimentsammensætningen ville være forrykket mod et grovere materiale. Uden ålegræs ville store lavvandede områder blive ustabile og være udsat for erosion. Dette er i øvrigt formentlig hvad der er sket i det 20. århundrede, hvor ålegræsset - af ikke helt klarlagte årsager - gik kraftigt tilbage i de danske farvande. Og uden marskvegetationen ville lagunernes middelvanddybde øges betragteligt, da planterne beskytter aflejringerne mod erosion. Denne beskyttelse er stort set total og erosion af marsk foregår derfor kun ved kanterosion langs vandløb i marsken (loer) og erosion langs randen mod tidevandsfladerne. I en situation, hvor sedimenttilførslen kan følge med et stigende havniveau, kan marskvegetation faktisk opfattes som en trussel mod stabiliteten af tidevandsområder - forstået på den måde, at vegetationen under gunstige forhold kan brede sig ud over vadefladerne. Slutresultatet er i så fald vidstrakte marsk- og sumpområder, som man fx ser det på dele af den amerikanske østkyst. Fotos: Peter Warna-Moors, GEUS. udviklingen over længere tidsrum, er vi derfor nødt til primært at bygge vores svar på viden om, hvordan området tidligere har reageret på havspejlsændringer. Boring i tidevandsflader Den danske del af vadehavsområdet var tørlagt under den seneste istid, Weichsel, hvor hav - spejlet stod omkring 120 m lavere end i dag, og der aflejredes store mængder af smeltevandssand, hvis overflade havde en svag hældning ud mod Nordsøen. For omkring 8000 år siden blev de lavest liggende dele af smeltevandsfladen oversvømmet og siden er der så dannet barriereøer, tidevandsløb, marsk og tidevandsflader, som man kan læse om i dette nummer af Geoviden. Lagunernes udvikling kan undersøges ved at beskrive og datere de sedimenter, som er aflejret i området. Et eksempel fra en vadeflade mellem Rømø og Jylland er vist i figuren på side 18. Ovenpå smeltevandssandet finder man typisk tørv, som blev dannet i rørskovene, der fandtes i meget store dele af den sydlige Nordsø. Over tørven findes så vekslende lag af sand og finkornet materiale. Vekslen mellem groft og fint materiale er typisk for tidevandsområder, hvor fint materiale kan aflejres ved strømstille, og sand aflejres under indflydelse af strøm og bølger. Nogle steder finder man også rester af rødder, som indikerer tilstedeværelsen af vegetation, altså marsk. Tilstedeværelsen af finkornet sediment i hele sekvensen over tørven indikerer, at området hele tiden har været beskyttet fra direkte eksponering mod Nordsøen - der har altså hele tiden været en barriere vest for boringen. Dette bekræftes også af detaljerede undersøgelser af Rømøs dannelse og udvikling, se artiklen side 2-7. Sedimenterne kan dateres enten ved brug af den velkendte 14 C metode eller OSL-metoden (optisk stimuleret luminescens). Den sidste metode udnytter det fænomen, at kvartskorn oplagrer energi, når de bliver udsat for naturlig radioaktiv bestråling. Mængden af oplagret energi er proportional med den tid, der er gået, siden materialet blev aflejret. Energien frigives ved belysning og kan måles i specialiserede labora - torier. Ved at bestemme denne energimængde kan man afgøre, hvornår materialet sidst blev udsat for lys og dermed hvor gammel aflejringen er. OSL-dateringerne fra boringen viser, at den ældste del af lagune-sedimenterne er godt 5000 år gamle på dette sted, og at sedimenterne bliver gradvist yngre op mod overfladen. Sammenlignes dateringerne af sedimenterne med en kurve over udviklingen i havspejlsniveau, er det tydeligt, at opfyldningen stort set er foregået i samme tempo, som stigningen i havniveauet. Dette indikerer, at der har været tilstrækkeligt materiale til rådighed, til at havbundens og tidevandsfladernes niveau har kunnet følge med det stigende havniveau. Forsøger vi at fremskrive udviklingen, så tyder data fra denne boring på, at området vil kunne følge med en havspejlsstigning på i hvert fald omkring 2 mm om året, som var gældende på dette sted, da stigningen var størst. Det svarer omtrent til den stigning, som vi oplever i området i øjeblikket. Men stigningen er kun halvt så stor, som den man må forvente at se inden år 2100 ifølge de fleste beregninger. Så selvom vores undersøgelser måske giver grund til forsigtig optimisme mht. Vadehavets fremtid, så giver de endnu ikke svar på om landskabet, som vi kender det i dag, vil kunne følge med en markant forøget stigning i havniveauet. NR

20 Afsender: Schultz Portoservice Postboks Pandrup Returneres ved varig adresseændring Magasinpost Ændring vedr. Abonnement ring venligst tlf.: ID-nr. Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Redaktion Geoviden - Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , fpj@geus.dk og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. udgiver Geocenter Danmark. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Skalling-marsken ved Ho Bugt. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: geus@geus.dk Rav Rav er harpiks, der er forstenet efter at have ligget mere end 30 millioner år i havet. Rav er lettere og mere blødt end de sten, som det let forveksles med. Rav kan brænde og der udvikles statisk elektricitet, når man gnider på det. Verdens rigeste ravforekomst findes ved Kaliningrad, og det skønnes, at omkring 80 % af al forarbejdet rav stammer derfra. Men der findes også rav langs de danske kyster, ikke mindst langs Jyllands vestkyst. Særligt på rolige dage, der følger efter en ordentlig pålandsstorm, kan man være heldig at finde ravet, der typisk ligger skyllet op sammen med kulstykker og andet organisk materiale med samme vægtfylde. På billedet ses rav, der er fundet ved Vesterhavet, på Møn, Mols, Bornholm, i Sverige og ved Østersøkysten tæt ved Kaliningrad. Ravkæden er fra Polen og mon ikke også det er forekomsten i Kaliningrad, der er kilden til dette rav? Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Tekst: Merete Binderup, GEUS. Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: info@geo.ku.dk Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: rcp@snm.ku.dk Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: geologi@au.dk

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Motivation COADAPT projekt Danske kyster og klimatilpasning: oversvømmelsesrisiko

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Vedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand

Vedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand 31. juli 2017 Risskov, Aarhus Vedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand Følgende skrivelse er fremsendt til: - Lars Mortensen, Fanø Kommune - Rindby Strand Grundejerforening - Fanø Bads Grundejerforening

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Offentlig høring om Kystbeskyttelse Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Kysterne omkring Troels Aagaard. Blåvands Huk Danmarks vestligste punkt er Blåvands

Kysterne omkring Troels Aagaard. Blåvands Huk Danmarks vestligste punkt er Blåvands danmarks kyster Kysterne omkring Blåvands Huk Finkornet sediment og tungmetaller i Vadehavet Sandflugt ved Jyllands vestkyst gennem årtusinder Kystproblemer Kysterne omkring Troels Aagaard... Lektor, Geografisk

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen. Projektgruppe: Tove Lisby. Birgit Byskov Kloster.

Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen. Projektgruppe: Tove Lisby. Birgit Byskov Kloster. Projekt Startdato: Juli 2005 Slutdato: Juli 2006 Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM):

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen.

4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen. 9. Vadehavet 1 2 1. Røde tal: Figurnumre. B: Botaniske lokaliteter. T: Trækfugle. Y: Ynglefugle. Vadehavscentret ved Manø. Esbjerg: Fiskerimuseet med Saltvandsakvariet. se side 193. Nat.park side 197.

Læs mere

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Kortbilag 1 - Anholt.

Kortbilag 1 - Anholt. Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Hydrografisk modellering og vurdering Del I Foreningen Sønderho Havn Rapport Marts 2008 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Anne Villadsgaard (avi) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Vælg anlæg: Adresse: Moesgaard Allé 15

Anne Villadsgaard (avi) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Vælg anlæg: Adresse: Moesgaard Allé 15 Anne Villadsgaard (avi) Fra: 'Claus Skriver Moesgaard Museum ' Sendt: 27. juni 2016 11:55 Til: $Kystdirektoratet (kdi) Emne: Ansøgning om Andet Kategorier: Rød Til Kystdirektoratet!

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Tilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune

Tilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune ne på Fanø Fanø Kommune Kunde Sagsnr. 16010 Fanø Kommune Skolevej 5-7 6720 Fanø Udarbejdet af Jan Kirchner Dato 1. august 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund for tilstandsvurderingen... 3 2. Gennemgang

Læs mere

GRÅDYBS TIDEVANDSOMRÅDE...16

GRÅDYBS TIDEVANDSOMRÅDE...16 Indholdsfortegnelse: 1 INTRODUKTION... 3 2 SEDIMENTTRANSPORT... 4 2.1 VANDDREVET SEDIMENTTRANSPORT... 4 2.1.1 Kræfter på et sedimentkorn... 5 2.2 VINDBÅRET SEDIMENT... 7 2.3 BØLGETEORI... 8 2.4 TIDEVAND...

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og

Læs mere

Knudedybs tidevandsområde

Knudedybs tidevandsområde Knudedybs tidevandsområde Morfologisk udvikling i Vadehavet Knudedybs tidevandsområde Gr. 150-69-03 Knudedybs tidevandsområde Projekt Vadehavet- klimaændringer Startdato Oktober 2007 Slutdato Oktober 2008

Læs mere

Skallingens fremtid. Forsidebillede: DDOland foto 2006 1:50.000. Side 2

Skallingens fremtid. Forsidebillede: DDOland foto 2006 1:50.000. Side 2 Skallingens fremtid Forsidebillede: DDOland foto 2006 1:50.000 Side 2 Forord Forord Den 1. september 2003 afholdt Oxbøl Statsskovdistrikt på vegne af Miljøministeriet en høring i Oksbøl om forholdene på

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

Vadehavet. Højer mølle

Vadehavet. Højer mølle Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Stormfloder i et klimaperspektiv

Stormfloder i et klimaperspektiv Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder

Læs mere

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er

Læs mere