OLDTIDENS EGYPTEN. - samfund, guder og mennesker. Introduktion til Glyptotekets undervisningsforløb: Oldtidens Egypten - en håndgribelig fortid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OLDTIDENS EGYPTEN. - samfund, guder og mennesker. Introduktion til Glyptotekets undervisningsforløb: Oldtidens Egypten - en håndgribelig fortid"

Transkript

1 1 Introduktion til Glyptotekets undervisningsforløb: Oldtidens Egypten - en håndgribelig fortid OLDTIDENS EGYPTEN - samfund, guder og mennesker

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsoversigt 1. Introduktion 2. Nilen og dens betydning 3. Religion og landskabet 4. Sammenhængen mellem dette liv og livet efter døden 5. Erhverv 6. Skriftsystem 7. Ressourcer og råmaterialer 8. Egyptisk kunst og egypternes selvforståelse 9. Kildekritisk tilgang til oldtidens Egypten 10. Litteraturliste Forside: Stele H. 40 cm, kalksten. Sal 3 Udviklet i samarbejde med elever og lærere fra Københavns åbne Gymnasium, Valby og N. Zahles Gymnasieskole, Kbh. Materiale produceret af: Agnes T. Henriksen, tekst Mikael Ipsen, design & layout

3 3

4 4 Tidsoversigt Periode Dynasti Årstal Gamle Rige Dynasti f. Kr. Tidlig dynastisk tid Første Mellemtid Mellemste Rige Anden Mellemtid Ny Rige Tredje Mellemtid Sentid Den Ptolemæiske Periode Den Romerske Periode Dynasti Dynasti Dynasti Dynasti Dynasti Dynasti Dynasti Det makedonske og ptolemæiske dynasti f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr. 30 f. Kr.-395 e. Kr. Den viden, vi i dag har om egyptisk kronologi, det vil sige rækkefølgen af de enkelte konger og vigtige historiske begivenheder, ligger fast, men de præcise årstal for de forskellige begivenheder bliver stadig debatteret. Derfor varierer årstallene i de forskellige tilgængelige lister. Især gælder det, at jo længere tilbage i tid man bevæger sig, jo større er usikkerhedsmarginen.

5 5 1. INTRODUKTION Egyptens oldtid har fascineret til alle tider. En del af forklaringen er, at de kulturer, som vi ser som udgangspunktet for vores egen vestlige kultur, så som den romerske og græske, var stærk inspireret og influeret af oldtidens Egypten. Derudover har en række opfindelser, som blev gjort i oldtiden i Egypten og Mellemøsten generelt, været helt centrale for, hvordan vores liv og hverdag er i dag. For eksempel kan nævnes skriftens opfindelse, lægekunst, ingeniørkunst og statsadministration. Endvidere ser vi i Egypten kolossale bygninger og fantastiske kunstværker, som aldrig siden er blevet overgået. Egypten var oldtidens rigeste land, og det havde råd til at investere anselige midler i kunst og arkitektur. Egypten ligger i det nordøstlige hjørne af det afrikanske kontinent. I sin nuværende udstrækning er det ca. 1 mio. km 2 stort, men ser man bort fra den ubeboelige ørken og bjergene, er landets areal kun lidt større end Danmark. Samtidig har Egypten i dag en befolkning på ca. 91 millioner. Det er flere mennesker, end der bor i Tyskland. Egypten er i dag et fattigt land, der trods olieressourcer og turistindustri ikke kan klare sig uden massiv økonomisk hjælp udefra. Landets nuværende grænser har eksisteret siden Men i løbet af de sidste 5000 år har landet ændret størrelse mange gange alt efter magtforholdet til omverden. Egyptens oldtid strækker sig over en periode på ca år. Vi deler denne lange periode op i tre riger; Gamle Rige (ca f. Kr.), Mellemste Rige (ca f. Kr.) og Ny Rige (ca f. Kr.). Hvert rige er en tidsperiode, hvor Egypten havde fremgang og var magtfuldt. Ind imellem de tre riger ligger det, vi kalder mellemtider. En mellemtid er primært karakteriseret ved, at landet var splittet op mellem forskellige grupper og derfor ikke havde en stærk centralmagt. Herefter fulgte Sentiden ( f. Kr.), og den Ptolemæiske periode, sidstnævnte er epoken efter Alexander den Store indtog Egypten i 332 f.kr. og frem til Egyptens indlemmelse i Romerriget i 30 f.kr. Egyptens oldtid inddeles også i dynastier. Et dynasti er i store træk en regentfamilie. Det vil sige, at kongerne eller faraonerne inden for et dynasti var i familie med hinanden. I oldtiden førte de egyptiske regentfamilier selv oversigter over deres historie og især deres kongerække, men også dengang var der andre grunde end at bevare oplysningerne for eftertiden, som gjorde, at man skrev disse ting ned. Det kunne bl.a. være en konges ønske om at retfærdiggøre sit krav på den egyptiske trone. Derfor er de nedskrevne kongerækker, der er overleveret fra oldtiden, langtfra den fulde og hele historie. F. eks. kunne konger udelades af listerne, hvis deres efterfølgere mente, at de ikke havde varetaget deres job ordentligt.

6 6 2. NILEN OG DENS BETYDNING For at kunne forstå Egyptens lange historie og samfundsudvikling er det vigtigt at kende landets geografi. Der er især én ting, som gør Egypten helt speciel. Det er Nilen, som er verdens længste flod og grundlaget for alt liv i Egypten. Uden den ville landet blot være en tør ørken. På grund af monsunregnen længere sydpå i Sudan og Etiopien steg vandstanden i Nilen én gang om året. Det førte til, at vandet oversvømmede markerne langs floden. Sammen med vandet kom også det meget frugtbare nilslam, som indeholdt mineraler, og som lagde sig som gødning på de oversvømmede marker. Nilslammet kom fra det etiopiske højland. De årligt tilbagevendende oversvømmelser og det medførte nilslam gjorde det ekstra givtigt at dyrke jorden i landet. Det faktiske udbytte var meget stort i forhold til den nødvendige arbejdsindsats. Disse naturressourcer gjorde Egypten rig på korn og andre fødevarer. Overskuddet gjorde det muligt for egypterne at udvikle samfundet og kulturen i landet, da det ikke var nødvendigt, at alle deltog i landbrugsarbejdet. I dag eksisterer de årlige oversvømmelser ikke, da Nilen siden begyndelsen af 1900-tallet er blevet reguleret af flere dæmninger. Den største, som ligger ved byen Aswan, blev bygget i Egypten består af to dele: den lange smalle Nildal og deltaet ved Middelhavskysten. Resten af Egypten er næsten udelukkende ørken og klipper. Det bevirker, at befolkningen er samlet på et meget lille område, samtidig med at det rent visuelt deler landet i to markant forskellige miljøer: de frugtbare marker langs Nilen og den golde ørken. Hapi. Nilen var også repræsenteret i den egyptiske gudeverden. Floden bliver fremstillet som en velnæret mand. H. 55 cm, rødbrun kvartsit.

7 7 Inspirationen til mange af de egyptiske guder kom fra naturen. Guderne kunne optræde i flere forskellige skikkelser både som dyr og mennesker Her ses f.eks. krokodilleguden Sobek H. 15,2 cm, bronze, skriverguden Thot som bavian H. 12,5 cm, bronze og gudinden Bastet som kat H. 10,2 cm, bronze. Sal 3 Det egyptiske samfund udviklede sig til et stærkt hierarkisk teokrati (gudestyre). I Egypten var magten samlet hos farao, som blev anset for at være en gudesøn på jorden. Samfundet var opbygget som en pyramide, hvor farao sad i toppen, mens langt størstedelen af befolkningen nederst i pyramiden var bønder, som ingen indflydelse havde på, hvordan deres land blev regeret. Den midterste del af pyramiden bestod af embedsmænd, præster, specialiserede håndværkere og officerer af forskellig art. Alt efter deres position kunne de i perioder have større eller mindre indflydelse på, hvordan Egypten blev regeret. Fremstilling af egyptisk farao fra det Mellemste Rige H. 46 cm, gråvakke. Sal 4

8 8 3. RELIGION OG LANDSKABET For egypterne var den fysiske verden, de levede i, og deres religion uadskillelige. Med Nilens oversvømmelse observerede oldtidens egyptere en årligt tilbagevendende begivenhed, som var grundlaget for deres liv. Denne cyklus overførte de til deres forståelse af verden som helhed. Det vil sige, at for egypterne kørte verden og tiden i ring. Nilens oversvømmelse og høsten blev gentaget hvert år, mens andre naturfænomener, som solens op- og nedgang, blev gentaget hver dag. Men selv om de kunne observere, at disse livsvigstamtræ tige begivenheder indtraf hver dag eller hvert år, så havde de den opfattelse, at der var en risiko for, at systemet i værste RA-ATUM fald kunne gå i stå, og dermed ville alt liv ophøre. Derfor var SHU TEFNUT det nødvendigt at gennemføre religiøse ritualer hver eneste dag og hvert år for at sikre, at tingenes tilstand aldrig ændregeb NUT de sig. Et andet vigtigt element er modsætningen mellem den frugtbare Nildal og den golde ørken. Dette blev fremstillet som en OSIRIS ISIS SETH NEPHTYS modsætning mellem den civiliserede egyptiske kultur og kaos udenfor Egyptens grænser. HORUS Egypterne havde flere forestillinger om, hvordan verden var blevet skabt. Ifølge en af myterne var der til at begynde med kun et kaotisk urhav og mørke. Op af dette hav kom en ø til syne. På denne ø var guden Ra-Atum. Ra-Atum var speciel i forhold til alle andre guder ved på en gang at være både hankøn og hunkøn. Ra-Atum skabte det første gudepar Shu (den tørre luft) og Tefnut (den fugtige luft). De fik sammen børnene Geb (jorden) og Nut (himlen). Dette søskendepar fik fire børn sammen: Osiris, Seth, Isis og Nephtys. Kendetegnende for de forskellige skabelsesmyter er, at de beskriver universet, sådan som egypterne opfattede det. Guderne er personificeringer af en række centrale begreber så som skaberkraft, luft, himmel og jord. Desuden personificerer guden Osiris underverdenen eller livet efter døden, Seth kaos og Horus den ordnede verden, dvs. kosmos. Ra-Atum fremstillet her som en slange med menneskehoved. H. 6,8 cm, bronze

9 9 Vi finder også begrundelsen for Faraos magt i myterne. En meget central myte fortæller, at guden Seth er misundelig på sin bror Osiris, fordi Osiris er konge, og Seth ikke er det. Seth slår Osiris ihjel og bliver dermed konge over Egypten. Men Osiris søn Horus udfordrer sin onkel, da han mener, at han selv er den retmæssige arving til tronen. Efter flere kampe og udfordringer beslutter de andre guder, at Horus skal være deres konge. Samtidig dømmes Seth til at regere over ørkenen og de fremmede lande, dvs. alt det, som er udenfor det ordnede og balancerede Egypten. Seth bliver dermed konge over kaos, mens Horus som konge over Egypten står for kosmos. Efter sin død kan Osiris ikke længere være farao i de levendes verden og bliver i stedet hersker over de dødes verden, også kaldet underverdenen. Osiris H. 51 cm, grå granit. Sal 4 Isis med sønnen Horus H. 21 cm, rødbrun kvartsit.

10 10 Alt i det egyptiske samfund tillagde egypterne en religiøs årsag. Egypterne så den til enhver tid siddende farao som den levende udgave af guden Horus og dermed den legitime konge over Egypten. Farao var den, der beskyttede landet mod ydre fjender og fremmede, ligesom Horus beskyttede Egypten og opretholdt balancen mellem kosmos og kaos ved at vinde over Seth. Når en farao døde, skiftede han rolle fra at være Horus til at være Osiris. Den nye farao overtog rollen som Horus, fordi Horus altid repræsenterede den levende Farao, der til evig tid bekæmpede Seth og ustabilitet. Det vigtigste var altid balancen. Denne balance inkluderede også, at farao var den eneste, der kunne regere landet. Seth H. 67,5 cm, kobber med indlagt sølv. Sal 4 Gudinden Maat er symbolet på sandhed og retfærdighed og den balance, som var så vigtig i den egyptiske religion. På hovedet har hun en fjer, som er hieroglyffen Maat, der både er hendes navn og betegnelsen for balancen mellem kosmos og kaos. H. 20,4 cm, bronze. Sal 3

11 11 4. SAMMENHÆNGEN MELLEM DETTE LIV OG LIVET EFTER DØDEN Ifølge den egyptiske religion skulle man på en farefuld rejse til underverden, når man døde. Her skulle den afdøde bestå en prøve for at vise, at man havde levet et godt og samvittighedsfuldt liv. Dette skete ved en hjertevejning. Når man balsamerede en afdød person, lod man hjertet blive i brystkassen. Dette blev gjort for, at den afdødes hjerte kunne blive vejet i underverdenen. Man mente, at hjertet blev vejet op mod sandhedens fjer. Hvis vægten stod lige, havde man levet et retfærdigt liv og kunne blive lukket ind i underverdenen. Hvis der opstod ubalance, havde man været et dårligt menneske, og monstret Ammut, dødeædersken, som var delvist flodhest, krokodille og løve, ville gøre ende på den dødes eksistens. Hvis man bestod prøven, kunne man fortsætte med at leve videre i al evighed. Underverdenen lignede til forveksling livet på jorden, men alt var bare lidt bedre. Dette var en vigtig motivation til at være et godt menneske i livet på jorden. Man havde også mulighed for at gøre sit efterliv mere behageligt ved at forberede sin begravelse rigtigt. I underverdenen var der en række opgaver, der skulle løses, for at man kunne nyde efterlivet. Man skulle bl.a. høste korn, bage brød og lave øl, for at man ikke skulle komme til at sulte eller tørste. For at slippe for selv at skulle løse alle disse opgaver, blev man begravet med figurer af arbejdende bønder eller hele modeller af bl.a. kornkamre, slagtehuse og væverier. Disse figurer og modeller ville kunne vækkes til live i de dødes verden og klare opgaverne for en og dermed sikre evig næring og andre fornødenheder i underverdenen. STELE MED BALSAMERINGSSCENE. Midt på stelen ligger den afdøde som mumie på en seng, der er udformet som en løve. Ved mumiens fødder står Anubis og pakker mumien ind. Under sengen står de fire kanopekrukker, som indeholder den afdødes indvolde. Ved sengens ender står der to gudinder. Til venstre er det Nephtys, og til højre er det Isis. Over mumien flyver sjælefuglen. H. 45 cm, kalksten. Sal 3

12 12 Scenen her viser yderst til højre vægten, hvorpå den afdødes hjerte ligger og bliver vejet mod sandhedens fjer. Ved siden af vægten står den afdøde, i dette tilfælde en kvinde, som bliver ført frem for Osiris af skriverguden Thot. Han garanterer hendes uskyld for Osiris. Under vægten yderst til højre sidder Ammut og afventer afgørelsen af vejningen. Udsnit af bemalet dekoration på trækiste tilhørende kvinden Gaut-seshen, fundet i hendes grav i nærheden af Deir el-bahri, Luxor. Sal 2b Model med bageri og slagteri H. 17 cm, bemalet træ, fra Gemni-em-hats grav ved Sakkara. Sal 2a Anubis var guden, som beskyttede grave og gravpladser. En af hans vigtigste opgaver var at hjælpe den døde på rejsen i underverden. Igen kom inspirationen til fremstillingen af guden fra naturen. Anubis er her fremstillet som menneske med sjakalhoved. Sjakalen lever vildt i Egypten og kunne ofte findes på gravpladser. Derfor forbandt egypterne den med døden og tolkede den som den dødes ledsager. H. 160 cm, diorit, fra Luxortemplet. Sal 1

13 13 Efter en veloverstået hjertevejning fik de døde nogle muligheder, som de levende ikke havde. Den dødes sjæl kunne forlade den mumificerede krop og bevæge sig frit rundt i verden. Den fungerede også som en skytsånd for den afdødes familie. Det var dog vigtigt for sjælen at kunne vende tilbage til kroppen hver nat for at få ny energi til næste dag. I denne form blev sjælen afbildet som en fugl med menneskehoved, men i praksis anså man den for at være usynlig. Her finder vi også forklaringen på, hvorfor det var så vigtigt for egypterne at bevare kroppen efter døden. Kroppen blev nemlig set som en slags tankstation/ladestation for sjælen. Hvis sjælen ikke havde nogen krop at vende tilbage til om natten, så ville den enten forgå eller blive forvandlet til en ond ånd en slags poltergejst, som hjemsøgte den dødes familie. Den dødes familie havde nemlig ansvaret for, at graven og mumien blev passet ordentligt. Model med bageri og slagteri H. 17 cm, bemalet træ, fra Gemni-em-hats grav ved Sakkara. Sal 2a Mumie fra den romerske periode ca. 50 e.kr. H. 170 cm, menneskelegeme, linned og lærred. Foran ansigtet er anbragt et malet portræt af den afdøde i romersk stil. Mumien blev fundet i forbindelse med udgravninger i Hawara. Sal 2b Selvom egypternes forestilling om efterlivet lyder behagelig, så var der mange steder, hvor det kunne gå galt undervejs. Den største frygt var ikke det at dø, men frygten for at rejsen til underverden eller hjertevejningen skulle gå galt. Hvis en af disse ting skete, så ville man lide dét, som blev kaldt, den anden død. Det betød, at man helt ville ophøre med at eksistere, i princippet som om man aldrig havde været født. Men hvis éns sjæl kom uskadt frem til underverden, ville man vedblive med at være en del af det hjul, der holdt verden i gang. Man var med til at opretholde balancen mellem kosmos og kaos.

14 14 5. ERHVERV Langt de fleste mennesker i oldtidens Egypten var bønder, der passede deres marker. Men der var også forskellige slags håndværkere, som tog sig af at producere f. eks. det lertøj, man brugte til opbevaring, transport og madlavningen. Desuden var der arbejdere, som byggede og dekorerede Faraos grav. Derudover var der soldater og generaler, som stod for forsvaret af Egyptens grænser. En speciel gruppe var skriverne. Det var kun en meget lille del af befolkningen, der kunne læse og skrive. Når f.eks. en bonde skulle have skrevet et brev eller udformet dokumenter, eksempelvis købsaftaler, lejekontrakter og lånedokumenter, så gik man til en skriver. Desuden var skriverne især vigtige i forhold til den store statsadministration. De holdt regnskab med, om alle havde betalt deres skatter, og hvem der havde modtaget deres løn. Det var meget velanset at være skriver. Der findes tekster, som fortæller om, hvor hårdt det var at være bonde eller soldat, og som faktisk reklamerede med, at hvis man i stedet valgte at blive skriver, så fik man et meget mere behageligt liv. De tekster, vi har bevaret fra oldtiden, findes på en række forskellige medier. Papyrus er nok det mest kendte, men til hverdag brugte skriverne i høj grad ostraka, som er enten kalkstensflækker eller potteskår. Ostraka blev især brugt til noter, skitser og små korte beskeder. Derudover findes der også indskrifter på statuer og monumenter af enhver slags. Egypterne brugte dermed forskellige medier alt efter betydningen af det budskab, de ville have frem. Skriver med papyrusrulle i venstre hånd. Han er iført en kjortel med plisserede ærmer og en knælang kilt. Den fine paryk og tøjet viser, at denne skriver har haft meget høj status H. 17 cm, kalksten. Sal 3 Ostrakon af potteskår

15 15 6. SKRIFTSYSTEM De egyptiske skrifttegn kalder vi i dag hieroglyffer. Dette er et græsk låneord, som betyder hellige tegn. Tegnene i den oldegyptiske skrift kunne have flere forskellige betydninger alt efter den sammenhæng, de indgik i. Samlet set er der ca.750 tegn, som er en blanding af fonetiske tegn (dvs. et tegn, der ligesom vores bogstaver repræsenterer en lyd), logogrammer (dvs. et tegn står for et helt ord) samt determinativer, som er tegn, der indikerer, hvordan en ting er klassificeret, og som kun fremkommer på skrift og ikke blev udtalt. Et eksempel på dette kan være, at man efter et navn har et determinativ, som forestiller en mand for at vise, at det er et drengenavn. Specielt for hieroglyffer er, at de kunne skrives og dermed læses i flere forskellige retninger: enten fra højre mod venstre, fra venstre mod højre eller oppefra og ned. Dermed bliver skriften mere end bare information. Det bliver en vigtig del af udsmykningen af alt fra kister til templer. For oldtidens egyptere havde skriften en ekstra dimension. I den religiøse sfære blev den tillagt skaberkraft. De ting, som blev nævnt i gravindskrifter, ville eksistere i de dødes verden. Som tidligere nævnt, var det familiens ansvar at passe den dødes grav og sørge for ofringer i form af mad, så den døde kunne få næring i efterlivet. Men for at sikre sig en evig tilstrømning af ofre, også efter ens familie var borte, skrev man lister over ofre eller afbildede dem på væggene. Dette sikrede en evig tilstedeværelse af ofre og dermed næring til den døde. General Antefs stele dekoreret med både tekst og billeder i relief. Til venstre sidder Antef foran et veldækket bord med madofringer. Bl.a. ses forskellige slags brød, både runde og kegleformede, forskellige oksekødsudskæringer, ribben og kølle og fjerkræ H. 170 cm, kalksten. Sal 2 Kiste bemalet med tekster og billeder L. 200 cm, bemalet træ, fra Nekhetkawis grav ved Sedment. Sal 2b

16 16 7. RESSOURCER OG RÅMATERIALER Selv om Egypten pga. Nilen havde en række fordele i forhold til andre lande, manglede det nogle vigtige ressourcer. Først og fremmest manglede man træ, som var sjældent i Egypten og dermed dyrt. Når egypterne skulle bruge træ til f.eks. bygningsværker, måtte de ud på lange rejser til udlandet, primært Libanon. I stedet for træ brugte man til gengæld ler til mange forskellige formål. I Egypten var ler det primære byggemateriale til almindelige huse, opbevarings- og værkstedsbygninger og paladser. Man brugte leret til at lave mursten, som man så lod tørre i solen. Det var på mange måder et praktisk og ikke mindst billigt byggemateriale. Ler blev også i stor udstrækning brugt til at lave hverdagsgenstande af, primært keramik. Egyptisk keramik H ,5 cm, brændt ler, fra grave ved Sedment Bådmodel med originalt sejl fra Mellemste Rige L. 56 cm, træ, kobber, tekstil og snor, fra Wadjet-hoteps grav ved Sedment. Sal 2a Et andet vigtigt materiale var tekstiler. Behovet for tøj, telte, sejl og meget mere var enormt. Desuden var tekstilproduktion en af de mest tidskrævende og vedvarende industrier i oldtiden generelt, ikke kun i Egypten. Sammen med tekstilproduktionen hører også kurveflet, som også blev brugt til fremstilling af alt fra måtter til fangstnet og læhegn. De fleste forbinder primært Egypten med sten, både i form af arkitektur og statuer. Især når det gælder arkitekturen, er pyramiderne og de store templer gode eksempler på egypternes exceptionelle evner indenfor stenarbejde. Men disse bygningsværker har haft meget specifikke formål, og valget af sten som byggemateriale har været bestemt af ønsket om, at bygningen skulle stå i al evighed. Til hverdagsredskaber som knive både i værkstedet og hjemme i køkkenet, pilespidser og segl til at høste korn med brugte man flintesten. Men i begyndelsen af Det Gamle Rige begyndte egypterne at eksperimentere med nye materialer, nemlig metaller som kobber og bronze. Metaller blev vigtige og centrale materialer for egypterne ligesom for andre oldtidssamfund. Både kobber og bronze har en række fordele, som ikke findes i stenredskaber. Man kan lave mere komplekse former end i sten, og hvis man laver en fejl, eller redskabet går i stykker, kan det smeltes om og blive genbrugt, hvilket et stenredskab ikke kan.

17 17 8. EGYPTISK KUNST OG EGYPTERNES SELVFORSTÅELSE De fleste nutidsmennesker er ikke i tvivl om, hvilke kunstværker der er egyptiske, og hvilke der ikke er. Egypterne fulgte en række regler, når de afbildede mennesker, dyr og genstande, og disse regler gjaldt uanset om der var tale om relieffer, vægmalerier eller statuer og mindre figurer og har givet de egyptiske genstande et helt specielt og letgenkendeligt udtryk. Til tredimensionelle skulpturer brugte man det, vi i dag kalder frontalitetsprincippet. Det vil sige, at skulpturen er orienteret lige frem, og at kroppen ikke drejes på nogen måde. Denne afbildningsform tjente senere som inspiration for de gamle grækere til deres første store statuer. På vægmalerier og relieffer afbildede man enkeltdelene af en genstand eller et menneske ud fra den mest karakteristiske vinkel og uden brug af perspektiv. For eksempel vises ansigter i profil, mens øjet i ansigtet ses frontalt. I den egyptiske kunst er billeder af egyptere smukke og idealiserede, hvorimod fremmede blev fremstillet grimme og karikerede. Opdelingen af egyptere og fremmede var et resultat af den opfattelse, at alt udenfor Egypten ikke var en del af den ordnede verden, men i stedet var en del af det kaos, som Egypten skulle beskyttes mod. På billeder af kongen optræder derfor ofte bagbundne fremmede under hans fødder for at vise, hvor stærk farao var, og hvor god han var til at kontrollere kaos. Det er desuden ting som hudfarve, kropsbygning samt tøjstil og hår eller hovedbeklædning, der er med til klart at identificere egypteren fra ikke-egypteren. Men også blandt egypterne selv er der forskelle. F. eks. har kvinder som regel lysere hud end mænd. Selvom egypterne fastholdt deres særlige afbildningsform gennem 3000 år, ses der dog ændringer fra en periode til en anden. Men ændringerne skyldes først og fremmest skift i tøj- og hårmoden. I Gamle rige var tøjet og håret simpelt. I Ny Rige brugte man derimod elegante plisserede klæder og avancerede parykker. Gravmalerier af Gartneren Nakht og hans hustru Ta-hemet fra Ny Rige H. 36 og 42 cm, lag af ler og strå opsat på væg og bemalet Karikeret ansigt af en nubisk fjende H. 35 cm, kalksten, fra udgravninger i Memphis. Sal 3

18 18 Prins, stele fra Ny Rige H. 40 cm, kalksten, fra Heliopolis. Sal 3 Kammerherre, relief fra Gamle Rige H. 124 cm, kalksten. Sal 1 Bedende egypter fra Ny Rige. Hans hænder er hævet i bedestilling, og mellem underarmene findes en stele med bønnens indledning: Oh, Amon-Ra i horisonten H. 23 cm, diorit.

19 19 9. KILDEKRITISK TILGANG TIL OLDTIDENS EGYPTEN I Danmark findes der forskellige samlinger af genstande fra oldtidens Egypten. De to største findes på Nationalmuseet og Ny Carlsberg Glyptotek. Sidstnævnte er en samling af egyptisk kunst. Flertallet af genstandene stammer fra templer og grave, altså den religiøse sfære, hvor kunsten spillede sin primære rolle i oldtidens Egypten. Glyptotekets samling giver en unik mulighed for at arbejde kildekritisk med genstande, der bidrager til en indsigt i den komplekse, religiøst baserede verdensforestilling, som egypterne havde. En kildekritisk analyse af et kunstværk fra oldtiden kombinerer information fra indskrifterne på genstanden og udformningen samt overvejelser omkring funktionen af genstanden og den samfundsmæssige kontekst, som genstanden indgik i. Denne afbildede dobbeltstatue viser en interessant forskel mellem indskriften og fremstillingen af de to personer. Dobbeltstatuen forestiller en mand og en kvinde, som ser unge og smukke ud. Umiddelbart fremstår de to personer som jævnaldrende, og man kunne være fristet til at foreslå, at der her var tale om et ægtepar, da dobbeltstatuer af ægtepar er ret almindelige. Men når man læser indskriften på soklen imellem dem og indskriften på den nederste del af kvindens dragt, så får man et noget andet billede af deres relation. Ahmose og hans mor Baket-re H. 115 cm, diorit. Sal 1 Indskriften mellem de to personer lyder: Kongelig skatmester, greve, dommer ved paladset, anden-ypperstepræst for [guden] Amon, Ah-mose Indskriften på kvindens kjole lyder: Hans moder, hofdamen, sangerinden ved [gudinden] Hathors tempel, herskerens øje [høj hoftitel] Baket-re Det drejer sig altså ikke om en ægteskabsrelation, men en mor-søn relation. Så hvorfor er Ahmose og Baket-re afbildet, som var de jævnaldrende? Da dobbeltstatuen blev fremstillet, har Ahmose mindst være år gammel og sandsynligvis ældre. Denne aldersvurdering bygger på vigtigheden af de titler og embeder, som er nævnt i indskriften. Hvis han havde været yngre, kunne han endnu ikke have opnået dem. Baket-re må som hans mor have været endnu ældre, da statuen blev fremstillet. Det må dermed have været tydeligt for samtiden, at de ikke var jævnaldrende. Fremstillingen af dem er altså hverken realistisk eller på noget måde retvisende i forhold til virkeligheden. Motivationen til at fremstille dem begge som unge finder man, når man husker på, hvad formålet med denne dobbeltstatue var. Som tidligere nævnt, tillagde egypterne statuer og indskrifter skaberkraft. Det vil sige, at en statue skulle være en idealfremstilling af, hvordan man ønskede, at man skulle fremstå i livet efter døden. Det vil sige: ung, smuk og rask. Dette gjaldt både for mor og søn. Statuen var ikke først og fremmest skabt til at blive set, men for at virke. Den har efter alt sandsynlighed været opstillet i et tempel, hvor præsterne dagligt har ofret til den. Ved at have sin statue stående i templet fik man en ekstra garanti for, at man i efterlivet ville modtage de nødvendige ofre, i tilfælde af at ens familie ikke kunne sørge for ens gravsted.

20 20 Men hvad kunne så være grunden til, at Ahmose valgte at blive afbildet med sin mor? I forbindelse med statuer og vægmalerier i grave var det vigtigt for egypterne at dokumentere så nært et forhold til farao som muligt. Baket-res titler viser, at hun var tættere på farao og hoffet, end Ahmose selv var, men ved at optræde sammen med sin mor, kom han selv til at fremstå som tættere knyttet til farao, end han ellers ville, hvis vi kun havde fået oplyst hans egne titler og embeder. En anden velkendt statuetype fra det gamle Egypten er sfinksstatuer. Eksemplet her fra Ny Carlsberg Glyptotek er fra slutningen af Sentiden eller begyndelsen af den Ptolemæiske periode, men betydningen af sfinksen som statuetype ændrede sig ikke meget fra Gamle Rige og frem til romerne. En sfinks er et fabeldyr, der ofte består af løvekrop og menneskehoved. I Egypten er der som regel tale om den regerende konges hoved. Men hvad betyder sammensmeltningen af løven og farao? Ved at fremstille farao som løve ville man vise, at farao besad de samme egenskaber som løven, f.eks. styrke. Derudover tillagde den ham den guddommelighed, løven besad som solguden Ras hellige dyr. Sfinks H. 60 cm, diorit. Dobbeltstatuen af Ramses og guden Ptah giver en anden interessant fremstilling af faraos rolle og egenskaber. Det, der er vigtigt at bemærke, er ensartetheden i fremstillingen af Ramses og guden. De er lige høje, og deres ansigtstræk er næsten identiske. I egyptisk kunst afbilder man ofte statusforskelle ved hjælp af højdeforskelle. Det vil sige, at en embedsmand fremstilles mindre end den konge, han tjente, også i sin egen grav. Normalt fremstår farao også mindre end guderne. Det betyder, at Ramses i denne statue viser, at han er ligeværdig med guden. En anden usædvanlig ting er, at de to figurer kigger samme vej. Statuen blev i sin tid fundet i tempelkomplekset tilegnet guden Ptah. Almindeligvis afbildes guder i templer, så de kigger ud ad mod templets indgang. Når farao afbildes, står han derimod foran guderne og kigger dermed ind mod alteret. Farao vil som regel blive fremstillet i færd med at ofre til guden. På denne statue har Ptah bogstavelig talt taget Ramses i hånden og fører ham med ud af templet. Da de begge vender samme vej og dermed begge er på vej ud af templet, er der her tale om to guder og ikke en gud og farao. Statuens placering er vigtig, da det fortæller noget om, hvem der har haft adgang til og dermed mulighed for at se statuen. De egyptiske templer var en meget lukket og eksklusiv verden. Rent ideologisk blev templerne betragtet som gudernes boliger, hvilket ofte er tilfældet i oldtiden, og det var kun farao, der havde adgang dertil. I praksis blev de daglige ritualer dog udført af en lille gruppe præster, der optrådte som stedfortræder for farao, mens der for almindelige mennesker var meget begrænset adgang til templerne. Denne type statuer bliver ofte beskrevet som politisk propaganda, men det er ikke korrekt, når man tager statuens placering i betragtning. Den har været anbragt utilgængeligt for de fleste mennesker og ville derfor ikke have nogen propagandistisk effekt overfor befolkningen. Hvis man skulle tale om propaganda i forbindelse med denne statue, ville det være propaganda rettet mod guderne. Ramses og Ptah er fremstillet som værende ligeværdige. Pointen er, at Ramses bliver præsenteret af Ptah som en gud og den retmæssige farao af Egypten overfor de andre guder. Statue af én af Egyptens mest berømte faraoner, Ramses II, sammen med guden Ptah. H. 330 cm, rød granit, fra udgravninger i Memphis. Sal 1

21 LITTERATURLISTE Gay Robins, 1997: The Art of Ancient Egypt. The British Museum Press Mogens Jørgensen, : Katalog Ægypten I-V. Ny Carlsberg Glyptotek John Baines og Jaromír Malek, 1980: Atlas of Ancient Egypt. Phaidon Jørgen Podemann Sørensen, 2010: Ægyptisk religion i oldtiden. Book on Demand Torben Holm-Rasmussen, 2003: Politikens bog om det gamle Ægypten. Politikens håndbøger Paul T. Nicholson og Ian Shaw, 2000: Ancient Egyptian Materials and Technologies. Cambridge University Press Mark Lehner, 1998: Egyptens pyramider. Gyldendal Erik Hornung, 1999: History of Ancient Egypt. Edinburgh University Press Materiale produceret af: Agnes T. Henriksen, tekst Mikael Ipsen, design & layout

Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang

Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der

Læs mere

Opgavehæfte til religion OLDTIDENS EGYPTEN. - samfund, guder og mennesker

Opgavehæfte til religion OLDTIDENS EGYPTEN. - samfund, guder og mennesker Opgavehæfte til religion OLDTIDENS EGYPTEN - samfund, guder og mennesker 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Verdensskabelse 2. Etik og moral Forside: Relief med guden Ptah H. 104 cm, kalksten Udviklet i samarbejde

Læs mere

Brian Ravnborg Sagnet om Horus.

Brian Ravnborg Sagnet om Horus. Sagnet om Horus Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg Sagnet om Horus. udgave 1.0 2006 Side 1/5 Sagnet om Horus er en klassisk fortælling fra det gamle Egypten. Her får man

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1. Giza-pyramiderne Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.01 2007 Find mere om pyramiderne på www.galapagos.dk

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER 1 BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Båndet der forener Gud og mennesker Af Erik Ansvang Foreningsbåndet I det gamle Egypten var man overbevist om, at der var en ubrydelig

Læs mere

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN!

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN! I årevis har farao Akhnaton forfulgt Amonpræsterne, lukket deres templer og gjort solguden Aton til Ægyptens eneste gud. Men utilfredsheden i landet vokser, for med den nye religion kom nye magthavere,

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Det gamle Egypten 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge: Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen Egypten - Et uforglemmeligt cruise på Nilen SETI 5 nætter på 5* cruiseskib og 2 nætter i Aswan på 5* hotel. Afgang hver søndag hele året. SETI 5 nætter på 5* cruiseskib og 2 nætter i Aswan på 5* hotel.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Aktivitetsark1 - Kort over det Gamle Egypten Indføj de geografiske træk og navnene på de vigtigste byer, templer og pyramider på kortet over Egypten.

Aktivitetsark1 - Kort over det Gamle Egypten Indføj de geografiske træk og navnene på de vigtigste byer, templer og pyramider på kortet over Egypten. Aktivitetsark1 - Kort over det Gamle Egypten Indføj de geografiske træk og navnene på de vigtigste byer, templer og pyramider på kortet over Egypten. 0 50 0 50 100 100 miles 150 km Nilen Middelhavet Alexandria

Læs mere

Hathors magiske spejl

Hathors magiske spejl 1 Hathors magiske spejl Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hathors magiske spejl Af Erik Ansvang Dronningen, kvinden, moderen Den mest kendte gudetriade i det gamle Egypten er uden tvivl Osiris, Isis

Læs mere

Eksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden

Eksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden : Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration

Læs mere

Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema

Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema Kapitel Niveau Antal ord Læsetid (min. og sek.) Det store tempel En kærlighedsgave Statuen af gudernes konge Fyrtårnet i Alexandria Kolossen på Rhodos Kongens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

SKITSETEGNING OVER FUNDET

SKITSETEGNING OVER FUNDET SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:

Læs mere

HIMLEN ER RIGTIG NOK

HIMLEN ER RIGTIG NOK Lektie 10 HIMLEN ER RIGTIG NOK Har du nogensinde tænkt på Himlen? Nogle mennesker forestiller sig, at de kommer til at sidde på en sky og spille på harpe. Andre tror, at de vil spadsere på gader lavet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar?

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar? Ansvar og forandring Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet ansvar? Ordet ansvar ligner det engelske ord answer (at svare). Ansvar vil således sige, at man skal svare og forklare sig om det, der er

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

OPET. Nytår i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

OPET. Nytår i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 OPET Nytår i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 OPET Nytår i Egypten Af Erik Ansvang Egyptens store nytårs-ceremoni Opet-ceremonien var det gamle Egyptens store nytårs-ceremoni. Den beskrives

Læs mere

FRIMURERI og det gamle Egypten

FRIMURERI og det gamle Egypten 1 FRIMURERI og det gamle Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI og det gamle Egypten Af Erik Ansvang Frimureriet stammer fra Egypten Nogle frimurere afviser, at frimureriets ritualer og

Læs mere

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Moses med horn. Et af de mest berømte kalkmalerier fra Kirkerup Kirke forestiller Moses med horn. (Fortsættes)

Moses med horn. Et af de mest berømte kalkmalerier fra Kirkerup Kirke forestiller Moses med horn. (Fortsættes) Kirkerup Kirke Kirkerup Kirke er bygget omkring år 1100. Den er hvidkalket med et rødt tårn. Inde i kirken er der en masse kalkmalerier. Kalkmalerierne er malet på to forskellige tidspunkter. De ældste

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1. søndag efter trinitatis

1. søndag efter trinitatis 1. søndag efter trinitatis Salmevalg 745: Vågn op og slå på dine strenge 598: O Gud, du ved og kender 614,1-5: Far, verden, far vel 614,6-9: Far, verden, far vel 14: Tænk, at livet koster livet Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Ægypten Specialisten AB TRAVEL

Ægypten Specialisten AB TRAVEL Ægypten Ægypten Specialisten AB TRAVEL 1 Indholdsfortegnelse: Beskrivelse af Cairo og Alexandria... 4-5 Beskrivelse af Luxor...6 Beskrivelse af Aswan... 8-9 Beskrivelse af Kom Ombo og Edfu...10 Beskrivelse

Læs mere

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Udflugter fra Hurghada

Udflugter fra Hurghada Udflugter fra Hurghada Kairo Afgang fra Hurghada, omkring kl. 02.00. Vi kørsel med aircondition bus i 6 timer. Stop i Zaafarana Resthouse efter (ca. 2,5 timer) hvor det er muligt at spise morgenmaden medbragt

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Da Gud skabte alt

Børnebiblen præsenterer. Da Gud skabte alt Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere