Styrk energibesparelser i byggeprocessen - En strategi for enfamiliehuse. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps Lars A.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrk energibesparelser i byggeprocessen - En strategi for enfamiliehuse. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps Lars A."

Transkript

1 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Telefon Styrk energibesparelser i byggeprocessen - En strategi for enfamiliehuse Udarbejdet for Videncenter for energibesparelser af: Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps Lars A. Engberg, SBi April 2010

2 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Centrale pointer og konklusioner... 6 Baggrund... 8 Byggeprocessen og de enkelte led A Organisering, samarbejde og koncepter B Husejers indledende renoveringsfase C Kontakt mellem håndværkere og husejere D Udformning af tilbud/projektbeskrivelse E Gennemførelse af byggearbejdet F Aflevering og drift Kilder

3 Forord Videncenter for energibesparelser i bygninger har til opgave at fremme implementeringen af energibesparelser i bygninger. Denne rapport er udarbejdet som et led i Videncentrets aktiviteter for at afdække hvordan energibesparelser bedst kan fremmes i byggeprocessen dvs. processen fra bygningsejerens ide om at igangsætte et projekt og til det færdige projekt er implementeret. Målgruppen for rapporten er alle aktører som arbejder på at fremme implementeringen af energibesparelser i gennem hele byggeprocessen. Målgruppen er således byggeriets parter, finansieringsinstitutioner, forhandlere af byggevarer samt organisationer og myndigheder som arbejder indenfor dette område, Rapporten kan anvendes som et værktøj til at sikre, at så mange aspekter vedrørende energibesparelser inddrages når der f.eks. gennemføres kampagner, udvikles produkter eller i øvrigt planlægges en indsats for at fremme aktiviteter i relation til energibesparelser i bygninger. Rapporten er udarbejdet på grundlag af diskussionsoplægget: Ugens Tilbud: 1 stk. energirenovering af enfamiliehus. Hvor svært kan det være?, og en efterfølgende drøftelse på en workshop i tænketanken CONCITO den 9. februar Følgende har bidraget til rapportens tilblivelse: Johnny Bendsen, DS Håndværk & Industri Poul Erik Pedersen, Elsparefonden Marianne Bender, Energitjenesten Martin Lidegaard, CONCITO Thomas Færgeman, CONCITO Peter Engel, Filmbyen Jonas Møller, Dansk Byggeri Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Søren Rise, Tekniq Henrik M. Tommerup, HTM Byg, DTU Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Lars A. Engberg, SBi 3

4 Rune Holst Scherg, SBi Jesper Rohr, SBi Videncentret vil gerne takke deltagerne i workshoppen for de mange input til rapporten. Bidragene er så vidt muligt refereret uredigeret, og der er ikke taget kvantitativt stilling til opbakningen bag de enkelte synspunkter. Det vil derfor være op til brugerne af denne rapport nærmere at vurdere, hvordan de enkelte input kan indgå konstruktivt i en konkret sammenhæng. Deltagerne har haft lejlighed til at kommentere rapporten inden offentliggørelse. Diskussionerne er refereret så tæt på deltagernes udsagn som muligt. Der er ikke foretaget nogen evaluering af de enkelte udsagns vægtning i forhold til hinanden. Oplægget udtrykker derfor i højere grad enkeltpersoners og institutioners holdninger, og de enkelte deltagere i workshoppen kan ikke tages til indtægt for alle rapportens udsagn og konklusioner. Denne rapport er udarbejdet for Videncenter for energibesparelser i bygninger af Lars A. Engberg, Statens Byggeforskningsinstitut og Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps. 4

5 Indledning Formålet med rapporten er at diskutere hvordan målsætningen om øget energieffektivitet fremmes i forbindelse med renovering eller udskiftning af bygningsdele og komponenter i enfamiliehuse. Det er Videncentrets tese, at der skal fokus på alle led i renoveringsprocessen, hvis det skal sikres at der opnås reelle energibesparelser. Samtidig må det også understreges, at energibesparelser ikke kan fremmes af en enkelt aktør alene, men må ske i tæt samspil mellem flere aktører. Videncentret har inviteret eksperter og interessenter til at diskutere barrierer og muligheder omkring øget energieffektivitet i de enkelte faser i byggeprocessen. Fokus har været på udskiftning af bygningsdele eller komponenter, idet totale renoveringer af enfamiliehuse ikke forekommer så hyppigt i praksis. Det har ikke været hensigten at komme med input til den håndværksmæssige udførelse, men alene at følge byggesagens vej gennem systemet og se på hvordan fokus på energibesparelser sikres og fastholdes. Først diskuteres A. byggearbejdets organisering, samarbejdsform og mulige nye koncepter i forhold til realisering af målene om større energieffektivitet i enfamiliehuse Dernæst diskuteres udfordringerne i forbindelse med renoveringsprojekter. En renovering i et enfamiliehus er i rapporten opdelt i nogle faser: B. den indledende fase C. kontakt med håndværker og opstilling af krav og forventninger D. udformning af tilbud E. gennemførelse af byggearbejdet F. aflevering og drift For hver enkelt fase belyses, hvad der skal til for at energibesparelsesperspektivet fastholdes og gennemføres i den pågældende fase, således at energieffektiviteten i bygningen øges. 5

6 Centrale pointer og konklusioner Rapporten peger på en række centrale, generelle pointer og udfordringer for byggeprocessen der er vigtige for forståelsen af problemstillingerne, og dermed vigtige at tage højde for når der planlægges en indsats: 1. Der optræder to forskellige holdninger til i hvilket omfang energieffektive løsninger bør fremhæves som en selvstændig konkurrenceparameter: 1. Den ene holdning er, at energiløsningerne ikke bør markedsføres som en selvstændig ekstra ydelse. Energihensynet fremmes bedst ved at løsningerne indgår som en integreret del af håndværkerens tilbud. Når taget på enfamiliehuset alligevel udskiftes, skal energiløsningen automatisk være med i tilbuddet. Det bør være en forudsætning, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved. 2. Den anden holdning er at energiløsningerne bør fremmes som selvstændige, positive tiltag via kampagner rettet mod byggebranchen og forbrugerne. Når fordelene ved de forskellige energiløsninger fremhæves, er det i sig selv med til at sikre deres udbredelse. Ud over miljøfordele og bedre driftsøkonomi fremhæves specielt øget komfort og bedre indeklima som vigtige salgsparametre. 2. Der er enighed om, at der er behov for begge markedsføringsstrategier så længe energiløsningerne ikke er standard på markedet. Problemet er, at markedet for energirenoveringer i enfamiliehuse nemt fanges i et catch-22: hvem tager det første skridt? Håndværksbranchen skubber ikke på en udvikling, hvis forbrugerne ikke efterspørger energiløsninger. Og kunderne efterspørger ikke løsningerne, hvis branchen ikke skubber på. Der er grundlæggende to forbrugssituationer i forbindelse med renoveringsopgaver i enfamiliehuse; 1) de akutte opgaver, dvs. når noget ikke fungerer og derfor skal udskiftes, denne type opgave er mindst afhængig af konjunkturer, og 2) standardforbedringer, dvs. opgradering af bygningen eller boligen. Denne type opgaver er konjunkturafhængige. Forskellen på akutte opgaver og standardforbedringer bør tænkes med i forbindelse med kampagner og øvrige tiltag til udbredelse af energiløsninger. Mange energibesparelser er kun rentable hvis de foretages når bygningen alligevel renoveres. 3. Der er behov for en uvildig og billig rådgivnings- og serviceinstans på markedet for enfamiliehuse, der kan "tage husejeren i hånden" og rådgive om den enkelte helhedsløsning. Det kan eksempelvis være svært at vurdere levetiden af klimaskærmen i forhold til levetiden af et yt energianlæg. Når man udskifter enkeltkomponenter frem for at gennemføre en totalrenovering, er det en udfordring at sikre, at bygningen bevæger sig i den rigtige retning og på sigt ender med at indeholde en sammenhængende og fornuftig løsning. For at nå ambitiøse energiforbrugs- og CO2 reduktioner i bygningssektoren er der behov for en ret omfattede energioptimering, hvilket er en helt anden tilgang end den step-by-step, som de fleste benytter sig af. Det vigtige er derfor, at det enkelte tiltag bliver lavet så optimalt som muligt, så det ikke spænder ben for de næste tiltag, de skal laves i den rigtige rækkefølge. Umiddelbart er vurderingen, at håndværkerne og branchen ikke kan løfte denne opgave alene. 6

7 4. Pakke- og energiløsningskoncepterne bør udvikles kommunikationsmæssigt i forskellige udgaver rettet mod håndværkere, husejere og finansieringsinstitutioner målrettet hver af disse segmenters særlige behov og der bør udarbejdes materiale som kan anvendes i kommunikationen mellem disse parter. Det nuværende koncept vil, set fra en typisk håndværker-kunde situation virke som om der kommer meget mere med ind i løsningen/aftalen, end kunden umiddelbart føler behov for. Dette er en barriere, hvis håndværkerne føler, at de prakker kunden ekstra elementer på, og de kan frygte at kunden trækker sig fordi de på forhånd ikke kan overskue hvad pakken indeholder. 5. Energimærkeordningen kritiseres for ikke at fungere efter hensigten, og der pågår et arbejde med at revidere ordningen. Der er desuden behov for mere præcise målsætninger for de eksisterende bygninger, så bygningsejeren kender det fremtidige mål for CO2 belastning og energiforbrug. Målsætningerne bør inkludere de pågældende bygningers værdi og forventede restlevetid, således at fokus rettes imod fremtidens bygninger. 6. Den centrale konklusion er, at strukturen i byggebranchen modarbejder helhedsløsninger i forbindelse med renoveringer af enfamiliehuse, og der peges som nævnt på behovet for en instans eller servicefunktion der afhjælper dette problem. De enkelte håndværksfag har ikke tradition for at samarbejde om helhedsorienterede løsninger i enfamiliehuse. Det er derfor afgørende, at dette behov for koordinering af ydelserne i forhold til energitemaet i det enkelte enfamiliehus imødekommes. Dels ved at håndværksbranchen udvikler nye brobyggende tiltag og helhedsorienterede tilbud. Dels ved at den helhedsorienterede service- og rådgivningsfunktion over for enfamiliehuse udvikles og styrkes. 7

8 Baggrund Baggrunden for rapporten er ønsket om at fremme energibesparelser, og erkendelsen af at de kun kan fremmes hvis der er fokus på problemstillingerne i hele beslutningskæden fra kundens idéfase til endelig aflevering, således at energispørgsmålet fastholdes undervejs i byggeprocessen (byggeprojektet). Der er etableret en række aktiviteter og ordninger som skal skubbe til denne proces: Videncenter for energibesparelser i bygninger Energimærkning af bygninger og eftersyn af kedler og varmeanlæg Energivejlederuddannelse Lovgivning, SBi-anvisninger og danske standarder Center for energibesparelser Det er væsentligt, at disse aktiviteter og ordninger koordineres og bringes i spil på de rette tidspunkter i byggeprocessen. I forbindelse med konkrete aktiviteter bør de suppleres med yderligere tiltag hvor der vurderes at være huller i indsatsen, således at indsatsen bliver så effektiv som mulig. Neden for er indholdet af de enkelte aktiviteter og ordninger gennemgået i forhold til byggeprocessen. Videncentret for energibesparelser i bygninger Energi- og pakkeløsninger Videncenter for Energibesparelser har udarbejdet en lang række tekniske beskrivelser af energibesparelser de såkaldte Energiløsninger og Pakkeløsninger. Disse er faglige anbefalinger til håndværkere og andre relevante parter om bestemte tekniske løsninger i forbindelse med energirenoveringer. En energiløsning omfatter en enkelt komponent eller f.eks. et VE-tiltag, mens en pakkeløsning for eksempelvis et nyt tag beskriver de samlede relevante løsninger i forbindelse med en energirigtig tagrenovering. Der er nu energiløsninger på en lang række tiltag som tag, ydervægge, vinduer, varmeanlæg og ventilationsløsninger. Pakkeløsninger samler flere energiløsninger og kan anvendes i forbindelse med lidt større byggearbejder. Ultimo marts 2010 er der udviklet fem pakkeløsninger for henholdsvis tag og facader. De samler de ting (isolering, tætning, solfanger mv.), som er relevante her. I forbindelse med pakkeløsningerne er der udviklet standardiserede tilbudslister som sikrer og synliggør omkostningerne og de elementer som indgår i tilbuddet. For kunden er det et redskab til at forstå tilbuddets omfang og til at skabe sikkerhed for den indgåede aftale og pris holder. Pakkeløsningen bidrager til at sikre, at husejeren får det ønskede niveau for energiforbedring og de medfølgende komfort- og indeklimaforbedringer. Flere pakkeløsninger forventes i nær fremtid. 8

9 Pakkeløsningerne skal indgå som centrale værktøjer i implementeringen af energibesparelser i enfamiliehuse. Argumenter for pakkeløsninger: 1. I dag opleves en energirenovering som et pilotprojekt af husejerne, hvor løsningerne skal opfindes på stedet, hvilket kan være afskrækkende for kunden. En pakkeløsning forenkler problemstillingen, den forenkler valg og bestilling af energirenovering for både husejer og håndværker. 2. Pakkeløsninger forenkler håndværkerens tilbud og giver mulighed for at sammenligne tilbud fra forskellige håndværkere, fordi de enkelte elementer er synliggjort. 3. Pakkeløsninger skaber øget sikkerhed om økonomien for husejeren ved at give overblik over hvad der er indeholdt i tilbuddet, og dermed om økonomien holder i forhold til opnået besparelse. 4. Pakkeløsninger er med til at skabe øget viden om hvorfor og hvor meget huset bliver bedre at bo i efter energirenoveringen som herved også bliver en komfort- og indeklima-renovering (behageligt, sundt og godt indeklima). 5. Standardisering kan gøre det nemmere at skabe finansieringsmuligheder herunder f.eks. ESCO-løsninger målrettet husejerne. Energimærkning af bygninger og eftersyn af kedler og varmeanlæg Energimærkningsordningen er en hjælp til huskøberne til at identificere rentable energiløsninger ud fra de konkrete forhold i ejendommen. Tanken er, at husejerne herefter vælger at implementere disse løsninger af hensyn til miljøet, og fordi den realiserede energibesparelse betaler investeringen inden for en bestemt tidshorisont. Flere kilder påpeger, at mærkningsordningen ikke fører til implementering af besparelser. Husejernes konkrete valg af istandsættelser der gennemføres, er ud over økonomi også motiveret af andre faktorer som status, komfort, tid, æstetik mm. Pointen er, at det konkrete forbrugsvalg fremkommer som resultat af en samlet overvejelse, hvor energihensynet ofte spiller en side- eller underordnet rolle. Der er derfor behov for at energimærkekonsulenterne i højere grad bidrager til en samlet vurdering af mulighederne for bestemte forbedringer i tættere dialog med kunden. Ordningen med energimærkning af bygninger er under revision med henblik på at effektivisere ordningerne, således at de fører til flere gennemførte besparelser. Resultatet af dette arbejde kendes ikke, men Energistyrelsen forventer at nye ordninger er på plads i efteråret De grundlæggende problemer med at konsulenten besigtiger ejendommen forud for salget, og dermed ikke har kontakt med køberen, forventes dog ikke at bortfalde, da dette krav stammer fra EU s bygningsdirektiv. 9

10 Energivejlederuddannelsen Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har i fællesskab gennemført en undersøgelse af husejernes energimæssige adfærd. Den viste, at danskerne gerne vil renovere energirigtigt, hvis de får brugbar information. Den viste desuden, at håndværkerne er de primære kilder til rådgivning om energirenoveringen, og at kun få procent anvender professionel ingeniørrådgivning i forbindelse med enfamiliehuse. På baggrund af undersøgelsen har Dansk Byggeri og Tekniq udviklet energivejlederuddannelser for at øge håndværkernes muligheder for at vejlede om energibesparelser, og de mange fordele der følger med for kunderne med udgangspunkt i energimærkerne og i Bygningsreglementets energikrav. Lovgivning, SBi-anvisninger og Danske Standarder Lovgivningen, dvs. i praksis bygningsreglementet samt SBi-anvisninger danner grundlag for det meste byggeri. SBi-anvisninger peger på, hvordan bygningsreglementets krav kan opfyldes. Både Bygningsreglementet og SBi-anvisninger benytter i stor udstrækning Danske Standarder, når metoderne skal beskrives. Kendetegnende for alle de 3 nævnte er, at de i helt overvejende grad fokuserer på nybyggeri, mens der kun er meget få som omhandler renoverings- og driftssituationen. Energikrav til renoveringer er relativt nyt i bygningsreglementet. Center for energibesparelser Folketinget har netop etableret et nyt Center for Energibesparelser, som skal fremme alle former for energibesparelser herunder energibesparelser i boliger. Centret, som erstatter Elsparefonden, vil fremover få brug for at udvikle let kommunikerbare løsninger og kan blandt andet anvende energi- og pakkeløsninger inden for byggeriet som grundlag for informations- og kampagneaktiviteter. 10

11 Byggeprocessen og de enkelte led I dette afsnit redegøres for de input som blev modtaget på workshoppen samt i den efterfølgende dialog med deltagerne. Workshoppen tog udgangspunkt i oplægget fra Videncentret: 1 stk. energirenovering af enfamiliehus. Hvor svært kan det være. A Organisering, samarbejde og koncepter Det er formålet med dette afsnit, at se på forholdene omkring organisering, samarbejdsformer og salg. Desuden undersøges mulighederne for at ny organisering, nye samarbejdsformer og om helt nye salgskoncepter kan øge omfanget af faktisk gennemførte energibesparelser i enfamiliehuse. Strukturen er segmenteret Byggesektoren er i Danmark karakteriseret ved mange aktører (ca virksomheder). Strukturen i byggesektoren i Danmark afspejler efterspørgslen på markedet, der kan beskrives som en segmenteret kundebestand. Håndværkerne indgår af og til et ad hoc samarbejde og bruger hinanden som underleverandører. Kun meget sjældent ser man konsortiedannelser der tilbyder totalløsninger for enfamiliehuse. Fra håndværksbranchen mener man typisk, at erfaringen viser, at det er bedst at være lille og specialiseret. Kun i 1980 erne under byggekrisen blev der dannet konsortier der udbød typehuse. Ikke tradition for samarbejde fokus på eget fag Der blev peget på et behov for, at de enkelte håndværkere uddanner sig i energirigtig renovering. Dette tager tid, og det sker kun hvis kunderne i praksis efterspørger energiløsninger. Selv om pakkeløsningerne er vigtige og relevante, løser de ikke nødvendigvis det problem, at håndværkerbranchen traditionelt ikke laver helhedsorienterede energiløsninger. De forskellige fag samarbejder traditionelt kun i begrænset omfang, og de enkelte håndværkere vil typisk kun foreslå løsninger der ligger inden for eget forretningsområde. Håndværkere har ikke noget incitament til på eget initiativ at fortælle kunden, at han skal vente med pågældende opgave et par år, og i stedet lave noget andet først. Citat: "Håndværkerne må max overstige en tilbudspris med 10 %. Tør håndværkeren snakke om energi når han risikerer at kunden synes at projektet bliver for stort, og han risikerer at miste kunden? Tør en håndværker satse på en pakkeløsning ved at komplicere det med energibesparelser? Han bliver selvfølgelig nødt til at lave det fru Jensen beder om. Derefter skal han lette opgaven for hende ved at kunne påpege, at hun får den og den besparelse, hvis hun gør sådan og sådan, at hun får større salgsværdi osv." Behov for koordinerende vejledningsfunktion 11

12 Der skelnes mellem to niveauer for uddannelses- og informationsindsats: Det teknisk faglige niveau, der handler om håndværkerens kompetencer i forhold til det arbejde, der skal udføres, og det helhedsorienterede rådgivnings- og analyseniveau, dvs. den helhedsorienterede rådgivning i forhold til teknik, økonomi og sammenhængende muligheder i forhold til besparelser eller konverteringer. Det er centralt, at der etableres en overordnet, koordinerende vejledningsfunktion. De håndværkere der arbejder med enfamiliehuse udfører ikke en bred og tværfaglig vejledning af kunderne om energiløsninger og renoveringspotentiale. De har kompetencer inden for eget fagområde, men ikke på andre fagområder. De kan som professionelle ikke udføre ansvarspådragende vejledning på områder de ikke har kompetencer indenfor. Det er håndværkeren selv der hæfter økonomisk og juridisk, og som skal udbedre skaderne, hvis han udfører noget, som viser sig ikke at være i orden. Der var en opfattelse på workshoppen af, at håndværkerbranchen ikke ønsker at inddrage Energitjenesten i kundevejledningen. I stedet har håndværkernes brancheforeninger drøftet at lave en 10 steps køreplan for, hvad der skal kigges på, når man kommer ud til en bygning for alle brancher, men ideen faldt på uvilje i brancherne. Få en byggeven Energitjenesten tilbyder nu at blive husejernes byggeven. I tilbuddet indgår rådgivning af husejeren i forbindelse med vurdering af besparelsesmuligheder, husbesøg, valg af håndværkere, valg af tilbud, kontakt til håndværkere, juridisk forhold, byggeforløb og aflevering. Energitjenesten skønner, at udgifterne for bygningsejerne som udnytter tilbuddet løber op i kr. pr. sag svarende til 8 10 timers arbejde inklusive husbesøg. Teams Det blev foreslået, at håndværksbranchen påvirkes til at tænke helhedsorienteret med udgangspunkt i kundens muligheder. Det er ikke nok at foretage isolerede arbejder. Ideelt set skal der kun være én indgang til renoveringsarbejdet, som i en totalentreprise, der tilbyder helhedsorienterede energiløsninger. I praksis får kunden ofte kontakt med de øvrige håndværkere via en håndværker i en byggesag. Det er positivt, når kunden har tillid til de håndværkere, de kender personligt. En mulig løsningsstrategi er at satse mere på teams, hvor faggrupperne mødes og lærer at samarbejde om en byggesag, og benytter samarbejdserfaringen i efterfølgende sager. Håndværksvirksomhederne skal vælge, om de vil være reparatører eller eksperter i nybyg og renovering, og der er brug for en ny brancheorganisation der kan facilitere samarbejdet. Der bør dannes grupper af projekterende og udførende, som med udgangspunkt i energimærkning og en gennemgang af det konkrete hus og husejerens specifikke ønsker, hjælper denne med at lave en design og beslutningsproces. Herved tilvejebringes et konkret 12

13 forslag til totalrenovering inkl. pristilbud, finansiering og styring af udførelsen, så husejeren bare behøver at skrive under. Under ledelse og kvalitetssikring af en facilitator kan den professionelle gruppe efterfølgende gennemføre opgaven og løbende få kvalitetssikret arbejdet af facilitatorens konsulenter. Konceptet kalder nogle også One-stop-shop, og kunne f.eks. ledes af et typehusfirma. I nogle tilfælde er totalrenovering ikke relevant, og i de tilfælde er der behov for en renoveringsplan, dvs. en langtidsplan for en helhedsorienteret modernisering, som optimerer husejerens økonomi i forhold til ønsker og behov for renovering og modernisering. Pakkeløsninger som grundlag for en indsats Pakkeløsningerne hjælper med at standardisere ydelserne. Herved reduceres kundernes usikkerhed omkring pris og kvalitet. Det anbefales, at der samles op på erfaringerne med pakkeløsninger for at konstatere om de virker og anvendes, samt for at finde forbedringsforslag, så de rammer markedssituationen så realistisk som muligt. Citat: "Energi- og pakkeløsninger er generelt lette at gennemskue, og de er velafprøvede, og der er brug for at anvende energiløsninger så meget som muligt." Citat: "Pakkeløsningerne er ikke helt så nemme for håndværkerne. Der skal være nogle der kan levere løsningerne, der skal være varer på hylderne. Håndværkeren skal vide hvad han har i værktøjskassen og ikke komme med titusinde forbehold, så er kunden væk". Det blev pointeret, at begrebet "pakkeløsning" får det hele til at virke større og mere uoverskueligt. Det signalerer at renoveringen bliver dyrere end det kunden nødvendigvis forestiller sig. Med mindre det er en opgave med volumen til at lave en energiløsning skal man være varsom med at anvende begreberne energiløsning eller pakkeløsning. Citat: "Vi vil ikke have det så rationelt: Parcelhuset er et sted for udfoldelse af kreativitet, og der er frygtelig angst for at blive snydt i parcelhuskvarteret. Folk vil ikke have energiløsninger, de vil have individuelle løsninger." Over for dette synspunkt fremføres det, at pakkeløsningerne netop tager sigte på at gøre det enkelt og sikkert for håndværkeren at tilbyde husejeren en relevant og konkret løsning. 13

14 Renoveringsstrategier, kampagner og håndværkerlister Der peges på behovet for renoveringsstrategier for bestemte bygningstyper og bestemte renoveringssituationer. Det er vigtigt, at identificere og starte med de bygninger med størst realiserbart potentiale, og ikke fortabe sig i problematikker om bevaringsværdige bygninger. Budskaberne skal være simple og langtidsholdbare, som "lys, kedler og varmepumper" i områder uden fjernvarme. For hvert nyt hus håndværkeren står over for, skal der være en sikker og velafprøvet energiløsning, som håndværkeren kender til bunds. Pakkeløsningerne skal i denne sammenhæng sikre standardiseret arbejdet og gøre det mindre pioneragtigt, at gå i gang for husejerne. Informationskampagner Erfaringen fra Elsparefondens informationskampagner er, at hovedbudskabet skal igennem først (set fra husejerens side). Derefter kan man specificere yderligere, henvise til hvem der kan levere løsningen og guide folk igennem via hjemmesider. Og måske lave håndværkerlister over de firmaer der kan levere relevante ydelser og energiløsninger. Best-practice eksempler På workshoppen er der enighed om, at der er behov for at Videncentret samler og formidler best-practice eksempler på vellykkede, helhedsorienterede energirenoveringsprojekter med komfort og indeklimaforbedrende effekter. Disse projekter indrapporteres af byggebranchen til Videncentret via en meldetjeneste fra forskellige virksomhedsgrene. "Energicentre" Der peges på, at der er køkkencentre, men ingen energicentre. Der er behov for at Videncentret udvikler energi-center konceptet. Der er typisk ikke økonomi til en rådgiverfunktion i markedet for enfamiliehuse. Ofte er den enkelte husejer tilbageholdende med at ringe til en rådgiver - arkitekt eller ingeniør - fordi det medfører en ekstraudgift. Rådgiverne har også selv fravalgt hele ejerboligmarkedet. Idéer og handlingsforslag - koordinerende vejledningsfunktion rettet mod håndværkere og kunder i markedet - etablering af teams - evaluering af erfaringerne med "pakkeløsninger" - evaluering af helhedsorienterede best practice eksempler - renoveringsstrategier for bestemte bygningstyper - håndværkerlister - "energicentre" 14

15 B Husejers indledende renoveringsfase Dette afsnit handler om hvordan den grundlæggende strategi over for husejerne skal være. Behovet for renovering af en bygningsdel kan komme, fordi den pågældende bygningsdel er defekt eller forældet. Ved opgraderingen af bygningsdelen vil der ikke nødvendigvis ske en forbedring af energiforholdene, men det er et godt tidspunkt fordi økonomien vil være bedst. De vigtigste bevæggrunde for bygningsforbedringer er: Økonomi Energibesparelser Tilstandsforbedring Indeklima Komfort Arkitektur Indretning Klimahensyn Uanset udgangspunktet skal det overvejes, om sikringen af energibesparelser sker ved 1. at håndværkerne helt automatisk vælger en energirigtig løsning 2. eller om energiløsninger skal sælges til husejerne som selvstændige energi, klima og komfortpositive tiltag via kampagner rettet mod husejerne og byggebranchen. 3. eller mest sandsynligt som en kombination af de to ovenstående. I det første tilfælde skal håndværkeren ses som driver af udviklingen. Det vil de næppe med mindre der lovgivningsmæssigt stilles krav til løsningerne, og selv da er det vanskeligt. Energiløsninger er dyrere end standard, og håndværkerne vil ikke naturligt føle, at det er deres job at fremme energibesparelser. Lovkrav vil derfor som udgangspunkt være en forudsætning for denne strategi. Det vil lette håndværkerens arbejde og især argumentation. Det kræver dog at kravene stilles på en sådan måde at bygningsejeren kan gennemskue dem f.eks. gennem formidling, så husejeren ikke får fornemmelsen af at håndværkeren vil snyde. Der er allerede i dag krav om energirenovering når der udføres større byggearbejder i forbindelse med facaden, under forudsætning af, at det er rentabelt. Disse krav omgås ofte, fordi husejerne synes det bliver for dyrt f.eks. ved at påvise en dårlig rentabilitet ved energibesparelsen, hvilket er relativt enkelt inden for traditionelt håndværk, hvor prissætningen er vanskelig og meget konjunkturafhængig. Lovkravene skal altså følges op med andre initiativer som kampagner, som giver husejere forståelse for hvorfor det er vigtigt, samt aftaler med finansieringsinstitutioner så indsatsen fremmes ad denne vej, aftaler med brancheorganisationer om uddannelse med videre. Det foreslås, at der udvikles metoder til at medtage værdien af de forskellige fordele der følger af en energirenovering, som ikke direkte har at gøre med energiforbruget (indeklima, komfort mm.) i den samlede økonomiberegning. Det forventes, at kravene i Bygningsreglementet skærpes i

16 Det andet tilfælde kræver traditionelle virkemidler: kampagner, er dét som vi kender fra f.eks. positivlister hvor de bedste produkter og deres energi, klima og komforteffekt synliggøres, men hvor det er husejeren som vælger om arbejdet skal igangsættes. Derudover uddannelse, formidlingsaktiviteter med videre målrettet hele byggeriets værdikæde fra producent og rådgiver til håndværkere og finansieringsinstitutioner. Desuden er det en forudsætning, at der er god økonomi for husejeren i de valgte løsninger. Omkostningerne måles ikke kun i penge, men omkostninger er også støv, støj styring af projektet og f.eks. ændret arkitektur. Og fordelene er et bedre hus at bo i med øget komfort og bedre indeklima. De reelle omkostninger og gevinster ved gennemførelse af projektet skal inddrages under planlægningen, hvis der reelt skal ske implementering af løsningerne. Tilskudsordninger kan indgå som en del af denne strategi til motivation af husejerne, men de markedsmæssige konsekvenser af især kortfristede tilskudsordninger bør overvejes. Pixi-rådgivning til enfamiliehuse? Der peges på, at forbrugerne efterspørger en håndværker, der kan hjælpe fra A til Å og generelt guide dem i en renoveringssag. Forbrugerne savner tryghed og dialog. Det er ikke opfattelsen, at forbrugerne efterspørger pakkeløsninger, men at de i praksis ikke kan finde den håndværker som de er sikker på kan klare at løfte den koordinerende opgave fra start til slut. Det oplyses, at Energitjenesten fremover vil tilbyde en sådan service i en situation hvor markedet ikke kan løfte den. Når en kunde efterspørger en renoveringsopgave, så er det en grundlæggende udfordring, at flere håndværkere laver et samlet tilbud, så det ikke overlades til kunden at skabe sammenhæng i arbejdet. Det er ikke altid de mest energiøkonomiske tiltag kunderne vælger. Ofte foretrækker de synlig, men mindre effektiv VE, frem for efterisolering der bedre kan betale sig. Eller en løsning, som giver andre fordele end lige de energiforbedrende, som plads i bryggers ved fjernelse af olietank eller forbedret indeklima og fravær af mug og skimmelgener. Tilskudsordninger Tilskudsordninger er populære blandt husejere, og når de etableres, er der stor efterspørgsel på dem. De senere års begrænsede ordninger som kun har været åbne for ansøgninger i nogle få måneder efter først til mølle princippet, har dog haft negativ påvirkning af markedet. Dels betød rygterne om dem, at mange byggeprojekter blev sat på hold fordi folk har afventet ordningen. Brancheorganisationerne er derfor ikke ubetinget glade for dem. Dels stilles der fra mange sider spørgsmålstegn ved deres reelle økonomiske værdi for kunderne, idet den store pludselige efterspørgsel kan skabe flaskehalse og dermed højere priser. Tilskudsordninger målrettet konkrete tiltag som f.eks. skrotningsordningen for gamle oliefyr, virker dog helt sikkert fremmende på udskiftningen af gamle oliefyr. 16

17 Kommentarer til energimærkningsordningen for bygninger Energimærkningsordningen bør forbedres, så den bliver mere egnet til brug i husejerens idéfase på en række punkter: 1. Ordningen har endnu ikke vundet tilstrækkelig udbredelse 2. Energimærket har ikke hidtil påvirket prisdannelsen på bygninger væsentligt, fordi køber har fokus på mange andre ting, som herlighed, beliggenhed, pris osv. 3. Energimærket fokuserer ikke på indeklima, helhedsoplevelse og komfort 4. Forbrugstallene er ikke korrekte, de er teoretisk beregnede, ikke situationsbestemte. Dette bidrager til at skabe usikkerhed hos forbrugeren 5. Energimærkerne fokuserer især på det der kan betale sig her og nu, mens de største og mest rentable besparelser ligger i at gøre noget, når man af anden grund skal renovere eller vedligeholde en bygningsdel 6. Energimærkningerne kan med fordel udarbejdes på baggrund af de mange oplysninger om bygningen som allerede er registreret, hvilket vurderes at kunne billiggøre ordningen væsentligt. En sådan ordning kan f.eks. placeres under energinet.dk, der er pålagt at lave oversigter over alle bygningsejeres forbrug fremover. Flere konkluderer, at energimærkningsordningen objektivt set ikke fungerer i forhold til forbrugerne. Der er behov for et nyt system der mere fleksibelt og situationsbestemt registrerer bygningens energimæssige ydeevne, samt peger på løsningskataloger, der kan tilpasses de forskellige segmenter af bygningsbestanden. Energikonsulenter Frederiksberg Kommune har konsulenter ("klima-agenter"), der anlægger en helhedsorienteret energivurdering af boligen, og hjælper husstanden til at tage de rigtige beslutninger i en renoveringssituation. Konsulenterne udfærdiger en rapport der kan bruges i dialogen med håndværkerne. Set fra et håndværkersynspunkt kan det være vanskeligt at bruge kommunale klimaagenter aktivt i dialogen med kunden. Erfaringen er, at nogle kunder bliver skræmt væk ved kommunal indblanding. Citat: "Vil De tjekke om bygningen er lovlig. Fru Jensen er virkelig nervøs over ulovlige el-installationer og ulovlige loftsrum, og det tør håndværkeren ikke risikere. Han kører forretningen i eget hus og eget netværk." Citat: "Det er et gennemgående synspunkt i byggebranchen, at håndværkeren skal være indgangen til den konkrete kundeopgave, alt andet er for besværligt. Opgørelser viser, at den overvejende rådgivning til kunden kommer fra håndværkeren, og årsagen er, at alt andet er for dyrt og besværligt." 17

18 Energiselskabernes rolle Energiselskaberne har på området for enfamiliehuse primært arbejdet med besparelser på el, mens besparelser på klimaskærmen stort set er forbigået. Der er en lang række forhold i Energiselskabernes rammebetingelser som betyder, at besparelser på enfamiliehusområdet ikke er attraktive for selskaberne. Hvis selskaberne skal spille en mere aktiv rolle i fremtiden, vil det være nødvendigt at arbejde med disse rammebetingelser. Hvordan får man husejerne til at tænke: "vi skal gøre noget ekstra", når de alligevel skal have lavet noget? 1. Ved at fokusere på de gode argumenter, dvs. fordelene ved et godt indeklima, besparelser og en god driftsøkonomi. Det er vigtigt at knytte energiløsninger sammen med andre fordele for kunden. Eksempelvis en installation til energibesparelse i en kælder kombineres med nye sug i køkkenerne i en almen afdeling og forbedring af ventilation generelt, nye sug gør det ikke, hvis ikke indtagene/indblæsningen forbedres. 2. Brug konkrete eksempler på værdi- og kvalitetsforøgelser. Eksempelvis en tagrenovering, der kombinerer lækre ovenlysvinduer med en ny mulighed for, at man kan bruge et hjørne der ellers ikke kunne bruges. 3. Man kan lave opsøgende arbejde i grundejerforeninger, dvs. at koble input og rådgivning til de fora, hvor folk mødes i forvejen. Hotmapping 'Hotmapping' er et instrument der bruges i forbindelse med tagrenoveringer. I nogle kommuner termograferes alle bygninger, og det bruges som led i en markedsføring. I England har hotmapping været en succes, hvor forbrugerne har fået at vide, at de har et rødt tag og efterfølgende handlet på det. I Danmark er Skanderborg Kommune interessant. Energistyrelsen har spurgt Teknologisk Institut om, hvor vidt termografering fra luften kan anvendes til at identificere varmebesparelser. Teknologisk institut vurderer, at man ved en termografering fra luften kun i relativt få tilfælde kan synliggøre et uønsket varmetab fra de enkelte bygningsdele eller bygninger, samt at det langt oftere vil vise sig, at uisolerede konstruktioner på termografier fra luften vil tage sig ud, som om de er velisolerede. Der er derfor behov for yderligere undersøgelser før hotmapping generelt kan anbefales. Termografi og røgpen Kan udstyr til måling af varmetæthed i en bygning bruges aktivt i markedsføring? Hvis forbrugerne får nemmere adgang til røgpen og et termograferings-kamera vil det så styrke efterspørgsel efter energirenoveringer? Og er disse redskaber egnede til lægfolks anvendelse? Skal man slå på, at det faktisk er sjovt at få sit hus termograferet? Det er dog vigtigt, at der sker en faglig korrekt behandling af billederne, da korrekt fortolkning kan være 18

19 vanskelig. Desuden er det selvfølgelig vigtigt, at billederne tages under korrekte forhold i varmesæsonen, således at de giver et reelt billede af bygningens energiforhold. Netportal Der er behov for en netportal der giver overblik over informationerne på området. Portalen skal målrettes forbrugernes behov. Ideer og handlingsforslag - pixi-rådgivning - forbedre energimærkeordningen - håndværkerens rådgivning til kunden skal udvikles - de "gode eksempler" skal bruges mere aktivt - øget brug af termografering og røgpenne til tæthedsmålinger - udstyr til varmemåling i kampagner og markedsføring - netportal C Kontakt mellem håndværkere og husejere Håndværkernes salg sker i dag typisk ved, at kunderne henvender sig på baggrund af enten håndværkernes annoncering, eller på anbefaling fra naboer og lignende. Håndværkerne opsøger normalt ikke kunderne direkte. Bygningernes - og ikke mindst installationernes - øgede kompleksitet betyder, at kunderne i højere grad får behov for at finde frem til specialiserede håndværkere som er kvalificerede til netop at løse deres behov. Desuden vil der være øget behov for sikkerhed for holdbarheden og muligheden for udskiftning/service på de mange komponenter ikke mindst teknisk udstyr til styring og regulering. Citat: De fleste privatkunder der bestiller en tagreparation, lægger ikke ud med at bestille en energirigtig løsning. Initiativet skal komme fra håndværkeren, som inden det endelig tilbud afgives, skal foreslå energirigtige løsninger. I praksis er håndværkeren påpasselig med at fremstå som billig, og de færreste ønsker at fortælle om, at der findes energiløsninger, fordi disse vil fordyre projektet Håndværkerne skal klædes bedre på så de kan sælge varen De kampagner og andre indsatser der rettes mod håndværkerne, skal gøre det muligt for håndværkerne at give kunden enkle og troværdige svar på renoveringsopgaver, der kan 19

20 være komplekse. Ellers står både kunder og håndværkere af. Byggeerhvervets parter har en interesse i at påvirke markedet for energirenoveringer. Denne påvirkning kan foregå på flere måder: 1. Potentielle kunder skal identificeres, og de forskellige kundesegmenter skal hjælpes med målrettet løsningsforslag 2. De forskellige bygningskategorier skal analyseres med henblik på at finde de bedste besparelsespotentialer Det opleves som et problem, at tilbagebetalingstiden på energibesparelser kan være usikker og variere afhængig af opvarmningsform og bygningsejerens vaner. Håndværkerne ønsker ikke at udsætte sig for unødig risiko ved at forpligte sig på denne usikkerhed. Løsningerne kan være vanskelige at betjene, eller adfærden i husstanden kan modarbejde energibesparelsen, forhold der forstærker problemet omkring økonomi og usikkerhed. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at mange gennemgribende renoveringer finansieres med eksempelvis et 20-årigt realkreditlån. Mange energitiltag, som udføres i tilknytning til andre bygningsarbejder vil derved give kunden bedre økonomi fra dag et, da den helt simple energibesparelse overstiger udgiften til lånet, og dertil får man opgradering af bygningens kvalitet og stand og forbedret komfort med i købet. Det er grundlæggende vanskeligt at rådgive om de rigtige tekniske løsninger set fra et energisynspunkt, fordi teknologien til stadighed forandrer sig. I 10 år har man arbejdet på at få befolkningen til at købe kondenserende oliefyr, og nu er de på vej ud af markedet igen. I dag er markedet for varmepumper uigennemskueligt, og der opsættes mange varmepumper, uden at der er anlagt en helhedsvurdering på den samlede energisituation i husstanden. Det skal i den forbindelse nævnes, at Elsparefonden på sin hjemmeside har en oversigt over gode varmepumper (www.elsparefonden.dk). Se også Energistyrelsens oversigt over varmepumper og effekten af disse i forhold til radiatorer og gulvvarme (www.ens.dk). Grundlæggende er det væsentligt, at de redskaber som stilles til rådighed for håndværkerne har en sådan kvalitet, at de giver et retvisende billede af besparelsesmulighederne, således at besparelser ikke oversælges til husejerne. Stempelordning eller håndværkerlister Byggesektoren bygger på en entreprenørkultur, som det er vanskeligt at påvirke direkte. Er det relevant at indføre en "stempelordning", hvor håndværkere med bestemte kvalifikationer på energiområdet kan markedsføre sig selv, så kunderne lettere kan finde frem til kvalificeret arbejdskraft? Er det relevant at stille et bestemt PR-materiale gratis til rådighed for håndværksmestrenes markedsføring? Fra et kundesynspunkt er der behov for, at man kan finde præcis den håndværker, der er specialist i ens egen installation, fx et bestemt gasfyr. Hvordan informeres forbrugerne om 20

21 en varmepumpeordning, eller at fabrikanter har bestemte servicemontører, der sikrer en vis kvalitet i installation og valg af produkter? Løsningen er systematiserede lister/oversigter over ordninger, anbefalelsesværdige best quality produkter og tilknyttede håndværkere, hvor håndværkere/organisationer kan melde sig til. Det er dette man konkret gør med Energi-vejlederuddannelsen, der er en kvalifikation af et delområde. Man bør have en hjemmeside, måske et Danmarkskort på internettet, hvor man kan finde den lokale håndværker i eget område, der har en bestemt ordningskompetence Kundens forbrugssituation i forbindelse med energirenovering At skifte tag er typisk en enkeltstående begivenhed i en families boligkarriere. Den ringe hyppighed, uklarhed om de tekniske muligheder, den økonomiske usikkerhed og manglen på en helhedsorienteret analyse i dialog med enkelte håndværkere er vigtige barrierer. Det er vanskeligt og urimeligt at forvente, at husejerne kan stille specifikke krav, fordi man typisk kun oplever at skulle skifte tag én gang i livet. Ny mærkningsordning ifølge VE-direktiv Der kommer et VE-direktiv pr Til den tid, skal alle håndværkere være tilbudt en mærkningsordning i energi-installationer. Dette vil synliggøre håndværkernes kvalifikationer. De endelige regler forventes fastlagt senere på året. Reglerne forventes at blive sendt i høring i maj måned. Garantiordninger Alle håndværkere der er medlem af de store brancheforeninger, er samtidig dækket af en garantiordning. Kunder der anvender disse håndværkere har mulighed for at klage mod et gebyr. Der er to modsatrettede synspunkter omkring garantiordningerne. På den ene side fremhæver nogle, at systemet med garantiordninger fungerer og sikrer kvaliteten af det udførte arbejde. På den anden side fremhæver kritikere af ordningerne, at de ikke fungerer: Citat: "Håndværkerne har jo garantiordninger, som for de fleste holdes i dyb hemmelighed fra organisationernes side. Ydermere er de frivillige ordninger ikke juridisk bindende, hvorfor mange tror, at hvis de endelig får ret i en klage, så skal man mindst gennem en retssag, og så er firmaet lukket forinden, og så får man ingenting. Her er virkelig behov for opstramning på garantier og massiv information." Der er enighed om, at der er behov for vejledning om ordningen og de forskellige garantiers dækningsområder, således at ordningen bliver en salgsparameter. Der peges på, at ordningerne har et problem i det lange tidsperspektiv: hvordan sikrer forbrugeren sig, at en 21

22 15-årig garanti stadig gælder? Dette er et generelt problem, der ikke kun gælder energirenoveringer. Idéer og handlingsforslag - indsatsen for at efteruddanne håndværkere i energiløsninger skal styrkes - markedet for energirenoveringer skal analyseres, og tilbud målrettes forskellige segmenter - stempelordning og/eller håndværkerlister D Udformning af tilbud/projektbeskrivelse Håndværkernes tilbud kan være ufuldstændige og uklare med hensyn til, hvad der er omfattet af projektet og hvilke omkostninger der yderligere påregnes i forbindelse med gennemførelse af projektet. De enkelte håndværkere fokuserer typisk kun på deres del af arbejdet, mens det for kunden er opgavens samlede omkostninger der er relevante. Dertil kommer, at der kan være omkostninger som ikke er tydeliggjort f.eks. rengøring, oprydning, affaldsbortskaffelse, moms osv., der kommer som en overraskelse for kunden når regningen fremsendes. Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop sammen med byggebranchens parter udsendt en Standardkontrakt for byggearbejder for forbrugere. Hvordan kan denne kontrakt bringes i anvendelse? I hvilken grad løser den problemerne i forbindelse med energiforhold i renoveringsopgaverne? Det er ofte fremhævet, at håndværkerne skal forsøge at sælge energibesparelser og komfortforbedringer, når de alligevel afgiver tilbud, men er det realistisk at håndværkerne vil gøre dette i en salgssituation, hvis kunden ikke selv kommer ind på det? Det vil som regel øge kompleksiteten og gøre prisen på byggearbejdet dyrere måske dyrere end konkurrentens tilbud, hvis denne ikke inkluderer energibesparelser? Der er i princippet tale om 2 tilbud: Et uden energirenoveringer, og et andet der inkluderer energirenoveringen. Energibesparelsen betaler prisforskellen, og så får man et bedre hus og indeklimaforbedringer oveni. Det fremhæves, at håndværkeren bør tilbydes vejledning i at opstille tilbuddene, så energirenoveringstilbuddet fremstår fordelagtigt. Finansiering Det koster penge at renovere, og de fleste tiltag finansieres via lån fra bank og realkreditinstitutter, der derfor skal have øgede kompetencer omkring investering i energirigtig boligrenovering. Realkreditbranchen og bankerne skal inddrages yderligere i energirenoveringstemaet. Hvis realkreditinstitutterne yder lån med henblik på at fremme energirenoveringer, kan det bidrage til øget sikkerhed omkring lånet, og det vil give en stor effekt. 22

23 Der peges på behovet for at udtrykke økonomien uafhængig af energiprisen ved at benytte rentabilitetsfaktoren (defineret i bygningsreglementet), dvs. prisen for at spare 1 kwh. Rentabilitetsfaktoren beregnes som investeringen divideret med energibesparelsen over levetiden. Dette forudsætter en levetid som vurderes at være realistisk og så konservativ, at usikkerheden føles mindre. Fordelen ved rentabilitetsfaktoren er: At den kan sammenlignes direkte med den aktuelle energipris, som et mål for tiltagets lønsomhed (rentabilitet < energipris = lønsomt) At den gør det nemmere at vurdere økonomi i forhold til forskellige energipriser At den er et godt redskab til at rangordne enkelttiltag af vidt forskellig karakter i forhold til deres totaløkonomi, som kan sættes sammen til optimale kombinationer Beregninger af simpel tilbagebetalingstid tager ikke højde for produktets levetid. Energibesparelser som f.eks. klimaskærmsforbedringer har typisk meget lang levetid år eller mere i modsætning til f.eks. regulering og styring, som kan have mindre end 5 års levetid. Rentabilitetsberegninger fremmer derfor i højere grad langsigtede investeringer i forhold til beregninger af simpel tilbagebetalingstid. Desværre synes simpel tilbagebetalingstid at være anerkendt af de fleste, mens rentabilitetsfaktoren er mere vanskelig at forstå. For energirenoveringer som finansieres med f.eks. kreditforeningslån med lang løbetid, bør det være den samlede årlige låneudgift til energirenovering der sammenholdes med den årlige energibesparelse. Helt overordnet bør der rejses en diskussion af, hvilke bygninger der skal energirenoveres. Bygninger i landdistrikternes yderområder og bygninger som af forskellige grunde er forældede, hvad enten det skyldes byggesjusk, ælde eller fordi de ikke længere tjener den hidtidige funktion, og dermed har lav værdi og kort restlevetid, er ikke nødvendigvis oplagte mål for en omkostningsfuld energirenoveringsindsats. Også bygninger tæt på store trafikårer (motorveje, jernbaner) kan have lav værdi. Der mangler en prioritering af indsatsen, således at renoveringsindsatsen målrettes fremtidens bygninger. Det kan forventes, at realkreditbranchen vil få stigende fokus på energibesparelser i takt med stigende energipriser. Ordning for nedrivning og nybygning mangler Det foreslås, at finansieringsinstitutionerne inddrages i arbejdet med energiløsningerne. Totalkredit har eksempelvis lavet en energiberegner, og det er oplagt at lave et fælles værktøj. Citat: "Det, det handler om, er at få alle parter og aktører i spil, og få dem til at komme med samme budskab. For ejerne af husene bruger ikke jeres rådgivningscenter til noget, hvis ikke banker og realkreditinstitutter, leverandører osv. leverer samme/overensstemmende budskaber." 23

24 Blandt andre Organisationen for vedvarende energi, OVE, afholder kurser for bankrådgivere, så de bedre forstår sig på renoveringsøkonomien. Der er et stort behov for viden hos netop denne målgruppe. Også blandt finansieringsinstitutionernes egne kurser kommer der stigende fokus på energibesparelser og deres betydning for lånernes samlede økonomi. Energi-beregnere Der findes en række gratis analyse-værktøjer på internettet, hvor man kan beskrive huset, og få en vurdering af dets energiforbrug. Energimærkninger er et af de mest konservative værktøjer, og jo tættere du kommer på komponentberegnere, jo mere optimistiske bliver besparelsesresultaterne. Der fremføres det synspunkt, at hverken håndværkere eller husejere har behov for megen dokumentation. I stedet for beregninger bør håndværkeren kunne give et uforpligtende overslag over besparelsen. Imod dette taler, at overslaget bør være pålideligt og dermed forpligtende for den der afgiver det inden for visse rammer. Den beregning som Videncentret lægger op til i pakkeløsninger, kan føre håndværkeren direkte over i komplicerede diskussioner om størrelsen på besparelsen. Det anføres, at dette ikke er vejen frem. Håndværkeren tager afstand fra det, fordi det er for kompliceret. Spørgsmålet er, hvor meget dokumentation der er brug for, og hvor meget der belaster håndværkeren unødigt, samt hvem der kan udføre beregningerne hvis håndværkerne ikke er i stand til det eller ikke ønsker at stå for det? Jo mere komplekse informationer, jo mere usikker bliver håndværkeren, og dermed placeres håndværkeren i et dilemma, hvor han mister lysten til at sælge energirigtige løsninger. Omvendt har finansieringsinstitutionerne brug for beregninger de kan have tillid til, såfremt de skal indgå i vurderingen af låntagerens kreditværdighed. Idéer og handlingsforslag - flere specialiserede håndværkere - øget service af drift - energiløsninger og finansiering skal tænkes bedre sammen - finansieringsinstitutter skal inddrages mere i arbejdet med energi E Gennemførelse af byggearbejdet Mange detaljer afgøres på byggepladsen, og en ikke uvæsentlig del har betydning for det fremtidige energiforbrug. Hvilke krav stiller det til den enkelte håndværker, og hvordan kan det sikres, at de valg der træffes er energieffektive? Hvordan kan husejerne opnå sikker- 24

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Formål og arbejdsområder Formålet med videncentret

Læs mere

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursussted Dato, år 1 Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursusprogram Work-shops! Om Energitjenesten Introduktion til kursus og drejebogen Formålet

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder mm mod kælder 1.4 MWh Fjernvarme 540 kr kr. 8.8 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder mm mod kælder 1.4 MWh Fjernvarme 540 kr kr. 8.8 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 4 Postnr./by: 5610 Assens BBR-nr.: 420-00268-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bistrupgårdsvej 25 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-013397 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud. Hvordan kommer du videre? I tvivl om energien? 1. Kontakt en rådgiver Brug en energirådgiver, f.eks. en BedreBolig-rådgiver, til at hjælpe dig med at få overblik over, hvad der skal gøres i huset, og hvilke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

forbruget falder. Og med et stort budget bliver det en af de største offentlige kampagner nogensinde.

forbruget falder. Og med et stort budget bliver det en af de største offentlige kampagner nogensinde. Træ Nyhedsbrev Februar 11 TRÆSEKTIONEN Nyhedsbrev 1. kvartal 2006 sektionen Hjælp danskerne med at holde på varmen Energiforbruget i danske bygninger skal ned, og det skal være nu. Derfor sætter Center

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger 10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger På grafen nedenfor ses energiforbruget pr. kvadratmeter for energimærkede bygninger fra 1900 og så til nu. Der er et kæmpe potentiale

Læs mere

Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere

Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser i bygninger Udvikler konkrete

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Aktivering af energimærkningerne.

Aktivering af energimærkningerne. NOTAT 26. februar 2009 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Side 1/6 Aktivering af energimærkningerne. Indledning Den evaluering af den danske energibesparelsesindsats, som

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder Energieffektiviseringer vvs erne muligheder DGF s Gastekniske Dage 2014 Per Jensen Afdelingschef HMN Naturgas I/S 20-05-2014 1 Agenda Hvorfor energieffektiviseringer? Hvilke initiativer er etableret? Samarbejder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Individuel energirenovering i fællesskab Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Hos en BedreBoligrådgiver kan man købe kvalificeret rådgivning

Læs mere

BBR-nr.: 320-012627 Energimærkning nr.: 100036895 Gyldigt 5 år fra: 04-07-2007 Energikonsulent: Flemming Flindt Firma: Ingeniørfirma Flemming Flindt

BBR-nr.: 320-012627 Energimærkning nr.: 100036895 Gyldigt 5 år fra: 04-07-2007 Energikonsulent: Flemming Flindt Firma: Ingeniørfirma Flemming Flindt SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllevej 37 Postnr./by: 4683 Rønnede BBR-nr.: 320-012627 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012

Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Videncenter for energibesparelser i bygninger v/vagn Holk Lauridsen De næste 30 min. Kort introduktion til Videncentret Hvor langt er vi? Hvad

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

UNIKT INDBLIK I RENOVERING

UNIKT INDBLIK I RENOVERING LANCERING AF HVIDBOG 30.8.2011 UNIKT INDBLIK I RENOVERING Analyseansvarlig Mikkel Havelund, Advice A/S Indhold 1. Afgrænsning, metode og proces 2. Omfanget af renovering 3. Tre nedslag i hvidbogen Renovering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vigsnæsvej 71 Postnr./by: 4862 Guldborg BBR-nr.: 376-020867 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere