STRATEGI FOR FLERE UNGE I ERHVERVSUDDANNELSE
|
|
- Andreas Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI FOR FLERE UNGE I ERHVERVSUDDANNELSE HORSENS KOMMUNE UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED 1
2 Forord Horsens har været uddannelsesby i mere end 100 år og er i dag en af de hurtigst voksende uddannelsesbyer i Danmark. Særligt de praktisk og teknisk orienterede uddannelser har kendetegnet Horsens som uddannelsesby, og byens traditioner for uddannelse inden for disse områder afspejler sig også i de unges uddannelsesvalg. Flere unge i Horsens Kommune vælger en erhvervsuddannelse, når de skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. At flere unge i Horsens går erhvervsuddannelsesvejen er godt, men i Horsens Kommune ønsker vi, at endnu flere unge vælger en erhvervsuddannelse, når de afslutter folkeskolen. Dermed bakker vi i Horsens fuldt ud op om intentionerne i erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft i Vi tror nemlig på, at vi ved at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse kan bidrage til, at flere unge får det liv, de drømmer om et liv, hvor de tjener deres egne penge og skaber deres egen livs- og karrierevej samtidig med, at de bidrager aktivt til at udvikle det samfund, som vi er fælles om. Unge med et svendebrev i hånden er samtidig attraktiv arbejdskraft for virksomhederne i Horsens Kommune, ligesom de er dygtige iværksættere. Og der er brug for unge, der både kan bruge hoved og hænder til at skabe nye innovative løsninger. Dygtige faglærte, der kan tænke kreativt og praktisk, er forudsætningen for, at nye virksomheder får liv, og at de virksomheder, vi har i dag, kan udvikle nye forretningsområder og vækste. Derfor har Børne- og Skoleudvalget taget initiativ til denne strategi for flere unge i erhvervsuddannelse. Strategien fastsætter syv indsatsspor for perioden , som skal bidrage til, at endnu flere elever i Horsens Kommunes skoler søger optagelse på en af de mange spændende erhvervsuddannelser, som udbydes i Horsens og i Danmark. Lone Ørsted Socialdemokratiet Formand, Børne- og Skoleudvalget Anne Lene Løvbjerg Venstre Næstformand, Børne- og Skoleudvalget 2
3 Indhold 4 BAGGRUND: Vi bygger videre på et godt fundament 5 MÅL: Det, vi vil opnå 6 SYV INDSATSSPOR: Sådan vil vi gøre det 8 INDSATSSPOR 1: STEAM på undervisningen 9 INDSATSSPOR 2: Udbygget SAMSPIL mellem uddannelse og erhverv 10 INDSATSSPOR 3: Udskoling med styrket udsyn til erhvervsuddannelserne 12 INDSATSSPOR 4: Systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed 14 INDSATSSPOR 5: Karrierelæring i folkeskolen 16 INDSATSSPOR 6: Sammenhæng for eleverne i overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse 17 INDSATSSPOR 7: Særlige indsatser for unge uden for uddannelse og job 20 Sådan arbejder vi med strategien 3
4 BAGGRUND: Vi bygger videre på et godt fundament Horsens Kommune har et godt fundament at bygge videre på, når det handler om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Flere unge fra Horsens Kommunes skoler søger optagelse på en erhvervsuddannelse, end man ser på landsplan. I 2015 søgte 23 procent af de elever fra Horsens Kommunes skoler, som søgte optagelse på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, en erhvervsuddannelse. Gennemsnittet på landsplan lå på 21 procent. Det er især grundforløbet Teknologi, byggeri og transport, som de unge i Horsens Kommune søger optagelse på. I 2016 valgte 53,3 procent 1 af de 9. og 10. klasseelever fra Horsens Kommune, som søgte en erhvervsuddannelse, at søge optagelse på netop dette grundforløb. Til sammenligning fik grundforløbet Kontor, handel og forretningsservice 20 procent af ansøgerne, Omsorg, sundhed og pædagogik 17 procent og Fødevarer, jordbrug og oplevelser 9,6 procent. Ser man på andelen af elever fra Horsens Kommunes skoler, som fuldfører en erhvervsuddannelse, ligger niveauet også over landsgennemsnittet, omend forskellen her er lille. Af de elever, der i 2008 afsluttede 9. klasse, havde 18,3 procent fuldført en erhvervsuddannelse inden for 6 år. Gennemsnittet på landsplan var 17,2 procent. Tallene viser, at Horsens Kommune er godt på vej, når det handler om at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Men det er også klart, at vi ikke er i mål. De nationalpolitiske målsætninger, som blev fastsat med erhvervsuddannelsesreformen, har sat barren højt, og i Horsens Kommune deler vi ambitionen. Derfor fastsætter Børne- og Skoleudvalget tre ambitiøse mål for denne strategi for flere unge i erhvervsuddannelse. Målene finder du på næste side. 1) I alt søgte 230 grundskoleelever fra Horsens Kommune ind på 1. del af grundforløbet på en erhvervsuddannelse. 123 af disse søgte ind på grundforløbet for teknologi, byggeri og transport. 4
5 MÅL: Det, vi vil opnå Med strategien for flere unge i erhvervsuddannelsen vil vi i Horsens Kommune opnå, at: 1. Mindst 25 procent af de elever fra Horsens Kommunes skoler, der ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal søge en erhvervsuddannelse i Andelen skal op på mindst 30 procent i 2025 (status i 2015 var 23 procent) En større andel af de unge i Horsens Kommune, som optages på en erhvervsuddannelse, skal vælge grundforløbet Teknologi, byggeri og transport (status i 2016 var 53,5 procent). 3. Andelen af folkeskoleelever i Horsens Kommune, som har fuldført en erhvervsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, skal stige år for år (status for årgang 2008 i Horsens Kommune var 18,3 procent) 3. 2) Data fra uddannelsesstatistik.dk vedr. fordeling af elever, som forlader grundskolens 9. og 10. klasse, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg. 3) Data fra uddannelsesstatistik.dk vedr. andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. 5
6 SYV INDSATSSPOR: Sådan vil vi gøre det Strategien for flere unge i erhvervsuddannelse indeholder i alt syv indsatsspor. Hver af disse syv spor rummer konkrete indsatser, som skal bidrage til, at flere unge i Horsens Kommune vælger erhvervsuddannelsesvejen, når de skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. 1. STEAM PÅ UNDERVISNINGEN Elever lærer mest, når de får lov at udvikle fra ide til produkt. Derfor vil vi udvikle undervisningen med afsæt i den læringstilgang, som kaldes STEAM. Med STEAM vil eleverne i Horsens Kommunes skoler møde en mere anvendelsesorienteret undervisning og få styrket deres kompetencer inden for og på tværs af fagområderne Science, Technology, Engineering, Art og Mathematics (STEAM). Vi vil samtidig undersøge muligheden for at etablere særlige talentforløb inden for STEAM. 2. SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV Det skal være tydeligt for eleverne i Horsens Kommunes skoler, hvordan de kan bruge det, de lærer i skolen, videre i livet. Derfor har vi i Horsens Kommune udviklet et læringskoncept for samarbejdet mellem uddannelse og erhverv, som vi kalder SAMSPIL. Dette koncept sikrer, at alle elever i Horsens Kommunes skoler får kendskab til erhvervsuddannelserne og de job- og karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne giver. 3. UDSKOLING MED STYRKET UDSYN TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE Udskolingen skal fastholde elevernes motivation for læring og give eleverne perspektiv for videre uddannelse. Derfor skal vi have udskolingerne med udsyn til uddannelse og job. Særligt skal elevernes udsyn til erhvervsuddannelserne og de tekniske videregående uddannelser styrkes. Derfor vil vi udvikle udskolingen, så vi sikrer, at alle elever på Horsens Kommunes skoler har mulighed for at vælge en profillinje og/eller valgfag inden for STEAM. Til de elever, som allerede på et tidligt tidspunkt er motiverede for at tage en erhvervsuddannelse, vil vi desuden undersøge muligheden for at udvikle et særligt erhvervsrettet udskolingstilbud. 6
7 4. SYSTEMATISK ARBEJDE MED ELEVERNES UDDANNELSESPARATHED Vi ønsker, at alle elever i Horsens Kommunes skoler er uddannelsesparate, når de afslutter 9. klasse. Derfor vil vi sikre, at skolerne arbejder systematisk med at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Der skal i dette arbejde være et særligt fokus på at sikre, at elever, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate, får det kompetenceløft, der skal til, for, at de kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 5. KARRIERELÆRING I FOLKESKOLEN Alt for mange elever vælger pr. automatik det almene gymnasium, når de skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det sker også selvom, at deres kompetencer og interesser peger i retning af f.eks. en erhvervsuddannelse. Det skal vi have ændret, så flere unge får udnyttet deres potentiale til fulde. Derfor vil vi udvikle vejlednings- samt uddannelse- og jobaktiviteterne i folkeskolen med afsæt i den tilgang, som kaldes karrierelæring. 6. SAMMENHÆNG FOR ELEVERNE I OVERGANGEN FRA FOLKESKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE Vi vil styrke samarbejdet med erhvervsuddannelserne i byen for at skabe bedre sammenhæng for eleverne i overgangen. Eleverne skal opleve at kunne mestre overgangen fagligt, personligt og socialt, så de fastholdes i den erhvervsuddannelse, som de er påbegyndt. 7. MÅLRETTEDE INDSATSER TIL UNGE UDEN FOR UDDANNELSE OG JOB I Horsens mener vi det, når vi siger, at vi vil have alle unge med! Unge skal ikke bare ligge på sofaen derhjemme eller vandre rundt i byen uden formål de skal hjælpes videre i uddannelse eller i job. Derfor skal vi sikre, at vi har de særlige indsatser, der skal til for at nedbryde de barrierer, som nogle unge har for at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse eller fungere i et job. Der skal i indsatserne være et særligt fokus på at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne, fordi de unge ad den vej kan få fodfæste på arbejdsmarkedet inden for en relativt kort årrække. 7
8 INDSATSSPOR 1: STEAM på undervisningen FORMÅL Elever lærer mest, når de får lov at udvikle fra ide til produkt. Derfor vil vi udvikle undervisningen med afsæt i den læringstilgang, som kaldes STEAM. Med STEAM vil eleverne i Horsens Kommunes skoler møde en mere anvendelsesorienteret undervisning og få styrket deres kompetencer inden for og på tværs af fagområderne Science, Technology, Engineering, Art og Mathematics (STEAM). Vi vil samtidig undersøge muligheden for at etablere særlige talentforløb inden for STEAM. INDSATS Nye STEAM-Læringsforløb I Horsens Kommune har vi en strategi for STEAM i skolerne. Med den ønsker vi at sikre, at alle elever i Horsens Kommunes skoler får styrket deres færdigheder og kompetencer inden for og på tværs af STEAMs fagområder, så de får det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og job. STEAM-strategien skal nu danne grundlag for udviklingen af nye læringsforløb for Horsens Kommunes skoler. Læringsforløbene skal sikre, at alle elever i Horsens Kommunes skoler bliver mødt med en anvendelsesorienteret undervisning, og får styrket deres fagfaglige og tværfaglige kompetencer inden for fagområderne Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics. Talentudvikling inden for STEAM Elever, som har et særligt talent for at anvende hoved og hænder til at skabe innovative løsninger på praktiske problemstillinger, skal spottes, og deres talent skal videreudvikles. Derfor vil Børne- og Skoleudvalget undersøge mulighederne for indgå samarbejde med erhvervsuddannelserne i Horsens om at udbyde talentforløb for elever med særlige kompetencer inden for STEAM. Udvidet deltagelse i ENGINEERING LAB Horsens Kommunes skoler deltager i dag i projektet EN- GINEERING LAB, som Insero Science Academy står bag. Gennem projektet skal eleverne blive dygtigere til at anvende teknologi til at løse praktiske problemstillinger. De første erfaringer fra ENGINEERING LAB er positive, og endnu flere elever og lærere skal med. Derfor udvider vi Horsens Kommunes skolers deltagelse i ENGINE- ERING LAB. 8
9 INDSATSSPOR 2: Udbygget SAMSPIL mellem uddannelse og erhverv FORMÅL Det skal være tydeligt for eleverne i Horsens Kommunes skoler, hvordan de kan bruge det, de lærer i skolen, videre i livet. Derfor har vi i Horsens Kommune udviklet et læringskoncept for samarbejdet mellem uddannelse og erhverv, som vi kalder SAMSPIL. Dette koncept sikrer, at alle elever i Horsens Kommunes skoler får kendskab til erhvervsuddannelserne og de job- og karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne giver. Fakta SAMSPIL blev igangsat af HORSENS ALLIAN- CEN og UDDANNELSESALLIANCEN og gennemføres i et tæt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og Horsens Kommune. I skoleåret 2015/16 har i alt 24 forskellige virksomheder bidraget til, at 149 skoleklasser fra klassetrin har deltaget i et læringsforløb i tæt samspil med en virksomhed i kommunen. INDSATS Udbygning af SAMSPIL med særlig vægt på erhvervsuddannelserne Med læringskonceptet SAMSPIL sikrer vi, at alle elever i Horsens Kommunes klasser i løbet af deres skolegang opnår viden om de mange typer af virksomheder, job og uddannelser, der findes i Horsens Kommune. Det sker gennem særligt tilrettelagte læringsforløb, hvor samspillet mellem uddannelse og erhverv er i centrum. Et særskilt mål med SAMSPIL er at styrke elevernes viden om og interesse for virksomheder inden for industrien og håndværkserhvervene for på den måde at anspore eleverne til at søge videre uddannelse inden for de praktisk og teknisk orienterede uddannelser. Denne kobling mellem uddannelse og erhverv ønsker Børne- og Skoleudvalget at styrke, og det skal ske med en udbygning af SAMSPIL, som betyder, at ungdomsuddannelserne bliver en del af læringskoncept. Udbygningen skal ske med særlig vægt på erhvervsuddannelserne. 9
10 INDSATSSPOR 3: Udskoling med styrket udsyn til erhvervsuddannelserne FORMÅL Udskolingen skal fastholde elevernes motivation for læring og give eleverne perspektiv for videre uddannelse. Derfor skal vi have udskolingerne med udsyn til uddannelse og job. Særligt skal elevernes udsyn til erhvervsuddannelserne og de tekniske videregående uddannelser styrkes. Derfor vil vi udvikle udskolingen, så vi sikrer, at alle elever på Horsens Kommunes skoler har mulighed for at vælge en profillinje og/eller valgfag inden for STEAM. Til de elever, som allerede på et tidligt tidspunkt er motiverede for at tage en erhvervsuddannelse, vil vi desuden undersøge muligheden for at udvikle et særligt erhvervsrettet udskolingstilbud. INDSATS Nye udskolingstilbud Eleverne i Horsens Kommunes folkeskoler skal møde udskolingstilbud med udsyn til erhvervsuddannelserne. Det skal blandt andet ske gennem udbud af profillinjer og/eller valgfag, hvor eleverne lærer at skabe fra ide til produkt, og hvor eleverne får mulighed for at afprøve deres ideer på virksomhederne. De nye udskolingstilbud skal udvikles og udbydes på tværs af skolerne, så eleverne får flere valgmuligheder. Målet er, at alle elever i Horsens Kommune har mulighed for at vælge en profillinje og/eller valgfag inden for STEAM. Erhvervsrettet 8. og 9. klasse (EUD8 og EUD9) Horsens Kommune har tradition for at samarbejde med Learnmark Horsens om at skabe attraktive undervisnings- og skoletilbud til eleverne i Horsens Kommunes folkeskoler. Det er EUD10 på STEP10, som er kommunens 10. klassecenter, et klart eksempel på. Med EUD10 har vi en erhvervsrettet 10. klasse, som bidrager til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men unge, som allerede på et tidligt tidspunkt er motive- 10
11 rede for at tage en erhvervsuddannelse, skal i dag kigge langt efter et lignende skoletilbud. For at give elever i 8. og 9. klasse bedre mulighed for at dyrke deres interesse for f.eks. håndværksfagene, vil Børne- og Skoleudvalget undersøge mulighederne for at oprette en EUD8 og EUD9. Fakta Horsens Kommunes folkeskoler er sammensat i fem såkaldte udskolingsklynger. Det er inden for disse fem klynger, at de nye udskolingstilbud skal udvikles og udbydes. De fem udskolingsklynger er: Gedved Skole - Østbirk Skole - Egebjergskolen Bankagerskolen - Højvangskolen - Dagnæs Skole Lundskolen - Nim Skole - Brædstrup Skole Langmarkskolen - Stensballeskolen - Hovedgård Skole - Søvind Skole Østerhåbskolen - Horsens Byskole. I EUD10 kombineres den faglige undervisning med et udvidet brobygningsforløb indenfor erhvervsuddannelsernes fire hovedområder. I 2016 søgte 44 procent af eleverne på STEP10 en erhvervsuddannelse som første prioritet. 11
12 INDSATSSPOR 4: Systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed FORMÅL Vi ønsker, at alle elever i Horsens Kommunes skoler er uddannelsesparate, når de afslutter 9. klasse. Derfor vil vi sikre, at skolerne arbejder systematisk med at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Der skal i dette arbejde være et særligt fokus på at sikre, at elever, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate, får det kompetenceløft, der skal til, for, at de kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. INDSATS Uddannelsesparathedsvurdering I Horsens Kommune har Børne- og Skoleudvalget lagt vægt på en tidlig indsats for at sikre, at alle elever er uddannelsesparate, når de afslutter 9. klasse. Derfor gennemfører alle folkeskolerne i Horsens Kommune en screening af elevernes uddannelsesparathed i 7. klasse, som følges op med en lovpligtig uddannelsesparathedsvurdering i 8. og 9. klasse. Børne- og Skoleudvalget har også besluttet at etablere et auditteam. Audittemaet skal sikre, at ingen unge overses. Vi vil have alle unge med! Intensive vejledningsforløb for ikke uddannelsesparate elever Uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse er de unges adgangsbillet til ungdomsuddannelse. Derfor skal vi gøre noget særligt for de unge, som er i risiko for ikke at være uddannelsesparate, når de afslutter 9. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for i samarbejde med eleven, forældre og skolen at tilrettelægge en særlig indsats for elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate i klasse i form af intensiv vejledning individuelt eller i grupper. Turboforløb og andre særligt tilrettelagte forløb i udskolingen Horsens Ungdomsskole gennemfører i dag et særligt tilrettelagt forløb for elever i klasse, som har brug at få styrket deres personlige og sociale kompetencer for at blive uddannelsesparate. For andre elever er vejen til uddannelsesparathed et fagligt turboforløb i f.eks. dansk eller matematik. Derfor er forligspartierne bag budgetaftalen for 2017 enige om, at afsætte en pulje på 1,0 mio. kr. i en forsøgsperiode på tre år til at udbyde turboforløb for elever i klasse. 12
13 Fakta VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED Uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende parametre: De personlige forudsætninger: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. De sociale forudsætninger: Samarbejdsevne, respekt og tolerance. I 7. og 8. klasse afdækkes de personlige og sociale forudsætninger via et spørgeskema. I 9. klasse sker vurderingen i MinUddannelse som en afkrydsning. Udvidet brobygning og virksomhedspraktik i folkeskolen Folkeskolen er og skal være for alle. Men for nogle elever kan det rigtige alligevel være, at skolen for en periode skiftes ud med en virksomhed eller et værksted, hvor der er bedre muligheder for f.eks. at bruge hovedet til at konstruere og hænderne til at bygge. Dette sceneskift er muligt med den udvidede brobygning og virksomhedspraktik, som folkeskoleloven giver mulighed for. Tilbuddet er for de elever i folkeskolen, som er i risiko for ikke at være uddannelsesparate, når de afslutter 9. klasse. Målet er det samme: Alle skal være uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse, når de afslutter 9. klasse. De faglige forudsætninger: I 7. klasse foretages vurderingen ud fra elevens faglige niveau i dansk og matematik samt ud fra elevens skriftsproglige kompetencer (læsning, stavning og skrivning). I 8. klasse skal eleven have et karaktergennemsnit på mindst 4 i standpunktskaraktererne. I 9 klasse opfylder en elev, der ønsker en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger, hvis eleven har et gennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik. For at være uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse skal eleven have et karaktergennemsnit på mindst 4 i standpunktskaraktererne. Endelig skal eleven afgive ønske om uddannelsesretning: Erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. 13
14 INDSATSSPOR 5: Karrierelæring i folkeskolen FORMÅL Alt for mange elever vælger pr. automatik det almene gymnasium, når de skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det sker også selvom, at deres kompetencer og interesser peger i retning af f.eks. en erhvervsuddannelse. Det skal vi have ændret, så flere unge får udnyttet deres potentiale til fulde. Derfor vil vi udvikle vejledningsaktiviteterne i folkeskolen med afsæt i den tilgang til uddannelsesvejledning, som kaldes karrierelæring. INDSATS Vejledningsaktiviteter med fokus på læring Ny forskning viser, at eleverne kan få langt mere ud af vejledningsaktiviteterne i folkeskolen, hvis vi ændrer perspektivet for aktiviteterne. Kort sagt skal vi blive dygtigere til at bruge aktiviteterne til at lære eleverne at træffe et kvalificeret valg. Denne tilgang til uddannelsesvejledning kaldes karrierelæring, og det er med afsæt heri, at vi vil udvikle vejledningsaktiviteterne i vores skoler. Fire folkeskoler i Horsens Kommune har allerede stiftet bekendtskab med karrierelæring gennem forskningsprojektet Udsyn i udskolingen. Resultaterne fra skolerne i Horsens og de øvrige skoler, der har deltaget i projektet, er lovende. Derfor skal erfaringerne fra Udsyn i udskolingen udbredes til de øvrige skoler i Horsens Kommune, og aktiviteter som brobygning, introduktionskurser og praktik skal udvikles, så de understøtter elevernes læring. Uddannelsesmessen Horsens Kommune afholder hvert år en Uddannelsesmesse for at give eleverne i de ældste klasser og deres forældre mulighed for at få viden om ungdomsuddannelserne. Uddannelsesmessen har på mange måder opfyldt ønsket om at stille viden om ungdomsuddannelserne til rådighed for eleverne og deres forældre. Derfor skal Uddannelsesmessen fastholdes, men samtidig udvikles med afsæt i karrierelæringstilgangen i lighed med de øvrige vejledningsaktiviteter i folkeskolen. 14
15 Se film om karrierelæring fra Udsyn i udskolingen her: 15
16 INDSATSSPOR 6: Sammenhæng for eleverne i overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse FORMÅL Vi vil styrke samarbejdet med erhvervsuddannelserne i byen for at skabe bedre sammenhæng for eleverne i overgangen. Eleverne skal opleve at kunne mestre overgangen både fagligt og socialt, så de fastholdes i den erhvervsuddannelse, som de er påbegyndt. INDSATS Styrket uddannelsessamarbejde Horsens Kommunes samarbejdsform er kendetegnet ved alliancer. Det gælder også på uddannelsesområdet, hvor UDDANNELSESALLIANCEN og de to samarbejdsfora herunder, Uddannelsesforum og Ungeforum, samarbejder om at løfte uddannelsesniveauet i Horsens. Arbejdet i Uddannelsesforum og Ungeforum skal fokusere på at udvikle konkrete indsatser, der kan styrke sammenhængen for eleverne i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I dette arbejde skal rettes en særlig opmærksomhed på overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse. 16 Tovholderfunktion for uddannelsessamarbejdet Uddannelsessamarbejdet skal også styrkes i de kommende år ved udvikling af den tovholderfunktion for uddannelsessamarbejdet i Horsens Kommune, som blev etableret i 2016, med særligt fokus for tovholderfunktionen skal være at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsuddannelserne. Katalog over samarbejder For at lette samarbejdet mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne vil Børne- og Skoleudvalget tage initiativ til, at der udvikles et katalog over de aktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsuddannelserne byder ind med i arbejdet på at skabe sammenhæng for eleverne. Garantiskolen fortsætter Garantiskolen er et samarbejde mellem Horsens Kommune, Hedensted Kommune, STEP10 og ungdomsuddannelserne i Horsens og Hedensted. Med Garantiskolen sikrer vi, at der bliver taget hånd om de unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, og på tværs af kommunerne og ungdomsuddannelserne hjælper vi dem videre i uddannelse enten på den uddannelse, hvor de allerede går, eller på en anden uddannelse.
17 INDSATSSPOR 7: Særlige indsatser for unge uden for uddannelse og job FORMÅL I Horsens mener vi det, når vi siger, at vil have alle unge med! Unge skal ikke bare ligge på sofaen derhjemme eller vandre rundt i byen uden formål de skal hjælpes videre i uddannelse eller i job. Derfor skal vi sikre, at vi har de særlige indsatser, der skal til for at nedbryde de barrierer, som nogle unge har for at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse eller fungere i et job. Der skal i indsatserne være et særligt fokus på at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne, fordi de unge ad den vej kan få fodfæste på arbejdsmarkedet inden for en relativt kort årrække. INDSATS Udvidet brobygningsforløb og andre særligt tilrettelagte forløb For nogle unge er vejen til uddannelse et job. Med budgetaftalen for 2017 har forligspartierne besluttet, at der skal iværksættes udvidede brobygningsforløb, virksomhedspraktikker og andre særlige indsatser i forhold til unge uden for uddannelse og job. Det er Ungeenheden og den unge, der med afsæt i den unges uddannelsesparathedsvurdering tilrettelægger forløbet. Forløbene kan bl.a. indeholde intensive vejledningsforløb både individuelt og i grupper, særlige brobygningsforløb, virksomhedspraktikker og deltagelse i konkrete kompetenceudviklingsforløb, f.eks. på Horsens Produktionsskole. KUU og EGU I Horsens Kommune kan unge, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse efter folkeskolen, tage en erhvervsgrunduddannelsen (EGU) eller den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU). Begge uddannelser har til formål at ruste den unge til at tage en ordinær ungdomsuddannelse. Frafald fra EGU en eller KUU en kan derfor være positivt, når elever dropper ud for at starte på en ordinær ungdomsuddannelse. Undervisningstilbud til unge udlændinge Som nytilkommen ung i det danske samfund kan der opstå en række barrierer for at tage en ungdomsuddannelse. I Horsens Kommune skal disse barrierer ikke være en hindring for, at de unge får en uddannelse. 17
18 STEP 10 og Horsens ungdomsskole tilbyder sent ankomne unge udlændinge mellem år et udskolingstilbud med henblik på, at de hurtigst muligt efter deres ankomst kan tage 9. klasses prøven. Brobygning til erhvervsuddannelserne indgår sammen med virksomhedsbesøg som en centralt element i tilbuddet. Det sker i tæt samarbejde med Learnmark Horsens. For unge udlændinge mellem år er Ungeuddannelsen på Sprogcenter Midt i Horsens en mulighed. Ungeuddannelsen udbydes i samarbejde med Jobcenter Horsens og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udover danskundervisning, modtager de unge også undervisning i matematik, samfundsfag og IT, ligesom der indgår uddannelses- og virksomhedsbesøg i uddannelsen. Ved at styrke såvel faglige som almene og personlige kompetencer, skal både udskolingstilbuddet og Ungeuddannelsen give de unge udlændinge de nødvendige forudsætninger til at kunne påbegynde en uddannelse eller et job. Satellitter af UU-vejledningen på uddannelsesinstitutionerne I Horsens Kommune ønsker vi at bringe unge udenfor uddannelse tættere på uddannelsesinstitutionerne både for at anspore til, at flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse, og for at fastholde unge, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, i uddannelse. Derfor har vi etableret satellitter af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) på udvalgte uddannelsesinstitutioner i byen. Med UU-satellitter på uddannelsesinstitutionerne er det for eksempel muligt for den unge at få vejledning om, rundvisning på og/eller deltage i gæsteundervisning på uddannelsesinstitutionen. Erhvervsmentorordningen For flere unge er det en udfordring at finde sig til rette på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Derfor har HORSENS ALLIANCEN og Business Horsens taget initiativ til Erhvervsmentorordningen, hvor virksomhedsejere i Horsens Kommune giver unge, der har brug for det, faglig rådgivning, viden om sociale spilleregler og et perspektiv på uddannelse. 18
19 Fakta Erhvervsmentorordningen er et tilbud til unge, der har behov for en hjælpende hånd for at komme i gang med en uddannelse. Det kan for eksempel være unge, som er gået i stå på sin uddannelse, unge som er uafklarede om valg af studieeller erhvervsretning, eller unge som mangler et socialt eller fagligt netværk. Unge mellem 15 og 17 år har undervisningspligt. Dette opfyldes, når den unge er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i et forløb, som er rettet mod at gøre den unge uddannelsesparat. EGU en er erhvervskompetencegivende og består hovedsageligt af praktik med enkelte skolehold ind imellem. Skoleundervisningen er individuelt tilrettelagt og vil normalt være sammensat af undervisningsdele fra andre uddannelser. Med en EGU vil den unge efterfølgende kunne fortsætte på en erhvervsuddannelse eller tage arbejde som en erhvervsassistent. KUU en veksler mellem skolegang og erhvervstræning og giver den unge en uddannelse indenfor et selvvalgt erhvervstema. Uddannelsen skal give en afklaring af, hvilke erhverv og jobfunktioner, som den unge finder interessant. KUU en vil typisk give den unge forudsætningerne for at tage en erhvervsuddannelse indenfor sit erhvervstema. Med en KUU vil den unge efterfølgende kunne fortsætte på en erhvervsuddannelse eller tage arbejde som en erhvervsassistent. I erhvervsmentorordningen matches en erhvervsleder og en ung. Disse mødes tre timer månedligt over tre måneder med henblik på at erhvervslederen kan dele sin erfaring, sin viden og sit netværk med den unge. 19
20 Sådan arbejder vi med strategien Strategien for flere unge i erhvervsuddannelse hører under Børne- og Skoleudvalgets område. Arbejdet med strategien organiseres under Styregruppen for styrket udskoling, der omfatter skolechefen, chef for Ungeenheden og chef for Tværgående Enhed for Læring. Uddannelse og Arbejdsmarkeds administration har ansvaret for at følge op på strategien og på de konkrete indsatser, som er iværksat inden for strategiens syv indsatsspor. En gang årligt vil udvalget få en status på strategien samt måltallene. Det vil ske i slutningen af kalenderåret, når tallene for overgang til ungdomsuddannelse ligger klar i Undervisningsministeriets databank. Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED 20
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereHvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.
Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mere"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne
Skoleudvalgsmøde tirsdag d. 16. maj 2017 "Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Centerleder UU Ole Ervolder Samarbejde erhvervsuddannelser I 2020 skal 25% vælge EUD/EUX direkte fra 9./10. klasse
Læs mereHvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereLærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +
Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereFAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.
FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6
Læs mereVejledning som kollektivt arrangement
Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereForældremøde i 8.klasse 2015-16
Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereArbejdsgrundlag. Børne- og Uddannelsesudvalget
Arbejdsgrundlag Børne- og Uddannelsesudvalget 2018-2021 1 Vi skal sikre, at alle børn får de samme muligheder for at få en uddannelse og et godt liv. Det kræver en fælles og målrettet indsats, hvor forældre
Læs mereErhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereForældremøde i 10.klasse 2015-16
Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereUU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord
Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Skanderborg Kommune Forord Nærværende rapport er tænkt som et redskab til at følge den uddannelsesmæssige udvikling blandt kommunens unge. Rapporten udarbejdes fire
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og
Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereOplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse
Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 775 af 14/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 17/08383 Senere
Læs mereUnge på uddannelseshjælp. Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016
Unge på uddannelseshjælp Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016 For mange unge er på uddannelseshjælp Forklaring Data: Juli 2016 Målgruppe: Uddannelseshjælp (alle visitationskategorier)
Læs mereSkoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt
Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og
Læs mereAFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune
AFKLARINGSFORLØB i samarbejde med Horsens Kommune Tekst NEXT STEP Historien Målgruppe, mål og visitering Indhold Hvad siger eleverne Status Perspektiv! KUU der dur Målgruppen er: unge i alderen 15-24 år,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger
Læs mereIntroduktion til Børne- og Uddannelsesudvalgets område
Introduktion til Børne- og Uddannelsesudvalgets område Den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Sammenhængende børne- og ungepolitik: Fælles vision Alle skal have en uddannelse I Horsens har vi ambitioner
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereKvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017
Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017 2 Indhold 1. Indledning... 5 De nationale mål på skoleområdet...5 Kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler...5 Læsevejledning... 7 Fakta om folkeskolerne i Horsens
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereUddannelsesvejledning v/ Annemette Ottesen UU-vejleder Brøndbyvester Skole 2016/2017
Uddannelsesvejledning v/ Annemette Ottesen UU-vejleder Brøndbyvester Skole 2016/2017 Aftenens punkter Kort præsentation af UU Center Syd Ungdommens Uddannelsesvejledning Gældende lov herunder uddannelsespligt
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereBILAG: SOSU stolthed og synlighed. Velfærd og Sundhed Udvalgsmøde den 12. September 2018 kl 16:00 SBSYS G
BILAG: SOSU stolthed og synlighed Velfærd og Sundhed Udvalgsmøde den 12. September 2018 kl 16:00 SBSYS 27.00.00-G01-62-18 1 SOSU stolthed og synlighed August 2018 Et samarbejde mellem FOA og Horsens Kommune
Læs mere9. februar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Thea Hviid Lavrsen. Bilag 3. Forslag til udmøntning
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 9. februar 2018 Bilag 3. Forslag til udmøntning Løft til udskolingen udmøntning af 220 mio. kr. (2018-2021) I budgetaftalen for
Læs mere1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven.
Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Det skal i første omgang bemærkes, at UU Vejle har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereNotat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014
Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014 Resume Med vedtagelsen af den nye erhvervsuddannelsesreform blev det samtidigt
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereErhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereFaglig standard for uddannelsesparathed
Faglig standard for uddannelsesparathed 1 Indhold Faglig standard for professionelle læringsfællesskaber Introduktion 3 Uddannelsesparathed 4 - Uddannelsesparathedsvurdering: UPV - Forudsætninger for uddannelsesparathed
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af
Læs mere10. klasse i Norddjurs Kommune i samarbejde med Viden Djurs.
Norddjurs Kommune Velfærdsdirektør, Kenneth Koed Nielsen og Skole-og dagtilbudschef, Lene Mehlsen Thomsen 6. november 2018 10. klasse i Norddjurs Kommune i samarbejde med Viden Djurs. Viden Djurs ønsker
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereFælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne
Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereSTEP 10. Det første skridt på vejen LEARNMARK.DK/STEP10
STEP 10 Det første skridt på vejen LEARNMARK.DK/STEP10 På Step 10 kan du udvikle dig personligt og fagligt i et fedt ungdomsmiljø. STEP 10 Begynd din ungdomsuddannelse i 10. klasse på Step 10. Du bliver
Læs mereForældremøde 9.kl. 2015
Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links
Læs mereIndhold. Side 1 af 62
Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 3 1.2 De lovgivningsmæssige rammer... 3 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 4 2. Sammenfatning og handlingsplan... 5
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mere