Idéhistorie DEN MODERNE ØKONOMIS RØDDER

Transkript

1 Idéhistorie DEN MODERNE ØKONOMIS RØDDER Efter- og Videreuddannelse 2012/2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Adgangskrav... 2 Fagligt indhold... 3 Tid og sted for undervisningen... 9 Ansøgning Deltagerbetaling Forbehold Afmelding Merit Prøve Støttemuligheder Kontaktpersoner og lærere Studievejledning Efter- og Videreuddannelses opgaver Hovedområde og studienævn Regelgrundlag

3 DEN MODERNE ØKONOMIS RØDDER økonomisk, social og politisk idéhistorie fra antikken til i dag Introduktion Udbuddet er tilrettelagt af Institut for Kultur og Samfund som en del af grundfagsuddannelsen i idéhistorie og omfatter disciplinerne Hovedværksopgaven, De økonomiske og politiske ideers historie og Socialiseringens idéhistorie (jf studieordningen). Uddannelsen er et etårigt deltidsstudium, der kan tages sideløbende med andet arbejde. Målgruppe Kurset retter sig mod alle med en interesse for nyere historie og tænkning, og som er interesseret i at forstå rødderne til den moderne økonomi. Kurset er også for alle, der er interesseret i, hvorledes ideer formuleret på baggrund af historiske erfaringer er slået igennem i den bredere offentlighed. Kursister med interesse for centrale forestillinger om mennesket som et eksistentielt, kulturbærende og samfundsskabt væsen vil således blive stimuleret til at gennemtænke oprindelsen til de problemstillinger, der i dag berører det moderne menneskes situation. Sigtet med kurset er opøvelsen af centrale humanistiske kompetencer, når det gælder historisk viden og evnen til at reflektere over ideers bredere samspil med teoretiske beskrivelser og analyser af den moderne verden. På baggrund af studiet og arbejdet med idéhistoriske analyser af aktuelle økonomiske og politiske transformationer opøver kursisten en evne til at forstå, beskrive og kritisere aktuelle forestillinger om forholdet mellem menneske, historie og samfund. Tilrettelæggelse Forløbet strækker sig over 2 semestre fra september 2012 til august 2013 og vægter 30 ECTS-point (0,5 årsværk), dvs. 15 ECTS-point (0,25 årsværk) pr. semester. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, som er en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. Adgangskrav Forudsætningen for optagelse på studiet kræver en gymnasial uddannelse med dansk på A- niveau, historie eller idéhistorie eller samtidshistorie på B-niveau, engelsk på B-niveau samt yderligere et fremmedsprog på A-niveau dog kun på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse. 2

4 Fagligt indhold Vort samfunds økonomiske institutioner, idéer og ideologier har en lang historie. Dette kursus undersøger, hvorfor vores aktuelle opfattelser af økonomi kom til at se lige præcis sådan her ud. Hvilke tanker og udviklinger skabte vores økonomi og vores samfund? Hvad er vor tidsalders bærende idéer og forestillinger, og hvad er deres opkomst og forhistorie? Kurset er idéhistorisk, hvilket vil sige, at idéernes og institutionernes opkomst skal undersøges i deres samtids kontekst og litteratur. Der vil derfor blive læst en lang række klassiske økonomiske tænkere, samtidig med at der vil blive givet den historiske og idémæssige baggrund for at forstå disse tekster og deres efterliv helt op til i dag. Sigtet med kurset er opøvelsen af centrale humanistiske kompetencer, når det gælder historisk, politisk og filosofisk viden samt evnen til at reflektere over ideers bredere samspil med teoretiske beskrivelser og analyser af den moderne verden. På baggrund af studiet og arbejdet med økonomiske, politiske og idéhistoriske klassikere opøver kursisten en evne til at forstå, beskrive og kritisere aktuelle forestillinger om forholdet mellem menneske, historie og samfund. Helt konkret er kurset delt op i otte tematiske og kronologiske moduler. Der vil blive læst uddrag af hver periodes økonomiteoretiske og økonomikritiske hovedværker, lige som der vil blive forelæst over teksterne samt perioden og dens væsentligste temaer. Desuden vil der løbende blive perspektiveret til nutidens debatter om økonomi. Udbytte Kursets målsætning er at introducere til aktuel opfattelse af økonomi samt at skærpe kursusdeltagernes diagnostiske kunnen i forhold til såvel historiske som aktuelle økonomiske og politiske diskussioner. Igennem arbejdet med den økonomiske, politiske og sociologiske teoris aktuelle tematikker opøves kursistens evne til at reflektere over og arbejde med økonomiske, politiske og sociologiske problemstillinger samt en evne til at forstå, beskrive og kritisere økonomiske, politiske, og historiske fænomener, Den konkrete plan ser således ud (ret til ændringer forbeholdes): Antikkens og middelalderens økonomiske tænkning 1. seminar, 1. september 2012 For at forstå den moderne økonomi, må vi først vende os mod dens rødder. Økonomibegrebet kommer af det græske oikonomia, husholdning, og var således allerede et tema i den tidlige vestlige tænkning i Antikken. Både Platon og Aristoteles, men også mindre kendte græske tænkere som f.eks. Xenofon, beskæftigede sig med økonomi og økonomiske forhold. Det var en tænkning, der ofte koncentrerede sig om husholdningen og de rette husholdningsprincipper, men som også omhandlede samfundets generelle arbejdsdeling, samt moralske overvejelser over økonomiske forhold som f.eks. pengeudlåning. Også jødedommen og kristendommen rummer imidlertid overvejelser over den rette moral i forhold til f.eks. rigdom, fattigdom, og pengeudlåning, og fungerede dermed som religiøse retningsvisere for moralsk set legitim og illegitim adfærd. I Middelalderens teologi, der bl.a. hos Thomas Aquinas viderefører den aristoteliske tradition, findes der igen diskussion af f.eks. den rette prissætning af varer. Denne første gang skal vi altså se på den økonomiske tænkning i før-moderne tid, strækkende sig fra Antikken op til Middelalderen. Efter en indledende introduktion til hvad det økonomiske overhovedet er, og et kort overblik over den økonomiske tænknings historie, 3

5 vil vi læse uddrag af nogle af den vestlige idéhistories mest kendte værker, men med fokus på disses intellektuelle og moralske bearbejdninger af økonomiske forhold. Fra Antikken vil vi læse uddrag af Platons Staten, af Aristoteles Etikken, og af Xenophon s skrifter. Fra jødedom og kristendommen vil vi læse uddrag af Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente, og fra Middelalderen skal vi læse et uddrag af Thomas Aquinas Summa Theologica. Disse tekster blev på hver deres måde toneangivende for langt senere diskussioner af økonomi og moral, ligesom nogle af den senere tids nøglebegreber som økonomi kan føres tilbage hertil, om end begreberne omformes betydeligt i moderne tid. Den industrielle revolution og det frie marked 2. seminar. 29. september 2012 I slutningen af det 18. århundrede skete der store omvæltninger i den europæiske økonomiforståelse, både teoretisk og teknologisk. Nye tanker om forholdet mellem moral og handel banede vejen for en helt ny samfundsorden, hvor en friere økonomi stod i centrum. Den skotske økonom Adam Smith formulerede en berømt kritik af merkantilisme - betegnelsen for, at det er staten der overholder alle økonomiske aktiviteter i stramme tøjler af frygt for at opnå underskud på statsbudgettet. Smith, og en række andre økonomer, tordnede mod statens indblanding og var fuld af tillid til, at økonomien skulle overlades til sig selv på det frie marked. Nogle af de mange spørgsmål vi skal undersøge er, hvorfor disse tanker netop opstod på dette tidspunkt? Hvilke argumenter var Smith og andre økonomer oppe imod i den samtidige debat, og hvilken rolle kom de økonomiske teorier til at spille for den dundrende vækst fra det 19. århundrede? Det frie marked kender vi helt indtil i dag, men hvordan opstod de moderne ideer om det egentlig? Og endelig, hvordan blev Smith s tanker om det frie marked videreudviklet igennem den moderne idehistorie? Litteraturen til denne gang er uddrag fra Adam Smith s Nationernes velstand. Desuden vil vi læse uddrag af John Stuart Mills Om frihed og Friedrich von Hayeks Vejen til trældom. Den industrielle revolution og uligheden 3. seminar. 27. oktober 2012 Den industrielle revolution kom brusende hen over hele Europa og havde konsekvenser for alle i samfundet. Fabrikkernes nye produktionsteknologi og arbejdsdelingen, som Adam Smith havde givet et teoretisk skelet, gjorde det muligt at accelerere især den britiske økonomi, der havde skyhøje vækstrater i mange årtier fra begyndelsen af det 19. århundrede. De økonomiske forbedringer kom dog ikke alle til gode fra begyndelsen. Med den store rigdom, der kunne opnås af driftige fabriksejere og andre nye arbejdsgivere, fulgte en stigende ulighed og problemer med fattigdom for de lavere lag i samfundet. Teknologiens og industriens udvikling medførte også ændringer i landbruget og en øget befolkningsvækst, hvilket resulterede i eksplosivt voksende byer. Den økonomiske forskel på de sociale lag blev enorm, og hvor nogle nød materiel luksus, måtte stadig flere sulte. Sådanne ulighedsproblemer havde de økonomiske tænkere debatteret siden midten af 1700-tallet, men trods problemets stigende relevans fra begyndelsen af det 19. århundrede forstyrrede det ikke den økonomiske tillid til industri og marked i perioden. Spørgsmålet er, hvilken rolle de økonomiske teorier spillede i at opretholde den nye tillid til at økonomi skulle være fri trods stigende ulighed og utilfredshed blandt de fattige. Vi læser Jean-Jacques Rousseau s Afhandling om uligheden for at få en forståelse af oplysningstidens principielle diskussion af uligheden. I et uddrag af Thomas Malthus An Essay on the Principle of Population læser vi et helt anderledes argument for at lade ulighe- 4

6 den vokse. Desuden læser vi et kapitel af idehistorikeren Michel Foucaults Sikkerhed, territorium, befolkning med hans originale analyse af, hvordan debatten havde transformeret sig i begyndelsen af det 19. århundrede. Endelig læser vi, for at få en fornemmelse for problematikkens aktualitet, et uddrag fra den nye bog Lighed af Wilkinson og Pickett og kritikker heraf. Kapitalismekritik 4. seminar. 24. november 2012 Kapitalismekritikken er ligeså gammel som kapitalismen selv. Kapitalismens mest toneangivende kritiker var Karl Marx, hvis historiske materialisme blev udviklet i anden halvdel af det 19. århundrede, og som skulle vise sig at blive yderst indflydelsesrig, både i samtiden, men også i senere socialistiske og kommunistiske økonomiopfattelser, ligesom Marx var en afgørende intellektuel inspirationskilde for arbejderbevægelsen. Marx trækker på, men kritiserer også den klassiske politiske økonomi, der blev udviklet i takt med den industrielle revolution. Kapitalismekritikken fortsætter op igennem det 20. århundrede. I 1944 udgav den ungarsk-canadiske økonomihistoriker Karl Polanyi værket The Great Transformation, hvis hovedtese er at det 20. århundredes civilisationssammenbrud må ses på baggrund af det 19. århundredes forsøg på at skabe en verdensomspændende kapitalistisk økonomi. Kapitalismekritik blev imidlertid ikke kun formuleret fra socialistisk og marxistisk side, men også fra religiøs. I 1891 udsendte Pave Leo XIII sit moralske skrift Rerum Novarum ( Af nye ting ), der ligeledes kritiserede kapitalismen. Litteraturen til denne gang vil bl.a. være uddrag af værker af to centrale kapitalismekritikeres værk: Karl Marx Kapitalen, der lancerede en omfattende kapitalismekritik samt en ny økonomiforståelse, og Karl Polanyi s The Great Transformation, der undersøger konsekvenserne af 1800-tallets frimarkedstænkning. Vi læser desuden et mindre uddrag af Pave Leo XIII s Rerum Novarum, som et eksempel på religiøs kapitalismekritik. Endeligt slutter vi af med at læse uddrag af en dugfrisk kapitalismekritik, nemlig sydkoreaneren Ha-Joon Chang s 23 Things They Don t Tell You About Capitalism, der forsøger at spidde aktuelle argumenter for vor tids globale kapitalisme. Postindustrialisme og kapitalismens ånd 5. seminar. 2. februar 2013 Den klassiske sociologi var fra starten optaget af at undersøge, hvordan den moderne, industrielle økonomi kunne vokse frem, og handelsmentaliteten bryde igennem traditionens og religionens snærende bånd. Hvordan blev handel og kapitalisme gjort legitim? Det mest kendte eksempel på en sådan undersøgelse er den tyske sociolog Max Webers Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd fra starten af 1900-tallet. Men også senere sociologer har taget stafetten fra Weber op og spurgt, hvad der langt senere, nu i dét der er blevet kaldt for post-industrialismens tidsalder, sikrer tilslutning til kapitalismen. Efterkrigstiden var blandt andet kendetegnet ved en markant økonomisk vækst, udbygning af velfærdsstaten, og opkomsten af det post-industrielle samfund (eller hvad der også er blevet kaldt for bl.a. post-fordisme, videnssamfund, vidensøkonomi, informationsøkonomi og kognitiv kapitalisme). Luc Boltanski og Eve Chiapello s tese om kapitalismens nye ånd undersøger hvordan tilslutning til kapitalisme igen blev sikret efter krisen og kritikken omkring Vi vil også se på, hvad der helt aktuelt konstituerer kapitalismens ånd, hvor ideer om virksomheders sociale ansvar og virksomhedsetik, bæredygtighed, og personlig udvikling på arbejdet, har bredt sig og udfordret vores kategorier om, hvad der egentligt har med økonomi at gøre. 5

7 Til denne gang læser vi uddrag af klassiske værker indenfor genren kapitalismens ånd. Foruden Weber skal vi læse uddrag af Boltanski og Chiapello s The New Spirit of Capitalism. Vi skal desuden læse uddrag af nogle af de mest toneangivende værker omhandlende økonomiens transformation fra industriel til post-industriel økonomi. Økonomi og globalisering 6. seminar. 2. marts 2013 Globalisering er et ord, der stammer fra 1990 erne og som beskriver den måde, hvorpå verden stadig bliver mindre i takt med at handel og kommunikation sætter alle klodens indbyggere i kontakt med hinanden. Det er et resultat af den moderne økonomi, ville vi normalt sige. Faktisk burde vi hellere tale om, at vor tids globalisering blot er den nye bølge, for allerede med de første moderne europæiske handelsruter ad søvejen til Asien og Amerika fra begyndelsen af 1500-tallet blev den første globaliseringsbølge igangsat. I 1700-tallet var både oplysningsfilosoffer og økonomiske tænkere ikke ubekendte med de konsekvenser, som globaliseringen af handelen havde haft. Voltaire var en stærk kritiker af sin tids økonomiske globalisering. I Candide (1759) fortæller han om de sorte slaver i Sydamerika, der jævnligt kommer alvorligt til skade ved produktionen til de hvide europæere. Dette er prisen der betales for det sukker I spiser i Europa, slog Voltaire fast. Omvendt så mange økonomer i Voltaire s samtid store muligheder i verdenshandelen og argumenterede for en accelerering af de vestlige landes handelsekspansion. Spørgsmålet er, hvordan debatten om den første globalisering satte sine spor på den tidlige økonomiske tænkning omkring 1800-tallet. Og perspektiverende: hvilke forskelle og ligheder der findes imellem nutidens og datidens økonomiske forståelse af globaliseringen. Litteraturen vil være uddrag fra Rousseau s Samfundskontrakten, Voltaire s Candide og den britiske økonom David Ricardo s Principles of political economy and taxation. Sekundært læser vi et kapitel af C.A. Bayly s nyklassiker Birth of the Modern World, der giver et interessant indblik i de globale økonomitendenser i det 19. århundrede. Som perspektivering til nutidens globaliseringsdebat læser vi en kortere artikel af den amerikanske økonom og nobelprisvinder Joseph Stiglitz. Økonomi og videnskabelighed 7. seminar. 6. april 2013 I dag er det normalt at tale om økonomividenskaben som et helt naturligt begreb i forståelsen af nationers eller hele verdens økonomi. Men positioneringen af økonomi som en eksakt videnskab (eller ligefrem en naturvidenskab) har været en længerevarende proces i idehistorien, og makkerskabet bliver stadig diskuteret. Efter finanskrisen i 2008 begyndte kritiske stemmer over hele verden at påpege økonomividenskabens mangler og problemer. Mange mener ligefrem, at det er falsk varebetegnelse, da de økonomiske spørgsmåls behandling afhænger af mange skøn og overbevisninger om fremtiden. Denne debat går langt tilbage i den økonomiske idehistorie, men blev skærpet kraftigt i 1870 erne, da teorierne om den såkaldte grænsenytte satte nye standarder for økonomiteorien. Teorierne kender vi fra økonomers referencer til udbud og efterspørgsel som den eneste rigtige nøgle til at forstå værdi og udveksling i økonomien. Grænsenytteteoretikere brugte et væld af matematiske formler i deres tekster og anså sig selv for at være videnskabsmænd. Allerede i 1880 erne udbrød der en intens debat imellem grupper af tyske og østrigske økonomer, der var uenige om økonomividenskabens rødder og muligheder for at forstå lovmæssigheder i økonomien. På den ene side stod de matematisk orienterede, der mente at kunne beregne fremtidens økonomiske udvikling præcist, mens de mere historisk orienterede 6

8 økonomer på den anden side argumenterede for, at matematikernes økonomividenskab var baseret på for mange usikre eller skråsikre antagelser, der ikke inddrog tilstrækkelig viden om institutionelle og politiske udsving i historien. Kriser og nye opdagelser om økonomiens betingelser udfordrede desuden de økonomiske analysers sikkerhed allerede fra begyndelsen af det 20. århundrede. Men hvad betyder det om økonomien opfattes som en eksakt videnskab eller ej? Hvordan er videnskabeligheden blevet brugt i politiskøkonomiske debatter i det 19. og 20. århundrede? Hvordan har økonomiens status som eksakt videnskab påvirket den offentlige debat indtil i dag? Litteraturen vil bestå af de mere interessante indlæg i den nævnte økonomiske debat mellem matematikere og historikere i tekster af bl.a. Karl Menger, historikeren, sociologen Gustav von Schmoller, filosoffen Karl Popper, Paul Samuelson og andre der har været dominerende i denne debat internationalt (i dansk eller engelsk oversættelse). Endelig sammenligner vi problematikken med aktuelle debatter om holdbarheden af de økonomiske teorier, der udvider grænsenytteteorier til at forklare ikke bare økonomi, men også kærlighed, parforhold og andre mellemmenneskelige fænomener. Økonomi og naturlighed 8. seminar. 4. maj 2013 Økonomiteorier har gennem den vestlige idehistorie haft et nært forhold til forskellige begreber om natur. Både med en forståelse af naturen som den hovedsagelige ressource for økonomiens hjul og som en metafor for, hvad der er (eller bør være) naturligt i den måde vi indretter en økonomi. Vi samler op på flere af de økonomiske teorier (og deres kritikere) ved at se på, hvordan begrebet naturlighed er dukket op igen og igen i den moderne økonomis fremkomst. Spørgsmålet, som vi vil arbejde med, er, hvad denne natur egentlig repræsenterer for henholdsvis den økonomiske tænkning og den økonomiske kritik. Vi læser uddrag fra Foucaults Sikkerhed, territorium, befolkning samt nedslag i en rækkeøkonomiske værker, der gør brug af naturlighed i argumentationen fra midten af tallet og til i dag., bl.a. af de franske fysiokrater, Adam Smith, John Stuart Mill og Friedrich von Hayek. Prøver Hovedværksopgaven Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: Udviser færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst-, argumentations- og begrebsanalyse, herunder evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg Demonstrerer evne til på kvalificeret måde at diskutere en idéhistorisk tekst med udgangspunkt i den valgte problemstilling Demonstrerer evne til at placere tekster i en relevant kontekst Demonstrerer evne til at behandle værket selvstændigt og kritisk Udviser evne til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende sprog. Undervisningsform: 7

9 Den studerende kan undervejs i processen indgå i såvel et kollektivt som et individuelt/gruppebaseret vejledningsforløb. Undervisningssprog: Dansk Kursusbeskrivelse: I samråd med en vejleder vælges ét (subsidiært to) idéhistorisk(e) hovedværk(er), som analyseres med udgangspunkt i en nærmere fastlagt problemstilling eller tematik. Prøveformer: Hovedværksopgaven består af en skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang med efterfølgende mundtlig dialog af 1 times varighed (inkl. votering). Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering. På baggrund af den skriftlige besvarelse udarbejder vejleder og censor et votum, som dels indeholder en kort vurdering af opgaven, dels forskellige spørgsmål, som kan tages op ved den mundtlige dialog. Socialiseringens idéhistorie Formål: Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: Demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger i de forskellige moderne idédannelser, der sætter fokus på forholdet mellem individ og fællesskab Formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst Demonstrerer en grundlæggende forståelse for socialiseringsformernes egenart og samspil Kan vurdere de psykologiske, sociale, kulturelle og politiske forudsætninger for og konsekvenser af forskellige socialisationsformer. Undervisningsform: Seminar. Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder. Undervisningssprog: Dansk Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler forholdet mellem den enkelte og fællesskabet og tematiserer således de forskellige opdragelses-, tilpasnings-, og identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et individ optages i et givet kulturelt, politisk eller socialt fællesskab. Dermed spænder socialiseringens idéhistorie over discipliner som eksempelvis moral- og socialfilosofi, sociologi, psykologi, pædagogik mv. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra oplysningen til i dag. Prøveformer: Undervisningsdeltagelse. Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, hvor man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig for- 8

10 beredelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. De politiske og økonomiske ideers historie Formål: Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: Demonstrerer indsigt i og forståelse for nyere politiske og økonomiske idédannelser, herunder evnen til at skelne mellem forskellige hovedstrømninger Demonstrerer viden om grundlæggende temaer inden for den politiske og økonomiske idéhistorie som fx demokrati, stat, kapitalisme, folk etc. Kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst Besidder evnen til at vurdere konsekvenser af de forskellige politiske og økonomiske idédannelser. Undervisningsform: Seminar. Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder. Undervisningssprog: Dansk Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler de måder, hvorpå man i den nyere vesteuropæiske historie har tematiseret stats- og samfundsdannelsen. Der fokuseres på de forskellige beskrivelser af og begrundelser for samfundets politiske indretninger, dets juridiske strukturer og retslige regulationer samt dets økonomiske reproduktions- og samkvemsformer. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra 1500 og frem til i dag. Der læses først og fremmest tekster fra den politiske filosofis historie samt i mindre omfang fra den politiske økonomis teorihistorie. Prøveformer: Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, hvor man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. Det er tidligst muligt at aflægge eksamen i sommeren For nærmere oplysninger om prøvetype og prøveformer m.v. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie (2010). Tid og sted for undervisningen Studiet er på årsbasis tilrettelagt som otte lørdagsseminarer på Aarhus Universitet (kl ): 9

11 1. seminar lørdag den 1. september seminar lørdag den 29. september seminar lørdag den 27. oktober seminar lørdag den 24. november seminar lørdag den 2. februar seminar lørdag den 2. marts seminar lørdag den 6. april seminar lørdag den 4. maj 2013 Der tages forbehold for eventuelle ændringer af seminartidspunkter. En stor del af studiet vil være selvstudium. På grund af den begrænsede tid vil en stor del af undervisningen være foredrag med efterfølgende diskussion; deltagerne opfordres derfor meget til at danne studiegrupper. Ansøgning Ansøgning om optagelse på Den moderne økonomis rødder med studiestart i september 2012 skal ske senest 1. maj Ansøgningsskema: Se link øverst på siden Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Derudover er du velkommen til at redegøre for din interesse for kurset. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Århus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er kr. fordelt med pr. semester. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. 10

12 Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. 11

13 Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. 12

14 Kontaktpersoner og lærere Uddannelsen udbydes af Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie. Undervisningen varetages af lærere ved Institut for Kultur og Samfund, primært idéhistorikere, samt gæsteforedragsholdere. Holdet ledes af: Adjunkt Christian Olaf Christiansen og Adjunkt Stefan Gaarsmand Jacobsen Institut for Filosofi og Idéhistorie Tlf.: (Christian) eller (Stefan). Studievejledning Træffetider, telefonnumre og adresser for studievejledningen ved Institut for Filosofi og Idéhistorie kan findes på vejledningens hjemmeside: Efter- og Videreuddannelses opgaver Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrering af ansøgere, opkrævning og registrering af deltagerbetaling, udstedelse af studiekort og levering af dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl , onsdage kl Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Århus C Tlf.: evu@au.dk Hovedområde og studienævn Den moderne økonomis rødder hører hjemme under Institut for Filosofi og Idéhistorie under hovedområdet Arts ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen. Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. 13

15 Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie (2010). Studieordningen for bacheloruddannelsen i idéhistorie er tilgængelig på: _Bacheloruddannelse%20i%20id%E9historie.html 14

16 Aarhus Universitet Nordre Ringgade1 DK 8000 Aarhus C Danmark au@au.dk