Landskab og miljø før og under bosættelsen geologi og pollenanalyse

Transkript

1 Landskab og miljø før og under bosættelsen geologi og pollenanalyse Charlie Christensen & Morten Fischer Mortensen Den geologiske ramme for vikingetidens Viborg er beskrevet i tidligere publikationer. I 2001-udgravningsfeltet er udført en mindre geologisk-pollenanalytisk undersøgelse omfattende de naturligt dannede tørvelag før bosættelsen samt de overliggende organiske, kulturholdige lag deponeret gennem beboelsesperioden. Pollen- tillige med makrofossilanalyser tegner billedet af en bosættelse på let skrånende tørvebund præget af fugtigbundsplanter og spredt trævækst. I affaldslagene dominerer pollen af hassel, hvilket mest sandsynligt forklares ved anvendelse af sådanne raklebærende kviste som kreaturfoder. I en prøve fra et fækalieholdigt kulturlag fandtes dominerende indhold af pollen af mose-pors og byg en kombination, der unægtelig peger på fremstilling af øl og efterfølgende anvendelse af restproduktet til foder for svin eller kreaturer. Geologien i bosættelsesområdet Bosættelsens beliggenhed på det svagt skrånende terræn mellem søen og det nuværende, højtliggende byområde, tæt ved den daværende landtange mellem de to søer, er tidligere beskrevet (Krongaard Kristensen 1987, 1998). Også den overordnede geologiske ramme for Viborgs placering er behandlet i disse publikationer. Det samme gælder de helt lokale geologiske forhold, men visse oplysninger af betydning for beskrivelsen af miljøet før og under bosættelsen i tilknytning til 2001-udgravningsfeltet skal dog gentages her. Undergrunden skifter hurtigt mellem moræneler og smeltevandsaflejringer (Krongaard Kristensen 1987, fig. 18). Undergrundsrelieffet er ligeledes uroligt; bosættelsesområdet er præget af en nordnordøst-sydsydvest-løbende højderyg, hvorpå det markante middelaldervoldsted Borgvold er anlagt. De senere dannede gytje- og tørvelag har kun i nogen grad udjævnet højdeforskellene. Således påtræffes toppen af tørven i meget forskellige niveauer i de forskellige udgravningsfelter varierende fra kote 9,5 til 11,9 m, og der ses ikke et generelt, jævnt fald ned mod søbredden. Der må dog regnes med forskelle i kompaktion mellem udgravningsfelterne som følge af forskelle i tørvelagenes sammensætning, tykkelse og de lokale grundvandsforhold. De fundne bygninger og anlæg har grundet ovennævnte forhold hvilet skiftevis på undergrund og på tørvedannelser. Søens vandspejl gennem postglacial tid er kun sporadisk kendt. I udgravningsfelt M (Hjermind et al. 2005, fig. 6) overlejres undergrunden af dyndet sand aflejret ved en vandstand på omkring kote 12,0 m på et ukendt tidspunkt af postglacialtiden. Omkring år 1300 vides det, at søens vandspejl i forbindelse med mølleopdæmning ved Søndermølle hæves til det nuværende niveau i kote 11,1 m, og da faldhøjden på opdæmningsstedet i dag er 2,2 m, svarer det til en vandstand i søen på kote 8,9 m lige før opdæmningstidspunktet. Det kan altså fastslås, at der må være sket en erosion i det fraførende åløb og en heraf følgende sænkning af søens vandspejl fra kote 12,0 til 8,9 m gennem et ukendt tidsrum af postglacial tid. Søbreddens beliggenhed efter den omtalte opstemning kunne ved de tidligere udgravninger placeres mellem felterne C og D og videre gennem felt X (Hjermind et al. 2005, fig. 6). Sydøst herfor, i felterne C, N, R og V, ligger bosættelsessporene under den nuværende søs vandspejl. Laveste niveauer for den ældste bosættelse er registreret i felt 881D (felt B) og i felt V til henholdsvis kote 9,5 og 9,6 m, altså betydeligt under søens nuværende vandspejl. Geologien i 2001-feltet I det planlagte udgravningsområde blev der i 1999 udført seks boringer med sneglebor for at vurdere kulturlagenes tykkelse. Der blev boret til 2-3 m under terræn. Alle endte i tørv ingen blev ført til undergrund. I udgravningens sidste fase blev der udført fire boringer med karteringsbor fra udgravningens bund så tæt som muligt på den sydlige profilvæg, /200. Der boredes ud for positionerne 101,5, 104,3, 107,4 samt 109,4 til 141

2 Fig. 1. Udsnit af opmåling af den sydlige profilvæg, /200. Kontekstnumre er angivet og placeringen af den 1,0 m høje lagsøjle er indtegnet. Søjlens nedre halvdel omfatter den naturligt dannede tørv, øvre halvdel de kulturdannede lag. Extract from the southern profile, /200, showing context numbers and the position of the 1m sample column. The lower half of the column consists of natural peat, the upper half comprises man-made layers. Bund af udgravning = Lower limit of excavation. Overflade = Modern surface. en dybde af ca. 1,2 m under bundniveauet, se fig.1. Der blev i de fire boringer udelukkende påtruffet tørv (noget destrueret), øverst chokoladebrun, nedadtil mere brun til rødbrun. Der kunne kun erkendes enkelte planterester i form af fint rodfilt samt recente og subrecente fine ellerødder. En mørkere horisont (af cm s tykkelse) kunne registreres i alle fire boringer følgende tørvens hældende overflade mod sydøst og cm under denne. Horisonten repræsenterer formentlig en mere tør periode med heraf følgende øget humificering af tørven. Ud for positionen 108,4/200 blev der boret med hillerbor til undergrund, og enkelte prøver blev udtaget til en overordnet pollenanalytisk datering samt lagdiagnosticering. På borestedet lå grænsen mellem tørv og de overliggende kulturdannede lag i kote 11,26. Tørv blev ved boringen registreret ned til kote 9,60, hvorved tørvelaget på borestedet havde en samlet tykkelse på 1,66 m. Herunder, fra kote 9,60 til 8,90, fandtes lag af kildekalk adskilt af tyndere tørvelag, som igen underlejredes af et 6 cm tyndt, grøngråt gytjelag med fine ferskvandssnegle. Endelig registreredes fra kote 8,84 til 8,40 lysegråt silt (øverst svagt grønligt, nedadtil med grovere sand), og vi er formodentlig her tæt på undergrunden. Kildekalkslag har været dannet i tilknytning til de kendte kilder i skrænterne ned mod søen og har tidligere været brudt til byggemateriale her (Krongaard Kristensen 1987:23). I 2001-feltet er det dannet på svagt hældende terræn, hvor kalkrigt grundvand fra det højere terræn har trådt frem på tørvens overflade. Det tynde gytjelag under tørve- og kildekalkslagene viser, at søen på et tidspunkt i det mindste har strakt sig ind til borepunktet med et vandspejl i mindst kote 8,90. Pollenspektret af en prøve fra dette lag (udtaget på kote 8,87, se tabel 1) viser stort indhold af birk og fyr i forhold til hassel samt fravær af andre træer, det vil sige en datering til begyndelsen af boreal tid. En pollenprøve umiddelbart over kildekalksserien (udtaget på kote 9,66, se tabel 1) viser, at de atlantiske træer stadig ikke var indvandret. Kildekalksdannelsen fandt altså sted i løbet af boreal tid efter søens tilgroning på borepositionen, idet afsætning af kildekalk sker på land. Tørvedannelsen har fortsat i hvert fald frem til slutningen af bronzealderen, da avnbøg er påvist øverst i tørven (prøve i kote 11,30), og formentlig også længere op mod bosættelsestidspunktet. Dette kan imidlertid ikke påvises på grund af de meget dårlige bevaringsforhold for pollen i tørven (tabel 1). Tykkelsen af den samlede tørve- og kildekalksserie var på borestedet 2,36 m. Ved anlæg af bygninger inden for feltet har det derfor været vanskeligt at pilotere til fast grund, men det har heller næppe været nødvendigt at dømme ud fra de fundne lette konstruktioner. I sydprofilet registreredes tørvens overflade vestligst 142 C h a r l i e C h r is t e nse n & Mort e n F ischer Mort e nse n

3 Kote for prøve 8,87 9,66 10,90 11,00 11,10 11,20 11,30 11,36 11,51 11,70 11,81 Træer Avnbøg (Carpinus) 1,0 0,2 Birk (Betula) 25,2 2,2 6,0 1,0 0,9 1,0 2,8 1,0 2,4 1,7 Bøg (Fagus) 0,2 0,2 0,2 Eg (Quercus) 2,0 1,0 1,6 2,6 1,0 1,6 1,0 0,5 0,6 El (Alnus) 12,0 6,1 3,1 2,6 1,0 1,6 0,8 Elm (Ulmus) 2,0 0,6 0,2 Fyr (Pinus) 42,9 7,6 7,0 14,1 14,1 6,1 3,0 1,6 0,2 Hassel (Corylus) 6,7 4,3 3,0 3,1 44,6 67,1 18,5 69,7 Lind (Tilia) 2,0 0,2 0,2 0,2 Buske Hedelyng (Calluna vulgaris) 1,0 3,0 0,9 1,0 4,0 1,5 4,1 1,1 Mose-Pors (Myrica gale) 1,4 4,4 16,0 3,9 Pil (Salix) 1,7 2,0 1,6 1,7 0,2 0,2 0,2 Røn (Sorbus) 0,2 Kulturplanter Byg type (Hordeum t.) 4,6 9,6 23,9 3,4 Havre type (Avena t.) 0,6 Hestebønne/Ært (Pisum/Vicia faba) 0,2 Hvede type (Triticum t.) 1,0 1,5 5,1 1,9 Rug (Secale cereale) 0,2 0,3 Spergel (Spergula) 0,4 0,7 Tørbundsurter Alm. Syre/Rødknæ (Rumex acetosa/acetosella) 1,0 0,4 1,2 2,0 0,8 Alm. Ulvefod (Lycopodium clavatum) 1,0 Bynke (Artemisia) 0,2 0,4 6,3 0,6 Klokkeblomst type (Campanula t.) 0,2 0,4 0,2 Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata) 2,0 0,6 1,0 0,2 2,3 Mjødurt (Filipendula) 1,7 1,0 0,9 Salturt familien (Chenopodiaceae) 4,0 0,9 0,4 0,3 Vej-Pileurt (Polygonum aviculare) 0,2 Variabel økologi Bladhoved-Tidsel type (Cirsium t.) 1,4 Brandbæger type (Senecio t.) 2,0 1,6 0,9 2,7 0,6 Brændenælde (Urtica) 0,3 Fresken-Pileurt type (Polygonum persicaria t.) 0,3 Græs type (Poa t.) 0,8 1,1 16,0 12,1 14,1 4,3 1,0 9,0 6,5 11,4 7,0 Hvidkløver type (Trifolium repens t.) 0,2 0,2 Hyld type (Sambucus t.) 0,2 Korsblomst familien (Brassicaceae) 0,2 0,2 0,2 Kruset Tidsel (Carduus crispus) 1,0 1,0 0,2 Kællingetand type (Lotus t.) 0,9 1,0 0,4 0,4 Mælkebøtte type (Taraxacum t.) 5,0 1,0 4,7 0,4 0,8 Nellike familien (Caryophyllaceae) 2,0 0,4 Potentil type (Potentilla t.) 0,4 0,7 0,2 Ranunkel type (Ranunculus t.) 1,0 Rosen familien (Roseceae) 0,4 Røllike type (Acillea t.) 4,0 0,2 0,2 1,7 Snerre type (Galium t.) 0,8 1,0 0,2 0,2 0,2 Stor Knopurt (Centaurea nigra) 0,2 Ulvefod (Lycopodium) 1,0 3,1 Vild Gulerod type (Daucus t.) 1,0 1,0 0,2 0,3 Ørnebregne (Pteridium aquilinum) 1,0 0,9 Vådbundsurter Bjerg-Ulvefod (Lycopodium alpinum) 1,6 Halvgræsfamilien (Cyperaceae) 14,3 5,4 12,0 11,1 20,3 3,5 4,0 5,6 0,8 1,2 0,8 Mangeløv (Dryopteris) 7,6 79,3 12,0 41,4 31,3 72,2 85,1 13,9 0,3 0,2 Padderok familien (Equisetaceae) 1,0 1,0 0,4 Tørvemos (Sphagnum) 3,0 0,2 0,2 Vandplanter Gul Åkande (Nuphar luteum) 1,6 Vandaks (Potamogeton) 2,0 1,0 0,2 0,2 SUM (antal talte pollen) Antal arter Tabel 1. Pollenliste omfattende samtlige udførte bestemmelser angivet i procent af den samlede sum af træer, buske og terrestriske urter. De 11 analyserede prøver er angivet ved deres koter. Pollen analysis: full results showing all identified taxa expressed as a percentage of the sum of trees, shrubs and terrestrial herbs. The eleven analysed samples are denoted by their levels. 143

4 til kote ca. 11,80, mens den østligst er faldet til kote ca. 11,40. Da søens vandspejl i tidlig middelalder som tidligere nævnt må formodes at have ligget omkring kote 8,9, ses det, at der har været et klart fald fra det udgravede område ned mod søen. Kun i mindre, lokale depressioner i tørvens overflade kan der tænkes at have stået vand i bosættelsesområdet, ligesom søen selv i højvandsperioder ikke kan have nået op til dette. Men fugtig har jordbunden været, som det senere skal beskrives. Der er ikke udført geologisk-stratigrafiske undersøgelser i forbindelse med de overliggende kulturdannede lag, men lagene er meget grundigt beskrevet i Moltsen 2005a:182ff. Pollenanalyse De disponible midler tillod kun en mindre pollenanalytisk undersøgelse med hovedvægt på de naturligt dannede tørvelag for om muligt at tegne et billede af det lokale naturmiljø frem mod bosættelsestidspunktet. Pollenspektre fra tørvelag er ofte præget af den helt lokale vegetation, og hvis der ønskes et pollendiagram, som afspejler vegetationens sammensætning og landskabets udvikling i et større område, ville boringer i Viborgsøerne være en oplagt mulighed. Opstemningen af søen omkring 1300 må afgjort have sat sig spor i søens sedimenter og ville være et vigtigt fixpunkt i et sådant diagram. Vi skal noget længere væk for at finde et eksisterende regionalt og dateret pollendiagram. Kragsø syd for Karup by, ca. 25 km sydvest for Viborg, er det nærmeste (Odgaard 1994). Søen ligger imidlertid ude på hedesletten vest for isens hovedopholdslinie. Et lignende diagram, Skånsø, ligger 35 km vest for Viborg, men som denne i morænelandskab inden for opholdslinien (Odgaard 1994). Hedens ekspansion gennem de sidste 3000 år, med maksimum i og 1700-tallet, fremgår klart af begge diagrammer. Der ses imidlertid ikke den store forskel på udbredelsen af hede omkring år 1000 i de to jordbundsmæssigt forskellige områder, og det er da også velkendt, at heden ikke holder sig alene til de sandede hedesletter. I Christian V-matriklen af 1688 og Videnskabernes Selskabs kort af er der således angivet udbredte hedearealer omkring Viborg og tilsvarende sparsom udbredelse af skov, og det er nok meget nær det samme billede, vi har at gøre med omkring år Pollenundersøgelser af velbevarede kulturlag fra byer er sjældne i Danmark, og nogle af de få, der er lavet, er på sedimenter fra voldgrave eller andre vandfyldte lavninger. Pollenanalyser af egentlige affaldslag er kun udført i Svendborg (Sørensen 1979; Jansen 1987) og Århus Søndervold (Jørgensen 1971) begge mindre undersøgelser hvortil kommer en undersøgelse af gødningslag fra det middelalderlige skibsvrag ved Gedesby på Falster (Robinson & Aaby 1994). Årsagen til de fåtallige undersøgelser er de mange problemer, der er forbundet med tolkningen af pollensammensætningen i de heterogene lag af meget forskellig oprindelse og med meget forskellige tilførselsveje. En væsentlig del af de våde kulturlag i byerne hører således til kategori 3-aflejringer (Robinson 1996), som omfatter blandede, omlejrede lag med laveste informationsværdi. Den anvendte udgravningsmetode i Viborg 2001 ville ellers have muliggjort en nøje sammenligning af pollenspektre fra et varieret udvalg af kontekster med tilsvarende makrofossil-, insekt- og parasitanalyser. Det ville uden tvivl have været et udbytterigt, men også omfangsrigt arbejde, da pollenprøver er meget små, og vigtige kontekster derfor nok skulle dækkes ind gennem analyser af flere prøver. Metoder Den pollenanalytiske undersøgelse blev udført på en lagsøjle udtaget af den sydlige profilvæg på positionen 107,4/200 (fig. 1). En 1,0 m lang prøve blev udtaget i en metalbakke indhamret i profilvæggen og derefter fritskåret. Lagsøjlens bund lå i kote 10,88 og toppen i kote 11,88. Grænsen mellem den naturligt dannede tørv og de overliggende kulturlag lå i kote 11,33 det vil sige 45 cm over lagsøjlens bund. Lagserie Den registrerede lagfølge skal kort beskrives, startende nedefra, jf. fig. 1: Kote 10,88-11,33. Sortbrun sumptørv, naturligt dannet lag. Øvre del svarer til udgravningens K560, F1, allerøverste del måske til K 561, som er beskrevet som et tyndt, kulturopblandet overgangslag. Der ses ikke væsentlige forskelle i laget fra bund til top. De nedre 10 cm er dog i profilvæggen mørkere og mere destrueret svarende til den ovenfor nævnte mørke horisont. Som friskt er laget mellembrunt til rødbrunt bestående af en ret homogen grundmasse gennemvævet af rhizomer, urterødder og rødlige trærødder af el. Fra dette lag er der analyseret fem pollenprøver udtaget på koterne 10,90, 11,00, 11,10, 11,20 og 11,30 (se fig. 2 og tabel 1). Kote 11,33-11,40. Kulturdannet lag, K307, F2. Mellembrun amorf grundmasse, homogent iblandet en stor mængde strå, fækalier, kviste, træspåner og et bredt udsnit af kulturrester. En pollenprøve er analyseret, udtaget på kote 11,36. Kote 11,40-11,53. Kulturdannet lag, K188, F3. Mørkebrunt, ret fint og homogent blandet organisk affald, især karakteriseret ved et stort indhold af træspåner, træstykker og bark. En pollenprøve er analyseret, udtaget på kote 11, C h a r l i e C h r is t e nse n & Mort e n F ischer Mort e nse n

5 Kote 11,53-11,66. Kulturdannet lag, K218, F4. Heterogent, velbevaret, lysebrunt til mørkebrunt affaldslag med kviste, træ og mange kulturrester, især læderaffald. Kote 11,66-11,74. Kulturdannede lag, K197 og K187, F4 og F5. K197 er et velbevaret, grøngulligt møddingslag, stadig lugtende, mens det overliggende K187 er et rødbrunt blandet møddings- og affaldslag. En pollenprøve fra K197 er analyseret, udtaget på kote 11,70 Kote 11,74-11,84. Kulturdannet lag, K181, F5 og F6. Affaldslag med stort indhold af træspåner og kviste i nedbrudt, organisk materiale, enkelte kulturrester. En pollenprøve, udtaget på kote 11,76, er gennemset, mens en prøve på kote 11,81 er analyseret. Kote 11,84-11,88. Kulturdannede lag, K177 og overliggende lag B, fra henholdsvis F6 og F7. Gråsorte, sandblandede, meget omsatte humøse lag af løs konsistens og med krummestruktur. Analyser Der blev som ovenfor anført udtaget og analyseret 9 prøver fra den hjembragte lagsøjle: 5 fra den naturlige tørv, 4 fra de overliggende kulturdannede lag. Fra dybere niveau blev der ved boring, som tidligere beskrevet, udtaget og analyseret 2 prøver. Prøverne er præpareret efter standardmetoden på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser (HCL, KOH, HF, acetolysebehandling, indlejring i silicone). Bestemmelsen er sket med anvendelse af x forstørrelse og fasekontrast. I de kulturdannede lag taltes omkring 500 pollen pr. prøve. De naturligt dannede tørvelag var meget pollenfattige, og nedbrydningsgraden var stor. Det var kun med meget besvær, der kunne tælles ca. 100 pollen pr. prøve. Resultaterne af pollenanalysen fremgår af tabel 1, hvor de 11 prøver er angivet ved deres kote. Tabellen indehol- Fig. 2. Pollendiagram omfattende de ni analyserede prøver fra den udtagne lagsøjle. I diagrammet er kun medtaget udvalgte pollentyper. Ved procentberegningen er anvendt summen af træer, buske og terrestriske urter, jf. tabel 1. Grænsen mellem natur- og kulturdannede aflejringer ligger mellem prøverne udtaget på henholdsvis kote 11,30 og 11,36. De nedre fem prøver er udtaget i tørv, de fire øvre i kulturlag, heraf en i et fækalieholdigt lag. Pollen diagram for selected pollen taxa showing the results of the analysis of nine samples taken from the 1m column. The pollen sum comprises trees, shrubs and terrestrial herbs, cf. table. 1. The boundary between the natural and man-made deposits lies between the samples taken at level and respectively. The five lower samples were taken from peat (Naturlig tørv), the four upper samples from culture layers (Blandet affaldslag), including one from a faeces-rich layer (Gødningslag). 145

6 der samtlige bestemmelser. I fig. 2 er de vigtigste arter i de 9 prøver fra lagsøjlen afbilledet i et diagram. Beregningssummen ved procentberegningen er den samlede sum af pollen af træer, buske og terrestriske urter. De enkelte prøver er, som i tabellen, angivet ved deres kote. Naturmiljøet frem til bosættelsen I fig. 2 ses den store dominans af bregnesporer (Dryopteris). Da der er tale om et procentdiagram, vil de andre arter blive tilsvarende undertrykt. Der er derfor fremstillet et cirkeldiagram, hvor Dryopteris er holdt udenfor beregningssummen (fig. 3). I dette diagram er de fem prøver fra tørvelagene slået sammen. Det er en rimelig disposition set i forhold til det meget lille antal talte pollen i de enkelte prøver, men der opnås til gengæld kun et gennemsnit af vegetationen gennem et ukendt tidsrum op til bosættelsen. Af fig. 2 og 3 ses, at af de egentlige træer er det kun el og birk, der optræder hyppigt. Det er begge træer, der kan have vokset i, eller lige omkring, det fugtige bosættelsesområde. Det gælder tillige pil, som er insektbestøvet og derfor ikke kan forventes at optræde med høje værdier. Hassel vokser derimod på lidt mere tør bund, og det samme gælder de store træer eg, lind, elm, ask, bøg og avnbøg, som alle stort set er fraværende. Den ret pæne repræsentation af fyr på et tidspunkt efter landbrugets indførsel (efter første optræden af lancet-vejbred) skyldes efter alt at dømme fjerntransport. Skovtræer, som ellers er store producenter af pollen, udgør tilsammen kun ca. en trediedel af de talte pollen, resten er urter, især græsser og halvgræsser. Det kan der være to forklaringer på; enten er der generelt kun lidt skov omkring Søndersø, eller også er pollenspektret lokalt helt præget af de på stedet voksende planter. De høje værdier af de fugtigt voksende halvgræsser viser, at det nok er det sidstnævnte, der er tilfældet. Også den store dominans af bregnesporer kan tages til indtægt for et lokalt pollendiagram, men her skal andre forhold også tages i betragtning. Bregnerne er med deres talrige sporehuse på bladene storproducenter af sporer. Hertil kommer, at de normalt er bedre bevaret end pollen og tilligemed kan bestemmes i ret nedbrudt tilstand. Alt taget i betragtning tegner de pollenanalytiske undersøgelser følgende billede af udgravningsområdet i tiden inden bosættelsen: En spredt busk- og trævækst bestående af el, birk og pil. Ellers er det urterne, der dominerer fortrinsvis græsser, halvgræsser og bregner. Endvidere er der fundet pollen af mjødurt og padderokke, som begge kan have vokset på stedet. Herudover kan følgende påviste pollentyper indeholde arter, der vokser fugtigt: Snerre type, vild gulerod type, ranunkel type, alm. syre/rødknæ samt nellike familien. De fundne pollen af vandaks og gul åkande viser søens nærvær. Fig. 3. Cirkeldiagrammer visende den procentvise fordeling af udvalgte pollentyper. I øverste diagram er de fem pollenspektre fra tørven regnet sammen, og den altdominerende bregne, mangeløv (jf. fig. 2), er holdt uden for beregningen. I midterste diagram er de tre spektre fra de blandede kulturlag slået sammen. Endelig vises i nederste diagram pollenspektret fra det fækalieholdige lag (K197), som skiller sig klart ud fra de blandede kulturlag ved et højt indhold af korn, især byg samt af mose-pors. Pie diagrams showing the percentage distribution of selected pollen types. In the upper diagram the five pollen spectra from the peat (Naturlig tørv) have been combined and the very dominant buckler fern (Dryopteris) (cf. fig. 2) has been excluded from the calculation sum. The lower diagram shows the pollen spectrum from the faeces-rich layer (Gødningslag) (K197), which is clearly different from the spectra from the mixed culture layers (Blandet affaldslag) with its high content of cereal pollen, especially barley (Hordeum), and of bog myrtle (Myrica gale). 146 C h a r l i e C h r is t e nse n & Mort e n F ischer Mort e nse n

7 Det er ikke noget detaljeret billede, der her er tegnet. Det skyldes to forhold. For det første de meget ringe bevaringsforhold for pollen i tørven, hvad der for øvrigt ikke er nogen unormal ting. For det andet at bestemmelse af pollen kun i sjældnere tilfælde kan føres til artsniveau. Helt anderledes er det med frøbestemmelse. Lad os da se, hvorledes sådanne analyser kan supplere miljøbeskrivelsen (Moltsen 2005b:165f.). I toppen af tørven, det vil sige umiddelbart før bosættelsen, har Moltsen bestemt frø af følgende arter, som alle må have vokset på den fugtige tørvebund: Top-star, alm. star og skovarve var hyppigst forekommende, endvidere mere sporadisk optræden af næb-star, tormentil, alm. syre, gifttyde, trævlekrone og kragefod. I en enkelt prøve fandtes stor vandarve, som sammen med top-star tyder på vældpåvirkning. Den almindelige forekomst af star støtter pollenanalysens høje værdier for halvgræsser. De samlede botaniske analyser tegner herefter følgende billede af det område, hvori bosættelsen fandt sted: Der er tale om fugtig, let skrånende tørvebund med vældpåvirkning af grundvand fra det vest for liggende højere terræn. Tuer af top-star har været almindelig udbredt. I mere fugtige sænkninger og småbække forekom stor vandarve. Skovarve tyder på nogen trævækst, og det støttes vel også til en vis grad af den store dominans af sporer af bregner, som foretrækker lidt skyggede steder. Den spredte trævækst skulle i så fald bestå af birk, el og pil. Meget hyppig forekomst af hylstre af vårfluelarver peger på temporært vandfyldte småpytter, mens overfladens generelle fald mod søen må antages at have forhindret større ansamlinger af vand gennem længere tid. Insektbestemmelser støtter denne beskrivelse (Kenward 2005:219f.), idet faunaen peger på fugtig bund med lav vegetation, og der er ingen indicier for egentlig oversvømmelse. Miljøet under bosættelsen Fire pollenanalyser er udført i de kulturdannede lag, de tre i forskellige former for affaldslag, den fjerde i et velbevaret gødningslag, som anført i ovenstående lagbeskrivelse. Den stærkt begrænsede undersøgelse i kulturlagene tillader ikke videregående tolkninger. Ingen af prøverne repræsenterer naturlige lag dannet på stedet, og de fundne pollen stammer derfor i høj grad fra omgivelserne, tilført stedet gennem foder, gødningsophobning og affaldsdeponering. Der kan derfor ikke ved hjælp af pollenanalyse tegnes et præcist billede af det lokale naturmiljø under bosættelsen. I fig. 3 er det, ligesom med tørveprøverne, valgt at slå de tre pollenspektre fra de blandede affaldslag sammen, da der ikke er de store forskelle på pollenfordelingen. Også den gennemsete prøve på kote 11,76 har en lignende pollensammensætning. Mens der i tørven var dominans af en enkelt art (bregnen mangeløv), er det i affaldslagene hassel, der er altdominerende. Det fugtige voksested udelukker formentlig, at det kan være en lokalt voksende hasselbusk, der har produceret den store pollenmængde. En hasselbevoksning på det nærmeste tørre land ville næppe kunne sprede sådanne mængder ud til prøvestedet. Den mest nærliggende forklaring er, at det er pollen bragt til stedet med de talrige hasselgrene, der er anvendt til bygninger og hegn (Daly 2005:155ff.). I så fald er det foregået i det tidlige forår, hvor hassel blomstrer. Her er meget fin overensstemmelse mellem pollen- og makrofossilanalyser, idet sidstnævnte viser meget hyppig forekomst af hasselrakler (Moltsen 2005a:194). En anden forklaring kan være, at hasselkviste med påsiddende, pollenbærende rakler har været anvendt som kreaturfoder i det tidlige forår, hvor der normalt vil være mangel på foder, og sekundært er bragt til stedet med gødning fra nærliggende stald e.l. Det fremgår lige så klart af den svage repræsentation af birk i pollendiagrammerne, at denne ikke har været anvendt som forårsfoder på tilsvarende måde. Birken blomstrer da også først på et tidspunkt, hvor andet grøntfoder er tilgængeligt. Også pollen af hedelyng optræder i pæne mængder og må ligeledes være bragt til stedet, mest sandsynligt som indhold i gødning. De vintergrønne planter har været et fortrinligt vinterfoder, og græssende dyr kan næppe have undgået at indtage en del lyngpollen, som har siddet fanget på planter eller mos på jordoverfladen siden blomstringstiden. Og der har som nævnt ikke været langt til hedearealer omkring Viborg. Det er næppe sandsynligt, at dyrene har opholdt sig inden for udgravningsfeltet, da deres færden i så fald ville forårsage en total sammenæltning af den bløde tørvebund. Ellers er der kun at bemærke, at pollen af kulturplanter optræder hyppigt i de tre affaldslag, dels de dyrkede arter, byg, hvede, rug, havre, spergel og bønne/ært med byg som den hyppigste, dels markukrudt såsom bynke, lancet-vejbred, alm. syre/rødknæ, m.fl. Det er kendt, at kornarterne opnår langt højere pollenprocenter i byers og landsbyers kulturlag i forhold til, hvad man ville finde i et pollendiagram fra en sø ude på landet midt i selve vokseområdet. Dette er altså også tilfældet i Viborg og skyldes dels, at pollen fra de selvbestøvende kornarter først frigøres ved tærskning inde i byerne, dels at der sker en opkoncentrering af pollen i gødningen gennem dyrenes græsning samt fodring med halm og hø. Gødningen opblandes herefter på forskellig måde i byernes affaldslag. Den fjerde prøve fra kulturlagene er udtaget på kote 11,70 i K197, et lag beskrevet som friskt, grøngult, stadig lugtende gødning. Laget indeholdt lange strå, mens fækalier lå som spredte klumper midt i laget. Her kunne man forvente et helt anderledes pollenspektrum, og det viste sig også at være tilfældet. Pollensammensætningen frem- 147

8 går af fig. 2 og 3. Her er hassel ikke nær så dominerende som i affaldslagene, men det bemærkelsesværdige er den høje forekomst af pollen af byg type samt mose-pors. Førstnævnte er omhyggeligt bestemt under anvendelse af fasekontrast. Det samme gælder den i prøven forholdsvis hyppige hvede type. Hvad angår bestemmelsen af mosepors er den vanskelig at adskille fra hassel, og der er ikke meget tvivl om, at det reelle indhold af pollen af mosepors er noget større. Det var endvidere meget påfaldende, at alle pollen fremtrådte meget mørke et forhold, der senere skal søges forklaret. Kombinationen af byg og pors leder unægtelig tankerne i retning af fremstilling af øl. Frem til tidlig middelalder var pors det anvendte smagsstof; først senere i middelalderen kommer humle til og udkonkurrerer gradvist pors. Fund af pors i byaflejringer, i de fleste tilfælde i form af blade, rakler og frø, mere sjældent som pollen, betragtes altid som indicium for ølfremstilling (Behre 1999). Flere planter har gennem tiderne været anvendt som supplerende smagsstoffer, f.eks. bynke, som interessant nok også i nærværende prøve har pænt høje værdier. Ølfremstilling på grundlag af maltet korn kendes allerede fra neolitisk tid i Mesopotamien og Ægypten. I Europa fremstilledes øl i bronzealderen i Spanien, mens grækere og romere i klassisk tid godt kendte til øl, men foretrak vin. Nord for Alperne var øl hoveddrikken for keltere og germanere (Stika 1998). I Danmark er første indicier for ølfremstilling fund af maltet korn i lerkar fra 1. årh. e.kr. (Kock 2000). Forekomst i Danmark af makrofossiler af pors og humle de kendte ølsmagsstoffer er behandlet af Günther & Karg 2000 og Karg & Günther Pors optræder i vikingetid i Ribe, Aggersborg og Trabjerg, mens den i tidlig middelalder er påvist i Viborg (Store Sct Peder Stræde) og Ribe. Humle er kendt fra vikingetidens Ribe og fra fra Svendborg, Næstved og København. Ifølge skriftlige kilder fremstillede vikingerne godt øl og, som sagt, porseøl. En kilde fortæller således, at en i England tilfangetaget viking blev pint for at få ham til at røbe opskriften på godt øl. Hvorledes forklares nu kombinationen af pollen af byg og pors i K197? Mest oplagt er det, at restproduktet ved ølfremstillingen, masken, med indhold af smagsstoffer har været anvendt som foder for kreaturer eller svin, som det har været praktiseret frem til vore dage. Den før omtalte mørkfarvning kunne være opstået ved passagen gennem dyret. Hvordan fækalierne derefter er endt i K197, kan der kun gisnes om. Denne tolkning er ikke i overensstemmelse med det ringe indhold af parasitter i K197 (Roepstorff & Pearman 2005:210). Hertil kan bemærkes, at både parasitog pollenanalyse anvender en meget lille prøvemængde, og i det heterogene lag vil det være let at ramme partier af vidt forskellig sammensætning. Andre forklaringer er selvsagt også mulige. Et højt indhold af bygpollen er jo ikke mærkværdigt i et gødningslag, men det meget høje indhold af pors i dette lag og den hyppige optræden i andre lag, både som pollen og makrofossil, er svært tolkelig som andet end resultat af ølfremstilling. Ud fra de få udførte pollenanalyser tillige med de problemer, der som tidligere nævnt er angående repræsentativiteten af pollenspektre fra kulturdannede lag, er det næppe forsvarligt at forsøge en mere udførlig beskrivelse af det lokale naturmiljø samt de menneskelige aktiviteter under bosættelsen. Her må der henvises til resultaterne af makrofossilanalyserne. Litteraturliste Behre, K.-E The history of beer additives in Europe a review. Vegetation History and Archaeobotany 8. Pp Daly, Aoife Dendrochronological dating and species identification of structural wood from Viborg Søndersø. In: Denne bog*. Pp Günther, D. & S. Karg Archäobotanische Funde von Gagel (Myrica gale L.) und Hopfen (Humulus lupulus L.) in Dänemark. NNU rapport 2000/28. Hjermind, Jesper, David Earle Robinson & Mette Iversen Viborg Søndersø 2001 projektets baggrund. In: Denne bog*. Pp Jansen, H. M Svendborg in the Middle Ages an Interdisciplinary Investigation. Journal of Danish Archaeology 6. Pp Jørgensen, S Den pollenanalytiske undersøgelse. In: H.H. Andersen et.al., Århus Søndervold en byarkæologisk undersøgelse (= Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter IX). København. Pp Karg, S. & D. Günther Der Einfluss der Hanse auf mittelalterliche Ernährungsgewohnheiten. In: G. Helmig, B. Scholkmann & M. Untermann (eds.), Medieval Europe Basel rd International Conference of Medieval and Later Archaeology. Preprinted Papers Vol. 1. Hertingen. Pp Kenward, Harry Insect and other invertebrate remains. In: Denne bog*. Pp Kock, E Bijagt, biavl og biprodukter fra Nordeuropas bronzealder. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2000 (2001). Pp Krongaard Kristensen, H Middelalderbyen Viborg. Århus. Krongaard Kristensen, H.K Indledning. & Bebyggelsen. In: J. Hjermind, M. Iversen & H. Krongaard Kristensen (eds.), Viborg Søndersø (= Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXXIV). Højbjerg. Pp & Moltsen, Annine S.A. 2005a. Dyrefækalier. In: Denne bog*. Pp Moltsen, Annine S.A. 2005b. Lag- og makrofossilanalyser. In: Denne bog*. Pp Odgaard, B The Holocene vegetation history of northern West Jutland, Denmark. Opera Botanica 123. Copenhagen. Robinson, D Priorities in Urban Archaeobotany: some examples from Denmark. NNU rapport 1996/6. Robinson, D. & B. Aaby Pollen and plantmacrofossil analyses from the Gedesby ship amedieval shipwreck from Falster, Denmark. Vegetation History and Archaeobotany 3/3. Pp C h a r l i e C h r is t e nse n & Mort e n F ischer Mort e nse n

9 Roepstorff, Allan & Margrethe Pearman Parasitter. In: Denne bog*. Pp Stika, H.-P Prähistorische Biere: Archäobotanische Funde und Experimente zum Nachbraun. In: F. Both (ed.), Gerstensaft und Hirsebier Jahre Biergenu. Oldenburg, Isensee. Pp Sørensen, I Pollenanalytiske undersøgelser over et bysamfunds indvirken på omegnens vegetation. Skrifter fra Svendborg & Omegns Museum 3. Pp * Denne bog = Iversen, Mette, David Earle Robinson, Jesper Hjermind & Charlie Christensen (eds.) Viborg Søndersø Arkæologi og naturvidenskab i et værkstedsområde fra vikingetid (= Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 52). Højbjerg. Summary Landscape and environment before and during the settlement geology and pollen analysis The local and regional geological background for Viking Age Viborg has been described in earlier publications (Krongaard Kristensen 1987, 1998). The Søndersø settlement itself lies on gently sloping terrain situated between the lake and the modern town. In 2001 a limited geological investigation was carried out in connection with the excavation and samples were collected for pollen analysis. Cores from the area revealed that the settlement had been established on just over 2 metres of early post-glacial peat and travertine. The settlement surface within the excavated area lay at between 11.3 and 11.8m O.D. and sloped down towards the lake. Prior to a dam being built at the outlet around 1300, the surface of the lake is estimated to have lain at about 8.9m O.D. A 1m sample column was collected from the southern profile exposed by the excavation(fig. 1). The lower 0.45m comprised natural peat from which five samples were analysed. The upper 0.55m consisted of mixed refuse layers, including a well-preserved layer containing dung. Four samples were analysed from these culture layers, one of which came from the above-mentioned dung layer. All the pollen analyses, including two from the deeper peat, are presented in tab. 1. A pollen diagram has been constructed for selected pollen taxa from the nine samples taken from the sample column, fig. 2, along with three pie diagrams which demonstrate more clearly the differences between the pollen spectra from peat, mixed refuse and the dung layer (fig. 3). The pollen analyses, in conjunction with the more detailed species identifications arising from the plant macrofossil analyses (Moltsen 2005b:182ff.), give the following picture of the natural environment prior to establishment of the settlement: Damp, gently sloping peat with small temporary shallow pools and low vegetation cover of wetland species along with scattered trees and shrubs birch, alder and willow; the insect data suggest a similar situation (Kenward 2005:291f.). It is not possible to use pollen analysis in the same way to describe the environment during the occupation, as the possible routes by which pollen finds its way into refuse and dung layers are numerous and complex. Nevertheless, it is clear from fig. 2 that the three pollen spectra from the archaeological layers are remarkably similar, and they are shown combined in fig. 3. Hazel is totally dominant, which may be due to the extensive use of hazel rods in the construction of the buildings and the fence (Daly 2005:155ff.). It is also possible, however, that the hazel pollen originated in catkin-bearing twigs used as animal fodder in early spring (Moltsen 2005a:194). The spectra also include abundant occurrences of pollen from both cultural plants and arable weeds. The sample from the dung layer could be expected to have a very different spectrum and this proved to be the case, see fig. 3. Hazel is much less dominant, but there is a remarkably large content of pollen from barley (Hordeum) and sweet gale (Myrica gale). This leads to the obvious conclusion that beer was being brewed here. Until the early Middle Ages, sweet gale was the flavouring agent used in beer, and remains of the plant in culture layers are always perceived as evidence of brewing (Behre 1999); the use of hops for this purpose appeared later in the Middle Ages. The occurrence of barley and sweet gale in a dung layer could possibly be explained by waste from the brewing process having been used as fodder for pigs or cattle, as is still the case today. The resources available for this part of the project permitted only a limited investigation. There is no doubt that more extensive analyses of pollen samples would have contributed substantially to the interpretations produced by the other scientific disciplines. 149