Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, 2009"

Transkript

1 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er beskrevet i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. xxx af xx.xx I henhold til bekendtgørelsens 8 udarbejder Sundhedsstyrelsen Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, herunder om de nærmere rammer og procedurer for indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Denne vejledning erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere vejledning fra Formålet med Sundhedsstyrelsens vejledning er at give en uddybende vejledende beskrivelse af sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og dermed bidrage til tilrettelæggelsen af opgaven vedrørende sundhedsaftaler i regioner og kommuner. Derudover angives procedurer for, hvordan sundhedsaftalerne godkendes i henhold til bekendtgørelsens krav til aftalernes indhold. Målgruppen for vejledningen er således alle politikere og planlæggere i kommuner og regioner, der er involveret i udarbejdelsen af sundhedsaftaler. 2 Sundhedskoordinationsudvalg 2.1 Formål Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsansvar, herunder understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Sundhedskoordinationsudvalget er således et centralt forum for styrkelse af samarbejdet mellem regionen, praksissektoren og kommunerne. Bekendtgørelses 1-3 beskriver sundhedskoordinationsudvalgets sammensætning, rammerne for udvalgets arbejde, samt en række konkrete opgaver, som tillægges udvalget. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for sundhedskoordinationsudvalget. 2.2 Udarbejdelse af et generelt udkast til sundhedsaftaler Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 1 udarbejde et generelt udkast til de sundhedsaftaler, der skal indgås mellem regionen og kommunerne i regionen. Udkastet kan tage udgangspunkt i fælles strategier og visioner for samarbejdet. Det skal tegne de generelle linjer for, hvordan de obligatoriske ele- 1

2 menter konkret opfyldes, og bør endvidere indeholde en beskrivelse af de overordnede målsætninger og ambitionsniveauer for aftalerne samt konkrete fælles initiativer og projekter m.m. Endelig skal det generelle udkast beskrive organiseringen af den lokale opfølgning på aftalerne samt sammenhængen mellem den lokale opfølgning og sundhedskoordinationsudvalgets samlede opfølgning på aftalerne. Når det generelle aftaleudkast foreligger, udarbejdes sundhedsaftalen i samarbejde mellem regionsrådet og den enkelte kommunalbestyrelse. Det generelle udkast er ikke formelt bindende for parternes sundhedsaftale, men danner den overordnede ramme for den. Udvalget kan derudover udarbejde generelle udkast til sundhedsaftaler på andre områder end de obligatoriske indsatsområder, det vil sige på såkaldte frivillige indsatsområder, som det ønsker at skabe et generelt aftalegrundlag for i regionen. 2.3 Opfølgning på sundhedsaftalernes gennemførelse Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2 følge op på og efter behov drøfte sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og skal stille sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne. Udvalget skal således sikre en løbende opfølgning på implementeringen af sundhedsaftalerne, herunder om sundhedsaftalerne bidrager til at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af myndigheds- og sektorgrænser. Hensigten er, at udvalgets løbende drøftelser af aftalernes gennemførelse og af generelle problemstillinger resulterer i, at kommuner og region gøres opmærksom på de dele af samarbejdet, der ikke fungerer efter hensigten. Drøftelserne kan også resultere i konkrete forslag til ændringer af aftalerne. Aftaleparterne bør på baggrund af den vurdering, som udvalget stiller til rådighed for parterne, løbende justere aftalerne og deres indsats, når der viser sig at være behov for dette. Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning kan hensigtsmæssigt resultere i en samlet afrapportering af status for parternes arbejde med sundhedsaftaler, og herunder en vurdering af, hvilke dele af sundhedsaftalerne, der fortsat er behov for at fokusere på og at udvikle yderligere. Opfølgningen bør indeholde en afrapportering på opfyldelsen af de målsætninger og ambitionsniveauer, som blev fastlagt ved aftalernes indgåelse. Sundhedskoordinationsudvalgets afrapportering bør tilrettelægges, så den tids- og indholdsmæssigt kan anvendes af det efterfølgende sundhedskoordinationsudvalg i dettes forberedelse af et generelt udkast til den næste generation af sundhedsaftaler. For så vidt angår de enkelte aftaleparters opfølgning henvises til afsnit 3 i vejledningen. 2.4 Vurdering af udkast til regionens sundhedsplan Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 3 vurdere udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplaner og psykiatriplaner. Vurderingen sker i forhold til, hvordan sundhedsplanen fremmer samarbejdet mellem kommunerne og regionen omkring hele indsatsen på sundhedsområdet. Udvalget kan i den forbindelse komme med anbefalinger til, hvordan planen kan styrkes med henblik på at fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommuner. 2

3 I forlængelse heraf vil det være hensigtsmæssigt, at regionen og kommunerne i øvrigt løbende orienterer sundhedskoordinationsudvalget om væsentlige beslutninger på sundhedsområdet og tilgrænsende områder, herunder det sociale område. 2.5 Drøftelse af øvrige relevante emner Sundhedskoordinationsudvalget drøfter jf. bekendtgørelsens 3, stk. 4 i øvrigt emner, der er relevante for sammenhængen i behandlingsforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommuner. Udvalget bestemmer selv, hvilke spørgsmål det vil tage op, og kan eventuelt fastsætte nærmere procedurer herfor i forretningsordenen. Drøftelserne tager udgangspunkt i den regionale sundhedsplanlægning, den kommunale tilrettelæggelse af sundhedsopgaverne samt sundhedsaftaler indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser. Ligeledes kan drøftelserne tage udgangspunkt i sundhedsprofiler for regionen og tilhørende kommuner. I forlængelse heraf vil det være hensigtsmæssigt, at udvalget drøfter, hvordan man kan sikre sammenhængende patientforløb for de borgere, der som led i den regionale planlægning eller det udvidede frie valg, behandles på private sygehuse eller klinikker eller for borgere, der som led i den kommunale planlægning tilbydes ydelser ved private institutioner. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt, hvis udvalget drøfter større udviklingstendenser på sundhedsområdet, herunder fx implementering af den danske kvalitetsmodel. Herudover hvordan man kan inddrage evaluering og forskning i den fortsatte udvikling af området, og hvordan parterne kan sikre en fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorerne. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, hvis udvalget sikrer fokus og prioritering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser på tværs af region og kommuner, herunder særlige fælles indsatser rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer (fx hospitaler, skoler, arbejdspladser m.v.). Udvalget behandler som udgangspunkt spørgsmål af generel relevans for den tværgående opgaveløsning frem for at forholde sig til konkrete patientforløb eller enkeltsager. Udvalgets drøftelser kan eventuelt resultere i konkrete forslag til nye indsatsområder i fremtidige aftaler. 2.6 Information mellem de fem sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3 stk. 5 informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektor i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner. Udvalget skal hermed medvirke til at sikre, at også de patienter, der benytter sig af adgangen til frit sygehusvalg og frit valg på genoptræningsområdet eller modtager 3

4 behandling ved højt specialiserede funktioner uden for hjemregionen, oplever et sammenhængende behandlingsforløb. Det vil derudover være hensigtsmæssigt, hvis udvalget informerer de øvrige sundhedskoordinationsudvalg om gode erfaringer og opnået viden fra arbejdet med sundhedsaftalerne, ligesom det vil være hensigtsmæssigt, at udvalget forud for udarbejdelsen af det generelle udkast til sundhedsaftalen, indhenter erfaringer og viden fra de andre sundhedskoordinationsudvalg. Hermed sikres en erfaringsudveksling og videnspredning på tværs af regioner og kommuner. 3 Sundhedsaftalen 3.1 Formål Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen, og som fastsætter rammerne og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på en række indsatsområder indenfor sundhedsområdet. Derudover er aftalen også en administrativ aftale, som fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af de to myndigheder, region og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Derudover er sundhedsaftalerne også oplagte rammer for sikring af sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne områder, specielt det sociale område og børne-/ungeområdet. For at opfylde formålet, skal aftalen således medvirke til at sikre en entydig arbejdsdeling mellem region, praksissektor og kommune, samt en koordinering af indsatsen i forhold til den enkelte patient. Derudover skal aftalen medvirke til at sikre en effektiv og hensigtsmæssig kommunikation mellem aktørerne i de enkelte patientforløb, herunder bl.a. den nødvendige IT-understøttelse. Aftalen skal samtidig medvirke til at sikre patientens dialog med de forskellige aktører i forløbet. Ligeledes skal aftalen medvirke til at sikre planlægning og styring af kapaciteten på tværs af sektorerne, således at patientforløb kan gennemføres uden unødig ventetid, og således at de enkelte ydelser leveres det mest hensigtsmæssige sted. Endelig kan aftalen understøtte regioner og kommuners fælles ansvar for udviklings- og forskningsarbejde jf. sundhedslovens 194, således at sundhedsydelser kan leveres på højt fagligt niveau, og således at der sikres en fortsat udvikling og kvalitetssikring af den tværgående indsats. 3.2 Opfølgning på sundhedsaftalen I forbindelse med udarbejdelsen af den enkelte sundhedsaftale bør aftaleparterne formulere konkrete målsætninger og fastsætte ambitionsniveauer for aftalen. Disse målsætninger kan med fordel udbygge og supplere de målsætninger og ambitions- 4

5 niveauer, som sundhedskoordinationsudvalget har beskrevet i sit generelle udkast (se 2.2). Under hvert af de seks obligatoriske indsatsområder, som sundhedsaftalen skal omfatte, er der formuleret et enslydende krav om, at aftaleparterne skal følge op på aftalen med henblik på at sikre implementeringen af indholdet i aftalen og sikre en løbende vurdering af, om sundhedsaftalen bidrager til at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet for borgerne på tværs af sektorgrænser. Det er en væsentlig forudsætning for en god opfølgning, at der identificeres relevante indikatorer og formuleres forudgående forventninger og målsætninger til aftalerne. Opfølgningen bør derfor tilrettelægges således, at den sikrer frembringelsen af relevant og brugbar viden om aftalernes effekt. 3.3 Sundhedsaftalens parter Sundhedsaftalen indgås mellem regionsrådet og en kommunalbestyrelse i regionen. De to parter har ansvaret for tre væsentlige grupper af aktører inden for sundhedsvæsenet; sygehuse, praksissektoren og den kommunale sundhedssektor. Aftalen vedrører opgaver og indsatser på sundhedsområdet, som går på tværs af de to myndighedsniveauer, region og kommune. Aftalen skal således omfatte både samarbejdet mellem sygehuse og kommunen, og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunen. Aftalen angår ikke den rent kommunale indsats eller den rent regionale indsats. Et velfungerende samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i kommunen, samt mellem praksissektoren og sygehusvæsenet i regionen, er dog en væsentlig forudsætning for at skabe sammenhæng og dermed for kvaliteten af det samlede patientforløb. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men bør inddrages i udarbejdelsen af sundhedsaftalen og deres rolle skal eksplicit beskrives under alle indsatsområder i sundhedsaftalen. Almen praksis har en central rolle i forhold til mange af de sundhedsindsatser, som borgeren modtager i sundhedsvæsenet. Almen praksis rolle i sundhedsaftalearbejdet er bl.a. at sikre tidlig opsporing og udredning på nogle af de indsatsområder, der skal fokuseres på i tilrettelæggelsen af indsatser på tværs af sektorer. Den øvrige praksissektor, herunder specielt praktiserende speciallæger og fysioterapeuter, kan også have en rolle i gennemførelsen af aftalen på nogle af indsatsområderne. Når regionsrådet og kommunalbestyrelsen indgår aftaler med private sygehuse, behandlingsinstitutioner, private leverandører mv. om varetagelse af sundhedsopgaver, bør det sikres, at disse gennem (leverandør)aftalen omfattes af sundhedsaftalen i den udstrækning, det er relevant. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at inddrage andre kommunale institutioner (plejeboliger, bosteder mv.) og andre ydelser (fx de forebyggende hjemmebesøg efter serviceloven) end de rent sundhedsmæssige. Aftalen skal indeholde en fælles plan for, hvordan parterne vil sikre implemente- 5

6 ring af aftalen. Derudover har aftaleparterne hver især et ansvar for at sikre, at alle aktører i egne organisationer, samt hos private leverandører m.m., herunder almen praksis, får kendskab til relevante dele af aftalens indhold efter dens godkendelse. Regionen varetager sekretariatsfunktionen i forbindelse med udarbejdelsen af alle sundhedsaftaler i regionen. 3.4 Obligatoriske og frivillige indsatsområder i sundhedsaftalen I bekendtgørelsens 4 er der fastlagt seks indsatsområder, som er obligatoriske og derfor skal indgå i sundhedsaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Mange patientforløb vil omfatte flere af disse indsatsområder, og aftalen skal derfor koordineres på tværs af disse. I bekendtgørelsens bilag 1 6 er der for hver af de seks indsatsområder stillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen. I kap. 5 i denne vejledning er der en uddybende beskrivelse af de obligatoriske indsatsområder og krav. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen kan indgå aftaler om varetagelse af opgaver på andre områder end de obligatoriske indsatsområder, det vil sige sundhedsaftaler på såkaldte frivillige indsatsområder. Dette giver mulighed for at regionen og kommunen sætter fokus på fælles konkrete initiativer og projekter, som man ønsker at indgå fælles aftale om. Aftaler på frivillige indsatsområder, kan indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen i en enkelt kommune eller kommunalbestyrelserne i flere kommuner. 3.5 Sundhedsaftalens form Der stilles ikke krav til sundhedsaftalens form. Parterne kan således selv beslutte, om de vil beskrive aftalen samlet eller opdelt i flere dokumenter. Aftalen kan derfor beskrives på tværs af de obligatoriske indsatsområder i det omfang, det er relevant. Opfyldelsen af udvalgte krav eller dele af krav kan beskrives i særskilte underaftaler. Disse aftaler indgår som en del af den samlede sundhedsaftale. Aftalen på frivillige indsatsområder kan indgå i den samlede sundhedsaftale eller udarbejdes særskilt. Som en del af sundhedsaftalen kan regionen og kommunen udarbejde forløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger og lign. Parterne skal oplyse, hvilke dele af den indsendte aftale, Sundhedsstyrelsen skal lægge til grund for sin vurdering af de obligatoriske krav. I afsnit 4.1 beskrives de nærmere forhold omkring indsendelsen af sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Det er hensigtsmæssigt, hvis der er en ensartet form i aftalerne indenfor den enkelte region. 6

7 3.6 Sundhedsaftalens gyldighedsperiode Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Ikrafttræden behøver ikke at afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Sundhedsaftalen, hvad angår de obligatoriske indsatsområder, er gældende, indtil en ny aftale er godkendt af parterne. 4 Godkendelse af sundhedsaftalen Sundhedsaftaler vedrørende de nærmere definerede obligatoriske indsatsområder skal, i medfør af sundhedslovens 205 stk. 3 samt bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftalers 5-7, indsendes til Sundhedsstyrelsens godkendelse. 4.1 Indsendelse af sundhedsaftalen Bekendtgørelsens 5 fastlægger fristen for indsendelse af de indgåede sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen og at det er regionsrådet som er forpligtet til at indsende aftalen. Regionsrådet indsender sundhedsaftalen omfattende de seks obligatoriske indsatsområder elektronisk til Sundhedsstyrelsen, således at den samlede aftale mellem hver kommune i regionen og regionen indsendes separat. Aftalen skal være godkendt af både regionsrådet og kommunalbestyrelsen inden indsendelsen. Følgende data skal fremgå af sundhedsaftalens forside: Aftalens parter, valgperiode, versionsnummer, dato for godkendelse i hhv. regionsråd og kommunalbestyrelse og ikrafttrædelsesdato. Versionsnummeret følger valgperioden, således at man inden for hver valgperiode starter med version 1, og således at versionsnumrene kun omfatter sundhedsaftaler, der er indsendt til Sundhedsstyrelsen. Aftalens parter og ikrafttrædelsesdato skal fremgå af alle bilag:. Bilag kan eventuelt omfatte samarbejdet mellem regionen og flere kommuner. Alle bilag som er relevante for Sundhedsstyrelsens vurdering af de obligatoriske krav til sundhedsaftalerne, skal medsendes. Samtidig skal medsendes et oplysningsskema til Sundhedsstyrelsen mhp. dennes godkendelsesproces af aftalen. I skemaet angives det for hvert af de obligatoriske indsatsområder, hvor i sundhedsaftalen, herunder i tilhørende bilag, at det enkelte krav er beskrevet opfyldt. Sundhedsstyrelsen udarbejder til dette formål en skabelon for dette oplysningsskema, som skal medsendes ved indsendelsen af sundhedsaftalen. Sundhedsstyrelsen tilsender regionsrådet og kommunalbestyrelsen en kvitteringsskrivelse ved modtagelsen af sundhedsaftalen. Datoen for Sundhedsstyrelsens modtagelse af sundhedsaftalen vil fremgå af kvitteringsskrivelsen. Sundhedsstyrel- 7

8 sen har en fastsat maksimal sagsbehandlingstid på to måneder, som er gældende fra denne dato. 4.2 Sundhedsstyrelsens godkendelse Bekendtgørelsens 6 fastlægger Sundhedsstyrelsens deadlines i forhold til godkendelse af sundhedsaftalen. Sundhedsstyrelsen tager stilling til den del af sundhedsaftalens indhold, som vedrører de obligatoriske indsatsområder. Sundhedsstyrelsens godkendelse forudsætter, at sundhedsaftalen opfylder de krav, som er beskrevet i bilag til bekendtgørelsen. Det vil sige, der skal foreligge et skriftligt materiale, der viser, at kravet er opfyldt. Såfremt det er nødvendigt at indhente supplerende informationer i forbindelse med sagsbehandlingen af en sundhedsaftale, vil Sundhedsstyrelsen tage kontakt til regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Det påhviler herefter regionsrådet i fællesskab med kommunalbestyrelsen at tilvejebringe de fornødne oplysninger. Hvis Sundhedsstyrelsen ikke kan få adgang til de ønskede informationer inden for den fastsatte maksimale 2 måneders sagsbehandlingstid, vil aftalen ikke kunne godkendes indenfor tidsfristen. Godkendelse vil i dette tilfælde først kunne finde sted, når Sundhedsstyrelsen har modtaget de ønskede informationer. Sundhedsstyrelsens frist for behandling af aftalen forlænges med den tid, det tager at fremskaffe de efterspurgte informationer. 4.3 Godkendte aftaler Når Sundhedsstyrelsen har godkendt en sundhedsaftale, orienteres kommunalbestyrelsen og regionsrådet skriftligt herom. Såfremt den maksimale sagsbehandlingstid på 2 måneder overskrides, og Sundhedsstyrelsen ikke forinden har meddelt, at aftalen ikke kan godkendes, eller har efterspurgt yderligere information fra aftalens parter, kan aftalen betragtes som værende godkendt. 4.4 Ikke godkendte aftaler Såfremt Sundhedsstyrelsen ikke kan godkende en sundhedsaftale, orienteres regionsrådet og kommunalbestyrelsen skriftligt herom. Af meddelelsen om Sundhedsstyrelsens manglende godkendelse skal fremgå, hvilke(t) krav der ikke er opfyldt, samt frist for indsendelse af en revideret aftale. Sundhedsstyrelsens procedure for godkendelse er som ovenfor. Forud for Sundhedsstyrelsens eventuelle beslutning om ikke at godkende en aftale, drøfter styrelsen problemstillingen med regionsrådet og kommunalbestyrelsen. 4.5 Indsendelse af ændringer til sundhedsaftalerne Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan vedtage ændringer i en godkendt sundhedsaftale indenfor hele eller dele af de obligatoriske indsatsområder. Såfremt disse ændringer er af væsentligt karakter, skal den reviderede sundhedsaftale indsendes til Sundhedsstyrelsen til fornyet godkendelse. Indsendelsen skal i dette tilfælde ske efter de samme anvisninger, som beskrevet i afsnittet vedrørende indsendelse af sundhedsaftaler. 8

9 I forbindelse med indsendelsen af en revideret sundhedsaftale skal det anføres, hvilke dele af aftalen, som er blevet ændret. Sundhedsstyrelsens procedure for godkendelse er som ovenfor. 4.6 Offentliggørelse af godkendte aftaler Regionsrådet og kommunalbestyrelsen offentliggør den indgåede sundhedsaftale på deres hjemmesider. Parterne skal derudover aftale yderligere formidling af aftalen, således at patienter/borgere og relevante aktører nemt og hurtigt kan få kendskab til aftalen. Sundhedsstyrelsen offentliggør de godkendte sundhedsaftaler samt styrelsens meddelelser til regionsrådet og kommunalbestyrelsen på styrelsens hjemmeside. 4.7 Rådgivning Sundhedskoordinationsudvalg, kommunalbestyrelser og regionsråd kan indhente rådgivning hos Sundhedsstyrelsen i relation til spørgsmål vedrørende sundhedsaftalernes udformning. Det vil sige spørgsmål vedrørende fortolkning af lovgrundlaget, herunder bekendtgørelsen og vejledningen. Sundhedsstyrelsen kan ikke give en forhåndsgodkendelse forud for indsendelsen af sundhedsaftalerne. 5 Sundhedsaftalens indhold De obligatoriske krav til sundhedsaftalen på de seks indsatsområder er fastlagt i bekendtgørelsens bilag 1-6. De obligatoriske krav indenfor det enkelte indsatsområde er fastlagt indenfor en række tværgående temaer: arbejdsdeling og samarbejde, koordination og kommunikation, kapacitetsstyring samt opfølgning på aftalen. Dette kapitel i vejledningen uddyber disse krav. Som indledning til afsnittene om de enkelte indsatsområder, beskrives de bekendtgørelser, cirkulærer mv., som regulerer det konkrete indsatsområde. Derefter beskrives det overordnede formål med indsatsområdet, samt en række forhold, som aftalen på indsatsområdet skal medvirke til at sikre. Endelig beskrives de borgere/patienter, som aftalen skal omfatte, samt de aktører som skal kende til aftalen på de enkelte indsatsområder, og som skal medvirke ved implementeringen heraf. For så vidt angår det enslydende krav i bekendtgørelsens bilag om opfølgning på de seks indsatsområder, henvises til vejledningens kapitel 3. 9

10 Sundhedsaftalen bør i størst muligt omfang sikre, at der er en koordinering og sammenhæng i initiativer og løsninger på tværs af de seks indsatsområder, således at patienterne oplever sammenhængende forløb, og at ressourcerne anvendes på en hensigtsmæssig måde. Dette har i særlig grad relevans i forhold til indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom samt i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats. Ligeledes bør aftalen sikre rammerne for kommunikationen mellem aktørerne, herunder aftale om fælles standarder og udvikling af den fornødne IT understøttelse på tværs af sektorer og indsatsområder. 5.1 Indsatsområde 1: Indlæggelses- og udskrivningsforløb Dette indsatsområde omfatter patientforløb, som involverer både regionen og kommunen. De overordnede rammer fremgår af sundhedslovens Formålet med aftalen De overordnede formål med sundhedsaftalen på indsatsområdet er: at sikre kvalitet og sammenhæng i patientforløbet umiddelbart op til en sygehusindlæggelse samt i forbindelse med indlæggelses- og udskrivningsforløb. at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. For at opfylde formålet skal aftalen således medvirke til at sikre, at borgeren tilbydes et effektivt og sammenhængende patientforløb i forbindelse med overgange i behandlings- og plejeforløb imellem region, kommune og praksissektor. Samtidig skal aftalen medvirke til at sikre, at indlæggelse på sygehus ikke finder sted, hvis rettidig behandling og pleje i primærsektoren eller ved ambulant sygehusbehandling kan forebygge, at borgeren får behov for indlæggelse. En forudsætning for dette er, at samarbejdet og kommunikationen mellem de involverede aktører er velorganiseret. Bl.a. skal aftalen medvirke til at sikre, at kommunen, som har ansvaret for plejen og andre indsatser i forhold til borgeren, og almen praksis samarbejder om at forebygge, at borgeren udsættes for uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser. Aftalen skal derudover medvirke til at sikre, at de involverede aktører i et behandlings- og plejeforløb har de informationer, der er relevante for opgavevaretagelsen på ethvert tidspunkt i forløbet. Tilsvarende skal aftalen medvirke til at sikre, at relevante informationer formidles til borgeren og eventuelt til pårørende, og at borgeren ved hvem, der kan kontaktes ved spørgsmål. Aftalen skal endvidere medvirke til at sikre en rettidig afklaring af patientens behov efter udskrivelse samt koordination af udskrivningsforløbet, herunder udskrivningstidspunktet og udskrivningsbetingede ydelser, mellem de involverede aktører. I forbindelse med dette bør aftalen sikre en klar ansvarsfordeling mellem region, kommune og praksissektor indenfor de enkelte led i indlæggelses- og udskrivningsforløbet. 10

11 Endelig skal aftalen medvirke til at sikre koordination af kapaciteten imellem regionen og kommunen. Det indebærer blandt andet, at den sygehusindlagte, færdigbehandlede borger, der har behov for en efterfølgende indsats fra kommunen (fx hjemmesygepleje, botilbud, genoptræning i kommunalt døgntilbud mv.) kan udskrives hertil uden unødig ventetid. Det indebærer tilsvarende, at en borger, der har behov for en ydelse i regionalt regi (fx et ambulant udrednings- eller behandlingsforløb, der kan medvirke til at forebygge en indlæggelse) kan modtage denne ydelse uden unødig ventetid. Patientgruppen / borgerne Aftalen skal omfatte alle personer, som har behov for en indsats fra aktører i region, kommune og praksissektor. Ældre borgere og voksne med kroniske sygdomme udgør de største grupper, men også andre borgere, herunder børn og socialt udsatte, har ofte behov for en indsats fra flere aktører og skal dermed omfattes af aftalen. Ligeledes skal aftalen omfatte både patienter, som har modtaget behandling på offentligt sygehus, og patienter der har modtaget offentligt finansieret behandling på privatklinik/-sygehus, fx som led i det udvidede frie valg. Aktørerne De involverede aktører omfatter sundhedspersoner dels på regionens sygehuse, dels i praksissektoren - særligt almen praksis - og dels i kommunen - særligt ansatte i hjemmeplejen. Afhængigt af lokale forhold kan der være tale om flere andre aktører. Fx er der i mange kommuner særlige aktører, herunder andre faggrupper på børneområdet. Derudover sundhedspersoner på private sygehuse, når disse varetager offentlig finansieret behandling, samt personalet på sociale institutioner, hvor der er borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats. 5.2 Indsatsområde 2:Træningsområdet De obligatoriske krav til indsatsområde 2 omfatter alene genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Dette indsatsområde reguleres af sundhedslovens bestemmelser på genoptræningsområdet, jf. 84, 140 og 251 og Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningssted efter udskrivning fra sygehus (2006). Der henvises endvidere til Vejledning om træning i regioner og kommuner (2009) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Indenrigs- og Socialministeriet. Formålet med aftalen: Det overordnede formål med aftalen på indsatsområdet er: at sikre effektive og sammenhængende genoptræningsforløb af høj kvalitet uden unødig ventetid for de patienter, som efter en sygehusindlæggelse har 11

12 et lægefagligt begrundet behov herfor at sikre grundlaget for borgerens frie valg af genoptræningssted. For at opfylde formålet, skal aftalen således medvirke til at sikre klarhed over, hvem der er ansvarlig for at levere genoptræning til patienter, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor, herunder retningslinjer for hvilke patienter, som skal tilbydes specialiseret genoptræning. Dette kan fx ske ved udarbejdelse af snitfladekataloger, forløbsbeskrivelser mv. I forbindelse hermed skal aftalen medvirke til at sikre, at alle relevante aktører, herunder sygehuspersonalet, har kendskab til disse aftaler og retningslinjer. Derudover skal aftalen medvirke til at sikre rammerne for en effektiv kommunikation mellem sygehus, kommune og almen praksis, herunder den nødvendige ITunderstøttelse, og for en faglig dialog på tværs af sektorgrænserne. Ligeledes skal aftalen medvirke til at sikre patientens dialog med de forskellige aktører, herunder fastlægge indholdet i en kontaktpersonordning, som involverer både sygehuset og kommunen, og som patienten kan kontakte i tilfælde af spørgsmål. Aftalen skal endvidere medvirke til at sikre, at patienten og relevante aktører kan få det fornødne kendskab til de eksisterende genoptræningstilbud (heriblandt eventuelle leverandøraftaler) i regionen, i kommunen og i øvrige kommuner i regionen. Dette skal bidrage til at sikre en kvalificeret vejledning til patienten om det frie valg af genoptræningssted. Endelig skal aftalen medvirke til at sikre koordination af kapaciteten imellem regionen og kommunen. Det indebærer blandt andet, at en patient, der har lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, kan modtage denne uden unødig ventetid, uanset om det drejer sig om specialiseret eller almen ambulant genoptræning. Patientgruppe/borgere Aftalen på indsatsområdet skal omfatte både børn og voksne, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning, og både patienter der alene har behov for genoptræning og patienter, der tillige har behov for andre ydelser fra kommunen. Aftalen skal således omfatte dels patienter, som har modtaget behandling på offentligt sygehus, dels patienter der har modtaget offentligt finansieret behandling på privatklinik/-sygehus, fx som led i det udvidede frie valg, og dels patienter, der har modtaget behandling for egen regning, og derefter har været henvist til offentligt sygehus til vurdering af genoptræningsbehov. Aktørerne De involverede aktører omfatter læger, ergoterapeuter og fysioterapeuter på sygehusene, herunder også i akutfunktioner, som behandler patienten og som efterfølgende finder et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Herunder også sundhedspersoner på private sygehuse, når disse varetager offentligt finansieret behandling. 12

13 Derudover ergoterapeuter og fysioterapeuter, og andre faggrupper, som er tilknyttet rehabiliterings/genoptrænings-afdelinger/institutioner i regionen, i kommuner og ved private leverandører (private klinikker, praktiserende fysioterapeuter mv). Man skal være opmærksom på, at de kommunale aktører ofte kan være forskellige ved genoptræning af hhv. børn og voksne. Almen praksis har ikke en direkte rolle i forhold til genoptræningsforløbene, men kan have en indirekte rolle i forhold til at varetage andre sundhedsmæssigt problemstillinger, som patienten måtte have. 5.3 Indsatsområde 3: Behandlingsredskaber og hjælpemidler Dette indsatsområde vedrører behandlingsredskaber, hvortil udgifterne afholdes af sygehusvæsenet, og er nærmere reguleret i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber (2006), jf. Sundhedsloven. Indsatsområdet vedrører desuden hjælpemidler, som ydes af kommunerne efter Indenrigs- og socialministeriets bekendtgørelse om ydelser af hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. Serviceloven. Formålet med aftalen. Det overordnede formål med sundhedsaftalen på indsatsområdet er: At sikre at alle borgere, der har behov for et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel enten varigt eller midlertidigt, får tilbudt dette uden unødig ventetid og med den fornødne instruktion og tilpasning. For at opfylde formålet, skal aftalen således medvirke til at sikre klarhed over, hvem der er ansvarlig for tilvejebringelse af behandlingsredskaber og hjælpemidler til den enkelte borger, hvad enten det er til midlertidigt eller til varigt brug. Aftalen skal derudover medvirke til at sikre klarhed over arbejdsdelingen vedrørende instruktion, tilpasning og opfølgning på borgerens brug af behandlingsredskabet eller hjælpemidlet, således at den enkelte borger får kvalificeret instruktion i brugen af behandlingsredskaber og/eller hjælpemidler, samt at borgeren efterfølgende har let adgang til at få svar på spørgsmål vedrørende anvendelse, reparation og udskiftning af det konkrete behandlingsredskab og/eller hjælpemiddel. Aftalen skal ligeledes medvirke til at sikre, at de behandlingsredskaber og/eller hjælpemidler, som en borger har brug for, er til rådighed hurtigst muligt, og at der mellem aktørerne og sammen med borgeren, inden udskrivning fra sygehus, sker en afklaring af borgerens behov for disse, således at de er til rådighed ved udskrivelsen. Endelig skal aftalen medvirke til at sikre, at eventuelle tvivlsspørgsmål og tvister om betalingsspørgsmålet parterne imellem, ikke medfører forsinkelse i udleveringen til borgeren. 13

14 Patientgruppe/borgere Aftalen skal omfatte både børn og voksne som har behov for: Aktører Behandlingsredskaber, midlertidige eller varige Hjælpemidler, midlertidige eller varige: i forbindelse med behandling på sygehus, herunder skadestue, eller hos almen praksis/speciallæge, under ventetid på behandling/operation eller ved behandling på private hospitaler/klinikker. Herunder også hjælpemidler, som anvendes midlertidigt i forbindelse med genoptræning, fx kørestole, og andre hjælpemidler som kan være nødvendige for at patienten kan udskrives. Boligindretninger Nødvendige arbejdsredskaber i hjemmet til brug for ansattes arbejdsmiljø, fx løftere, senge m.m.. De vigtigste aktører i forhold til hjælpemiddelområdet er de sundhedspersoner, herunder ergoterapeuter og fysioterapeuter på sygehuse, i kommunerne og i praksissektoren, som medvirker ved ordination, udlevering og tilpasning af hjælpemidler, hjemmeplejepersonale som har behov for hjælpemidler til udførelse af plejeopgaver i borgernes hjem, samt andre fagpersoner i kommunen med bevillingskompetence. Ligeledes de sundhedspersoner, herunder plejepersonale og læger på sygehusene, som ordinerer og anvender behandlingsredskaber, som led i deres behandling af patienten. Desuden sundhedspersoner på private sygehuse og klinikker, når disse varetager offentligt finansieret behandling. Endelig private leverandører, som leverer og tilpasser hjælpemidler direkte til patienten efter forudgående bevilling fra den relevante myndighed, såfremt udgiften til hjælpemidlet ikke afholdes af borgeren. 5.4 Indsatsområde 4: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Dette indsatsområde omfatter forebyggelse og sundhedsfremme, hvor kommunernes og regionernes ansvar er fastlagt i sundhedslovens 119 stk Sundhedsstyrelsens vejledning til 119 stk. 1-2 fra 2007 beskriver rammerne for de kommunale forebyggelsesopgaver. I 2009 forventer Sundhedsstyrelsen at udgive en vejledning til 119 stk 3, der bl.a. omhandler regionernes rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunerne. Desuden omfatter indsatsområdet de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, der involverer både det kommunale og det regionale sundhedsvæsen, og som er reguleret af Sundhedslovens , bekendtgørelsen om forebyggende sund- 14

15 hedsydelser for børn og unge (2006) samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2007 (under revision). Endelig omfatter området udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse, som understøttes af Sundhedslovens 194. Formålet med aftalen Det overordnede formål med aftalen på indsatsområdet er: at sikre at borgere og patienter med behov tilbydes en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. For at opfylde formålet, skal aftalen således medvirke til sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og dialog mellem parterne i forhold til sundhedsfremme- og forebyggelse, således at der sikres sammenhæng mellem indsatserne på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. I denne forbindelse er det vigtigt, at specielt almen praksis rolle i relation til forebyggelsesindsatsen fastlægges. Aftalen skal derudover bidrage til at sikre, at indsatserne er baseret på den bedst tilgængelige faglige viden og at indsatserne fortsat videreudvikles og kvalitetssikres, herunder bidrager til at etablere et fælles datagrundlag og generere ny viden på forebyggelsesområdet. Herunder fx prioritering i det lokale arbejde med forløbsprogrammer for udvalgte kroniske sygdomme. Aftalen kan være en anledning til at sikre fokus og prioritering af særlige fælles forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i region og kommuner rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer. I forhold til de enkelte patienter med et konstateret behov for forebyggelse, skal aftalen medvirke til at sikre koordinering af indsatsen, herunder at patienter med kronisk sygdom har let adgang til relevante aktører og tilbud om sammenhængende forebyggende og sundhedsfremmende indsatser svarende til det vurderede behov. Endvidere skal aftalen medvirke til at sikre dialogen mellem aktørerne og med borgeren, herunder effektive henvisningsstrukturer og rettidig udveksling af information. Ligeledes skal aftalen medvirke til at sikre, at information om de forskellige forebyggelsestilbud løbende er nemt tilgængelige for både borgere og de forskellige aktører. Patientgruppe/borgere Aftalen skal omfatte alle borgere, børn og voksne, der har behov for forebyggende ydelser. Mennesker med kroniske sygdomme udgør en særlig prioriteret målgruppe for aftalen, da disse ofte er i kontakt med det behandlende regionale sundhedsvæsen (sygehuse og almen praksis) og samtidig har brug for opfølgende forebyggende kommunale tilbud i lokalmiljøet. Specielt bør aftalen omfatte sårbare grupper, der ikke selv opsøger relevante forebyggelsestilbud, det kan være børn og unge, udsatte forældregrupper, beboere i kommunale institutioner, etniske minoriteter samt udsatte borgere, som kommunen 15

16 er i kontakt med i anden anledning. Aktører De vigtigste aktører i forhold til forebyggelsesområdet er sundhedspersoner på regionens sygehuse og i praksissektoren samt kommunale medarbejdere på sundhedsområdet og andre relevante områder, fx på socialområdet. Aktørerne kan have en opsporende, motiverende og henvisende funktion i relation til borgeren, eller de kan have en udførende rolle i forhold til konkrete forebyggende tilbud. Aktørerne på forebyggelsesområdet vil ofte repræsentere forskellige fagligheder, ligesom redskaber og metoder vil kunne være mangfoldige. Såfremt andre aktører, som fx sygdomsforebyggende organisationer, private aktører og interesseorganisationer, leverer forebyggende ydelser i relation til sundhedsaftalen, bør deres funktion og opgavevaretagelse beskrives i aftalen. 5.5 Indsatsområde 5: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Dette indsatsområde omfatter patientforløb, som involverer både regionen og kommunen. De overordnede rammer er fastlagt dels i sundhedslovens og dels i serviceloven og i andre lovgivninger som fx beskæftigelseslovgivningen, undervisningslovgivningen mv. Desuden kan henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, eftersamtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemuligheder mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger (2006). Formålet med aftalen De overordnede formål med aftalen på indsatsområdet er: At sikre effektive og sammenhængende patientforløb uden afbrydelse for de mennesker med sindslidelser, som har behov både for et psykiatrisk behandlingstilbud (herunder også tilbud fra praksissektoren), og for kommunale tilbud, som kan være sundhedsfaglige, sociale, beskæftigelses- og undervisningsmæssige tilbud, botilbud samt fritidstilbud mv. At sikre at børn, der vokser op i en familie med sindslidende forældre, får en barndom med omsorg, social kontakt og udviklingsmuligheder. For at opfylde formålet skal sundhedsaftalen således medvirke til at sikre klarhed over de enkelte aktørers rolle og opgaver, samt de samarbejdsflader, der findes mellem de regionale aktører i sygehusvæsenet og praksissektoren, og de kommunale aktører i de forskellige forvaltningsområder. I forbindelse med dette skal aftalen i forhold til sindslidende med samtidigt misbrug medvirke til at sikre samarbejdet mellem den kommunale misbrugsbehandling og den regionale psykiatriske behandling. 16

17 Endvidere skal aftalen medvirke til at sikre, at indsatsen overfor det sindslidende menneske på ethvert tidspunkt i et forløb er tilstrækkeligt koordineret, og at alle aktører, herunder den sindslidende selv og dennes pårørende, ved, hvem der har ansvaret for at varetage koordinationen. I forbindelse med dette skal aftalen medvirke til at sikre, at alle aktører har de informationer, der er nødvendige for den fortsatte opgavevaretagelse på ethvert tidspunkt i forløbet, herunder at den sindslidende og de pårørende ved, hvor de kan få svar på spørgsmål om sygdomsforløbet og det videre forløb. Derudover skal aftalen medvirke til at sikre, at der foretages en kortlægning og identificering af patienternes behov i forbindelse med udskrivning fra sygehus, samt at tidspunktet for udskrivningen er koordineret mellem parterne, således at der sikres en sammenhængende indsats efter udskrivelsen. I forbindelse med dette vil det være hensigtsmæssigt at aftale brugen af udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner i forhold til de patienter, som har behov for dette. Ligeledes skal aftalen medvirke til at sikre, blandt andet ud fra et forebyggelsesperspektiv, at alle børn, der vokser op i en familie med sindslidende forældre, bliver vurderet med henblik på behov for en særlig indsats, og at denne indsats bliver gennemført. Endelig skal aftalen medvirke til at sikre koordination af kapaciteten, så at borgere, der har behov for forskellige indsatser, kan få dette uden unødig ventetid. Borgere/patientgruppe Sundhedsaftalen skal omfatte både børn, unge og voksne - som har forskellige sindslidelser både kroniske og forbigående og som kan være i forskellige faser af sygdomsforløbet. Særligt skal aftalen omfatte børn og unge, samt mennesker med kendt sindslidelse, som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter). Endelig omfatter aftalen også børn af mennesker med sindslidelser for så vidt angår krav nr. 5. Aktører Der indgår mange aktører i opgaveløsningen på tværs af sektorer og forvaltninger i både regioner og kommuner. Det drejer sig dels om sundhedspersoner i sygehusene, praksissektoren, herunder både almen praksis, praktiserende psykiatere, praktiserende psykologer m.m. samt i kommunen. Derudover andre fagpersoner på det sociale område og i undervisnings- og beskæftigelsesområdet m.fl. Særligt på børne- og ungeområdet skal man være opmærksom på samarbejdet mellem de børne-ungdomspsykiatriske afdelinger, kommunen og de opfølgende foranstaltninger, som ofte er socialpædagogiske. For mennesker med sindslidelser, der er idømt en foranstaltning, indgår også kriminalforsorgen med et ansvar for opgaveløsningen og kende til aftalen. 17

18 5.6 Indsatsområde 6: Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet omfatter samarbejdet omkring alle rapporter om utilsigtede hændelser relateret til sektorovergange, og som er indgivet til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD). De nærmere rammer fremgår af bekendtgørelse og vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet (forventes at foreligge senere i 2009). Formålet med aftalen.: Det overordnede formål med aftalen på indsatsområdet er: At forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering, analyse, videndeling og opfølgning på fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange. At bidrage til en styrkelse af regionens og kommunens forebyggende initiativer mhp. at bedre patientsikkerheden. For at opfylde dette formål, skal aftalen således medvirke til at sikre, at der skabes klarhed over, hvem der har ansvaret for at modtage og analysere rapporter om de utilsigtede hændelser, som sker i sektorovergange mellem hhv. kommune og region, herunder også apoteker og ambulancetjenester, som regionen modtager rapporter fra. Derudover skal aftalen medvirke til at sikre, at der efterfølgende sker en opfølgning på analysen, således at der iværksættes forebyggende tiltag, som er koordineret mellem parterne. Endelig skal aftalen medvirke til at sikre, at der sker en koordineret erfaringsopsamling og at denne formidles til relevante medarbejdergrupper i såvel regionen og kommunen, fx i form af faglige udmeldinger og konkrete retningslinjer for sundhedspersonalets arbejde, samt til aktører i andre regioner og kommuner. Aktører: De vigtigste aktører i forhold til opfølgningen på de utilsigtede hændelser er de sundhedspersoner, som er forpligtede til at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerheds Database, samt de medarbejdere som analyserer og følger op på de indrapporterede hændelser. Utilsigtede hændelser i sektorovergange vil oftest blive rapporteret af én af parterne, men den efterfølgende analyse og opfølgning bør ske i et samarbejde mellem parterne. Regionen varetager opfølgning på utilsigtede hændelser i forhold til sygehusene (både de offentlige, de private og hospice), praksissektoren (almen læger, speciallæger, fysio- og ergoterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, diætister, tandlæger og tandplejere), private jordemødre, apotekerne samt de præhospitale ambulancetjenester. Kommunen varetager opfølgningen i forhold til kommunale institutioner og kommunale sundhedsfaglige ydelser (plejeboliger, hjemmeplejen, genoptræningsinsti- 18

19 tutioner, den kommunale tandpleje, kommunallægerne og (skole)sundhedsplejerskerne. 19

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Side 1 af 9 VEJ nr 9698 af 21/08/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den fulde tekst Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar 2010 31. december 2013 Vejledning: Dette oversigtsskema skal udfyldes og indsendes til Sundhedsstyrelsen sammen med

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Grundaftale om hjælpemiddelområdet

Grundaftale om hjælpemiddelområdet 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om hjælpemiddelområdet 29. februar 2008 2 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til

Læs mere

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang. Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Cirkulære nr. 0 af 21. december 2006 Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Efter 74 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, har regionsrådet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Kerne i kommunalreform på sundhedsområdet Et mere effektivt og bedre sammenhængende

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Det gode genoptræningsforløb Når borgeren er udskrivningsklar, gør hospitalet følgende: Vurderer, om borgeren har behov for en genoptræningsplan

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler Karin H. Theilgaard, Odense Kommune Annette L. Stougaard, Region Syddanmark Fælles formandskab, følgegruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler CPOP DAG, Torsdag

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften Side 1 af 11 DOK nr xxxx af xx/yy/zzzz Offentliggørelsedato: xx-yy-zzzz Ressortnavn Vis mere.. Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften

Læs mere

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning HØRINGSFORSLAG Grundaftale om genoptræning 29. februar 2008 1 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Kommissorium for Midtklyngen

Kommissorium for Midtklyngen Sundhedsstyregruppen Klyngestyregruppe Kontaktgrupper Kommissorium for Midtklyngen 1 Kommissorium for klyngestyregruppen i Midtklyngen Baggrund Det fremgår af Sundhedslovens 205, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne

Læs mere

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Arbejdsdelingen på træningsområdet Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere