Retsudvalget REU Alm.del Bilag 235 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retsudvalget REU Alm.del Bilag 235 Offentligt"

Transkript

1 Retsudvalget REU Alm.del Bilag 235 Offentligt

2 Længstlevendes mulighed for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn Underretning om udlevering til uskiftet bo Formueoversigten vedrørende det uskiftede bos midler Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Længstlevendes mulighed for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn Underretning om udlevering til uskiftet bo Formueoversigten vedrørende det uskiftede bos midler Andre emner Successionsrækkefølger Reglerne om successionsrækkefølger Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Deklaratoriske regler for successionsrækkefølger Registrering af successionsrækkefølger Fælles testamenter (længstlevendes testationsret) Reglerne om længstlevendes testationsret Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Fælles testamenter (længstlevendes dispositionsadgang i levende live) Reglerne om længstlevendes dispositionsadgang Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Nødtestamenter Regler om nødtestamenter Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Overlevelseskravet Reglerne om overlevelseskravet Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Dødslejegaver Reglerne om dødslejegaver Høringssvar Justitsministeriets overvejelser Øvrige bemærkninger til arveloven Konklusion

3 1. Indledning 1.1. Den 1. januar 2008 trådte den nye arvelov i kraft, jf. lov nr. 515 af 6. juni Forud for revisionen af arveloven var behovet for ændringer i den dagældende arvelov blevet overvejet af udvalget til revision af arveloven og lov om skifte af fællesboer (herefter udvalget), som blev nedsat af justitsministeren den 22. november Udvalget afgav i 2006 betænkning nr om revision af arvelovgivningen mv. (herefter betænkningen), som dannede grundlag for justitsministerens lovforslag nr. L 100 om arveloven, der blev fremsat den 6. december 2006 (herefter lovforslaget). Med den nye arvelov er der bl.a. samlet set sket en betydelig styrkelse af den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling, idet ægtefællens legale arv er forhøjet fra 1/3 til 1/2 af boet i de tilfælde, hvor arveladeren efterlader sig livsarvinger. Samtidig er ægtefællens tvangsarv nedsat fra 1/2 til 1/4 af den legale arvelod, således at tvangsarven nu udgør 1/4 af den legale arvelod, uanset om man er ægtefælle eller livsarving. Den nye arvelov indeholder endvidere regler om udvidede samlevertestamenter, som har til hensigt på visse punkter at sidestille samlevende med ægtefæller i arveretlig henseende Det fremgår af justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15, 25 og 28 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, at der efter et passende tidsrum, f.eks. 5 år efter lovens ikrafttræden, vil blive iværksat en lovovervågning af de nye regler om udvidet samlevertestamente og ægtefællens tvangsarv. Det fremgår endvidere af punkt i de almindelige bemærkninger til lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), at Justitsministeriet i forbindelse med lovovervågningen af den nye arvelov vil inddrage et forslag om ændring af 3

4 arvelovens 21 og 22 fra en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Justitsministeriet har til brug for lovovervågningen udarbejdet en række spørgsmål om anvendelsen af reglerne i arveloven, som relevante myndigheder og organisationer er blevet anmodet om at besvare. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Retten i Næstved, Retten i Holbæk, Retten i Glostrup, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Hjørring, Retten i Esbjerg, Retten i Aarhus, Retten i Herning, Retten i Horsens, Retten i Sønderborg, Retten i Odense, Tinglysningsretten, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Danske Advokater, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Institut for Kultur og Samfund) og Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S. Justitsministeriet har i forbindelse med høringssvarene modtaget en række bemærkninger til anden lovgivning, som ikke er medtaget i denne redegørelse om arveloven. Justitsministeriet har imidlertid noteret sig synspunkterne, som vil indgå i Justitsministeriets overvejelser i øvrigt. I det følgende gennemgås de modtagne høringssvar og Justitsministeriets bemærkninger hertil. 2. Generelle bemærkninger 2.1. Høringssvar Advokatrådet har oplyst, at ændringen af arveloven, hvorefter tvangsarven blev nedsat fra 1/2 til 1/4, er blevet modtaget meget positivt blandt arveladere. Danske Advokater og Københavns Universitet har oplyst, at den nye arvelov overordnet set fungerer hensigtsmæssigt og tilfredsstillende. Danske Advokater har desuden anført, at de nye legale delingsregler for de flestes vedkommende forekommer afbalancerede, og at de giver et vidt spillerum for individuelle løsninger. 4

5 3. Ægtefællers tvangsarv mv Reglerne om ægtefællers tvangsarv mv Tvangsarv Med den nye arvelov blev ægtefællens tvangsarv nedsat fra 1/2 til 1/4 af den legale arv, jf. arvelovens 10. Det fremgår af pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at baggrunden for at nedsætte ægtefællens tvangsarv var, at ægtefællens ret til tvangsarv formentlig kun har praktisk betydning i meget få tilfælde, fordi ægtefæller som hovedregel ønsker at begunstige hinanden i et testamente. En begrænsning af ægtefællens arv til tvangsarven kan dog være hensigtsmæssig som led i f.eks. et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Det kan endvidere ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor ægtefællen af andre grunde ved testamente begrænser den anden ægtefælles arv til tvangsarven, jf. herved også Justitsministeriets besvarelse af 9. maj 2007 af spørgsmål nr. 28 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget. På den baggrund har Justitsministeriet spurgt høringsparterne, om adgangen til at begrænse en ægtefælles arv udnyttes på en måde og i et omfang, som indebærer en utilsigtet forringelse af ægtefællens retsstilling Høringssvar Advokatrådet, Danske Advokater og Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S har anført, at adgangen til at begrænse længstlevendes arv kun benyttes i meget begrænset omfang og typisk kun i tilfælde, hvor længstlevende er sikret på anden vis, f.eks. gennem pension eller anden formue, eller hvor der har været uvenskab mellem parterne, og separation har været forestående. Danske Advokater har anført, at der i de tilfælde, hvor parterne ønsker at begrænse længstlevendes arv, ofte indgås en aftale om arveafkald i stedet for begrænsning af længstlevendes arv til tvangsarven. 5

6 Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene noteret sig, at ændringen af reglerne om ægtefællers tvangsarv er blevet modtaget positivt, og at muligheden for at begrænse en ægtefælles arv til tvangsarven alene benyttes i begrænset omfang og på en måde, som ikke indebærer en utilsigtet forringelse af ægtefællens retsstilling Suppleringsarv Længstlevende kan af boet udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil kr. (2017-niveau), jf. arvelovens 11, stk. 2. Arvelovens 16, stk. 1-6, indeholder regler om fordelingen af arven efter længstlevende i tilfælde, hvor denne har benyttet sig af reglen i arvelovens 11, stk. 2. Bestemmelserne om fordeling af arven efter længstlevende er ikke til hinder for, at længstlevende ved testamente kan råde over hele boet, jf. arvelovens 16, stk. 7. Justitsministeriet har anmodet høringsparterne om at oplyse, om arvelovens 11, stk. 2, har haft praktisk betydning i sager, hvor længstlevendes arv ved testamente er blevet begrænset til tvangsarven Høringssvar Advokatrådet har anført, at længstlevendes ret til suppleringsarv efter arvelovens 11, stk. 2, i et vist omfang har forenklet behandlingen af mange boer, men at reglen i visse tilfælde opfattes som stødende af afdødes børn, navnlig når der er særbørn. Advokatrådet har endvidere anført, at ægtefællens ret til suppleringsarv ikke har haft nogen reel praktisk betydning i sager, hvor længstlevendes arv har været begrænset til tvangsarven. Danske Advokater har oplyst, at bestemmelsen om suppleringsarv kun har været anvendt af et fåtal af de adspurgte advokater, men at den i praksis er blevet anvendt i tilfælde, hvor en ægtefælles arv er blevet begrænset på grund af sygdom, f.eks. demens, i hvilken situation den indsatte værge er forpligtet til at påberåbe sig bestemmelsen. 6

7 Danske Advokater har endvidere peget på, at reglerne om suppleringsarv kan medføre en skævdeling af arven i de tilfælde, hvor førstafdøde efterlader sig særbørn, idet førstafdødes særbørn ikke arver den ægtefælle, der har overtaget boet efter arvelovens 11, stk. 2, hvis ægtefællen indgår nyt ægteskab eller opretter testamente. Danske Advokater har på den baggrund anført, at det kan overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at længstlevende har testationskompetence. Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S har anført, at reglen om suppleringsarv sandsynligvis har haft praktisk betydning i dødsboer, hvor længstlevendes arv er blevet begrænset til tvangsarven Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet er opmærksom på, at længstlevende når denne har udtaget suppleringsarv ved testamente kan afskære førstafdødes særbørn fra at modtage arv. En regel, hvorefter længstlevende ikke ville kunne udnytte sin testationskompetence i tilfælde, hvor længstlevende har udtaget suppleringsarv, ville imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse være for indgribende i forhold til længstlevendes testationskompetence. Hertil kommer, at retten til suppleringsarv netop tager sigte på relativt mindre boer som en social beskyttelsesregel i forhold til længstlevende, jf. pkt og i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at det i udvalget blev overvejet at gøre førstafdødes særbørn til tvangsarvinger for den del af arven, som førstafdødes særbørn ville have modtaget, hvis længstlevende ikke havde benyttet sig af retten til at udtage suppleringsarv. Udvalget fandt imidlertid, at ulemperne ved at få førstafdødes særbørn som tvangsarvinger ville kunne afholde en del længstlevende fra at udtage suppleringsarv, og reglen ville derfor ikke give den tilsigtede beskyttelse af længstlevende i mindre boer. Arven ville i givet fald skulle opgøres ved skiftet efter førstafdøde og pristalsreguleres i tiden indtil længstlevendes død. Kompleksiteten af en sådan regel ville stå i misforhold til den relativt beskedne arv, der er tale om. En sådan regel ville endvidere kunne føre til urimelige resultater, hvis boet er væsentligt formindsket ved længstlevendes død. Justitsministeriet lægger vægt på, at reglerne ikke bliver unødigt komplicerede, ligesom der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er vægtige hensyn, der kan begrunde, at lovens udgangspunkt om testationskompetence skal fraviges i situationer, hvor længstlevende har udtaget suppleringsarv. 7

8 Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre reglerne om længstlevendes testationskompetence, når længstlevende har udtaget suppleringsarv. 4. Udvidet samlevertestamente 4.1. Reglerne om udvidet samlevertestamente Betingelser for oprettelse af udvidet samlevertestamente Med den nye arvelov blev der indført mulighed for, at ugifte samlevende kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvilket indebærer, at en række af reglerne om ægtefællers arveretlige stilling finder anvendelse for ugifte samlevende. Det gælder f.eks. reglerne om suppleringsarv og arvehenstand samt reglerne om fortrinsret til at overtage boets aktiver efter vurdering. Efter arvelovens 87, stk. 1, kan to personer således ved testamente bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller. Det kan derimod ikke i et udvidet samlevertestamente bestemmes, at lovens regler om arv vedrørende fælleseje, herunder reglerne om uskiftet bo, skal finde anvendelse, jf. arvelovens 87, stk. 2. Et testamente efter stk. 1 indebærer derudover ikke, at 10 om ægtefællens tvangsarv finder anvendelse, jf. arvelovens 87, stk. 3. Et udvidet samlevertestamente er kun gyldigt, hvis parterne ikke er søskende eller slægtninge i op- og nedstigende linje og ikke ved oprettelsen var gift, i registreret partnerskab, fraseparerede eller sad i uskiftet bo. Endvidere må parterne ikke have oprettet et udvidet samlevertestamente, hvorefter en anden samlever har arveret. Et udvidet samlevertestamente er endvidere kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død levede sammen på fælles bopæl og 1) ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller 2) havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år. Justitsministeriet har på baggrund af de nye regler om udvidet samlevertestamente anmodet om høringsparternes erfaringer med reglerne, herunder med kravet om samliv på fælles bopæl i 2 år. 8

9 Begrænsninger i livsarvingens tvangsarv som følge af oprettelse af udvidet samlevertestamente Efter arvelovens 87, stk. 1, kan samlevende som nævnt ovenfor ved testamente bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden og arves, som var de ægtefæller. Efter arvelovens 9, stk. 1, arver ægtefællen halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger. Efter arvelovens 5, stk. 1, udgør en fjerdedel af livsarvingens arvelod tvangsarv. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene, jf. arvelovens 9, stk. 2. Hvis samlevere i et udvidet samlevertestamente bestemmer, at 9 om ægtefællers arveret skal finde anvendelse, vil det udvidede samlevertestamente således i sig selv ligesom indgåelse af ægteskab indebære en reduktion i livsarvingernes legale arveret, idet livsarvingernes arvelod bliver begrænset til halvdelen af arveladerens efterladte midler som følge af arven til den længstlevende samlever, jf. 9, stk. 1. Livsarvingernes arv vil desuden kunne reduceres yderligere til en fjerdedel af arvelodden, jf. 5, stk. 1, om tvangsarv. Det er ikke er en gyldighedsbetingelse, at parterne har betegnet testamentet som et udvidet samlevertestamente. Et testamente, hvori de ugifte samlevende har anført, at de ønsker at begunstige hinanden mest muligt, eller at livsarvingerne skal arve mindst muligt, må forstås således, at parterne har bestemt, at de skal arve mest muligt efter hinanden, dvs. at livsarvingernes arv skal begrænses til tvangsarven, og at parterne i øvrigt ønsker arvelovens regler om ægtefæller bragt i anvendelse i videst muligt omfang, medmindre konkrete omstændigheder taler imod en sådan forståelse, jf. lovforslagets bemærkninger til 87. Justitsministeriet har anmodet om høringsparternes vurdering af, hvorvidt de nye regler om udvidede samlevertestamenter har medført uhensigtsmæssige økonomiske følger for livsarvingerne Høringssvar Advokatrådet har anført, at reglerne om udvidet samlevertestamente er blevet modtaget meget positivt og har medført en væsentlig stigning i antallet af testamentsoprettelser. Anvendelsen af udvidet samlevertestamente 9

10 har alene haft meget begrænset virkning for arveladers livsarvinger, og der er endnu ikke oparbejdet større erfaring på området. Der har ikke eller i hvert fald kun i begrænset omfang vist sig uhensigtsmæssigheder som følge af kravet om 2 års forudgående samliv på fælles bopæl. Danske Advokater har anført, at langt de fleste samlevende, der henvender sig for at oprette et testamente, anvender muligheden for at oprette et udvidet samlevertestamente. Mange samlevende tror dog fejlagtigt, at de automatisk arver hinanden efter at have boet sammen i en vis periode, og mange samlevende får derfor ikke oprettet det nødvendige testamente. Selv om livsarvingernes arv bliver mindre, hvis længstlevende samlever tillægges arv ved et testamente eller et udvidet samlevertestamente, er dette i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt, da det f.eks. kan muliggøre, at længstlevende samlever og en umyndig livsarving kan blive boende i den fælles bolig. Danske Advokater har foreslået, at arvelovens 87 ændres således, at en formulering i et testamente om, at samleveren skal arve mest muligt, automatisk skal forstås som en begunstigelse efter 87. For så vidt angår kravet om 2 års samliv på fælles bopæl har Danske Advokater anført, at det i nogle tilfælde, f.eks. ved køb af fast ejendom, er uhensigtsmæssigt, at samlevende skal have haft 2 års samliv på fælles bopæl. Det bør derfor ifølge Danske Advokater overvejes, om reglen bør fastholdes. Danske Advokater har dog bemærket, at i de tilfælde, hvor parterne ikke opfylder samlivskravet, oprettes det udvidede samlevertestamente ofte med det samme, således at udvidelsen blot først træder i kraft efter 2 år. Københavns Universitet og Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S har foreslået, at arvelovens 5 præciseres med en henvisning til arvelovens 87, således at det står klart, at livsarvingernes tvangsarvelod begrænses ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente. Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S har desuden anført, at muligheden for at oprette et udvidet samlevertestamente er populær, og at den ikke har vist sig at have uhensigtsmæssige følger i forhold til livsarvingerne. Dog har anvendelsen af udvidede samlevertestamenter muligvis skabt forvirring hos nogle livsarvinger om størrelsen af deres tvangsarv. De mange betingelser for gyldigheden af et udvidet samlevertestamente, f.eks. kravet 10

11 om, at arvelader ikke må sidde i uskiftet bo, hindrer flere par i at oprette testamente. Københavns Universitet har desuden anført, at kravet om, at begge samlevere skal oprette et udvidet samlevertestamente, herunder kravet om gensidighed, bør afskaffes Justitsministeriets overvejelser Betingelser for oprettelse af udvidet samlevertestamente På baggrund af de indkomne høringssvar er det Justitsministeriets vurdering, at reglerne om udvidet samlevertestamente i praksis fungerer efter hensigten, og at reglerne løser en række arveretlige problemstillinger blandt samlevende, der af forskellige årsager har valgt ikke at indgå ægteskab. Justitsministeriet har overvejet, om kravet om 2 års samliv på fælles bopæl er uhensigtsmæssigt, f.eks. ved ugifte samlevendes køb af fast ejendom. Justitsministeriet finder det dog væsentligt at fastholde kravet om 2 års samliv på fælles bopæl, således at der kun kan opnås arveret efter et udvidet samlevertestamente i tilfælde, hvor samlivet har haft en vis stabilitet, og hvor det med rimelighed kan antages, at forholdet kan sidestilles med et ægteskab. Kravet om fælles bopæl i 2 år skal endvidere ses i lyset af, at der flere andre steder i lovgivningen anvendes et tilsvarende krav, f.eks. i lejelovens 75, stk. 2, og 77 a om retten til overtagelse af lejlighed ved dødsfald eller samlivsophævelse og i boafgiftslovens 1, stk. 2, litra d, samt 22, stk. 1, litra d, om betaling af tillægsboafgift og gaveafgift. Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at et par, der ikke opfylder betingelserne for at opnå arveret efter et udvidet samlevertestamente, opretter et almindeligt testamente, hvor de gensidigt sikrer hinanden. Et sådan testamente kan oprettes på et hvilket som helst tidspunkt, uanset om parterne har fælles bopæl eller ej. Justitsministeriet finder på denne baggrund, at kravet om 2 års samliv på fælles bopæl bør fastholdes. I forhold til betingelsen om, at de ugifte samlevende ikke må sidde i uskiftet bo vil det kunne give anledning til betydelige skiftemæssige problemer, 11

12 hvis en samlever i uskiftet bo afgår ved døden efter at have oprettet et udvidet samlevertestamente, fordi der i givet fald ville skulle ske samtidigt skifte af det uskiftede bo og af boet efter den førstafdøde samlever. Dette ville således kunne føre til uoverskuelige situationer for både samleveren i det uskiftede bo, den anden samlever og øvrige arvinger. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at kravet om, at parterne ikke må sidde i uskiftet bo, bør fastholdes. For så vidt angår forslaget om at afskaffe kravet om flere oprettere, herunder gensidighed, ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente, er det Justitsministeriets opfattelse, at et udvidet samlevertestamente i vidt omfang skal afspejle de retsvirkninger, der følger af et ægteskab, herunder den gensidige arveret. Det er således efter ministeriets opfattelse netop derfor væsentligt at fastholde, at der kun kan opnås arveret efter et udvidet samlevertestamente i tilfælde, hvor der er tale om gensidig arveret. Samlevende, der ikke ønsker at oprette et gensidigt udvidet samlevertestamente, kan i stedet oprette et almindeligt testamente Begrænsninger i livsarvingens tvangsarv som følge af oprettelse af udvidet samlevertestamente I forhold til Danske Advokaters forslag om at justere arvelovens 87, således at en formulering i et testamente, hvorefter samleveren skal arve mest muligt, automatisk skal anses for at være en begunstigelse efter 87, finder Justitsministeriet ikke behov for at foretage en sproglig præcisering af bestemmelsen. Med hensyn til forslaget om at indsætte en henvisning til 87 i arvelovens 5 er det Justitsministeriets opfattelse, at en sådan ændring ikke er egnet til at tydeliggøre, at livsarvingens arv begrænses ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente. En sådan ændring ville i øvrigt forudsætte, at der blev henvist til arvelovens 87 i alle bestemmelser, som er relevante ved udvidede samlevertestamenter. Justitsministeriet finder på den baggrund, at den generelle regel i 87 er den mest enkle og konsekvente ordning. 12

13 5. Uskiftet bo 5.1. Reglerne om uskiftet bo Længstlevendes mulighed for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn Efter en ægtefælles død kan længstlevende overtage ægtefællernes fælleseje, jf. dog 23, stk. 2-6 (om livsforsikringer og pensionsydelser mv.), til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger, jf. arvelovens 17. Efterlader førstafdøde sig særbørn, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra særbørnene, jf. arvelovens 18, stk. 1. Justitsministeriet har anmodet høringsparterne om bemærkninger til reglerne om uskiftet bo, herunder oplysning om, i hvilket omfang muligheden for at sidde i uskiftet bo anvendes Underretning om udlevering til uskiftet bo Skifteretten skal underrette førstafdødes livsarvinger om udleveringen til uskiftet bo, jf. arvelovens 21. Reglen blev indført med den nye arvelov. Som det fremgår af pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, må det antages, at livsarvingerne i langt de fleste tilfælde vil have en sådan tilknytning til længstlevende, at de i forvejen er bekendt med udleveringen til uskiftet bo. I visse tilfælde kan forbindelsen til familien dog af den ene eller anden årsag være brudt, og en underretningsregel kan i sådanne tilfælde være hensigtsmæssig for livsarvingernes mulighed for at vurdere, om længstlevende misbruger rådigheden over det uskiftede bo. I forbindelse med gennemførelsen af en budgetanalyse af domstolene i 2013 blev der under Domstolsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager. Arbejdsgruppen foreslog i sin rapport af 11. juni 2013 bl.a., at den obligatoriske underretning efter arvelovens 21 afskaffes. Arbejdsgruppen anførte som begrundelse herfor, at skifteretterne bruger en del tid på at besvare henvendelser fra livsarvingerne og vejlede om baggrunden for underretningen. Livsarvingerne er desuden som nævnt i langt de fleste tilfælde bekendt med dødsfaldet og med, at længstlevende har overtaget boet til uskiftet bo. 13

14 Høringsparterne er i forlængelse af arbejdsgruppens anbefaling blevet anmodet om bemærkninger til en eventuel afskaffelse af underretningspligten i arvelovens Formueoversigten vedrørende det uskiftede bos midler Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal længstlevende til skifteretten indlevere en formueoversigt, som omfatter 1) førstafdødes fællesejemidler, 2) længstlevendes fællesejemidler, 3) de i arvelovens 23, stk. 2-6, nævnte midler (livsforsikringer og pensionsrettigheder mv.), 4) længstlevendes fuldstændige særeje og 5) førstafdødes fuldstændige særeje, jf. arvelovens 22, stk. 1. Skifteretten skal efter anmodning udlevere et eksemplar af formueoversigten til livsarvingerne, jf. arvelovens 22, stk. 5. Arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager anbefalede at ophæve pligten efter arvelovens 22 til at indlevere en formueoversigt, dog således at længstlevende ved boets udlevering i stedet skal afgive en erklæring om forsikringer og eventuelle aktiver, som ikke fremgår af skattemappen, og en udtrykkelig erklæring om, at ægtefællens bodel er solvent. Det var arbejdsgruppens vurdering, at formueoversigten i langt de fleste tilfælde er overflødig, idet retterne i forvejen via SKAT får adgang til skattemappen, som indeholder oplysning om begge ægtefællers økonomiske forhold. Arbejdsgruppen fandt på den ene side, at en afskaffelse vil medføre en forenkling for længstlevende, der slipper for at udfærdige formueoversigten, og være ressourcebesparende for skifteretten, der ikke vil skulle bruge tid på at vejlede om og bistå med udfyldelsen. På den anden side pegede arbejdsgruppen på, at en afskaffelse af formueoversigten vil kunne svække ægtefællens mulighed for at godtgøre, at forsikringer og pensioner, der senere kommer til udbetaling, ville skulle holdes uden for skiftet. Efter arbejdsgruppens opfattelse vil dette hensyn dog kunne varetages ved vejledning til ægtefællen om, at det til brug for et eventuelt senere skifte i levende live kan være væsentligt at kunne dokumentere, hvilke aktiver der indgår i det uskiftede bo, og hvilke der kan holdes uden for. 14

15 Arbejdsgruppen pegede endvidere på, at en afskaffelse af formueoversigten vil kunne svække livsarvingernes mulighed for at føre bevis for længstlevendes misbrug af adgangen til at disponere over det uskiftede bo, idet der kan være aktiver efter afdøde, som ikke fremgår af skattemappen. Det gælder for eksempel andelsboliger, kolonihavehuse, bygning på lejet grund, private gældsbreve og udenlandske formueaktiver. Livsarvingerne må således i nogle tilfælde antages at få vanskeligere ved at bevise, at betingelserne for at kræve boet skiftet, at rejse et vederlagskrav eller at få en gavedisposition omstødt er opfyldt. Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund efter en samlet vurdering, at kravet om indlevering af formueoversigten afskaffes, således at oplysningerne om boets formueforhold i stedet alene fremgår af skattemappen kombineret med en erklæring om, at der ikke er andre aktiver i boet end dem, som fremgår af skattemappen, samt om eventuelle forsikringer mv. og efter anmodning en solvenserklæring. Derudover anbefalede arbejdsgruppen, at skattemappen udbygges med oplysninger om i alt fald andelsboliger samtidig med, at livsarvingerne får krav på efter anmodning at få udleveret en udskrift heraf. Arbejdsgruppen anbefalede, at der inden en eventuel afskaffelse af formueoversigten foretages en undersøgelse af SKATs behov for oversigten og en nærmere afklaring af bl.a. de tekniske og juridiske muligheder hos henholdsvis SKAT og skifteretterne for at opbevare og udveksle de oplysninger, der fremgår af skattemappen. Justitsministeriet har i forlængelse af arbejdsgruppens anbefaling anmodet høringsparterne om bemærkninger til en eventuel ændring af arvelovens Høringssvar Byretterne har anført, at det er en velkendt, men sjældent forekommende problematik, at længstlevende har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo. Problematikken er ikke ny og kan tillige opstå i uskiftede boer med fællesbørn, og byretterne har ikke oplysninger om, at problemet skulle være stigende eller særlig aktuelt for uskiftede boer med særbørn. Advokatrådet har anført, at muligheden for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn i vidt omfang anvendes. Det forekommer, at længstlevende tømmer hele boet, således at der ikke bliver nogen arv til 15

16 førstafdødes særbørn, men Advokatrådet er ikke bekendt med, hvor ofte det sker. Advokatrådet finder ikke, at en afskaffelse af skifterettens obligatoriske pligt til at oplyse livsarvingerne om, at boet er udleveret til uskiftet bo, vil få konsekvenser for livsarvingernes mulighed for at dokumentere et misbrug. I tilfælde, hvor livsarvingerne ikke har kontakt til forældrene, vil et eventuelt misbrug dog være sværere at opdage, såfremt underretningspligten efter 21 afskaffes. Det vil efter Advokatrådets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at ændre arvelovens 22, da der er adskillige aktiver, herunder aktiver af større værdi, der ikke fremgår af skattemappen. Danske Advokater har anført, at muligheden for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn anvendes i et vist omfang. Det forekommer dog mere og mere sjældent og oftest ved ældre længstlevende. Det er den generelle opfattelse blandt advokaterne, at længstlevende bør skifte, såfremt der er likviditet i boet. Danske Advokater har videre anført, at der altid vil være en risiko for, at længstlevende misbruger formuen, og dette har ikke ændret sig med den nye arvelov. En afskaffelse af skifterettens underretningspligt vil for livsarvinger, der ikke har kontakt med forældrene, betyde, at det kan være vanskeligt at opdage et misbrug. Danske Advokater har desuden anført, at det er en forudsætning for en eventuel ændring af arvelovens 22, at skattemappen udbygges med oplysninger om f.eks. andelsboliger, kolonihavehuse, private gældsbreve og udenlandske formueaktiver, da skattemappen skal give et retvisende billede af formueforholdet. Udbygges skattemappen med disse oplysninger, vil en ændring være hensigtsmæssig og gøre det væsentligt lettere for skifteretten og længstlevende at håndtere skiftet. Det er dog en afgørende forudsætning, at skattemappen for dødsåret bevares hos SKAT, indtil længstlevende er død. Hvis der ikke kan indføres en ordning, hvor skattemapperne arkiveres elektronisk og gøres tilgængelige i en længere årrække efter dødsfaldet, kan Danske Advokater ikke støtte en ændring af arvelovens 22. Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har anført, at en afskaffelse af skifterettens obligatoriske pligt til at oplyse livsarvinger om, at boet udleveres til uskiftet bo, og afskaffelsen af pligten til at udarbejde en formueoversigt umiddelbart vil have konsekvenser for 16

17 muligheden for at dokumentere misbrug af det uskiftede bo. En ændring af arvelovens 22 forudsætter, at alle relevante oplysninger i videst muligt omfang vil kunne findes i skattemappen. Universiteterne har desuden anført, at det ofte forekommer, at unge mennesker bliver anmodet om at samtykke til, at en forælders nye ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, uden at den unge får selvstændig rådgivning fra egen advokat herom. En sådan anmodning gives ofte i en familiær relation, hvor et afslag kan få katastrofale sociale, emotionelle og økonomiske konsekvenser, og et afslag vil i praksis ofte indebære, at arven i stedet begrænses til et minimum. Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S har anført, at muligheden for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn fortsat er noget, mange familier ønsker, selv om man nu ved testamente kan stille længstlevende på næsten samme måde, som hvis længstlevende sad i uskiftet bo. Skifterettens obligatoriske underretningspligt bør efter Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S s opfattelse ikke fjernes, da det kan vanskeliggøre arvingernes mulighed for at løfte bevisbyrden for et misbrugs omfang Justitsministeriets overvejelser Længstlevendes mulighed for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn Som det fremgår, har Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet peget på, at unge kan stilles i en vanskelig situation, når de som særbørn uden den fornødne advokatrådgivning bliver anmodet om at samtykke til, at en forælders nye ægtefælle som længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Justitsministeriet finder, at det er væsentligt at bevare muligheden for, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn. En afskaffelse heraf vil således kunne medføre betydelige økonomiske konsekvenser for længstlevende, som f.eks. kan være nødt til at sælge sin bolig for at udbetale arv til førstafdødes særbørn. Justitsministeriet finder samtidig, at det er væsentligt at bevare kravet om, at førstafdødes særbørn skal samtykke til udlevering til uskiftet bo. Justitsministeriet lægger herved bl.a. vægt på, at der ved uskiftet bo med særbørn er en større risiko for misbrug af boet fra længstlevendes side. 17

18 Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer af reglerne om længstlevendes mulighed for at hensidde i uskiftet bo med samtykke fra førstafdødes særbørn Underretning om udlevering til uskiftet bo Som anført ovenfor under pkt har underretningspligten efter arvelovens 21 til formål at styrke livsarvingernes mulighed for at vurdere, om længstlevende misbruger rådigheden over det uskiftede bo. En afskaffelse af underretningspligten i arvelovens 21 ville indebære, at livsarvinger, der ikke var i kontakt med førstafdøde, ikke i forbindelse med dødsfaldet ville blive gjort opmærksom på muligheden for at anmode om oplysninger om de økonomiske forhold i boet efter førstafdøde. Disse livsarvinger ville som følge deraf kunne få vanskeligere ved at dokumentere et eventuelt misbrug i det uskiftede bo og i forlængelse heraf gøre et krav gældende i boet. Derudover må det antages, at de administrative lettelser for skifteretterne, som en ophævelse af 21 ville medføre, ville være relativt beskedne. En sådan lettelse opvejer efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensynet til førstafdødes livsarvingers mulighed for at varetage deres interesser i forhold til det uskiftede bo. Justitsministeriet finder på den baggrund og i lyset af de indkomne høringssvar, at 21 ikke bør ophæves Formueoversigten vedrørende det uskiftede bos midler På baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen kan der efter Justitsministeriets opfattelse være grund til nærmere at overveje, om reglerne om formueopgørelsen i arvelovens 22 bør fastholdes i deres nuværende form. Justitsministeriet vil derfor indlede drøftelser med Skatteministeriet og Domstolsstyrelsen om muligheden for at udvide skattemappens indhold med henblik på en eventuel ophævelse af arvelovens

19 6. Andre emner Udover de spørgsmål, som Justitsministeriet har anmodet høringsparterne om at besvare, har Danske Advokater, Københavns Universitet og Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S afgivet en række yderligere bemærkninger til arveloven, som gennemgås i det følgende Successionsrækkefølger Reglerne om successionsrækkefølger Efter arvelovens 60 kan friarv ved testamente indsættes i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på anden eller senere pladser. Ved testamente kan arv eller legat ikke tillægges flere ved testators død ufødte personer efter hinanden. Det blev i udvalget overvejet, om der i arveloven burde opstilles nærmere deklaratoriske (dvs. fravigelige) regler om successionsrækkefølger, jf. betænkningen side Udvalget fandt ikke anledning til at indføre regler herom bl.a. under hensyn til, at det ville være vanskeligt at pege på en bestemt lovgivningsløsning, der opfylder den enkelte arveladers ønsker. Justitsministeriet tiltrådte i lovforslaget udvalgets overvejelser Høringssvar Såvel Danske Advokater som Københavns Universitet har peget på behovet for deklaratoriske regler om successionsrækkefølger. Danske Advokater har i den forbindelse anført, at successionsrækkefølger bl.a. anvendes ved tilrettelæggelse af generationsskifte af virksomheder og til sikring af, at en familieformue bliver i slægten i de kommende generationer. Danske Advokater har særligt anført, at de manglende regler fører til, at ethvert juridisk aspekt af en successionsrækkefølge skal beskrives detaljeret i stiftelsesdokumentet, hvilket er en både vanskelig og tidskrævende opgave, og at successionsrækkefølger som følge heraf kun kan anvendes af borgere, som har de økonomiske ressourcer til juridisk rådgivning. Også domstolene har efter Danske Advokaters opfattelse vanskeligt ved at finde faste holdepunkter for lovgivers holdning til, hvad det legale indhold af en successionsrækkefølge skal være. Danske Advokater har desuden bl.a. anført, at det giver anledning til problemer, at der ikke er 19

20 noget register for successionsrækkefølger og opfordrer til, at der etableres et nationalt register over successionsrækkefølger svarende til Centralregistret for Testamenter. Københavns Universitet har foreslået, at der henset til successionsrækkefølgers voksende samfundsmæssige betydning og potentiale til at kunne tilgodese komplekse familiestrukturers behov nedsættes et udvalg til at undersøge udfordringerne og mulighederne forbundet med succes-sionsrækkefølger i dansk ret Justitsministeriets overvejelser Deklaratoriske regler for successionsrækkefølger Justitsministeriet overvejede i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse, om der skulle indføres deklaratoriske regler om successionsrækkefølger. Spørgsmålet blev endvidere overvejet grundigt af udvalget. Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det ikke i praksis vil være muligt at udforme dækkende deklaratoriske regler for alle former for successionsrækkefølger. Arveladers ønske om udarbejdelse af en successionsrækkefølge er ofte konkret begrundet, hvorfor der ikke kan peges på en bestemt lovgivningsmæssig løsning. På grund af successionsrækkefølgers komplicerede karakter forudsætter anvendelse heraf efter Justitsministeriets opfattelse altid professionel rådgivning, og successionsrækkefølger bør primært anvendes ved f.eks. generationsskifte af en virksomhed, eller når arvelader har et særligt ønske om, at et bestemt aktiv skal gå i arv i familien. Justitsministeriet finder derfor på nuværende tidspunkt ikke anledning til at nedsætte et nyt udvalg, der i givet fald skulle se nærmere på reglerne om successionsrækkefølger, eller i øvrigt foreslå ændringer i reglerne herom Registrering af successionsrækkefølger Den daværende regering nedsatte i 2012 et udvalg om varetagelse af skiftesagsbehandlingen. Udvalget afgav i oktober 2013 sin redegørelse. Udvalget anbefalede i sin redegørelse, jf. punkt , at der i den blanket, der er optrykt som bilag 1 til Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 18. december 2007 om notarialforretninger, og som ved notartesta- 20

21 menter skal udfyldes i forbindelse med testamentets registrering i Centralregisteret for Testamenter, jf. bekendtgørelsens 18, tilføjes en ekstra rubrik, hvor det kan anføres, hvorvidt der i testamentet er successionsrækkefølger og i bekræftende fald CPR- eller CVR-nummer på de enkelte arvinger/legatarer i successionen. Justitsministeriet har i forlængelse heraf ved bekendtgørelse nr af 28. oktober 2014 ændret blanketten i bilaget i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Ændringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 2. november Anvendelsen af den nye blanket giver ifølge Domstolsstyrelsen imidlertid anledning til en række udfordringer i praksis. Det gælder navnlig i forhold til kravet om at angive CPR- eller CVR-nummer på den enkelte arving mv., ligesom det ikke er muligt at angive CPR-nummer på ufødte arvinger. Domstolsstyrelsen har endvidere peget på, at der med den eksisterende tekniske løsning alene er mulighed for at registrere successionsrækkefølgen i tilknytning til den person, der opretter testamentet (og ikke i tilknytning til de arvinger, der er indsat i successionsrækkefølgen). På den baggrund vil Justitsministeriet ændre bekendtgørelsen om notarialforretninger, således at rubrikken til angivelse af CPR- eller CVR-nummer på de enkelte arvinger/legatarer i en successionsrækkefølge udgår. Rubrikken til angivelse af, hvorvidt testamentet indeholder en successionsrækkefølge, vil dog blive opretholdt, således at det ved testators død vil fremgå, at testamentet indeholder en successionsrækkefølge. Samtidig vil Domstolsstyrelsen foranledige, at det i den vejledning, der udleveres til notaren, præciseres, at successionsrækkefølgen alene registreres på testators navn. Med hensyn til spørgsmålet om at etablere et nationalt register over successionsrækkefølger har Domstolsstyrelsen oplyst, at der ikke synes at være et praktisk behov for et egentligt register. På denne baggrund og i lyset af, at Justitsministeriet ikke umiddelbart finder anledning til at indføre deklaratoriske regler om successionsrækkefølger, er der efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke anledning til at tage initiativ til etablering af et nationalt register. 21

22 6.2. Fælles testamenter (længstlevendes testationsret) Reglerne om længstlevendes testationsret Arvelovens 81 regulerer længstlevendes testationskompetence, når der mellem ægtefællerne er oprettet et fælles testamente. Har ægtefæller ved en fælles testamentarisk disposition truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død, kan længstlevende som udgangspunkt ved testamente råde over friarven i boet efter længstlevende, jf. arvelovens 81, stk. 1. Længstlevende kan dog ikke ved testamente råde over 1) friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særbørn, og 2) halvdelen af friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde fælles livsarvinger, jf. arvelovens 81, stk. 2. Arvelovens 81, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis den fælles testamentariske disposition indeholder anden bestemmelse om længstlevendes testationsret, jf. arvelovens 81, stk Høringssvar Danske Advokater har anført, at langt de færreste ønsker, at længstlevende skal være fastlåst i sin testationskompetence, således at længstlevende ikke kan testere over friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særbørn ved længstlevendes død. Reglen i 81 opleves derfor ifølge Danske Advokater som urimelig. Danske Advokater foreslår derfor en udfyldende regel om, at længstlevende har testationskompetence i et eller andet omfang, uanset om førstafdøde har særbørn. Endvidere peger Danske Advokater på, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket er meget uheldigt. Københavns Universitet har anført, at de indførte begrænsninger for længstlevende testator er uhensigtsmæssige i flere henseender, først og fremmest fordi de er deklaratoriske og ikke stemmer overens med det, den gennemsnitlige testator ønsker og kan overskue. Københavns Universitet foreslår derfor, at den deklaratoriske regel ændres, således at længstlevendes testationskompetence i henhold til fælles testamente, hvori det er bestemt, at arven ved længstlevende ægtefælles død skal tilfalde førstafdødes særbarn, skal være fri, subsidiært at den forhøjes 22

23 til mindst halvdelen af længstlevende testators formue, eventuelt med et loft i form af, hvad længstlevende arvede fra den førstafdøde testator. Københavns Universitet foreslår endvidere, at længstlevende testators testationskompetence i henhold til et fælles testamente, hvori det er bestemt, at arven ved længstlevendes død skal tilfalde et fællesbarn, skal være fri. Københavns Universitet har endvidere anført, at det er problematisk, at fælles testamenter, der er oprettet før den 1. januar 2008, omfattes af de deklaratoriske regler i arvelovens kap Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet har i lyset af de indkomne høringssvar overvejet, hvorvidt reglerne bør ændres således, at længstlevende får udvidet testationskompetencen, når det i et fælles testamente er bestemt, at førstafdødes særbørn eller fælles livsarvinger skal modtage arv efter længstlevende. Det bemærkes, at den nye arvelov i højere grad giver ægtefæller mulighed for at begunstige længstlevende. I forhold til fælles testamenter er længstlevendes testationskompetence blevet udvidet, idet testationskompetencen for længstlevende nu er fri, når ægtefællerne ikke efterlader sig særbørn eller fælles livsarvinger. I den tidligere arvelov var længstlevendes testationskompetence begrænset til længstlevendes særeje og halvdelen af det tidligere fællesbo, uanset om der var særbørn og fælles livsarvinger. Den nye arvelov giver herunder mulighed for, at ægtefællernes særbørn og fælles livsarvinger i højere grad end tidligere kan ligestilles økonomisk efter længstlevendes død. Der er samtidigt indført regler, der beskytter førstafdødes særbørn, når arven skal fordeles efter længstlevende. I tilfælde, hvor ægtefællerne i et testamente har bestemt, at førstafdødes særbørn ved længstlevendes død helt eller delvist skal kompenseres for den arv, de ikke modtog ved førstafdødes død, fordi længstlevende er begunstiget mest muligt, udgør reglen i 81, stk. 2, nr. 1, efter Justitsministeriets opfattelse et vigtigt værn for førstafdødes særbørn. Justitsministeriet har overvejet hensynet til førstafdødes særbørn over for hensynet til længstlevendes testationskompetence ved f.eks. indgåelse af nyt ægteskab eller oprettelse af testamente til fordel for ny samlever eller andre særbørn. Da et fælles testamente er oprettet af ægtefællerne i fore- 23

24 ning, bør førstafdødes vilje, hvorved særbørnene tilgodeses, efter Justitsministeriets opfattelse ikke kunne tilsidesættes af længstlevende, medmindre der er taget forbehold for, at længstlevende skal have testationskompetence. En retstilstand, hvorefter længstlevende som den deklaratoriske hovedregel frit ville kunne nedsætte friarven i strid med førstafdødes ønsker og forudsætninger, ville således ikke sikre den fornødne balance mellem hensynet til længstlevendes retsstilling og hensynet til førstafdødes særbørn. Konsekvensen af reglen i arvelovens 81, stk. 2, nr. 1, er, at længstlevende ikke kan tilsidesætte eller begrænse arven til førstafdødes særbørn, hvilket også gælder den arv, der reelt stammer fra længstlevendes formue. Ægtefæller, der testerer til fordel for den enes særbørn ved længstlevendes død, bør derfor efter omstændighederne rådes til at forholde sig til længstlevendes testationskompetence. Udvalget forudså allerede i betænkningen denne problemstilling, og reglerne blev i overensstemmelse med udvalgets forslag således gjort deklaratoriske for at sikre, at testatorerne frit kan udforme reglerne om længstlevendes testationsret. Det bør således efter Justitsministeriets opfattelse allerede ved testamentets oprettelse indgå i ægtefællernes overvejelser, om længstlevende skal gives yderligere testationskompetence, således at længstlevende ikke er bundet af arvelovens 81, stk. 2, nr. 1. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre arvelovens 81, stk. 2, nr. 1. For så vidt angår arvelovens 81, stk. 2, nr. 2, om længstlevendes adgang til at testere over friarv til fælles livsarvinger ville en deklaratorisk hovedregel, hvorefter længstlevende ville kunne nedsætte arven til fælles livsarvinger til tvangsarven, efter Justitsministeriets opfattelse give mulighed for en for stor begrænsning af de fælles livsarvingers arv og være i strid med førstafdødes forudsætninger for arvens fordeling. Reglen giver således efter Justitsministeriets opfattelse fælles livsarvinger en rimelig beskyttelse mod, at deres arv nedsættes i strid med førstafdødes forudsætninger, og Justitsministeriet finder derfor heller ikke anledning til at foretage en ændring af arvelovens 81, stk. 2, nr. 2. Med hensyn til det, Danske Advokater og Københavns Universitet har anført om overgangsbestemmelsen og lovgivning med tilbagevirkende kraft, bemærkes, at loven finder anvendelse i tilfælde, hvor arvelader dør 24

25 efter lovens ikrafttræden. Det gælder således også, selv om testamentet er oprettet før lovens ikrafttræden. I forhold til fælles testamenter indebærer det, at 81 finder anvendelse i tilfælde, hvor længstlevende er død efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår førstafdøde døde. Udvalget overvejede, jf. side 384 f. i betænkningen, om det kunne give anledning til betænkeligheder, at man derved ændrede på de legale regler om testationskompetence, som førstafdøde havde haft som forudsætning ved testamentets oprettelse, på et tidspunkt, hvor denne er død og derfor selvsagt ikke kan ændre det. Udvalget fandt imidlertid under henvisning til, at bestemmelserne om længstlevendes testationsret alene finder anvendelse, hvis der ikke i testamentet er taget stilling til spørgsmålet om længstlevendes testationskompetence, at det ikke var betænkeligt at lade udvidelsen af længstlevendes testationskompetence omfatte også de tilfælde, hvor førstafdøde er død før lovens ikrafttræden. Hvis førstafdøde havde haft en forudsætning om, at det gensidige testamente ikke skulle kunne ændres af længstlevende, kunne dette være opnået ved at gøre testamentet uigenkaldeligt. Justitsministeriet tilsluttede sig i lovforslaget udvalgets overvejelser på området og finder fortsat ikke, at overgangsbestemmelsen giver anledning til betænkeligheder Fælles testamenter (længstlevendes dispositionsadgang i levende live) Reglerne om længstlevendes dispositionsadgang Har ægtefæller ved fælles testamente truffet bestemmelse om arvens fordeling efter længstlevendes død, som længstlevende ikke kan tilbagekalde, kan længstlevende ikke tilsidesætte denne bestemmelse ved 1) at give gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen, eller 2) at indsætte en begunstiget i en livsforsikring eller en lignende ordning, der er oprettet for et beløb, der står i misforhold til formuen, jf. arvelovens 83, stk. 1. Arvelovens 83, stk. 2-4, indeholder regler om, at sådanne dispositioner efter omstændighederne kan omstødes. Efter arvelovens 83, stk. 5, finder reglerne om omstødelse ikke anvendelse, hvis dette er udelukket ved testamentet. 25

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Introduktion til den nye arvelov

Introduktion til den nye arvelov - 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års

Læs mere

Om fælles testamenter

Om fælles testamenter - 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 16-03-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter ÆGTESKABETS

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen] Retsudvalget L 100 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2007 3. udkast (Yderligere ændringsforslag fra justitsministeren) Betænkning

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 100 - Bilag 20 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007 Betænkning over Forslag til arvelov [af justitsministeren (Lene

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager København, juni 2013 Side 2/33 Indholdsfortegnelse Side 3/33 Arbejdsgruppen blev nedsat ved

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister?

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister? Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100):

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100): Retsudvalget L 100 - Bilag 4 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K. Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til

Læs mere

INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO

INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

Information om Begunstigelse

Information om Begunstigelse Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR - 1 06.11.2015-10 (20150303) Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR Af advokat (L) Bodil Christiansen

Læs mere

Misbrug af uskiftet bo

Misbrug af uskiftet bo - 1 Misbrug af uskiftet bo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange dødsboer afsluttes ved udlevering af boet til uskiftet bo. Men uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning for parterne

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 1 Offentligt Retsudvalget L 100 - Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 2. januar 2007 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2005-775-0002 Dok.: IHT40411 KOMMENTERET OVERSIGT vedrørende Arvelovsudvalgets

Læs mere

ARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD

ARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD ARV, GAVE && TESTAMENTE en folder pjece fra RET&RÅD Indhold Nogle ord om denne folder 3 Testamentet 4 Hvad er et testamente? 4 Hvem kan oprette testamente? 4 Hvorfor opretter man testamente? 4 Sådan fordeles

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 364 Offentligt Lovafdelingen Dato: 19. april 2012 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh: Michelle Argir Simonsen Sagsnr.: 2011-773-0001 Dok.: 362819 N O T A T om undertegnelse

Læs mere

Gaver, arveforskud og arv

Gaver, arveforskud og arv - 1 06.13.2017-39 (20170930) Gaver, arveforskud og arv Gaver, arveforskud og arv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ikke sjældent har forældre i den tredje alder et ønske om at give børn og

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld - 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Lovafdelingen Dato: 2. maj 2007 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2005-775-0002 Dok.: IHT40460 Forslag til Arvelov (L 100) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af justitsministeren,

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler. Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven Kommunaludvalget 2012-13 L 4 Bilag 1 Offentligt Enhed IT og CPR Sagsbehandler GK Koordineret med [INI] Sagsnr. 1207136 Doknr.1033168 Dato 25. september 2012 Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg

Læs mere

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager København, juni 2013 Side 2/33 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER Børne- og Socialministeriet Enhed Familier Sagsbehandler Merethe Johansen Sagsnr. 2016-3635 Doknr. 407471 Dato 13-10-2016 (Revideret den 30-11- 2016 fsva. ministeriets navn) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER

Læs mere

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

Arv, gave & testamente Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Indhold.......................................... 2 Nogle ord om denne folder.................... 4 Arveklasserne..................................... 6 Sådan

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere