INDHOLD. TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune. Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 24. april Notat til Teknisk Udvalg

Transkript

1 Notat til Teknisk Udvalg Side 1 af 9 Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring KONKLUSION Dette notat indkredser de emner byrådet den 5. april ønskede drøftet under udvalgsbehandlingen. Dernæst præsenteres nogle ændringsforslag fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø, som anbefales medtaget i udvalgserklæringen. Endelig indeholder notatet en skabelon til benyttelse i forbindelse med foretræder. INDHOLD Temaer fra byrådsdebatten til videre drøftelse Under byrådsbehandlingen pegedes på en række emner som ønskedes drøftet under udvalgsbehandlingen: TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte npm@aarhus.dk Sag: 17/ Sagsbehandler: Niels-Peter Mohr I hvor høj grad skal byrådet styre udviklingen? Skal markedskræfterne have frit spil? Hvorfor ikke lade efterspørgslen bestemme? Skal byrådet benytte byens attraktivitet og væksten til at stille krav til bygherrerne eller skal byrådet være mere hjælpsomme? Hvor meget vægt skal der lægges på at styrke vækstakserne omkring letbanen? Hvor vigtigt er det at sikre nærhed til naturen? At udvikle en by med mere grønt og mere blåt? Skal der udlægges flere arealer? Hvordan skal de mange arealforslag besvares? Samarbejdet i Business Region Aarhus Skal vi bare acceptere at nogle vælger at bosætte sig i nabokommunerne? Hvorfor gør de det og hvad betyder det for Aarhus? Hvad betyder samarbejdet for Aarhus?

2 Skal der være endnu større sammenhæng mellem byudviklingen og institutionskapacitet? Er forslaget tilstrækkeligt i denne retning? Skal der bremses op i midtbyen og fokuseres mere på de fritliggende byer, som har ledig kapacitet? Side 2 af 9 Er det tid at stoppe op i forhold til fortætningen i midtbyens boligområder? Her har vi allerede den tætte by, den med liveability og kvalitet som skal bevares. Er kommuneplanforslaget præcist nok i forhold til dette? Hvordan sikrer vi at de familieegnede boliger i midtbyen bliver beboet af børnefamilier? Store lejligheder i midtbyen er også attraktive for velhavere uden børn. Har vi redskaber der sikrer at boligerne vil blive beboet af børnefamilier? Ændringsforslag fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø, som anbefales medtaget i udvalgserklæringen. Byrådsindstillingens bilag 1-3 og til dels 4 er det lovpligtige udkast til forslag til Kommuneplan 2017, sammen med eventuelle mindretalsudtalelser. Ud over en redaktionel bearbejdning og en tilretning i henhold til byrådsbehandlingen er der nogle forhold, som foreslås ændret, dels fordi der er konstateret fejl, dels fordi der er fremkommet nye oplysninger, der bør tages højde for. EMNE Læsevejledning til hovedstrukturens indledning. Syntaks vedrørende udformningen af retningslinjernes brug af skal, bør og kan. Hovedstrukturen side 8. BEMÆRKNINGER Beskrivelsen af syntaksen er indpasset i afsnittet Værktøjer i realiseringen af kommuneplanen som indgår i hovedstrukturens indledende afsnit Hvad er en kommuneplan?, s. 8. Den nye tekst er markeret med rødt. VÆRKTØJER I REALISERINGEN AF KOM- MUNEPLANEN Aarhus udvikling sker i et samarbejde mellem kommunen, grundejerne, bygherrerne, virksomhederne og borgerne. Med Kommuneplan 2017 fastlægges en række mål, retningslinjer og rammer, der skal tages i betragtning i dette samarbejde. Der skal tænkes i helheder, og der skal tænkes langsigtet. I byudviklingen skal vi først gøre os klart, hvordan et by- eller landområde bruges bedst hvem vil vi gerne have til at bruge det og hvor-

3 dan. Derefter skal vi indrette området rummet og eventuelle bygninger, så de medvirker til at fremme den ønskede anvendelse, det ønskede liv. Kort sagt, skal vi tænke byliv før byrum og byrum før bygninger. Side 3 af 9 Kommuneplanens rammer er ikke en bindende, uforanderlig kontrakt med aarhusianerne. Der kan ske ændringer, som følger det værdisæt, de mål og retninger, som fremgår af kommuneplanens hovedstruktur. Ikke mindst hovedstrukturens retningslinjer gør det tydeligt, hvad byrådet vil. Byrådet vil have, at alle projekter skal bidrage til større liveability, et godt byliv for alle og være af høj kvalitet. Aarhus er i vækst på grund af sine mange særlige kvaliteter, som bygherrer og aarhusianere bidrager til og også drager fordel af. Byrådet, bygherrerne og aarhusianerne er derfor gensidigt afhængige af, at alle arbejder for at skabe en fortsat positiv udvikling i Aarhus. I denne udvikling er der nødvendige tiltag, mens andet er det ekstra, som gør udviklingen endnu mere positiv. Når vi i retningslinjerne giver udtryk for, at et forhold skal være til stede, være opfyldt eller lignende, så er der tale om en nødvendighed, som skal efterleves af alle parter. Andre forhold skal efterleves i ni ud af ti tilfælde de bør efterleves. Retningslinjerne angiver også muligheder enten som undtagelser, hvor hovedreglen kan fraviges, eller som forhold, vi ønsker, kan tilgodeses i de fleste projekter. Retningslinjerne kan indeholde modstridende interesser, og det afhænger af de lokale forhold i et område, hvordan interesserne afvejes. Kan et projekt ikke levere maksimalt i forhold til alle retningslinjer, skal det være tydeligt, hvor de mindre stærke sider er, så byrådet og alle andre ved, hvilke afvejninger der om nødven-

4 digt indgår. For at sikre dette vil byrådet tage en række værktøjer i brug. Værktøjer, som har været under udvikling de senere år, og som stadig videreudvikles; både planlægningsværktøjer og procesværktøjer. Ved brugen af værktøjerne er det væsentligt at tage udgangspunkt i helhedsbetragtninger. I sammenhæng udgør værktøjerne den proceskæde, der sikrer, at de overordnede mål og rammer i Kommuneplan 2017 når helt ud til de enkelte projekter i de enkelte lokalplanområder og byggeprojekter. Dette er illustreret i Figur XX1. Side 4 af 9 Vækstaksekortet. Hovedstrukturen side 17 og side 72, samt redegørelsen side 29 Vækstaksekortet rettes til så den orange signatur der viser byen mellem ringgaden og ringvejen fylder hele fladen. Ved en fejl er indsat en version af kortet, hvor de sydlige områder nord for Ringvej syd ikke var medtaget. Rettelsen bringer kortet i overensstemmelse med brødteksten og retningslinjerne. Bilag 1 er det tilrettede kort. Kortet Bynære landskaber og skovene. Hovedstrukturen side 44. Kortet side 44, der viser bynære landskaber og skove mm. justeres i forhold til laget vedr. temaet Uønsket skov. Samtidig er foretaget redaktionelle præciseringer i hovedstrukturteksten og i redegørelsen. Bilag 2 er det tilrettede kort. Nye medtagelse af hele perspektivområdet i kommuneplanforslaget og igangsætning af en helhedsplanlægning. Side og side 85 i hovedstrukturen. Side 36 og 38 i redegørelsen. Med forliget om budget 2017 besluttedes: Ny skole i Nye Den nye bydel Nye syd for Elev forventes at tiltrække mange børnefamilier. Det er vigtigt for dem, og for de nuværende familier i Elevområdet at der sikres en tilstrækkelig skolekapacitet i lokalområdet i takt med udbygningen i Nye.

5 Forligspartierne er derfor enige om at anmode Borgmesterens Afdeling og Børn og Unge om med inddragelse af Teknik og Miljø at igangsætte et arbejde med at udrede de planlægningsmæssige og økonomiske forhold ved det behov for ny skolekapacitet, som følger af byudviklingen i Nye. Arbejdet skal danne et beslutningsgrundlag indeholdende en tids- og finansieringsplan, der kan indgå i prioriteringen af anlægsmidler i forbindelse med budgettet for Side 5 af 9 Magistratsafdelingen for Børn og Unge anbefaler, at planlægningen af den nye skole i Nye igangsættes hurtigst muligt, så skolen kan stå færdig i Det forudsætter, at den overordnede plan for hele Nye, som byrådet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen for 1. etape besluttede skulle gennemføres i forbindelse med igangsættelsen af 2. etape, og hvor der foruden den overordnede strukturplan skulle fastlægges det fremtidige mål for antallet af indbyggere, fremrykkes. Dette lader sig bedst gøre ved at medtage hele perspektivarealet i kommuneplanforslaget og samtidig igangsætte den overordnede planlægning, så bl.a. befolkningsunderlaget og arealet til den nye skole kan fastlægges. Forslaget indebærer tillige den fordel, at arealet medtages under den gældende planlov. Adgangen til inddragelse af nye arealer i kommuneplanen forventes at blive ændret i den kommende planlov. Ændringen betyder, at kapitlerne i hovedstrukturen Nye byer og øvrig større byudvikling på bar mark og Boliger samt de tilsvarende kapitler i Redegørelsen skal omskrives. Desuden skal der gives en kommuneplanramme. Herudover skal der foretages en række rettelser på kort og tekster, der omtaler Nye som beliggende i et perspektivområde.

6 Bilag 3 indeholder udkast til reviderede afsnit i hovedstrukturen og redegørelsen samt en ny kommuneplanramme. Side 6 af 9 Indsættelse af brødtekst og retningslinje vedr. VVMpligtige anlæg. Hovedstrukturen side Der er foretaget tre ændringer i hovedstrukturafsnittet TEKNISKE ANLÆG OG PLANLÆG- NING FOR FORSYNING. 1) Tilføjet et punkt i underoverskriften: anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt (VVM) 2) Tilføjet brødtekst: anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt Indtil 2014 indgik miljøvurderingen af konkrete projekter for anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt, i kommuneplantillæg med tilhørende Vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Der er en række af de projekter, som er blevet miljøvurderet med juridisk ophæng i et kommuneplantillæg, hvor retningslinjerne heri forsat er relevante. Retningslinjerne til de pågældende projekter opretholdes derfor og fremgår af bilag 1 i Kommuneplan ) Tilføjet retningslinje: Anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt: Retningslinjer for anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt, og som er miljøvurderet med juridisk ophæng i et kommuneplantillæg, findes i Bilag 1 til Kommuneplan Opstramning af retningslinjerne 146 og 147 i afsnittet om overskudsjord. Hovedstrukturen side 139. Retningslinjerne 146 og 147 er omskrevet så de passer til syntaksen vedrørende brugen af skal, bør og kan. Retningslinjerne affattes således: 146 Jordtippe bør placeres uden for de dele af OSD-områderne der er sårbare og uden for 300 meter zoner omkring drikkevandsboringer,

7 se kort og definitioner i afsnittet om Grundvand, side xx. Side 7 af Jordtippe med let forurenet jord bør placeres uden for OSD-områder. Rammeområde ER, Store Ravnsbjerg. Ændring fra ER-område til BL-område. Rammedelen side 102 Forslag til ændrede rammebestemmelser for rammeområde ER hjørnet af Ringvej Syd og Skanderborgvej, foreslås indarbejdet i kommuneplanforslaget. Teknik og Miljø har gennem længere tid samarbejdet med ansøger om at få udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, således at området kan ændres fra at være et rent erhvervsområde til et område med en blanding af boliger og erhverv og med byggeri i større omfang end de nugældende rammer giver mulighed for. Det indstilles nu, at denne ændring af rammerne som har været i forudgående høring - tages med i revisionen af kommuneplanen som en ændring af rammen, fremfor at udgøre et separat tillæg til Kommuneplan Denne tilføjelse til Forslag til Kommuneplan 2017 sker med henblik på dels at fremme sagen, som af forskellige årsager har været længe undervejs, dels at forenkle processen, således at der ikke fremsendes et separat forslag om et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013 samtidig med, at selve kommuneplanforslaget er i høring. Med ændringen hæves byggemuligheden fra 50 % svarende til etm til etm. Samtidig ændres anvendelsen fra erhverv til blandet bolig- og erhverv i forholdet 90/10. På baggrund af samarbejdet og områdets solitære beliggenhed hæves det maximale etageantal fra 4 til 6. Det forudsættes, at der inden Teknisk Udvalg s møde den 8. maj 2017 foreligger en udbyg-

8 ningsaftale, som sikrer de offentlige interesser i form af ændrede tilkørselsforhold samt en bro over letbanen. Side 8 af 9 Bilaget med bevaringsværdige bygninger. Rammedelen side 392 Bilaget med bevaringsværdige bygninger justeres, idet enkelte bygninger, der har fået nedrivningstilladelse og efterfølgende er konstateret nedrevet, er udtaget af listen. Der er desuden foretaget en ny SAVEvurdering af enkelte af bygningerne på Godsbanen. Herefter er Skovgårdsgade 3E, bygning 4 ikke længere er bevaringsværdig, mens bygning 7 nu er bevaringsværdig. Bilaget justeres i forhold til den nye registrering. Diverse redaktionelle ændringer Under byrådsbehandlingen er hovedstrukturen, rammerne og redegørelsen genlæst, og der er fundet behov for forskellige redaktionelle ændringer. Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning. De redaktionelle ændringer foretages sammen med de ændringer, byrådet vedtager. Endvidere indsættes i hovedstrukturen yderligere fotos, til illustration af teksterne. Skabelon til brug i forbindelse med foretræder NAVN EMNE BESLUTNING XXX Materiale udleveret: JA/NEJ Kommentarer: xxx

9 Side 9 af 9 Niels-Peter Mohr