Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling
|
|
- Ejvind Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008
2 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud - rationalisere - nye aktiviteter - Fiskerikommissionen - Seminaret videregive indstillinger? 2
3 2. Visionen er ikke ambitiøs nok Vision KuMi Consult ApS: Nødvendig vision : 1. En vision for det fremtidige rejefiskeri Vision: Det fremtidige kystnære rejefiskeri består af en flådestruktur og produktionsstruktur som sikrer et økonomisk bæredygtigt fiskeri, der er konkurrencedygtigt i forhold til omverdenen. Vision for den kystnære rejeflåde: Flådestrukturen vil bestå af enheder som består af store fartøjer, ca. 40 meter, med en kvote på ca tons pr. fartøj, som er økonomisk selvbærende. 1. En vision for det fremtidige rejefiskeri Vision: Det fremtidige rejefiskeri består af en flådestruktur og produktionsstruktur som sikrer et økonomisk bæredygtigt fiskeri, der er konkurrencedygtigt i forhold til omverdenen. Vision for rejeflåden: Flådestrukturen vil bestå af enheder som består af store fartøjer, som er økonomisk selvbærende. Vision for rejelandanlæggene: Landanlæggene kører produktionen optimalt uden større afbrydelser pga. råvaremangel. Landanlæggene kører økonomisk med almindelig fornuftig overskudsgrad. Vision for rejelandanlæggene: De tilbageværende landanlæg kører produktionen optimalt uden større afbrydelser. Landanlæggene kører økonomisk med almindelig fornuftig overskudsgrad og uden tilskud. 3
4 3. Mål Maksimere det langsigtede økonomiske udbytte af de levende ressourcer! - færre ansatte - bedre økonomi i rederier og fabrikker - højere løn til de der bliver tilbage - ikke nødvendigt med subsidier Udviklingen i antal kystnære rejefartøjer: År Antal kystnære rejefartøjer ? 4
5 4. Rejefiskeriets aktuelle situation Det primære fiskeri Det havgående fiskeri - Gennemgående god indtjening. - Strukturtilpasning i 90 erne. Det kystnære fiskeri - Lav indtjening. - Beskæftigelsestung. - Subsidier til anskaffelser via ESU og fiskeriudviklingspuljen - Stort strukturtilpasningsbehov. 5
6 5.1 Effektivt, konkurrencepræget og rentabelt fiskeri Modernisering af flåden Fiskerifinansieringspuljen bruges til modernisering af fiskeriflåden - puljen indeholdt 28 mio. kr. den Rentabelt fiskeri uden offentlig støtte Privat finansiering af erhvervet 6
7 5.2 Effektivt, konkurrencepræget og rentabelt fiskeri Udfase skelnen mellem indenskærs / udenskærs fiskeri - Bedre udnyttelse af fartøjer - Rederier der udgår af rejefiskeri skal så kunne sælge kvoter til højst bydende 7
8 5.3 Effektivt, konkurrencepræget og rentabelt fiskeri Udfase landingspligt til landanlæg - Landingspligten fastholder en del af arbejdsstyrken - Rederiernes indtjening reduceres - forhindres i at afsætte fangsten til bedste priser - Årslønnen på fabrikkerne er lav ved sæsonarbejde 8
9 5.4 Effektivt, konkurrencepræget og rentabelt fiskeri Eksterne faktorer - Oliepris vil stige i Den burde i dag være ca. 5 kr. og ikke 3,73 kr. pr. liter - Fartøjer med stort olieforbrug bør udfases først Tabel 1: Oversigt over omkostningsstrukturen i fiskeriet Skibstype Stor Mellem Lille Nypris anslået T.kr Besætningsstørrelse Gennemsnitlig trawltimeudbytte Årlig fangst i tons Omkostning pr kg kvotetræk Brændstof 1,2 0,9 1,5 1,1 1,8 1,3 Besætningsudgifter 1,9 2,3 3,2 Redskabsudgifter 0,1 0,2 0,1 Vedligehold og drift 0,5 0,6 0,6 Amorticering (forrentning og afskrivning) 0,9 1,2 1,2 4,7 5,9 7,0 Fangstomkostning pr kg 4,4 5,5 6,5 9
10 6. Skabe gode arbejdspladser - Opretholdelse af høj beskæftigelse indenfor fiskeriet og fiskeindustrien er ikke et mål i sig selv - Arbejdskraften skal anvendes der, hvor aflønningen er størst. Det er bedst for den enkelte familie og for samfundet - Befolkningen flytter fra områder med begrænsede erhvervsmuligheder til områder med gode muligheder for beskæftigelse eller uddannelse Det kræver - Uddannelse, efteruddannelse, opkvalificering samt mobilitet 10
11 7. Udfordringer på arbejdsmarkedet Manglende arbejdskraft i eksisterende erhverv (GA) - Akut behov for bygningshåndværkere som tømrere, malere, elektrikere, VVS-montører etc - i alt mangel på 800 uddannede medarbejdere i den private sektor - Også mangel på 400 folkeskolelærere, ca. 300 pædagoger Nye væksterhverv på vej - I løbet af 5 år direkte beskæftigelse til i råstofsektoren - Aluminiumssmelter; drift i 2015: 800 jobs Forventet arbejdskraftbehov på i alt ca årsværk over 5-7 år. 11
12 8. Beregningsmodel: SIMGREEN Samfundsøkonomiske konsekvenser ved ændring af fiskeripolitikken Antagelser: - Ophævelse mellem havgående og kystnært fiskeri - Rejekvoten opfiskes af 14 trawlere (Markus-typen) - Indhandlingspligt 25% for alle - Kun rejefabrikker i Nuuk og Sisimiut (kogte og pillede rejer) Resultat: - Beskæftigelse reduceret med 265 på trawlere og 445 på fabrikker - Samfundsøkonomisk tab på 70 mio. kr., hvis de 710 bliver arbejdsløse Hvis den frigivne arbejdskraft beskæftiges i andre erhverv (til samme løn) er der en samfundsøkonomisk gevinst på næsten 100 mio. kr. 12
Fiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mere28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. februar 2011 FM 2011/88 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget har til hensigt at forbedre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklingen i fiskerierhvervet.
Læs mere8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.
Læs mereAqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden
Læs mereRessourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland
Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse
Læs mereForedrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning
Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og
Læs mereBETÆNKNING. vedrørende
8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse
Læs mereUlloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004
Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs merePolitisk-økonomisk beretning 2007
10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med
Læs mereDen lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq
Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor
Læs mere4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. (Ændringer om
Læs mereFiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland
GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S
Læs mereDepartementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs mereProduktivitet og arbejdskultur. Jens K. Lyberth, Royal Greenland A/S
Produktivitet og arbejdskultur Jens K. Lyberth, Royal Greenland A/S Disposition 1. Produktivitet 2. Politiske ønsker 3. Virkeligheden 4. Arbejdskultur 5. Helårs arbejdspladser 6. Kvalitative undersøgelser
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
19. marts 2014 FM 2014/120 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2011 indledtes makrelfiskeri på forsøgsbasis i Grønland. I 2011, hvor fiskeindustrien
Læs mereDepartementet for Finanser og Skatter. Redegørelse af ressourcerenten i det grønlandske fiskeri og forslag til nye ressourcerenteafgiftsmodeller
Departementet for Finanser og Skatter Redegørelse af ressourcerenten i det grønlandske fiskeri og forslag til nye ressourcerenteafgiftsmodeller April 2017 Resume Fiskeressourcen i de grønlandske farvande
Læs mere7. maj 2008 FM 2008/54
7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
1. september 2009 EM 2009/97 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspuljen er i to dele, dels en forhøjelse af støtten til fornyelse
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereUdenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016
Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island
Læs mereHVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?
Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereUdvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Tillægsdagsorden
Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Tillægsdagsorden Fredag den 17. februar 2017 kl. 14.00 Medlemmer Malene Lynge (IA) Storm Ludvigsen (IA) Charlotte Ludvigsen (IA) Peter Davidsen (S)
Læs mereSvar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Ane Hansen /HER Svar
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober
Læs mereOrdlyden i finanslovsaftalen er retningsgivende for arbejdet i Fiskerikommissionen og er følgende:
8-3-2019 Sagsnummer: 2018-12459 1. Baggrund Der har i flere år været arbejdet på en ny Inatsisartutlov om fiskeri. I henhold til koalitionsaftalen mellem Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai af 2. oktober
Læs mereForslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt
xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en
Læs mere10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,
Læs mereVejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer)
Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Selskabsoplysninger Indberetningsår: Her skal angives hvilket regnskabsår der indberettes. Virksomhedsnavn: Her skal
Læs mere30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger
30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr.
Læs mereHVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?
Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER
Læs mere3. maj 2016 FM2016/23 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
3. maj 2016 BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og på visse pelagiske fiskearter
Læs mere3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
3. marts 2017 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Afgiften på makrel blev indført i 2014 med Inatsisartutlov nr. 10 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 16. AUGUST 2017 NR. 13 Grønland udfordret trods stærkt fiskeri Den stærke vækst fortsætter Væksten i økonomien skønnes at have været 7-8 pct. i 2016. Fremgangen skyldes gode
Læs mereKøbenhavns Universitet. Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereFærøerne og Grønland
og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereRoyal Greenland A/S. Halvårsrapport
Royal Greenland A/S Halvårsrapport 1. oktober 2011 31. marts 2012 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Side Udviklingen i selskabets aktiviteter 3 Selskabets forventede udvikling 4 Hoved- og nøgletal for koncernen
Læs mereSeminar vedr. reform - offentlig hjælp
Seminar vedr. reform - offentlig hjælp 22.-23. oktober 2016 Tak for invitationen Hvorfor er vi mon inviteret til dette seminar? 1. Vi er i berøring med en stor del af befolkningen 2. Vi har muligheder
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereGENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK
GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat
Læs mereInfrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.
Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk
Læs mere12. april 2012 FM 2012/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
12. april 2012 FM 2012/44 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra Udvalget
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereDanske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter
Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?
Læs mere13. juni 2018 EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
13. juni 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I efteråret 2017 blev der introduceret en ny ressourceafgiftsmodel for det samlede fiskeri i Grønland. Intentionen
Læs mereUddannelse. Baggrundsoplysninger
Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereHerudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mere2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
2. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på dele af det pelagiske fiskeri i Østgrønland, med det
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med
Læs mereDepartementet for Fiskeri og Fangst. Nuuk, den 22. september 2017 Brev nr. D Sagsnr. S
Departementet for Fiskeri og Fangst E-mail: apn@nanoq.gl Nuuk, den 22. september 2017 Brev nr. D17-13566 Sagsnr. S17-552 Høring af forslag til Inatsisartutlov om fiskeri Der henvises til Departementets
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
3. august 2015 EM 2015/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Den overordnede baggrund for forslaget er, at skabe lempelser i forhold til de vilkår, der stilles i forbindelse
Læs mereEkstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereEkstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011
Ekstraordinær indsats for ledige Oktober 2011 Baggrund for ekstraordinær indsats for ledige Ledigheden stiger i Grønland Hvorfor stiger ledigheden? Der er en række sandsynlige faktorer: - Generel nedgang
Læs mereLandsstyremedlem for Fiskeri Fangst og Landbrug Hr. Finn Karlsen /HER. Spørgsmål til Landsstyret vedr. landstingslov om fiskeri.
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlem for Fiskeri Fangst og Landbrug Hr. Finn Karlsen /HER 13. februar 2008 Sags.nr. 01.36.01.29 Spørgsmål til Landsstyret vedr. landstingslov
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk. Anvendelsesområde
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk I medfør af 9, 10, 10a, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereKapitel 10 Naturressourcer og ressourceafgifter
Kapitel 10 Naturressourcer og ressourceafgifter 10.1 Introduktion Grønland har betydelige naturressourcer. Fisk, skaldyr, havpattedyr og landpattedyr danner grundlaget for landets traditionelle erhverv.
Læs mereInfomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015
Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,
Læs mereOmsættelige kvoter. og andre metoder til regulering af. rejefiskeriet
Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet Rapport fra Det uvildige udvalg, nedsat af Grønlands Hjemmestyre INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 6 1. INDLEDNING 7 1.1 Udvalgets kommissorium
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereInatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt
Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer med kvoter, licenser eller
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S
AFGØRELSE Sags nr. 2008-010186 03-04-2009 Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L
Læs mereEM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt
16-08-2017 EM 2017/95 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer
Læs mereAalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri og Fangst
Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Skatter Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri og Fangst Høringssvar vedrørende
Læs mereInfrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland
Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 13. november 2018 1 Bygge og anlægsbranchen konstant under lup Stigende beskæftigelse
Læs mere26. februar 2016 FM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
26. februar 2016 FM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på torsk, kuller, sej og rødfisk samt en udvidelse
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereKøbenhavns Universitet. Ændringer af kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2017
university of copenhagen Københavns Universitet Ændringer af kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereAnalyse af økonomiske konsekvenser ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af økonomiske konsekvenser ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder; Ståhl, Lisa Publication date:
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem
ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid
Læs mereGrønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)
Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx. xxx 2017 EM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Skatte- og Velfærdskommissionen anbefalede i sin betænkning fra 2011, at der indføres ressourceafgifter
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereUdfordringer på arbejdsmarkedet. Region Hovedstaden. 10. Maj Tre udfordringer
Udfordringer på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden 10. Maj 2016 Tre udfordringer Den klassiske: Ledighed på linie A og B Den nye: Mangel! Den store: På kanten af arbejdsmarkedet Og et nyt vilkår: Udenlandsk
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs merePROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål
1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereDepartementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017
Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mere