INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING KAPITEL TEORI OG METODE...8

Transkript

1 1 INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING KAPITEL TEORI OG METODE FORORD SAMMENHÆNGEN MELLEM TEORI OG METODE INDLEDNING TIL TEORI OG METODE PROJEKTETS STRUKTUR OG ANALYSESTRATEGI KAPITELPRÆSENTATION METODISKE OVERVEJELSER DISKURSANALYSENS OVERSKRIDELSE KILDER DISKURSTEORI SPROGETS HELT CENTRALE ROLLE KRITIK AF OG FORBEHOLD FOR DISKURSANALYSEN HVORDAN LAVER MAN HELT KONKRET EN DISKURSANALYSE? MICHEL FOUCAULT FOUCAULT OG DISKURSEN FOUCAULT OG MAGTEN FOUCAULT OG GOVERNMENTALITY FOUCAULT OG SPROGET EN ELLER FLERE DISKURSER FOUCAULT OG FORANDRING FOUCAULTS MÅL FAMILIESOCIOLOGISKE POSITIONER FUNKTIONALISMEN MARXISTERNE FEMINISTERNE POSTMODERNISTERNE FAMILIEN OG SAMFUNDET AFRUNDING KAPITEL KERNEFAMILIES OPSTÅEN MATERIELLE STRUKTURER ÅR DET GAMLE SAMFUND ÅR ET SAMFUND I OPBRUD

2 ÅR NUTIDEN; MODERNE TIDER SYMBOLSKE STRUKTURER KØNSROLLER KÆRLIGHED OG FORELSKELSE SEKSUALITET FORÆLDRESKABET OPSAMLING DELKONKLUSION KAPITEL POLITISK REGULERING OG FAMILIEN VELFÆRDSSTATEN INSTITUTIONERNES OPDRAGENDE FUNKTION I DAG SFI DISKUSSION AF DEN REPRESSIVE MAGT LOVGIVNINGEN I FAMILIEN KØNSROLLER OG KATEGORISERING DELKONKLUSION KAPITEL KERNEFAMILIEN I DAG VIDENSPRODUKTION GENNEM SFI DE NYE FAMILIER SFI OG VIDENSREGIMET FOUCAULT OG VIDENSREGIMET I DAG ZYGMUNT BAUMAN ANTHONY GIDDENS INDIVIDUALISERINGEN, FÆLLESSKABET OG FAMILIEN BAUMAN OG GIDDENS VIDENSREGIMET OG KERNEFAMILIEN KERNEFAMILIEN I DAG DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

3 3 Indledning "Nyhederne kl. 21, godaften; Her til formiddag blev en psykisk syg mand skudt af politiet, efter et overgreb på Vi sidder i sofaen og dypper småkagen i kaffen, alle bliver hurtigt enige om at det var godt han blev fanget, men ærgerligt at han sådan skulle skydes. Kunne de ikke bare lukke ham noget mere inde eller give ham nogle piller? Den ovenstående situation med den fiktive tv-avis kunne forgå i mange hjem rundt omkring i Danmark; normalen konstrueres og legitimeres udfra en stempling af det unormale. Her i denne distance ligger normalen; et fællesskab hvor vi alle kan blive enige om hvad vi ikke er. Trygheden i at dele samfundet op i kategorier er en gennemsyrende tendens. Alle afkroge af befolkningen bliver delt op, i mere eller mindre socialt accepterede grupper. Alt fra narkomaner, til enlige mødre, til bankdirektøren, alle indgår i et hierarki og er dermed en del af en større sammenhæng. I harme og forundring over at mennesker deler sig selv og hinanden ind i rigtige og forkerte kategorier, samledes vores projektgruppe hurtigt om en interesse for at komme til at arbejde med begrebet normalitet. Derfor valgte vi en norm, kernefamilien, for at tage udgangspunkt i et konkret felt, så projektet ikke blev udelukkende filosofisk og abstrakt teoretisk. Vores forforståelse sagde os, at kernefamilien er en norm, dvs. en struktur, der virker regulerende for adfærden, og deler individer i de der opfylder normen og de der ikke gør, og derved i hvilken grad de bliver styrende for hvordan individet vælger familieform. Når vi mener at kunne sige, at kernefamilien repræsenter en norm, er det fordi vi dagligt ser hvordan de (sam)livsformer vi i Danmark lever i, stadigvæk bedømmes efter, om de opfylder kernefamilieidealet med far, mor og børn. I en villa, med vogn og vovse. 3

4 4 Vores udgangspunkt var som sagt en retfærdig harme over, at normer, som eksempelvis kernefamilienormen, deler folk i normale og afvigere, og at menneskers adfærd dermed dømmes som enten rigtig eller forkert. Denne problemstilling, at folk dømmes som enten normale eller gale, er et grundlæggende fokus for os alle i gruppen, da vi alle på forskellig vis før har beskæftiget os med konsekvenserne af afvigelse fra de gængse normer. Dette indbefatter arbejde med hjemløse, psykiske syges rettigheder, homoseksuelles rettigheder og antiracistisk arbejde, bare for at nævne nogle eksempler. Når valget faldt på normen kernefamilien, var det ud fra den overvejelse, at vi ikke ville være med til en stigmatisering af en afvigergruppe. Dette var meget vigtigt for vores valg, at vi ikke ønskede at medvirke til socialporno ved at analyserer graden af abnormalitet hos de der ikke opfylder den danske middelklassenorm. Dette betyder ikke at vi ikke forholder os til afvigerne, men at vores fokus er at indkredse normalen. Normalitet var som sagt centrum og udgangspunkt for vores projekt. Normalitet stødte vi på som teoretisk begreb da vi for et halvt år siden blev introduceret til forskeren Michel Foucaults 1 meget omfattende forfatterskab, der beskæftiger sig med forskning indenfor bl.a. normalitetsspørgsmålet om galskab, seksualitet, overvågning og straf. Det helt overordnede perspektiv for hans forskning er diskursanalysen 2. En analytisk tilgang, der har som grundantagelse, at der ikke findes objektive sandheder og endegyldige svar. Derfor bliver forskerens opgave at belyse og forstå hvilke forforståelser der ligger bag den viden og de sandheder der gennem tider og i alle sammenhænge produceres inden for alle felter. Og at felterne selv er udtryk for en prioritering og udtryk for en diskurs. Diskursanalysen faldt så at sige ned i vores turban med normaliteten, og blev hurtigt rammen for vores videre arbejde og dermed for nærværende projekt. 1 Fransk forsker. jvf. kap Diskurs er en reguleret samtaleprocedure, og diskurs kan også beskrives som mulighedsrummet for seriøse talehandlinger. Det vil sige de talehandlinger, der i en given historisk kontekst er mulige og giver mening. Diskurs er altså de praktikker og regler der styrer samtaleprocedurens indhold og form (Andersen; Kaspersen 2000: 341). Diskursanalysens yderligere indehold vil blive uddybet i det dertilhørende afsnit. 4

5 5 Problemfelt Som nævnt i indledningen, var vi umiddelbart enige om, at vi ikke ønskede at tage udgangspunkt i afvigerne men i normalen og normaliseringen fra samfundets institutioner. 3 Det er oftest afvigerne der er defineret, men for os er det normalen der er interessant, da den sædvanligt ikke er italesat og defineret, men "indskrevet" som en naturlighed i strukturerne, lovgivningen mm. Fokus var fra starten på institutionerne og strukturerne i samfundet. På hvilken måde er de med til at producere og reproducere normerne, og være det legitimerende stempel for hvem der må tilhøre normalen? Rumligt har vi afgrænset os til danske forhold, sat i en historisk kontekst. Dels fordi det er lettere at indsamle empiri om danske forhold, dels har vi en interesse i at deltage i den offentlige debat om de danske familieforhold, og ikke bare lade vores arbejde ende på et støvet universitetsbibliotek 4. Vi har valgt at beskæftige os med kernefamilien, herunder begrebet og dets funktioner, fordi vi har en formodning om at den er konstituerende for de familieformer der findes i de moderne vestlige samfund. Vi opfatter kernefamilien som en konstellation af far, mor og børn. Og det er en rumlig konstellation omkring hjemmets hygge og en forbrugsenhed, som det ligger i talemåden villa, vogn og vovse.. Til denne forestilling knytter der sig en bestemt opfattelse af kønsroller; manden er forsørgeren og går derfor på arbejde. Kvinden arbejder måske, men det forventes at hun desuden har tid til at passe børnene og lave mad. Det er en selvfølgelig en upræcis opfattelse, og det er langtfra alle der opfylder netop disse træk. Dog er der en tendens til at karaktertrækkene ikke er helt ved siden af. Vi ønsker bl.a. at undersøge om disse træk ligger til grund for statens opfattelse af familie eksempelvis i lovgivningen, og derved er med til at opretholde denne kategori som normalen. 3 Det er en stor udfordring at indkredse normalen og prøve at belyse dens virkning og funktion uden at ville tage udgangspunkt i afvigerne, da vores egen forudindtagethed er nærmest umulig at løsrive sig helt fra. 5

6 6 Det vi vil, er at forsøge at undersøge hvordan kernefamilien 5 behandles. Hvilke problematikker og temaer benyttes i omtalen af familien, og hvordan har de prioriterede temaer ændret sig i talen om familien. Fx bliver forelskelse først en naturlig forudsætning for ægteskabet relativt sent, med bl.a. fremvæksten af et borgerligt samfund med industrialiseringen. Og forældre-barn kærligheden (forstået som nærhed) opfattedes ikke som sund for hverken forældre eller børn 6 før hjemmet blev en sfære for reproduktion, i forbindelse med at produktionen blev adskilt fra hjemmet. Kvindens naturlige plads i hjemmet skulle først være opstået i denne forbindelse. Alligevel bliver disse opfattelser i dag ofte opfattet som universelle sandheder, der altid har eksisteret. De historiske, politologiske og sociologiske aspekter af problemfeltet spiller sammen, og kan ikke adskilles i et forsøg på at forstå udviklingen. Vi ønsker at forstå hvad der er rammesættende for diskussionen om kernefamilien, hvad er forudgående for den opfattelse vi har? Foucault vil mene at al viden og forudindtagethed er historisk betinget, og det derfor er foranderligt over tid, hvilken betydning vi tillægger forskellige begreber. Vi kommer selvfølgelig alle sammen fra forskellige familieformer og har derved forskellige opfattelser af den gode familie. Vores såkaldte insiderviden har vi diskuteret og reflekteret over og derved inspireret hinanden så vi er kommet frem til vores problemfelt. Ifølge Foucault vil det være umuligt at se vores egen situation udefra, fordi vi lever i en bestemt historisk epoke og derfor selv er en del af en bestemt begrebsopfattelse. Da vi netop ønsker af bruge Foucaults optik, har vores overordnede opgave været at forsøge at lokalisere de bagvedliggende antagelser og opfattelser af hvad der er naturligt og sandt, og derved placerer (os selv) og vores kilder i en diskussion, i stedet for at bedømme 4 Et ganske udmærket universitetsbibliotek, det er slet ikke sådan ment 5 Når vi bruger begrebet kernefamilie mener vi en familie bestående af far, mor og børn. Når vi bruger familie mener vi det der i en given historisk kontekst er set som en acceptabel familieform, dvs. også kernefamilien. 6 Dette har vi ikke undersøgt fuldt ud; nogen mener kun dette gjaldt for overklassen andre at det netop ikke gjaldt for overklassen. 6

7 7 deres rigtighed, om de er sande eller falske. Hvilket ifølge en diskursanalytisk tilgang heller ikke ville være muligt. Vi vil altså prøve at blive bevidst om vores egen historiske position, og på en måde prøve at gøre os fri af den historiske kontekst, via bevidstheden om den, og om ikke andet tilstræbe en vis intersubjektivitet 7. Netop for at få en indsigt i hvilke barrierer og problematikker der ligger i at prøve at få en forståelse for den verden vi lever i, uden blot at bekræfte og reproducere de anerkendte sandheder. Problemformulering Har individet i dag mulighed for (frit) at vælge familieform, uden at blive styret eller fuldstændig domineret af den herskende norm; kernefamilien? Arbejdsspørgsmål Hvordan er denne norm ifølge Foucault indlejret historisk, i den politiske regulering og via vidensproduktion? Har kernefamilienormen undergået en forandring? Hvordan har de materielle og symbolske strukturer indvirket historisk på kernefamilien og hvilken betydning har det for familieformen og normen i dag? Hvordan er forholdet mellem politisk regulering og normer? Er den politiske regulering med til at opretholde kernefamilienormen i Danmark og hvordan? Sker der en fastholdelse af denne norm i statens institutioner eksempelvis i lovgivningen, og hvilken indflydelse har dette på evt. andre familieformer? Hvordan mener Foucault at forholdet mellem staten og familien skal tolkes jvf. begrebet om governmentality? Hvordan skabes og reproduceres kernefamilienormen i vidensproduktionen? 7 Intersubjektivitet er et begreb der bruges i forhold til ordet subjektivitet - modsætningen af dette er som regel objektivitet. Dog er det ifølge Wallerstein ikke muligt at være en objektiv forsker, da det er umuligt ikke at være påvirket af den samtid man lever i. Derfor benyttes intersubjektivitet som et mål om, som forsker at gøre sig mest mulig bevidst om sin egen rolle i forskningen. (Wallerstein 1999: ) 7

8 8 1. Kapitel Teori og metode 1.1 Forord sammenhængen mellem teori og metode Da vi vil arbejde med diskursanalyse vil det ikke give mening at adskille teori og metode. Derfor præsenterer vi både den metodiske tilgang, i form af diskursanalysen og den grundlæggende teori, i form af Michel Foucault, og de forskellige positioner indenfor familiesociologien, som en form for supplerende teori, der er specifik for vores fokus på familien. At teori og metode er en del af det samme kapitel skal netop vise, at de to ting ikke kan skilles ad i hverken ifølge diskursanalysen eller Michel Foucault, hvis tilgang til diskursanalysen er den vi har lænet os mest op ad. Diskursanalyse er et videnskabsteoretisk redskab der indbefatter en metode til at afdække magtstrukturer på tværs af videnskaberne. Diskursanalysen er mere end en metode, det er også nogle filosofiske grundantagelser om subjektet, om sandhed og om virkelighed. Derudover er det en analysemetode af de sproglige konstruktioner her forstået i videst mulige forstand som meningskonstruerende tegn og sociale handlinger og dermed har den et grundlæggende socialkonstruktivistisk 8 udgangspunkt. Diskursanalyse er dermed mere end en metodisk tilgang, det er en opfattelse af hvordan virkeligheden konstrueres. Og disse grundlæggende filosofiske præmisser skal accepteres, for at analyseformen kan bruges. Fordi diskursanalysen også er en opfattelse af hvorledes virkeligheden konstrueres, er der grænser for, hvilke teorier der kan gå i spænd med diskursanalysen, så selvom diskursanalysen kan bruges på alle områder, kan den ikke sættes ind i en hvilken som helst teoretisk ramme. Dette betyder at metode og teori ikke er adskilt i diskursanalysen, sådan som i andre socialvidenskabelige tilgange. Diskursanalysen som videnskabsteoretisk tilgang kan netop ikke bruges løsrevet fra det teoretiske grundlag, som er forbundet med det eller de videnskabelige felter som 8

9 9 studeres. Det er vigtigt at pointere, at diskursanalyse er en overordnet videnskabsteoretisk ramme, hvori de konkrete teoretiske modeller kan indskrives i en ofte tværvidenskabelig kontekst (Jørgensen; Phillips 1999: 12). For dette projekt betyder disse forudsætninger, at vi har valgt ikke at have metode og teori i to adskilte kapitler, men i et samlet. Dette også fordi det umiddelbart er svært, for ikke at sige uoverskueligt, at se hvor det ene begynder og det andet holder op. Bl.a. fordi diskursanalysen, især som Foucault ser den, netop er blevet vores overordnede videnskabsteoretiske ramme, og mange af de diskussioner vi har haft i forbindelse med projektskrivningen hurtigt er endt med at blive netop videnskabsteoretiske, både i forhold til feltet som sådan og i forhold til de konkrete kilder vi har brugt. Formålet med at beskæftige os med diskursanalysen, har ikke været at lave en egentlig diskursanalyse 9, det tror vi ikke vi hverken har haft tiden til eller er rustede til på 2. semester af RUC s samfundsvidenskabelige Basisuddannelse. Vi har i stedet brugt analyseformen som en overordnet videnskabsteoretisk ramme, som vi netop har holdt alle aspekter af projektet op imod, hvilket vi også håber fremgår af det færdige projekt. 1.2 Indledning til teori og metode Først i dette kapitel præsenteres projektets struktur og analysestrategi. Herefter præsenteres de metodiske overvejelser, hvori vi inddrager kildekritik, overvejelser omkring vores position som forskere i forhold til det felt vi undersøger og i forhold til den diskursanalytiske tilgang. Dernæst giver vi en præsentation af diskursanalysen og derefter en udlægning af Foucaults forståelse og anvendelse af diskursbegrebet samt hans magt- og normalitetsog governmentality begreb. Alle Foucaults begreber bygger videre på hinanden og kan ikke forstås ude af konteksten, og derfor er det samlet. I kapitlet vil vi undervejs sammenholde de metodiske overvejelser med vores egen problemstilling og prøve at 8 "...den filosofiske og videnskabsteoretiske opfattelse, at al erkendelse er socialt konstrueret [...] et produkt af vores kulturelle og historiske placering." (Gyldendals Leksikon 2002) 9

10 10 forstå hvilke konsekvenser en diskurs- og Foucault - tilgang har, for hvordan vi skal gribe vores projekt an, hvilket vi vil forsøge at samle op på til sidst i kapitlet. Vi har valgt fra begyndelsen af afsnittet at inddrage noget af den kritik, der har været, og er, af diskursanalysen og anvendelsen af den i det akademiske miljø. Denne kritik kan vi bruge til at fremhæve kompleksiteten i begrebet, og til at se de forbehold eller faldgruber, der kan være ved diskursanalysen som tilgang. En kritisk indfaldsvinkel kan ofte hjælpe til en dybere forståelse. De familiesociologiske positioner, der præsenteres sidst i afsnittet er feltets eget overblik over de grundantagelser og positioner, der findes i forskning om familien. Denne teori fra forskningsfeltet omhandlende familie og kernefamilie, bruger vi til at få en grundlæggende forståelse for feltet og de positioner, der her tales ud fra om familien. Vi har valgt at lade de familiesociologiske positioner stå i samme kapitel som diskursanalysen og Foucault. Fordi teori og metode hænger uløseligt sammen i diskursanalysen, og fordi disse positioner viser hvor stor forskel der er på om man f.eks. har et udelukkende historisk materialistisk udgangspunkt for at forstå kernefamilien, eller opfatter kernefamilien som en del af komplekse systemer, der alle har indvirkning på hinanden. 1.3 Projektets struktur og analysestrategi Vi har valgt at dele selve projektet i tre analysekapitler. Andet og tredje kapitels fokus er de strukturer der omgiver kernefamilien. Andet kapitel handler mest om de materielle og symbolske strukturer, hvor Tredje kapitel mest omhandler de regulerende strukturer. Disse rammer skal ses som virkende i et samspil i forhold til kernefamilienormen, og under indflydelse af denne. I diskursanalysen, og med Foucault som optik, ville det være en fejl at opfatte disse former for strukturer som adskilte, sådan som vi har delt dem op. De virker alle ind på kernefamilien og på hinanden, og er kun delt i de to kapitler for at gøre projektet mere 9 Hvordan man helt konkret kan lave en diskursanalyse, og diskursanalysen betyder for vores projekt, 10

11 11 overskueligt. Det er her også vigtigt at pointere, at det ikke udelukkende er systemer og institutioner, der virker strukturerende for hvordan familien og kernefamilien udformes, kernefamilienormen og familialismen virker også strukturerende tilbage. Familienormen og kernefamilien kan med andre ord ikke skilles fra, hvad Foucault kalder vidensregimet 10, men er selv med til at skabe rammerne for hvad det er muligt at tænke, hvilket vi behandler i fjerde kapitel. I projektet dækker vi som nævnt både det sociologiske og politologiske felt, på en måde så det nærmer sig, ikke bare tværfaglighed, men også tværvidenskab. Vi dækker det sociologiske teoretiske og metodologiske aspekt idet vi anvender Foucaults teorier om normalitet, viden og magt, seksualitet osv. Det politologiske felt bliver hermed også dækket, da f.eks. Foucaults magtbegreb om Governmentality udover at være sociologisk, også er politologisk Kapitelpræsentation I andet kapitel er fokus på de materielle og de symbolske strukturer. De materielle strukturer er de materielle rammer omkring familien, bl.a. produktionsformerne og økonomien. De symbolske strukturer handler mere om hvilke normer der tillægges betydning op gennem historien, den romantiske kærlighed, mor barn forholdet, seksualiteten og kønsrollerne. Den teoretiske ramme for dette kapitel, er de positioner inden for familiesociologien, der bliver præsenteret i afsnittet om familiesociologiske positioner. Vi vil forsøge at placere vores kilder og selve fokuseringen på de materielle og de symbolske strukturer indenfor feltet familien. vender vi tilbage til i afslutningen af dette kapitel. 10 Et vidensregime er...de magtvirkninger, der hidrører fra viden og kunnen [...] vidensprivilegierne og deres funktion, cirkulation og magttilknytning, m.a.o. 'vidensherredømmet (régime de savoir) (Heede 1992: 22). Vidensregimet er med andre ord den magt, der er knyttet til den seriøse (magtfulde) viden indenfor en diskurs. Dette vil blive uddybet i afsnittet om Foucault. 11 Det forekommer lidt mærkeligt at skulle udspecificere henholdsvis det politologiske og sociologiske felt, især da en af RUC s målsætninger er tværvidenskab. 11

12 12 Andet kapitel er et forsøg på genealogisk 12 at indkredse kernefamilien som begreb via de materielle og symbolske strukturer. Kapitlet er et historisk rids fra 1550 og frem til i dag. Dette fordi historien og tolkningerne af den, fortæller os noget om hvordan og hvorfor kernefamilien som begreb er som det er netop nu. Ifølge Foucault foregår alt i en historisk kontekst, dvs. de vidensregimer, tolkninger og diskurser der har været, er forudsætning for den kernefamilie vi forsøger at indkredse i dag. Subjektet er ifølge Foucault ikke rationelt 13, det er strukturerne der er rammesættende for de tanker og handlinger subjektet kan foretage, og dermed også for kernefamilien. Derfor er det nødvendigt at ridse strukturerne op, og gøre det historisk. Helt konkret vil vi med kapitlet forsøge at svare på følgende spørgsmål: Hvordan har de materielle og symbolske strukturer indvirket historisk på kernefamilien og hvilken betydning har det for familieformen og normen i dag? I tredje kapitel vil vi undersøge hvordan de regulerende strukturer er med til at definere normen for kernefamilien, herunder om opkomsten af velfærdsstaten og lovgivning i dag, er med til at kategorisere og fastholde kernefamilienormen via disse regulerende strukturer. Desuden vil vi undersøge om lovgivningen i dag, er med til at opretholde kernefamilieinstitutionen som en kategori, udfra hvilken alle familieformer måles. Vi vil i den forbindelse benytte Socialforskningsinstituttets (SFI) forskningsrapporter som et eksempel på regulering gennem kategorisering. I hele kapitlet vil rammen for analysen være den politiske regulering, sat i forhold til Foucaults begreb om governmentality. Governmentality begrebet er en udvidelse af Foucaults oprindelige magtbegreb, hvori statens rolle og position prioriteres. Spørgsmålene vi ønsker at få svar på i dette kapitel er som følger: Hvordan er forholdet mellem politisk regulering og normer? Er den politiske regulering med til at opretholde kernefamilienormen i Danmark og hvordan? 12 En historisk udforskningsmetode indrettet på afdækning og uddragning af magtrelationer men henblik på at skabe en basis for kritik af nutidige fænomener (Andersen; Kaspersen 2000:341). 13 Rationelt i den liberale forstand! Vi vender tilbage til dette i afsnit 1.6 og kap 4. 12

13 13 Sker der en fastholdelse af denne norm i statens institutioner f.eks. i lovgivningen, og hvilken indflydelse har dette på evt. andre familieformer? Hvordan mener Foucault at forholdet mellem staten og familien skal tolkes jvf. begrebet om governmentality? Fjerde kapitel er et forsøg på at indkredse kernefamilien og vidensregimet netop nu. Først ser vi på hvordan familien og kernefamilien ser ud i dag. Dernæst undersøger vi hvordan kernefamilien omtales og fortolkes i vores samtid, herunder hvordan de forandringer, der er foregået og stadigvæk sker med og i familien og i samfundet generelt, tolkes inden for socialvidenskaben. I et forsøg på at indkredse vidensregimet vil vi inddrage sociologerne Anthony Giddens og Zygmunt Bauman som repræsentanter for den vidensproduktion der foregår indenfor videnskaberne i forhold til familien. Videnskaben tillægges stor betydning, også i forhold til den politiske regulering. Giddens og Bauman er inddraget fordi de begge forsker og tolker på områder som familie, fællesskab og individ, og vurderer forandringen af disse og fordi de er meget uenige. Især Giddens har stor indflydelse også udenfor socialvidenskaberne, f.eks. bruger SFI hans teorier i den rapport, hvor de samler alle resultater fra Dette kapitel handler om de måder kernefamilien og forandringerne i familien tolkes på, om hvordan man opfatter subjektet. Der er stor forskel på denne opfattelse, alt efter om man mener individet i dag er blevet friere end det var tidligere, eller om den individuelle frihed bare er endnu en strukturerende diskurs, som Foucault nok ville mene. Det politiske, materielle og symbolske er rammesættende, og er en del af de strukturer, der er bestemmende for kernefamilieformen. Men det betyder også noget hvordan der tales om kernefamilien på, og hvilken betydning der lægges i forandringen af familien. Spørgsmålet vi vil svare på i dette kapitel er som følger: Hvordan skaber og reproducerer vidensproduktionen kernefamilienormen? De tre analysekapitler munder ud i projektets konklusion, og afslutningsvis i en perspektivering af projektet og de spørgsmål og diskussioner der bliver rejst undervejs. 13

14 14 Som det ses, har vi valgt at dele selve analysen i tre kapitler, hvor de to første omhandler et sæt strukturer og det sidste vidensregimet. Dette som sagt fordi disse indgår i et samspil der virker strukturerende for (og struktureres af) kernefamilieformen, og som er medvirkende til at definere kernefamilienormen. Det korte af det lange er, at disse strukturer fungerer i et samspil, og at hverken strukturerne eller vidensregimet kan betragtes isoleret. De har alle indflydelse på institutionen og normen kernefamilien, og omvendt har kernefamilien betydning for, og er en del af, vidensregimet og strukturerne. 1.4 Metodiske overvejelser Vi vil forholde os til hvad, hvor og hvornår noget behandles og af hvem. Både de historiske kilder og de nutidige. Som i alle typer af forskning, gælder det også for nærværende projekt, at kildernes værdi bør vurderes, både i forhold til kildens fokus, forfatterens position og de tolkninger der fremsættes Diskursanalysens overskridelse For den type undersøgelse vi ønsker at lave, er det svært at leve op til de positivistiske krav om repræsentativ gyldighed, stabile målinger, objektivitet osv. Dette bl.a. fordi vi undersøger kernefamilien historisk, og der ikke foreligger nøjagtige målinger af vores undersøgelsesområde langt tilbage i tiden. Men set med diskursanalysens optik er de positivistiske idealer heller ikke garant for kvalitet i sig selv. Faktisk er krav om objektivitet og nøjagtige målinger uforenelige med diskursanalysen, da der ifølge denne tankegang ikke findes en måde at komme bag om diskurserne og nå indtil en grundlæggende sandhed, der er uafhængig af den historiske kontekst. Man kan nærme sig sandheden, netop ved hjælp af den diskursanalytiske tilgang, men aldrig påstå at nå en uomtvistelige sandhed. Forskeren opfattes heller ikke 14 I hvert fald i den rapport vi har haft fingre i, der er en opsamling af forskning omhandlende børn og familier, fra , (SFI 2002) 14

15 15 som objektiv, og et sådant mål om objektivitet er også en diskurs, og en opfattelse der er rammesættende for forskningens resultater. 15 Vi har, med udgangspunkt i vores problemformulering, næsten afgrænset os fra brugen af kvantitativ empiri, da målet for vores projekt er at lave en kvalitativ analyse. 16 Denne skelnen mellem kvalitativ og kvantitativ empiri er dog ikke en givtig opdeling, og ikke en vi har tænkt os at følge stringent. Denne analyse kommer nemlig til dels også til at dreje sig om kvantitativ empiri. En del af vores arbejde vil være at undersøge, hvad der er blevet målt og vejet. Ikke så meget hvad disse målinger har vist, men mere hvad der er blevet vurderet betydningsfuldt og vigtigt inden for en bestemt historisk kontekst og inden for diskursen. Vi er opmærksomme på, at vores kilder er sekundære kilder. Vi har ikke selv indsamlet empiri, men bruger en del af bl.a. de historiske kilder som informantkilder, der kan gives os en indgangsvinkel til feltet og baggrundsviden om familien som forskningsområde. Netop derfor er det også nødvendigt at vi forsøger at forholde os kritiske til de kilder vi bruger, da der altid er tolkninger forbundet med dem. 17 Det er nødvendigt at tage forbehold for vores udvalg af tekster. Vi kan nok ikke undsige os en vis tilfældighed i det endelige udvalg, selvom vi under vores arbejde efterhånden har fået et bredere og dybere kendskab til feltet. F.eks. har vi fra starten ubevidst valgt alle ikke-nutidige kilder fra. Noget vi først sent er blevet opmærksomme på. 18 Vi vil forsøge at tilstræbe en vis intersubjektivitet. Altså hverken påstå at vi kan være objektive i forhold til feltet, som vi selv er en del af, eller være ukritisk subjektive. Derfor vil vi undervejs forsøge at være opmærksomme på hvilke positioner vi selv taler 15 Begrebet objektivitet er alment anvendt indenfor samfundsvidenskaberne, som et tilstræbt mål. Nomotetisk forskning forsøger at øge hårdheden af indsamlet data og øge kvaliteten (ved at efterprøve målinger mm.) Mere idiografisk indstillede forskere (især historikere) har forsøgt at benytte primær kilder oftere, da disse ikke er berørt eller forvrængede af eventuelle mellemled. Denne tilnærmelse til objektiv forskning kan betegnes som intersubjektivitet. (Wallerstein 1999: ) 16 Det har dog været nødvendig at se på forskellige statistikker og tabeller omkring familien. Bl.a. i forhold til udviklingen i antallet af ægteskaber/skilsmisser nu og før i tiden. 17 Dette ville der naturligvis også gøre hvis vi selv havde indsamlet empiri, så havde det bare været vores egne tolkninger ikke at det ville være bedre. 15

16 16 ud fra, og hvilke positioner vores kilder har. Desuden vil vi forsøge at fange og reflektere over vores egne forforståelser, så godt det kan lade sig gøre. Dette tror vi selv vi har et godt redskab til, da vi vores optik er diskursanalysens og Foucaults videnskabsog virkelighedssyn Kilder De kilder vi bruger i metode og teori kapitlet er mange, da feltet for diskursanalyse er stort og komplekst. Som det ligger i selve diskurs begrebet er diskursanalysen ikke en formel, der entydigt kan generaliseres og gøres universelt gældende. Litteraturen om og af Foucault er også omfattende, men desværre for os, meget populær, hvilket betyder at det, til en vis grad, har været mere held end egentlig udvælgelse, at vi lige nøjagtig er endt med at bruge netop de værker vi har brugt. De kilder, vi bruger i andet kapitel er hovedsageligt historiske kilder. De kilder, man i historieskrivningen har adgang til er som nævnt ofte ikke repræsentative. Dette fordi de fleste litterære kilder kommer enten fra de privilegerede i samfundet eller fra den slags klassifikation og inddeling der foregik i forbindelse med administrationen, dvs. fra præster, lovgivning osv. Gennem administrationen (kirke, stat) er der en del empiri, men i tallene finder vi ikke følelserne mellem mænd og kvinder og deres børn gemt. Dette er dog i og for sig bare med til at understrege den vigtige pointe, at historien altid skrives af eftertiden, og derfor aldrig er neutral. Skønt dette er en vigtig pointe, skal denne kritiske tilgang bestemt ikke underminere værdien og betydningen af historien - den vi husker og lærer af. Men den skal nuancere historien, netop ved erkendelsen af at eftertiden altid vil forstå og tolke historien forskelligt afhængigt af værdier og udgangspunkt m.m. I tredje kapitel bruger vi blandt andet kilder, der handler om lovgivningen, dvs. tekster fra det juridisk-videnskabelige felt. Vi bruger kun selve loven meget begrænset, fordi vi ikke rigtigt har mulighed for at forstå det kringlede lovsprog. Da vi ikke er bekendte med det juridiske sprogbrug, kommer vi måske til at lægge betydninger i formuleringer og ord, der ikke er tænkt sådan. Udtryk, der i den juridiske verden muligvis opfattes som 18 Vi har med andre ord handlet enten ureflekteret eller udfra en uitalesat diskurs om at nyt materiale må 16

17 17 neutrale, opfatter vi måske umiddelbart som stemplende og fornedrende. Dette betyder for det første at vi kan have misforstået selve lovens ordlyd, og for det andet at vi må sætte vores lid til de sekundære tekster. I dette kapitel indgår også tekster fra det samfundsvidenskabelige felt, historiske kilder og SFI-rapporter. I fjerde kapitel inddrager vi Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, dvs. et værk fra hver. De inddrages som repræsentanter for det nuværende vidensregime. Vi bruger deres tekster i en analyse og diskussion af det nuværende vidensregime, en diskussion hvor vi også trækker på Foucault og andre forskere. 1.5 Diskursteori Først en lille udfordring til læseren: Denne tekst citerer et vist kinesisk opslagsværk, hvor det er skrevet at dyrene deles i: a/dem, der tilhører kejseren, b/balsamerede dyr, c/tamme dyr, d/pattegrisene, e/havfruerne, f/fabeldyrene, g/løse hunde, h/indbefattede i denne klassifikation i/ dem, der tér sig som gale, j/dem, der ikke kan tælles, k/ dem, der er tegnet med en meget spids kamelhårspen, l/et cetera, m/dem, der netop har knust krukken, n/dem, der på afstand ligner fluer. I forundringen over denne taksonomi 19, er det, vi forstår med et sæt, det, der ved hjælp af fablen antydes for os som en anden tankemådes eksotiske charme, det er vores egen tankemådes grænse: den nøgne umulighed at tænke dette. (Foucault 1966:24). Hvis læseren ikke synes denne opremsning giver nogen mening, er det ikke læseren der er noget galt med. Foucault inddrager eksempelet i Ordene og tingene, fordi det viser hvordan diskursen sætter rammerne for hvad det, indenfor en bestemt historisk kontekst, overhovedet er muligt at tænke, bl.a. via den inddeling og kategorisering der foregår igennem sproget. være det bedste. 19 Taksonomi: læren om systematik eller orden. (Foucault 1966:455). 17

18 18 Diskurs defineres som en reguleret samtaleprocedure, og diskurs kan også beskrives som mulighedsrummet for seriøse talehandlinger. Det vil sige de talehandlinger, der i en given historisk kontekst er mulige og giver mening. Diskurs er altså de praktikker og regler der styrer samtaleprocedurens indhold og form (Andersen; Kaspersen 2000:341). Ovenstående opremsning er eksempelvis umiddelbart ulogisk indenfor den diskurs vi befinder os i, da alle de i opremsningen nævnte ord langt fra hører med i kategorien dyrene i vores verdensbillede, eller i den diskurs vi er en del af. Opremsningen opfatter vi simpelthen ikke som logisk konsistent Socialkonstruktionismen og dens nøglepræmisser Diskursanalysen har rod i socialkonstruktionismen, eller sagt på en anden måde, så er diskursanalyse én blandt mange tilgange som socialkonstruktivister kan have. Selvom det bliver meget generelt og lidt flyvsk at beskrive socialkonstruktionismens nøglepræmisser under ét, har Vivien Burr alligevel prøvet at ridse dem op. (Jørgensen; Phillips 1999:13) En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden; For det første bygger socialkonstruktionismen på en kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden. Og derved en erkendelse af at ingen viden er objektiv sand. Virkeligheden er kun tilgængelig for os gennem vore kategorier og vores viden og verdensbilleder er ikke spejlbilleder af virkeligheden derude, men et produkt af vore måder at kategorisere verden på. (Jørgensen; Phillips 1999:13-14) Historisk og kulturel specificitet; Mennesket, dets viden, forståelse af verden osv. er altid historisk og kulturelt specifikt, bestemt og betinget. Dette ræsonnement medfører en relativitetserkendelse; vores verdensbilleder og identiteter kunne have været anderledes de er ikke eviggyldige universaliteter, men forandres over tid. Forandringen eller opretholdelsen af status quo forekommer gennem diskursiv handlen der sammenfattes således: 18

19 19 Diskursiv handlen er en form for social handlen, som er med til at konstruere den sociale verden (herunder viden, identiteter og sociale relationer) og derigennem med til at opretholde visse sociale mønstre. (Jørgensen; Phillips 1999:14) Men som sagt også det modsatte, nemlig forandringen. 20 Sammenhæng mellem viden og sociale processer; Vores viden og forståelse af verden skabes og opretholdes gennem sociale processer. Hvor vi opbygger kollektive sandheder i en stadig kamp om det sande eller falske. Sammenhæng mellem viden og social handling. I et bestemt verdensbillede bliver nogle former for handlinger naturlige, andre utænkelige. (Jørgensen; Phillips 1999:14) Hele diskurs ræsonnementet kommer til at danne en cirkel, hvor verdensbilledet fører til sociale handlinger, og den sociale konstruktion af viden og sandhed får konkrete sociale konsekvenser, der enten opretholder eller (over tid) kan forandre verdensbilledet, de sociale handlinger osv.. I denne cirkel er nogle handlinger, ytringer og tanker en naturlighed og andre er, helt bogstaveligt, utænkelige Sprogets helt centrale rolle Der er nogenlunde enighed om at definere diskurs som: en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af den) på. (Jørgensen; Phillips 1999:9) Dette fordi diskursanalysen, udover at have rod i socialkonstruktionismen, bygger videre på en strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi. Denne tilgang hævder at; vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget. (Jørgensen; Phillips 1999:17) Sproget afspejler derfor ikke blot virkeligheden, men skaber den. Sproget konstituerer 21 det sociale felt, dvs. det regulerer det ikke bare, men det definerer det og 20 Det skriver de ikke direkte, men vi tror at det skal forstås sådan. 21 Vi mener at det skal ses sammen med konstitution, ikke bare regulerende men også definerende eller skabende. 19

20 20 derved skabes det. Et eksempel på dette kunne være skakreglerne, fordi det uden dem ikke ville være muligt at spille spillet skak, spillet ville være uden mening. Et andet eksempel er pengesystemet. Ved hjælp af dette system er det muligt at kommunikere og udveksle varer uden at der er direkte kontakt mellem de implicerede. Ud af dette mikrosystems regler for transaktioner skabes der, når det bliver komplekst og omfattende, større emergente systemer med egne strukturer og indre logikker. Der foregår altså interaktion via pengesystemet, og samtidig er måden at tænke og inddele på medkonstituerende i forhold til diskurser for virkelighed og tale. Grundlæggeren af den strukturelle lingvistiske tilgang, som diskursteoretikerne har, var den østrigske sprogforsker Saussure 22. Han udarbejde en teori, hvori han opfattede sproget som et system af tegn. Man kan forestille sig det som et fiskenet, hvor hvert tegn har sin plads som en af knuderne i nettet. Knuden bliver i det udspændte net holdt fast på sin plads af sin afstand til de andre knuder i nettet, ligesom tegnet defineres ved sin afstand til de andre tegn. (Jørgensen; Phillips 1999:20). Tegnene/ordene og deres betydning står altså i et bestemt og bestemmende forhold til hinanden, og opfattes derved som ret fastlåste i forhold til hinanden, ifølge denne tilgang 23. Poststrukturalistisk sprogteori kritiserer denne fastlåshed, og søger at komme den til livs, i en mere dynamisk sprogteori, hvor tegnene skifter betydning afhængigt af sammenhængen. Eksempelvis ændres betydningen af stol alt afhængig af om det fremkom i sammenhæng stol - bord eller stol - skrivebord. Det betyder at ordene og tegnene skifter betydning alt efter sammenhæng. Hermed bliver forandringen mere central i den senere sprogteori (Jørgensen; Phillips 1999:20). 22 Politikkens filosofi leksikon s Foucault anvender termerne tingene og ordene om denne sammenhæng jf. Foucault 1966: Ordene og tingene 20

21 Kritik af og forbehold for diskursanalysen Diskurs er en af efternølerne af videnskabens sidstfødte modebegreber. Indenfor de sidste år er rollen som uomgængelig videnskabelig betegnelse slået fast. Begrebet har en bred spændvidde, da entydigt brug af ordet ikke er almen standard. Diskursanalyse kan strække sig fra en analyse af skrift- og talesprog, til at omfatte en enorm analyse af hele folkeslags fællesforståelse indenfor en bestemt social kontekst. Diskurs har indenfor de sidste år vundet indpas i samfundsvidenskaben, hvor det er blevet mode- og kodeord (Bredsdorff 2002:9) som yngre lærere og studerende er ivrige brugere af 24. Og da diskursbegrebet, som tidligere nævnt, har en bred spændevidde, dvs. bliver brugt i flæng og tit med (ud)flydende betydning bliver det ofte, ifølge kritikere, til en uangribelig indfaldsvinkel (Bredsdorff 1999:9). Diskursanalysen har dannet sin egen diskurs og er derved blevet, i al fald umiddelbart, uantastelig. Den ivrige anvendelse af ordet og dets ofte udefinerede betydning gør det vanskeligt at diskutere diskursbegrebet og diskursanalysen (Bredsdorff 1999:22). Derudover kritiseres den relativisme som socialkonstruktionismen 25 lægger op til, fordi den kan risikere, at føre til; at enhver beretning om, hvordan den sociale verden er skabt eller tager sig ud er lige så god som enhver anden. (Bredsdorff 1999: bagsiden). Nogle kritikere hævder dermed at konsekvensen af den socialkonstruktivistiske tilgang bliver at alting flyder og al regelmæssighed og tvang i det sociale er ophævet (Jørgensen; Phillips 1999:14). Det er imidlertid, ifølge Jørgensen og Phillips, en forkert slutning at drage, netop fordi de fleste socialkonstruktivister opfatter det sociale felt som regelbundet og regulerende: De konkrete situationer udstikker meget begrænsede rammer for hvilke identiteter, et individ kan påtage sig, og hvilke udsagn, der accepteres som meningsfulde. (Jørgensen; Phillips 1999:14). Denne kritik af, at socialkonstruktionisme relativisme, har vi diskuteret indgående, og mener at være nået til den forståelse, at når alle selv er en del af den overordnede 24 Føl jer ramt - det gjorde vi. 25 I Socialkonstruktionismen indgår diskursanalysen/teorien som en bestemt tilgang. 21

22 22 diskurs, er der netop noget der er vigtigt og noget der opfattes som betydningsfuldt. Og noget viden der tillægges magt, og dermed flyder alting netop ikke, og alt er ikke relativt. Ellers ville man være udenfor diskursen, og det er ikke muligt. Dette er langt fra al den kritik, der er af diskursanalysen, men noget af den kritik, der har været central for de diskussioner vi har haft i forsøget på at forstå begrebet Hvordan laver man helt konkret en diskursanalyse? Vi vil ikke analysere de objektive målinger, statistiker etc. med hypotetisk-deduktiv 26 metode med henblik på af finde sagforhold der er objektive, heller ikke søge at forstå en dybere mening af intentioner i samspillet mellem samfund og familie, men derimod hvordan de historiske betingelser skaber mulighed eller ikke mulighed for at producere identitet, betydning og handling. Et grundvilkår for diskursanalysens epistemologi er betydningernes skiftende gyldighed, hvilket fører til at man med Saussures ord, kan opfatte diskursanalysen som et øjebliksbillede af hans berømte fiskenet af betydningsrelationer. Vi bruger altså diskursanalyse, fordi vi ikke mener at kunne pege på en årsag i forhold til vores problemformulering, men derimod mener, at vores felt skal forstås ud fra en decentral relationel betydningsstruktur, som er historisk betinget. Ud fra en analyse af betydningsstrukturerne, som kaldes diskurs, bliver vi i stand til at forstå hvordan subjekterne i det postmoderne velfærdssamfund positioneres mellem de mulighedsskabende og de repressive magtstrukturer. Teori og metode betragter vi under et "da teorier ydermere [...] er underdeterminerede af empirien, fordi vi næsten altid vælger at ændre teorien marginalt, når vi støder på genstridige fakta, i stedet for at forkaste den (Dyrberg; Hansen; Torfing 2000:13) Ifølge Foucault kan analysens empiriske materiale hverken bestå af bestemte bøger eller forfatterskaber (Dyrberg; Hansen; Torfing 2000: 25). Dette skyldes, at en bog eller endda et helt forfatterskab ikke, som man måske kunne forledes til at antage, kan opfattes som en umiddelbar enhed løsrevet fra fortolkningen, men altid er udtryk for en 26 Også kaldet positivisme. Metode, der lægger mulighed for falsifikation til grund samt induktion. 22

23 23 bestemt fortolkning - altså en historisk konstruktion, produceret i den kollektive bevidstheds mulighedsrum. Her må vi holde det for øje, hvad formålet med teksterne er. Teksterne skal ifølge Foucault ses som historiske monumenter, der samlet set er et udtryk for en bestemt konstrueret mening. Denne analysemetode leder os således frem til en besvarelse af spørgsmålet om afgrænsningen af empiri, idet empirien gradvis udvides i takt med at ækvivalenskæderne afdækkes. Fordi forandringer i diskursen er et resultat af politiske interventioner og magtstrategier, er det vigtigt at holde sig for øje, at valget af empiri må tage udgangspunkt i en analyse af de politiske aktørers handlinger. Disse interventioner kan heller ikke udskrives af diskursen selv. Valget af empiri er altså i høj grad en vanskeligt foretagende hvor alle valg og fravalg har konsekvenser. For at besvare dette, skal den diskurs, vi vil analysere på en eller anden måde defineres. Dette kan ifølge Laclau og Mouffe gøres ved at vi ser afgrænsningen af bestemte diskurser som et resultat af eksklusionen af en radikal og truende Andethed (Dyrberg; Hansen; Torfing 2000: 26). Dette skal forstå helt konkret som en gentagen proces, hvor man begynder med at lave en intertekstuel diskursanalyse af en begrænset mænge centrale kilder og derefter ud fra analysens resultat vurderer, hvilke indholdsudfyldninger teksten repræsenterer. Eksempelvis kunne en tekst indholdsudfylde familien som kernefamilie, men dette begreb er i sig selv indholdstomt og får først sin betydning gennem ækvivalenskæden til enlige, homoseksuelle par etc. Når det indholdstomme begreb er blevet udfyldt, har man samtidigt også fundet andetheden - i dette eksempel enlige, homoseksuelle par etc. - som så kan gøres til genstand for en lignende diskursanalyse, som igen skaber nye ækvivalenskæder. Denne analysemetode leder os således frem til en besvarelse af spørgsmålet om afgrænsningen af empiri, idet empirien gradvis udvides i takt med at ækvivalenskæderne afdækkes. 23

24 24 Fordi forandringer i diskursen er et resultat af politiske interventioner og magtstrategier, er det vigtigt at holde sig for øje, at valget af empiri må tage udgangspunkt i en analyse af de politiske aktørers handlinger. Disse interventioner kan heller ikke udskrives af diskursen selv. Valget af empiri er altså i høj grad en vanskeligt foretagende hvor alle valg og fravalg har konsekvenser. 1.6 Michel Foucault Dette kapitel skal introducere Michel Foucaults teori - og begrebsrammer. De er centrale for både diskursanalysen, og for vores projekt, der fra en sociologisk vinkel handler om normalitet, og om hvad en norm som kernefamilien er for en størrelse. Denne regulering af menneskelig handling og tanke der foregår i et samspil med materielle og symbolske strukturer, vil vi undersøge via Foucaults tidlige magtforståelse. Den udbygning af magtforståelsen, Foucault laver sent i sit forfatterskab, med bl.a. governmentality begrebet, er mere politologisk i sit fokus. Ved hjælp af dette vil vi analysere den politiske regulering, der også virker i det komplekse samspil af strukturer, der er også omfatter kernefamilien som norm. Det er en forudsætning for og et vigtigt mål i Foucaults arbejde at dekonstruere individet som rationelt subjekt. Det vil sige individet som bevidst aktør overfor strukturerne er en diskurs, ifølge Foucault, en forestilling snarere end en realitet. Han mener individets tanke- og handlemuligheder konstitueres af strukturerne indenfor diskursen, og at mennesket ikke befinder sig udenfor strukturerne og diskursen, men i dem. Foucaults diskursanalyse bygger, tidligt i hans forfatterskab, på en række arkæologiske og senere på genealogiske undersøgelser af, hvilke udsagn der er gyldige og meningsfulde i bestemte historiske perioder, og hvilke der er utænkelige (Jørgensen; Phillips 1999:22). Foucault mener, at man ved brug af diskursanalysen kan sige noget om hvilket vidensregime, der er herskende i diskursen i en historisk periode, og hvordan denne magt fungere. Et vidensregime kan defineres som: de magtvirkninger, der hidrører fra viden og kunnen [...] vidensprivilegierne og deres funktion, cirkulation og magttilknytning, m.a.o. vidensherredømmet (régime de savoir) (Heede 1992:22) 24

25 25 Vidensregimet er med andre ord den magt og de privilegier, der er knyttet til den seriøse viden indenfor en diskurs. Det er ikke en magt, der tilhører nogen, det er den magt seriøs viden er, inden for diskursen, m.a.o. et vidensherredømme Foucault og diskursen Foucault definerer diskurs på følgende måde; Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation (..Diskursen) består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. (Foucault 1969:153/1972:117 i Jørgensen; Phillips 1999:22) Sandheden i en historisk periode bliver konstrueret af vidensregimet for den periode. Foucault mener, som socialkonstruktionisterne, at sandheden er en diskursiv konstruktion. Ifølge Foucault udgør og skaber vidensregimet sandheden, og derfor kan diskurs og sandhed ikke skilles ad, for de er en og samme ting, sandheden skabes diskursivt. (Jørgensen; Phillips 1999:22) Det herskende vidensregime indenfor diskursen kan ikke lokaliseres til f.eks. staten, kapitalismen el. lign. Vidensregimet skal, da vidensregimet er viden knyttet til magt, sættes i forbindelse med Foucaults magtbegreb, der i lighed med diskursen ikke er lokaliserbart og muligt at isolere fra de handlinger og strukturer der strukturerer og struktureres af det. Foucaults magtbegreb og hans diskursbegreb hænger uløseligt sammen, det er i diskursen sammenføjningen af magt og viden finder sted 27 (Foucault 1976:113). Det er indenfor diskursen viden produceres, og selve diskursens overordnede ramme for hvad der er seriøse talehandlinger, betyder at viden skaber og er magt, og magt skaber og er viden, dvs. er en del af vidensregimet. Dette er sammenhængen mellem magt, viden og diskurs, og: Det, der gør magten holdbar, der får os til at acceptere den, er simpelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der siger nej, men at den gennemkrydser og producerer 27 Foucaults lærermester, Louis Althusser ( ) havde en marxistisk-strukturalistisk tilgang, og mente at den herskende magt var identisk med kapitalismen. Dette er stik modsat Foucaults teori, hvor magten ikke kan navngives. Det at Althusser kan identificere magten gør, at han implicit siger at der er en mulighed for at komme bagved magten, hvor Foucault ville påpege at magten ikke kan skilles fra diskursen, at de hænger uløseligt sammen. 25