MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl"

Transkript

1 11 MiljøBiblioteket Miljøgifte i Grønland Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl Hovedland

2 Jesper Christensen er fysiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med modeller for atmosfærisk transport af miljøgifte. Bente Deutch er biolog og lektor ved Center for Arktisk Miljømedicin på Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med forekomst og effekter af miljøgifte i den grønlandske befolkning. Jens C. Hansen er dr. med. og centerleder ved Center for Arktisk Miljømedicin på Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med forekomst og effekter af miljøgifte i den grønlandske befolkning. Poul Johansen er biolog og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med miljøgifte i Grønland i forbindelse med human sundhed og mineraludnyttelse. Frank Riget er biolog og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med miljøovervågningsprogrammet AMAP i Grønland. Kirsten Rydahl er informationsmedarbejder i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og har bl.a. arbejdet med naturemner i Grønland. Katrin Vorkamp er kemiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med at analysere forekomsten af miljøgifte i Grønland.

3

4

5 11 Miljøgifte i Grønland MiljøBiblioteket Redigeret af: Poul Johansen Kirsten Rydahl Med bidrag af: Jesper Christensen Bente Deutch Jens C. Hansen Poul Johansen Frank F. Riget Katrin Vorkamp Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2007 Hovedland

6 Miljøgifte i Grønland Redigeret af Poul Johansen og Kirsten Rydahl Med bidrag af Jesper Christensen, Bente Deutch, Jens C. Hansen, Poul Johansen, Frank F. Riget og Katrin Vorkamp Derudover har følgende personer bidraget fagligt til specifikke dele af bogen: Kitte Vinter-Jensen, KANUKOKA, Anette Hansen, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre, Mikala Klint, Miljøstyrelsen, og Sven P. Nielsen, Forskningscenter Risø. Vi har fået værdifulde kommentarer fra institutioner og myndigheder i Grønland. Konklusionerne afspejler dog ikke nødvendigvis disses holdninger Danmarks Miljøundersøgelser, forfatterne og Forlaget Hovedland Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 12. marts 2003 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Forlagsredaktion: Ole Jørgensen og Anne Drøgemüller Hansen Illustrationer og ombrydning: Britta Munter, Danmarks Miljøundersøgelser Omslag: Grafisk værksted, Danmarks Miljøundersøgelser Omslagsfoto: Fernando Ugarte/arc-pic.com små fotos: Rune Dietz Tryk: xxx Indbinding: xxx Denne bog er trykt på 130 g Cyclus Print Overskydende papir er genbrugt ISBN udgave, 1. oplag 2007 Miljøstøtte til Arktis Danish Cooperation for Environment in the Arctic Miljøministeriet Nærværende bog er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet Miljøstøtte til Arktis. Forfatterne er alene ansvarlige for indholdet i denne bog. Konklusionerne afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Forlaget Hovedland mail@hovedland.dk

7 Forord Miljøgifte et problem i Arktis 9 Miljøgifte i det arktiske miljø Miljøgifte og naturen 37 Miljøgifte og den arktiske befolkning 53 Hvordan begrænse forureningen? 75 Litteratur 84 Ordliste 85 Stikordsregister 90

8 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Forord Det lyder ikke umiddelbart forståeligt at beskræftige sig med emnet miljøgifte i det arktiske område, hvor der bor meget få mennesker. I langt de fleste tilfælde er det da heller ikke deres skyld, at miljøgifte findes i dyr og mennesker i Arktis, ofte i høje koncentrationer. For eksempel har nogle mennesker i Grønland op til 20 gange mere af miljøgiften PCB i blodet end en dansker. Miljøgiftene bliver ført til Arktis fra industrialiserede områder i Europa, Nordamerika og Asien. Denne bog belyser, hvordan miljøgiftene bliver transporteret til Arktis, deres forekomst i miljøet og hvad det betyder for dyr og mennesker. Vi takker følgende personer for faglig kommentering af bogen: Frank Sonne, Miljøstyrelsen, Anette Hansen, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre, Gert Mulvad og Henning Sloth Pedersen, Lægeklinikken i Nuuk, Rune Dietz og Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser samt Pal Weihe, Færøernes Hospitalsvæsen. Foto: David Boertmann.

9 Miljøgifte i grønland Miljøgifte i Grønland 7 Vi takker desuden følgende, som har bidraget fagligt til specifikke dele af bogen: Kitte Vinter-Jensen, KANUKOKA, Anette Hansen, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre, Mikala Klint, Miljøstyrelsen, og Sven P. Nielsen, Forskningscenter Risø. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

10 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland

11 1 Miljøgifte et problem i Arktis Umiddelbart virker det arktiske område meget rent, når man oplever den klare frostluft, den hvide is og det klare vand. Det er på mange måder også rigtigt. Det arktiske miljø er meget mindre forurenet end miljøet i Europa og Nordamerika. Men der findes forurening i Arktis, og den har en særlig betydning her, fordi de arktiske folk i langt højere grad lever af fiskeri og fangst, end man gør de fleste andre steder i verden. Foto: Steen Andersen.

12 10 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Polarcirklen Højst 10 C i gennemsnit for juli Trægrænse AMAP Højarktisk Subarktisk Figur 1-1 Arktis omfatter områder på den nordlige halvkugle. Nogle sætter sydgrænsen ved trægrænsen, andre dér hvor gennemsnitstemperaturen i juli er højst 10 C. Der findes også andre definitioner. AMAP har defineret Arktis til området nord for den røde streg. Kilde: AMAP. Forurening fra nær og fjern Tidligere blev Arktis (figur 1-1) betragtet som uforurenet område, men i 1950 erne observerede piloter fra US Air Force om foråret nogle brune, tågeagtige lag i atmosfæren, som de kaldte for Arctic haze. I 1970 erne undersøgte man disse lag nærmere. Man fandt ud af, at Arctic haze bestod af sulfatforbindelser (bl.a. svovlsyre) og sodpartikler, som blev langtransporteret til det arktiske område fra industri, forbrændingsanlæg og andre forureningskilder på sydligere breddegrader. Forureningen med miljøgifte i Arktis stammer især fra energiproduktion, landbrug, industri og affaldsforbrænding i Europa, Nordamerika og Asien. Derfra føres miljøgiftene med luft- og havstrømme til Arktis. Der kommer også forurening fra menneskelige aktiviteter i de arktiske områder, men den betyder i de fleste tilfælde meget mindre for miljøet end den langtransporterede forurening. Årsagen er, at der kun bor få mennesker i Arktis, og at industri- og landbrugsproduktion er begrænset eller stort set ikke forekommer. Endelig får det arktiske miljø tilført en naturlig forurening af grundstoffer, som stammer fra bjergarter og vulkanudbrud. 80 N 70 N 60 N

13 Miljøgifte i grønland 1. Miljøgifte et problem i Arktis 11 Figur 1-2. Den største del af det arktiske område er uberørt, men bliver påvirket af forurening som tilføres fra Europa, Nordamerika og Asien. Foto: Poul Johansen.

14 12 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Naturen og befolkningerne påvirkes Mange miljøgifte bliver optaget af dyr og planter og opkoncentreres gennem fødekæderne. De findes derfor i de højeste koncentrationer i rovdyrene øverst i fødekæden. Det er fx tilfældet for en gruppe stoffer kaldet polychlorerede bifenyler eller PCB er, som findes i meget høje koncentrationer i isbjørne. Disse forbindelser og andre lignende, såkaldte persistente organiske forbindelser (POP er) kan påvirke knoglernes styrke og immunsystemet hos isbjørne. Også vandrefalke er påvirket af miljøgifte. I 1960 erne faldt antallet af vandrefalke i Nordamerika markant. Årsagen var primært forurening med specielt DDT og dieldrin (begge insektgifte). Befolkningen i Arktis kan også være belastet med høje koncentrationer af miljøgifte. Nogle befolkningsgrupper i Grønland har således meget høje koncentrationer af kviksølv og PCB i blodet sammenlignet med andre befolkningsgrupper i Arktis. Det skyldes primært, at en væsentlig del af den lokale grønlandske kost består af havfugle og havpattedyr. Lokale fødevarer er på mange måder både sunde og næringsrige, men de indeholder altså ofte meget højere koncentrationer af miljøgifte end fødevarer baseret på landbrugsprodukter. I løbet af de seneste år har man fået langt større viden om miljøgiftes forekomst, transport og virkning i den arktiske natur blandt andet om, hvordan de opkoncentreres i fødekæderne, og i hvilken udstrækning de er årsag til forurening af den arktiske befolkning. En stor del af denne viden stammer fra det arktiske overvågningsprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), som siden 1991 er gennemført i samarbejde mellem landene i Arktis: USA, Canada, Danmark, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Et væsentligt formål med programmet er at følge, hvordan koncentrationerne af miljøgifte i miljøet udvikler sig i Arktis, herunder også i Grønland. Resultaterne fra overvågningsprogrammet anvendes bl.a. af politikere og embedsmænd til at vurdere, om det er nødvendigt at foreslå indgreb over for nye miljøgifte, og til at vurdere succesen af allerede indførte reguleringer vedrørende brug af og forurening med miljøgifte.

15 Miljøgifte i grønland 1. Miljøgifte et problem i Arktis 13 I denne bog kan du læse om miljøgifte hvilke stoffer det drejer sig om, hvor de kommer fra, hvordan de transporteres og optages i fødekæderne, og hvad de betyder for den arktiske natur og befolkning. Du kan også læse om, hvad samfundet og den enkelte kan gøre for at mindske forureningen. Figur 1-3 I Grønland fanges og spises mange havpattedyr. Tv. En klapmyds flænses. Foto: Arc-Pic.com/Carsten Egevang. Th. Der nydes sæl om bord. Foto: David Boertmann.

16 14 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland

17 15 2 Miljøgifte i det arktiske miljø Dette kapitel beskriver de typer af miljøgifte, der findes i det arktiske miljø, og hvordan de opstår og tilføres miljøet, fx hvordan luft- og havstrømme fører stofferne fra industrialiserede områder til Arktis. Foto: Corbis, Bob Sacha.

18 16 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Forskellige typer og kilder Tungmetaller Tungmetaller er en betegnelse for naturligt forekommende metaller, som er tungere end jern. Det er fx kviksølv, bly, krom, cadmium, zink, kobber og nikkel. Tungmetaller frigives naturligt ved bjergarters nedbrydning og vulkansk aktivitet, og de findes både opløst i vand og bundet til forskellige faste stoffer. Derfor forekommer de altid i miljøet i en baggrundskoncentration (naturlig koncentration), der varierer med de lokale bjergarters kemiske sammensætning. Ved udvinding, brug og deponering af metallerne sker der en yderligere tilførsel til miljøet. Da tungmetaller er grundstoffer, kan de ikke nedbrydes, men de kan omfordeles i miljøet som følge af naturlige og menneskeskabte processer. Kviksølv, cadmium og bly er de tungmetaller, som har medført de største miljøproblemer. Der er en række historiske eksempler på, at de har forgiftet planter, dyr og lokalbefolkninger, når de er forekommet i høje koncentrationer. Figur 2-1 Tungmetaller i de materialer, der placeres på lossepladsen, føres ud i havet. Her losseplads i Ilulissat. Foto: Claus Espersen, Mokana. Kviksølv Kviksølv har været kendt og brugt af mennesker i mere end år. Det opfører sig anderledes end andre metaller. Det er nemlig flydende ved stuetemperatur, og i atmosfæren forekommer det i dampform. De vigtigste årsager til forurening med kviksølv er kulafbrænding, minedrift, klor/alkaliindustri og affaldshåndtering. I mange lande er forbruget af kviksølv faldet, og stoffet er erstattet af andre stoffer på grund af dets skadelige virkninger på organismer. I Danmark er der et tilsigtet årligt forbrug på ca. 1,6 tons kviksølv, heraf ca. halvdelen til tandfyldninger. Dertil kommer et utilsigtet forbrug på knap 2 tons, som stammer fra kul, hvor kviksølv er et følgestof. Tidligere blev kviksølv også brugt i fx batterier og termometre, men det er i dag stort set ophørt. Ca. ¹/ ³ af alt kviksølv i atmosfæren stammer direkte fra forurening fra afbrænding af kul, guldminedrift, klor/alkaliindustri og affaldshåndtering, ¹/ ³ stammer fra naturlige kilder som vulkaner og biologiske processer, og endelig stammer ¹/ ³ fra genudslip af kviksølv, som tidligere er til-

19 Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø 17 ført miljøet. Man regner med, at indholdet af kviksølv i atmosfæren er tredoblet siden industrialiseringen startede i begyndelsen af 1900-tallet. Kviksølv er lidt specielt, idet det optræder i flere forskellige former. Uorganisk (eller metallisk) kviksølv omdannes til organisk kviksølv (findes især som methylkviksølv), som har miljømæssig betydning. Her spiller bakterier en vigtig rolle, idet de står for en væsentlig del af denne omdannelsesproces. Organisk kviksølv optages nemmere af organismerne og er mere giftigt end uorganisk kviksølv. Op til 95 % af det kviksølv, der er i atmosfæren, findes som uorganisk kviksølv. Det har en meget lang opholdstid i atmosfæren (op til 1 år) i forhold til ikke-flygtige metaller som cadmium og bly (1 uge). Den lange opholdstid betyder bl.a., at koncentrationen af kviksølv i atmosfæren kun varierer lidt. Den er ca. 1,5 ng pr. m 3 i baggrundsområder, bl.a. i Grønland, og op til ca. 2-3 ng pr. m 3 i de områder, hvor kviksølvforureningen opstår, fx Europa. Den lange opholdstid betyder også, at alle de kilder til kviksølv, der er på den nordlige halvkugle, bidrager til forureningen i Arktis. Figur 2-2 I moderne forbrændingsanlæg renses røgen, så der slipper minimale mængder af miljøgifte ud til omgivelserne. Her Avedøreværket. Foto: Avedøreværket, Dong Energy. Cadmium Cadmium blev først opdaget i slutningen af 1800-tallet. Siden er det blevet anvendt til en lang række formål, bl.a. som pigmenter i plastic, til overfladebehandling af metaldele og i batterier. Den globale produktion af cadmium er firedoblet i perioden fra 1950 til 1990, hvorefter den er faldet svagt. Cadmium udledes hovedsageligt til miljøet fra minedrift, ved forarbejdning af malmen (fx fra kobber- og nikkelindustri) og i forbindelse med afbrænding af kul og olie til energiproduktion. Udledningen er faldet meget, bl.a. fordi der er udviklet bedre teknologi til rensning af røg fra forbrændingsanlæg og industri. Bly Kendskabet til bly er så gammelt som den menneskelige kultur. Dette tungmetal har gennem tiden været anvendt til utallige formål som pigmenter i glasurer til keramik, vægmaling, geværkugler, hagl, vandrør, sminke og som tilsætning i benzin.

20 18 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Den menneskeskabte udledning af bly til atmosfæren er faldet væsentligt, fordi forbruget af blyholdig benzin er faldet. Forbrænding af blyholdig benzin er dog stadig den vigtigste årsag til den globale udledning af bly til atmosfæren, efterfulgt af metalindustri og anden industriel brug, herunder brug af blyholdige kulbrinter. Persistente organiske forbindelser Ud over tungmetaller finder vi også en lang række såkaldte persistente organiske forbindelser i miljøet. På dansk forkortes de ofte POP er (fra engelsk Persistent Organic Pollutants ). POP er er menneskeskabte og har kun forekommet i det arktiske miljø i de sidste år. Fælles for dem er, at de er svært nedbrydelige og derfor har en opholdstid i miljøet på flere årtier. En anden vigtig fællesnævner for POP erne er, at de ophobes i fedtvæv hos dyr og mennesker. De fleste POP er i de arktiske områder stammer fra industri- og landbrugsproduktion i Europa, Nordamerika og Asien. I løbet af de sidste år er produktionen og brugen af mange POP er stoppet eller stærkt begrænset som følge af nye miljøregler i en række lande. Alligevel forekommer mange af dem stadig i det arktiske miljø, og de vil formentlig blive der mange årtier ud i fremtiden. POP er inddeles i tre hovedgrupper: pesticider (fx dichlorodifenyl-trichloroethan, DDT), industrikemikalier (fx polychlorerede bifenyler, PCB) og forbrændingskemikalier (fx dioxin og polyaromatiske hydrocarboner, PAH). Pesticider Pesticider kaldes også bekæmpelsesmidler eller sprøjtemidler. Det mest kendte pesticid er DDT, som første gang blev anvendt mod insekter i Siden er det blevet brugt over hele verden. Ligesom de fleste andre POP er påvirker DDT ikke umiddelbart mennesker eller dyr som fugle, fisk og pattedyr, men det ophobes i fedtvævet og kan på den måde alligevel påvirke dyrene, fx ynglesuccesen hos fugle. I 1970 erne blev brugen af DDT forbudt i Europa, Nordamerika og Japan, og udslippet af DDT er faldet markant på den nordlige halvkugle siden 1980 erne (figur 2-3). DDT bruges dog fortsat i nogle dele af Østeuropa og den nord-

21 0, Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø DDT ud (tons pr lige del af Afrika og Sydamerika. I arktiske dyr findes DDT mest i form af nedbrydningsproduktet DDE. Klordaner og toxafen er andre pesticider med lignende kemiske egenskaber som DDT. Klordanerne omfatter ca. 120 forskellige enkeltstoffer. De er hovedsageligt blevet anvendt i USA som insektbekæmpelsesmiddel. Det er primært nedbrydningsproduktet oxyklordan, som ophobes i miljøet, men andre klordaner er også fundet i arktiske dyr. Toxafen er en meget kompleks blanding af flere tusinde forskellige klorforbindelser. Tidligere blev toxafen anvendt som insektgift i store dele af verden. I Arktis stammer stoffet især fra bomuldsproduktion i USA og Rusland. Stoffet er et godt eksempel på, hvordan luft- og havstrømme kan transportere svært nedbrydelige miljøgifte over store afstande. Lindan (gamma-hexachlorcyklohexan, forkortet til gamma-hch) er en af de få POP er, som stadigvæk anvendes i mange sammenhænge i Europa, Japan og Nordamerika bl.a. til behandling af såsæd. Tidligere blev det blandet med andre HCH-forbindelser. Det er årsagen til, at der i dag findes flere forskellige typer HCH-forbindelser i miljøet, hvoraf alfa-hch, beta-hch og gamma-hch er de vigtigste. De opfører sig meget forskelligt og ophobes ikke i så høj grad i dyr som de øvrige pesticider. DDT udslip (tons pr. gridcelle) En "gridcelle" omfatter et areal, der er én breddegrad på den ene led og én længdegrad på den anden. 0 0,001-0,01 0, Figur 2-3 Udslip af DDT på den nordlige halvkugle i 1980 og Kilde: AMAP.

22 20 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Figur 2-4 Det samlede forbrug af PCB på den nordlige halvkugle siden 1930 erne. Kilde: AMAP. PCB-forbrug (tons pr. gridcelle) En "gridcelle" omfatter et areal der er én breddegrad på den ene led og én længdegrad på den anden. 0 0, Større end Industrikemikalier Den vigtigste stofgruppe inden for industrikemikalier er de polychlorerede bifenyler, som nok er bedre kendt under navnet PCB er. Denne stofgruppe omfatter 209 enkeltstoffer. PCB blev brugt meget i industrien fra ca erne til 1970 erne, hvorefter produktionen ophørte i de fleste industrilande. Rusland stoppede dog først produktionen af PCB i PCB blev bl.a. brugt i transformatorer, hydraulikolie, smøreolie og maling og kan stadigvæk forekomme i gamle systemer, fx på nedlagte industrianlæg. Brugen af PCB i udviklingslandene er dårligt kendt. Opgørelser af forbruget af PCB fra 1930 erne og frem til ca viser, at 97 % af det totale forbrug i industrien fandt sted på den nordlige halvkugle, med tydelige hot spots i de tæt befolkede områder i Europa, USA og Japan (figur 2-4). Syv lande anvendte alene 68 % af den samlede mængde PCB: Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Storbritannien, Japan og USA. Figuren viser også et vist forbrug af PCB nord for Polarcirklen, hovedsaglig i den nordlige del af Sverige, Finland, Norge og Rusland. Et lignende stof er hexachlorbenzen (HCB), som engang blev brugt som pesticid. I dag opstår HCB som biprodukt i forskellige industrielle processer, bl.a. til fremstilling af plastik og farvestoffer. Bromerede flammehæmmere (PBDE) er en forholdsvis ny gruppe PCB POP, forbrug som er blevet anvendt siden (tons pr. gridcelle?) 1970 erne. De indeholder brom i stedet for 0 klor og anvendes 0,032-1bl.a. i elektronisk udstyr for at undgå, 1-5 at der opstår brand i det. Bromerede 5-10flammehæmmere opfører sig meget ligesom PCB, når de kommer ud i miljøet. I de seneste 20 år er der fundet stigende koncentrationer i miljøet, Større bl.a. end i Arktis Den stigende opmærksomhed over for bromerede flammehæmmere i miljøet har resulteret i, at EU nu har forbudt to af de vigtigste typer (penta- BDE og octa-bde), mens 10 stater i USA

23 Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø 21 har besluttet at mindske udledningen af PBDE. De fleste stoffer bliver dog stadigvæk brugt, og der er ingen lovmæssige reguleringer af dem. De fleste af de stoffer, vi bruger i det daglige, er testet for, hvor skadelige de er for miljøet. Alligevel dukker nye problematiske stoffer op i miljøet, og de når også frem til de arktiske områder. Et eksempel er en gruppe fluorforbindelser (PFOS eller perfluorerede overflademidler), som for nyligt blev fundet i dyr fra Grønland (bl.a. isbjørn og ringsæl) og Færøerne (bl.a. grindehval). Disse stoffer anvendes til en lang række formål, bl.a. i skumslukningsmidler, smøremidler, limprodukter, maling og polermidler. Forbrændingskemikalier De fleste moderne forbrændingsanlæg til fx affaldsforbrænding og energiproduktion har et minimalt udslip af kemikalier. Ældre forbrændingsanlæg renser imidlertid røgen dårligt, så de kan derfor stadigvæk forurene luften og miljøet med specielt dioxiner og furaner samt polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH er). Det samme er tilfældet, hvis affaldet brændes ved åben afbrænding, som det fx sker på dumpe i Grønland. Dioxiner og furaner er to grupper nært beslægtede kemikalier. Der forekommer henholdsvis 75 og 135 enkeltstoffer inden for de to grupper med forskellig grad af giftighed. De opstår ved forbrænding af klorholdigt plastic, blyholdigt benzin med klortilsætningsstoffer, ved papirfremstilling med klorblegning og på virksomheder, der producerer klorholdige træbeskyttelsesmidler. Ligesom PCB erne nedbrydes dioxiner og furaner kun meget langsomt i miljøet. De kan transporteres over store afstande og kan ophobes i fedtvæv. PAH erne dannes bl.a. ved ufuldstændig forbrænding, fx i biler, fly o.l., i fyringsanlæg og i cigaretter. De findes også i visse former for tjære, i olieprodukter og steder, hvor der er naturlig udsivning af kulbrinter, fx ved Nuussuaqhalvøen. I modsætning til de andre nævnte stofgrupper indeholder PAH er hverken klor eller brom. De er mindre stabile og nedbrydes hurtigere end fx PCB og DDT. Desuden er Figur 2-5 Der dukker hele tiden nye problematiske stoffer op i miljøet. Senest er der fundet en gruppe flourforbindelser i grindehvaler på Færøerne. Foto: Scanpix/Svend Halling.

24 22 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Boks 1 Radioaktive stoffer Radioaktive stoffer findes naturligt i vores omgivelser (i jord, klipper mv.) og bidrager til den naturlige baggrundsstråling. Stofferne kan påvirke organismer med deres stråling. Virkningen afhænger af den strålingsdosis, organismen modtager. Ved høje doser kan virkningen være dødelig inden for kort tid. Lavere doser øger risikoen for, at organismer udvikler kræft, og der sker ændringer i arveanlæg. Risikoen for at udvikle kræft stiger med strålingsdosen, og der er ingen beviser for, at der findes en tærskeldosis, under hvilken der ikke er nogen risiko. Det betyder, at selv en lille strålingsdosis kan resultere i, at en enkelt celle ændrer arveanlæg. Radioaktiv forurening i Arktis Forurening med radioaktive stoffer i det arktiske miljø stammer hovedsagelig fra tre kilder. Den første kilde er atmosfæriske prøvesprængninger af atomvåben. I perioden 1945 til 1980 gennemførte USA og Sovjetunionen atmosfæriske prøvesprængninger af atomvåben, som forurenede hele den nordlige halvkugle med radioaktivt nedfald. En stor del af disse tests blev udført i det arktiske område på øen Novaya Zemlya i det østlige Barentshav (se figur 2-12). Den anden kilde er udledninger fra kernekraftværker og især atomoparbejdningsanlæg i Vesteuropa (La Hague i Frankrig og Sellafield i Storbritannien). Havstrømmene har ført radioaktive stoffer fra disse anlæg til de grønlandske havområder, først og fremmest via den Østgrønlandske Strøm (se figur 2-9). Den tredje kilde er ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl ved Kiev i Sovjetunionen i Udslippet af radioaktivt materiale kunne spores på landjorden så langt væk som i Grønland. Bidraget i Grønland fra Tjernobyl-ulykken var dog højst 10 % af det samlede bidrag til forureningen af landjorden med radioaktive stoffer. Radioaktiv forurening ved Grønland I havet ved Grønland stammer størstedelen af den radioaktive forurening fra de atmosfæriske atomprøvesprængninger og de europæiske atomoparbejdningsanlæg. Havstrømmene fører radioaktive stoffer fra Europa nordover med Golfstrømmen, som drejer vestover (Irmingerstrømmen) og herefter ned langs Østgrønland (den Østgrønlandske Strøm) og videre op langs Vestgrønland med den Vestgrønlandske Strøm (se figur 2-9). Koncentrationen af strontium-90 og cæsium-137 i havvand er typisk højere langs Grønlands østkyst end langs vestkysten. Dette skyldes sandsynligvis, at stoffernes koncentration falder, efterhånden som vandmasserne med de radioaktive stoffer bliver opblandet med rent vand på deres vej ned langs østkysten. Sammenlignet med de europæiske havområder er koncentrationerne af radioaktive stoffer betydeligt lavere. Undersøgelser af indholdet af radioaktive stoffer i havmiljøet gennem tiden har vist, at koncentrationerne toppede i begyndelsen af 1960 erne. På landjorden stammer de fleste radioaktive stoffer fra nedfald fra atmosfæren. Det geografiske mønster følger derfor fordelingen af nedbøren. I Sydgrønland er nedfaldet således 10 gange højere end i Nordgrønland. Forureningen med radioaktive stoffer i Grønland er sammenlignelig med forureningen i andre arktiske områder. Koncentrationerne toppede i 1966 og er siden da faldet til næsten det halve. På baggrund af undersøgelser af befolkningens spisevaner og koncentrationerne af menneskeskabte radioaktive stoffer i føden er det muligt at beregne den gennem-

25 Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø 23 snitlige strålingsdosis, som befolkningen modtager gennem føden. Sammenholdes denne strålingsdosis med den naturlige baggrundsstråling, viser det sig, at mindre end 1 % af den mængde radioaktivitet, en person indtager gennem hele livet, stammer fra menneskeskabt forurening med radioaktivitet. Befolkningen i Grønland er desuden mindre udsat for radioaktiv forurening end andre arktiske folk. Årsagen er, at man i højere grad lever af havdyr, som indeholder færre radioaktive stoffer end landdyrene. Befolkningen i Grønland får de fleste menneskeskabte radioaktive stoffer fra rensdyrkød. Thuleulykken i 1968 Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk militærfly ned på havisen 11 km vest for Thulebasen i Nordvestgrønland. Ombord var fire brintbomber, som blev ødelagt ved styrtet. På trods af oprydningsarbejdet blev plutonium og uran spredt ud i miljøet. Siden da er der gennemført flere miljøundersøgelser i området for at fastslå forureningens omfang og følge udviklingen. I området Bylot Sund, hvor ulykken skete, blev det øverste lag sediment (materiale på havbunden) forurenet, og der findes stadig høje koncentrationer her år efter ulykken. Det har imidlertid vist sig, at det kun er begrænsede mængder af plutonium fra det forurenede sediment, der transporteres op til overfladevandet, og der overføres kun små mængder af plutonium til bundlevende dyr som muslinger, orme, søstjerner og rejer. De største mængder plutonium ligger forholdsvis stabilt bevaret i sedimentet på bunden af Bylot Sund fjernt fra mennesker. Koncentrationen af plutonium i havvand og havdyr er lav og udgør ikke nogen strålingsmæssig risiko for mennesker, selv ikke hvis man indtager de muslinger, der har de højeste koncentrationer. Plutonium i havmiljøet ved Thule udgør således kun en ubetydelig risiko for mennesker. Derimod kan man ikke se bort fra, at forureningen med plutonium på landjorden ved Narssarssuk km sydvest for Thulebasen kan udgøre en mindre risiko for mennesker, der færdes i området og derved kan komme til at indånde radioaktive partikler. Atomaffaldsanlægget Sellafield i Storbritannien. Foto: Simon Ledingham.

26 24 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland de ikke flygtige og kan derfor ikke fordampe fra jordoverfladen og blive transporteret gennem luften. PAH er transporteres derfor ikke så langt som de tidligere nævnte stofgrupper. En stor del af de PAH er, der findes i Arktis, stammer fra lokale kilder som oliespild, trafik og affaldsforbrænding. I modsætning til de typiske POP er har PAH en relativt høj akut giftvirkning og kan have hormonlignende virkninger hos fisk selv ved lave koncentrationer. Langtransporteret forurening Miljøgifte i det arktiske område kommer som kort omtalt i det foregående både fra kilder i og uden for Arktis. Kilder langt fra Arktis har størst betydning. De findes især i Europa, Nordamerika og Asien. Mange miljøgifte i Arktis bliver transporteret til området gennem atmosfæren og via floder og havstrømme, men dyrenes vandringer til og fra Arktis har også betydning for transporten. Hidtil har der været nogenlunde enighed blandt forskerne om, at atmosfæren var den vigtigste transportvej for forureningen, men der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved dette, idet nogle forskere mener, at havstrømme har lige så stor betydning. Atmosfærisk transport Luftforureningen i det arktiske område varierer gennem året. Den er forholdsvis høj om vinteren og i det tidlige forår og lav om sommeren og i det tidlige efterår. Det er Figur 2-6 Koncentration af svovlforbindelser målt i luften på Station Nord i Nordøstgrønland i perioden Koncentration af svovlforbindelser (µg pr. m 3 ) 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER

AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER Fokus: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER Fokus: Avanersuaq

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse: Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

den 12. februar 2007 i København

den 12. februar 2007 i København Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. maj 2007 Kontor: Kommunal sundhed J.nr.: 2003-1465-11 Sagsbeh.: SHH Fil-navn: thule/ref. 2. mø 18. april Referat af 2. møde i samarbejdsudvalget mellem Sundhedsdirektoratet

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000

Læs mere

Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv KOM(2005) 20 endelig

Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv KOM(2005) 20 endelig Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 89 Offentlig MILJØstyrelsen 24. februar 2005 Kemikalieenheden asc/hh/kemikalier GRUNDNOTAT Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009

Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009 Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009 Spørgsmål C: Ministeren bedes redegøre for status for de undersøgelser og

Læs mere

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening Miljøsanering Riv ned med ren samvittighed Miljø A/S Miljøsanering & jordforurening Miljøsanering Vi er certificeret inden for miljøsanering og fjerner alle miljø- og sundhedsskadelige stoffer sikkert

Læs mere