MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl"

Transkript

1 11 MiljøBiblioteket Miljøgifte i Grønland Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl Hovedland

2 Jesper Christensen er fysiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med modeller for atmosfærisk transport af miljøgifte. Bente Deutch er biolog og lektor ved Center for Arktisk Miljømedicin på Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med forekomst og effekter af miljøgifte i den grønlandske befolkning. Jens C. Hansen er dr. med. og centerleder ved Center for Arktisk Miljømedicin på Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med forekomst og effekter af miljøgifte i den grønlandske befolkning. Poul Johansen er biolog og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med miljøgifte i Grønland i forbindelse med human sundhed og mineraludnyttelse. Frank Riget er biolog og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med miljøovervågningsprogrammet AMAP i Grønland. Kirsten Rydahl er informationsmedarbejder i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og har bl.a. arbejdet med naturemner i Grønland. Katrin Vorkamp er kemiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder bl.a. med at analysere forekomsten af miljøgifte i Grønland.

3

4

5 11 Miljøgifte i Grønland MiljøBiblioteket Redigeret af: Poul Johansen Kirsten Rydahl Med bidrag af: Jesper Christensen Bente Deutch Jens C. Hansen Poul Johansen Frank F. Riget Katrin Vorkamp Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2007 Hovedland

6 Miljøgifte i Grønland Redigeret af Poul Johansen og Kirsten Rydahl Med bidrag af Jesper Christensen, Bente Deutch, Jens C. Hansen, Poul Johansen, Frank F. Riget og Katrin Vorkamp Derudover har følgende personer bidraget fagligt til specifikke dele af bogen: Kitte Vinter-Jensen, KANUKOKA, Anette Hansen, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre, Mikala Klint, Miljøstyrelsen, og Sven P. Nielsen, Forskningscenter Risø. Vi har fået værdifulde kommentarer fra institutioner og myndigheder i Grønland. Konklusionerne afspejler dog ikke nødvendigvis disses holdninger Danmarks Miljøundersøgelser, forfatterne og Forlaget Hovedland Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 12. marts 2003 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Forlagsredaktion: Ole Jørgensen og Anne Drøgemüller Hansen Illustrationer og ombrydning: Britta Munter, Danmarks Miljøundersøgelser Omslag: Grafisk værksted, Danmarks Miljøundersøgelser Omslagsfoto: Fernando Ugarte/arc-pic.com små fotos: Rune Dietz Tryk: xxx Indbinding: xxx Denne bog er trykt på 130 g Cyclus Print Overskydende papir er genbrugt ISBN udgave, 1. oplag 2007 Miljøstøtte til Arktis Danish Cooperation for Environment in the Arctic Miljøministeriet Nærværende bog er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet Miljøstøtte til Arktis. Forfatterne er alene ansvarlige for indholdet i denne bog. Konklusionerne afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Forlaget Hovedland

7 Forord Miljøgifte et problem i Arktis 9 Miljøgifte i det arktiske miljø Miljøgifte og naturen 37 Miljøgifte og den arktiske befolkning 53 Hvordan begrænse forureningen? 75 Litteratur 84 Ordliste 85 Stikordsregister 90

8 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Forord Det lyder ikke umiddelbart forståeligt at beskræftige sig med emnet miljøgifte i det arktiske område, hvor der bor meget få mennesker. I langt de fleste tilfælde er det da heller ikke deres skyld, at miljøgifte findes i dyr og mennesker i Arktis, ofte i høje koncentrationer. For eksempel har nogle mennesker i Grønland op til 20 gange mere af miljøgiften PCB i blodet end en dansker. Miljøgiftene bliver ført til Arktis fra industrialiserede områder i Europa, Nordamerika og Asien. Denne bog belyser, hvordan miljøgiftene bliver transporteret til Arktis, deres forekomst i miljøet og hvad det betyder for dyr og mennesker. Vi takker følgende personer for faglig kommentering af bogen: Frank Sonne, Miljøstyrelsen, Anette Hansen, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre, Gert Mulvad og Henning Sloth Pedersen, Lægeklinikken i Nuuk, Rune Dietz og Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser samt Pal Weihe, Færøernes Hospitalsvæsen. Foto: David Boertmann.

9 Miljøgifte i grønland Miljøgifte i Grønland 7 Vi takker desuden følgende, som har bidraget fagligt til specifikke dele af bogen: Kitte Vinter-Jensen, KANUKOKA, Anette Hansen, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre, Mikala Klint, Miljøstyrelsen, og Sven P. Nielsen, Forskningscenter Risø. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

10 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland

11 1 Miljøgifte et problem i Arktis Umiddelbart virker det arktiske område meget rent, når man oplever den klare frostluft, den hvide is og det klare vand. Det er på mange måder også rigtigt. Det arktiske miljø er meget mindre forurenet end miljøet i Europa og Nordamerika. Men der findes forurening i Arktis, og den har en særlig betydning her, fordi de arktiske folk i langt højere grad lever af fiskeri og fangst, end man gør de fleste andre steder i verden. Foto: Steen Andersen.

12 10 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Polarcirklen Højst 10 C i gennemsnit for juli Trægrænse AMAP Højarktisk Subarktisk Figur 1-1 Arktis omfatter områder på den nordlige halvkugle. Nogle sætter sydgrænsen ved trægrænsen, andre dér hvor gennemsnitstemperaturen i juli er højst 10 C. Der findes også andre definitioner. AMAP har defineret Arktis til området nord for den røde streg. Kilde: AMAP. Forurening fra nær og fjern Tidligere blev Arktis (figur 1-1) betragtet som uforurenet område, men i 1950 erne observerede piloter fra US Air Force om foråret nogle brune, tågeagtige lag i atmosfæren, som de kaldte for Arctic haze. I 1970 erne undersøgte man disse lag nærmere. Man fandt ud af, at Arctic haze bestod af sulfatforbindelser (bl.a. svovlsyre) og sodpartikler, som blev langtransporteret til det arktiske område fra industri, forbrændingsanlæg og andre forureningskilder på sydligere breddegrader. Forureningen med miljøgifte i Arktis stammer især fra energiproduktion, landbrug, industri og affaldsforbrænding i Europa, Nordamerika og Asien. Derfra føres miljøgiftene med luft- og havstrømme til Arktis. Der kommer også forurening fra menneskelige aktiviteter i de arktiske områder, men den betyder i de fleste tilfælde meget mindre for miljøet end den langtransporterede forurening. Årsagen er, at der kun bor få mennesker i Arktis, og at industri- og landbrugsproduktion er begrænset eller stort set ikke forekommer. Endelig får det arktiske miljø tilført en naturlig forurening af grundstoffer, som stammer fra bjergarter og vulkanudbrud. 80 N 70 N 60 N

13 Miljøgifte i grønland 1. Miljøgifte et problem i Arktis 11 Figur 1-2. Den største del af det arktiske område er uberørt, men bliver påvirket af forurening som tilføres fra Europa, Nordamerika og Asien. Foto: Poul Johansen.

14 12 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Naturen og befolkningerne påvirkes Mange miljøgifte bliver optaget af dyr og planter og opkoncentreres gennem fødekæderne. De findes derfor i de højeste koncentrationer i rovdyrene øverst i fødekæden. Det er fx tilfældet for en gruppe stoffer kaldet polychlorerede bifenyler eller PCB er, som findes i meget høje koncentrationer i isbjørne. Disse forbindelser og andre lignende, såkaldte persistente organiske forbindelser (POP er) kan påvirke knoglernes styrke og immunsystemet hos isbjørne. Også vandrefalke er påvirket af miljøgifte. I 1960 erne faldt antallet af vandrefalke i Nordamerika markant. Årsagen var primært forurening med specielt DDT og dieldrin (begge insektgifte). Befolkningen i Arktis kan også være belastet med høje koncentrationer af miljøgifte. Nogle befolkningsgrupper i Grønland har således meget høje koncentrationer af kviksølv og PCB i blodet sammenlignet med andre befolkningsgrupper i Arktis. Det skyldes primært, at en væsentlig del af den lokale grønlandske kost består af havfugle og havpattedyr. Lokale fødevarer er på mange måder både sunde og næringsrige, men de indeholder altså ofte meget højere koncentrationer af miljøgifte end fødevarer baseret på landbrugsprodukter. I løbet af de seneste år har man fået langt større viden om miljøgiftes forekomst, transport og virkning i den arktiske natur blandt andet om, hvordan de opkoncentreres i fødekæderne, og i hvilken udstrækning de er årsag til forurening af den arktiske befolkning. En stor del af denne viden stammer fra det arktiske overvågningsprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), som siden 1991 er gennemført i samarbejde mellem landene i Arktis: USA, Canada, Danmark, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Et væsentligt formål med programmet er at følge, hvordan koncentrationerne af miljøgifte i miljøet udvikler sig i Arktis, herunder også i Grønland. Resultaterne fra overvågningsprogrammet anvendes bl.a. af politikere og embedsmænd til at vurdere, om det er nødvendigt at foreslå indgreb over for nye miljøgifte, og til at vurdere succesen af allerede indførte reguleringer vedrørende brug af og forurening med miljøgifte.

15 Miljøgifte i grønland 1. Miljøgifte et problem i Arktis 13 I denne bog kan du læse om miljøgifte hvilke stoffer det drejer sig om, hvor de kommer fra, hvordan de transporteres og optages i fødekæderne, og hvad de betyder for den arktiske natur og befolkning. Du kan også læse om, hvad samfundet og den enkelte kan gøre for at mindske forureningen. Figur 1-3 I Grønland fanges og spises mange havpattedyr. Tv. En klapmyds flænses. Foto: Arc-Pic.com/Carsten Egevang. Th. Der nydes sæl om bord. Foto: David Boertmann.

16 14 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland

17 15 2 Miljøgifte i det arktiske miljø Dette kapitel beskriver de typer af miljøgifte, der findes i det arktiske miljø, og hvordan de opstår og tilføres miljøet, fx hvordan luft- og havstrømme fører stofferne fra industrialiserede områder til Arktis. Foto: Corbis, Bob Sacha.

18 16 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Forskellige typer og kilder Tungmetaller Tungmetaller er en betegnelse for naturligt forekommende metaller, som er tungere end jern. Det er fx kviksølv, bly, krom, cadmium, zink, kobber og nikkel. Tungmetaller frigives naturligt ved bjergarters nedbrydning og vulkansk aktivitet, og de findes både opløst i vand og bundet til forskellige faste stoffer. Derfor forekommer de altid i miljøet i en baggrundskoncentration (naturlig koncentration), der varierer med de lokale bjergarters kemiske sammensætning. Ved udvinding, brug og deponering af metallerne sker der en yderligere tilførsel til miljøet. Da tungmetaller er grundstoffer, kan de ikke nedbrydes, men de kan omfordeles i miljøet som følge af naturlige og menneskeskabte processer. Kviksølv, cadmium og bly er de tungmetaller, som har medført de største miljøproblemer. Der er en række historiske eksempler på, at de har forgiftet planter, dyr og lokalbefolkninger, når de er forekommet i høje koncentrationer. Figur 2-1 Tungmetaller i de materialer, der placeres på lossepladsen, føres ud i havet. Her losseplads i Ilulissat. Foto: Claus Espersen, Mokana. Kviksølv Kviksølv har været kendt og brugt af mennesker i mere end år. Det opfører sig anderledes end andre metaller. Det er nemlig flydende ved stuetemperatur, og i atmosfæren forekommer det i dampform. De vigtigste årsager til forurening med kviksølv er kulafbrænding, minedrift, klor/alkaliindustri og affaldshåndtering. I mange lande er forbruget af kviksølv faldet, og stoffet er erstattet af andre stoffer på grund af dets skadelige virkninger på organismer. I Danmark er der et tilsigtet årligt forbrug på ca. 1,6 tons kviksølv, heraf ca. halvdelen til tandfyldninger. Dertil kommer et utilsigtet forbrug på knap 2 tons, som stammer fra kul, hvor kviksølv er et følgestof. Tidligere blev kviksølv også brugt i fx batterier og termometre, men det er i dag stort set ophørt. Ca. ¹/ ³ af alt kviksølv i atmosfæren stammer direkte fra forurening fra afbrænding af kul, guldminedrift, klor/alkaliindustri og affaldshåndtering, ¹/ ³ stammer fra naturlige kilder som vulkaner og biologiske processer, og endelig stammer ¹/ ³ fra genudslip af kviksølv, som tidligere er til-

19 Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø 17 ført miljøet. Man regner med, at indholdet af kviksølv i atmosfæren er tredoblet siden industrialiseringen startede i begyndelsen af 1900-tallet. Kviksølv er lidt specielt, idet det optræder i flere forskellige former. Uorganisk (eller metallisk) kviksølv omdannes til organisk kviksølv (findes især som methylkviksølv), som har miljømæssig betydning. Her spiller bakterier en vigtig rolle, idet de står for en væsentlig del af denne omdannelsesproces. Organisk kviksølv optages nemmere af organismerne og er mere giftigt end uorganisk kviksølv. Op til 95 % af det kviksølv, der er i atmosfæren, findes som uorganisk kviksølv. Det har en meget lang opholdstid i atmosfæren (op til 1 år) i forhold til ikke-flygtige metaller som cadmium og bly (1 uge). Den lange opholdstid betyder bl.a., at koncentrationen af kviksølv i atmosfæren kun varierer lidt. Den er ca. 1,5 ng pr. m 3 i baggrundsområder, bl.a. i Grønland, og op til ca. 2-3 ng pr. m 3 i de områder, hvor kviksølvforureningen opstår, fx Europa. Den lange opholdstid betyder også, at alle de kilder til kviksølv, der er på den nordlige halvkugle, bidrager til forureningen i Arktis. Figur 2-2 I moderne forbrændingsanlæg renses røgen, så der slipper minimale mængder af miljøgifte ud til omgivelserne. Her Avedøreværket. Foto: Avedøreværket, Dong Energy. Cadmium Cadmium blev først opdaget i slutningen af 1800-tallet. Siden er det blevet anvendt til en lang række formål, bl.a. som pigmenter i plastic, til overfladebehandling af metaldele og i batterier. Den globale produktion af cadmium er firedoblet i perioden fra 1950 til 1990, hvorefter den er faldet svagt. Cadmium udledes hovedsageligt til miljøet fra minedrift, ved forarbejdning af malmen (fx fra kobber- og nikkelindustri) og i forbindelse med afbrænding af kul og olie til energiproduktion. Udledningen er faldet meget, bl.a. fordi der er udviklet bedre teknologi til rensning af røg fra forbrændingsanlæg og industri. Bly Kendskabet til bly er så gammelt som den menneskelige kultur. Dette tungmetal har gennem tiden været anvendt til utallige formål som pigmenter i glasurer til keramik, vægmaling, geværkugler, hagl, vandrør, sminke og som tilsætning i benzin.

20 18 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Den menneskeskabte udledning af bly til atmosfæren er faldet væsentligt, fordi forbruget af blyholdig benzin er faldet. Forbrænding af blyholdig benzin er dog stadig den vigtigste årsag til den globale udledning af bly til atmosfæren, efterfulgt af metalindustri og anden industriel brug, herunder brug af blyholdige kulbrinter. Persistente organiske forbindelser Ud over tungmetaller finder vi også en lang række såkaldte persistente organiske forbindelser i miljøet. På dansk forkortes de ofte POP er (fra engelsk Persistent Organic Pollutants ). POP er er menneskeskabte og har kun forekommet i det arktiske miljø i de sidste år. Fælles for dem er, at de er svært nedbrydelige og derfor har en opholdstid i miljøet på flere årtier. En anden vigtig fællesnævner for POP erne er, at de ophobes i fedtvæv hos dyr og mennesker. De fleste POP er i de arktiske områder stammer fra industri- og landbrugsproduktion i Europa, Nordamerika og Asien. I løbet af de sidste år er produktionen og brugen af mange POP er stoppet eller stærkt begrænset som følge af nye miljøregler i en række lande. Alligevel forekommer mange af dem stadig i det arktiske miljø, og de vil formentlig blive der mange årtier ud i fremtiden. POP er inddeles i tre hovedgrupper: pesticider (fx dichlorodifenyl-trichloroethan, DDT), industrikemikalier (fx polychlorerede bifenyler, PCB) og forbrændingskemikalier (fx dioxin og polyaromatiske hydrocarboner, PAH). Pesticider Pesticider kaldes også bekæmpelsesmidler eller sprøjtemidler. Det mest kendte pesticid er DDT, som første gang blev anvendt mod insekter i Siden er det blevet brugt over hele verden. Ligesom de fleste andre POP er påvirker DDT ikke umiddelbart mennesker eller dyr som fugle, fisk og pattedyr, men det ophobes i fedtvævet og kan på den måde alligevel påvirke dyrene, fx ynglesuccesen hos fugle. I 1970 erne blev brugen af DDT forbudt i Europa, Nordamerika og Japan, og udslippet af DDT er faldet markant på den nordlige halvkugle siden 1980 erne (figur 2-3). DDT bruges dog fortsat i nogle dele af Østeuropa og den nord-

21 0, Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø DDT ud (tons pr lige del af Afrika og Sydamerika. I arktiske dyr findes DDT mest i form af nedbrydningsproduktet DDE. Klordaner og toxafen er andre pesticider med lignende kemiske egenskaber som DDT. Klordanerne omfatter ca. 120 forskellige enkeltstoffer. De er hovedsageligt blevet anvendt i USA som insektbekæmpelsesmiddel. Det er primært nedbrydningsproduktet oxyklordan, som ophobes i miljøet, men andre klordaner er også fundet i arktiske dyr. Toxafen er en meget kompleks blanding af flere tusinde forskellige klorforbindelser. Tidligere blev toxafen anvendt som insektgift i store dele af verden. I Arktis stammer stoffet især fra bomuldsproduktion i USA og Rusland. Stoffet er et godt eksempel på, hvordan luft- og havstrømme kan transportere svært nedbrydelige miljøgifte over store afstande. Lindan (gamma-hexachlorcyklohexan, forkortet til gamma-hch) er en af de få POP er, som stadigvæk anvendes i mange sammenhænge i Europa, Japan og Nordamerika bl.a. til behandling af såsæd. Tidligere blev det blandet med andre HCH-forbindelser. Det er årsagen til, at der i dag findes flere forskellige typer HCH-forbindelser i miljøet, hvoraf alfa-hch, beta-hch og gamma-hch er de vigtigste. De opfører sig meget forskelligt og ophobes ikke i så høj grad i dyr som de øvrige pesticider. DDT udslip (tons pr. gridcelle) En "gridcelle" omfatter et areal, der er én breddegrad på den ene led og én længdegrad på den anden. 0 0,001-0,01 0, Figur 2-3 Udslip af DDT på den nordlige halvkugle i 1980 og Kilde: AMAP.

22 20 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Figur 2-4 Det samlede forbrug af PCB på den nordlige halvkugle siden 1930 erne. Kilde: AMAP. PCB-forbrug (tons pr. gridcelle) En "gridcelle" omfatter et areal der er én breddegrad på den ene led og én længdegrad på den anden. 0 0, Større end Industrikemikalier Den vigtigste stofgruppe inden for industrikemikalier er de polychlorerede bifenyler, som nok er bedre kendt under navnet PCB er. Denne stofgruppe omfatter 209 enkeltstoffer. PCB blev brugt meget i industrien fra ca erne til 1970 erne, hvorefter produktionen ophørte i de fleste industrilande. Rusland stoppede dog først produktionen af PCB i PCB blev bl.a. brugt i transformatorer, hydraulikolie, smøreolie og maling og kan stadigvæk forekomme i gamle systemer, fx på nedlagte industrianlæg. Brugen af PCB i udviklingslandene er dårligt kendt. Opgørelser af forbruget af PCB fra 1930 erne og frem til ca viser, at 97 % af det totale forbrug i industrien fandt sted på den nordlige halvkugle, med tydelige hot spots i de tæt befolkede områder i Europa, USA og Japan (figur 2-4). Syv lande anvendte alene 68 % af den samlede mængde PCB: Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Storbritannien, Japan og USA. Figuren viser også et vist forbrug af PCB nord for Polarcirklen, hovedsaglig i den nordlige del af Sverige, Finland, Norge og Rusland. Et lignende stof er hexachlorbenzen (HCB), som engang blev brugt som pesticid. I dag opstår HCB som biprodukt i forskellige industrielle processer, bl.a. til fremstilling af plastik og farvestoffer. Bromerede flammehæmmere (PBDE) er en forholdsvis ny gruppe PCB POP, forbrug som er blevet anvendt siden (tons pr. gridcelle?) 1970 erne. De indeholder brom i stedet for 0 klor og anvendes 0,032-1bl.a. i elektronisk udstyr for at undgå, 1-5 at der opstår brand i det. Bromerede 5-10flammehæmmere opfører sig meget ligesom PCB, når de kommer ud i miljøet. I de seneste 20 år er der fundet stigende koncentrationer i miljøet, Større bl.a. end i Arktis Den stigende opmærksomhed over for bromerede flammehæmmere i miljøet har resulteret i, at EU nu har forbudt to af de vigtigste typer (penta- BDE og octa-bde), mens 10 stater i USA

23 Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø 21 har besluttet at mindske udledningen af PBDE. De fleste stoffer bliver dog stadigvæk brugt, og der er ingen lovmæssige reguleringer af dem. De fleste af de stoffer, vi bruger i det daglige, er testet for, hvor skadelige de er for miljøet. Alligevel dukker nye problematiske stoffer op i miljøet, og de når også frem til de arktiske områder. Et eksempel er en gruppe fluorforbindelser (PFOS eller perfluorerede overflademidler), som for nyligt blev fundet i dyr fra Grønland (bl.a. isbjørn og ringsæl) og Færøerne (bl.a. grindehval). Disse stoffer anvendes til en lang række formål, bl.a. i skumslukningsmidler, smøremidler, limprodukter, maling og polermidler. Forbrændingskemikalier De fleste moderne forbrændingsanlæg til fx affaldsforbrænding og energiproduktion har et minimalt udslip af kemikalier. Ældre forbrændingsanlæg renser imidlertid røgen dårligt, så de kan derfor stadigvæk forurene luften og miljøet med specielt dioxiner og furaner samt polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH er). Det samme er tilfældet, hvis affaldet brændes ved åben afbrænding, som det fx sker på dumpe i Grønland. Dioxiner og furaner er to grupper nært beslægtede kemikalier. Der forekommer henholdsvis 75 og 135 enkeltstoffer inden for de to grupper med forskellig grad af giftighed. De opstår ved forbrænding af klorholdigt plastic, blyholdigt benzin med klortilsætningsstoffer, ved papirfremstilling med klorblegning og på virksomheder, der producerer klorholdige træbeskyttelsesmidler. Ligesom PCB erne nedbrydes dioxiner og furaner kun meget langsomt i miljøet. De kan transporteres over store afstande og kan ophobes i fedtvæv. PAH erne dannes bl.a. ved ufuldstændig forbrænding, fx i biler, fly o.l., i fyringsanlæg og i cigaretter. De findes også i visse former for tjære, i olieprodukter og steder, hvor der er naturlig udsivning af kulbrinter, fx ved Nuussuaqhalvøen. I modsætning til de andre nævnte stofgrupper indeholder PAH er hverken klor eller brom. De er mindre stabile og nedbrydes hurtigere end fx PCB og DDT. Desuden er Figur 2-5 Der dukker hele tiden nye problematiske stoffer op i miljøet. Senest er der fundet en gruppe flourforbindelser i grindehvaler på Færøerne. Foto: Scanpix/Svend Halling.

24 22 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland Boks 1 Radioaktive stoffer Radioaktive stoffer findes naturligt i vores omgivelser (i jord, klipper mv.) og bidrager til den naturlige baggrundsstråling. Stofferne kan påvirke organismer med deres stråling. Virkningen afhænger af den strålingsdosis, organismen modtager. Ved høje doser kan virkningen være dødelig inden for kort tid. Lavere doser øger risikoen for, at organismer udvikler kræft, og der sker ændringer i arveanlæg. Risikoen for at udvikle kræft stiger med strålingsdosen, og der er ingen beviser for, at der findes en tærskeldosis, under hvilken der ikke er nogen risiko. Det betyder, at selv en lille strålingsdosis kan resultere i, at en enkelt celle ændrer arveanlæg. Radioaktiv forurening i Arktis Forurening med radioaktive stoffer i det arktiske miljø stammer hovedsagelig fra tre kilder. Den første kilde er atmosfæriske prøvesprængninger af atomvåben. I perioden 1945 til 1980 gennemførte USA og Sovjetunionen atmosfæriske prøvesprængninger af atomvåben, som forurenede hele den nordlige halvkugle med radioaktivt nedfald. En stor del af disse tests blev udført i det arktiske område på øen Novaya Zemlya i det østlige Barentshav (se figur 2-12). Den anden kilde er udledninger fra kernekraftværker og især atomoparbejdningsanlæg i Vesteuropa (La Hague i Frankrig og Sellafield i Storbritannien). Havstrømmene har ført radioaktive stoffer fra disse anlæg til de grønlandske havområder, først og fremmest via den Østgrønlandske Strøm (se figur 2-9). Den tredje kilde er ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl ved Kiev i Sovjetunionen i Udslippet af radioaktivt materiale kunne spores på landjorden så langt væk som i Grønland. Bidraget i Grønland fra Tjernobyl-ulykken var dog højst 10 % af det samlede bidrag til forureningen af landjorden med radioaktive stoffer. Radioaktiv forurening ved Grønland I havet ved Grønland stammer størstedelen af den radioaktive forurening fra de atmosfæriske atomprøvesprængninger og de europæiske atomoparbejdningsanlæg. Havstrømmene fører radioaktive stoffer fra Europa nordover med Golfstrømmen, som drejer vestover (Irmingerstrømmen) og herefter ned langs Østgrønland (den Østgrønlandske Strøm) og videre op langs Vestgrønland med den Vestgrønlandske Strøm (se figur 2-9). Koncentrationen af strontium-90 og cæsium-137 i havvand er typisk højere langs Grønlands østkyst end langs vestkysten. Dette skyldes sandsynligvis, at stoffernes koncentration falder, efterhånden som vandmasserne med de radioaktive stoffer bliver opblandet med rent vand på deres vej ned langs østkysten. Sammenlignet med de europæiske havområder er koncentrationerne af radioaktive stoffer betydeligt lavere. Undersøgelser af indholdet af radioaktive stoffer i havmiljøet gennem tiden har vist, at koncentrationerne toppede i begyndelsen af 1960 erne. På landjorden stammer de fleste radioaktive stoffer fra nedfald fra atmosfæren. Det geografiske mønster følger derfor fordelingen af nedbøren. I Sydgrønland er nedfaldet således 10 gange højere end i Nordgrønland. Forureningen med radioaktive stoffer i Grønland er sammenlignelig med forureningen i andre arktiske områder. Koncentrationerne toppede i 1966 og er siden da faldet til næsten det halve. På baggrund af undersøgelser af befolkningens spisevaner og koncentrationerne af menneskeskabte radioaktive stoffer i føden er det muligt at beregne den gennem-

25 Miljøgifte i grønland 2. Miljøgifte i det arktiske miljø 23 snitlige strålingsdosis, som befolkningen modtager gennem føden. Sammenholdes denne strålingsdosis med den naturlige baggrundsstråling, viser det sig, at mindre end 1 % af den mængde radioaktivitet, en person indtager gennem hele livet, stammer fra menneskeskabt forurening med radioaktivitet. Befolkningen i Grønland er desuden mindre udsat for radioaktiv forurening end andre arktiske folk. Årsagen er, at man i højere grad lever af havdyr, som indeholder færre radioaktive stoffer end landdyrene. Befolkningen i Grønland får de fleste menneskeskabte radioaktive stoffer fra rensdyrkød. Thuleulykken i 1968 Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk militærfly ned på havisen 11 km vest for Thulebasen i Nordvestgrønland. Ombord var fire brintbomber, som blev ødelagt ved styrtet. På trods af oprydningsarbejdet blev plutonium og uran spredt ud i miljøet. Siden da er der gennemført flere miljøundersøgelser i området for at fastslå forureningens omfang og følge udviklingen. I området Bylot Sund, hvor ulykken skete, blev det øverste lag sediment (materiale på havbunden) forurenet, og der findes stadig høje koncentrationer her år efter ulykken. Det har imidlertid vist sig, at det kun er begrænsede mængder af plutonium fra det forurenede sediment, der transporteres op til overfladevandet, og der overføres kun små mængder af plutonium til bundlevende dyr som muslinger, orme, søstjerner og rejer. De største mængder plutonium ligger forholdsvis stabilt bevaret i sedimentet på bunden af Bylot Sund fjernt fra mennesker. Koncentrationen af plutonium i havvand og havdyr er lav og udgør ikke nogen strålingsmæssig risiko for mennesker, selv ikke hvis man indtager de muslinger, der har de højeste koncentrationer. Plutonium i havmiljøet ved Thule udgør således kun en ubetydelig risiko for mennesker. Derimod kan man ikke se bort fra, at forureningen med plutonium på landjorden ved Narssarssuk km sydvest for Thulebasen kan udgøre en mindre risiko for mennesker, der færdes i området og derved kan komme til at indånde radioaktive partikler. Atomaffaldsanlægget Sellafield i Storbritannien. Foto: Simon Ledingham.

26 24 Miljøbiblioteket Miljøgifte i Grønland de ikke flygtige og kan derfor ikke fordampe fra jordoverfladen og blive transporteret gennem luften. PAH er transporteres derfor ikke så langt som de tidligere nævnte stofgrupper. En stor del af de PAH er, der findes i Arktis, stammer fra lokale kilder som oliespild, trafik og affaldsforbrænding. I modsætning til de typiske POP er har PAH en relativt høj akut giftvirkning og kan have hormonlignende virkninger hos fisk selv ved lave koncentrationer. Langtransporteret forurening Miljøgifte i det arktiske område kommer som kort omtalt i det foregående både fra kilder i og uden for Arktis. Kilder langt fra Arktis har størst betydning. De findes især i Europa, Nordamerika og Asien. Mange miljøgifte i Arktis bliver transporteret til området gennem atmosfæren og via floder og havstrømme, men dyrenes vandringer til og fra Arktis har også betydning for transporten. Hidtil har der været nogenlunde enighed blandt forskerne om, at atmosfæren var den vigtigste transportvej for forureningen, men der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved dette, idet nogle forskere mener, at havstrømme har lige så stor betydning. Atmosfærisk transport Luftforureningen i det arktiske område varierer gennem året. Den er forholdsvis høj om vinteren og i det tidlige forår og lav om sommeren og i det tidlige efterår. Det er Figur 2-6 Koncentration af svovlforbindelser målt i luften på Station Nord i Nordøstgrønland i perioden Koncentration af svovlforbindelser (µg pr. m 3 ) 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 2 0 1 1 Undersøgelse af radioaktiv forurening på

Læs mere

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Nuuk, forår 2012 Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Baggrund for undersøgelsen Arktisk Råd arbejder med emner, som er relevante for både ICC Grønland og KNAPK. Især arbejdsgruppen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 1999

Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljø- og Energiministeriet Miljøindsatsen i Arktis 1999 Beretningen for 1999 indeholder en gennemgang af aktiviteter og initiativer, der er støttet over Dancea-rammen. Beretningen indeholder endvidere

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Indhold. Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø

Indhold. Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø Issittumi Avatangiisit pillugit Nalunaarutip killiffia Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø Indhold Indledning Arktis Forureningens fysiske transportveje Polarområdets økologi Befolkninger

Læs mere