Bent Saabye Jensen. Lytteskrivning. - de yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver.
|
|
- Clara Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bent Saabye Jensen Lytteskrivning - de yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver.
2 AF BENT SAABYE JENSEN Selvstændig konsulent indenfor sprog og læsning. Tidligere projektkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, læse- og it konsulent hos LæseTek CSU Holbæk og teknologikonsulent Institut for Kommunikation V.A. Marts
3 Kort om Lytteskrivning De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, når de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver. Når eleverne lytteskriver, får de auditiv feedback på deres skriveforsøg, samtidig med at de eksperimenterer med stavningen ud fra deres eksisterende viden om skriftsproget. Lytteskrivning er en metode til skriftsprogsundervisning af elever i børnehaveklassen 1. og 2. klasse samt ældre ordblinde elever og andre usikre læsere. Metoden bygger på tre års didaktisk udviklingsarbejde udført af Bent Saabye Jensen for Nationalt Videncenter for Læsning. Der er nu udviklet to forskellige digitale læremidler, som bygger på metoden Lytteskrivning. Begge programmer udvikler elevernes viden om bogstavlyde og bogstavernes betingede udtaler. LytteSkriver når eleverne skriver frie tekster, børnestaver eller til opdagende skrivning. LytteStaver - når eleverne skal arbejde systematiske med bogstaver, bogstavlyde, syntes og stavetræning. En effektundersøgelse af metoden Lytteskrivning tyder på, at det har en markant positiv effekt på den skriftsproglige udvikling blandt eleverne, når de modtager auditiv feedback på deres skriveforsøg. Udviklingsarbejdet med Lytteskrivning har inspireret Ph.d.- Rådet for uddannelsesforskning til at oprette et ph.d.- projekt om projektets idé - børnestavning med computerfeedback. 3
4 Fra hjælpemiddel til læremiddel Inden for de sidste ti år er der sket en voldsom udvikling af læse- og skriveteknologiske redskaber (LST) i form af oplæsningsprogrammer, staveprædiktionsprogrammer og tale-til-tekst-programmer. Teknologien er tænkt som et hjælpemiddel med det formål at kompensere læsere med utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til de læsekrav, de møder i skolen, under uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Laboratorieforsøg har imidlertid vist, at oplæsning af tekster med syntetisk tale ud over den kompenserende effekt, også har en positiv effekt på skoleelevers uhjulpne læsning. Eleverne bliver bedre til ordlæsning, nonordslæsning og deres fonologisk opmærksomhed øges (Elbro 1996, Olson & Wise 1992, Wise et al. 1999, Wise et al. 2000). Undersøgelsen Lyt, læs og lær, som er gennemført blandt elever i 2. til 4. klasse, peger ligeledes på, at læseteknologien ikke kun støtter de usikre læseres funktionelle læsning, men samtidig stimulerer teknologien også læserens konventionelle læsefærdigheder (Saabye, Engmose 2011). Det er derfor interessant at udnytte det potentiale, syntetisk oplæsning af tekster rummer, når teknologien anvendes bevidst og struktureret i undervisningen i skriftlig fremstilling. Det er svært at skrive dansk I Norge og Sverige har flere skoler haft gode erfaringer med, at lade eleverne arbejde med Opdagende Skrivning eller At skrive sig til læsning, som det kaldes her (Hultin 2013, Finne m. fl. 2014). Eleverne har skrevet deres små tekster på computere med et skriveprogram, som kunne sige bogstavernes standardlyde, når eleverne trykkede på tasterne. Lignende programmer er ikke tidligere slået igennem i Dannark. Dette kan hænge sammen med, at det danske skriftsprog er mere uregelmæssigt end svensk og norsk. På dansk repræsenterer bogstaverne kun i 60 % af tilfældene deres standardlyd (Borgen, Lorenzen 1995). 40% af bogstaverne repræsenteres af andre sproglyde end 4
5 standardlydene. Vi kalder dem kontekstbetingede udtaler. Oplæsning af bogstavernes standardlyd vil således kun være meningsfulde for de danske elever i seks ud af ti tilfælde. Fig. 1 Kun 60 % af bogstaverne i en tekst repræsenterer bogstavets standardlyd. Der er stor forskel på, hvor ofte de forskellige bogstaver repræsenterer deres standardlyde. Bogstaverne s og h vil altid ræpræsentere standardlyden. Hvorimod et bogstav som e kun repræsenterer standardlyden i 11% af tilfældene. Der er oftest regler for, hvilke bogstavfølger der udløser de betingede udtaler. For bogstavet e har det betydning, om den stavelse bogstavet indgår i er trykstærk 5
6 eller tryksvag, om bogstavlyden udtales lang eller kort, eller om det optræder sammen med fx j, g eller d. Den uregelmæssige danske ortografi har været bragt i spil som en del af forklaringen på, at danske børn, ifølge den internationale læseundersøgelse PIRLS, har en langsommere læseudvikling i 3. klasse end børn i de fleste andre lande (Mejding, 1994). Et it-baseret redskab, som kan understøtte og udvikle elevernes kendskab til betingede stavemåder, er derfor interessant i forhold til den begyndende skriftsprogsundervisning i den danske grundskole. Nogle af de allerede kendte oplæsningsprogrammer kan ud over at læse teksten i sammenhæng også læse bogstavernes navne eller standardlyde. I samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og softwareproducenten Dictus Aps har jeg udviklet it-læremidlerne LytteSkriver og LytteStaver. LytteSkriver er et tilføjelsesprogram til et skriveprogram som fx Office 365 eller Google doc. LytteSkriver giver eleverne auditiv feedback, der tager højde for bogstavernes kontekstbestemte udtaler. LytteStaver er et all-in-one-program, som afvikles på en tablet og anvendes til specifikke træningsopgaver og til evaluering af elevernes skriftsproglige udvikling. 6
7 Når eleverne lytteskriver Når eleverne lytteskriver med de to programmer, kan de få oplæst bogstavernes navne eller bogstavernes standardlyde. Programmerne kan endvidere lave løbende oplæsning. It-læringsmidler, som kan oplæse sproglydene løbende, er ikke tidligere udviklet. Ved den løbende oplæsning opsamles og oplæses de enkelte fonemer og sammensætning af fonemer under skriveprocessen. Oplæsningen sker på baggrund af en talesyntese og følger i størst mulig omfang de konventionelle lydfølgeregler. I et almindeligt it-skriveprogram får eleverne alene en visuel feedback i form af det skrevne ord. De vil kunne rette stavningen ind, så ordet ser rigtigt ud. Ved lytteskrivning tilføjer programmet auditiv feedback på det skrevne. Eleverne får herved mulighed for at manipulere med bogstaverne i skriveprocessen, indtil ordet lyder rigtigt. Når eleverne lytteskriver sammen to og to, foregår der ofte relevante samtaler og overvejelser om fonologiske problemstillinger mellem eleverne. Hvis den auditive feedback ikke stemmer overens med elevernes forventninger til det valgte bogstav, reflekterer de tydeligvis over problemet. Hvis programmet fx oplæser en betinget udtale, og eleverne forventede bogstavets standardlyd, skaber dette en konflikt med deres forhåndsviden om sammenhængen mellem bogstavet og sproglyden. Eleverne oplever dette som et problem, der skal løses. De analyserer, vurderer, anlægger strategier på baggrund af deres viden om sprog, afprøver, evaluerer og justerer i forsøget på at finde de bogstaver, som fører til en korrekt oplæsning. Når det lykkes for eleverne at manipulere sig frem til et korrekt udtalt ord, giver de tydeligt udtryk for succesen. LytteSkriver og LytteStaver er således ikke kompenserende staveprogrammer. Hensigten med programmerne er at skabe reflektion blandt eleverne om sammenhængen mellem sproglyde og bogstaver, at de gør sig erfaringer om 7
8 stavning, og at de øger deres viden om bogstavernes udtalebetingelser. LytteSkriver og LytteStaver er altså læringsprogrammer rettet mod færdigheds- og vidensmålene for 2. kl. i Fælles Mål, nemlig at eleverne har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler. Udvikling af metoden lytteskrivning Stine Engmose og jeg har gennem to pilotprojekter afprøvet prototypens didaktiske muligheder i samarbejde med lærere, læsevejledere og elever på flere grundskoler for Nationalt Videncenter for Læsning (Saabye, Engmose 2014). Pilotprojekterne, som har involveret omkring 350 elever fra 0. til 3. årgang, blev gennemført i skoleårene fra 2012 til Hensigten med pilotprojekt 1 var for det første at lade eleverne i 0. til 3. klasse i almenundervisningen samt dyslektiske elever i 3. til 5. klasse afprøve prototypen af LytteSkriver med henblik på at udvikle og justere programmets funktionalitet og design. For det andet var det hensigten gennem videoiagttagelser at observere og indfange væsentlige temaer og problemstillinger ved samspillet mellem eleverne og programmet. Pilotprojekt 2 var et didaktisk udviklingsprojekt. Formålet var at udvikle og afprøve metoden lytteskrivning i rammen af opdagende skrivning, når eleverne samtidig fik auditiv feedback på deres skriveforsøg. På et antal dialogmøder planlagde, iværksatte, evaluerede og justerede lærere, læsevejledere og de tilknyttede konsulenter undervisningen på klassetrinnene og 2. klasse. 8
9 Bedre staveudvikling med lytteskrivning? Efter de to pilotprojekter gennemførtes en effektundersøgelse af metoden lytteskrivning blandt elever i 1. klasse. Undersøgelsen viste, at elever, som i 1. klasse har et usikkert bogstavkendskab, får styrket deres kendskab til bogstavernes navne og standardlyde betydeligt, når de kan høre disse, mens de skriver. Viden om og beherskelsen af det alfabetiske princip styrkedes tydeligt i undersøgelsens interventionsgruppe i forhold til kontrolgruppen. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 I-gruppen K-gruppen Fig. 2 viser forskellen mellem de to gruppers niveau ved ordlæsning og ordstavning ved undersøgelsens afslutning. Undersøgelsen tyder endvidere på, at skrivning med auditiv feedback har en markant positiv effekt på elevernes viden om lydfølgeregler og ortografiske konventioner. Elever, som havde lytteskrevet, forbedrede antallet af rigtigt stavede ord med faktor 2,3 gennem undersøgelsen. Til sammenligning øgede de elever, som ikke havde modtaget auditiv feedback, under skrivningen af frie tekster antallet af rigtigt stavede ord med faktor 1,8 (Fig. 3). 9
10 præ post I-gruppe K-gruppe Fig. 3 Udviklingen i % rigtigt stavede ord i de to grupper. Arbejdet med pilotprojekterne og effektundersøgelsen har inspireret til, at Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har oprettet et ph.d.-projekt om projektets idé, børnestavning med computerfeedback. Lytteskrivning og faser i den skriftsproglige udvikling Linnea Ehris har i sin faseteori beskrevet forskellige faser af elevernes skriftsproglige udvikling. Den præ-, den delvise, den fuldt og den konsoliderende alfabetiske fase. Pilotprojekterne har vist, at det er afgørende, at programmet LytteSkriver er indstillet således, at den auditive feedback eleven modtager, matcher den fase, eleven befinder sig i. 10
11 Elever i den præalfabetiske fase har kun begrænset viden om bogstavnavne og lyde. De skriver på baggrund af fremtrædende visuelle træk ved ordene. Staveforsøgene er ikke fonologisk baseret. Elever i den delvist alfabetiske fase kan kun i begrænset grad segmentere ord i enkeltfonemer; grafem-fonem-forholdet og det alfabetiske princip udforskes. Når elever i disse to tidlige faser lytteskriver, modtager de alene auditiv feedback i form af bogstavnavne eller bogstavernes standardlyde. I den præalfabetiske fase og i den delvis alfabetiske fase anvender eleverne ikke løbende oplæsning. Grunden til dette er, at eleverne i langt de fleste tilfælde ville modtage en auditiv feedback, hvor ordene ikke lyder som det, de rent faktisk ville skrive. Eleverne har ikke tilstrækkelige fonologiske forudsætninger til at rette deres staveforslag, så ordet kommer til at lyde rigtigt. I den fuldt alfabetiske fase modtager eleverne feedback i form af den løbende oplæsning. Iagttagelserne tyder på, at disse elever profiterer betydeligt af den auditive feedback. Eleverne er meget optagede af programmets muligheder. De reagerer umiddelbart og engageret på den feedback, de modtager. 11
12 Nogle elever eftersiger de oplæste sproglyde, og der ses tydelig refleksion over deres valg af bogstaver og den auditive feedback, de modtager på deres staveforsøg. I begyndelsen af denne fase, har eleverne ikke tilstrækkelige fonologiske redskaber til at kunne manipulere sig frem til en mere korrekt stavning af fejlstavede ord på baggrund af den auditive feedback. Man kan sige, at de får for mange auditive røde streger (ord, der lyder forkert), som de ikke kan stille noget op over for. Dette har en negativ virkning på skrivelysten. LytteSkriver har derfor en talegenkender som indbygget funktion. Eleverne kan indtale det ord, de har vanskeligt ved at stave. Herefter foreslår LytteSkriver et eller flere relevante ord, som eleven kan vælge at afskrive. På vej fra den fuldt alfabetiske fase til den konsoliderende alfabetiske fase, arbejder eleverne typisk intenst og seriøst med at manipulere med bogstaverne for at opnå en acceptabel auditiv feedback. De kommer primært med bud ud fra fonologiske strategier og støtter sig samtidig tydeligt til den auditive feedback. I slutningen af den fuldt alfabetiske fase viser iagttagelserne, at eleverne begynder at anvende visuelle strategier, fonologiske strategier og stavestrategier. Når de skriver med LytteSkriver anvender de to kriterier, før de accepterer deres staveforsøg: Ordet skal se rigtigt ud, og ordet skal lyde rigtigt. Det er tydeligt, at elever i den konsoliderende alfabetiske fase eksperimenterer og manipulerer målrettet med bogstavlydene ved hjælp af den løbende oplæsning. Når de anvender fonologiske strategier, kontrollerer de bevidst staveforsøget med den auditive feedback. De har meget større viden om betingede udtaler og mange flere ortografiske repræsentationer, end det er tilfældet hos de alfabetiske skrivere. De har således flere kvalificerede bud på stavningen. De ord, som elever i den konsoliderende alfabetiske fase kan stave sikkert, skrives så hurtigt, at den løbende oplæsning ikke når at blive aktiveret. Den sikre 12
13 staver distraheres således ikke af oplæsningen, når de ikke har brug for den. Når de bliver i tvivl om stavningen, nedsættes skrivetempoet, og den løbende oplæsning aktiveres. Lytteskrivning er således relevant for elever i 0., 1. og 2. årgang i en almindelig læseudvikling samt usikre læsere senere i skoleforløbet. Det er dog afgørende, at indstillingerne af LytteSkrivers auditive feedback matcher fasen for de enkelte elevers skriftsproglige udvikling. For at sikre dette, er der i tilknytning til LytteSkriver udviklet en LytteStaver. LytteStaver LytteStaver er dels et stavetræningsprogram og dels et evaluerende program. Hensigten med den evaluerende del er at afdække, hvilken fase af den skriftsproglige udvikling den enkelte elev befinder sig i. Resultaterne af elevens besvarelser i LytteStaver er indikator for den mest hensigtsmæssige indstilling af LytteSkrivers feedback. Resultatet angives med nogle symboler, som eleven eller læreren kan overføre til indstillingerne i LytteSkriver. 13
14 Fig. 4 Sammenhæng mellem udviklingsfase og indstillinger af den auditive feedback i LytteSkriver. Egern og delfin repræsenterer elever i den præ- og delvis alfabetiske fase. Giraf repræsenterer elever i den fuldt alfabetiske fase. Panda repræsenterer elever i den konsoliderende alfabetiske fase. LytteStaver er samtidig et stavetræningsprogram. Internationale undersøgelser har vist, at i de første skoleår er systematisk og eksplicit instruktion i sammenhængen mellem grafemer og fonemer en meget effektiv metode, når formålet er at udvikle elevernes afkodningsfærdigheder (Ehri 2001). LytteStaver tilbyder derfor en række stavetræningsopgaver. Her anvender eleverne oplæsning af bogstavernes standardlyde og den løbende oplæsning af bogstavernes betingede udtaler i systematiske og eksplicitte opgaver med fokus på sammenhæng mellem bogstaver og bogstavnavne, standardlyde, kontekstbetingede udtaler, syntese, endelser og stavning af højfrekvente småord. 14
15 Flere tilgange til skriftsprogsundervisningen i indskolingen. Der er imidlertid fare for, at systematisk eksplicit skriftsprogsundervisning kan svække børnenes oplevelse af det kommunikative formål med læsning og skrivning. En norsk undersøgelse har vist, at 40% af skolebegyndere oplever, at skriftsproget kan bruges til kommunikative formål. Efter et års traditionel læseundervisning er det kun 9% af eleverne, der har denne forventning. Resten ser læsning som en nødvendig aktivitet for at blive bedre til at læse i skolen. I pilotprojekterne har eleverne skrevet i rammen af opdagende skrivning eller børnestavning. Metoden anerkender elevens udforskende og eksperimenterende tilgang til skriftsproget. I autentiske skrivesituationer afprøver eleverne hypoteser om skriftsproget m.h.t. genre, struktur, sammenhæng, sætningsopbygning, ordforråd og om forhold mellem bogstaver og lyde. Eleverne skriver i en funktionel ramme for at kommunikere, for at lære eller for 15
16 at udtrykke sig. Skrivelysten er drevet af indholdet i teksten. Lytteskrivning er uafhængig af metode. Lytteskrivning kan derfor bidrage til at knytte forskellige tilgange til skriftsprogsundervisningen sammen, således at styrken ved begge tilgange bevares. Med LytteSkriver kan skriveaktiviteterne tage udgangspunkt i autentiske funktionelle situationer, hvor eleverne samtidig opsamler væsentlig viden om forholdet mellem bogstaver og sproglyde på grund af den auditive feedback. I LytteStaver kan den auditive fedback understøtte elevernes staveforsøg i systematisk og eksplicit arbejde med bogstavernes udtalebetingelser. Litteratur: Borgen, J., Lorenzen, G. (1995). Automatic learning og Danish word pronoumciation. København. Datalogisk Institut, Københavns Universitet. Ehri, L. m.fl. (2001). Phonemic Awareness Instruction Helps Children Learn to Read: Evidence From the National Reading Panel's Meta-Analysis (pages ). 16
17 Elbro, C., Rasmussen, I. & Spelling, B. (1996). Syntetisk tale som hjælp for læsehandicappede. København: Læsepædagogen, Pædagogisk forskningsrapport nr. 56. Finne, T., Roås, S E., Kjølholdt, A. (2014). Den første skrive- og leselæring. Bruk av PC med lydstøtte. Bedre skole Nr Hultin, E., Westman, M. (2013). Digitalization of Early Literacy Practice. Dalarna University. Mejding, J. (1994). Den grimme ælling og svanerne? om danske elevers læsefærdigheder. København: Danmarks Pædagogiske Institut. Saabye Jensen, B. og Fuglsang Engmose, S. (2011): Lyt, læs og lær e/læsning i skolen. Saabye Jensen, B. og Engmose, S. (2014) OS+ Opdagende skrivning med auditiv feedback. Pilotprojekt 1 elevernes samspil med OS+. Pilotprojekt 2 et didaktisk udviklingsprojekt. Wise, B. W., & Olson, R. K. (1992). How poor readers and spellers use interactive speech in a computerized spelling program. Reading and Writing,4(2), Wise, B.W., Ring, J. & Olson, R.K. (1999). Training phonological awareness with and without explicit attention to articulation. Journal of Experimental Child Psychology, 72, Wise, B.W., Ring, J. & Olson, R.K. (2000). Individual differences in gains from computerassisted remedial reading. Journal of Experimental Child Psychology, 77(3),
18 18
LytteSkriver & LytteStaver. Betjeningsvejledning
LytteSkriver & LytteStaver Betjeningsvejledning Betjeningsvejledning Panda LytteSkriver og LytteStaver Bent Saabye Jensen juli 2017 Illustrationer Klaes Søgaard Sørensen og Dictus Udviklet med støtte fra
Læs mereLytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereLytteSkriver & LytteStaver. Didaktisk vejledning
LytteSkriver & LytteStaver Didaktisk vejledning Didaktisk vejledning Panda LytteSkriver og LytteStaver Bent Saabye Jensen Juli 2017 Illustrationer Klaes Søgaard Sørensen og Dictus Foto Bent Saabye Jensen
Læs mereLYTTESKRIVNING BEDRE SKRIVEUDVIKLING MED AUDITIV FEEDBACK I SKRIVEPROCESSEN? EN EFFEKTUNDERSØGELSE BENT SAABYE JENSEN
BENT SAABYE JENSEN NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING LYTTESKRIVNING BEDRE SKRIVEUDVIKLING MED AUDITIV FEEDBACK I SKRIVEPROCESSEN? EN EFFEKTUNDERSØGELSE Lytteskrivning Bedre skriveudvikling med auditiv
Læs mereOS+ Opdagende skrivning med auditiv feedback. OS+ pilotprojekt 1 - elevernes samspil med OS+ OS+ pilotprojekt 2 - et didaktisk udviklingsprojekt
OS+ Opdagende skrivning med auditiv feedback OS+ pilotprojekt 1 - elevernes samspil med OS+ OS+ pilotprojekt 2 - et didaktisk udviklingsprojekt 3 OS+ Opdagende skrivning med auditiv feedback Bent Saabye
Læs mereLytteskrivning. - bedre skrivning med auditiv feedback i skriveprocessen. Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning - bedre skrivning med auditiv feedback i skriveprocessen Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Bent Saabye Jensen Læseteknologi Understøtte usikre læsere 9 8 Absolut udvikling
Læs mereKan du høre hvad jeg skriver? OS+ Thon Hotel Triaden Bent Saabye Jensen
Kan du høre hvad jeg skriver? OS+ Thon Hotel Triaden 29.10.2015 Bent Saabye Jensen Læseteknologi Understøtte usikre læsere Variation i kompensation ved tekstlæsning Ændring i score 35 30 25 20 15 10 5
Læs mereLyt, læs og lær - læseteknologi i skolen
Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale
Læs mereOS+ Tre grunde til at arbejde med at udvikle elevernes børnestavning. Opdagende skrivning
OS+ Opdagende Skrivning med auditiv feedback Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne OG Stine Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk Med computerprogrammet
Læs mereLytteskrivning i indskolingen
Lytteskrivning i indskolingen Effekter, erfaringer og nye spørgsmål Stine Fuglsang Engmose, NorS, Absalon Bent Saabye Jensen, Saabye, læse- og skriveteknologi CPH2019, København, 6. august, 2019 16/08/2019
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereHvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen
i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs meree/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med
e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi
university of copenhagen University of Copenhagen Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger Published in: Dansk Audiologopaedi Publication date: 2010 Document Version
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereFrederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereKan man finde balancen i Den
Kan man finde balancen i Den første læsning? Jesper Bremholm, Seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Munkebjergkonference/ Læsevejlederdagen 2018 Onsdag d. 14. november Oplæggets 4 hoveddele 1.
Læs mereDe usikre læsere. - og den nye teknologi. Folketingstidende 27. september Bent Saabye Jensen
De usikre læsere - og den nye teknologi. Folketingstidende 27. september 2018 Bent Saabye Jensen Store dele af den danske befolkning har læseproblemer i forhold til almindelige dagligdags tekster. Undersøgelse
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereÅrsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013
Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereInklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereBørnestavning. Hvad lærer børnene, og hvad har betydning for deres læring? Stine Fuglsang Engmose
Børnestavning Hvad lærer børnene, og hvad har betydning for deres læring? Stine Fuglsang Engmose Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Center for læseforskning Professionshøjskolen Absalon,
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse
Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereSociale mål for 2. klasse
Sociale mål for 2. klasse 2015-16 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereOrdblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018
Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord 18-5. december 2018 1 2 Stavefærdighed At kunne gengive ord korrekt i overensstemmelsen med retskrivningsnormen At kunne gengive ord
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereUndervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen
Gør tanke til handling VIA University College Undervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen 28. April 2016 Helle Bundgaard Svendsen Helle Bundgaard Svendsen
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereOplæg Frederikshavn Kommune
i Aarhus Oplæg Frederikshavn Kommune Indskolingen Program o Rammer for Kompetencecenter for Læsning o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen?
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mere