Arbejdsskadestatistik 2011

Transkript

1

2 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken i år udvidet med tabeller, som for anmeldte og anerkendte ulykker og erhvervssygdomme kombinerer brancher med skader eller diagnoser. Tabellerne for anmeldte ulykker viser for eksempel, at forstrækninger uanset branche er den skade, der oftest bliver anmeldt. Dog er der brancherne imellem en markant forskel på, hvor mange forstrækningsskader der bliver anmeldt. For sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør forstrækninger knap 59 procent af ulykkerne, mens de for landbrug, jagt skovbrug og fiskeri udgør godt 38 procent. Også for erhvervssygdommene viser tabellerne, at der er stor forskel på, hvilke diagnoser der anmeldes i de forskellige brancher. Den største diagnosegruppe er samlet set de psykiske sygdomme, der udgør knap 18 procent af alle anmeldelser i Men igen er der stor spredning brancherne imellem. Mens de psykiske sygdomme for undervisningsbranchen udgør knap 46 procent af anmeldelserne, udgør de kun godt 2 procent for bygge- og anlægsvirksomhed. Samlet set modtog styrelsen knap ulykker og erhvervssygdomme i 2011, hvilket er godt 3 procent flere end i Det er især antallet af erhvervssygdomme, der er steget, nemlig fra knap i 2010 til knap i Der blev i 2011 tilkendt erstatninger for 3,3 milliarder kr. 2,3 milliarder kroner blev udbetalt i forbindelse med ulykker, mens 0,9 milliard kroner er erstatning i forbindelse med erhvervssygdomme. Som noget nyt indeholder statistikken en tabel for erstatningerne i de midlertidige afgørelser. Arbejdsskadestatistikken, der kan læses på består i år af to dele: Arbejdsskadestatistik 2011, der indeholder en detaljeret analyse af de sager, som Arbejdsskadestyrelsen har behandlet i perioden Arbejdsskadestatistik 2011 kort fortalt, der indeholder en opsummering af hovedpointerne fra Arbejdsskadestatistik København, den 30. maj 2012 Anne Lind Madsen Direktør

3 0. Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Udviklingen i hovedtræk Arbejdsskadestyrelsen generelt Erstatningsudgifter Samlede erstatningsudgifter De gennemsnitlige erstatningsudgifter Ulykker Anmeldelser Afgørelser Erstatningsudgifter for ulykker Erhvervssygdomme Anmeldelser Afgørelser Erstatningsudgifter for erhvervssygdomme

4 1. Udviklingen i hovedtræk Både antallet af afsluttede sager og tilgangen af sager har været stigende de senere år. I perioden har antallet af afsluttede sager været højere end tilgangen af sager. Dette har medført, at antallet af verserende sager er reduceret til et minimum ved udgangen af Stigningen i tilgangen af sager skyldes en stigning i antallet af revisioner samt en stigning i antallet af genoptagelser som følge af højesteretsdomme. Antallet af anmeldelser har været faldende i perioden 2008 til 2010, men stiger lidt igen fra 2010 til Erstatningsudgifterne var i 2011 på 3,3 milliarder kroner. 1.1 Arbejdsskadestyrelsen generelt 1 Tilgangen af sager består af nye anmeldelser, revisioner og genoptagelser. I perioden 2005 til 2011 er tilgangen steget fra knap sager til godt sager, svarende til en stigning på cirka 17 procent. Tilgangen af sager til Arbejdsskadestyrelsen har været svingende over perioden, mellem i 2005 og i En del af svingningerne skyldes højesteretsdomme 2, som har medført, at flere sager skulle genoptages. Det har været højesteretsdomme i 2006, 2009 og senest i Højesteretsdommen fra 2006 medførte, at der blev genoptaget cirka sager, højesteretsdommen fra 2009 medførte, at cirka sager blev genoptaget, og højesteretsdommen fra 2010 medførte, at knap 900 sager blev genoptaget. Antallet af afsluttede sager består ligeledes af nye sager, revisioner og genoptagelser. Antallet af afsluttede sager har været stigende fra i 2005 til i I perioden er der afsluttet flere sager, end der er kommet ind, hvilket har medført, at Arbejdsskadestyrelsen har reduceret antallet af verserende sager. Arbejdsskadestyrelsen har afsluttet godt og vel så mange sager i 2009, som der kom ind, og dette på trods af, at der i 2009 blev genoptaget sager som følge af en højesteretsdom. I 2010 er der igen afsluttet flere sager, end der er kommet ind. Antallet af afsluttede sager er faldet fra 2010 til Faldet skyldes, at antallet af verserende sager var reduceret til et minimum ved udgangen af 2010 og det derfor ikke har været muligt at afslutte så mange sager i 2011 som i Arbejdstilsynet udsender også statistikker over antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme. Da der er forskel på anmeldereglerne for de 2 myndigheder, vil der være forskel i antallet af anmeldelser, jævnfør afsnit læsevejledning i arbejdsskadestatistikken for For en oversigt over højesteretsdommene se læsevejledningen. 3

5 Figur 1.1: Tilgangen og antallet af afsluttede sager tilgangen afsluttede sager I tabel 1.1 ses antallet af oprettede sager i figur 1.1, fordelt på sagsklasser. Tilgangen af arbejdsskadesager er som nævnt påvirket af højesteretsdomme. Pludselige løfteskader er med arbejdsskadereformen 3 i 2004 ved at forsvinde som sagsklasse. Ulykker og erhvervssygdomme udgør gennem perioden langt den største del af anmeldelserne. Brilleskader og pludselige løfteskader udgør en meget beskeden del af de anmeldte arbejdsskader i de seneste år. Tabel 1.1 Tilgang af arbejdsskadesager, Sagsklasse/År for oprettelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks I tabel 1.2 ses antallet af afsluttede arbejdsskadesager fra figur 1.1 fordelt på sagsklasser, hvor ulykker og erhvervssygdomme udgør langt hovedparten af de afsluttede sager. Antallet af afsluttede sager afspejler, at der er afsluttet flere sager med baggrund i højesteretsdomme. For eksempel blev der afsluttet cirka genoptagelser i 2009 og cirka genoptagelser i 2010, som følge af højesteretsdommen om genoptagelse fra Antallet af afsluttede sager afspejler også, at Arbejdsskadestyrelsen har haft fokus på at få reduceret antallet af verserende sager til et minimum. Antallet af afsluttede sager faldt fra 2010 til 2011, hvilket skyldes, at minimum var nået ved udgangen af 2010 og det derfor ikke var muligt at afslutte så mange sager som i 2010, hvor der stadig blev afsluttet sager efter højesteretsdommen fra De pludselige løfteskader overgik til ulykkesbegrebet med arbejdsskadereformen i

6 Tabel 1.2. Afsluttede arbejdsskadesager, Sagsklasse/År for af slutning Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks Erstatningsudgifter Samlede erstatningsudgifter De samlede erstatningsudgifter har været svingende i perioden. I de år, Arbejdsskadestyrelsen har haft fokus på at få afviklet de ældste sager (2005 og 2007), har erstatningsudgifterne været høje. I perioden 2008 til 2010 har erstatningsudgifterne været svagt stigende. I 2010, hvor der blev afviklet mange sager, var erstatningsudgifterne på 4,2 mia. kr. Erstatningsudgifterne i 2011 er på knap 3,3 mia. kr. Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem antallet af afsluttede sager og erstatningsudgifterne. Erstatningsudgifterne er afhængige af sagssammensætningen for de afsluttede sager. I år, hvor der er fokus på at få afviklet gamle sager, vil erstatningsudgifterne være højere end i år, hvor der er fokus på at visitere de nye sager. Det hænger sammen med, at andelen af sager med erstatning vil være højere for de ældste sager, idet det tager længere tid at anerkende en sag med erstatning, end det tager at afvise en sag. I anerkendte sager skal der tages stilling til både erstatning for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I 2005 og 2007 var der fokus på at få afviklet de ældste sager, og derfor var andelen med erstatning høj (jf. tabel 1.3 og tabel 1.6 i Arbejdsskadestatistik 2011). I forhold til 2005 er erstatningsudgifterne i 2011 faldet med cirka 30 procent. Antallet af afsluttede sager er på niveau med 2005, men i forhold til 2005 er sammensætningen af de afsluttede sager anderledes. Antallet af afgørelser med positivt mén er steget med 6 procent, og antallet af afgørelser med positivt erhvervsevnetab er faldet med 15 procent. Samtidig er den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent faldet med 2 procentpoint (jf. afsnittet I.3. Afgørelser i Arbejdsskadestatistik 2011). Der har i perioden været flere højesteretsdomme, som kan have betydning for erstatningsniveauet, for eksempel højesteretsdommen om erstatningens størrelse til personer under revalidering (UfR H fra 10. januar 2002) og højesteretsdommen vedrørende erhvervsevnetabets størrelse for personer i fleksjob (UfR H) samt højesteretsdommen vedrørende erhvervsevnetab til personer på deltid. Derudover har der været flere lovændringer, som ligeledes har indflydelse på erstatningerne, for eksempel arbejdsskadereformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2004 for ulykker og 1. januar

7 for erhvervssygdomme (lov nr. 422 af 10. juni 2003). Lovændringen betød, at flere sager kunne anerkendes, men samtidig blev afløsningsbeløbet 4 afskaffet, så erstatningen til den enkelte blev mindre. For skader sket efter den 1. januar 2006 ændrede man reglerne for erstatning til tilskadekomne i fleksjob (lov nr af 21.december 2005). For skader sket den 1. juli 2007 eller senere ændrede man på kapitaliseringsfaktorerne (lov nr. 522 af 6. juni 2007). For skader sket den 1. januar 2011 justerede man på kapitaliseringsfaktorerne, ændrede på opgørelsen af årslønnen og hævede dækningsgraden 5 fra 80 procent til 83 procent (lov nr. 700 af 25. juni 2010). Med virkning fra 1. juli 2009 blev folkepensionsalderen hævet fra 65 år til 67 år. Det har medført, at tilskadekomne, som har modtaget kapitalerstatning beregnet til 65 år, og som nu har en højere folkepensionsalder, skulle have deres erstatning omberegnet. Det drejede sig om cirka personer, som får en højere erstatning. Erstatningerne blev omberegnet i 2. halvår Figur 1.2: Erstatningsudgifter (2011 niveau) Mio. kr ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader De gennemsnitlige erstatningsudgifter Figur 1.3 viser den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag. Man skal være opmærksom på, at der ikke er sammenhæng mellem figur 1.2 og figur 1.3. De samlede erstatningsudgifter er opgjort på året for tilkendelsen, mens den gennemsnitlige erstatningsudgift per anerkendt sag er opgjort på skadeåret. Erstatningsudgifterne for de tilskadekomne kan være fordelt over flere år. Den tilskadekomne kan for eksempel tilkendes godtgørelse for varigt mén i 2004 og en erstatning for tab af erhvervsevne året efter. Hvis den tilskadekomnes situation forværres, kan sagen genoptages og erstatningerne eventuelt forhøjes. 4 Afløsningsbeløbet var det beløb, den tilskadekomne fik udbetalt, når den løbende ydelse ophørte ved folkepensionsalderen. Beløbet blev beregnet som 2 eller 4 gange den årlige ydelse, afhængigt af, om den løbende ydelse blev udbetalt til 67 år eller 65 år. 5 Dækningsgraden er den andel af erhvervsevnetabet, der dækkes. Den årlige erstatning for tab af erhvervsevne beregnes som årslønnen gange dækningsgraden gange erhvervsevnetabsprocenten. 6

8 Den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag er højere for erhvervssygdomme end for ulykker. Det hænger sammen med, at der er flere ulykker, der anerkendes uden erstatning. Den gennemsnitlige erstatning for ulykker er faldende fra 2009, hvilket skyldes, at sagerne for skadeår er nået længere i forløbet end skader fra skadeår 2009 til For erhvervssygdomme er der svingninger i den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag frem til 2009, og derefter falder gennemsnitsprisen, fordi sagerne i de seneste 2 år ikke er nået så langt i forløbet som sager fra før Figur 1.3: Den gennemsnitlige erstatning pr. anerkendt sag Kroner ulykker erhvervssygdomme 7

9 1.3 Ulykker Anmeldelser Tilgangen af ulykkessager har været svingende i perioden, hvilket hovedsageligt skyldes de 3 højesteretsdomme fra 2006, 2009 og 2010, som påvirker antallet af genoptagelser. Antallet af nye anmeldelser har været faldende i perioden 2008 til I 2011 blev der anmeldt knap ulykker. Antallet af revisioner er stigende fra 2007 og frem. En del af stigningen skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen i 2009 ændrede registreringen af revisioner og genoptagelser. Hvis både mén og erhvervsevnetab bliver genoptaget, tæller det som 2 genoptagelser; før 2009 talte det kun som 1 genoptagelse. Figur 1.4: Tilgangen af ulykker anmeldelser revisioner genoptagelser De følgende figurer og tabeller omhandler nye sager. Figur 1.5 viser fordelingen af nyanmeldte ulykker i 2010 på skadearten. 8

10 Figur 1.5: Død 0% Skader pga chok 4% Skadens art uoplyst 15% Anmeldte ulykker i 2011 sår, snit med mere 7% Bløddelsskade 3% knoglebrud 14% Andet 9% Amputation 1% Forstrækninger m.m. 47% Cirka 47 procent af ulykkerne vedrører forstrækninger mv. 14 procent er knoglebrud. Fordelingen har ikke ændret sig væsentligt over årene. Der er forskel på, hvilke typer ulykker der anmeldes fra de forskellige brancher. Figur 1.6 viser fordelingen af anmeldte ulykker i perioden Der er medtaget fordelinger for ulykker i alt samt for hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. For de øvrige hovedbrancher henvises til tabel II.17 i arbejdsskadestatistikken for For fremstillingsvirksomhed udgør forstrækninger mm. godt 47 procent af anmeldelserne, og for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør forstrækninger knap 59 procent af anmeldelserne. Det modsatte gør sig gældende for knoglebrud. Knoglebrud udgør 16 procent af ulykkerne for fremstillingsvirksomhederne og knap 8 procent af ulykkerne for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. 9

11 Figur 1.6 Fordeling af anmeldte ulykker for udvalgte brancher 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 I alt Fremstillingsvirksomhed Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Afgørelser Tabel 1.3 giver en oversigt over afsluttede førstegangsafgørelser. Antallet af førstegangsafgørelser har været stigende i perioden Antallet falder igen i perioden 2008 til I 2011 blev der truffet godt førstegangsafgørelser. Andelen af sager med erstatning var meget høj i Det gælder både for gruppen med erhvervsevnetab og gruppen, hvor der alene blev truffet afgørelser om positivt varigt mén. I 2007 udgør gruppen med erhvervsevnetab godt 6 procent af afslutningerne, og gruppen, hvor der udelukkende blev tilkendt positivt mén, udgør 27 procent. Dette kan skyldes, at styrelsen i 2005 og 2007 har haft særligt fokus på afslutning af de ældste sager. Blandt de ældste sager vil der være en større andel anerkendelser, idet det ofte tager længere tid at anerkende en sag end at afvise sagen. Når en sag anerkendes, skal der samtidig tages stilling til erstatning for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I 2011 udgør afgørelser om positivt erhvervsevnetab cirka 4 procent af de samlede afgørelser i ulykkessager, og sager, hvor der alene træffes afgørelse om positivt varigt mén, udgør 26 procent af afslutningerne. I 2009 og 2010 udgør gruppen med positivt erhvervsevnetab henholdsvis 4 procent og 5 procent, og gruppen, hvor der udelukkende blev tilkendt positivt mén, udgør henholdsvis 25 procent og 26 procent. I 2011 udgjorde antallet af afvisninger knap 23 procent af de afsluttede sager, og antallet af sager, der er anerkendt uden erstatning, udgjorde cirka 44 procent. Dette er en lille stigning i forhold til 2007, hvor andelen af afviste sager udgjorde cirka 21 procent og andelen af sager anerkendt uden erstatning udgjorde cirka 43 procent. Andelen af sager, der afvises, er faldet lidt i perioden I 2008 udgjorde afvisningerne cirka 25 procent af de afsluttede sager. Som tidligere nævnt hænger dette sammen med, at der i 2005 og 2007 var fokus på at få afsluttet de ældste sager, mens der i 2008 og 2009 var fokus på at få visiteret sager, så de sager, der kan afsluttes, bliver afsluttet hurtigt og der bliver indhentet yderligere oplysninger i de andre sager. Fokus på visitation betyder, 10

12 at man en overgang vil se en større andel af de hurtige sager, for eksempel sager til afvisning og sager til anerkendelse uden erstatning. Tabel 1.3 Afsluttede ulykkessager opgjort efter afgørelse 6, Afgørelse/År for afgørelse Antal sager Erhvervsevnetab og evt. mén Mén Anerkendt uden erstatning Afvist Anden afgørelse I alt Indeks Som det fremgår af tabel 1.4, er anerkendelsesprocenten for ulykker i ,6. Anerkendelsesprocenten varierer lidt fra år til år, afhængigt af, hvilke sagstyper, der er afgjort. Hvis der er fokus på at få afviklet de ældste sager som i 2007 vil anerkendelsesprocenten være lidt højere, mens anerkendelsesprocenten vil være lidt lavere de år, hvor det forholdsvis er nye sager, der er afgjort. Tabel 1.4 Anerkendelsesprocenter 7 og antal anerkendte nye ulykkessager, Sagsklasse/År for anerkendelse Anerkendelsesprocent 75,1 77,2 79,7 76,2 78,2 79,0 78,6 Antal anerkendte Indeks for anerkendte sager Anerkendelsesprocenten for skadens placering på legemet er lidt forskellig (jf. tabel II.5 i Arbejdsskadestatistik 2011). Den er størst for skadearten amputation (97,3 procent), efterfulgt af knoglebrud (92,2 procent) og sår, snit med mere (89,6 procent). Anerkendelsesprocenten er lavest for forstrækninger (75,5 procent). Forskellene i anerkendelsesprocenten betyder, at de anerkendte ulykker fordeler sig lidt anderledes end de anmeldte, når vi opgør fordelingen på skadearten. Er andelen større for de anerkendte end for de anmeldte, er det et tegn på, at anerkendelsesprocenten ligger over gennemsnittet. For eksempel udgør knoglebrud 17 procent af de anerkendte, men 14 procent af de anmeldte. Anerkendelsesprocenten ligger på 92,2 procent, og den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for ulykker er 78,6. Anderledes er det for forstrækninger mm. De udgør 47 procent af de anmeldte, men 46 procent af de anerkendte. Anerkendelsesprocenten for forstrækninger er på 75,5. 6 Tabellen indeholder kun førstegangsafgørelser 7 Anerkendelsesprocenten er baseret på alle sager anerkendt det pågældende år 11

13 Figur 1.7: Skader pga chok 4% Andet 9% Anerkendte ulykker i 2011 Skadens art Død uoplyst 0% 12% Sår, snit med mere 7% Bløddelsskade 4% knoglebrud 17% Amputation 1% Forstrækninger m.m. 46% Erstatningsudgifter for ulykker Tabel 1.5 viser udbetalingerne af erstatninger i forbindelse med ulykker. Udgifterne er høje i 2005 og 2007, hvilket hænger sammen med, at der i disse år var fokus på at få afviklet de ældste sager, hvor anerkendelsesgraden er forholdsmæssigt større. Udgifterne er ligeledes høje i 2010, hvilket hænger sammen med, at der blev afsluttet mange sager. I 2011 var udgifterne på cirka 2,3 mia. kr. Faldet i udgifterne fra 2010 til 2011 hænger sammen med, at der blev afsluttet færre sager. Tabel 1.5 Erstatningsudgifter til alle ulykker Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2011-niveau) Ulykker Indeks Det er ikke alle anerkendte ulykker, som ender med erstatning. Cirka 55 procent af de anerkendte sager anerkendes uden erstatning. Der er cirka personer, som kommer så alvorligt til skade, at de tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne. Figur 1.8 viser, hvordan udgifterne til erstatninger fordeler sig på skadens placering på legemet. Rygulykkerne udgør 31 procent af erstatningsudgifterne, men kun 18 procent af de anerkendte. Skader på arme, hænder og fingre udgør 21 procent af erstatningsudgifterne mod 31 procent af de anerkendte. 12

14 Figur 1.8: Hele legemet 5% Erstatningsudgifter tilkendt i 2011 for ulykker Flere skader på legemet 9% Uoplyst placering 4% Hoved 8% Hals m.m. 6% Ben, fødder og tæer 13% Ryg 31% Arme, hænder og fingre 21% Brystkasse og brystområdet 3% 13

15 1.4 Erhvervssygdomme Anmeldelser Tilgangen af nye erhvervssygdomme har været stigende i perioden frem til 2007, herefter falder den igen. I 2010 kom der knap nye anmeldelser, og antallet steg til nye anmeldelser i Antallet af genoptagelser er højt i årene 2006 og 2009 som følge af højesteretsdomme. Antallet af revisioner er steget i slutningen af perioden. I 2009 blev der genoptaget cirka 900 erhvervssygdomme vedrørende kviksølv. Som ved ulykkerne vil en del af stigningen skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen i 2009 ændrede registreringen af revisioner og genoptagelser. Hvis både mén og erhvervsevnetab bliver genoptaget, tæller det som 2 genoptagelser; før 2009 talte det kun som 1 genoptagelse. Figur 1.9: Tilgangen af erhvervssygdomme anmeldelser revisioner genoptagelser De tre største diagnoser i 2011 er psykiske sygdomme, skulder- og nakkesygdomme og hudsygdomme. De følgende figurer og tabeller viser udviklingen i nye erhvervssygdomme. Figur 1.10 viser antallet af anmeldte nye erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnosen. Antallet af anmeldelser steg med 15 procent i perioden 2005 til Herefter falder antallet af anmeldelser frem til I 2011 blev der anmeldt cirka erhvervssygdomme. 14

16 Figur 1.10: Antal anmeldte erhvervssygdomme Der er stor forskel på de anmeldte erhvervssygdomme for de forskellige hovedbrancher. Figur 1.11 viser fordelingen for de anmeldte erhvervssygdomme i perioden Der er medtaget fordelinger for erhvervssygdomme i alt samt for hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. For de øvrige hovedbrancher henvises til tabel III.11 i arbejdsskadestatistikken for De psykiske sygdomme udgør 17,5 procent af de anmeldte erhvervssygdomme. For fremstillingsvirksomhed udgør de psykiske sygdomme 4,0 procent af anmeldelserne, og for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør de psykiske sygdomme 31,2 procent af anmeldelserne. Det modsatte gør sig gældende for høresygdommene. De udgør 16,2 procent af anmeldelserne for fremstillingsvirksomhederne og 1,7 procent af anmeldelserne for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. 15

17 Figur ,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fordeling af erhvervssygdomme for udvalgte brancher I alt Fremstillingsvirksomhed Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Udviklingen i antallet af anmeldelser er forskellig for de enkelte diagnoser. Antallet af anmeldte psykiske sygdomme er steget med 39 procent i perioden , og herefter falder antallet af anmeldelser igen frem til I 2011 steg antallet af psykiske anmeldelser, så det ligger på niveau med 2008 og cirka 38 procent over niveauet i Antallet af anmeldte kræftsygdomme er også steget væsentligt i perioden, hvilket hænger sammen med, at der er indført en automatisk anmeldeordning for visse kræftsygdomme, der ofte er arbejdsbetingede. For hudsygdommene var der en stor stigning i antallet af anmeldelser i Niveauet faldt i 2008 og 2009 for igen at stige i 2010 og især i Antallet af hudsygdomme ligger i 2011 næsten dobbelt så højt som i Antallet af anmeldte armsygdomme er faldet med cirka 40 procent i perioden, mens antallet af rygsygdomme er faldet med cirka 10 procent. Hvis man ser på sygdomme i bevægeapparatet under ét, er antallet af anmeldelser faldet med cirka 14 procent i perioden Afgørelser I tabel 1.6 vises afsluttede førstegangsafgørelser i erhvervssygdomssager. Som ved ulykkerne er der afsluttet flere sager, end der er anmeldt, i perioden Det medførte en nedbringelse af den verserende sagsportefølje til et minimum. I 2011 blev der anmeldt godt erhvervssygdomme, og der er afsluttet cirka Andelen af sager, der afvises, har været faldende i perioden. I 2005 blev der afvist 78 procent af sagerne, og i 2010 og 2011 blev der afvist cirka 72 procent af sagerne, hvilket er den laveste afvisningsprocent i hele perioden. I 2011 blev knap 8 procent anerkendt uden erstatning. Det er en stigning i forhold til 2005 og 2006, hvor cirka 5 procent blev anerkendt uden erstatning. Stigningen kan hænge sammen med, at det efter en praksisændring blev muligt at anerkende lungesygdomme og høresygdomme uden mén. I cirka 13 procent af sagerne træffes der afgørelse om positivt varigt 16

18 mén uden erhvervsevnetab, mens der i godt 2 procent af sagerne træffes afgørelse om positivt erhvervsevnetab og eventuelt positivt varigt mén. Tabel 1.6 Afsluttede erhvervssygdomssager opgjort efter afgørelse 8, Afgørelse/År for afgørelse Antal sager Erhvervsevnetab og evt. men Men Anerkendt uden erstatning Afvist Anden afgørelse I alt Indeks Antallet af anerkendelser er også steget i perioden, dels på grund af stigningen i anmeldelserne, men også som følge af arbejdsskadereformen. Antallet af anerkendelser 9 stiger fra cirka i 2005 til i Stigningen i antallet af anerkendelser kan ligeledes skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen har haft fokus på at få afviklet de ældste sager, og at der er relativt flere anerkendelser blandt de ældste sager. Fra 2010 til 2011 falder antallet af anerkendelser igen. Faldet skyldes, at der ikke er afsluttet helt så mange sager i 2011 som i Men andelen af sager, der anerkendes, er ligeledes faldet fra 24 procent for sager afgjort i 2010 til knap 23 procent for sager afgjort i Figur 1.12 viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme fordelt på de forskellige slutdiagnoser. Antalsmæssigt finder vi de største stigninger på hudsygdomme, høresygdomme og andre sygdomme i bevægeapparatet. Stigningen i hudsygdommene skyldes stigningen i antallet af anmeldelser. Reformen har ikke medført ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen for hudsygdommene. Stigningen i antallet af anerkendte høresygdomme skyldes for størstedelen en ændring på fortegnelsen, men der er ligeledes sket en stigning i antallet af anmeldelser. Stigningen i antallet af andre bevægeapparatssygdomme skyldes dels en stigning i antallet af anmeldelser, dels ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen 10. Posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på fortegnelsen i 2005, hvilket har medført en stigning i antallet af anerkendte psykiske sygdomme. 8 Tabellen indeholder kun førstegangsafgørelser. 9 Antallet af anerkendelser findes som summen af rækkerne: erhvervsevnetab og evt. mén, mén og anerkendt uden erstatning. 10 Ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen fremgår af Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, se Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside ( 17

19 Figur 1.12: Antal anerkendte erhvervssygdomme Det fremgår af tabel 1.7, at anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme svinger i hele perioden. Den har været omkring 24 procent i perioden I 2010 stiger den til cirka 27 procent, og i 2011 falder anerkendelsesprocenten lidt igen og ender på cirka 26. En af årsagerne til udsvingene er det stigende antal anmeldelser af erhvervssygdomme siden Tabel 1.7 Anerkendelsesprocenter og antal anerkendte erhvervssygdomme, Sagsklasse/År for anerkendelse Anerkendelsesprocent 18,5 18,0 24,6 24,3 24,7 27,2 26,0 Antal anerkendte Indeks for anerkendte Erstatningsudgifter for erhvervssygdomme Tabel 1.8 viser de samlede udgifter til erstatninger til alle erhvervssygdomme. De samlede udgifter er høje i 2005 og 2007, hvilket hænger sammen med, at der i disse år var fokus på at få afviklet de ældste sager. I 2008 og 2009 ligger de samlede udgifter på omkring 980 mio. kr. I 2010, hvor der blev afviklet mange sager og antallet af verserende sager blev nedbragt til et minimum, er erstatningsudgifterne steget til 1,2 mia. kr. Erstatningsudgifterne falder fra 2010 til 2011 med 240 mio. kr., da der blev afviklet færre sager i 2011 i forhold til De omtalte ændringer efter højesteretsdomme og lovændringer, som er omtalt tidligere, har også betydning for erstatningsudgifterne for erhvervssygdomme. 18

20 Tabel 1.8 Erstatningsudgifter til alle erhvervssygdomme Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2011-niveau) Erhvervssygdomme Indeks Figur 1.13 viser fordelingen af udgiften til erhvervssygdomme i 2011 på diagnose. Udgiften til rygsygdomme og andre sygdomme i bevægeapparatet udgør 43 procent af udgifterne. 22 procent af erstatningsudgifterne tilkendes tilskadekomne med en psykisk sygdom. Det er en stor andel i forhold til, at de psykiske sygdomme kun udgjorde 5 procent af de anerkendte sager i For høresygdommene er det lige modsat. De tilskadekomne udgør i procent af de anerkendte, men modtager kun 2 procent af erstatningsudgifterne. Det hænger sammen med, at kun meget få tilskadekomne med høresygdomme får tilkendt erstatning for erhvervsevnetab. Tilskadekomne med hudsygdomme udgør cirka 35 procent af anerkendelserne og modtager 14 procent af erstatningsudgifterne. Figur 1.13: Erstatningsudgifter for 2011 for erhvervssygdomme Rygsygdomme 16% Andet 4% Kræftsygdomm e 9% Psykiske sygdomme 22% Andre bevægeapparat sygdomme 27% Hudsygdomme 14% Lungesygdomm e 2% Nervesygdomm e 4% Høresygdomme 2% 19