Plan & Miljø HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan & Miljø HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?"

Transkript

1 HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?

2 Indhold PLAN & MILJØ KRUMTAP FOR INNOVATION... 4 HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?. 6 GODT NABOSKAB ER GOD LANDDISTRIKTSUDVIKLING... 8 PLANLÆGNING GIVER RUM FOR UDVIKLING ARBEJDSMILJØLEDELSE DET ER DIT ANSVAR...12 EKSPROPRIATION - NÅR ALMENVELLET KRÆVER SIN RET HVAD SKAL JEG GØRE VED MIN NATUR? HVORDAN UNDGÅR JEG, AT DET LUGTER MERE? HVORDAN FORHOLDER JEG MIG TIL MILJØLOVGIVNINGEN? HVAD SKAL JEG DOG STILLE OP MED DEN EJENDOM, JEG LIGE HAR KØBT? HVILKE MULIGHEDER HAR JEG FOR AT UDVIDE MIN HUSDYRPRODUKTION? KENDER DU NOGET TIL EU S VAND- OG NATURPLANER? DIALOG SKABER SYNERGI OG UDVIKLING PÅ LANDET GÅ EN TUR I DIN NYE STALD FØR DU BYGGER DEN NÅR DER GÅR ILD I GAMLE HUSE RÅDGIVNING Udgivet af: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf fax Årgang: 2007 Foto: Dansk Landbrugsrådgivning og Dansk Landbrugs Medier Layout: Gitte Bomholt, Dansk Landbrugsrådgivning 2 3

3 krumtap for innovation Afdelingschef Ivar Ravn I stiller vi skarpt på udvikling af landbruget og landdistrikterne. Vi er med, der hvor ideerne spirer frem, og hvor landmænd, lokalsamfund og virksomheder vil noget mere, noget nyt og noget anderledes. Vi møder dagligt udfordringerne fra danske landmænd Europas mest udviklingsorienterede plus deres samarbejdspartnere og leverandører. Den hverdag de står i, rejser overordnede spørgsmål som: Hvordan udnytter vi bedst de muligheder og rammer, der er for at udvikle virksomheden? Hvordan får vi skabt helhed og sammenhæng med det samfund, vi bor i? Der er nok at tage fat på, så det gør vi! Vores bidrag til indsatsen er viden og rådgivning inden for erhvervsjura, miljøret, miljøteknologi, naturforvaltning, landskabsplaner/ arkitektur, byggeteknik, landdistriktsudvikling og arbejdsmiljø. På alle disse områder samarbejder vi med trendsættende landmænd, virksomheder, forskningsinstitutioner m.fl. Vores rolle er typisk at fungere som krumtappen for den innovation, der sikrer værdi i hele kæden fra idé til ibrugtagning på bedriften. I 2007 har vi blandt andet fokus på: Helhedsplanlægning som grundlag for et godt samspil med naboer, myndigheder og andre interessenter. Landdistriktsudvikling som en unik mulighed for at styrke landbrugets image og pleje det gode naboskab. Miljøteknologi især teknologi til reduktion af lugt- og ammoniakemissionen. Den gode arbejdsplads og betydningen af god arbejdsmiljøledelse. Ny miljølovgivning og konsekvenserne for det danske landbrug. Til at løse opgaverne arbejder vi sammen med partnere både herhjemme og i udlandet. Derudover har vi et nært samarbejde med vores kolleger i Dansk Landbrugsrådgivning, der i vid udstrækning gør brug af vores specialrådgivning. 4 5

4 Hvordan udvikler jeg min bedrift, og hvordan ser den ud om 10 år? Hvilke muligheder har jeg for udvidelse? Hvordan undgår jeg mere lugt? Hvad skal jeg bruge mine nye bygninger til? Kan jeg se min nye stald, før den bliver byggget? Hvordan passer jeg på naturen? Hvordan planlægger jeg min udvidelse? Hvad vil naboerne sige? Hvad med den nye miljølovgivning? Hvad gør jeg, hvis det hele brænder ned? Tænk nu, hvis de vil anlægge en motorvej her! Hvordan passer jeg på mine medarbejdere? 6 7

5 Godt naboskab er god landdistriktsudvikling Konsulent, arkitekt Trine Eide Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Landbruget spiller en vigtig rolle for udviklingen af de danske landdistrikter. Med en plan og en strategi for virksomhedens rolle og placering i lokalområdet er fundamentet for at deltage i den lokale udvikling og sikre gode levevilkår for både familie og medarbejdere skabt. UDFORDRINGER I LANDDISTRIKTERNE Fra april og videre hen over 2007 falder landdistriktsprogrammet forhåbentlig på plads. Vi skal i den sammenhæng vænne os til ord som LAG (Lokale AktionsGrupper), landdistriktskoordinatorer og lokale udviklingsstrategier. Også Strukturreformen får stor betydning for udviklingen i landdistrikterne. Kommunerne bliver større og får fl ere bolde at spille med. Men de regionale vækststrategier har også landdistriktsudvikling som et af hovedindsatsområderne. I de regionale handlingsplaner fremgår de forskellige aktiviteter og prioriteter i sammenhæng med allokerede ressourcer. Det giver spændende og mere utraditionelle udviklingsopgaver for både landmænd, rådgivere og en lang række samarbejdspartnere. De mange forskellige indsatser under overskriften landdistriktsudvikling er unikke muligheder for at styrke landbrugets image og udvikle det gode naboskab. Deltagelse i forskellige, lokale udviklingsprojekter eller simpelthen ved at engagere sig i forskellige relationer til lokalområdet. En helhedsplan som grundlag for en velplanlagt og velarronderet landbrugsejendom er et godt eksempel. Det bidrager positivt til landskabet og medvirker til, at det er attraktivt for andre at bo på landet. Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Landdistriktschef Jan Kjær Madsen 8 ET GODT IMAGE Et godt image kræver både planlægning og langsigtet arbejde. Landbruget er grundlæggende fast, fysisk forankret og underlagt en lang række rammebetingelser og har stor bevågenhed fra samfundet omkring, med naboer, forbrugere og myndigheder som hovedinteressenter. Et godt image for dit landbrug er et godt image for landbruget som erhverv. Har du fået opbygget et godt image, trives det ofte af sig selv. Det klæber til personen, virksomheden eller produktet og er af meget stor værdi. 9

6 Planlægning giver rum for udvikling Konsulent, arkitekt Trine Eide Juridisk specialkons. Morten Haar Jensen Konsulent Helle Birk Domino Landbrugsbyggeri skal passe ind i landskabsbilledet. En visionær helhedstænkning hvor produktudvikling og bæredygtighed er tænkt ind i både produktionen og de fysiske rammer danner grundlag for fremtidens landbrug. PLACERING AF MINE NYE BYGNINGER Overblik over bygningers placeringsmuligheder i landskabet opnås bedst ved et samspil mellem miljø, teknologi og landskab. Men også hensyn til stedets karakter og potentiale, produktion, natur og naboer er vigtig. En helhedsplan for den fysiske planlægning kan være det redskab, der samordner alle de forskellige elementer. Helhedsplanlægningens fordele: Bedre logistik og lettere arbejdsgange. Bedre og fl ottere anlægsorden. Gennemtænkte og fremtidssikrede anlæg. Brugbare og veldisponerede naturarealer. Foregribning af fremtidige problemer. Helhedsplanen giver det overblik over den nuværende situation, som danner grundlag for kommende faser i bedriftens udviklingsplaner. En helhedsplan hjælper beslutningstageren til at styre bedriftens fysiske udvikling, skabe nyt og ikke mindst afvikle det udtjente. Et grundigt forarbejde, hvor der er taget hensyn til omgivelserne, kan også danne grundlag for et godt samspil både med naboer, myndigheder og andre interessenter. Med den ny lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug indføres skærpede afstandsregler for byggeri til husdyrbrug i forhold til naboer, følsomme naturområder, lokalisering med videre. Hertil kommer, at de landskabelige værdier skal søges varetaget i højere grad. Det kan derfor i mange tilfælde blive svært at udvide sin produktion, med mindre man indfører ny teknologi eller arbejder med en alternativ placering. Alt i alt kan vi forvente, at kravene til placering af landbrugets bygninger og anlæg vil øges. En fremsynet planlægning kan derfor være med til at skabe rum til udvikling. HVORFOR ER DET VIGTIGT? En landbrugsvirksomhed i fremdrift er meget synlig i landskabet og omgivelserne. Det visuelle indtryk er det nærmeste, de fl este mennesker i dag kommer på landbrugsproduktionen, og den fysiske udformning er derfor vigtig, når det handler om signalværdi. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage, når vi påtænker nye anlæg og byggeri

7 Arbejdsmiljøledelse det er dit ansvar Specialkonsulent Tormod Overby Konsulent Helle Birk Domino For mange ansatte og ejere accepterer ulykkes- og helbredsrisici som en del af hverdagen i landbruget. Sådan behøver det ikke være. STYRK SIKKERHEDSKULTUREN OG NEDSÆT RISIKOEN FOR ULYKKER PÅ DIN BEDRIFT Den fysiske sikkerhed skal være i orden og arbejdet tilrettelagt, så det kan udføres sikkert. Når ulykken så alligevel sker, fi nder man ofte frem til det, man ikke lige skulle have gjort. Det er læring, der kunne bruges til at skabe forebyggelse, men er det sjældent. Risici kan og bør fjer nes ved hjælp af gode tekniske hjælpemidler, gode arbejdsgange og en god tilrettelæggelse af arbejdet. Kan de ikke fjernes, skal de sikres med gode forholdsregler, så de ikke ender i ulykker. Alle medarbejdere, som har indfl y- delse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, skal indøve sikre handlinger. Ved at prioritere forebyggelsen højt og gøre prioriteringen synlig for alle medarbejdere, opnås den gode holdning til sikkerhed, som er nødvendig for at opretholde sikkerheden på et højt niveau. HOLD FAST Et højt sikkerhedsniveau opnås kun, hvis du beslutter dig for det. Sikkerhed opfattes ofte som tidskrævende og besværlig, men en god indsats kan give betydelige besparelser i form af færre skader, færre fejl, mindre tab, øget kvalitet og større medarbejdertilfredshed. Som arbejdsgiver er du ansvarlig for sikkerheden, og at de trufne beslutninger bliver efterlevet. Klare aftaler om, hvordan sikkerheden opretholdes og hvilke konsekvenser det får, er nødvendige. VÆR BEVIDST OM NÆRVED HÆNDELSER Ulykker sker både i de situationer, hvor man kender til risikoen, men har vænnet sig til den, og i situationer, der er ukendte og ofte opstår, fordi fl ere uheldige omstændigheder optræder samtidigt. Risikoen for en ulykke er situationsafhængig, og det er vigtigt, at den enkelte er i stand til at opdage risikoen, vurdere den og tage sine forholdsregler. De fl este farekilder og farlige hændelser er almenkendte. Men hvorfor kommer vi så alligevel til skade? Her må man se på både de umiddelbare og de bagvedliggende årsager. Ved at inddrage nærved hændelser udvides virksomhedens erfaringsgrundlag væsentligt. Risici opstår især, når det organisatoriske og tekniske apparat ikke er rettet ind mod at skabe sikkerhed. Når sikkerhedskulturen ikke er i højsædet. DET ER LIGETIL Meget kan gøres ved god planlægning, god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd, god ledelse og ved at skabe opmærksomhed om risici og de konsekvenser, disse risici kan medføre. ULYKKERNE SKER, NÅR: Sikkerhed ikke er tænkt ind i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet Medarbejdere ikke uddannes eller trænes i at udføre opgaver sikkert Man ikke observerer og registrerer, hvis risici opstår Den tekniske sikkerhed ikke er i orden Der er mangel på orden og systematik Der opstår mange HOVSA-situationer. VIGTIGE AKTIVITETER FOR AT OPNÅ GOD SIKKERHED Beslut, hvilken sikkerhed man ønsker at opnå Beskriv, hvordan man kan opnå denne sikkerhed Planlæg og gennemfør målrettede sikkerhedsaktiviteter Vurder, om de igangsatte aktiviteterne virker efter hensigten, så målene bliver nået. Gør som du siger, storstilede planer er intet værd, hvis du ikke får gjort dem konkrete

8 Ekspropriation - Når almenvellet kræver sin ret Hvad skal jeg gøre ved min natur? 14 Chefkonsulent Ole Kirk GRUNDLAGET FOR EKSPROPRIATION ER GRUNDLOVENS 73, SOM HAR FØLGENDE ORDLYD: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og med fuldstændig erstatning. Når en offentlig myndighed vil gennemføre et projekt, for eksempel anlæg af en vej, er der i forskellige love givet mulighed for, at myndigheden kan erhverve arealer fra private ved ekspropriation. Det kræver dog, at reglerne for ekspropriation er overholdt, og at den nødvendige hjemmel er til stede. RET OG VRANG For at en ekspropriation skal kunne gennemføres, kræves at den er lovlig og nødvendig til det formål, hvortil der eksproprieres. Hvis der skal indhentes tilladelse eller dispensation for anden lovgivning, kan ekspropriation først gennemføres, når de nødvendige tilladelser eller dispensationer er givet. Der kan for eksempel være udarbejdet en VVM-redegørelse. En tvangsmæssig afståelse vil heller ikke kunne gennemføres, hvis det, der tilsikres ved ekspropriation, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Hvis man som lodsejer vil gøre indsigelse mod et projekt eller komme med forslag til en ændring, er det vigtigt, at man kommer med indsigelse/ændringsforslag så hurtig som muligt. Jo før jo bedre. En ekspropriation må heller ikke omfatte et større areal end nødven- digt for at realisere det projekt, der eksproprieres til. Der er eksempler på, at en ekspropriationsbeslutning er ophævet for arealer, som er medeksproprieret, efter en lodsejerens protest. Et synspunkt om at projektet, hvortil der eksproprieres, lige så godt kan ligge på naboens arealer, tillægges normalt ikke betydning. START MED DIALOG Hvilke muligheder og rettigheder har en lodsejer, når en myndighed ønsker at erhverve/ekspropriere areal til at realisere for eksempel et vejprojekt: 1) Gå i dialog med myndigheden så tidligt som muligt. Det kan være om ændringer/tilpasninger mv. 2) Hvis man er utilfreds med en ekspropriationsbeslutning, kan det påklages. Sagen kan eventuelt indbringes for domstolene. 3) Vær klædt på til at forhandle erstatning med myndigheden. Efter Grundloven har man krav på fuldstændig erstatning. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, kan erstatningsspørgsmålet forelægges uvildige kommissioner, hvis kendelser kan indbringes for domstolene. 4) Er du i tvivl - Søg rådgivning/bistand hos Landscentret, Plan & Miljø. Konsulent Heidi Buur Holbeck Skal du udvikle din produktion, er en af de store begrænsninger, om en udvidelse vil have en negativ påvirkning til den omkringliggende natur. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan du kan udvikle naturen på din ejendom i samspil med produktionen. Forbedringer i ejendommens natur har betydning for områdets dyr og planter, ligesom det giver mange positive oplevelser for dig og din familie. Derudover har det stor betydning for ejendommens herlighedsværdi og omverdenens syn på dit landbrug. Hvad kan du konkret gøre for at forbedre naturen? Går du for eksempel med tanker om at etablere en sø, så er det vigtigt, at søen bliver placeret rigtigt i landskabet, ligesom den skal have den rigtige udformning. Tit kan små ting have stor betydning. For eksempel er det afgørende at få etableret randzoner rundt om søen, da det begrænser tilførslen af næringsstoffer til vandet. Det kan også være, at du ønsker at få fl ere af de agerhøns tilbage, der tidligere var på ejendommen. Hvordan griber du det an? Det kan være vanskeligt selv at overskue hvilke tiltag, der skal igangsættes for at nå de ønskede mål, ligesom det kan være vanskeligt at prioritere indsatsen hvor skal man starte, og hvor opnås den største effekt? Du kan få hjælp fra en af landbrugets naturkonsulent til at give gode råd og vejledning om, hvordan du på en enkel og praktisk måde kan tilrettelægge markdriften, så der bliver taget fl ere hensyn til naturen. Samtidig kan du få hjælp til at fi nde ud af, hvilke regler og tilskudsmuligheder du skal være opmærksom på. En naturplan kan være det ideelle værktøj til at give dig et samlet overblik over ejendommens natur. Der fi ndes mange smukke naturperler rundt i landskabet. Hvad kan du gøre for at forbedre dine? 15

9 Hvordan undgår jeg, at det lugter mere? Konsulent Helle Birk Domino Specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Ved udvidelse af besætningen kan det vise sig, at de nye grænser for lugt ved naboer vil blive overskredet, med mindre du foretager ændringer i projektet. Blandt andet derfor er det vigtigt at overveje, om det er sidste gang produktionen skal udvides. Er det den rigtige lokalitet for fremtidens produktion? Bliver det nødvendigt med lugtreducerende teknik allerede nu eller næste gang, der udvides? RESULTATER FRA FORSKNING Landscentret, deltager i fl ere aktuelle forskningsprojekter omkring ammoniak- og lugtemission fra landbruget og gennemfører blandt andet emissionsmålinger ved stalde. Denne viden informeres hurtigt og effektivt videre fra forskerne til landbruget, så resultaterne direkte kan benyttes i optimering af teknikker og dermed lavere emission fra landbruget. 16 DET KAN DU GØRE: Vælg et staldsystem med stor andel fast gulv. Udfl yt eller fl yt mest lugtende produktion længst væk fra nabo. Vælg samlet ventilationsafkast fra stalden. Forhøj afkast (fortynding af luft). Foretag beplantning omkring stalde og gyllebeholdere. Det giver et pænt førstehåndsindtryk, og som man siger: Ude af syne, ude af sind. Biologisk luftrensning til reduktion af både ammoniak- og lugtemission eller kemisk luftrensning til reduktion af ammoniakemission. DIALOG MED NABOERNE Naboerne frygter ofte lugtgener. Derfor er det vigtigt, at du orienterer dem om dine fremtidsplaner og om, hvad du gør for at minimere gener. God information og dialog med naboerne er det første skridt på vejen til at opretholde godt naboskab. Jo større afstand, desto mindre lugtgener. Derfor bør du placere den nye stald så langt fra naboerne som praktisk muligt. I nogle tilfælde kan løsningen være, at fl ytte hele eller dele af produktionen fra den oprindelige ejendom. Ved planlægning af nye staldanlæg kan Dansk Landbrugsrådgivnings lokale miljøkonsulenter eller specialisterne i hjælpe med lugtberegninger, der kan benyttes i planlægningen og ansøgninger. I 2006 afholdt vi fl ere åbenthus-arrangementer, hvor interesserede havde mulighed for at se bud på forskellige teknikker til ammoniakog lugtemission. Der var tale om to nye typer af biologiske fi ltre samt en kemisk luftvasker. I sensommeren 2007 afholdes igen åbenthus-arrangementer, hvor andre nye teknikker vil blive demonstreret. MERE INFORMATION På LandbrugsInfo på temasiden kan du fi nde en masse information og resultater fra de projekter, vi har været involveret i inden for ammoniakog lugtemission fra landbruget. På temasiden annonceres også åbenthus-arrangementer, konferencer og kurser. På temasiden kan du også tilmelde dig nyhedsbrev om Ammoniak og lugt - så får du sidste nyt direkte i din elektroniske postkasse. 17

10 Hvordan forholder jeg mig til miljølovgivningen? Miljøchef Hans Roust Thysen Konsulent, jurist Joan Fuglsig Andresen Landskonsulent Knud Erik Jensen 1. januar 2007 trådte Miljøgodkendelsesloven i kraft. Med denne lov er der sket ændring af reglerne for at opnå miljøgodkendelse for husdyrbrug og for udspredning af husdyrgødning. En af de vigtigste ændringer er, at du fremover kun skal henvende dig til din kommune. Det er altså slut med amterne og VVM. GENERELLE AFSTANDSKRAV For husdyrbrug med mere end tre dyreenheder er der nogle afstandskrav med hensyn til etablering af stalde og lignende samt gødningsopbevaringsanlæg. Du må for eksempel ikke etablere disse anlæg inden for 15 meter til offentlig vej og privat fællesvej samt inden for 30 meter til naboskel. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end tre dyreenheder, der medfører øget forurening, er ikke tilladt i byzone eller sommerhusområde, eller i landzone, der er udlagt til boligformål og lignende. Det er heller ikke tilladt at etablere, udvide eller ændre med øget forurening til følge i en afstand mindre end 50 meter fra de nævnte områder eller i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse. Har du mere en 15 dyreenheder er der afstandskrav til særlig sårbar natur som for eksempel højmoser og lobeliesøer. Du må ikke etablere anlæg i og inden for 300 meter fra disse særligt følsomme naturområder. Du må heller ikke udvide eller ændre dit eksisterende husdyrbrug, hvis dette i forhold til din eksisterende produktion vil medføre forøget ammoniakfordampning fra anlægget. TILLADELSE/GODKENDELSE En af hovedreglerne i miljøgodkendelsesloven er, at alle ejendomme med mere end 15 dyreenheder ved etablering, udvidelse eller ændring af produktionen skal have en tilladelse, mens ejendomme over 75 dyreenheder skal have en godkendelse. En tilladelse er forholdsvis enkel at få, mens en godkendelse er mere kompliceret. For at opnå en tilladelse/godkendelse skal du altid benytte dig af den bedst tilgængelige teknik for at mindske miljøpåvirkningerne. Foretager du etablering, udvidelse eller renovering, skal projekterne resultere i en reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager på: 15 % i % i % i 2009 Ammoniakfordampningen måles i forhold til bedste staldsystem. Bor du i nærheden af særligt sårbare naturområder, kræver en tilladelse/godkendelse, at der er låg på nye gyllebeholdere. Holder du svin eller pelsdyr, og ligger din gyllebeholder nærmere end 300 meter fra nabobeboelse, skal der også være låg på nye gyllebeholdere. Der er også nye regler for lugt i forhold til naboer. Modtagelse af husdyrgødning kræver i visse tilfælde godkendelse NYE REGLER GENERELT Gylle på græsmarker og sort jord skal nedfældes. Grundvand og overfl adevand skal beskyttes. Fosforoverskud på risikoarealer skal nedbringes

11 Hvad skal jeg dog stille op med den ejendom, jeg lige har købt? 20 Konsulent, arkitekt Trine Eide Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Landdistriktschef Jan Kjær Madsen Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvad du skal bruge ejendommen til. Du har måske købt den for selv at bo i den eller måske med henblik på udlejning eller videresalg. Men det er også meget vigtigt at spørge dig selv: Hvad kan ejendommen bruges til?. LANDBRUGSPRODUKTION, TURISME ELLER... En ejendom på landet kan anvendes til alt fra landbrugsproduktion til turisme. Potentialet afhænger dog meget af gårdens beliggenhed og tilstand. Sat på spidsen egner klitgården ved Vesterhavet sig bedre til turisme end landbrug, mens produktionsejendommen langt fra naboer og følsomme naturområder egner sig bedre til landbrug end turisme. Uanset anvendelse, er der mange initiativer, som kan højne ejendommens herligheds- og salgsværdi. Initiativerne kan både berøre produktionsforbedringer, nedlæggelse af produktion, sanering og renovering af bygninger, forandring af haven og gårdspladsen og forskønnelse af ankomstveje og landskab. LÆG EN PLAN EN HELHEDSPLAN Mange starter ofte med forbedringer i boligen uden at have en overordnet plan for hele ejendommen. Med det resultat, at der måske ikke er økonomi til forbedringer andre trængende steder på ejendommen. En forbedring af gårdspladsen kunne måske være en bedre investering end en forbedring af stuehuset i forbindelse med videresalg! Ejendommens samlede herlighedsog salgsværdi udgøres af helheden. Det er derfor fornuftigt at lægge en plan for hele ejendommen forud for eventuelle tiltag. DER ER HJÆLP AT FÅ Landscentret, har konsulenter med specialer indenfor natur, landdistrikter, miljø, landskabsarkitektur og bygningsarki Hvad kan din ejendom bruges til? Bolig- eller produktionsejendom eller måske noget helt tredje? 21

12 Hvilke muligheder har jeg for at udvide min husdyrproduktion? Konsulent Thorkild Frandsen Juridisk specialkons. Morten Haar Jensen Specialkonsulent Jørgen Hinge Landbrugsloven og miljølovgivningen sætter nogle rammer for husdyrproduktionen, som i mange tilfælde kan være begrænsende for udvidelsesmulighederne. Det gælder for eksempel arealkravet og harmoniarealkravet. AREALKRAVET I henhold til arealkravsbekendtgørelsen, som udspringer af landbrugsloven, skal man inden for sin bedrift eje en andel af de arealer, der i henhold til miljølovgivningen skal være til rådighed til udbringning af husdyrgødning. Arealkravet kan imidlertid reduceres, hvis mindst 75 % af husdyrgødningen behandles i et gyllesepareringsanlæg eller i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg. Sker der behandling i et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, kan arealkravet reduceres med 25 %, mens det kan reduceres med 50 %, hvis behandling sker i et højteknologisk separeringsanlæg eller i et forbrændingsanlæg. Behandles mindre end 75 % af husdyrgødningen i et af de pågældende anlæg, kan der ske en forholdsmæssig reduktion af arealkravet. HARMONIAREALKRAVET Hvis gyllen separeres, og fi berfraktionen afsættes uden for bedriften, reduceres behovet for harmoniareal. Gylleseparering, eventuelt kombineret med afbrænding af fi berfraktionen, kan derfor ses som en løftestang til at udvide produktionen i husdyrtætte områder og/eller i næringsstoffølsomme områder. Den store efterspørgsel efter jord gør her, at det kan være vanskeligt og dyrt at skaffe fl ere udbringningsarealer. GRUNDLAG FOR BESLUTNINGER Med kendskabet til de komplekse regler og de løbende ændringer heraf kan vi i bidrage til at klarlægge de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger i relation til udvidelsesmuligheder. 22 Samtidig følger vi udviklingen af teknologi til separering og afbrænding af husdyrgødningsfraktioner tæt, så vi kan rådgive om de muligheder, der fi ndes på markedet. Rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte bedrift og inddrager såvel tekniske som økonomiske aspekter, så landmanden får det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger ud fra. 23

13 Kender du noget til EU s vand- og naturplaner? Konsulent Irene Wiborg Konsulent Heidi Buur Holbeck Vand- og Naturplanerne har et parallelt forløb som skitseret herunder: Måske har du hørt lidt om EU s vand- og naturplaner? Det kan være svært på nuværende tidspunkt at gennemskue, hvad disse EU-direktiver konkret kommer til at betyde for dig. Står du over for at skulle ændre eller udvikle din produktion, bør du dog forholde dig til dem. VANDPLANER EU s Vandrammedirektiv fastsætter de overordnede rammer for beskyttelse af vandløb og søer, kystvand og grundvand. Ligeledes skal der opstilles mål for miljøtilstanden i alle vandområder i EU. Miljømålene indebærer blandt andet, at forringelser af overfl adevandets og grundvandets tilstand skal forebygges. Det overordnede mål er, at alle vandmiljøer senest i 2015 skal have opnået god tilstand. Derfor skal der udarbejdes vandplaner i Vandplanerne vil indeholde konkrete krav til landbrugets tab af fosfor og kvælstof inden for hvert enkelt afstrømningsopland til vandmiljøer. Det betyder i praksis, at hovedparten af alle landbrug i større eller mindre omfang vil blive påvirket af de kommende vandplaner. NATURA 2000-PLANER Sideløbende med vandplanerne skal der udarbejdes planer for Natura 2000-områderne i Danmark. Her er det overordnede mål at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for særligt følsomme naturtyper og dyre- og plantearter. Natura 2000-områderne udgør 8 % af det danske landareal, men også landbrug uden for Natura 2000-områderne vil opleve restriktioner, da mange landbrug afvander til, eller på anden vis har en påvirkninger af, Natura 2000-områder. VÆR KLAR TIL IDÉFASEN Både for vand- og naturplanerne starter idefasen i sommeren 2007 og varer året ud. I den fase er der mulighed for at give indspil til, hvordan målene nås. Derfor er det meget afgørende at gøre sin indfl ydelse gældende her. Hertil har Landscentret oprettet et rejsehold, der kan hjælpe de lokale konsulenter og foreninger på vej i det videre forløb. Søg derfor hjælp og indfl ydelse via din lokale forening. HVAD BETYDER DET FOR DIG? For at du kan udvikle din bedrift optimalt under hensyn til miljømålene, bør du få udarbejdet en miljøstrategi. Strategien kan give dig overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger der er for netop din bedrift. Med en miljøstrategi i hånden står du stærkere, når vand- og natura 2000-planlægningen fi nder sted. Kontakt s rejsehold om vandrammedirektivet og Natura Vi kommer gerne ud og giver konkrete forslag til hvordan, idéfasen gribes an. HER ER MULIGHED FOR MEDINDFLYDELSE 2007 HER KAN STILLES KRAV. FORHANDLINGER MED LODSEJERE IDEFASE MÅL OG INDSATS BESLUTTES KONKRETE HANDLINGSPLANER 24 25

14 Dialog skaber synergi og udvikling på landet Konsulent, arkitekt Trine Eide Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Der er mange interesser forbundet med anvendelsen af naturen og landskabet, og alle har en mening om, hvordan vores landskab skal se ud og bruges. En konstruktiv dialog om landskabets fremtid er vejen frem. Med kommunalreformen er planlægningen i det åbne land ændret. Kommunerne har overtaget en række opgaver fra amterne, og landbruget har nu en enestående mulighed for offensivt og positivt at spille med og dermed få indfl ydelse på, hvordan udviklingen skal foregå. Det kan lade sig gøre at formulere fælles indsatsområder som eksempelvis vådområder, landskabsplaner, kollektive naturplaner, fælles energiforsyning, jordfordeling osv. Alle indsatsområder kan imødekomme de ofte forskellige målsætninger mellem de enkelte lodsejere, i forhold til myndighederne og andre med interesse i det åbne lands udvikling. Dansk Landbrugsrådgivning har været involveret i fl ere forløb med deltagelse fra både myndigheder, landboforeninger, landmænd og andre interessenter, der med succes har vist, hvad man kan få ud af dialog og samarbejde. Vi arbejder aktivt med den nyeste viden. Gennem en række projekter og netværk, udvikler og dokumenterer vi bæredygtige løsninger. Vi arbejder med baggrund i en viden om eksempelvis: Udpegninger og deres betydning Den nyeste teknologi Bygningers lokaliserings- og placeringsmuligheder Landdistriktsudvikling. Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Landdistriktschef Jan Kjær Madsen Vi har derfor et godt grundlag for at fungere som bindeleddet mellem landmænd, myndigheder og øvrige interessenter. Vores tværfaglige rådgivning skaber en synergieffekt, som giver overblik og gør det muligt, at tage optimale hensyn allerede under planlægningen

15 Gå en tur i din nye stald før du bygger den Når der går ild i gamle huse 28 Konsulent, arkitekt Tom Søgård Når vi køber nyt køkken, tager vi det efterhånden som en selvfølge, at vi kan få det at se, inden vi beslutter os, og endda måske også mens vi vælger skabe og skuffer. Altså i tre dimensioner, hvor vi kan se det, som om vi står i rummet og ikke bare på en fl ad tegning. Vi mennesker har svært ved at forestille os rum og bygninger ud fra plantegning og opstalt (fronttegning). Selv professionelle byggefolk kan have problemer med at sikre, at de traditionelle fl ade tegninger, som der bygges efter, passer sammen indbyrdes. Sådan er det også med stalde. Med digital projektering kan vi lave en 3-dimensional model i computeren, og se den hvorfra vi vil. Vi kan oveni købet bevæge os rundt, hvis vi vil. Vi kan placere den i terrænet, hvis vi også laver en model af det, og selvfølgelig kan vi også tage de eksisterende bygninger med. Selv det kringlede staldinventar er vi i gang med at kunne vise i computermodellen. Mulighederne i projektering af stalde på computer udvikler sig hele tiden. Noget af det nævnte er allerede automatisk en del af et computerbaseret projekt, mens andet kræver ekstra arbejde. Når vi viser stalden som 3D-model, kan du som landmand bedre se, hvad du får. Byggemanden bruger 3D-modellen til at sikre, at der ikke dukker overraskelser op på byggepladsen. Udviklingen går i retning af, at en stadig større del af byggerierne bliver projekteret i 3D. Det vil for eksempel give mulighed for, at rørgennemføringer i vægge er udført på fabrikken, at placering af installationer og teknik planlægges i sammenhæng, og at foderrum bliver mere rationelle - alt inspiceret af landmanden, inden det bygges. Og efterhånden vil det meste kunne produceres på fabrik og blot monteres på pladsen med bedre kvalitet til følge. Fremtidsmusik? Måske. Men fremtiden er jo lige om lidt. Kontakt din lokale bygningskonsulent, næste gang du har et byggeprojekt, eller ring til os og få en snak om mulighederne. Konsulent Jørgen Hviid Brandsikkerhed er et emne, der kræver en seriøs indsats i byggefasen. Byggelovgivningen indeholder en række bestemmelser, som tager udgangspunkt i personsikkerhed. Bestemmelserne skal således sikre mulighed for evakuering af personer. Kravene til personsikkerhed og redningsberedskabets indsatsmuligheder er meget tæt knyttet til risikoen for brandspredning og bygningens stabilitet, hvilket også er afgørende for værdisikringen. Avls- og driftsbygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brands- predning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal desuden være forsvarlig redning af dyr. BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Ifølge Bygningsreglementet kan kommunalbestyrelsen forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, indsatsmuligheder med mere. Indholdet af den brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelser, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelse. tilbyder hjælp til brandteknisk dokumentation i henhold til Bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav. 29

16 Rådgivning Dansk Landbrug tilbyder rådgivning inden for alle områder og er organiseret med et Landscenter i Skejby og ca. 55 regionale/lokale selvstændige centre. Inden for er der dels et fagkontor på Landscentret, der kan betragtes som udviklingsafdeling for områderne helhedsplanlægning, miljøudvikling og landboret, og derudover en række selvstændige regionale kontorer. DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING LANDSCENTRET, PLAN & MILJØ Udkærsvej Århus N Tlf Fax Kontaktperson: Afdelingschef Ivar Ravn 30

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010 Jørgen Jakobsen Ersholtvej 17 8670 Låsby Dato: 12. juni 2014 Sagsnr.: 14/35015 Afgørelse om afprøvning af miljøeffektive teknologier på svineproduktionen Østerskovvej 4, 8670 Låsby Skanderborg kommune

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Miljødage for miljørådgivere 2/12 2009 v/ Helge Kjær Sørensen Landbo Midt v/ Steen Vindum Viborg Kommune Djursland

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG KAPITEL 1 Formål og anvendelsesområde 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på

Læs mere

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro.

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro. Til Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Hobro 02-12-2014 Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Afgørelse om ikke-godkendelsespligt ved opførelse af tilbygning til minkhal på Fittingvej 50, 6623 Vorbasse Billund Kommune har den 2. juli 2015 modtaget

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1.

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1. Erhverv J.nr. Udsendt: 8. september 2011 Revideret: 20. december 2011 Miljøstyrelsens vejledning til kravene i 15 a i husdyrgødningsbekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer og

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014 Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk Den 23. december 2014 Sæbyvej 11 B - Afgørelse - Anmeldeordning - 29 - Etablering af gyllebeholder Skive Kommune har den 25. februar

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2010 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2010 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 På Kongshoved er der skabt en arbejdsplads med fokus på gensidig tillid, tryghed og dialog. LANDBRUGETS

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere