Plan & Miljø HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan & Miljø HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?"

Transkript

1 HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?

2 Indhold PLAN & MILJØ KRUMTAP FOR INNOVATION... 4 HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?. 6 GODT NABOSKAB ER GOD LANDDISTRIKTSUDVIKLING... 8 PLANLÆGNING GIVER RUM FOR UDVIKLING ARBEJDSMILJØLEDELSE DET ER DIT ANSVAR...12 EKSPROPRIATION - NÅR ALMENVELLET KRÆVER SIN RET HVAD SKAL JEG GØRE VED MIN NATUR? HVORDAN UNDGÅR JEG, AT DET LUGTER MERE? HVORDAN FORHOLDER JEG MIG TIL MILJØLOVGIVNINGEN? HVAD SKAL JEG DOG STILLE OP MED DEN EJENDOM, JEG LIGE HAR KØBT? HVILKE MULIGHEDER HAR JEG FOR AT UDVIDE MIN HUSDYRPRODUKTION? KENDER DU NOGET TIL EU S VAND- OG NATURPLANER? DIALOG SKABER SYNERGI OG UDVIKLING PÅ LANDET GÅ EN TUR I DIN NYE STALD FØR DU BYGGER DEN NÅR DER GÅR ILD I GAMLE HUSE RÅDGIVNING Udgivet af: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf fax Årgang: 2007 Foto: Dansk Landbrugsrådgivning og Dansk Landbrugs Medier Layout: Gitte Bomholt, Dansk Landbrugsrådgivning 2 3

3 krumtap for innovation Afdelingschef Ivar Ravn I stiller vi skarpt på udvikling af landbruget og landdistrikterne. Vi er med, der hvor ideerne spirer frem, og hvor landmænd, lokalsamfund og virksomheder vil noget mere, noget nyt og noget anderledes. Vi møder dagligt udfordringerne fra danske landmænd Europas mest udviklingsorienterede plus deres samarbejdspartnere og leverandører. Den hverdag de står i, rejser overordnede spørgsmål som: Hvordan udnytter vi bedst de muligheder og rammer, der er for at udvikle virksomheden? Hvordan får vi skabt helhed og sammenhæng med det samfund, vi bor i? Der er nok at tage fat på, så det gør vi! Vores bidrag til indsatsen er viden og rådgivning inden for erhvervsjura, miljøret, miljøteknologi, naturforvaltning, landskabsplaner/ arkitektur, byggeteknik, landdistriktsudvikling og arbejdsmiljø. På alle disse områder samarbejder vi med trendsættende landmænd, virksomheder, forskningsinstitutioner m.fl. Vores rolle er typisk at fungere som krumtappen for den innovation, der sikrer værdi i hele kæden fra idé til ibrugtagning på bedriften. I 2007 har vi blandt andet fokus på: Helhedsplanlægning som grundlag for et godt samspil med naboer, myndigheder og andre interessenter. Landdistriktsudvikling som en unik mulighed for at styrke landbrugets image og pleje det gode naboskab. Miljøteknologi især teknologi til reduktion af lugt- og ammoniakemissionen. Den gode arbejdsplads og betydningen af god arbejdsmiljøledelse. Ny miljølovgivning og konsekvenserne for det danske landbrug. Til at løse opgaverne arbejder vi sammen med partnere både herhjemme og i udlandet. Derudover har vi et nært samarbejde med vores kolleger i Dansk Landbrugsrådgivning, der i vid udstrækning gør brug af vores specialrådgivning. 4 5

4 Hvordan udvikler jeg min bedrift, og hvordan ser den ud om 10 år? Hvilke muligheder har jeg for udvidelse? Hvordan undgår jeg mere lugt? Hvad skal jeg bruge mine nye bygninger til? Kan jeg se min nye stald, før den bliver byggget? Hvordan passer jeg på naturen? Hvordan planlægger jeg min udvidelse? Hvad vil naboerne sige? Hvad med den nye miljølovgivning? Hvad gør jeg, hvis det hele brænder ned? Tænk nu, hvis de vil anlægge en motorvej her! Hvordan passer jeg på mine medarbejdere? 6 7

5 Godt naboskab er god landdistriktsudvikling Konsulent, arkitekt Trine Eide Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Landbruget spiller en vigtig rolle for udviklingen af de danske landdistrikter. Med en plan og en strategi for virksomhedens rolle og placering i lokalområdet er fundamentet for at deltage i den lokale udvikling og sikre gode levevilkår for både familie og medarbejdere skabt. UDFORDRINGER I LANDDISTRIKTERNE Fra april og videre hen over 2007 falder landdistriktsprogrammet forhåbentlig på plads. Vi skal i den sammenhæng vænne os til ord som LAG (Lokale AktionsGrupper), landdistriktskoordinatorer og lokale udviklingsstrategier. Også Strukturreformen får stor betydning for udviklingen i landdistrikterne. Kommunerne bliver større og får fl ere bolde at spille med. Men de regionale vækststrategier har også landdistriktsudvikling som et af hovedindsatsområderne. I de regionale handlingsplaner fremgår de forskellige aktiviteter og prioriteter i sammenhæng med allokerede ressourcer. Det giver spændende og mere utraditionelle udviklingsopgaver for både landmænd, rådgivere og en lang række samarbejdspartnere. De mange forskellige indsatser under overskriften landdistriktsudvikling er unikke muligheder for at styrke landbrugets image og udvikle det gode naboskab. Deltagelse i forskellige, lokale udviklingsprojekter eller simpelthen ved at engagere sig i forskellige relationer til lokalområdet. En helhedsplan som grundlag for en velplanlagt og velarronderet landbrugsejendom er et godt eksempel. Det bidrager positivt til landskabet og medvirker til, at det er attraktivt for andre at bo på landet. Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Landdistriktschef Jan Kjær Madsen 8 ET GODT IMAGE Et godt image kræver både planlægning og langsigtet arbejde. Landbruget er grundlæggende fast, fysisk forankret og underlagt en lang række rammebetingelser og har stor bevågenhed fra samfundet omkring, med naboer, forbrugere og myndigheder som hovedinteressenter. Et godt image for dit landbrug er et godt image for landbruget som erhverv. Har du fået opbygget et godt image, trives det ofte af sig selv. Det klæber til personen, virksomheden eller produktet og er af meget stor værdi. 9

6 Planlægning giver rum for udvikling Konsulent, arkitekt Trine Eide Juridisk specialkons. Morten Haar Jensen Konsulent Helle Birk Domino Landbrugsbyggeri skal passe ind i landskabsbilledet. En visionær helhedstænkning hvor produktudvikling og bæredygtighed er tænkt ind i både produktionen og de fysiske rammer danner grundlag for fremtidens landbrug. PLACERING AF MINE NYE BYGNINGER Overblik over bygningers placeringsmuligheder i landskabet opnås bedst ved et samspil mellem miljø, teknologi og landskab. Men også hensyn til stedets karakter og potentiale, produktion, natur og naboer er vigtig. En helhedsplan for den fysiske planlægning kan være det redskab, der samordner alle de forskellige elementer. Helhedsplanlægningens fordele: Bedre logistik og lettere arbejdsgange. Bedre og fl ottere anlægsorden. Gennemtænkte og fremtidssikrede anlæg. Brugbare og veldisponerede naturarealer. Foregribning af fremtidige problemer. Helhedsplanen giver det overblik over den nuværende situation, som danner grundlag for kommende faser i bedriftens udviklingsplaner. En helhedsplan hjælper beslutningstageren til at styre bedriftens fysiske udvikling, skabe nyt og ikke mindst afvikle det udtjente. Et grundigt forarbejde, hvor der er taget hensyn til omgivelserne, kan også danne grundlag for et godt samspil både med naboer, myndigheder og andre interessenter. Med den ny lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug indføres skærpede afstandsregler for byggeri til husdyrbrug i forhold til naboer, følsomme naturområder, lokalisering med videre. Hertil kommer, at de landskabelige værdier skal søges varetaget i højere grad. Det kan derfor i mange tilfælde blive svært at udvide sin produktion, med mindre man indfører ny teknologi eller arbejder med en alternativ placering. Alt i alt kan vi forvente, at kravene til placering af landbrugets bygninger og anlæg vil øges. En fremsynet planlægning kan derfor være med til at skabe rum til udvikling. HVORFOR ER DET VIGTIGT? En landbrugsvirksomhed i fremdrift er meget synlig i landskabet og omgivelserne. Det visuelle indtryk er det nærmeste, de fl este mennesker i dag kommer på landbrugsproduktionen, og den fysiske udformning er derfor vigtig, når det handler om signalværdi. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage, når vi påtænker nye anlæg og byggeri

7 Arbejdsmiljøledelse det er dit ansvar Specialkonsulent Tormod Overby Konsulent Helle Birk Domino For mange ansatte og ejere accepterer ulykkes- og helbredsrisici som en del af hverdagen i landbruget. Sådan behøver det ikke være. STYRK SIKKERHEDSKULTUREN OG NEDSÆT RISIKOEN FOR ULYKKER PÅ DIN BEDRIFT Den fysiske sikkerhed skal være i orden og arbejdet tilrettelagt, så det kan udføres sikkert. Når ulykken så alligevel sker, fi nder man ofte frem til det, man ikke lige skulle have gjort. Det er læring, der kunne bruges til at skabe forebyggelse, men er det sjældent. Risici kan og bør fjer nes ved hjælp af gode tekniske hjælpemidler, gode arbejdsgange og en god tilrettelæggelse af arbejdet. Kan de ikke fjernes, skal de sikres med gode forholdsregler, så de ikke ender i ulykker. Alle medarbejdere, som har indfl y- delse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, skal indøve sikre handlinger. Ved at prioritere forebyggelsen højt og gøre prioriteringen synlig for alle medarbejdere, opnås den gode holdning til sikkerhed, som er nødvendig for at opretholde sikkerheden på et højt niveau. HOLD FAST Et højt sikkerhedsniveau opnås kun, hvis du beslutter dig for det. Sikkerhed opfattes ofte som tidskrævende og besværlig, men en god indsats kan give betydelige besparelser i form af færre skader, færre fejl, mindre tab, øget kvalitet og større medarbejdertilfredshed. Som arbejdsgiver er du ansvarlig for sikkerheden, og at de trufne beslutninger bliver efterlevet. Klare aftaler om, hvordan sikkerheden opretholdes og hvilke konsekvenser det får, er nødvendige. VÆR BEVIDST OM NÆRVED HÆNDELSER Ulykker sker både i de situationer, hvor man kender til risikoen, men har vænnet sig til den, og i situationer, der er ukendte og ofte opstår, fordi fl ere uheldige omstændigheder optræder samtidigt. Risikoen for en ulykke er situationsafhængig, og det er vigtigt, at den enkelte er i stand til at opdage risikoen, vurdere den og tage sine forholdsregler. De fl este farekilder og farlige hændelser er almenkendte. Men hvorfor kommer vi så alligevel til skade? Her må man se på både de umiddelbare og de bagvedliggende årsager. Ved at inddrage nærved hændelser udvides virksomhedens erfaringsgrundlag væsentligt. Risici opstår især, når det organisatoriske og tekniske apparat ikke er rettet ind mod at skabe sikkerhed. Når sikkerhedskulturen ikke er i højsædet. DET ER LIGETIL Meget kan gøres ved god planlægning, god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd, god ledelse og ved at skabe opmærksomhed om risici og de konsekvenser, disse risici kan medføre. ULYKKERNE SKER, NÅR: Sikkerhed ikke er tænkt ind i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet Medarbejdere ikke uddannes eller trænes i at udføre opgaver sikkert Man ikke observerer og registrerer, hvis risici opstår Den tekniske sikkerhed ikke er i orden Der er mangel på orden og systematik Der opstår mange HOVSA-situationer. VIGTIGE AKTIVITETER FOR AT OPNÅ GOD SIKKERHED Beslut, hvilken sikkerhed man ønsker at opnå Beskriv, hvordan man kan opnå denne sikkerhed Planlæg og gennemfør målrettede sikkerhedsaktiviteter Vurder, om de igangsatte aktiviteterne virker efter hensigten, så målene bliver nået. Gør som du siger, storstilede planer er intet værd, hvis du ikke får gjort dem konkrete

8 Ekspropriation - Når almenvellet kræver sin ret Hvad skal jeg gøre ved min natur? 14 Chefkonsulent Ole Kirk GRUNDLAGET FOR EKSPROPRIATION ER GRUNDLOVENS 73, SOM HAR FØLGENDE ORDLYD: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og med fuldstændig erstatning. Når en offentlig myndighed vil gennemføre et projekt, for eksempel anlæg af en vej, er der i forskellige love givet mulighed for, at myndigheden kan erhverve arealer fra private ved ekspropriation. Det kræver dog, at reglerne for ekspropriation er overholdt, og at den nødvendige hjemmel er til stede. RET OG VRANG For at en ekspropriation skal kunne gennemføres, kræves at den er lovlig og nødvendig til det formål, hvortil der eksproprieres. Hvis der skal indhentes tilladelse eller dispensation for anden lovgivning, kan ekspropriation først gennemføres, når de nødvendige tilladelser eller dispensationer er givet. Der kan for eksempel være udarbejdet en VVM-redegørelse. En tvangsmæssig afståelse vil heller ikke kunne gennemføres, hvis det, der tilsikres ved ekspropriation, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Hvis man som lodsejer vil gøre indsigelse mod et projekt eller komme med forslag til en ændring, er det vigtigt, at man kommer med indsigelse/ændringsforslag så hurtig som muligt. Jo før jo bedre. En ekspropriation må heller ikke omfatte et større areal end nødven- digt for at realisere det projekt, der eksproprieres til. Der er eksempler på, at en ekspropriationsbeslutning er ophævet for arealer, som er medeksproprieret, efter en lodsejerens protest. Et synspunkt om at projektet, hvortil der eksproprieres, lige så godt kan ligge på naboens arealer, tillægges normalt ikke betydning. START MED DIALOG Hvilke muligheder og rettigheder har en lodsejer, når en myndighed ønsker at erhverve/ekspropriere areal til at realisere for eksempel et vejprojekt: 1) Gå i dialog med myndigheden så tidligt som muligt. Det kan være om ændringer/tilpasninger mv. 2) Hvis man er utilfreds med en ekspropriationsbeslutning, kan det påklages. Sagen kan eventuelt indbringes for domstolene. 3) Vær klædt på til at forhandle erstatning med myndigheden. Efter Grundloven har man krav på fuldstændig erstatning. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, kan erstatningsspørgsmålet forelægges uvildige kommissioner, hvis kendelser kan indbringes for domstolene. 4) Er du i tvivl - Søg rådgivning/bistand hos Landscentret, Plan & Miljø. Konsulent Heidi Buur Holbeck Skal du udvikle din produktion, er en af de store begrænsninger, om en udvidelse vil have en negativ påvirkning til den omkringliggende natur. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan du kan udvikle naturen på din ejendom i samspil med produktionen. Forbedringer i ejendommens natur har betydning for områdets dyr og planter, ligesom det giver mange positive oplevelser for dig og din familie. Derudover har det stor betydning for ejendommens herlighedsværdi og omverdenens syn på dit landbrug. Hvad kan du konkret gøre for at forbedre naturen? Går du for eksempel med tanker om at etablere en sø, så er det vigtigt, at søen bliver placeret rigtigt i landskabet, ligesom den skal have den rigtige udformning. Tit kan små ting have stor betydning. For eksempel er det afgørende at få etableret randzoner rundt om søen, da det begrænser tilførslen af næringsstoffer til vandet. Det kan også være, at du ønsker at få fl ere af de agerhøns tilbage, der tidligere var på ejendommen. Hvordan griber du det an? Det kan være vanskeligt selv at overskue hvilke tiltag, der skal igangsættes for at nå de ønskede mål, ligesom det kan være vanskeligt at prioritere indsatsen hvor skal man starte, og hvor opnås den største effekt? Du kan få hjælp fra en af landbrugets naturkonsulent til at give gode råd og vejledning om, hvordan du på en enkel og praktisk måde kan tilrettelægge markdriften, så der bliver taget fl ere hensyn til naturen. Samtidig kan du få hjælp til at fi nde ud af, hvilke regler og tilskudsmuligheder du skal være opmærksom på. En naturplan kan være det ideelle værktøj til at give dig et samlet overblik over ejendommens natur. Der fi ndes mange smukke naturperler rundt i landskabet. Hvad kan du gøre for at forbedre dine? 15

9 Hvordan undgår jeg, at det lugter mere? Konsulent Helle Birk Domino Specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Ved udvidelse af besætningen kan det vise sig, at de nye grænser for lugt ved naboer vil blive overskredet, med mindre du foretager ændringer i projektet. Blandt andet derfor er det vigtigt at overveje, om det er sidste gang produktionen skal udvides. Er det den rigtige lokalitet for fremtidens produktion? Bliver det nødvendigt med lugtreducerende teknik allerede nu eller næste gang, der udvides? RESULTATER FRA FORSKNING Landscentret, deltager i fl ere aktuelle forskningsprojekter omkring ammoniak- og lugtemission fra landbruget og gennemfører blandt andet emissionsmålinger ved stalde. Denne viden informeres hurtigt og effektivt videre fra forskerne til landbruget, så resultaterne direkte kan benyttes i optimering af teknikker og dermed lavere emission fra landbruget. 16 DET KAN DU GØRE: Vælg et staldsystem med stor andel fast gulv. Udfl yt eller fl yt mest lugtende produktion længst væk fra nabo. Vælg samlet ventilationsafkast fra stalden. Forhøj afkast (fortynding af luft). Foretag beplantning omkring stalde og gyllebeholdere. Det giver et pænt førstehåndsindtryk, og som man siger: Ude af syne, ude af sind. Biologisk luftrensning til reduktion af både ammoniak- og lugtemission eller kemisk luftrensning til reduktion af ammoniakemission. DIALOG MED NABOERNE Naboerne frygter ofte lugtgener. Derfor er det vigtigt, at du orienterer dem om dine fremtidsplaner og om, hvad du gør for at minimere gener. God information og dialog med naboerne er det første skridt på vejen til at opretholde godt naboskab. Jo større afstand, desto mindre lugtgener. Derfor bør du placere den nye stald så langt fra naboerne som praktisk muligt. I nogle tilfælde kan løsningen være, at fl ytte hele eller dele af produktionen fra den oprindelige ejendom. Ved planlægning af nye staldanlæg kan Dansk Landbrugsrådgivnings lokale miljøkonsulenter eller specialisterne i hjælpe med lugtberegninger, der kan benyttes i planlægningen og ansøgninger. I 2006 afholdt vi fl ere åbenthus-arrangementer, hvor interesserede havde mulighed for at se bud på forskellige teknikker til ammoniakog lugtemission. Der var tale om to nye typer af biologiske fi ltre samt en kemisk luftvasker. I sensommeren 2007 afholdes igen åbenthus-arrangementer, hvor andre nye teknikker vil blive demonstreret. MERE INFORMATION På LandbrugsInfo på temasiden kan du fi nde en masse information og resultater fra de projekter, vi har været involveret i inden for ammoniakog lugtemission fra landbruget. På temasiden annonceres også åbenthus-arrangementer, konferencer og kurser. På temasiden kan du også tilmelde dig nyhedsbrev om Ammoniak og lugt - så får du sidste nyt direkte i din elektroniske postkasse. 17

10 Hvordan forholder jeg mig til miljølovgivningen? Miljøchef Hans Roust Thysen Konsulent, jurist Joan Fuglsig Andresen Landskonsulent Knud Erik Jensen 1. januar 2007 trådte Miljøgodkendelsesloven i kraft. Med denne lov er der sket ændring af reglerne for at opnå miljøgodkendelse for husdyrbrug og for udspredning af husdyrgødning. En af de vigtigste ændringer er, at du fremover kun skal henvende dig til din kommune. Det er altså slut med amterne og VVM. GENERELLE AFSTANDSKRAV For husdyrbrug med mere end tre dyreenheder er der nogle afstandskrav med hensyn til etablering af stalde og lignende samt gødningsopbevaringsanlæg. Du må for eksempel ikke etablere disse anlæg inden for 15 meter til offentlig vej og privat fællesvej samt inden for 30 meter til naboskel. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end tre dyreenheder, der medfører øget forurening, er ikke tilladt i byzone eller sommerhusområde, eller i landzone, der er udlagt til boligformål og lignende. Det er heller ikke tilladt at etablere, udvide eller ændre med øget forurening til følge i en afstand mindre end 50 meter fra de nævnte områder eller i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse. Har du mere en 15 dyreenheder er der afstandskrav til særlig sårbar natur som for eksempel højmoser og lobeliesøer. Du må ikke etablere anlæg i og inden for 300 meter fra disse særligt følsomme naturområder. Du må heller ikke udvide eller ændre dit eksisterende husdyrbrug, hvis dette i forhold til din eksisterende produktion vil medføre forøget ammoniakfordampning fra anlægget. TILLADELSE/GODKENDELSE En af hovedreglerne i miljøgodkendelsesloven er, at alle ejendomme med mere end 15 dyreenheder ved etablering, udvidelse eller ændring af produktionen skal have en tilladelse, mens ejendomme over 75 dyreenheder skal have en godkendelse. En tilladelse er forholdsvis enkel at få, mens en godkendelse er mere kompliceret. For at opnå en tilladelse/godkendelse skal du altid benytte dig af den bedst tilgængelige teknik for at mindske miljøpåvirkningerne. Foretager du etablering, udvidelse eller renovering, skal projekterne resultere i en reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager på: 15 % i % i % i 2009 Ammoniakfordampningen måles i forhold til bedste staldsystem. Bor du i nærheden af særligt sårbare naturområder, kræver en tilladelse/godkendelse, at der er låg på nye gyllebeholdere. Holder du svin eller pelsdyr, og ligger din gyllebeholder nærmere end 300 meter fra nabobeboelse, skal der også være låg på nye gyllebeholdere. Der er også nye regler for lugt i forhold til naboer. Modtagelse af husdyrgødning kræver i visse tilfælde godkendelse NYE REGLER GENERELT Gylle på græsmarker og sort jord skal nedfældes. Grundvand og overfl adevand skal beskyttes. Fosforoverskud på risikoarealer skal nedbringes

11 Hvad skal jeg dog stille op med den ejendom, jeg lige har købt? 20 Konsulent, arkitekt Trine Eide Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Landdistriktschef Jan Kjær Madsen Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvad du skal bruge ejendommen til. Du har måske købt den for selv at bo i den eller måske med henblik på udlejning eller videresalg. Men det er også meget vigtigt at spørge dig selv: Hvad kan ejendommen bruges til?. LANDBRUGSPRODUKTION, TURISME ELLER... En ejendom på landet kan anvendes til alt fra landbrugsproduktion til turisme. Potentialet afhænger dog meget af gårdens beliggenhed og tilstand. Sat på spidsen egner klitgården ved Vesterhavet sig bedre til turisme end landbrug, mens produktionsejendommen langt fra naboer og følsomme naturområder egner sig bedre til landbrug end turisme. Uanset anvendelse, er der mange initiativer, som kan højne ejendommens herligheds- og salgsværdi. Initiativerne kan både berøre produktionsforbedringer, nedlæggelse af produktion, sanering og renovering af bygninger, forandring af haven og gårdspladsen og forskønnelse af ankomstveje og landskab. LÆG EN PLAN EN HELHEDSPLAN Mange starter ofte med forbedringer i boligen uden at have en overordnet plan for hele ejendommen. Med det resultat, at der måske ikke er økonomi til forbedringer andre trængende steder på ejendommen. En forbedring af gårdspladsen kunne måske være en bedre investering end en forbedring af stuehuset i forbindelse med videresalg! Ejendommens samlede herlighedsog salgsværdi udgøres af helheden. Det er derfor fornuftigt at lægge en plan for hele ejendommen forud for eventuelle tiltag. DER ER HJÆLP AT FÅ Landscentret, har konsulenter med specialer indenfor natur, landdistrikter, miljø, landskabsarkitektur og bygningsarki Hvad kan din ejendom bruges til? Bolig- eller produktionsejendom eller måske noget helt tredje? 21

12 Hvilke muligheder har jeg for at udvide min husdyrproduktion? Konsulent Thorkild Frandsen Juridisk specialkons. Morten Haar Jensen Specialkonsulent Jørgen Hinge Landbrugsloven og miljølovgivningen sætter nogle rammer for husdyrproduktionen, som i mange tilfælde kan være begrænsende for udvidelsesmulighederne. Det gælder for eksempel arealkravet og harmoniarealkravet. AREALKRAVET I henhold til arealkravsbekendtgørelsen, som udspringer af landbrugsloven, skal man inden for sin bedrift eje en andel af de arealer, der i henhold til miljølovgivningen skal være til rådighed til udbringning af husdyrgødning. Arealkravet kan imidlertid reduceres, hvis mindst 75 % af husdyrgødningen behandles i et gyllesepareringsanlæg eller i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg. Sker der behandling i et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, kan arealkravet reduceres med 25 %, mens det kan reduceres med 50 %, hvis behandling sker i et højteknologisk separeringsanlæg eller i et forbrændingsanlæg. Behandles mindre end 75 % af husdyrgødningen i et af de pågældende anlæg, kan der ske en forholdsmæssig reduktion af arealkravet. HARMONIAREALKRAVET Hvis gyllen separeres, og fi berfraktionen afsættes uden for bedriften, reduceres behovet for harmoniareal. Gylleseparering, eventuelt kombineret med afbrænding af fi berfraktionen, kan derfor ses som en løftestang til at udvide produktionen i husdyrtætte områder og/eller i næringsstoffølsomme områder. Den store efterspørgsel efter jord gør her, at det kan være vanskeligt og dyrt at skaffe fl ere udbringningsarealer. GRUNDLAG FOR BESLUTNINGER Med kendskabet til de komplekse regler og de løbende ændringer heraf kan vi i bidrage til at klarlægge de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger i relation til udvidelsesmuligheder. 22 Samtidig følger vi udviklingen af teknologi til separering og afbrænding af husdyrgødningsfraktioner tæt, så vi kan rådgive om de muligheder, der fi ndes på markedet. Rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte bedrift og inddrager såvel tekniske som økonomiske aspekter, så landmanden får det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger ud fra. 23

13 Kender du noget til EU s vand- og naturplaner? Konsulent Irene Wiborg Konsulent Heidi Buur Holbeck Vand- og Naturplanerne har et parallelt forløb som skitseret herunder: Måske har du hørt lidt om EU s vand- og naturplaner? Det kan være svært på nuværende tidspunkt at gennemskue, hvad disse EU-direktiver konkret kommer til at betyde for dig. Står du over for at skulle ændre eller udvikle din produktion, bør du dog forholde dig til dem. VANDPLANER EU s Vandrammedirektiv fastsætter de overordnede rammer for beskyttelse af vandløb og søer, kystvand og grundvand. Ligeledes skal der opstilles mål for miljøtilstanden i alle vandområder i EU. Miljømålene indebærer blandt andet, at forringelser af overfl adevandets og grundvandets tilstand skal forebygges. Det overordnede mål er, at alle vandmiljøer senest i 2015 skal have opnået god tilstand. Derfor skal der udarbejdes vandplaner i Vandplanerne vil indeholde konkrete krav til landbrugets tab af fosfor og kvælstof inden for hvert enkelt afstrømningsopland til vandmiljøer. Det betyder i praksis, at hovedparten af alle landbrug i større eller mindre omfang vil blive påvirket af de kommende vandplaner. NATURA 2000-PLANER Sideløbende med vandplanerne skal der udarbejdes planer for Natura 2000-områderne i Danmark. Her er det overordnede mål at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for særligt følsomme naturtyper og dyre- og plantearter. Natura 2000-områderne udgør 8 % af det danske landareal, men også landbrug uden for Natura 2000-områderne vil opleve restriktioner, da mange landbrug afvander til, eller på anden vis har en påvirkninger af, Natura 2000-områder. VÆR KLAR TIL IDÉFASEN Både for vand- og naturplanerne starter idefasen i sommeren 2007 og varer året ud. I den fase er der mulighed for at give indspil til, hvordan målene nås. Derfor er det meget afgørende at gøre sin indfl ydelse gældende her. Hertil har Landscentret oprettet et rejsehold, der kan hjælpe de lokale konsulenter og foreninger på vej i det videre forløb. Søg derfor hjælp og indfl ydelse via din lokale forening. HVAD BETYDER DET FOR DIG? For at du kan udvikle din bedrift optimalt under hensyn til miljømålene, bør du få udarbejdet en miljøstrategi. Strategien kan give dig overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger der er for netop din bedrift. Med en miljøstrategi i hånden står du stærkere, når vand- og natura 2000-planlægningen fi nder sted. Kontakt s rejsehold om vandrammedirektivet og Natura Vi kommer gerne ud og giver konkrete forslag til hvordan, idéfasen gribes an. HER ER MULIGHED FOR MEDINDFLYDELSE 2007 HER KAN STILLES KRAV. FORHANDLINGER MED LODSEJERE IDEFASE MÅL OG INDSATS BESLUTTES KONKRETE HANDLINGSPLANER 24 25

14 Dialog skaber synergi og udvikling på landet Konsulent, arkitekt Trine Eide Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Der er mange interesser forbundet med anvendelsen af naturen og landskabet, og alle har en mening om, hvordan vores landskab skal se ud og bruges. En konstruktiv dialog om landskabets fremtid er vejen frem. Med kommunalreformen er planlægningen i det åbne land ændret. Kommunerne har overtaget en række opgaver fra amterne, og landbruget har nu en enestående mulighed for offensivt og positivt at spille med og dermed få indfl ydelse på, hvordan udviklingen skal foregå. Det kan lade sig gøre at formulere fælles indsatsområder som eksempelvis vådområder, landskabsplaner, kollektive naturplaner, fælles energiforsyning, jordfordeling osv. Alle indsatsområder kan imødekomme de ofte forskellige målsætninger mellem de enkelte lodsejere, i forhold til myndighederne og andre med interesse i det åbne lands udvikling. Dansk Landbrugsrådgivning har været involveret i fl ere forløb med deltagelse fra både myndigheder, landboforeninger, landmænd og andre interessenter, der med succes har vist, hvad man kan få ud af dialog og samarbejde. Vi arbejder aktivt med den nyeste viden. Gennem en række projekter og netværk, udvikler og dokumenterer vi bæredygtige løsninger. Vi arbejder med baggrund i en viden om eksempelvis: Udpegninger og deres betydning Den nyeste teknologi Bygningers lokaliserings- og placeringsmuligheder Landdistriktsudvikling. Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Landdistriktschef Jan Kjær Madsen Vi har derfor et godt grundlag for at fungere som bindeleddet mellem landmænd, myndigheder og øvrige interessenter. Vores tværfaglige rådgivning skaber en synergieffekt, som giver overblik og gør det muligt, at tage optimale hensyn allerede under planlægningen

15 Gå en tur i din nye stald før du bygger den Når der går ild i gamle huse 28 Konsulent, arkitekt Tom Søgård Når vi køber nyt køkken, tager vi det efterhånden som en selvfølge, at vi kan få det at se, inden vi beslutter os, og endda måske også mens vi vælger skabe og skuffer. Altså i tre dimensioner, hvor vi kan se det, som om vi står i rummet og ikke bare på en fl ad tegning. Vi mennesker har svært ved at forestille os rum og bygninger ud fra plantegning og opstalt (fronttegning). Selv professionelle byggefolk kan have problemer med at sikre, at de traditionelle fl ade tegninger, som der bygges efter, passer sammen indbyrdes. Sådan er det også med stalde. Med digital projektering kan vi lave en 3-dimensional model i computeren, og se den hvorfra vi vil. Vi kan oveni købet bevæge os rundt, hvis vi vil. Vi kan placere den i terrænet, hvis vi også laver en model af det, og selvfølgelig kan vi også tage de eksisterende bygninger med. Selv det kringlede staldinventar er vi i gang med at kunne vise i computermodellen. Mulighederne i projektering af stalde på computer udvikler sig hele tiden. Noget af det nævnte er allerede automatisk en del af et computerbaseret projekt, mens andet kræver ekstra arbejde. Når vi viser stalden som 3D-model, kan du som landmand bedre se, hvad du får. Byggemanden bruger 3D-modellen til at sikre, at der ikke dukker overraskelser op på byggepladsen. Udviklingen går i retning af, at en stadig større del af byggerierne bliver projekteret i 3D. Det vil for eksempel give mulighed for, at rørgennemføringer i vægge er udført på fabrikken, at placering af installationer og teknik planlægges i sammenhæng, og at foderrum bliver mere rationelle - alt inspiceret af landmanden, inden det bygges. Og efterhånden vil det meste kunne produceres på fabrik og blot monteres på pladsen med bedre kvalitet til følge. Fremtidsmusik? Måske. Men fremtiden er jo lige om lidt. Kontakt din lokale bygningskonsulent, næste gang du har et byggeprojekt, eller ring til os og få en snak om mulighederne. Konsulent Jørgen Hviid Brandsikkerhed er et emne, der kræver en seriøs indsats i byggefasen. Byggelovgivningen indeholder en række bestemmelser, som tager udgangspunkt i personsikkerhed. Bestemmelserne skal således sikre mulighed for evakuering af personer. Kravene til personsikkerhed og redningsberedskabets indsatsmuligheder er meget tæt knyttet til risikoen for brandspredning og bygningens stabilitet, hvilket også er afgørende for værdisikringen. Avls- og driftsbygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brands- predning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal desuden være forsvarlig redning af dyr. BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Ifølge Bygningsreglementet kan kommunalbestyrelsen forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, indsatsmuligheder med mere. Indholdet af den brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelser, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelse. tilbyder hjælp til brandteknisk dokumentation i henhold til Bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav. 29

16 Rådgivning Dansk Landbrug tilbyder rådgivning inden for alle områder og er organiseret med et Landscenter i Skejby og ca. 55 regionale/lokale selvstændige centre. Inden for er der dels et fagkontor på Landscentret, der kan betragtes som udviklingsafdeling for områderne helhedsplanlægning, miljøudvikling og landboret, og derudover en række selvstændige regionale kontorer. DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING LANDSCENTRET, PLAN & MILJØ Udkærsvej Århus N Tlf Fax Kontaktperson: Afdelingschef Ivar Ravn 30

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Tilladelsesordningen Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og op til 75 DE

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Miljø- og Planlægningsudvalget L 55 - Bilag 8 Offentligt Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Det bekræftes, at de fremsendte oplysninger og kort er i overensstemmelse

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg og husdyrhold for erhvervsmæssigt dyrehold må ikke

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Bjørn Ø. Nielsen Vældegaard Sulkendrupvej 19 5800 Nyborg Dato: 03-07-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/1094. Vurdering af anmeldelse

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. november 2005 J.nr.: 03-31/350-0106 kpa Afgørelse i sagen

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Frans Lange Spanggårdsvej 1 5853 Ørbæk Dato: 12-08-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/3702. Vurdering af anmeldelse om etablering

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Indstilling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. maj 2008 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og

Læs mere

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Ikke ALLE elsker lugten af landbrug En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Hvad skal vi med en miljøstrategi? Inddragelse af myndighederne Specialkonsulent Irene Wiborg

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485 Mogens Elnegaard Haveskovvej 2 5932 Humble Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 21-04-2015

Læs mere

Skema 1. Dyrehold på husdyrbruget før og efter anmeldelse Dyretype Nudrift Anmeldt drift Antal dyr DE Antal dyr DE Kvier, tung race 6-28 mdr.

Skema 1. Dyrehold på husdyrbruget før og efter anmeldelse Dyretype Nudrift Anmeldt drift Antal dyr DE Antal dyr DE Kvier, tung race 6-28 mdr. THORKILD OG CHR FRIIS HANSEN Borbjerg Byvej 2 7500 Holstebro Dato: 09-06-2015 Sagsnr.: 09.17.44-P19-18-13 Henv. til: Allan E. Clausen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 20 Afdeling tlf.: 96 11 75 57

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord

Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord Eksamen Det er en festdag for de velforberedte. Heldig/god til eksamen God udnyttelse af læseferien Solidt

Læs mere

Afgørelsen er truffet i medfør af 30 i bekendtgørelse nr. 44 af 11.januar 2016 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug.

Afgørelsen er truffet i medfør af 30 i bekendtgørelse nr. 44 af 11.januar 2016 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. JAN NØRGAARD NIELSEN Trabjergvej 5 7500 Holstebro Dato: 06-06-2016 Sagsnr.: 09.17.42-P19-2-16 Henv. til: Allan E. Clausen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 20 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste.

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 56 09 HANDEL MED HESTE JOHN BYRIALSEN Vievej 24 8832 Skals virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk 10 tilladelse til etablering/lovliggørelse

Læs mere

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Morten Dyrehauge Christiansen Tingvejen 443 7200 Grindsted Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Billund Kommune har den 16. juni 2015

Læs mere

26. Maj 2011

26. Maj 2011 Mødets udgangspunkt Odder kommune har besluttet at udarbejde principper/ politik for landbrugsområdet. Planstrategi og kommuneplan undervejs. Byrådet ønsker borgerinddragelse. Berøringsflader landbrug:

Læs mere

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret

Læs mere

I/S Hyldgård Nørhedevej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

I/S Hyldgård Nørhedevej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype Side 1/5 I/S Hyldgård Nørhedevej 2, 7500 Holstebro Dato: 12-03-2014 Sagsnr.: 09.17.44-P19-7-14 Henv. til: Christian Skaaning Laursen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 7792 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

Skift i dyretype. Efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse. Kvægbrug Vorupørvej 253, 7700 Thisted 23. marts 2016

Skift i dyretype. Efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse. Kvægbrug Vorupørvej 253, 7700 Thisted 23. marts 2016 Skift i dyretype Efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Kvægbrug Vorupørvej 253, 7700 Thisted 23. marts 2016 Generelle forhold Anmeldelse efter 31 i Bekendtgørelse om

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug. 27. Halmlade, maskinhus, malkeanlæg/stald eller korn/foderlager

Anmeldeordning for husdyrbrug. 27. Halmlade, maskinhus, malkeanlæg/stald eller korn/foderlager Anmeldeordning for husdyrbrug 27. Halmlade, maskinhus, malkeanlæg/stald eller korn/foderlager Anmelder Ejer/ejere Navn Adresse og e-post Telefonnr. Husdyrbruget hvor anlægget etableres Adresse CVR-nr.

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hede 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune

Udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hede 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune Udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hede 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune Tillæg nr. 4 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd Oktober 2006 J. nr. 8-52-6-2-2-05 Rregionplantillæg nr. 4 til Regionplan

Læs mere

Afgørelse vedrørende udvidelse af staldbygning på Lille Vedbølvej 6, 6500 Vojens, som følge af dyrevelfærdskrav

Afgørelse vedrørende udvidelse af staldbygning på Lille Vedbølvej 6, 6500 Vojens, som følge af dyrevelfærdskrav Hendrik Jan van der Veen Lille Vedbølvej 6 6500 Vojens Dato: 17. september 2014 Sagsident: 14/23171 Sagsbehandler: aljo Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A 1.sal 6100 Haderslev

Læs mere

Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang

Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang GRÅKJÆR MILJØCENTER Gråkjær Miljøcenter tilbyder en bred vifte af miljørådgivning til landbrugserhvervet Vi rådgiver alle typer

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse.

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse. Jeppe Elmer Neergaard Pedersen Borgergade 74 9620 Ålestrup Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato:

Læs mere

I/S Hyldgård Dellerupvej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

I/S Hyldgård Dellerupvej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype Side 1/5 I/S Hyldgård Dellerupvej 2, 7500 Holstebro Dato: 12-03-2014 Sagsnr.: 09.17.44-P19-8-14 Henv. til: Christian Skaaning Laursen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 7792 Afdeling tlf.: 96 11 75 57

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype Munkbro I/S Munkbrovej 8 7500 Holstebro Dato: 28-08-2015 Sagsnr.: 09.17.44-P19-13-15 Henv. til: Christian Skaaning Laursen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 77 92 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

TILLADELSE TIL SKIFT I DYRETYPE

TILLADELSE TIL SKIFT I DYRETYPE TILLADELSE TIL SKIFT I DYRETYPE efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Ammekvæg Agerholmvej 4, 7700 Thisted 13. december 2016 Generelle forhold Anmeldelse efter 31 i

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Søgyden Teknik- og Miljøafdeling Jan Hansen Søgyden 15 5540 Ullerslev Dato: 16-06-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/6805. Miljøtilladelse til ændring

Læs mere

TILLADELSE TIL ØKOLOGI

TILLADELSE TIL ØKOLOGI TILLADELSE TIL ØKOLOGI efter 37 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Slagtesvin Dollerupvej 1, 7700 Thisted Den 8. september 2016 Generelle forhold Anmeldelse efter 37 i Bekendtgørelse

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Torupvej 27, 9700 Brønderslev

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Torupvej 27, 9700 Brønderslev #split# Torben Carton-Sørensen Torupvej 27 9700 Brønderslev Plan og Miljø Dato: 25-08-2015 Sags. nr.: 09.17.44-P19-5-15 Sagsbeh.: Martin Engsig Lokaltlf.: +4599455205 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Landzonetilladelse. Gyllebeholder på planteavlsejendom

Landzonetilladelse. Gyllebeholder på planteavlsejendom Lars Sneverholt Frederiksen Dybvadvej 81 9740 Jerslev J Plan og Miljø Dato: 11-12-2014 J. nr.: 2014-0391 Sagsbeh.: Anne Marie Kjær Lokaltlf.: 9945 5144 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545

Læs mere

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race,

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race, BOUKE HUIZINGA Ll Urlundvej 9 7500 Holstebro Dato: 07.01.2016 Sagsnr.: 08.17.44-P19-18-15 Henv. til: Christian Westergaard Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 18 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse Forlængelse af udnyttelsesfrist. Udvidelse af kvægproduktion Gørklintvej 12, 6670 Holsted Marts 2014

Tillæg til miljøgodkendelse Forlængelse af udnyttelsesfrist. Udvidelse af kvægproduktion Gørklintvej 12, 6670 Holsted Marts 2014 Tillæg til miljøgodkendelse Forlængelse af udnyttelsesfrist Udvidelse af kvægproduktion Gørklintvej 12, 6670 Holsted Marts 2014 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade 74 6700 Esbjerg Telefon 7616

Læs mere

Anmeldelse af opførelse af maskinhus

Anmeldelse af opførelse af maskinhus Anmeldelse af opførelse af maskinhus Trøjborggyden 10, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Oprettet den 1. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-214637 Sags nr. 480-2015-83836 Afgørelse vedr. opførelse

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Carl Ebbe Christensen Strandvej 50 Gudmindrup 4573 Højby. Den 10. december 2014. Natur, Miljø og Trafik

Carl Ebbe Christensen Strandvej 50 Gudmindrup 4573 Højby. Den 10. december 2014. Natur, Miljø og Trafik Carl Ebbe Christensen Strandvej 50 Gudmindrup 4573 Højby Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Skift mellem dyretyper i eksisterende stalde i henhold til anmeldeordningen for husdyrbrug Strandvej

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Sanering af landbrugsbygninger

Sanering af landbrugsbygninger Notat Sanering af landbrugsbygninger Partner- og rådgivergruppe Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Ansvarlig KOB + KTK Oprettet 02-08-2014 Projekt: 3653_Landbruget i planlægningen Side

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 30. juni 2004 J.nr.: 03-33/600-0046 ssc Afgørelse i sagen

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Tillæg nr. 34 til Regionplan 2000-2012 Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Viborg Amtsråd Maj 2001 VIBORG AMT. Miljø og Teknik Sammenlægning af to svineproduktioner ved

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse)

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse) 5 708410 017698 Sendes til (kommunens navn og adresse) Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Ejendomsnummer Side/dørnr. Bygn.nr. Udfyldes af ansøgeren - sæt X Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Lars Remme Larsen Stradevej 1 7550 Sørvad Afgørelsesdato:

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Bemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser. Herunder fx byggetilladelser og lignende.

Bemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser. Herunder fx byggetilladelser og lignende. SVEND MØLLER HANSEN HOLDING A/S D S Industrivej 6 9500 Hobro Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.17.24-P19-6-16

Læs mere

Notat. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen. Dato: Sagsid.: P Version nr.: 1

Notat. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen. Dato: Sagsid.: P Version nr.: 1 Notat Bruttoliste med forslag til vedtagelsestekster til ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrproduktion på Horne Strandvej 7, 5600 Faaborg med tilhørende udbringningsarealer. Udarbejdet af: Elisabeth

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift

Læs mere

Ny hal. Anmeldelse af udvidelse af stalde pga. dyrevelfærd. CVR.nr.: 19852709

Ny hal. Anmeldelse af udvidelse af stalde pga. dyrevelfærd. CVR.nr.: 19852709 Ny hal Anmeldelse af udvidelse af stalde pga. dyrevelfærd CVR.nr.: 19852709 9. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF STALDE PGA. DYREVELFÆRD... 4 BAGGRUND... 4 AFGØRELSE... 4 ØVRIGE

Læs mere

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Miljøafdelingen. Hundehold. Vejledning

Miljøafdelingen. Hundehold. Vejledning Miljøafdelingen Hundehold Vejledning Hundehold Der skelnes i miljølovgivningen mellem erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt hundehold. Det er udelukkende hundeholdets karakter og antallet af hunde der

Læs mere

Tilladelse af skift i dyretype på Nørrestængevej 19a, 4300 Holbæk

Tilladelse af skift i dyretype på Nørrestængevej 19a, 4300 Holbæk Dato: 2. april 2012 Vagn Nielsen Næsbyvej 19 Sagsnr.: 11/64925 4300 Holbæk Dir.tlf.: 72 36 41 20 Sagsb.: Henriette Fries E-mail: landbrug@holb.dk Tilladelse af skift i dyretype på Nørrestængevej 19a, 4300

Læs mere

Bundgård Svineproduktion V/Jonas Flye Thomsen Djeldvej Vinderup. Vedr. etablering af 70 m 2 klimacontainer på Djeldvej 27, 7830 Vinderup

Bundgård Svineproduktion V/Jonas Flye Thomsen Djeldvej Vinderup. Vedr. etablering af 70 m 2 klimacontainer på Djeldvej 27, 7830 Vinderup Bundgård Svineproduktion V/Jonas Flye Thomsen Djeldvej 27 7830 Vinderup Dato: 02-02-2016 Sagsnr.: 09.17.17-P19-28-15 Henv. til: Allan E. Clausen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 20 Afdeling tlf.:

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for

Læs mere

Billund Kommunes vurdering

Billund Kommunes vurdering Endelig afgørelse vedr. anmeldelse af opførelse af maskinhus og tilbygning til eksisterende kostald på kvægbrug beliggende Ansager Landevej 30, 7200 Grindsted Billund Kommune har den 23. oktober 2015 modtaget

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Afgørelse om etablering af en gyllebeholder på Kragelundvej 34, 6330 Padborg

Afgørelse om etablering af en gyllebeholder på Kragelundvej 34, 6330 Padborg Kultur, Miljø & Erhverv Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Digital annonce Aabenraa kommunes hjemmeside Dato: 16-11-2016 Sagsnr.: 16/34252 Kontakt: Lene Kragh Møller Direkte tlf.: 7376 8235

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071 Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger CVR.nr 29806071 30. maj 2013 Miljøgodkendelse Baggrund Enghavegård ApS har den 21. september 2010 fået

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Tillæg nr. 35 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd September Udvidelse af kvægproduktion på Ballerumvej 273 og 277 i Thisted Kommune

Tillæg nr. 35 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd September Udvidelse af kvægproduktion på Ballerumvej 273 og 277 i Thisted Kommune Tillæg nr. 35 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd September 2006 Udvidelse af kvægproduktion på Ballerumvej 273 og 277 i Thisted Kommune J. nr. 8-52-6-2-30-05 Regionplantillæg nr. 35 til Regionplan 2005

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere