Plan & Miljø HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?

Transkript

1 HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?

2 Indhold PLAN & MILJØ KRUMTAP FOR INNOVATION... 4 HVORDAN UDVIKLER JEG MIN BEDRIFT, OG HVORDAN SER DEN UD OM 10 ÅR?. 6 GODT NABOSKAB ER GOD LANDDISTRIKTSUDVIKLING... 8 PLANLÆGNING GIVER RUM FOR UDVIKLING ARBEJDSMILJØLEDELSE DET ER DIT ANSVAR...12 EKSPROPRIATION - NÅR ALMENVELLET KRÆVER SIN RET HVAD SKAL JEG GØRE VED MIN NATUR? HVORDAN UNDGÅR JEG, AT DET LUGTER MERE? HVORDAN FORHOLDER JEG MIG TIL MILJØLOVGIVNINGEN? HVAD SKAL JEG DOG STILLE OP MED DEN EJENDOM, JEG LIGE HAR KØBT? HVILKE MULIGHEDER HAR JEG FOR AT UDVIDE MIN HUSDYRPRODUKTION? KENDER DU NOGET TIL EU S VAND- OG NATURPLANER? DIALOG SKABER SYNERGI OG UDVIKLING PÅ LANDET GÅ EN TUR I DIN NYE STALD FØR DU BYGGER DEN NÅR DER GÅR ILD I GAMLE HUSE RÅDGIVNING Udgivet af: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf fax plan-miljo@landscentret.dk Årgang: 2007 Foto: Dansk Landbrugsrådgivning og Dansk Landbrugs Medier Layout: Gitte Bomholt, Dansk Landbrugsrådgivning 2 3

3 krumtap for innovation Afdelingschef Ivar Ravn I stiller vi skarpt på udvikling af landbruget og landdistrikterne. Vi er med, der hvor ideerne spirer frem, og hvor landmænd, lokalsamfund og virksomheder vil noget mere, noget nyt og noget anderledes. Vi møder dagligt udfordringerne fra danske landmænd Europas mest udviklingsorienterede plus deres samarbejdspartnere og leverandører. Den hverdag de står i, rejser overordnede spørgsmål som: Hvordan udnytter vi bedst de muligheder og rammer, der er for at udvikle virksomheden? Hvordan får vi skabt helhed og sammenhæng med det samfund, vi bor i? Der er nok at tage fat på, så det gør vi! Vores bidrag til indsatsen er viden og rådgivning inden for erhvervsjura, miljøret, miljøteknologi, naturforvaltning, landskabsplaner/ arkitektur, byggeteknik, landdistriktsudvikling og arbejdsmiljø. På alle disse områder samarbejder vi med trendsættende landmænd, virksomheder, forskningsinstitutioner m.fl. Vores rolle er typisk at fungere som krumtappen for den innovation, der sikrer værdi i hele kæden fra idé til ibrugtagning på bedriften. I 2007 har vi blandt andet fokus på: Helhedsplanlægning som grundlag for et godt samspil med naboer, myndigheder og andre interessenter. Landdistriktsudvikling som en unik mulighed for at styrke landbrugets image og pleje det gode naboskab. Miljøteknologi især teknologi til reduktion af lugt- og ammoniakemissionen. Den gode arbejdsplads og betydningen af god arbejdsmiljøledelse. Ny miljølovgivning og konsekvenserne for det danske landbrug. Til at løse opgaverne arbejder vi sammen med partnere både herhjemme og i udlandet. Derudover har vi et nært samarbejde med vores kolleger i Dansk Landbrugsrådgivning, der i vid udstrækning gør brug af vores specialrådgivning. 4 5

4 Hvordan udvikler jeg min bedrift, og hvordan ser den ud om 10 år? Hvilke muligheder har jeg for udvidelse? Hvordan undgår jeg mere lugt? Hvad skal jeg bruge mine nye bygninger til? Kan jeg se min nye stald, før den bliver byggget? Hvordan passer jeg på naturen? Hvordan planlægger jeg min udvidelse? Hvad vil naboerne sige? Hvad med den nye miljølovgivning? Hvad gør jeg, hvis det hele brænder ned? Tænk nu, hvis de vil anlægge en motorvej her! Hvordan passer jeg på mine medarbejdere? 6 7

5 Godt naboskab er god landdistriktsudvikling Konsulent, arkitekt Trine Eide Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Landbruget spiller en vigtig rolle for udviklingen af de danske landdistrikter. Med en plan og en strategi for virksomhedens rolle og placering i lokalområdet er fundamentet for at deltage i den lokale udvikling og sikre gode levevilkår for både familie og medarbejdere skabt. UDFORDRINGER I LANDDISTRIKTERNE Fra april og videre hen over 2007 falder landdistriktsprogrammet forhåbentlig på plads. Vi skal i den sammenhæng vænne os til ord som LAG (Lokale AktionsGrupper), landdistriktskoordinatorer og lokale udviklingsstrategier. Også Strukturreformen får stor betydning for udviklingen i landdistrikterne. Kommunerne bliver større og får fl ere bolde at spille med. Men de regionale vækststrategier har også landdistriktsudvikling som et af hovedindsatsområderne. I de regionale handlingsplaner fremgår de forskellige aktiviteter og prioriteter i sammenhæng med allokerede ressourcer. Det giver spændende og mere utraditionelle udviklingsopgaver for både landmænd, rådgivere og en lang række samarbejdspartnere. De mange forskellige indsatser under overskriften landdistriktsudvikling er unikke muligheder for at styrke landbrugets image og udvikle det gode naboskab. Deltagelse i forskellige, lokale udviklingsprojekter eller simpelthen ved at engagere sig i forskellige relationer til lokalområdet. En helhedsplan som grundlag for en velplanlagt og velarronderet landbrugsejendom er et godt eksempel. Det bidrager positivt til landskabet og medvirker til, at det er attraktivt for andre at bo på landet. Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Landdistriktschef Jan Kjær Madsen 8 ET GODT IMAGE Et godt image kræver både planlægning og langsigtet arbejde. Landbruget er grundlæggende fast, fysisk forankret og underlagt en lang række rammebetingelser og har stor bevågenhed fra samfundet omkring, med naboer, forbrugere og myndigheder som hovedinteressenter. Et godt image for dit landbrug er et godt image for landbruget som erhverv. Har du fået opbygget et godt image, trives det ofte af sig selv. Det klæber til personen, virksomheden eller produktet og er af meget stor værdi. 9

6 Planlægning giver rum for udvikling Konsulent, arkitekt Trine Eide Juridisk specialkons. Morten Haar Jensen Konsulent Helle Birk Domino Landbrugsbyggeri skal passe ind i landskabsbilledet. En visionær helhedstænkning hvor produktudvikling og bæredygtighed er tænkt ind i både produktionen og de fysiske rammer danner grundlag for fremtidens landbrug. PLACERING AF MINE NYE BYGNINGER Overblik over bygningers placeringsmuligheder i landskabet opnås bedst ved et samspil mellem miljø, teknologi og landskab. Men også hensyn til stedets karakter og potentiale, produktion, natur og naboer er vigtig. En helhedsplan for den fysiske planlægning kan være det redskab, der samordner alle de forskellige elementer. Helhedsplanlægningens fordele: Bedre logistik og lettere arbejdsgange. Bedre og fl ottere anlægsorden. Gennemtænkte og fremtidssikrede anlæg. Brugbare og veldisponerede naturarealer. Foregribning af fremtidige problemer. Helhedsplanen giver det overblik over den nuværende situation, som danner grundlag for kommende faser i bedriftens udviklingsplaner. En helhedsplan hjælper beslutningstageren til at styre bedriftens fysiske udvikling, skabe nyt og ikke mindst afvikle det udtjente. Et grundigt forarbejde, hvor der er taget hensyn til omgivelserne, kan også danne grundlag for et godt samspil både med naboer, myndigheder og andre interessenter. Med den ny lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug indføres skærpede afstandsregler for byggeri til husdyrbrug i forhold til naboer, følsomme naturområder, lokalisering med videre. Hertil kommer, at de landskabelige værdier skal søges varetaget i højere grad. Det kan derfor i mange tilfælde blive svært at udvide sin produktion, med mindre man indfører ny teknologi eller arbejder med en alternativ placering. Alt i alt kan vi forvente, at kravene til placering af landbrugets bygninger og anlæg vil øges. En fremsynet planlægning kan derfor være med til at skabe rum til udvikling. HVORFOR ER DET VIGTIGT? En landbrugsvirksomhed i fremdrift er meget synlig i landskabet og omgivelserne. Det visuelle indtryk er det nærmeste, de fl este mennesker i dag kommer på landbrugsproduktionen, og den fysiske udformning er derfor vigtig, når det handler om signalværdi. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage, når vi påtænker nye anlæg og byggeri

7 Arbejdsmiljøledelse det er dit ansvar Specialkonsulent Tormod Overby Konsulent Helle Birk Domino For mange ansatte og ejere accepterer ulykkes- og helbredsrisici som en del af hverdagen i landbruget. Sådan behøver det ikke være. STYRK SIKKERHEDSKULTUREN OG NEDSÆT RISIKOEN FOR ULYKKER PÅ DIN BEDRIFT Den fysiske sikkerhed skal være i orden og arbejdet tilrettelagt, så det kan udføres sikkert. Når ulykken så alligevel sker, fi nder man ofte frem til det, man ikke lige skulle have gjort. Det er læring, der kunne bruges til at skabe forebyggelse, men er det sjældent. Risici kan og bør fjer nes ved hjælp af gode tekniske hjælpemidler, gode arbejdsgange og en god tilrettelæggelse af arbejdet. Kan de ikke fjernes, skal de sikres med gode forholdsregler, så de ikke ender i ulykker. Alle medarbejdere, som har indfl y- delse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, skal indøve sikre handlinger. Ved at prioritere forebyggelsen højt og gøre prioriteringen synlig for alle medarbejdere, opnås den gode holdning til sikkerhed, som er nødvendig for at opretholde sikkerheden på et højt niveau. HOLD FAST Et højt sikkerhedsniveau opnås kun, hvis du beslutter dig for det. Sikkerhed opfattes ofte som tidskrævende og besværlig, men en god indsats kan give betydelige besparelser i form af færre skader, færre fejl, mindre tab, øget kvalitet og større medarbejdertilfredshed. Som arbejdsgiver er du ansvarlig for sikkerheden, og at de trufne beslutninger bliver efterlevet. Klare aftaler om, hvordan sikkerheden opretholdes og hvilke konsekvenser det får, er nødvendige. VÆR BEVIDST OM NÆRVED HÆNDELSER Ulykker sker både i de situationer, hvor man kender til risikoen, men har vænnet sig til den, og i situationer, der er ukendte og ofte opstår, fordi fl ere uheldige omstændigheder optræder samtidigt. Risikoen for en ulykke er situationsafhængig, og det er vigtigt, at den enkelte er i stand til at opdage risikoen, vurdere den og tage sine forholdsregler. De fl este farekilder og farlige hændelser er almenkendte. Men hvorfor kommer vi så alligevel til skade? Her må man se på både de umiddelbare og de bagvedliggende årsager. Ved at inddrage nærved hændelser udvides virksomhedens erfaringsgrundlag væsentligt. Risici opstår især, når det organisatoriske og tekniske apparat ikke er rettet ind mod at skabe sikkerhed. Når sikkerhedskulturen ikke er i højsædet. DET ER LIGETIL Meget kan gøres ved god planlægning, god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd, god ledelse og ved at skabe opmærksomhed om risici og de konsekvenser, disse risici kan medføre. ULYKKERNE SKER, NÅR: Sikkerhed ikke er tænkt ind i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet Medarbejdere ikke uddannes eller trænes i at udføre opgaver sikkert Man ikke observerer og registrerer, hvis risici opstår Den tekniske sikkerhed ikke er i orden Der er mangel på orden og systematik Der opstår mange HOVSA-situationer. VIGTIGE AKTIVITETER FOR AT OPNÅ GOD SIKKERHED Beslut, hvilken sikkerhed man ønsker at opnå Beskriv, hvordan man kan opnå denne sikkerhed Planlæg og gennemfør målrettede sikkerhedsaktiviteter Vurder, om de igangsatte aktiviteterne virker efter hensigten, så målene bliver nået. Gør som du siger, storstilede planer er intet værd, hvis du ikke får gjort dem konkrete

8 Ekspropriation - Når almenvellet kræver sin ret Hvad skal jeg gøre ved min natur? 14 Chefkonsulent Ole Kirk GRUNDLAGET FOR EKSPROPRIATION ER GRUNDLOVENS 73, SOM HAR FØLGENDE ORDLYD: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og med fuldstændig erstatning. Når en offentlig myndighed vil gennemføre et projekt, for eksempel anlæg af en vej, er der i forskellige love givet mulighed for, at myndigheden kan erhverve arealer fra private ved ekspropriation. Det kræver dog, at reglerne for ekspropriation er overholdt, og at den nødvendige hjemmel er til stede. RET OG VRANG For at en ekspropriation skal kunne gennemføres, kræves at den er lovlig og nødvendig til det formål, hvortil der eksproprieres. Hvis der skal indhentes tilladelse eller dispensation for anden lovgivning, kan ekspropriation først gennemføres, når de nødvendige tilladelser eller dispensationer er givet. Der kan for eksempel være udarbejdet en VVM-redegørelse. En tvangsmæssig afståelse vil heller ikke kunne gennemføres, hvis det, der tilsikres ved ekspropriation, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Hvis man som lodsejer vil gøre indsigelse mod et projekt eller komme med forslag til en ændring, er det vigtigt, at man kommer med indsigelse/ændringsforslag så hurtig som muligt. Jo før jo bedre. En ekspropriation må heller ikke omfatte et større areal end nødven- digt for at realisere det projekt, der eksproprieres til. Der er eksempler på, at en ekspropriationsbeslutning er ophævet for arealer, som er medeksproprieret, efter en lodsejerens protest. Et synspunkt om at projektet, hvortil der eksproprieres, lige så godt kan ligge på naboens arealer, tillægges normalt ikke betydning. START MED DIALOG Hvilke muligheder og rettigheder har en lodsejer, når en myndighed ønsker at erhverve/ekspropriere areal til at realisere for eksempel et vejprojekt: 1) Gå i dialog med myndigheden så tidligt som muligt. Det kan være om ændringer/tilpasninger mv. 2) Hvis man er utilfreds med en ekspropriationsbeslutning, kan det påklages. Sagen kan eventuelt indbringes for domstolene. 3) Vær klædt på til at forhandle erstatning med myndigheden. Efter Grundloven har man krav på fuldstændig erstatning. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, kan erstatningsspørgsmålet forelægges uvildige kommissioner, hvis kendelser kan indbringes for domstolene. 4) Er du i tvivl - Søg rådgivning/bistand hos Landscentret, Plan & Miljø. Konsulent Heidi Buur Holbeck Skal du udvikle din produktion, er en af de store begrænsninger, om en udvidelse vil have en negativ påvirkning til den omkringliggende natur. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan du kan udvikle naturen på din ejendom i samspil med produktionen. Forbedringer i ejendommens natur har betydning for områdets dyr og planter, ligesom det giver mange positive oplevelser for dig og din familie. Derudover har det stor betydning for ejendommens herlighedsværdi og omverdenens syn på dit landbrug. Hvad kan du konkret gøre for at forbedre naturen? Går du for eksempel med tanker om at etablere en sø, så er det vigtigt, at søen bliver placeret rigtigt i landskabet, ligesom den skal have den rigtige udformning. Tit kan små ting have stor betydning. For eksempel er det afgørende at få etableret randzoner rundt om søen, da det begrænser tilførslen af næringsstoffer til vandet. Det kan også være, at du ønsker at få fl ere af de agerhøns tilbage, der tidligere var på ejendommen. Hvordan griber du det an? Det kan være vanskeligt selv at overskue hvilke tiltag, der skal igangsættes for at nå de ønskede mål, ligesom det kan være vanskeligt at prioritere indsatsen hvor skal man starte, og hvor opnås den største effekt? Du kan få hjælp fra en af landbrugets naturkonsulent til at give gode råd og vejledning om, hvordan du på en enkel og praktisk måde kan tilrettelægge markdriften, så der bliver taget fl ere hensyn til naturen. Samtidig kan du få hjælp til at fi nde ud af, hvilke regler og tilskudsmuligheder du skal være opmærksom på. En naturplan kan være det ideelle værktøj til at give dig et samlet overblik over ejendommens natur. Der fi ndes mange smukke naturperler rundt i landskabet. Hvad kan du gøre for at forbedre dine? 15

9 Hvordan undgår jeg, at det lugter mere? Konsulent Helle Birk Domino Specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Ved udvidelse af besætningen kan det vise sig, at de nye grænser for lugt ved naboer vil blive overskredet, med mindre du foretager ændringer i projektet. Blandt andet derfor er det vigtigt at overveje, om det er sidste gang produktionen skal udvides. Er det den rigtige lokalitet for fremtidens produktion? Bliver det nødvendigt med lugtreducerende teknik allerede nu eller næste gang, der udvides? RESULTATER FRA FORSKNING Landscentret, deltager i fl ere aktuelle forskningsprojekter omkring ammoniak- og lugtemission fra landbruget og gennemfører blandt andet emissionsmålinger ved stalde. Denne viden informeres hurtigt og effektivt videre fra forskerne til landbruget, så resultaterne direkte kan benyttes i optimering af teknikker og dermed lavere emission fra landbruget. 16 DET KAN DU GØRE: Vælg et staldsystem med stor andel fast gulv. Udfl yt eller fl yt mest lugtende produktion længst væk fra nabo. Vælg samlet ventilationsafkast fra stalden. Forhøj afkast (fortynding af luft). Foretag beplantning omkring stalde og gyllebeholdere. Det giver et pænt førstehåndsindtryk, og som man siger: Ude af syne, ude af sind. Biologisk luftrensning til reduktion af både ammoniak- og lugtemission eller kemisk luftrensning til reduktion af ammoniakemission. DIALOG MED NABOERNE Naboerne frygter ofte lugtgener. Derfor er det vigtigt, at du orienterer dem om dine fremtidsplaner og om, hvad du gør for at minimere gener. God information og dialog med naboerne er det første skridt på vejen til at opretholde godt naboskab. Jo større afstand, desto mindre lugtgener. Derfor bør du placere den nye stald så langt fra naboerne som praktisk muligt. I nogle tilfælde kan løsningen være, at fl ytte hele eller dele af produktionen fra den oprindelige ejendom. Ved planlægning af nye staldanlæg kan Dansk Landbrugsrådgivnings lokale miljøkonsulenter eller specialisterne i hjælpe med lugtberegninger, der kan benyttes i planlægningen og ansøgninger. I 2006 afholdt vi fl ere åbenthus-arrangementer, hvor interesserede havde mulighed for at se bud på forskellige teknikker til ammoniakog lugtemission. Der var tale om to nye typer af biologiske fi ltre samt en kemisk luftvasker. I sensommeren 2007 afholdes igen åbenthus-arrangementer, hvor andre nye teknikker vil blive demonstreret. MERE INFORMATION På LandbrugsInfo på temasiden kan du fi nde en masse information og resultater fra de projekter, vi har været involveret i inden for ammoniakog lugtemission fra landbruget. På temasiden annonceres også åbenthus-arrangementer, konferencer og kurser. På temasiden kan du også tilmelde dig nyhedsbrev om Ammoniak og lugt - så får du sidste nyt direkte i din elektroniske postkasse. 17

10 Hvordan forholder jeg mig til miljølovgivningen? Miljøchef Hans Roust Thysen Konsulent, jurist Joan Fuglsig Andresen Landskonsulent Knud Erik Jensen 1. januar 2007 trådte Miljøgodkendelsesloven i kraft. Med denne lov er der sket ændring af reglerne for at opnå miljøgodkendelse for husdyrbrug og for udspredning af husdyrgødning. En af de vigtigste ændringer er, at du fremover kun skal henvende dig til din kommune. Det er altså slut med amterne og VVM. GENERELLE AFSTANDSKRAV For husdyrbrug med mere end tre dyreenheder er der nogle afstandskrav med hensyn til etablering af stalde og lignende samt gødningsopbevaringsanlæg. Du må for eksempel ikke etablere disse anlæg inden for 15 meter til offentlig vej og privat fællesvej samt inden for 30 meter til naboskel. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end tre dyreenheder, der medfører øget forurening, er ikke tilladt i byzone eller sommerhusområde, eller i landzone, der er udlagt til boligformål og lignende. Det er heller ikke tilladt at etablere, udvide eller ændre med øget forurening til følge i en afstand mindre end 50 meter fra de nævnte områder eller i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse. Har du mere en 15 dyreenheder er der afstandskrav til særlig sårbar natur som for eksempel højmoser og lobeliesøer. Du må ikke etablere anlæg i og inden for 300 meter fra disse særligt følsomme naturområder. Du må heller ikke udvide eller ændre dit eksisterende husdyrbrug, hvis dette i forhold til din eksisterende produktion vil medføre forøget ammoniakfordampning fra anlægget. TILLADELSE/GODKENDELSE En af hovedreglerne i miljøgodkendelsesloven er, at alle ejendomme med mere end 15 dyreenheder ved etablering, udvidelse eller ændring af produktionen skal have en tilladelse, mens ejendomme over 75 dyreenheder skal have en godkendelse. En tilladelse er forholdsvis enkel at få, mens en godkendelse er mere kompliceret. For at opnå en tilladelse/godkendelse skal du altid benytte dig af den bedst tilgængelige teknik for at mindske miljøpåvirkningerne. Foretager du etablering, udvidelse eller renovering, skal projekterne resultere i en reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager på: 15 % i % i % i 2009 Ammoniakfordampningen måles i forhold til bedste staldsystem. Bor du i nærheden af særligt sårbare naturområder, kræver en tilladelse/godkendelse, at der er låg på nye gyllebeholdere. Holder du svin eller pelsdyr, og ligger din gyllebeholder nærmere end 300 meter fra nabobeboelse, skal der også være låg på nye gyllebeholdere. Der er også nye regler for lugt i forhold til naboer. Modtagelse af husdyrgødning kræver i visse tilfælde godkendelse NYE REGLER GENERELT Gylle på græsmarker og sort jord skal nedfældes. Grundvand og overfl adevand skal beskyttes. Fosforoverskud på risikoarealer skal nedbringes

11 Hvad skal jeg dog stille op med den ejendom, jeg lige har købt? 20 Konsulent, arkitekt Trine Eide Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Landdistriktschef Jan Kjær Madsen Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvad du skal bruge ejendommen til. Du har måske købt den for selv at bo i den eller måske med henblik på udlejning eller videresalg. Men det er også meget vigtigt at spørge dig selv: Hvad kan ejendommen bruges til?. LANDBRUGSPRODUKTION, TURISME ELLER... En ejendom på landet kan anvendes til alt fra landbrugsproduktion til turisme. Potentialet afhænger dog meget af gårdens beliggenhed og tilstand. Sat på spidsen egner klitgården ved Vesterhavet sig bedre til turisme end landbrug, mens produktionsejendommen langt fra naboer og følsomme naturområder egner sig bedre til landbrug end turisme. Uanset anvendelse, er der mange initiativer, som kan højne ejendommens herligheds- og salgsværdi. Initiativerne kan både berøre produktionsforbedringer, nedlæggelse af produktion, sanering og renovering af bygninger, forandring af haven og gårdspladsen og forskønnelse af ankomstveje og landskab. LÆG EN PLAN EN HELHEDSPLAN Mange starter ofte med forbedringer i boligen uden at have en overordnet plan for hele ejendommen. Med det resultat, at der måske ikke er økonomi til forbedringer andre trængende steder på ejendommen. En forbedring af gårdspladsen kunne måske være en bedre investering end en forbedring af stuehuset i forbindelse med videresalg! Ejendommens samlede herlighedsog salgsværdi udgøres af helheden. Det er derfor fornuftigt at lægge en plan for hele ejendommen forud for eventuelle tiltag. DER ER HJÆLP AT FÅ Landscentret, har konsulenter med specialer indenfor natur, landdistrikter, miljø, landskabsarkitektur og bygningsarki Hvad kan din ejendom bruges til? Bolig- eller produktionsejendom eller måske noget helt tredje? 21

12 Hvilke muligheder har jeg for at udvide min husdyrproduktion? Konsulent Thorkild Frandsen Juridisk specialkons. Morten Haar Jensen Specialkonsulent Jørgen Hinge Landbrugsloven og miljølovgivningen sætter nogle rammer for husdyrproduktionen, som i mange tilfælde kan være begrænsende for udvidelsesmulighederne. Det gælder for eksempel arealkravet og harmoniarealkravet. AREALKRAVET I henhold til arealkravsbekendtgørelsen, som udspringer af landbrugsloven, skal man inden for sin bedrift eje en andel af de arealer, der i henhold til miljølovgivningen skal være til rådighed til udbringning af husdyrgødning. Arealkravet kan imidlertid reduceres, hvis mindst 75 % af husdyrgødningen behandles i et gyllesepareringsanlæg eller i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg. Sker der behandling i et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, kan arealkravet reduceres med 25 %, mens det kan reduceres med 50 %, hvis behandling sker i et højteknologisk separeringsanlæg eller i et forbrændingsanlæg. Behandles mindre end 75 % af husdyrgødningen i et af de pågældende anlæg, kan der ske en forholdsmæssig reduktion af arealkravet. HARMONIAREALKRAVET Hvis gyllen separeres, og fi berfraktionen afsættes uden for bedriften, reduceres behovet for harmoniareal. Gylleseparering, eventuelt kombineret med afbrænding af fi berfraktionen, kan derfor ses som en løftestang til at udvide produktionen i husdyrtætte områder og/eller i næringsstoffølsomme områder. Den store efterspørgsel efter jord gør her, at det kan være vanskeligt og dyrt at skaffe fl ere udbringningsarealer. GRUNDLAG FOR BESLUTNINGER Med kendskabet til de komplekse regler og de løbende ændringer heraf kan vi i bidrage til at klarlægge de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger i relation til udvidelsesmuligheder. 22 Samtidig følger vi udviklingen af teknologi til separering og afbrænding af husdyrgødningsfraktioner tæt, så vi kan rådgive om de muligheder, der fi ndes på markedet. Rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte bedrift og inddrager såvel tekniske som økonomiske aspekter, så landmanden får det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger ud fra. 23

13 Kender du noget til EU s vand- og naturplaner? Konsulent Irene Wiborg Konsulent Heidi Buur Holbeck Vand- og Naturplanerne har et parallelt forløb som skitseret herunder: Måske har du hørt lidt om EU s vand- og naturplaner? Det kan være svært på nuværende tidspunkt at gennemskue, hvad disse EU-direktiver konkret kommer til at betyde for dig. Står du over for at skulle ændre eller udvikle din produktion, bør du dog forholde dig til dem. VANDPLANER EU s Vandrammedirektiv fastsætter de overordnede rammer for beskyttelse af vandløb og søer, kystvand og grundvand. Ligeledes skal der opstilles mål for miljøtilstanden i alle vandområder i EU. Miljømålene indebærer blandt andet, at forringelser af overfl adevandets og grundvandets tilstand skal forebygges. Det overordnede mål er, at alle vandmiljøer senest i 2015 skal have opnået god tilstand. Derfor skal der udarbejdes vandplaner i Vandplanerne vil indeholde konkrete krav til landbrugets tab af fosfor og kvælstof inden for hvert enkelt afstrømningsopland til vandmiljøer. Det betyder i praksis, at hovedparten af alle landbrug i større eller mindre omfang vil blive påvirket af de kommende vandplaner. NATURA 2000-PLANER Sideløbende med vandplanerne skal der udarbejdes planer for Natura 2000-områderne i Danmark. Her er det overordnede mål at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for særligt følsomme naturtyper og dyre- og plantearter. Natura 2000-områderne udgør 8 % af det danske landareal, men også landbrug uden for Natura 2000-områderne vil opleve restriktioner, da mange landbrug afvander til, eller på anden vis har en påvirkninger af, Natura 2000-områder. VÆR KLAR TIL IDÉFASEN Både for vand- og naturplanerne starter idefasen i sommeren 2007 og varer året ud. I den fase er der mulighed for at give indspil til, hvordan målene nås. Derfor er det meget afgørende at gøre sin indfl ydelse gældende her. Hertil har Landscentret oprettet et rejsehold, der kan hjælpe de lokale konsulenter og foreninger på vej i det videre forløb. Søg derfor hjælp og indfl ydelse via din lokale forening. HVAD BETYDER DET FOR DIG? For at du kan udvikle din bedrift optimalt under hensyn til miljømålene, bør du få udarbejdet en miljøstrategi. Strategien kan give dig overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger der er for netop din bedrift. Med en miljøstrategi i hånden står du stærkere, når vand- og natura 2000-planlægningen fi nder sted. Kontakt s rejsehold om vandrammedirektivet og Natura Vi kommer gerne ud og giver konkrete forslag til hvordan, idéfasen gribes an. HER ER MULIGHED FOR MEDINDFLYDELSE 2007 HER KAN STILLES KRAV. FORHANDLINGER MED LODSEJERE IDEFASE MÅL OG INDSATS BESLUTTES KONKRETE HANDLINGSPLANER 24 25

14 Dialog skaber synergi og udvikling på landet Konsulent, arkitekt Trine Eide Konsulent, arkitekt Anna Dorte Nørgaard Der er mange interesser forbundet med anvendelsen af naturen og landskabet, og alle har en mening om, hvordan vores landskab skal se ud og bruges. En konstruktiv dialog om landskabets fremtid er vejen frem. Med kommunalreformen er planlægningen i det åbne land ændret. Kommunerne har overtaget en række opgaver fra amterne, og landbruget har nu en enestående mulighed for offensivt og positivt at spille med og dermed få indfl ydelse på, hvordan udviklingen skal foregå. Det kan lade sig gøre at formulere fælles indsatsområder som eksempelvis vådområder, landskabsplaner, kollektive naturplaner, fælles energiforsyning, jordfordeling osv. Alle indsatsområder kan imødekomme de ofte forskellige målsætninger mellem de enkelte lodsejere, i forhold til myndighederne og andre med interesse i det åbne lands udvikling. Dansk Landbrugsrådgivning har været involveret i fl ere forløb med deltagelse fra både myndigheder, landboforeninger, landmænd og andre interessenter, der med succes har vist, hvad man kan få ud af dialog og samarbejde. Vi arbejder aktivt med den nyeste viden. Gennem en række projekter og netværk, udvikler og dokumenterer vi bæredygtige løsninger. Vi arbejder med baggrund i en viden om eksempelvis: Udpegninger og deres betydning Den nyeste teknologi Bygningers lokaliserings- og placeringsmuligheder Landdistriktsudvikling. Arkitekt, landskons. Kræn Ole Birkkjær Landdistriktschef Jan Kjær Madsen Vi har derfor et godt grundlag for at fungere som bindeleddet mellem landmænd, myndigheder og øvrige interessenter. Vores tværfaglige rådgivning skaber en synergieffekt, som giver overblik og gør det muligt, at tage optimale hensyn allerede under planlægningen

15 Gå en tur i din nye stald før du bygger den Når der går ild i gamle huse 28 Konsulent, arkitekt Tom Søgård Når vi køber nyt køkken, tager vi det efterhånden som en selvfølge, at vi kan få det at se, inden vi beslutter os, og endda måske også mens vi vælger skabe og skuffer. Altså i tre dimensioner, hvor vi kan se det, som om vi står i rummet og ikke bare på en fl ad tegning. Vi mennesker har svært ved at forestille os rum og bygninger ud fra plantegning og opstalt (fronttegning). Selv professionelle byggefolk kan have problemer med at sikre, at de traditionelle fl ade tegninger, som der bygges efter, passer sammen indbyrdes. Sådan er det også med stalde. Med digital projektering kan vi lave en 3-dimensional model i computeren, og se den hvorfra vi vil. Vi kan oveni købet bevæge os rundt, hvis vi vil. Vi kan placere den i terrænet, hvis vi også laver en model af det, og selvfølgelig kan vi også tage de eksisterende bygninger med. Selv det kringlede staldinventar er vi i gang med at kunne vise i computermodellen. Mulighederne i projektering af stalde på computer udvikler sig hele tiden. Noget af det nævnte er allerede automatisk en del af et computerbaseret projekt, mens andet kræver ekstra arbejde. Når vi viser stalden som 3D-model, kan du som landmand bedre se, hvad du får. Byggemanden bruger 3D-modellen til at sikre, at der ikke dukker overraskelser op på byggepladsen. Udviklingen går i retning af, at en stadig større del af byggerierne bliver projekteret i 3D. Det vil for eksempel give mulighed for, at rørgennemføringer i vægge er udført på fabrikken, at placering af installationer og teknik planlægges i sammenhæng, og at foderrum bliver mere rationelle - alt inspiceret af landmanden, inden det bygges. Og efterhånden vil det meste kunne produceres på fabrik og blot monteres på pladsen med bedre kvalitet til følge. Fremtidsmusik? Måske. Men fremtiden er jo lige om lidt. Kontakt din lokale bygningskonsulent, næste gang du har et byggeprojekt, eller ring til os og få en snak om mulighederne. Konsulent Jørgen Hviid Brandsikkerhed er et emne, der kræver en seriøs indsats i byggefasen. Byggelovgivningen indeholder en række bestemmelser, som tager udgangspunkt i personsikkerhed. Bestemmelserne skal således sikre mulighed for evakuering af personer. Kravene til personsikkerhed og redningsberedskabets indsatsmuligheder er meget tæt knyttet til risikoen for brandspredning og bygningens stabilitet, hvilket også er afgørende for værdisikringen. Avls- og driftsbygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brands- predning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal desuden være forsvarlig redning af dyr. BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Ifølge Bygningsreglementet kan kommunalbestyrelsen forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, indsatsmuligheder med mere. Indholdet af den brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelser, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelse. tilbyder hjælp til brandteknisk dokumentation i henhold til Bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav. 29

16 Rådgivning Dansk Landbrug tilbyder rådgivning inden for alle områder og er organiseret med et Landscenter i Skejby og ca. 55 regionale/lokale selvstændige centre. Inden for er der dels et fagkontor på Landscentret, der kan betragtes som udviklingsafdeling for områderne helhedsplanlægning, miljøudvikling og landboret, og derudover en række selvstændige regionale kontorer. DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING LANDSCENTRET, PLAN & MILJØ Udkærsvej Århus N Tlf Fax plan-miljo@landscentret.dk Kontaktperson: Afdelingschef Ivar Ravn ivr@landscentret.dk 30