MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov. Januar Vær velkommen herrens år

Transkript

1 MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov Januar 2017 Vær velkommen herrens år Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Sandheds Gud - lad dit hellige ord, oplive, oplyse det høje nord. Velkommen nytår og velkommen her. Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Nådens Gud - lad dit solskin i vår, os skænke på marken et gyldent år. Velkommen nytår og velkommen her. Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Fredens Gud - den livsalige fred, du skænke vort land til at blomstres ved. Velkommen nytår og velkommen her. Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Fader Gud os til glæde og gavn, nytåret henskride i Jesu navn. Velkommen nytår og velkommen her.

2 Beboer NYT: Liselunds Venner kommer på besøg i Leve- og bo-miljøerne på Liselund: Bomiljø 1 Lørdag d Kl Lørdag d Kl Bomiljø 2 Lørdag d Kl Lørdag d Kl Bomiljø 3 Lørdag d Kl Lørdag d Kl Bomiljø 4 Lørdag d Kl Lørdag d Kl Liselunds Venner ønsker alle GODT NYTÅR Liselunds Venner ønsker sig flere venner. Kom og vær med til hyggeligt samvær. Kontakt formanden Karin Pedersen for yderligere oplysninger, ring på Tlf MØDER Tirsdag d Kl Møde: Liselunds Venner, herefter Generalforsamling Bogb inder var det noget for dig?? Hvis du har lyst til at binde bøger ind, så mangler vi dig. Henvendelse til: Aktivitetscenteret på Liselund til Marianne

3 Kære beboere på Liselund og pensionist- byen Liselund. Jeg ved ikke, hvordan I har det, men det er altid med en vis ærefrygt, at jeg tager fat i et nyt år. Tankerne bevæger sig både frem og tilbage. Dels vælder minderne frem om det, der er oplevet og der kommer en vis bæven over det, der skal og vil ske i det nye. Jeg er dog sikker på, at 2017 vil bringe os alle både gode og positive oplevelser og udfordringer. Så velkommen Nytår I ønskes alle et godt og lykkebringende nyt år, og mange tak for samarbejdet i Mange hilsener fra Marne Kvesel, Forstander

4 Aktivitetscentret på LISELUND FASTE UGEAKTIVITETER TLF Mandag Lettere gymnastik Kl Motionsgymnastik for damer Kl Selvtræning med personale Kl Sangtimen Kl Herregruppe Aqvavitten Kl Balancehold motion Kl Gåtur Kl Gymnastik for damer Kl Oplæsning ved Rita Kl Tirsdag Motion for mænd Kl Selvtræning med personale Kl Krolf Kl Tirsdags-kom-sammen Kl Bage-gruppe Kl Lettere motion for damer Kl Kreativt værksted, håndarb. tages med Kl Træværksted Kl Sangkor Kl Onsdag Whist Kl EDB rådgivning Kl Orkesteret øver i salen Kl Lettere gymnastik for herre. kl Linedance (hver onsdag) Kl Krolf Kl Torsdag Motionsgymnastik for mænd Kl Gåture med og uden stave Kl Musik og bevægelse Kl Kol-hold Kl Gåtur med og uden rollator Kl EDB, lær at bruge computeren Kl Kortspil /diverse spil Kl Trædrejning / snedkeri Kl Fredag Motion for borger m/knogleskørhed. Kl Madhold med sund mad Kl Selvtræning med personale Kl Smuk fredag i Pusterummet Kl Ønsker du at spille billard på Liselund, kan nærmere oplysninger fås hos Bent Larsen

5 Aktivitetscentret på LISELUND januar måneds udstiller: KENNETH HOLMSTRØM Aktivitetscentret: Udover de faste aktiviteter sker der følgende i Januar 2017 TLF Mandag 2 Kl Kl Tirsdag 3 Kl Manicure Onsdag 4 Kl Kl Sangtimen Nytårskur i salen. Billetter købes hos Birgitte Handletur i Brugsen.Tilmelding i centeret Banko ved Pensionistforeningen. Torsdag 5 Kl Gudstjeneste m/nadver Mette K. Pedersen Mandag 9 Kl Kl Sangtimen Cafe snak Kaffe/Bedstedfarkage kan købes. Tirsdag 10 Kl Spil Onsdag 11 Kl Kl Handletur til Brugsen. Husk tilmelding Tur til Kunsten i Aalborg. Tilmeldin HUSK Torsdag 12 Kl Danseeftermiddag. Mandag 16 Kl Kl Sangtimen. Cafesnak Kaffe og sandkage kan købes Tirsdag 17 Kl Vinter tema Onsdag 18 Kl Kl Kl Torsdag 19 Kl Kl Handletur til Brugsen. Husk tilmelding Touch and play på Lions Park. Tilmelding til Cent. Bankospil ved centerrådet Manicure Gudstjeneste m/kaffe v/bodil Bolding Mandag 23 Kl Kl Sangtimen Cafesnak Kaffe og brunsviger kan købes Tirsdag 24 Kl Minibanko Onsdag 25 Kl Handletur til Brugsen. Husk tilmelding Torsdag 26 Kl Nytårskoncert med Aalborg Pensionist- orkester. Billetter købes i cent. Kr. 130,00 Mandag 30 Kl Kl Sangtimen Cafe snak Kaffe og Tuctærte kan købes Tirsdag 31 Kl Wellnes

6 Hvorfor holder vi Nytår? Nytårs aften Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation - med alt hvad dette indebærer. I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift - men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og "ubrugt" ligger foran én. Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt - eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde. Hvorfor spiser vi nytårstorsk? Der er stadig mange, som spiser torsk nytårsaften, selvom den har fået konkurrence af andre retter I den katolske tid var fisk en fastespise. Og eftersom adventstiden var en faste- og bodstid kunne fisken få en naturlig placering på menuen her. Også efter reformationen har man mange steder spist fisk som én af retterne i julen. I og 1800-årene begynder man imidlertid at spise fisk nytårsaften eller nytårsdag, måske som en modvægt til al den fede julemad, uden at der skal lægges katolske over- eller undertoner i det. At spise fisk har naturligvis haft særlig udbredelse i kyst-egne, men efterhånden som transportforholdene forbedres - fx. med jernbane - vinder skikken mere og mere frem.

7 Fyrværkeri, skyderi og larm At skyde nytår ind er en skik, der har i hvert fald 300 år på bagen. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at fyrværkeri blev noget, som kunne købes i almindelig handel og med en almindelig pengepung. Hidtil havde fyrværkeriarrangementer primært været noget, man kunne opleve i forbindelse med meget store og bekostelige arrangementer, fx fyrstelige bryllupper og lignende. Frøer og kinesiske pistoler Ned imod år 1900 blev det mere og mere almindeligt, at navnlig tobakshandlere tog et parti af forskelligt knaldfyrværkeri hjem og solgte i deres butikker op til nytår. I mange år var det egentligt forbudt i flg. politivedtægter at sælge fyrværkeri. Og derfor forsvarede en tobakshandler, der blev anklaget i Nakskov år 1900 sig med, at han ikke havde solgt sagerne, men givet 2-3 "Frøer" og ca. 24 "kinesiske pistoler" til de kunder, der kom for at købe cigarer og cigaretter. Men han fik nu en bøde alligevel! Bøsseskydning Før den tid havde man klaret sig ved at skyde op i luften med en bøsse, hvis man havde en sådan. Der findes flere beretninger om skyderi af denne type, men også retssager. Fx anklagede Stine Jensen fra Nyord på Møn i 1876 lodsen Ole Nielsen, fordi hun mente, at det var ham, der nytårsnat havde brækket hendes dør op og skudt ind i køkkenet. Potter på dørene Andre metoder var at "slå potter på dørene" - at kaste gamle udtjente lervarer på folks døre. Det gav et vældigt brag, når tingene gik i stykker. At "gå med rumlepotte" var en anden mulighed - her blev larmen lavet med en krukke, der var ombundet med et skind. Gennem et hul i skindet trak man en fjer, hvilket også gav en god larm. Det ældste nytårsskyderi? Vor tids nytårsskyderi er en gammel skik, som mindst kan spores til 1600-tallets midte. At skyde nytår ind er en skik, der har i hvert fald 300 år på bagen. Man ved, at der blev skudt nytår ind fra Københavns volde i Da belejrede svenskerne byen, og nytårsdag affyrede man alle voldens kanoner tre gange.

8 Imellem de tre affyringer skød borgere og soldater op i luften med deres geværer. Dette nytårsskyderi ligner næsten en militær salut, men kun 10 år efter véd vi med sikkerhed, at private også skød nytår ind. Ældste nytårsskyderi? Den 2. januar 1668 indfandt en vred skrædder sig på rådstuen i Helsingør og klagede over, at han nytårsaften var blevet arresteret, fordi han havde skudt nytår ind. Skrædderen, som hed Christen Simmensen, er den første privatmand, som vi med sikkerhed véd har brugt skikken med at skyde op i luften, fordi det var nytår. Af hans forklaring fremgår, at han nytårsaften 1667 "for sin egen dør" og efter "gammel Maner" havde skudt nytår ind med sin bøsse, til ære for "hans kongelige majestæt og det kongelige Arvehus". Efter skyderiet blev Christen arresteret af en sergent og to soldater, og slæbt afsted med en tøffel på den ene fod og en sko på den anden. Sagen endte med, at han var blevet sat på træ-hesten i halvanden time "med en kule om benet". Sådan mente han ikke, at man kunne behandle én, der havde haft borgerskab i mange år, og altid betalt både skatter og afgifter. Derfor gik han på rådstuen og klagede! Nytårsløjer og ballade Larm og løjer var en meget vigtig del af fortidens nytår. men undertiden kunne det gå for vidt På nytårsaften kunne man - ligesom nu - risikere at blive offer for forskellige former for - mere eller mindre godmodige - løjer og drillerier. Et hyppigt drilleri var at fjerne og gemme ting som kaffekander, gryder og lignende eller at bytte rundt på dyrene i stalden. Ville man skræmme sine "ofre" kunne man fx sætte roelygter ud og håbe, at en og anden ville få en forskrækkelse over det uhyggelige, lysende ansigt. Populært var det også at skille fx vogne ad og samle dem på "umulige" steder, hejse ting op i flagstænger eller sætte fx vogne og møgbøre op på taget. Det kunne naturligvis tage et omfang som gjorde, at den som det gik ud over, følte det nødvendigt at indblande politiet.

9 Nytårsløjer - eller hærværk? I fortidens politiprotokoller kan man ofte få et lille indblik i nytårsløjer, som enten er gået for vidt eller hvor politiet af egen drift fandt frem til personer, som de for en sikkerheds skyld satte i arresten eller detentionen. Nytårsaftensdag 1899 gik to temmelig berusede personer, Rasmus og Ludvig Olsen, rundt og lavede "løjer" i Stubbekøbing på Falster. Kl. ca. 17 luskede de rundt ved garver Sørensens baghus, hvor skind og huder blev opbevaret. Da de to opdagede, at Sørensen havde set dem, skyndte de sig væk. De havde skåret en udspilet hud i stykker og tappen var taget af en tjæretønde, så al tjæren var løbet ud. En time efter var de på spil hos Niels Nielsen på Stubbekøbing mark, hvor der blev "gjort støj" og slået en rude ind. Niels og hans karl blev lovet øretæver, uden at der dog skete mere. Atter en time efter var de to tilbage på gaden i Stubbekøbing, hvor de ifølge en senere politirapport "vare meget fulde, gjorde spektakel og råbte". Den ene af dem dejsede om på gaden med en åben foldekniv i hånden. Lidt over kl. 19 røg begge i arresten. Da de senere blev stillet for retten kunne de kun huske at de havde været meget fulde. Senere erindrede den ene dog, at han "havde været inde på så godt som alle beværtningerne i Stubbekøbing og dér fået cognac og bajersk øl". Sagen endte med bøder på hhv. 20 og 15 kroner, som begge dog valgte at afsone. Varsler til nytår Til nytår kan man påvirke begivenhederne i det kommende år - eller se, hvad der vil ske i det år, der ligger frisk og ubrugt foran. I bondesamfundet var både jule og nytårsaften tidspunkter, som var meget velegnede til varseltagning. Højtidsnætter ansås i almindelighed for særligt velegnede og for at varsle, skulle man fx sige særlige vers eller spise bestemte ting før sengetid. Mange af metoderne skulle give ugifte piger ufejlbarligt svar på, hvem deres ægtefælle blev, andre typer af varsler handlede om fx vejrlig, og om, hvem der ville dø i det kommende år. Nymånens og midnattens magi At påvirke det nye års indhold kunne fx ske gennem at holde bestemte ting i hånden på det magiske tidspunkt, kl. 24, når året skiftede. I mange egne sagde man, at den eller de genstande man havde i hånden ved midnat nytårsnat, ville man få overflod af i det kommende år.

10 Til beboerne i Pensionistbyen: Afhentning af papiraffald og småt brændbart sker??? datoer kommer næste gang. Bemærk venligst, at det er to forskellige ordninger, så affaldet afhentes ikke samtidig. Bemærk ligeledes at der max. afhentes 3 enheder haveaffald. Husk! Kun klare sække til brændbart/haveaffald. Både container og affald stilles klar inden kl. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Til beboerne i Pensionistbyen: Kontakt kontoret ved fejl og mangler: Mandag til torsdag kl , Fredag til kl RING på tlf til Bente Hansen Uden for disse tidspunkter er der nødtelefon til: Formand: Knud E. Pedersen tlf Søren S. Pedersen tlf

11 Cafeen på Liselund Besøg Cafe Lunden, der er åbent fra kl Kom og spis, køb din mad og andet hos os. Spørg os. Åbningstider for køb og udlevering af den varme mad: Man-torsdag kl fredag, weekend og helligdage kl Køkkenet på LISELUND ønsker alle et godt NYTÅR Lise, Christian, Karoline og Minna. Tlf Frisør Else på Liselund ønsker alle sine kunder et herligt og lykkebringende Nytår. Vi ses igen hver onsdag, fra den

12 Kom og vær med til Erindringsdans i salen på Liselund kl til kl Torsdag d Torsdag d Torsdag d Torsdag d Torsdag d Og det store: Afdansningsbal Tag danseskoene på og det gode humør med.