Træer til nye klimaforhold

Transkript

1 Sektion for Landskabsarkitektur og planlægning Træer til nye klimaforhold Aspekter af plantevalg, etablering og drift Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt Ph.d. Slotsgartner i Slots- og Kulturstyrelsen Adjungeret Professor i Parkteknologi ved Københavns Universitet Kirkegårdskonferencen 9. marts 2017

2 Hvad er klima? Klima omfatter statistikken over temperatur, luftfugtighed, tryk, vind, nedbør, partikler og andre meteorologiske elementer i en given region over en lang tidshorisont Vejr beskriver den nuværende tilstand af de samme elementer og deres variation i en periode på op til to uger

3 Klimaforandringer i Danmark Temperaturen stiger 1-3 grader om sommeren Middeltemperaturen stiger Flere og længere hedebølger Længere vækstperiode: dage Antal døgn med frost falder stærkt: døgn Sommernedbør falder: %, men styrtregnintensitet og -hyppighed stiger Stormstyrke og -hyppighed stiger: Maks +21% Havvandsstigning 0,45 1,05 m indtil 2100 Kilde: DMI, 2006 Foto: Greve Kommune

4 Positive påvirkninger Mere udendørsliv: varme sommernætter: dage Længere vækstperiode: /55 dage Antal døgn med frost falder stærkt: 73 26/44 dage Kilde: DMI 2006

5

6 Betragtninger om temperaturforøgelsen på kirkegårde Bykirkegårde: - Øget urbanisering - byen fortættes omkring kirke og kirkegård - Øget belægningsgrad ikke af gravsteder - men belægninger - Vegetationsgraden mindskes med afvikling af gravsteder Assistenskirkegårde og landkirkegårde: - Vegetationsgraden mindskes med afvikling af gravsteder

7 Træer vigtige på kirkegården som alléer, til læ og struktur og som tidsmåler

8 Plantet 15/03/

9 Planter på kirkegårde - traditionelt Træer er typisk hjemmehørende (lokale arter): - Tilia - Lind - Acer Løn/Ahorn - Aesculus - Hestekastanje - Fraxinus - Ask - Quercus - Eg - Sorbus - Røn - (Ulmus - Elm) Buske og hække er typisk mere eksotiske, klonede og har kortere omdriftsalder = fredningstiden - Buxus, - Taxus - Thuja - M.fl.

10 - hvornår skal vi til at vælge anderledes?? Træer skal holde i 100 år mindst

11 Skadevoldere--- som påvirkes af vejrforhold, men måske ikke af klimaændringer direkte Asketoptørre Kastanie-minérmøl (flere generationer) Kongeskjoldlus Tjørnepragtbille Spindemøl Ædelgrankræft Gå ikke i panik over aktuelle og potentielle trusler. Sørg for et bredt plantevalg og vitale træer. Rengør værktøj. Tjek plantepas.

12 Hestekastanje-bakteriekræft Pseudomonas syringae var. aesculi Tidligt symptom: brunt slimflåd Sene symptomer: død bark i koncentriske mønstre samt pludselig visnen

13 JULI JUNI Platan Foto: Monique Bergmann, Stadt Mannheim, FB Straßenbetrieb und Grünflächen Platansyge (Apiognomonia veneta) Symptomer optræder i kølige, våde forsomre. Efter en periode med varmt sommervejr retter platanerne sig. Massaria Disease (Splanchnonema platani), svampeangreb på grene Drab af bark og råd på overside af grene, som kan falde ned. Kræver grundig inspektion af plataner. Endnu ikke set i Danmark

14 Egeprocessionspinder Fotos: Leen Moraal Reder i træer, fotos fra internet Thaumetopoea processionea Sommerfuglelarver med hår, som er sundhedsskadelige for mennesker. Opr. i Sydeuropa, nu også UK, NL, DE Endnu ikke etableret i Danmark

15 Ahorn Fotos th: Jens Dietrich, Tyskland Asiatiske træbukke (Anoplophora sp.) lægger æg på diverse løvtræer, især ahorn-slægten, pil, poppel, men også hestekastanje, birk, platan m.fl. Findes i enkelte lande i Europa, samt i det østlige USA (A. glabripennis) Indslæbt men ikke etablerede i Danmark Ahornsodbark (Cryptostroma corticale) Symptomer optræder især på tørkestressede (by)træer. Svampens sporer kan give allergi og astma. Endnu ikke set i Danmark

16 Asiatisk træbuk i emballagetræ Anoplophora glabripennis H. Krehan NaturErhvervstyrelsen Eksempel på introduktion i DK

17 Asiatisk citrustræbuk i prydplanter Anoplophora chinensis Fotos: NaturErhvervstyrelsen Foto: M. Maspero De to asiatiske træbukke lægger æg på diverse løvtræer, især ahornslægten, pil, poppel, men også hestekastanje, birk, platan m.fl. Findes i enkelte lande i Europa, samt i det østlige USA (A. glabripennis) Indslæbt men ikke etablerede i Danmark

18 Buksbom Buksbom-nematode (Rotylenchus buxophilus) Skader finrødder i inoptimale plantebede Buksbom-kvistdød (Cylindrocladium buxicola) De to svampesygdomme optræder især i nedbørsrige somre. C. buxicola er den værste og en ny invasiv art. Buksbom-grentørre (Volutella buxi)

19 Rhododendron m.m. Foto: Henrik Jørskov Hansen, Fødevarestyrelsen Europæisk visneskimmel (Phytophthora ramorum) Den værste blandt mange Phytophthora arter. Har et meget bredt værtsspektrum og angriber en lang række træarter, herunder bøg. Introduceres typisk med rhododendron og andre prydplanter. Indslæbt men ikke etableret på friland i Danmark (2 fund i parker udryddet)

20 Træarter tilpasset klimaforandringerne? Klimakort over Europa 2071 (Guardian Unlimited)

21 Bytræer i München Træ vitalitet

22 Bytræer i München Træ vitalitet 1993

23

24 Overordnede spørgsmål Hvor langt skal vi gå i klimatilpasningen af træer? 1. Hjemmehørende arter evt. i andre frøkilder/kloner 2. Look a Like andre arter af kendte slægter 3. Nye eksotiske træer risiko for invasive arter rodskud/frø Hvem bestemmer udviklingen i plantesortiment? - Kunderne NEJ - Forskningen NEJ (desværre) - Planteskolerne/træproducenterne JA - p.g.a. lang produktionstid - træghed i sortimentsudviklingen - og investeringsaspektet - Og dog Tyskland er et stort land man kan få alt på nettet fra dag til dag!!

25 Overordnede spørgsmål (2) Tommelfingerregel om træsammensætning i byer Ikke mere end 30% af én familie Ikke mere end 20% af én slægt Ikke mere end 10% af én art (Santamour) Kan i nogen grad overføres til kirkegårde Nogle (nogen) kvalificerede bud på fremtidens træer

26 Et kig over grænsen

27

28 Acer platanoides - spidsløn?? Spidsløn er næppe på vej (helt) ud Der findes mange cultivarer hvilken skal der satses på? Autumn Blaze Fairview Farlakes Green Olmsted Men også andre muligheder i acerslægten Look a Like

29 Acer campestre - navr Måske et rigtig godt bud. Er også etableringsvillig Nye kloner: Huibers Elegant Queen Elizabeth Elsrijk Green Column

30 Acer rubrum - rødløn Flot i Bytræarboretet Let træ smal og opret krone Sund og stor tilvækst Men følsom for høj ph, komprimeret jord samt vind og forårsfrost Ikke i vestdanmark Sorter Franksred October Glory Karpick

31 Acer x freemanii Hybrid mellem A. saccharinum og A. rubrum God vækstkraft Mindre krævende end A. rubrum Mindre tendens til grenbrud end A. saccharinum Gode erfaringer i Holland: DK: Jeffersred ( Autumn Blaze ) Celzam ( Celebration ) Elegant

32

33 Acer cappadocicum Fa Lille Asien; var i München langt bedre end hjemmehørende Acer arter, som Acer plantanoides, Acer pseudoplatanus

34 Fraxinus pennsylvanica Fraxinus americana Asketoptørre? F. pennsylvanica virker som den bedste, med sorterne Bergeson Summit Zundert F. pennsylvanica hyppigt brugt bytræ i Nordamerika, bliver dog kun 100 år.

35

36 Quercus cerris - frynseeg God eg til bymiljøet Varme- og tørketolerant Tåler højere ph-værdier Gror særdeles fint i bytræarboretet

37 Tilia tomentosa ungarsk lind Look a Like Den bedste lind for tørre bymiljøer Kultivaren Brabant fremhæves Frostfølsomhed? Bør absolut prøves!!

38

39 Platanus acerafolia Platan er allerede kendt som bytræ

40 Liriodendron tulipifera

41 Corylus colurna Lang etableringsperiode Hyggelig og selvpynteligt træ Gode vurderinger endda fra Norge Forkærlighed for kalkholdige jorde Måske til muslimske afdelinger? Tyrkisk Hassel

42 Sophora japonica - pagodetræ Fra Kina, hvor der er varme somre, kolde vintre, meget nøjsom hvad angår jord

43

44 Typiske plantekarakter Ofte uden det friske og frodige grønne Til gengæld har bladene ofte stor ornamental værdi Allium karataviense (Blåtungeløg)

45 Betragtninger om vindforhold på kirkegårde Bykirkegårde og landkirkegårde: - Ofte gammel træbestand klimaksvegetation - Afstand mellem typisk højstammede træer - Vil typisk være vindtestede gennem årtier - århundreder Assistenskirkegårde: - Yngre træbestand - Ligger mere udsat - Typisk større artsspredning af træer - Ofte mere intakte systemplantninger - alléer

46 Klimaforandringer betyder for planter: Temperaturforhøjelser Tørkeskader Længere vækstsæson Bedre betingelser for visse skadevoldere Nye sygdomme & skadedyr F.eks. Sorbus accuparia Alm. Røn - Kan være svære at skelne fra frøkilde problematik Mere regn Vind Ekstremregn i vækstsæson =>Drukning Mere våde vintre => stormfaldsrisiko Stormskader Snetryk

47 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013 Slots- og Kulturstyrelsen i Kulturministeriet Forvalter godt 30 ejendomme med haver Heraf et antal hovedhaver : Gråsten Slotshave Frederiksberg Have og Søndermarken Kongens Have Amaliehaven Bernstorff Slotshave Frederiksborg Slotshave Fredensborg Slotshave Kronborg Anlæg

48 Hvad havde vi? Forvalter ca. 500 ha Slotshaver Heraf er ca. 160 ha skov Allétræer Fritvoksende træer Formede træer 833 Frugttræer Træer i alt

49 Hvad hændte i 2013? 2. oktober Allan kategori 4 fra SW kortvarig - stød 6. december Bodil langvarig seeeeje vindstød Seneste kategori 4 storm var i 1999 Fra kun 1 landsdækkende kategori 3 storm den 8. januar 2005 Ellers kun få kategori 2 storme og mest i Jylland Stille periode jf. DMI Dog skybrud og storm i 2011 med nogen skader Vindstød er interessante i forhold til effekten af stormen, fordi det ofte er dem, der udretter størst skade. En anden vigtig faktor er den tid, der er gået, siden tilsvarende vind sidst ramte et givet område. Citat DMI

50 Allan 28. oktober Regional kategori 4 begivenhed fra SV Længe siden det havde stormet Landsdækkende kategori 3 begivenhed januar 2005 Usædvanlig vindretning Rekord i 10 min middelvind 39,5 m/s Rekord i vindstød 53,5 m/s (192 km/t) Kortvarigt forløb

51 Bodil 5. december Regional kategori 4 begivenhed Landsdækkende kategori 3 begivenhed Retning fra NW Mere langvarig - ¾ døgn

52 Stilhed før stormen Lunt efterår Relativ tør eftersommer Ingen nattefrost før oktober stormen i Københavnsområdet Generelt forsinket løvfald for mange arter klimaændring??

53 Skader Fredensborg Slotshave Allan 16 væltet i Udridder og Skipper Allé 16 ud af 213 (7,5 %), 23 år Plantet for dybt, vej på ene side I alt 55 ha skovbevoksning 245 træer skadet Rødel, bøg og eg mister toppen

54 Udridder Allé nu fældet og genplantet

55

56 Skader Fredensborg Slotshave Bodil 10 væltet i Udridder og Skipper Allé 10 ud af 229 (4 %) I alt 55 ha skovbevoksning 80 træer skadet Samlet set efter begge storme skovet sædvanlige mængder (8-900 m3) i vinteren men % heraf var stormfældet og stormskadet

57

58 Skader Frederiksborg Slotshave Allan 300 allétræer 2 væltet (<1 %) Gamle 2 knækket (<1%) Gamle I alt 27 ha skovbevoksning 180 træer skadet

59 Skader Frederiksborg Slotshave Bodil 300 allétræer 4 væltet (1 %) Gamle I alt 27 ha skovbevoksning 21 træer skadet Begge storme: Samlet set skovet 332 m3 mod planlagt 125 m3.

60

61

62 Rejst op i 2005 og igen i 2013

63

64 Skader Københavnerhaver Allan & Bodil Amalienborg Afknækket top på gammel naur Gennemblæst robinie 50 år. Slotsholmen Knækket top af robinie - 50 år Væltet birk uden rødder Øvrige træer kroneplejet ½ år før ikke faldet en kvist!!! Kongens Have Begrænsede skader -Ingen væltede træer Afrevne grene Dårlige strukturer og fejl medfører skader Indvokset bark giver skader

65

66 Måtte topkappes p.g.a. for store skader

67

68

69 Kroneskader EG

70 Knækket eg

71 Pil Andebakkeøen

72 Knækket lind

73 Naur - Krøyers Have - Bodil

74 Billeder Bernstorff

75 Bernstorff Slotshave ikke skadet Gamle linde alleér 110 stk. 248 år gamle Ikke nedskåret i 1960 erne som de fleste andre Nedskåret til 12 m højde i 2011

76 Konklusioner på storm og klimaforandringer? Beløvede træer mest skadet naur, eg, pil Enkeltstående skader Afrevne kroner og skader Arts-selektiv Skader og fejl i konstruktionen på træer straffes Tynding i unge træer mindsker skader Fjerner risikotræer uden entydig sammenhæng Nye skader opstår i storme Adgangsveje for svampe opstår Skaber nye risikotræer

77

78 Betragtninger om vandforhold på kirkegårde Bykirkegårde og landkirkegårde: - Ligger ofte højt i landskabet ikke tilstrømning - afstrømning - Gammel jordbund - Kistebegravelser gennem århundreder - God dræningsevne Assistenskirkegårde og udvidelser: - Anlagt hvor der var plads da det var aktuelt - På restarealer uden bebyggelse flade og lave ånære? - Risiko for tilstrømning opstuvning - oversvømmelse - Drænet for sænkning af grundvandsspejl - Nyere kirkegårdsudvidelser mm kan være komprimerede

79

80 Typiske skadesbilleder ved oversvømmelse - Acer spidsløn/ahorn - Malus æbler/paradisæbler - Crateagus - tjørn - Fagus - bøg - Kan dø efter få ugers (dages) oversvømmelse i vækstsæsonen - Skader kan også vise sig flere år efter p.g.a. afstødning af rødder

81 Betragtninger om snetryksskader på kirkegårde Faktorer som øger udsatsgraden Stor andel af stedsegrønne Stor andel klippede elementer firkantede flade i toppen Mange gamle træer hvis kroner er tætte Træer bevokset med vedbend Faktorer som mindsker udsatsgraden Bedre plejeniveau end så mange andre steder

82 Eksempler baseret på november 2015, hvor voldsomt snefald ramte Midtsjælland

83 Snevejret Snedybder

84 DMI s beskrivelse Lørdag eftermiddag og aften og et pænt stykke ind i søndag væltede sneen ned over først det østlige Danmark og siden lidt mere jævnt fordelt. "Fredag aften og natten til lørdag lå et relativt svagt lavtryk over Østersøen lidt syd for Sjælland. Der var ingen vind i de højere luftlag, der kunne flytte lavtrykket, så det lå i ro og samlede fugt op fra det varme hav. Samtidig sivede koldere luft fra Sverige ind under den fugtige luft over Danmark. Det gav så kraftig nedbør, at temperaturen faldt yderligere, og regnen gik over i sne," fortæller vagtchef Frank Nielsen. Søndag morgen afslørede snedybdekortet, at Roskilde var hårdest ramt symboliseret ved en måling på 43 centimeter sne ved en manuel DMI-måler.

85 15/03/

86 15/03/

87 15/03/ Piletræ med konstruktionsfejl delte sig i 3 stammer i 4 m s højde

88 Egetræ med afrevet gren typisk skadesbillede

89 15/03/ Cypres med fraflækket sidegren typisk skadesbillede

90 Troldpil flået i stykker

91 15/03/ Birk med store afrevne grene står måske til fældning

92 15/03/ Alm. tjørn opstammet til stor højde grene hænger langs stammen

93 15/03/

94 Søjletaks taxus b. Fastigiata Paraplytaks Taxus b. Umbraculifera

95 Sammenfatning på snetryksskader Usædvanligt store snemænger Stille vejr blev liggende hvor det landede også bagefter Tung sne Mildt efterår der kom først frost efter snefaldet Sent løvfald i praksis dagen efter!! Mange træer var fuldt beløvede Gik hårdest ud over fingrenede træer som tjørn, birk, pil, eg m.fl. og hængeformerne Afslørede konstruktive fejl spidse grenvinkler, dårlig struktur, dårligt rodfæste

96 At passe og pleje for bedre struktur og styrke 15/03/

97 Sammenlignende tegning Sort med angivelse af forskelle Fra Kvalitetsstandard for Planteskoletræer Tegn: Ziff Hansen

98 Odenseforsøget - efter 3 vækstsæsoner Opbygning Opstamning Indklipning Tynding Kontrol

99 15/03/

100 15/03/

101 15/03/ En forsker går i gang

102 :Topbredde 112 cm : Plantet i 1991 m planter Plantet i 2 rækker halvforbandt Afstand mellem rækker: 20 cm (19-37) Afstand i 180 cm højde: 50 cm (27-82) Afstand til hæksider i bund: 57 cm (40-60) Afstand til hæksider i top: 31 cm (9-50) Hækken åbner sig mere og mere Der klippes tættere og tættere og tættere på i toppen Mulighed for indklipning er ikke til stede Risiko for at hækken flækker i snetryk Plant ALTID kun hække i én række! : Bundbredde 135 cm :

103 15/03/

104 Sammenfattende betragtninger træer tilpasset klimaforandringer Det er ikke nemt!! Vælg træer, der kan tåle 100 års temperaturstigninger Vælg bredt dvs. flere arter Vælg træer, der taber bladene før det blæser dagslængdeafhængige og før sneen falder Vælg ikke for fingrenede træer, der kan fange vind og sne Vælg træer, der kan tåle at få våde tæer Plej træerne så de får en stærk struktur uden fejl og skader

105 Held og lykke!!! Og tak til: Lektor Oliver Bühler IGN for hjælp og billeder Slotsgartner kolleger for stormfaldsopgørelser og billeder

106 Tak for opmærksomheden