BIBLIO ANMARKS TEKER LÆR MERE OM IT

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr LÆR MERE OM IT - på biblioteket! NY Gallup og Statistik 2008: Danskernes e-lån vokser markant Biblioteket er fantastisk vigtigt: Interview med kulturordførerne NEXT LIBRARY 2009 Hvor skal vi hen med biblioteket?

2 INDHOLD Danskerne bruger i stigende grad det moderne biblioteks mange e-tilbud. Det viser den spritny Gallup undersøgelse lavet af DB, BF og HK og det viser Statistikken for 2008, som lige er kommet fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Kommunalvalget har præget sommerens mediedebat og kommer også til at gøre det her i spalterne resten af året. Bibliotekerne er en del af hverdagen og fantastisk vigtige, hedder det bl.a. denne gang, hvor vi bringer interviews med de forskellige kulturordførere fra Folketinget om partiernes syn på bibliotekerne lige nu op til valget. Mentorskaber nyder voksende bevågenhed som en effektiv vej til resultatrig coaching og det breder sig læs hvad man kan få ud af at være henholdsvis mentor og mentee. Forsidefoto: Danskerne skal blive (endnu) bedre til IT. Alt for mange er IT-svage. Kampagnen er skudt i gang med bibliotekerne som aktiv medspiller. Foto: IT og Telestyrelsens kampagnemateriale. 3 Bibliotekerne satser rigtigt 4 Nyt biblioteksunivers til børn Mens venter på nyt navn 5 Statistikken og virkeligheden Bibliotekerne stadig landets bedst besøgte kulturinstitution TEMA: kommunalvalg Partipolitiske markeringer Hellen Niegaard 7 Bibliotekerne: En del af hverdagen og fantastisk vigtige Syv kulturpolitiske ordførere giver deres bud på bibliotekspolitikken op til kommunalvalget 11 Biblioteksudvikling i næste valgperiode! Læs buddene fra syv partiers kulturpolitiske ordførere 13 Valg i Vanløse 13 Garagen et anderledes bibliotek i Malmø 19 Hvorfor mentorskab? Martin Lundsgaard-Leth 20 Nyt mentornetværk med fokus på ledelse Interview med Henriette C. Jensen og Lone Hedelund 22 REBUS - ny fælles faglighed Jytte Bræmer 23 Med Rebus har Fredericia fat i den lange ende Kommentar fra Vag Ytte Larsen 24 NEXT LIBRARY 2009 Rapport fra den alternative Århus-konference om bibliotekets fremtid Lisbeth Overgaard Nielsen 27 Skal biblioteket have computerspil? Frederik Nielsen og Troels Lundin 28 Indholdskanalen - nyt til storskærme Dorthe Brandt Larsen 29 Biblioteket som bindeled - nyt netværk for +50 Karen Ørskov, Anne Kathrine Skibelund og Pernille Carneiro 14 Fra dem og os til vi - om jobbytteordningen Dorthe Stieper og Anita Bonderup 15 Lær mere om IT! Nationalt læringsprojekt skudt i gang 30 Arrangementer Nye tilbud efter biblioteksmassakre! Penge på vej fra kulturministeren til områder, der er ramt af filialnedlæggelser 16 Piazza Ishøj! Hans Peter Rasmussen Publikationsdata se bagsiden

3 LEDER BIBLIOTEKERNE SATSER RIGTIGT Ny Gallup Undersøgelse Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening Diskussionen om bøger eller alle de andre materialer, har det med hele tiden at dukke op i biblioteksdebatten. Desværre er der nogen, der har en tendens til at fordreje debatten ved at gøre det til et enten eller. Jeg vil bare stilfærdigt igen gøre opmærksom på, at det er et både og. Det har vi lige fået bekræftet endnu engang, da en ny undersøgelse viser, at hver tredje biblioteksbruger kommer på biblioteket for at låne spil, lydbøger og musik. Hvis der kommer flere digitale medier på bibliotekerne, vil hver femte bruger benytte biblioteket mere. Undersøgelsen, som er lavet af Gallup for Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Kommunals Biblioteksudvalg, viser, at hver tredje bruger går på biblioteket for at låne fra bibliotekernes tilbud af digitale medier. De unge mellem 15 og 29 år er de flittigste lånere, men undersøgelsen viser samtidig, at brugere i alle aldre har taget muligheden for at låne digitale medier til sig. Undersøgelsen viser også, ligesom Statistik 2008, at biblioteksbrugernes interesse for at låne digitale medier er stigende. Således siger hver femte bruger til Gallup, at de ville bruge biblioteket mere, hvis udbuddet af digitale medier blev større. Nu skal det så ikke få os til at falde i den anden grøft og kun satse på de digitale medier. Bogen har nemlig stadig en central placering hos biblioteksbrugerne. Undersøgelsen, der er gennemført i juni 2009, viser nemlig, at 8 ud af 10 biblioteksbrugere låner bøger, når de går på biblioteket. Det er vigtigt, at vi arbejder med at finde ud af, hvad brugerne efterspørger og specielt hvordan den fremtidige efterspørgsel udvikler sig. Det gælder både for os politikere, når vi skal budgettere, og for fagfolkene ude på bibliotekerne, når de skal købe ind. Derfor var det vigtigt for os at få lavet denne gallupundersøgelse, hvor vi også forsøger at afdække en masse andre ting. Men det vender vi tilbage til, for i skrivende stund er blækket knapt tørt. Og derfor følg med i debatten henover sommeren, både i medlemsmails og i pressen! Deltag gerne selv. I udgangspunktet synes jeg bare, det er dejligt at få bekræftet, at borgerne sætter pris på bibliotekernes indsats for at have et opdateret og moderne tilbud til borgerne, og et sådan tilbud er altså både de digitale medier, de mange kulturelle tilbud og selvfølgelig bøgerne. Det betyder, at bibliotekerne gør det rigtige, når de både har bøger og digitale medier til udlån. Selvom bøgerne er populære, så vil brugerne gerne kombinere dem med de digitale medier. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred 2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg Peter Sejersen (A), udvalgsfmd., Nyborg Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotek Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense Carl Gustav Johannsen, Associate Professor, Danmarks Biblioteksskole

4 NYT BIBLIOTEKSUNIVERS TIL BØRN Hænger børnene altid foran pc en og er det blevet sværere at trække dem med hen på biblioteket? Så er der gode nyheder i sigte. Sammen med DR og multikunstneren Anders Morgenthaler er Aalborg Bibliotekerne og Styrelsen for Bibliotek og Medier i gang med at skabe et fantastisk biblioteksunivers på nettet for børn. Et virtuelt oplevelseswebsite, der præsenterer bøger, film, musik, spil, mobilfeatures og andre websites på lige vilkår. En af målsætningerne er at skabe liv og afveksling, og en anden at trække det nye børnesite ind i det fysiske bibliotek. Dertil arbejder man bl.a. med skiftende og spændende temaer, der det første år vil være: Agenter, Rekorder, Under Jorden, Humor, Nørd, Skræk og Den Anden Verden. Materialerne skal bl.a. komme fra DBC og deres database, så der kan lånes materiale direkte fra børnesitet. Udtrækket er knyttet til databrønden i TING-konceptet, som er et samarbejde mellem bibliotekerne i Århus, København og DBC, som lanceres i efteråret Det nye univers går i luften 4. januar, men det er tanken, at en større event efterfølgende for alvor skal lancere websitet; muligvis i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2010 i marts i Esbjerg. Sig det videre. Helt afgørende for om den nye biblioteksservice, som alle biblioteker vil kunne gå med i, er naturligvis om det vil lykkes at gøre det til en succes indholdsmæssigt. Men det er langt fra gjort med det. Universet skal virkelig brandes og markedsføres professionelt for at sikre den fornødne opmærksomhed omkring de mange muligheder. Får universet samme opmærksomhed ude i den store verden, som dets arbejdstitel pissegratis.dk fik i sektoren for nylig, hvor det vakte megen irritation og nogen vrede, så skal det nok lykkes. I skrivende stund er der ikke fundet et navn endnu, men følg udviklingen på pissegratis.dk vha. kodeordet: sitargessip. Her kan man også læse om arbejdet i projektets fagredaktioner og om meget andet. SÆT DAGSORDENEN MED DB BIBLIOTEKSBETJENT BORGERSERVICE INVITATION TIL ET MODELUDVIKLINGSSEMINAR! Torsdag den 8. oktober 2009 Biblioteket, KulturØen - Middelfart Vil du medvirke i en udvikling af de tværgående services i din kommune? Vil du have inspiration til arbejdet med biblioteks- og borgerservicesamarbejder? SÅ SÆT KRYDS I KALENDEREN NU! Seminaret gennemføres som led i en aktuel analyse af biblioteks- og borgerservicesamarbejder, som konsulentfirmaet Knudsen Syd udarbejder for Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Borgerservice Danmark. Det munder ud i modeller for fremtidens service og en publikation om projektets resultater. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Program og tilmelding på fra medio august 4

5 PUBLIKATIONER STATISTIKKEN OG VIRKELIGHEDEN I 2008 steg e-lån, mens bogudlån holdt niveauet pga. fornyelser ifølge statistik Bibliotekerne er stadig landets bedst besøgte kulturinstitution! Hellen Niegaard, redaktør Så blev det sommer, og så kom biblioteksstatistikken for Brugerne bevæger sig fra de fysiske lån til e-lån. Og selv om bogudlånet er opgjort til hele 50,5 mio. og dermed holder niveauet, er en pæn del heraf reelt fornyelser. Danmarks Biblioteksforening følger løbende udviklingen i styrelsens statistikopgørelse inkl. KPI-index tal mm. Stille og roligt forbedres opgørelserne i forhold til reelt at beskrive brugernes adfærd og medieforbrug, og der fremstår et mere dækkende billede af den faktiske biblioteksbenyttelse end det tidligere har været muligt at få, selvom opgørelserne stadig kan forbedres. Dette års statistik og tal for (fysiske) bogudlån må betyde at udlån af de fysiske materialer fremover altid opgøres i to puljer: (Reelle) nyudlån og fornyelser. Hvad besøgstal angår, så indtager de offentlige biblioteker ubetinget en førsteplads blandt landets kulturinstitutioner. Alene i 2008 tegnede folkebibliotekerne sig for 34 mio. besøg og de 16 største forskningsbiblioteker for 3,5 mio. Det indebærer, at borgerne små som store i gennemsnit aflagde bibliotekerne et besøg syv gange årligt. Dertil kommer så den solidt stigende benyttelse af bibliotekernes hjemmesider mv. og downloan samt af bibliotek.dk. Af den netop udsendte biblioteksstatistik for 2008 fra Styrelsen for Bibliotek og Medier fremgår således, at denne type biblioteksbesøg sidste år beløb sig til hele 24 mio. Ikke mindst artikelbestilling over nettet og folkebibliotekernes tilbud om download af lydbøger og musikfiler er i eksplosiv vækst. I det hele taget synes de senere års tendenser i benyttelsen at fortsætte. Udlån af de traditionelle medier er vigende, mens udbudet og benyttelsen af de elektroniske medier og de stadigt flere web-tilbud er i markant fremmarch. Ifølge den nye biblioteksstatistik er udlånet af bøger (inkl. udlånsfornyelser) ganske vist steget med godt 2 mio. i 2008 i forhold til det foregående år. Men siden 2000 er antallet af bogudlån og fornyelser faldet fra 54,3 mio. til 50,5 mio. Og da antallet af fornyelser (umiddelbart genlån) er voldsomt stigende, blandt andet fordi det takket være nettet er blevet meget nemmere for brugerne at forny et lån hjemmefra, og da det især er lån af bøger, der fornyes, så er det reelle udlånstal for bøger mindre end de angivne 50,5 mio. og udlånsfaldet for dem i forhold til tidligere år desto større. Bøgerne udgør også i dag det mest efterspurgte og benyttede materiale på folkebibliotekerne, men for mange brugere er det øjensynlig ikke længere så afgørende, om bogen er trykt på papir eller foreligger på lyd, som e-bog eller digitalt. Tager vi det samlede antal udlån og fornyelser for folkebibliotekerne, altså hele viften af udlånstilbud, så var det i 2008 på 74,5 mio. Heraf udgør antallet af fornyelser 26,3 mio. eller godt og vel en tredjedel. For bare 4-5 år siden udgjorde antallet af fornyelser bare en fjerdedel. Selvom biblioteksstatistikken på det sidste er blevet mere fyldestgørende, så er der stadigvæk dele af borgernes biblioteksbenyttelse og brugsmønster, som ikke kortlægges statistisk. I en kommentar til den nye statistik nævner styrelsens direktør, Jens Thorhauge, selv to manglende områder, nemlig bibliotekernes opsøgende indsats i forhold til den tredjedel af befolkningen, som ikke bruger bibliotekerne, samt hvad der er iværksat af nye betjeningsformer og initiativer som erstatning for de mange små biblioteksfilialer, der har måttet lade livet de senere år. Tal for det og også flere af de andre tilbud og aktiviteter, som kendetegner et moderne folkebibliotek, er ikke inddraget i statistikken. Skal borgernes biblioteksbenyttelse kortlægges, så den fuldt ud dække virkeligheden, er der derfor stadigvæk brug for forbedringer af statistikken. Tilbage står dog, at hovedlinien er klar. Sådan som Jens Thorhauge konkluderer, og som den også fremgår af statistikken: "Bibliotekerne tilpasser sig danskernes digitale dagligdag, samtidig med at det traditionelle tilbud opretholdes og udvikles". Danmarks Biblioteker nr. 5 5

6 PARTIPOLITISKE BIBLIOTE MARKERINGER Hellen Niegaard, redaktør Hovedparten af de love af kulturpolitisk tilsnit, som vedtages på Christiansborg, har et komfortabelt flertal hen over midten bag sig, og i de kultur- og bibliotekspolitiske programerklæringer, udspil og meldinger, der kommer fra partierne, er der da også sjældent afgrundsdybe divergenser. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor indgående de enkelte partier præsenterer deres kultur- og bibliotekspolitik, og hvad ét parti for eksempel erklærer som sine overordnede holdninger til de offentlige kulturinstitutioner, herunder bibliotekerne, kan i forbavsende mange tilfælde faktisk ligeså godt have flere af de andre partier som afsender. Kodeordene er kvalitet og mangfoldighed, og et begreb som armslængdeprincippet nyder i hvert fald i teorien bred opbakning. Som det udtrykkes af flere partier, så skal politikerne udstikke rammerne og sørge for økonomien, men de skal ikke styre kulturlivet. Hvad og hvem, der skal modtage økonomisk støtte, må afgøres af fagfolk, ikke af politikerne, som det udtrykkes i Det Konservative Folkepartis kulturprogram. Der synes ligeledes at være bred tilslutning til det moderne, udvidede biblioteksbegreb. Til det hybride bibliotek. Til biblioteket som demokratiets dannelsescenter. Til det frie rum, hvor alle mennesker er lige, som et af målene lyder i udkastet til et omfattende inspirationskatalog til en fremtidssikring af folkebibliotekerne, som Venstres medlemmer af Folketingets Kulturudvalg arbejder med p.t., og hvis hovedtanke går på 100 flagskibsbiblioteker! Mens det ifølge De konservative, er en samfundsopgave at værne om kulturarven og de kulturbærende institutioner de er en kulturnations hukommelse og spejl så ønsker De Radikale at udvikle folkebiblioteket til et moderne kultur-, videns- og aktivitetscenter, let tilgængeligt for alle og med ansvar for digital vidensformidling. De Radikale er ligefrem så begejstrede for biblioteksidéen, at partiet konkret foreslår, at der oprettes en international fond, der som et led i demokratiudvikling og bekæmpelse af analfabetisme skal støtte opbygningen af biblioteker i den 3. verden. For god ordens skyld understreger Venstre, at bøgerne fortsat skal spille en central rolle, og partiet ønsker så absolut ikke, at bibliotekerne udvikler sig til rene computerspille-caféer. Men både Venstre og de øvrige partier finder det indlysende, at også de elektroniske medietilbud inddrages og at et moderne folkebiblioteks opgavefelt omfatter langt mere end formidling af trykt materiale. En rundvandring blandt de politiske partiers markeringer på nettet viser endvidere, at det kommunale selvstyre omgærdes af næsten næsegrus respekt. Dansk Folkeparti udtrykker dog på det punkt et ikke uvæsentligt forbehold. Borgerne skal kunne regne med en anstændig og ensartet service på et højt niveau, lige meget hvor de bor i landet, hedder det i partiets brochure op til kommunalvalget. Men løser en kommune ikke en opgave tilfredsstillende, så må den fratages kommunen. Eller det kan blive nødvendigt at ændre opgavefordelingen mellem stat og kommunerne. Skønt næppe mange af partierne tror noget sådant kan blive tilfældet på biblioteksområdet, så er specielt Socialdemokraterne og SF stærkt bekymrede over de sidste års mange bibliotekslukninger, indskrænkninger af bogbusdriften og reduceringer af åbningstiderne og mediebevillingerne, og mens det første parti slår til lyd for nemmere tilgængelighed og også udvidede åbningstider, så opfordrer det sidste kulturministeren til at igangsætte en redningsplan for at komme den pågående misere til livs. Der er dog også forskelle. Både når det gælder konkrete spørgsmål, og det overordnede ideologiske afsæt. De Radikale vil bruge kulturpolitikken til at skabe mentale broer i Danmark og ud i verden, mens DF vil styrke danskheden i alle landets offentlige institutioner. Enhedslisten vil ifølge partiets kulturudvalg have en kulturpolitik, som modvirker den omsiggribende materialisme og individualisering og stigende fordummelse og overfladiskhed i samfundet, og som fremmer udviklingen hen mod et samfund, hvor det ikke bare handler om at bevare, men om at øge de individuelle og kollektive demokratiske rettigheder. I SF synes man, at store dele af kulturlivet er alt for afhængigt af markedet og den kommercielle kulturindustri. Derfor vil SF skabe bedre muligheder for at distribuere kultur uden om det kommercielle marked, styrke de offentligt finansierede kulturinstitutioner som f.eks. bibliotekerne, og skærpe deres publicservice-forpligtelser. På den modsatte fløj plæderes der til gengæld for et større privat engagement på kulturområdet, for nye driftsmuligheder og blandingsformer mellem privat og offentlig finansiering. Kultur er hele tiden i bevægelse. Derfor må kulturpolitikken aldrig blive statisk, hedder det i De konservatives program, og selvom ikke alle partier efterlever dette lige overbevisende i praksis, så er det sikkert noget alle vil skrive under på. Og forhåbentlig også på, at der, sådan som det anføres i ovennævnte inspirationskatalog fra Venstre, ligger et kæmpemæssigt potentiale i folkebibliotekerne. Se mere information på partiernes hjemmesider. 6

7 BIBLIOTEKERNE: EN DEL AF HVERDAGEN OG FANTASTISK VIGTIGE Det fastslog formanden for Folketingets Kulturudvalg, Karin Nødgaard, med fynd og klem, da hun og seks andre kulturordførere blev interviewet af Danmarks Biblioteker og Bibliotekspressen før sommerferien som optakt til kommunalvalget i november, og som hun understregede: Derfor er det også vigtigt, at der kommer folk på de politiske kulturposter, som kender til området, så der kan arbejdes for gode vilkår! Faktisk er alle syv partier enige i denne overordnede holdning. Noget andet er, at de har forskellige ønsker til de områder, de mener kommunerne bør satse særligt på de kommende fire år DB-Redaktion: Hellen Niegaard Skal vi have en ny bibliotekslov? Troels Christensen: Det ligger ikke lige for med en ændring nu. Det bliver i hvert fald ikke i den førstkommende Folketingssamling, og i Venstre er vi godt nok tilfredse med den lov, vi har. Johs Poulsen: Jeg kan ikke se, hvad vi kan vinde ved det, som vi ikke allerede har mulighed for inden for den nuværende lovgivning. Det kunne også give visse reaktionære kræfter bl.a. dele af bogbranchen og andre der holder fast i fortiden mulighed for at opprioritere bogen og nedprioritere nye medier og internet, og det ville være katastrofalt for sektoren. Mogens Jensen: Socialdemokraterne har foreslået, at vi får en ny national biblioteksstrategi, hvor biblioteket ses i sammenhæng med alt der skal til for at placere Danmark i verdensklasse i dagens videnssamfund. Hvis det udvalg, kulturministeren har nedsat om Folkebibliotekerne rolle i videnssamfundet siger, at det er nødvendigt med en lovændring, så er jeg helt indstillet på det. Loven skal være moderne og tidssvarende, og er den ikke det, så skal vi have den rettet op. - Udvalgets forslag skal være udgiftsneutrale... Men det er gode folk, der er sat ind i det med forstand på biblioteksvæsenet og udviklingen inden for området, så jeg håber da, at de kommer med et brugbart scenarium, for hvordan udviklingen i biblioteksvæsenet skal være i Danmark fremover og en slags prioriteret behovsliste for, hvad der skal ske på området. Jeg store forventninger til det oplæg, de kommer med og måske kan det danne baggrund for en lovrevision, selv om det ikke er deres opgave at lave en lovrevision. Pernille Frahm: Umiddelbart vil jeg fraråde enhver stor lovændring, så længe vi har den nuværende regering. Det vil uden tvivl føre til ringere vilkår. Måske kommer der i starten af 2010 nogle anbefalinger fra det kulturministerielle udvalg, som peger i den rigtige retning, men jeg kan være bange for, at udvalget i virkeligheden er en syltekrukke, for nye initiativer må på forhånd jo ikke koste noget! Per Clausen: En ny lov kunne være et vigtigt led i at sikre en tidssvarende kvalitet i bibliotekernes tilbud til borgerne. Karin Nødgaard: Muligvis munder udvalgsarbejdet i sidste ende ud i kravet om en ny lov, men vi skal ikke have lovændringer, før vi har et godt grundlag at tage stilling på og før vi er sikre på, at det fører til noget bedre. Tingene skal kunne hænge sammen! Det er spændende med debatten om bibliotekernes udvikling. Som formand for Kulturudvalget er det i øvrigt mit indtryk, at alle kulturordførerne er interesserede i området og har en positiv holdning til bibliotekerne. Der er en bred politisk accept af, at de skal være velfungerende. Henriette Kjær: Jeg ved godt, at der ifølge udvalgets kommissorium ikke direkte skal tages stilling til, om loven skal skrives om eller om der skal laves en ny vejledning, men det vil måske komme naturligt i kølvandet på dets anbefalinger. Vi må se, hvad udvalget mener, der er behov for og anbefaler. Hvad mener I om de mange filiallukninger og den stramme økonomi med budgetreduktioner? PC: Det er helt uacceptabelt, men en naturlig konsekvens af de meget stramme økonomiske rammer, staten giver kommunerne. De reducerede budgetter er uacceptable. Enhedslisten vil foretrække, at kommunerne får bedre økonomiske muligheder, men kan også støtte, at der bliver fastlagt minimumsstandarder for kommunernes biblioteksdækning. Danmarks Biblioteker nr. 5 7

8 Mogens Jensen, Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører. Hans biblioteksengagement startede tidligt. Som 14-årig stod han i spidsen for 100 børn, som indsamlede underskrifter i Nykøbing Mors i en vellykket aktion for et større børnebibliotek. Seneste udspil var kravet om en national biblioteksstrategi. Henriette Kjær, kulturpolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti og bl.a. tidligere socialminister, studerede på Biblioteksskolen, da hun blev valgt ind i Folketinget i Den bibliotekariske baggrund er en fantastisk god ballast i det politiske arbejde, mener hun, som i øvrigt siger, at bibliotekarer skal være meget mere bevidste om deres og bibliotekernes muligheder. KN: Vi blevet mere mobile og kører også gerne til biblioteket og dets arrangementer, selv om det er km væk, ligesom vi gør det på teaterområdet. Selvfølgelig er nogen borgere ikke så mobile og de skal have andre tilbud gennem nytænkning. Personligt vil jeg pege på bogbusser som en god løsning, jeg selv bruger. Den giver en bedre service, den bliver hele tiden opdateret, det gør den lille bogfilial ikke, den har ikke samme tilbud. Kommunalreformens større enheder giver bedre muligheder selv om nogle kommuner synes hårdt ramt på pengepungen. Det positive er de mange nye tiltag på området; med de større biblioteker har man andre tilbud, end før i de små kommuner. Men kommunerne må nogle steder prioritere mellem ældrepleje og biblioteker. Det forstår vi godt i DF, for det går jo ikke, at vores ældre ikke kan komme i bad osv. Jeg håber dog ikke, at der kommer flere besparelser. For biblioteket og dets tilbud er vigtige for alle. Og behovene ændrer sig på grund af it-udviklingen og de nye muligheder, som brugerne er glade for. Skal vi klare os i videnssamfundets globaliserede verden, er det vigtigt at få fat i alle borgere. Også set i forhold til ytringsfrihed og demokrati og bibliotekets rolle der. HK: Borgerne skal have mest muligt ud af deres skattekroner, og gøres det fornuftigt, så folk stadigvæk kan få de oplysninger og de materialer, de gerne vil have, så ser jeg ikke noget problem i det. Men som lokalpolitiker bør man naturligvis følge med i, hvordan lokalbefolkningen reagerer på sådanne nedskæringer. Bibliotekerne er med til at understøtte vores demokrati. De bidrager til, at vi får en dannet og oplyst befolkning. Uden at tænke over det, går man med sine børn ned på biblioteket og låner børnebøger og så starter man en tradition med at læse bøger i hjemmet. JP: Man skal være klar over, at tallene dækker over både budgetudvidelser, som det f.eks. er sket i min egen kommune Herning, uændrede realbudgetter, og større eller mindre budgetreduktioner. Men det ser ud som om, at bibliotekssektoren har fået reduceret budgetterne ud over de gevinster, der kunne hentes via stordriftsfordele og strukturtilpasninger i forbindelse med kommunalreformen. Det er uheldigt, fordi det svækker bibliotekernes muligheder for at løse deres opgaver og være synlige aktører i lokalsamfundet. Jeg mener i øvrigt ikke, at det hele står så sløjt til, som Danmarks Biblioteksforening af og til beskriver det. Der er masser af biblioteker, der er i gang med at omlægge og omprioritere fra fortid til fremtid. Når den proces er nået lidt længere har bibliotekerne forhåbentlig igen bedre balance mellem mål og midler. PF: Jeg tror desværre, at besparelserne fører til et smallere tilbud. Til at man afholder sig fra det mere spændende og satser på det sikre i sine tilbud? Man ikke sige noget generelt om, hvor langt der må være til biblioteket. Det er også et transport-spørgsmål. Men bogbus eller små filialer er vigtige. Det dur ikke, at man bare spreder malingen ud i et tyndere og tyndere lag for at komme hele vejen rundt. Principielt bør der ingen grænser være for, hvad bibliotekerne skal kaste Karin Nødgaard, Dansk Folkepartis kulturordfører og formand for Folketingets Kulturudvalg, er varm fortaler for biblioteket og har altid selv været en ivrig biblioteksbruger. Når hun i dag, på grund af travlhed, ikke inden om biblioteket eller bogbussen, så sørger hendes børn eller mor for at tage noget med hjem til hende. 8

9 Troels Christensen, Venstres kulturordfører er også medlem af Kulturudvalget i Slagelse Kommune. Tidligere borgmester i Hashøj Kommune, nu Slagelse. Han er tillige primus motor for det bibliotekspolitiske oplæg, som en gruppe i Venstre p.t. arbejder med og som anbefaler 98 super topbiblioteker. Pernille Frahm, Socialistisk Folkepartis kulturpolitiske ordfører, fremhæver biblioteket som sted for dannelse og mindes stadig med begejstring sin barndoms sommerferier i Hundested og Sønderho og stakkene af bøger og tegneserier, hjemlånt fra små biblioteker, med masser af god paratviden, og intense læseoplevelser. sig over. De er en uundværlig del af samfundet. Bibliotekerne har en vigtig opgave i at understøtte demokrati, ny viden og i at sætte fokus på parallelkulturer. Som et sted hvor alle har retten til frit at komme. Og som et sted for uventede oplevelser for alle. MJ: En række af nedlæggelserne har været fornuftige nok. Men generelt er der nedlagt for mange biblioteker. Jeg er bekymret for de små samfund, der ikke mere har et bibliotek og dermed et kulturelt samlingssted. Når bibliotekaren forsvinder, så forsvinder også en kulturformidler og det er yderligere med til at skævvride vores land. Som udgangspunkt skal bibliotekerne dog ikke være et spareprojekt. Eksempelvis bruger vi i Slagelse 60 millioner til kulturen, halvdelen af dem går til bibliotekerne. Det synes jeg er flot. Hvordan man prioriterer lokalt på kulturhuse og biblioteker, skal vi på Christiansborg ikke at kloge os på eller sætte standardregler for. Det skal boble, spire og gro og man skal finde lokale løsninger. Men vi skal fra Folketinget give nogle gode rammer for, at det kan vokse og gro. KN: Man skal i det hele taget være varsom med standarder, det bliver let minimumsløsninger. Der er for lidt mulighed for vækst i den offentlige sektor, og det har der været de senere år. Selv om vi taler nominelle tal og ser på udviklingen, så var væksten i kommunerne under regeringen Nyrup Rasmussen på 2,1 procent. Under Fogh har den været 1,6 procent og for det kommende år er den lagt til 0,9 procent, og det kan jo mærkes. Det går ud over bibliotekerne og kunsten og kulturen generelt. Der kan ikke spares mere på bibliotekerne. Nu har man nået smertegrænsen. TC: Jamen, nogle steder vil det være helt naturligt, at man sparer en procent eller to i forbindelse med at man lægger administration osv. sammen. Det får vi ikke nødvendigvis en dårligere service af. Det er mit klare, klare budskab. Jeg tror ikke på, at man lokalt accepterer dårligere service. Jeg har godt hørt noget om besparelser, men jeg har også hørt andre steder fra, at det kan have noget at gøre med, hvordan man har konteret pengene. Man skal tage det her med et gran salt. MJ: Jeg vil helst undgå standarder. Jeg tror faktisk, at kommunerne de fleste steder vil gøre mere for bibliotekerne, hvis de får lidt bedre økonomiske udviklingsmuligheder. Bibliotekerne er populære, og vi har set at nogle nedlæggelser simpelthen er blevet forhindret, fordi borgere gjorde noget, for eksempel ved lukningsforslaget i Aabyhøj. JP: NEJ TAK til standarder. De benyttes typisk til at trække niveauet ned, mens de typisk ikke løftes til lovkrav, hvorfor de ikke nødvendigvis løfter de dårligste op. Lad folkebibliotekerne forblive et kommunalt serviceområde, hvor kommunerne selv lægger niveauet med respekt for biblioteksloven. PF: Vi er i SF helst fri for standarder, men vi må se om den kommende udvalgsrapport om folkebibliotekerne i videnssamfundet kommer med præcise anvisninger på opgaver, der skal løses. Johs Poulsen, Det Radikale Venstres kulturordfører og formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning, hvor det nyeste biblioteksprojekt er: Biblioteket i Midtbyen. Et bud på fremtidens bibliotek med vægt på interaktivitet. Etableret i samarbejde med Herning Folkeblads mediehus og et vandkulturhus. Per Clausen, Enhedslistens kulturordfører og bl.a. tidligere formand for Dansk Magisterforening. En ivrig fortaler for folkelig deltagelse og folkeoplysning. Danmarks Biblioteker nr. 5 9