Tilknytning i et neuropædagogisk. - Attachment in a neuroeducational

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilknytning i et neuropædagogisk. - Attachment in a neuroeducational"

Transkript

1 2017 Tilknytning i et neuropædagogisk perspektiv - Attachment in a neuroeducational perspective MARIE HANSEN HS13017 TRINE FRIIS POULSEN HS13069 ASTRID NØRRELUND MADSEN HS13042 ANSLAG: VEJLEDER: LINDA KUNZ SØRENSEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Undersøgelsesspørgsmål... 5 Metodeafsnit... 5 Videnskabsteori... 6 Hjerne, krop, omverden... 7 Tilknytningsteorien... 8 Tilknytningsmønstrene... 9 Trygt tilknytningsmønster Utrygt undgående tilknytningsmønster Anden teori baseret på tilknytningsteorien Arv og miljø Neurovidenskabelig teori Den treenige hjerne Det autonome nervesystem De neuroaffektive kompasser Det autonome kompas Affektregulering De autonome selvbeskyttelsesstrategier Speederen og bremsen Teoretisk ståsted Metodologi og undersøgelsesmetoder Undersøgelesesforhold: Observation Etiske overvejelser Etiske overvejelser i processen Etiske overvejelser angående tillid Side 1 af 38

3 Analysestrategi Relationen Pædagogens rolle Tilknytningen Pædagogens rolle Selvbeskyttelsesstrategier Pædagogens rolle Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 38

4 RESUMÉ Formålet med dette bachelorprojekt er, at belyse måder hvorpå neuropædagogikken kan bidrage til den pædagogiske praksis inden for dagtilbudsområdet. Der vil blive taget udgangspunkt i en problemformulering, denne lyder således: hvordan kan pædagogen støtte barnet i udviklingen af et trygt tilknytningsmønster, hvis hun anlægger et neuropædagogisk perspektiv, samt anvender neuropædagogiske begreber? Denne vil blive understøttet af forskellige undersøgelsesspørgsmål med det formål, at behandle forskellige dele af den pædagogiske praksis og pædagogiske teorier. Ovenstående problemformulering vil blive besvaret ved, at bygge en bro mellem neurovidenskaben og tilknytningsteorien. Tilknytningsteorien vil tage udgangspunkt i John Bowlbys teori samt Mary Ainsworth og Mary Mains videreudviklinger af denne, i form af tilknytningsmønstrene. Forskellige observationer, foretaget i vuggestuer, vil blive analyseret ud fra tilknytningsteorien i et neuropædagogisk perspektiv. Det neuropædagogiske perspektiv vil tage udgangspunkt i det autonome nervesystem, MacLeans teori omkring den treenige hjerne. Den treenige hjernes øvrige lag, det limbiske system og den præfrontale cortex, vil ikke blive behandlet i dette bachelorprojekt. Fra den treenige hjerne arbejdes der med det autonome kompas udviklet af Susan Hart og Marianne Bentzen. Som bachelorprojektets videnskabelige ramme vil Kjeld Fredens model hjerne, krop, omverden bl.a. blive behandlet, bl.a. med det formål at belyse menneskesynet bag neuropædagogikken. Som afrunding på dette bachelorprojekt vil forskellige perspektiver på om hvorvidt neuropædagogikken bør være en del af normalområdet, blive belyst ud fra forskellige forskeres udtalelser. Side 3 af 38

5 INDLEDNING Projekt barn? Er det i år 2016 blevet en nødvendighed at nye forældre skal klædes på og på den måde uddannes i at få et barn? Denne undring udsprang fra, at der i Aalborg kommune findes et tilbud til nye forældre, hvor de netop kan blive undervist i det, at blive forældre. Dette tilbud ligger sig op ad programmet Circle of security, som har formålet at fremme den trygge tilknytning mellem indsatte mødre og deres børn. Vi har under vores forskellige praktikforløb mødt børn, der adfærdsmæssigt, stikker lidt ud fra mængden. Dette har vakt en undring under vores dialoger i bachelorgruppen, omkring hvorvidt disse børn trives, og hvilken indsats vi som pædagoger kan yde, men først og fremmest om hvor roden til problemet ligger. På baggrund af dette har vi valgt, at afholde vores bachelorpraktik inden for dagtilbudsområdet, med det formål, at observere børnenes tilknytning og tilknytningsmønstre til de omsorgspersoner, der gør sig gældende for det enkelte barn. I løbet af få dage som observatører blev vi opmærksomme på omsorgspersonens, i dette tilfælde primært pædagogens, rolle i barnets udvikling af et trygt tilknytningsmønster. Forældrene, og det der foregår i hjemmet, udgør en stor del af konteksten inden for dagtilbudsområdet, da det er i barnets første levemåneder, at byggestenen for barnets videre udvikling lægges. Det er på baggrund af netop dette, at pædagogen skal afgøre, hvilken indsats hun skal yde i sit arbejde med det enkelte barn. Her kan pædagogen drage nytte af neuropædagogikken og dets principper i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis med det formål, at gå ind og gøre en forskel og derved fremme barnets udvikling. I dagens Danmark oplever flere og flere unge et pres på deres identitet samt præstationsevne i samfundet. Denne påstand bygger vi på en undersøgelse foretaget af Center for ungdomsforskning, undersøgelsen tager udgangspunkt i en række fortællinger om unge, der ønsker at lave om på sig selv. Dette drejer sig både om deres udseende og deres evne til at præstere i uddannelsessystemet. Fælles for disse unge er, at de alle føler sig utilstrækkelige og forkerte, og langt de fleste af disse unge mener, at de selv er skyld i denne følelse af, at være forkerte. F.eks. viser en undersøgelse foretaget på KBH s Universitet, at 45% af de studerende dagligt oplever fysiske tegn på stress. På baggrund af denne undersøgelse ser vi, hvor afgørende den tidlige indsats hos det 0-6-årige barn er, da konsekvenserne af forskellig mistrivsel først kommer til syne i teenageårene. Vi ser den tidlige indsats som en løsningsmulighed på dette Side 4 af 38

6 stigende problem ved, at vi som pædagoger kan give det 0-6-årige barn redskaber til, at skabe deres identitet, samt at hvile i denne. (Katznelson & Sørensen, 2015, s ) Med spørgsmålet om hvilken indsats vi som pædagoger kan iværksætte for disse børn, og hvilken tilgang vi kan have til at undersøge problemet, vil vi i denne opgave gøre brug af tilknytningsteori set i et neuropædagogisk perspektiv. Dette valg har vi taget baseret på, at vi under tidligere praktikforløb har stødt på neuropsykologisk teori i praksis, og derved har set nogle af de muligheder den kan bringe til den pædagogiske praksis. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan pædagogen støtte barnet i udviklingen af et trygt tilknytningsmønster, hvis hun anlægger et neuropædagogisk perspektiv, samt anvender neuropædagogiske begreber? UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Ø Hvad er tryg tilknytning? Ø Hvordan ser et neuropædagogisk perspektiv, på udviklingen af tryg tilknytning, ud? Ø Hvilke konsekvenser har det, at et barn bliver fastlåst i en selvbeskyttelsesstrategi? Ø Hvordan kan neuropædagogikken bidrage til den eksisterende pædagogiske praksis? METODEAFSNIT Under opstartsfasen af denne opgave var vi fast besluttede på, at vi ville arbejde med barnets udvikling af tilknytningsmønstre, ud fra et neuropædagogisk perspektiv. Vi har derfor observeret på relationen mellem barn og omsorgsperson i vuggestuen, med det formål, at belyse, hvordan neuropædagogikken kan bidrage til den pædagogiske praksis. Vi har taget udgangspunkt i John Bowlbys teori omkring tilknytning, samt Mary Ainsworth og Mary Mains teorier omkring barnets udvikling af tilknytningsmønstre. Dette har vi gjort ved, at udarbejde et undersøgelsesskema baseret på de forskellige tilknytningsmønstre. Vi erfarede, at dette ikke fungerede optimalt i forhold til vores hensigt. Derfor udviklede vi et nyt skema, der tager udgangspunkt i det autonome kompas, med det formål, at kunne indsamle mere præcise data. På Side 5 af 38

7 baggrund af disse observationer har vi, i vores analysedel, analyseret på de tegn vi så på forskellige tilknytningsmønstre mellem barn og omsorgspersoner, samt hvilke betydninger disse har for barnets adfærd og trivsel ud fra et neuropædagogisk perspektiv. Dette har vi bl.a. gjort ved, også at bruge det autonome kompas som ramme for vores analysedel. Vi vil i opgaven arbejde med det autonome nervesystem, det dertilhørende kompas samt forskellige begreber der gør sig gældende. Vi har samtidig for øje, at der i teorien om den treenige hjerne findes to øvrige niveauer, det limbiske system og den præfrontale cortex, men da disse endnu ikke er aktuelle i forhold til vores målgruppes udviklingstrin (0,6-2,10 år), har vi fravalgt at behandle disse i dette bachelorprojekt. VIDENSKABSTEORI I følgende afsnit vil der blive redegjort for opgavens videnskabelige ramme. Neuropædagogikken fungerer som dette bachelorprojekts videnskabelige ramme. Dette valg har vi taget, fordi vi i vores praktikperioder har oplevet hvordan teorien omkring neuropædagogik kan bidrage til den pædagogiske praksis. Vi vil i dette afsnit tage udgangspunkt i kap. 2 i Kjeld Fredens bog Mennesket i hjernen, for at redegøre for menneskesynet bag neuropædagogikken, samt hvordan den kan bruges i praksis. Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelse, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropædagogik er at gøre eleven så selvhjulpen som muligt via en kognitiv rehabilitering. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på pædagogik. Resultatet af undervisningen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, elevens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet samt kvaliteten af det professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle eleven. (Fredens, 2012, s. 55) Dette perspektiv finder vi relevant i forhold til vores praksis i dagtilbudsområdet og i besvarelsen af dette bachelorprojekts problemformulering, hvis vi i grove træk skifter ordet elev ud med barn og ligeledes ordet funktionsnedsættelse ud med tilknytningsforstyrrelse. Kognitiv rehabilitering uddyber Fredens, i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse, som kognitiv genoptræning i den forstand, at det er en vekslen mellem, at styrke mennesket kognitivt og fysisk. Side 6 af 38

8 Neuropædagogikken har formålet, at gøre barnet så selvhjulpent som muligt i bl.a. balancen mellem dets undersøgelsesadfærd og tilknytningsadfærd, som kun vil være optimal. hvis barnet har haft en sikker base i en omsorgsperson (Hart, 2006, s. 241) Fredens lægger også vægt på vigtigheden af pædagogen og andre omsorgspersoners rolle i, at støtte barnet i dets dannelse af et trygt tilknytningsmønster. Dette vil blive uddybet nærmere i følgende afsnit om teorien hjerne, krop og omverden. (Fredens, 2012, s. 22) Hjerne, krop, omverden I dette afsnit redegøres der for pædagogens indblik og viden inden for teorierne om neuropædagogik, med henblik på, at kunne arbejde effektivt med bl.a. affektiv afstemning, og at bruge dette som et aktivt redskab i den pædagogiske praksis. Formålet med dette vil være, at fremme barnets udvikling af dets evne til at selvregulere. Afsnittet vil tage udgangspunkt i Kjeld Fredens teori om samspillet mellem hjerne, krop og omverden, fordi der i pædagogisk arbejde skal tages højde for de forskellige fysiske arenaer barnet agerer i, for at pædagogen kan yde den mest hensigtsmæssige omsorg for det enkelte barn. Kjeld Fredens ligger i denne teori stor vægt på at vi, for at kunne forstå hjernen, skal have fokus på, at hjernen fungerer i tre dimensioner. Dimensionerne kategoriserer Fredens som krop, hjerne og omverden, han ligger samtidig vægt på, at disse ikke er selvstændige dimensioner, men at der foregår et konstant sammenspil mellem disse. Det er derfor ikke muligt at arbejde isoleret med to ud af de tre faktorer, som for eksempel barnets hjernekemi og adfærd, uden at tage højde for den kontekst barnet agerer i. Eksempelvis Figur 1- (Fredens, 2012, s. 23) udviser børn forskellig adfærd afhængigt af, hvem de er sammen med. Grunden til at omverdenen er betydningsfuld for det enkelte barn, er nødvendigt at forstå, for at få indblik i, hvorfor barnets hjernekemi og adfærd ser ud som den gør i forskellige situationer. Vi ser Fredens teori relevant i forhold til dette bachelorprojekts problematikker, i henhold til, at ordet kontekst er alfa og omega i den pædagogiske praksis. Særligt inden for dagtilbudsområdet ser vi dette relevant, da målgruppen endnu ikke har færdigudviklet kompetencerne til, at kunne udtrykke sig verbalt og emotionelt, i de sociale samspil de indgår i. Forældrene, og Side 7 af 38

9 hvad der foregår i hjemmet, udgør en stor del af konteksten inden for dagtilbudsområdet, da det er i barnets første levemåneder, at byggestenen for barnets videre udvikling lægges. Det er på baggrund af netop dette, at pædagogen skal afgøre, hvilken indsats hun skal yde i sit arbejde med det enkelte barn. (Fredens, 2012, s. 22) TILKNYTNINGSTEORIEN Vi vil i dette afsnit redegøre for teorien om tilknytning samt teorien om tilknytningsmønstrene. Den Engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby, har udviklet tilknytningsteorien på baggrund af sit arbejde som underviser på en skole for utilpassede børn. Han har været påvirket af, at disse børn undgik at danne tilknytning til andre, dog lykkedes det ham at få kontakt med børnene. Senere blev han også opmærksom på, at forældrenes opvækst havde betydning for deres børns udviklingsmuligheder. Han erfarede, at det at mødrene fik talt ud om deres opvækst gjorde, at de fik styr på deres egne opvæksterfaringer og derved fik selvfornemmelse, så de kunne mestre, at opfatte deres egne børn bedre. Denne teori ligger vægt på vigtigheden af de emotionelle bånd mellem omsorgsperson og barn, da dette er grobund for dannelsen af indre mentale strukturere, hvilket er afgørende for barnets personlighedsudvikling og for dets fremtidige relationsdannelse og omgivelser. På baggrund af dette, opfatter tilknytningsteorien mennesket som et socialt væsen, med hang til at indgå i socialt samspil. Begrebet adfærdssystemet er et nøglebegreb i tilknytningsteorien, og tager afsæt i begreberne, feedback og homeostase. Homeostase er en indre balance af, hvorvidt barnet søger og ligeledes tager afstand til sin omsorgsperson. Denne balance afhænger af den feedback omsorgspersonen yder i form af, at udsende følelsesmæssige signaler og derved støtte barnet i, at regulere dets egne følelser. Bowlbys teori ligger vægt på, at opbygningen af emotionelle bånd mellem barn og dets omsorgsperson ikke afhænger af, at dække behov som sult, men snarer de følelsesmæssige signaler den omsorgsperson sender til barnet, for at støtte dets adfærd. Dette er belæg for vigtigheden af omsorgspersonernes egne kompetencer i forhold til affektregulering, hvilket vi vil komme ind på senere i opgaven. (Bowlby, 1988) Side 8 af 38

10 TILKNYTNINGSMØNSTRENE Med inspiration fra Bowlbys teori om tilknytning har den canadiske psykolog Mary Ainsworth udviklet en række tilknytningsmønstre med det formål, at definere barnets tilknytning til dets omsorgsperson. Ainsworth blev i 1950 tilknyttet Bowlbys forskningsprojekt omkring børns tilknytning, dette blev hun på baggrund af hendes erfaring med tilknytningsmønstre i morbarn relationen. Teorien om tilknytningsmønstrene blev udviklet side om side med Bowlbys teori, og havde derfor en afgørende rolle i forhold til udviklingen af Bowlbys teori og synet på tilknytningen mellem omsorgsperson og barn. (Hart & Schwartz, 2008, s ) Alfa og omega i Ainsworths teori er vigtigheden af den sikre base, da denne kan fungere som pejlemærke for, at afgøre hvilket tilknytningsmønster barnet har udviklet, eller er i færd med at udvikle. Den sikre base optræder i barnets udvikling allerede i dets første leveår, det er på dette stadie, at barnets fremtidige evne til, at indgå i relationer med andre bliver udformet. Det at barnet har en sikker base i sin nærmeste omsorgsperson vil sige, at det i dets færd er bevidst om, at det altid kan søge tilbage til trygheden i omsorgspersonen, når livets udfordringer bliver for store for barnet. Det er mønstret i basen der bestemmer, hvilket tilknytningsmønster barnet vil udvikle i fremtiden. Basen er i denne sammenhæng, den relation barnet har til sin omsorgsperson. Derfor spiller måden hvorpå, den omsorgsperson positionerer sig i forhold til deres barn, en afgørende rolle for udviklingen af tilknytningsmønstrene, hvilket vil blive uddybet senere. Ainsworths teori bygger på testen Fremmedsituationen, udviklet af Ainsworth, på engelsk kaldet Strange Situation Test med det formål, at finde balancen mellem udforskningsadfærd og tilknytningsadfærd hos det 1-årige barn. Ainsworth var den første til, at udvikle en metode til dette formål, som andre også kunne gøre brug af. Denne gik ud på, at teste den sikre base, dette foregik ved, at observere barnets reaktion i forskellige situationer. Testen foregik i et opstillet miljø i form af et helt almindeligt rum med legetøj, ved testen var der mulighed for, at forskere og psykologer kunne observere barnet uden at påvirke situationen. De forskellige situationer indebar observation af barnet når: barnet var sammen med moren, moren gik, en fremmed trådte ind i rummet, barnet var alene med den fremmede og når moren kom tilbage. På baggrund af dette udviklede Ainsworth hypotesen om, at barnet, hvis det kunne bruge sin mor som den sikre base, følte tryghed i, at undersøge på egen hånd og vende tilbage til hende, når behovet optrådte. (Hart & Schwartz, 2008, s ) Side 9 af 38

11 Ainsworth opdagede, at børn i 1-årsalderen allerede vil have udviklet forskellige tilknytningsmønstre til deres omsorgspersoner. Hun påpegede at manglende omsorg spillede en rolle i forhold til dette, og den manglende omsorg udspiller sig ifølge Ainsworth i tre forskellige kategorier. Disse beskriver hun som: forvrængning af moderlig omsorg, mangel på moderlig omsorg og manglende kontinuitet i den moderlige omsorg. Det var ikke til stor overraskelse for Ainsworth, at barnet var mere aktiv i dets udforskningsadfærd, når det var alene med moren. Ud fra dette blev der en ubalance i tilknytnings- og udforskningsadfærden, hvis moren ikke var psykologisk til stede i relationen med barnet, og barnet dermed ikke kunne få støtte i at affektregulere. Dette kan være tegn på, at barnet har udviklet et utrygt tilknytningsmønster. I næste afsnit vil de forskellige tilknytningsmønstre blive beskrevet. (Hart, B, 2016, s ) Professor ved University of California Berkeley, Mary Main og Ainsworth har udviklet i alt 5 tilknytningsmønstre. Vi har i dette bachelorprojekt fravalgt det klæbende/dependente, det ambivalente og det desorganiserede tilknytningsmønster, da vi ikke har dannet erfaring med disse under vores bachelorpraktik. Trygt tilknytningsmønster Et barn der har udviklet dette tilknytningsmønster vil have en adfærd, der bærer præg af, at det har haft en sikker base i sin nærmeste omsorgsperson. Barnet i dette tilknytningsmønster har rig mulighed for, at udvikle en følelse af selvværd, kompetence, egen værdi og mestringsstrategier. At barnet befinder sig i dette tilknytningsmønster, vil også komme til syne i deres evne til, at indgå i relationer med andre, da de har evnen til empati og gensidighed over for andre mennesker. Barnet vil besidde evnen til, at selvregulere og tilpasse sig de sociale samspil, som det indgår i samtidig med, at det bevarer en balanceret adfærd. Et barn kan udvikle et utrygt tilknytningsmønster, som Ainsworth har betegnet og inddelt i forskellige kategorier. Generelt bærer det utrygge tilknytningsmønster præg af, at barnet ikke har en sund balanceret tilgang til og adfærd omkring sine omsorgspersoner. De vil typisk ikke søge tryghed i tilknytningen, hvilket vil påvirke balancen mellem dets tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd. (Hart & Schwartz, 2008, s ) Side 10 af 38

12 Utrygt undgående tilknytningsmønster Dette barns adfærd vil bære præg af, at barnet ofte af en omsorgsperson, er blevet mødt af en afvisende respons. Derfor vil barnet tilpasse sin adfærd, for at lave mindst muligt støj i den forstand, at det ikke ønsker endnu en afvisning. Barnet vil ud ad til, se ud til, at denne afvisning ikke påvirker det synderligt, men dets nervesystem vil være under et pres, fordi det forsøger at undertrykke dets behov for omsorg, da det ikke kan regne med, at modtage den. Dette er dog ikke ensbetydende med, at barnet ikke ønsker denne omsorg og kontakt. Dets nervesystem vil være overvældet og stresset, fordi barnet bruger mange kræfter på, at undertrykke sine følelser og behov. På grund af dette, vil dets adfærd ofte være enten overdrevent passiv eller spændingsfyldt, afhængigt af barnets temperament. Et barn med dette tilknytningsmønster vil ikke have udviklet evnen til, at selvregulere og har derfor vanskeligt ved, at tolke følelser og at kommunikere. (Hart & Schwartz, 2008, s. 87) ANDEN TEORI BASERET PÅ TILKNYTNINGSTEORIEN I følgende afsnit vil måden hvorpå forskellige faktorer spiller ind i samspillet mellem barn og omsorgsperson blive belyst. Arv og miljø Flere år efter udviklingen af teorien om tilknytningsmønstrene dokumenterede Mary Main, at der også optrådte et mønster fra forælder til barn hvis f.eks. en forælder har haft en autonom/fri forældrerolle, vil barnet typisk udvikle et trygt og sikkert tilknytningsmønster. Derved antager Main, at barnet vil vokse op til selv, at have den frie og autonome forældrerolle. Figur 2 (Hart, B, 2016, s. 80) Denne forskning er baseret på semistrukturerede forældreinterviews, hvor forældrene blev udspurgt om deres barndom i forhold til opbygningen af tidlige relationer, samt hvilken betydning denne har haft på deres egen udvikling. Udfaldet af denne forskning viste sig i form af, at der optrådte fire forskellige tilknytningsmønstre. I figur 2 vises fem tilknytningsmønstre, Side 11 af 38

13 hvilket skyldes, at utryg/ambivalent og utryg/klæbende oprindeligt hørte under et, det utrygge uforløste (Hart, B, 2016, s ). Susan Hart nævner i sin serie Neuroaffektiv Udviklingspsykologi, at der er forskellige faktorer der spiller ind, når pædagogen skal forsøge, at placere barnet i et tilknytningsmønster. En af disse faktorer er barnets medfødte temperament. Børns medfødte temperament og det miljø, de fødes ind i, indgår i et samspil og påvirker hinanden. (Hart, A, 2016, s. 30) Det er en selvfølgelighed, at man som forælder har forskellig habitus, men om så alle forældre behandlede deres børn ens, ville dette stadig give forskellige udfald, da børn har forskellige grader af medfødt temperament. Dette temperament påvirker relationen og samspillet mellem forælder og barn, hvilket vil give relationen en særlig karakter. Hart skriver i sin bog Makro- og mikroregulering, at forældre der selv er følelsesmæssigt velregulerede vil være bedre udrustet til, at kunne støtte deres egne børn i vanskelige situationer. Karakteren af relationen, der udvikles mellem barn og forælder kommer til at have, afhænger som sagt bl.a. af barnets medfødte temperament. F.eks. kan et barn der let falder til ro hjælpe en usikker mor, til at udvikle et hensigtsmæssigt tilknytningsmønster til sit barn, hvorimod et barn med en uforudsigelig adfærd, kan påvirke den i forvejen usikre forælder på en sådan måde, at vedkommende vil udvikle et uhensigtsmæssigt tilknytningsmønster til sit barn. Såfremt at forælderen selv er følelsesmæssigt velreguleret, vil vedkommende kunne agere hensigtsmæssigt overfor sit barn, både hvis deres barn er roligt, og hvis de har en uforudsigelig adfærd eller temperament. (Hart, A, 2016, s ) Side 12 af 38

14 NEUROVIDENSKABELIG TEORI Den treenige hjerne I begyndelsen af 1900 tallet oplyste neurologen John Hughlings Jackson, at menneskets hjerne agerer i forskellige funktionelle niveauer. Disse niveauer agerer ud fra et hierarkisk perspektiv, dvs. at de funktioner der befinder sig højest i hierarkiet er viljebestemte og kan påvirke lavere ikke-viljebestemte funktioner. På baggrund af denne tankegang, vil børn med følelsesmæssige udfordringers tankeprocesser, altid være påvirket af disse følelsesmæssige udfordringer. Barnet vil derfor have brug for støtte på et følelsesmæssigt niveau f.eks. i form af affektregulering hos en omsorgsperson. Med afsæt i Jacksons tanker om hjernens struktur, udviklede læge og neurolog Paul MacLean, mellem , teorien om den treenige hjerne. Han opdelte hjernens strukturer i tre hierarkiske lag, disse så han som forskellige niveauer, som afhængigt af situationen, følelserne og individet, vil påvirke hvordan mennesket vil reagere i den givne situation. I MacLeans originale teori er hjernestrukturerne inddelt i tre hierarkiske lag i form af tre mentaliseringsformer. Disse kaldte han protomentalisering, emotionel mentalisering og rationel mentalisering. Hart kalder disse hierarkiske lag/mentaliseringsformer for det autonome nervesystem, det limbiske system og den præfrontale cortex. (Hart, 2006, s ) DET AUTONOME NERVESYSTEM Det autonome nervesystem befinder sig i hjernestammen, som er et lille område nederst i centralnervesystemet. Fra spæd og op til 2 mdrs. alderen er det primært det autonome nervesystem, der regulerer barnets adfærd. Dette niveau kaldte MacLean også for krybdyrhjernen. I en situation hvor barnet er styret af dette niveau, vil dets adfærd være præget af nogle instinktive funktioner og primitive emotionelle behov. Dette vil komme til syne i form af en adfærd, der er præget af, at et basalt behov for at overleve. Denne adfærd skyldes at barnet udelukkende er styret af at få dækket sine behov før andre får fat i ressourcerne. I daginstitutionen kan et eksempel på dette være: Jonas sidder og leger med biler, det ser tilsyneladende ud som om, han kun leger med én bil. Kristoffer vil også gerne lege med biler og tager derfor en der ligger bag ved Jonas. Jonas begynder så febrilsk, at putte alle bilerne tilbage i kassen Side 13 af 38

15 mens han siger: Nej! nej! Jeg leger med bilerne. Her forsøger Jonas, at snuppe ressourcerne, i form af biler, før Kristoffer kan få fat i dem. Udviklingen af barnets evne til at navigere i det autonome nervesystem er en afgørende faktor for, at kunne udvikle evnen til empati. Mestrer barnet ikke dette, vil barnet ikke kunne fornemme egne følelser, andres følelser eller styre dets aktivitets- og arousalniveau. Alle disse kompetencer afhænger af hjernestammen, de omkringliggende strukturere og det autonome nervesystem samt omsorgspersoners evne til at støtte barnet i denne udvikling. (Hart, 2006, s ) De neuroaffektive kompasser De neuroaffektive kompasser er udviklet af psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi, Susan Hart, i samarbejde med psykoterapeuten Marianne Bentzen. Disse kompasser ser vi anvendelige i den pædagogiske praksis, som et identifikationsværktøj til at forstå, hvordan barnet navigerer i de forskellige niveauer i den treenige hjerne. Da vi i dette bachelorprojekt har fokus på barnets tilknytning og det autonome nervesystem, vil vi her lægge mest vægt på samme. Kompasserne består hver af to akser, der er med til at bestemme graden af kompetencer og oplevelsesformer hos barnet. Vi vil nu belyse det autonome kompas i forhold til barnets tilknytning til en given omsorgsperson. (Hart, C, 2016, s ) DET AUTONOME KOMPAS Dette kompas viser, hvordan barnet vil navigere i situationer, hvor det er styret af det autonome nervesystem. Akserne i det autonome kompas omhandler derfor graden af behag og ubehag hos barnet, samt hvordan dette kommer til udtryk i dets adfærd. Derfor kalder Hart og Bentzen disse akser for henholdsvis akse for hedonisk tone (vandret) og arousalreguleringsaksen (lodret). Den hedoniske tone afgør, hvorvidt barnet oplever en følelse af behag eller ubehag i en given situation, hvor arousalreguleringsaksen afgør, hvordan følelsen af enten ubehag eller behag vil udspille sig i barnets adfærd i form af, om barnet er aktiv eller passiv i følelserne. Komponenterne i dette kompas hedder aktivitet kontra passivitet og ubehag kontra behag. Side 14 af 38

16 Det autonome kompas veksler mellem overvejende sympatisk eller parasympatisk aktivering. Det sympatiske system omtales som bremsen, da barnet i sin hverdag vil være påvirket på en sådan måde, at barnets adfærd vil optræde som rolig. Om dette er på en positiv eller en negativ måde afhænger af den hedoniske tone. Modsat omtales det parasympatiske system som speederen, da barnet her i sin adfærd vil være i høj aktivitet, igen er det den hedoniske tone der afgør, om dette er behageligt eller ubehageligt. Om markørerne vil påvirke barnet negativt eller positivt afhænger af, hvilken kvadrant barnet befinder sig i, i det autonome kompas, og derfor om barnet oplever en følelse af behag eller ubehag. (Hart, C, 2016, s ) Affektregulering Figur 3 (Hart, C, 2016, s. 97) I følgende afsnit vil begrebet affektregulering blive behandlet, med det formål at belyse en måde, hvorpå pædagogen kan arbejde med det autonome kompas. Affektregulering er et vigtigt element i tilknytningsteorien, når det kommer til betydningen af omsorgspersonens evne til at støtte barnet, i at regulere dets følelser, da udviklingen af barnets egen evne til, at kunne affektregulere afhænger af omsorgspersonens evne til dette. Affektregulering er følelsesregulering, som sker f.eks. når barnet er i affekt, altså eksempelvis når det græder. Her møder omsorgspersonen, via affektiv afstemning, barnet og regulerer derved barnets arousal fra ubehag til behag. Når pædagogen affektregulerer, forklarer hun for barnet, aer barnet, trøster barnet osv. Side 15 af 38

17 Det er på denne måde, at barnets evne til selvregulering udvikles, når omsorgspersonen gentagne gange har været inde og affektregulere barnets adfærd, vil barnet, fordi frontallapperne er blevet modnet, kunne trøste og berolige sig selv. (Hart, 2006, s. 27) Affektiv afstemning er en faktor i barnets udvikling, af evnen til at selvregulere. Affektiv afstemning er, når pædagogen eller anden omsorgsperson reagerer på barnets adfærd i samme afstemte toneleje. Den studerende har under sin bachelorpraktik oplevet et eksempel på netop dette: Anders kommer begejstret med et stykke legetøj, den voksne siger med begejstrede øjne og stemme: Neeej, hvad er det for en fin bil du kommer med?, hun vender sig mod barnet med åbne arme og inviterer sådan, via kropssproget, til samtale og leg. De autonome selvbeskyttelsesstrategier Vi vil nu kort redegøre for de autonome selvbeskyttelsesstrategier, da disse vil blive behandlet i bachelorprojektets analysedel. Sideløbende har vi fravalgt teorierne om de limbiske og de præfrontale selvbeskyttelsesstrategier, da disse ikke er aktuelle i forhold til målgruppens alder og aktuelle udvikling. Selvbeskyttelsesstrategier udløses i forbindelse med overvældelse enten på grund af en oplevelse af at blive invaderet eller en oplevelse af at blive forladt. (Hart, C, 2016, s. 88) I det autonome kompas bliver aktiveringen af selvbeskyttelsesstrategierne aktuelt, hvis barnet ikke har udviklet evnen til, at regulere sin adfærd i forhold til stimuli fra sine omgivelser. På det autonome niveau handler selvbeskyttelsesstrategierne om barnets overlevelse, disse selvbeskyttelsesstrategier bærer ikke kun negative værdier, da de bl.a. er med til, at sikre overlevelse ved, at aktivere de basale instinkter hos barnet, og ligeledes hjælpe barnet med, at glemme ubehagelige episoder og derved fungere som smertelindrende. Selvbeskyttelsesstrategierne bliver først farlige, hvis vi snakker om en fastlåsning af disse, da barnet så vil være styret af disse i dets hverdag. Dette bliver aktuelt hvis barnets nervesystem er blevet hindret i, at udvikle evnen til at selvregulere. Dette vil medføre, at barnet har mistet evnen til at indgå i synkroniserede samspil, samt at barnets evne til at skelne mellem følelsen af behag og ubehag er svækket, barnet vil derfor ikke have evnen til, at selvregulere ud fra disse følelser. Side 16 af 38

18 Hvis barnet ikke bliver støttet i, at få afværget ovenstående konsekvenser, vil der opstå en ubalance i den autonome vekselvirkning, dvs. at barnet enten vil blive overdrevet aktiv eller overdrevet passiv i dets adfærd. Hvis barnet ikke har kompetencerne til, at kunne regulere sig ud fra følelsen af behag eller ubehag, vil det lide store arousalreguleringsvanskeligheder, og som følge af dette vil barnets personlighed blive fastlåst på det autonomt sansende niveau. En fastlåsning af personligheden vil komme til udtryk ved, at barnet ikke kan vise tillid til sine omgivelser, samt at barnet kan have svært ved at tage ansvar for sin egen rolle i sociale samspil. (Hart, C, 2016, s , 98-99) Speederen og bremsen Som tidligere nævnt i afsnittet om det autonome kompas er vi blevet optagede af det autonome nervesystem. Dette opdeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem med en lodret arousalakse jf. det autonome kompas. Pædagogen kan anvende sin viden om det autonome nervesystem i sit pædagogiske arbejde, for at kunne identificere de kropslige tegn (se fig. 4), som barnet udviser i sin adfærd i konteksten. Dette identifikationsarbejde er med henblik på interventionsarbejde, samt at støtte barnet bedst muligt i dets udvikling. Kroppen vil udvise helt konkrete Figur tegn, afhængigt af om barnet er i det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem. Situationer med et element af overlevelsesinteresse vil aktivere det sympatiske nervesystem hos barnet, hvilket uanset situationens karakter medfører stigning i arousal hos barnet. (Hart, 2006, s ) Pædagogen har mulighed for, at aflæse om barnet er aktiv i det sympatiske eller det parasympatiske system, ud fra de autonome tegn barnets krop sender, og derved regulere sin adfærd til barnets (se fig. 4). Under vores praktikperioder er vi stødt på børn, der Side 17 af 38

19 har udvist nogle af disse tegn, f.eks. når pædagogen sidder og lytter til roligt musik, og et barn bliver nusset, hænder det at en smule savl løber i mundvigen på barnet. Her bliver det behagelige parasympatiske system aktiveret. Samtidig vil hun kunne se, at pupillerne trækker sig sammen, og hun vil kunne mærke hvordan hjertet begynder at slå langsommere. Her befinder barnet sig som sagt i den behagelig parasympatiske kvadrant, hvor afslapning, hvile og lyst til at putte sig er nøgleord (se fig. 3). TEORETISK STÅSTED Vi har i bachelorprojektets teoriafsnit arbejdet med tilknytningsteorien og neuropædagogikken. Vi har under vores observationsperioder, gjort brug af den viden vi har indsamlet om disse. I Kjeld Fredens teori omkring hjerne, krop og omverden lægger han stor vægt på samspillet mellem disse tre dimensioner, da pædagogen i sit arbejde med det enkelte barn ikke kan tage barnet ud af kontekst og samtidig skal have for øje, at barnet muligvis agerer forskelligt i forhold til, hvilken kontekst det indgår i. Dette har vi set som en afgørende faktor i vores arbejde med Mary Ainsworths teori omkring tilknytningsmønstrene. Da vi først begyndte at arbejde med tilknytningsmønstrene, så vi dem som en teori, der kunne arbejdes med uafhængigt af andre teoretiske perspektiver. Pga. dette, mødte vi komplikationer i arbejdet med tilknytningsmønstrene, og vi fandt at vores planlagte observationsskema ikke fungerede, i forhold til den data vi ønskede at indsamle. Vi søgte data om samspillet mellem barnet og dets omsorgspersoner, samt betydningen af dette for barnets videre udvikling, i form af dets udvikling af tilknytningsmønstre. Da vi blot har været gæster under vores bachelorpraktikker, at denne varede 16 dage samt at vores målgruppe er en der kræver stor tillid, har vi ikke kunnet komme tæt nok på børnene, i den forstand, at vi ikke nødvendigvis har fået lov til, at se hele deres personlighed, samt at vi ikke har haft kendskab til deres familiære baggrunde. På baggrund af dette, har vi en forståelse for, at vores indsamlede data samt behandlingen af denne, blot er et øjebliksbillede af virkeligheden. Selvom disse to teoretiske perspektiver spiller mod hinanden på nogle punkter, ser vi dem forenelige i pædagogens arbejde med børns udvikling af tilknytningsmønstre. Dette gør vi på Side 18 af 38

20 baggrund af, at neuropædagogikken fungerer som en bevidstgørelse, af det vi som pædagoger allerede gør. I den forstand at pædagogen i sit arbejde med tilknytningsteorien må tolke på det hun ser. Tilknytningsteorien er udviklet i en tid, hvor principperne fra psykoanalysen stadig herskede. Med disse forhold risikerer pædagogen at farve observationerne med sine egne holdninger og synsninger. Her ser vi neuropædagogikken som en måde at validere de indsamlede observationer. Dette skyldes, at neuropædagogikken bl.a. trækker på den naturvidenskabelige metode, denne omhandler data, der kan måles, vejes og registreres. Barnets adfærd skal, i et psykoanalytisk perspektiv, behandles ud fra elementer helt tilbage fra barndommen og tolkes derfra. (Nordentoft, 2014, s ) Barnets adfærd, i et neuropædagogisk perspektiv, skal behandles ud fra de observationer vi, som pædagoger, gør os nu og her. Pædagogen skal have for øje, at barnet agerer forskelligt i forskellige sammenhænge jf. Fredens teori omkring hjerne, krop, omverden. Pædagogen er nødt til at handle, ud fra det hun ser, hun kan ikke analysere på noget, som ikke er der. Hvis pædagogen f.eks. har en formodning om, at mors adfærd i hjemmet er skyld for den aktuelle situation, må hun ikke lade denne formodning påvirke analysen af observationer foretaget i institutionen (Fredens, 2012, s. 22) Grundet at vi, som tidligere nævnt, blot har været på visit under vores bachelorpraktik, har vi en forståelse for, at vi ikke kan gå ud og identificere børns tilknytningsmønstre og ændre disse, derfor ser vi muligheder i at bruge neuropædagogikken og tegnlæsning til, at identificere tegn hos børn og voksne i relationen, hvorfra vi kan arbejde med tilknytning, regulering mm METODOLOGI OG UNDERSØGELSESMETODER I følgende afsnit vil der blive redegjort for de tanker, vi har gjort os omkring vores undersøgelsesmetoder, hvor vi har fundet inspiration til disse, samt de forhold undersøgelserne har foregået under. UNDERSØGELESESFORHOLD: Ø Observation i vuggestue. Ø Tre observationsperioder af 2-5 dage. Ø Primær observation om formiddagen. Ø Informanter: børn og omsorgspersoner. Ø Udvælgelse af informanter: gennem observation valgte vi hver især et fokusbarn at observere. Side 19 af 38

21 Som en del af vores undersøgelsesmetode blev vi inspireret af et skema fra Anni Mortensens PH. D Afhandling 2016, Neuropædagogik og inklusionsdifferentiering, som havde det formål, at undersøge børns ageren i interview sammenhæng. Med udgangspunkt i Anni Mortensens skema, har vi selv udviklet et. Formålet med vores skema, var at undersøge børnenes tilknytningsmønstre, og se hvilke tegn der opstår i bestemte samspil mellem omsorgsperson og barn. Skemaet er vedlagt som bilag 1. Vi oplevede at skemaet ikke fungerede optimalt efter vores hensigt. Vi besluttede derfor, at ændre vores udgangspunkt sådan, at vi ikke udelukkende havde fokus rettet mod tilknytningsmønstrene men i stedet, på det autonome kompas, barnets evne til at navigere rundt i de fire kvadranter, pædagogens evne til at støtte barnet i dette og samspillet mellem barn og pædagog. Derfor udformede vi et observationsredskab baseret på det autonome kompas, hvilket gav os mulighed for, at skrive den aktuelle observation ned og placerer det aktuelle barn i kompasset, og for senere at kunne analysere på denne observation. Skemaet er vedlagt som bilag 2. Som tidligere nævnt har vi søgt data om samspillet mellem barn og dets omsorgspersoner, samt hvilken betydning dette har for barnets udvikling af tryg tilknytning. Derfor har vi udviklet problemformuleringen: Hvordan kan pædagogen støtte barnet i udviklingen af et trygt tilknytningsmønster, hvis hun anlægger et neuropædagogisk perspektiv, samt anvender neuropædagogiske begreber? OBSERVATION I Lars Aagerups bog Pædagogens undersøgelsesmetoder defineres en observation som en arbejdsmetode i den pædagogiske praksis, arbejdsmetoderne er typisk rettet mod en eller flere børn. Observationen hører med i pædagogens faglige værktøjskasse, da den kan fungere som fagligt belæg for hendes påstande og tanker omkring barnets udvikling. (Aagerup, 2015, s. 49) Vi har overvejelser omkring observationer med i vores etiske overvejelser, da vi har været opmærksomme på ikke at overskride børn, forældre og pædagogers grænser, ved at stå og kigge dem over skulderen. Grundet dette, har vi valgt at skrive om deltagende observation, da vi har fundet denne mest hensigtsmæssig i vores bachelorpraktik. Side 20 af 38

22 Gennem deltagende observation, blev det muligt for os, som pædagogstuderende, at få indblik i, hvordan barnet gennem sociale samspil, danner deres verdensbillede, dette giver samtidig barnet betydning og mening i de hændelser, handlinger og personer det oplever. For at vi kunne observere på det sociale samspil, var det en nødvendighed, både at have en deltagende og engageret tilgang til det at være observatør, og derved få et så virkelighedsnært billede som muligt af barnets oplevelse af det sociale samspil. Nogle af de spørgsmål som vi er stødt på i vores overvejelser omkring observation, opstiller Søren Kristiansen også i kap. 4 i bogen Deltagende observation (Kristiansen & Krogstrup, 1999, s. 100). Spørgsmålene lyder; hvorvidt kvaliteten af vores undersøgelse bliver påvirket af vores tilstedeværelse? Hvordan påvirker vi omgivelserne, med vores tilstedeværelse og kan vi se objektivt på observation i forhold til den relation vi har til institutionen? Kristiansen nævner Robert Golds klassificering af de fire feltroller: Den totale deltager, Deltageren som observatør, Observatøren som deltager og Den totale observatør. De to først nævnte, ligger vægt på engagement og subjektivitet, hvor de to sidste ligger vægt på løsrivelse og objektivitet. Vi har fravalgt de to sidst nævnte feltroller, Observatøren som deltager og Den totale observatør, da denne observeringsmetode fokuserer på selve observationen og ikke på det sociale samspil mellem observatør og observerede. Da vi, som nævnt tidligere, ikke ville risikere, at overskride de observeredes grænser mener vi, at vi på den bedst mulige måde kan gøre dette ved, at benytte os af de to først nævnte feltroller, den totale deltager og deltageren som observatør, da vores hensigt netop har været, at vores rolle som observatør har været skjult samtidig med at vi har været deltagende. Vi er opmærksomme på, at der er en ulempe ved vores valg af feltrolle, da vi har været i højrisiko for, at blive forstyrrede i vores observation, og derved overse relevante data, f.eks. den studerende sidder og observerer på Josefine, men da Jens og Julius pludselig kommer op og toppes om noget legetøj, må hun midlertidig stoppe sin observation, for at hjælpe drengene ud af konflikten, da der ikke er andre pædagoger i nærheden. Side 21 af 38

23 ETISKE OVERVEJELSER I følgende afsnit vil vi belyse vores etiske overvejelser omkring udførelsen af dette bachelorprojekt, med inspiration fra nedenstående citat. I vores rolle som observatør og gæst i en institution, har vi gjort os mange overvejelser omkring, hvordan vi ville positionere os som observatører. Vores bachelorpraktikker har foregået i vuggestuer dvs. at arbejdet med denne målgruppe har været skrøbeligt i den forstand, at vores tilstedeværelse påvirker det 0,6-2,10-årige barn og dets omgivelser. Nedenstående citat fungerer som belæg, for de overvejelser vi har gjort os omkring etikken i denne arbejdsproces. Etik handler om en systematisk refleksion over værdier og handlinger samt motiverne bag disse (Vardy og Grosch, 1999). Etik bliver således reflektoriske overvejelser over, hvilke værdier og handlinger der fører til det gode liv. I pædagogisk øjemed handler det altså om, hvordan pædagogen kan bidrage til at give barnet det bedst mulige liv. Ikke kun i institutionen, men også hvordan pædagogen kan danne, opdrage og udvikle barnet, så det får et godt liv efter institutionen (Holm, 2016, s. 214) ETISKE OVERVEJELSER I PROCESSEN Vores første etiske overvejelser går ud på, hvordan vi skulle præsentere os ude i institutionerne. Dette gjorde vi ved, at skrive et kort oplæg, hvori vi oplyste, hvad vores rolle i institutionen ville indebære, samt hvad vi havde for øje i vores observationer. Vi har reflekteret meget over, hvordan vi skal informere forældrene om bachelorprojektets emne, samt hvad vi var der for at observere. Dette har vi gjort, fordi vi ikke ville påvirke forældrenes adfærd, de skulle ikke føle ubehag ved, at vide, at vi var der for at kigge på dem og deres relation til deres eget barn. Samtidig skal forældrene ikke gå i uvished over vores pludselige tilstedeværelse i institutionen. Et eksempel på en forælders reaktion på den studerendes tilstedeværelse i institutionen var da: Den studerende sidder på en stol inde på stuen, Signe er ved at blive afleveret, far og Signe sætter sig hen i sofaen inde på stuen. Far holder Signe tæt ind til kroppen og siger med lav og undrende stemme hov hvem er nu det? Dette understøtter vores etiske overvejelser omkring det, at komme ind som gæst i en institution. Vi havde som nævnt, i forvejen forberedt en præsentation af os selv (se bilag 3), hvor vi bl.a. skrev følgende: Side 22 af 38

24 vores bachelorprojekt vil komme til at handle om den tidlige tilknytning mellem barn og omsorgsperson og hvilken betydning, denne har for barnets udvikling Vi har snakket med de forskellige institutioner om, hvorvidt de kunne stå inde for at dette var formålet med vores tilstedeværelse i institutionen. Vi har fået klar besked på, at dette ville være etisk korrekt i forhold til deres standarder. Vi har fået ros for vores overvejelser og har siden da følt en tillid mellem os og personale i, at vi har et etisk perspektiv med os i vores rolle som observatør. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE TILLID I forhold til tilliden mellem praktiksted og forældre, og vi som studerende og praktiksted har vi haft udfordringer angående etikken, i forhold til brug af vores egne navne i dette bachelorprojekt. Derfor ser vi det etiske i ikke at bruge vores egne navne, men omtaler os i stedet som studerende. Etiske overvejelser i forhold til tillid har været aktuelle i forhold til fokusbarnet i en af de studerendes bachelorpraktik. Da forholdet mellem praktiksted og fokusbarnets familie på daværende tidspunkt var af skrøbelig karakter i den forstand, at et tillidsbånd mellem institutionen og familien var under opbygning. Pga. disse omstændigheder er familien ikke blevet informeret om, at netop deres barn blev valgt som fokusbarn for dette bachelorprojekt. Dette var for ikke at kaste mere lys på deres familiære udfordringer, da familien og institutionen på daværende tidspunkt, havde et igangværende samarbejde omkring udfordringerne. En anden faktor der har spillet ind i valget om, hvorvidt familien ikke skulle informeres var, at den studerendes observationer ikke afhang af familiens deltagelse i processen, og at dette projekt ikke kan spores tilbage til hvilken familie det drejer sig om, da vi af etiske grunde har taget nogle valg for at anonymisere. ANALYSESTRATEGI I analysedelen vil I blive præsenteret for forskellige praksisbeskrivelser, der har optrådt i bachelorpraktikken. Med det formål at belyse en måde, hvorpå pædagogen kan benytte sig af neuropædagogikken i praksis, samt hvordan denne kan bidrage til forskellige problematikker, og anvendes som et identifikations- og navigationsværktøj i forhold til disse. Side 23 af 38

25 Den indsamlede data i indeværende analyse er praksisbeskrivelser fra bachelorpraktikken, hvor tidligere beskrevet undersøgelse er udført. I analysedelen har vi valgt, at tage udgangspunkt i nogle forskellige temaer og via disse belyse, hvordan pædagogen kan benytte sig af vores valgte teori med det formål, at fremme barnets udvikling og trivsel. Temaerne der vil blive behandlet er følgende: Relationen Tilknytningen Selvbeskyttelsesstrategier Ovenstående temaer vil hver især blive behandlet i tilhørende analysedele. Hver analysedel vil blive indledt med en praksisbeskrivelse, for senere at blive analyseret i forhold til bachelorprojektets valgte teori. Vi har i vores selvudformede observationsredskab, kort beskrevet den observerede situation, for derefter at tegne den ind i det autonome kompas og skrive stikord dertil. De aktuelle observationsskemaer vil optræde ved de tilhørende praksisbeskrivelser. Relationen I dette afsnit vil en praksisbeskrivelse omkring balancen mellem barnets tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd blive analyseret. Mathilde 1 år: Det er morgen, og børn og pædagoger er stille og roligt begyndt at trække ind på stuerne. Pædagogen kalder børnene med ind på stuen, hun smiler og siger kom med til Mathilde, som sidder ude i mellemgangen der fører ind til stuen. Pædagogen fortsætter ind på stuen, og Mathilde kan ikke længere se pædagogen, men reagerer på hendes kalden ved, at dreje hovedet i den retning. Den studerende sidder på en stol inde på stuen, Mathilde kan se hende gennem døråbningen. Mathilde kravler hen mod døråbningen, hun får øjenkontakt med den studerende, hun tøver med at kravle videre og stopper så helt. Pædagogen kalder fortsat på Mathilde, Mathilde bliver siddende mens hun stirrer på den studerende. Pædagogen dukker op i døråbningen og spørger om Mathilde har lyst til at lege med klodser. Mathilde smiler og kravler efter pædagogen. Side 24 af 38

26 Baseret på Ainsworths teori omkring tilknytning, får denne praksisbeskrivelse os til at stille spørgsmålstegn, ved Mathildes udvikling af den sikre base i institutionen, samt de pædagoger der er omkring hende. Denne undring bygger på balancen mellem Mathildes tilknytningsadfærd og hendes udforskningsadfærd i kraft af den sikre base. Mathilde burde, ifølge teorien om den sikre base, have redskaberne til, at turde kravle forbi den studerende og videre ind til pædagogen efter at høre pædagogens kalden. Dette er ikke tilfældet, da Mathilde reagerer på pædagogens kalden, men ikke handler på den. På baggrund af Ainsworths teori antager vi, at Mathilde i denne situation har behov for tryghed, men ikke har kompetencerne til selv, at søge den. Mathildes adfærd i førnævnte praksisbeskrivelse, antager vi, skyldes, at hun ikke selv har søgt væk fra sin sikre base, i pædagogen, da pædagogen blot passerede forbi i et kort øjeblik. Dette gør at Mathildes sikre base, i denne situation, ikke har fungeret som en base i den forstand, at det ikke har været en fast base, som Mathilde selv har haft mulighed for at regulere sig i forhold til. Side 25 af 38

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Forståelse af problemskabende adfærd

Forståelse af problemskabende adfærd Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1 Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke. Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist 7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børns Perspektiver på Trivsel

Børns Perspektiver på Trivsel Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Sunshine Circles Theraplay i forhold til at arbejde med inklusion og børnegrupper 10. januar 2018

Sunshine Circles Theraplay i forhold til at arbejde med inklusion og børnegrupper 10. januar 2018 Sunshine Circles Theraplay i forhold til at arbejde med inklusion og børnegrupper 10. januar 2018 Udgangspunktet for denne kursusdag er at give psykologen, pædagogen eller læreren en brugbar systematiseret

Læs mere