En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness
|
|
- Ingeborg Hedvig Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MAPP-konference 1. dec. 16 En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness -Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Mette Peetz-Schou, DI Fødevarer
2 Formål At dele erfaringer og illustrere fordele ved at samarbejde på tværs af interessenter At formidle viden om hvordan man kan arbejde systematisk med at gøre de godkendte sundhedsanprisninger mere forståelige 2
3 Program Udgangspunktet Situationen og de forskellige interessenters perspektiv Metoden Udvikling af anprisningskomplekser Samarbejdet i regi af Måltidspartnerskabet Derfor udviklede det sig til win win for alle Sammenfatning 3
4 Situationen Ny lovgivning tillader i 2012 brug af sundhedsanprisninger Ringe erfaring med brug af sundhedsanprisninger Kritisk syn på brugen af dem og den nye lovgivning Teknisk kompliceret lovgivning Teknisk kompliceret ordlyd af de godkendte anprisninger 4
5 DI medlemmer: Vi er klar!
6 Men:
7 Hvad må man? (hvis forbrugerne skal forstå dem bedre) Godt for dit blodtryk Et reduceret indtag af natrium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk Holder dit blodtryk i form Et reduceret indtag af salt hjælper dig med at holde et normalt blodtryk Blodtrykket skrives f.eks. 120/80 mm Hg og læses 120 over 80 mm kviksølv. Hvad et normalt blodtryk er, afhænger af flere forskellige forhold f.eks. arvelige forhold og alder. Det normale blodtryk stiger typisk med alderen. 7
8 Hvad vi vidste Kun ændre på ordlyden, hvis øger forståelsen for målgruppen Få muligheder for at ændre formuleringerne Fleksibility of wording dokumentet Ikke ændre på det indhold, som EFSA har fundet videnskabelig evidens for er sandt Kun benytte uspecifikke anprisninger, hvis de følges af en godkendt specifik anprisning Artikel 10 forordningen Vildrede om hvad man ellers måtte/kunne! 8
9 At fortælle en historie.. (bidrage til ernæringsoplysningen) En uspecifik anprisning En godkendt specifik anprisning En alternativ formulering af godkendt anprisning Supplerende information 9
10 Eksempel: Salt og blodtryk B. Godkendte specifikke anprisning: Et reduceret forbrug af natrium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk A. En uspecifik anprisning Holder dit blodtryk i form KAN ERSTATTES AF C. En ændret ordlyd (alternativ formulering) Et reduceret indtag af salt hjælper dig med at holde et normalt blodtryk D. Supplerende information Blodtrykket skrives f.eks. 120/80 mm Hg og læses 120 over 80 mm kviksølv. Hvad et normalt blodtryk er, afhænger af flere forskellige forhold f.eks. arvelige forhold og alder. Det normale blodtryk stiger typisk med alderen. 10
11 D vitamin og muskelfunktion B. Godkendt specifik anprisning: D-vitamin bidrager til at vedligeholde den normale muskelfunktion A. Uspecifik anprisning: Sunde muskler KAN ERSTATTES AF C. Ændret ordlyd: D vitamin bidrager til normal muskelfunktion D: Supplerende information: D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som naturligt findes i fisk. En anden vigtig kilde til vitamin D om sommeren er sollys, der medfører det dannes i huden. 11
12 Brug af anprisningskomplekser til at forbedre forbrugerforståelsen Fra godkendt specifik anprisning Alternativ formulering Hvordan kan anprisningen introduceres Hvordan kan anprisningen forklares Uspecifik anprisning Supplerende information Et anprisningskompleks 12
13 Proces til udvikling af komplekser Brainstorm ord og begreber i den specifikke anprisning Et reduceret forbrug af natrium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk Diskussion og beslutning om mest forståelige alternative formulering Et reduceret indtag af salt hjælper dig med at holde et normalt blodtryk Brainstorm andre kortere måder at sige det samme på Diskussion og beslutning om mest attraktive måde at præsentere anprisningen på Holder dit blodtryk i form 13
14 Supplerende information Brainstorm Hvad er en relevant kontekst for anprisningen? Holder dit blodtryk i form Et reduceret indtag af salt hjælper dig med at holde et normalt blodtryk Diskussion og beslutning om mest relevante kontekst Det tryk, som hjertet laver, når det pumper, kaldes blodtrykket. Trykket måles i, hvor mange millimeter kviksølv det kan "løfte. Der måles to blodtryk. Det systoliske (den høje værdi) tryk fremkommer, når hjertet pumper blod ud i pulsårerne. Det diastoliske (den lave værdi) blodtryk måles, når hjertet slapper af og fyldes med blod 14
15 De åbne spørgsmål Er det lovligt at forbedre forbrugerforståelsen på den måde? Bliver forbrugerforståelsen reelt bedre? Vil andre interessenter billige brugen? 15
16 Måltidspartnerskabet Platform for samarbejde om sundhedsfremme på tværs af interessenter Lyst til og let ved at spise sundere Videreudvikling af tidligere partnerskaber på ernæringsområdet Projektorganisering styregruppe og sekretariat Fri adgang til projekterne for alle deltagerne Deltagere fra Myndighederne NGO er Detailhandel Erhvervsorganisationer Læs mere på: 16
17 Projekt som led i Måltidspartnerskabet Hvordan kan godkendte sundhedsanprisninger gøres mere forståelige? Forståelse Motivation Sundhedsanprisninger som et redskab til at give danskerne lyst til og få let ved at spise sundere. 17
18 Situationen Anno 2013 Vi havde: Interesserede virksomheder og en metode til at øge forbrugerforståelsen Vi havde: En platform med relevante interessenter Det vi manglede: Økonomi og viden om hvordan man måler forbrugerforståelse 18
19 Presseomtale af CLYMBOL Samarbejde med MAPP Ansvarlig for forskning i forbrugerforståelse Støttede videnskabelig troværdighed i projektet Sikrede økonomi til at teste forbrugerforståelse af anprisningskomplekser Gav projektet en tyngde, der sikrede endelig opbakning til projektet på tværs af Måltidspartnerskabets interessenter Også Hjerteforeningen 19
20 Situationen Anno 2013 Vi havde: Interesserede virksomheder og en metode til at øge forbrugerforståelsen Vi havde: En platform med andre relevante interessenter Vi havde: Økonomi og viden om hvordan man måler forbrugerforståelse 20
21 Aktørerne og deres ansvarsområder Hvem Hvad Erhvervsorganisationer DI Fødevarer, L&F, Horesta Detailhandel COOP, DSK Myndigheder Fødevarestyrelsen, Ernæring Fødevareforskning Danish Meat Research Institute Adgang til virksomheder, med interesse for emnet Projektledelse (DI Fødevarer) - med kendskab til virksomhedernes behov Kæder med ansvar for at vurdere markedsføring af produkter i butik og udvikling af privat label kommunikation Ansvar for at fortolke loven Vejlede virksomhederne og kontrolmyndighederne Forskere med interesse for udvikling af sundhedsfremmende fødevarer Specialister i Forbrugeradfærd - MAPP Forskere med viden om bl.a. Forbrugerforståelse 21
22 Det vi var fælles om - en interesse for kommunikation om sundhedsfremmende fødevarer - sundhedsanprisninger 22
23 Projekt som led i Måltidspartnerskabet Hvordan kan godkendte sundhedsanprisninger gøres mere forståelige? Forståelse Motivation Sundhedsanprisninger som et redskab til at give danskerne lyst til og få let ved at spise sundere. 23
24 Projektplan i to faser Fase 1: Udvikling af testmateriale (14 møder!) Hvilke anprisninger kan understøtte de nationale kostråd? Hvilke næringsstoffer er relevante? Hvilke anprisninger er relevante? Hvilke fødevarer opfylder betingelser for anvendelse af anprisningerne? Hvilke fødevarer kan bære anprisningerne uden at vildlede? Udvikling af anprisningskomplekser (12 i alt) 24
25 Anprisninger der understøtter kostråd Danskerne spiser/får For lidt fisk For få grøntsager For lidt fuldkorn For meget salt For meget mættet fedt (mere umættet fedt) For lidt D-vitamin For lidt jern (kvinder) Kan understøttes af anprisninger om Fisk, D-vitamin, EPA/DHA Folat (grønne grøntsager) Fibre fra rug, havre, hvede eller betaglukaner fra byg og havre Lav salt eller saltreducerede produkter Lavt mættet fedt eller mættet fedt reducerede produkter, højt umættet fedt D-vitamin Fisk/kød med jernfaktor 25
26 Udfording Fisk lavt indtag D - Indhold af EPA/DHA Spiser for lidt grove (og grønne) grøntsager - Folat Spiser for lidt fuldkorn - Fibre fra hvede - Rug - Betaglukander Spiser for meget salt Spiser for meget mættet fedt (spise mere umættet fedt) Får for lidt jern Anprisning Bidrager til at vedligeholde normale knogler Bidrager til at vedligeholde normale muskler Bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion Bidrager til normal hjertefunktion Bidrager til vævsvæksten hos gravide kvinder Bidrager til at mindske træthed og udmattelse Bidrager til en øget passagehastighed i tarmkanalen Bidrager til at øge afføringens volumen Bidrager til normal tarmfunktion Bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet Bidrager til at begrænse blodsukkerstigningen i blodet efter et måltid Bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk Bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet Kød/fisk bidrager til at forbedre optagelsen af jern når det spises sammen med andre fødevarer, der indeholder jern 26
27 Øge indtaget af fisk* eller D-vitamin MULIGE ANPRISNINGER Bidrager til at vedligeholde normale knogler Bidrager til at vedligeholde normale muskler Bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion Bidrager til normal hjertefunktion PRODUKTER DER OPFYLDER BETINGELSER FOR ANVENDELSE Frisk og frossen fisk og skaldyr Færdigretter med fisk og skaldyr Fiskekonserves f.eks. Makrel i tomat Torskerogn Tun i vand, olie, tomat Torskerogn Marinerede sild Rejer Indenfor hver kategori, dem med mindst salt (hvis branded produkt) Mælk, brød eller andre produkter beriget med vitamin D * Via D-vitamin anprisning eller anprisning for EPA/DHA 27
28 D vitamin og muskelfunktion B. Godkendt specifik anprisning: D-vitamin bidrager til at vedligeholde den normale muskelfunktion A. Uspecifik anprisning: Sunde muskler KAN ERSTATTES AF C. Ændret ordlyd: D vitamin bidrager til normal muskelfunktion D: Supplerende information: D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som naturligt findes i fisk. En anden vigtig kilde til vitamin D om sommeren er sollys, der medfører det dannes i huden. 28
29 Fase 2 Undersøgelse af forbrugerforståelse (MAPP/CLYMBOL) Hvordan kan man måle forbrugerforståelse? Hvad er forbrugerforståelse Hvilke kombinationer af produkter og anprisninger er det relevant at undersøge? Øges forbrugernes forståelse ved brug af anprisningskomplekser? Hvordan kan man fremover teste lovligheden af anvendte anprisninger? 29
30 Produkt/anprisningsmatrix Produkt Makrel i tomat Fuldkornsbrød Yoghurt Anprisning 1 Mindsket salt indtag og blodtryk Mindsket salt indtag og blodtryk Vitamin D and muskelfunktion (beriget) Anprisning 2 Vitamin D and muskelfunktion (naturligt tilstede) Beta-glukaner og blodsukker (naturligt tilstede) Beta-glukaner og blodsukker (beriget) 30
31 Omfattende projekt: Fase 1: To diskussionsoplæg Tre bilaterale møder mellem FVST /DI Fødevarer Tre bilaterale møder mellem MAPP/DI Fødevarer Tre små-gruppe-møde med henblik på udvikling af anprisninger Fem partnerskabsmøder, inkl. møde med MAPP 14 møder (eksklusiv opstart og godkendelsesproces) Fase 2: 2 møder med MAPP on design og resultater 31
32 Resultater Fase 1 Test materiale til Fase 2 Sundhedsanprisninger kan understøtte kostrådene Usikkerhed om hvornår fødevarer kan bære anprisninger uden at det kan opfattes som vildledende Anprisningskomplekser, som systematisk metode, fungerer i praksis Kan benyttes som metode i virksomheder Klar sammenhæng mellem de forskellige niveauer i komplekset 32
33 Resultater Fase 1 Det videnskabelige grundlag (EFSA s opinions) sætter rammen Specifikke anprisninger kan gøres mere mundrette, men de SKAL have samme betydning som den godkendte (hverken mere eller mindre) Større råderum uden for den specifikke anprisning end inden for dvs. Uspecifikke anprisning kan gøre anprisningerne mere attraktive Supplerende information kan udvikle kontekst Nødvendigt med klar sammenhæng mellem de forskellige niveauer i komplekset 33
34 Find den på Måltidspartnerskabet eller DI Fødevarers hjemmeside 34
35 Resultater Fase 2 MAPP fremlagt resultater til fælles diskussion med projektgruppen i Måltidspartnerskabet MAPP fremlagt resultater som del af CLYMBOL-projekt Konference i sommer Videnskabelige publikationer Anbefalinger til Kommissionen Se CLYMBOL s hjemmeside Udestår afklaring om behov for afrapportering i regi af Måltidspartnerskabet 35
36 Hvad fik vi ud af det? Hvem Alle Erhvervsorganisationer DI Fødevarer, L&F, Horesta Detailhandel COOP, DSK Danish Meat Research Institute Myndigheder Fødevarestyrelsen, Ernæring Hvad Øget viden om hinandens perspektiv Øget viden om hvordan lovgivningen fortolkes. Øget viden om hvordan ændringer påvirker forbrugerforståelsen Større tryghed omkring brug af anprisninger Større viden om, hvornår anprisninger kan opfattes som vildledende Viden om hvordan man kan teste forbrugerforståelse Relevant vejledning af virksomheder Bedre udgangspunkt for vejledning af kontrol myndigheder Øget viden om hvordan anprisninger kan understøtte kostrådene Specialister i Forbrugeradfærd MAPP Systematisk tilgang til forskning i forståelse Relevante cases Kvalificeret sparring fra brugerne med dag til dag erfaring 36
37 Sammenfatning Problematisk udgangspunkt for brug af sundhedsanprisninger i Danmark, da lovgivningen trådte i kraft En interessenttilgang til fænomenet gav mulighed for at udforske de praktiske, juridiske og forskningsmæssige perspektiver på brugen af dem Hver interessent bidrog med det de er bedst til synergi Højt professionelt niveau Win Win Alle fik noget de ikke kunne have opnået selv 37
38 DI Fødevarer Branchefællesskab for 268 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret del af Dansk Industri Dækker alt fra morgenmaden til aftenkaffen Aktiv stemme i debatten og bidrager med viden og løsninger Fødevareindustrien omsætter for næsten 200 mia. kr. og sektoren står for 24 pct. af dansk vareeksport 38
Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation
Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Statusrapport ved afslutning af fase 1, januar 2014 Deltagere fra respektive organisationer: Partnere fra Måltidspartnerskabet Fødevarestyrelsen: Dagny Løvoll
Læs mereSundhedsanprisninger som forbrugerinformation
Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Statusrapport ved afslutning af fase 1, januar 2014 Deltagere fra respektive organisationer: Partnere fra Måltidspartnerskabet Fødevarestyrelsen: Dagny Løvoll
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs merekan give vækst i fødevarevirksomheder
November 2012 Sundhedsanprisninger kan give vækst i fødevarevirksomheder Af chefkonsulent Mette Peetz-Schou, MEPS@DI.DK og konsulent Mie Ole Lauritzen, MOLA@DI.DK Danske fødevarevirksomheder får nye vækstmuligheder,
Læs mereBliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere
Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereAstrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu
Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereDet Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007
Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereReglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen
Reglerne om sundhedsanprisninger Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen 13. november 2008 1 Agenda Generelt om de nye regler på anprisningsområdet Særligt om sundhedsanprisninger
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereForvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger
Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereÆg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.
Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereDanskerne får for lidt
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereHandlingsplan 2014. Godkendt
Godkendt Handlingsplan 2014 22. januar 2014 Måltidspartnerskabet Stationsparken 31 Måltidspartnerskabets handlingsplan for 2014 består af en række igangsatte og besluttede projekter samt enkelte nye projekter.
Læs mereDer ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Læs mereKommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.
IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har
Læs mereNOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Notat fra
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereHanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereØget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde
Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
DA 25.5.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 136/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereTeknisk gennemgang 18. maj 2010
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/10461/2015 (POOL/E4/2015/10461/10461-EN.doc) [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om afvisning af visse andre sundhedsanprisninger af
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereFodboldspillerens kosthåndbog
Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereÅrsplan 2015. Godkendt
Godkendt Årsplan 2015 29. oktober 2014 Måltidspartnerskabet Stationsparken 31 Måltidspartnerskabets årsplan for 2015 er det tredje arbejdsprogram i partnerskabets strategiperiode 2012-15, hvor vi har sat
Læs mereRapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet
Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger
Læs mereErnæringsmærkning og sundere kostvaner
Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereBeretning. GDA-mærkning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereRetningslinjer for GDA mærkning i Danmark
Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline
Læs mereOver 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år
PRESSEMEDDELELSE April 2011 Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år så Fuldkornskampagnen fortsætter tre år endnu Danskerne har taget så godt imod det orange fuldkornslogo og
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereNu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt
PRESSEMEDDELELSE Maj 2011 Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt Med op mod 400 tilgængelige produkter med det orange fuldkornslogo, har danskerne større mulighed end nogen sinde før for at vælge
Læs mereVision og strategi Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere
Vision og strategi 2012-2015 Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere PARTNERSKABET Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab mellem erhverv, forbruger- og sundhedsorganisationer, faglige
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereAnprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer
s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereFitness Kosttilskud Anti-aging
Fitness Kosttilskud Anti-aging Vi har stor interesse i vores helbred, men vores sundhedsmæssige udfordringer er stigende. Det er på tide at spørge, hvorfor! Vi mener, at en årsag er den dramatiske ændring
Læs mereLogomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret
1/11 L A N D B R U G & F Ø D E V A R E R 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret april 2016 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier
Læs mereHidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU
LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereHøringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning
NOTAT Ernæring J.nr. 2017-27-31-00296 Ref. ANNCH Dato: 27-11-2017 Høringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning Bekendtgørelse om kosttilskud og vejledning om kosttilskud blev i
Læs mereDanske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan?
Danske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan? Heddie Mejborn, Seniorrådgiver hmej@food.dtu.dk Anja Biltoft-Jensen, Seniorforsker apbj@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og Ernæring
Læs mereFødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mere