Forord. Anlægsniveau svarende til det oprindelige

Transkript

1 Regnskab 2012

2 Regnskab

3 Indhold Forord...4 Ledelsens påtegning....6 Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis....9 Resultatopgørelse (Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse) Balance Hoved- og nøgletal Udvikling i kommunens generelle økonomiske stilling Note 1 Skatter, tilskud og udligning Note 2 Personaleoversigt Note 3 Driftsudgifter pr. fagudvalg, fordelt på politikområder Note 4 Renter Note 5 Overførsel af ikke-forbrugte driftsmidler Note 6 Overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler Note 7 Aktier og andelsbeviser m.v Note 8 Langfristede tilgodehavender Note 9 Tilgodehavender Note 10 Finansieringsoversigt Note 11 Udvikling i egenkapitalen Note 12 Hensatte forpligtelser Note 13 Langfristede gældsforpligtigelser Note 14 Kortfristede gældsforpligtelser Note 15 Kautions- og garantiforpligtigelser, samt eventualrettigheder Note 16 SWAP - aftaler Note 17 Efterkalkulation af time- og madpriser på frit valg området Note 18 Politikområde: Økonomiudvalget Politisk organisation Note 19 Politikområde: Økonomiudvalget Administrativ organisation Note 20 Politikområde: Økonomiudvalget Ejendomsvedligeholdelse Note 21 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Skoler Note 22 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Dagtilbud Note 23 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget Ungdomsskoler Note 24 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget Klubber Note 25 Politikområde: Børne- og Ungdomsudvalget - Tandpleje Note 26 Politikområde: Socialudvalget Ældreområdet Note 27 Politikområde: Socialudvalget - Overførselsområdet Note 28 Politikområde: Socialudvalget Ældreområdet Note 29 Politikområde: Socialudvalget Voksenhandicapområdet Note 30 Politikområde: Socialudvalget Sundhedsområdet Note 31 Politikområde: Socialudvalget Pensioner og boligstøtte m.v Note 32 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Note 33 Politikområde: Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsestilbud Note 34 Politikområde: Kulturudvalget Kultur Note 35 Politikområde:Kulturudvalget Folkeoplysning og idrætsanlæg Note 36 Politikområde: Teknisk Udvalg Grønne områder Note 37 Politikområde: Teknisk Udvalg Trafikområdet Note 38 Politikområde: Teknisk Udvalg Kommunale ejendomme Note 39 Politikområde: Klima- og Miljøudvalget Forsyningsområdet Note 40 Politikområde: Miljøudvalget Plan-, natur- og miljøområdet Note 41 Politikområde: Forebyggelsesudvalget Note 42 Politikområde: Demokratiudvalget Note 43 Politikområde: Beredskabskommissionen Beredskabsområdet Regnskab 2012

4 Forord Fortsat styr på driftsudgifterne I 2012 har der været styr på økonomien og Viborg Kommune kan aflægge et regnskab, der for serviceudgifterne (skoler, ældre, dagtilbud mv.) ligger 53 mio. kr. under det oprindelige budget. Serviceudgifterne er omfattet af statens sanktionslovgivning, så overforbrug kan resultere i økonomiske sanktioner over for kommunerne. Derfor har der i budgettet været indarbejdet en buffer til særlige problemstillinger, som i princippet ikke har været forudsat anvendt. Når der ses bort fra denne buffer, er afvigelsen på 28 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 0,74 % af de samlede serviceudgifter, hvilket må betragtes som en marginal afvigelse. Også på overførselsudgifterne (dagpenge, kontanthjælp, pensioner, boligstøtte mv.) har forbruget ligget tæt på det oprindelige budget med et ganske beskedent merforbrug (ca. 5 mio. kr.). Ordinært driftsresultat forbedret Det ordinære driftsresultat er kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter. Byrådet har på sigt en målsætning om et ordinært driftsoverskud på 200 mio. kr., så der er mulighed for at finansiere et hensigtsmæssigt anlægsniveau. Der var i det oprindelige budget forudsat et overskud på ordinær drift på 90 mio. kr. Når det budgetterede ordinære driftsresultat i 2012 er mindre end Byrådets målsætning på sigt, hænger det sammen med, at der i 2012 har været en ekstraordinær efterregulering af skatter og generelle tilskud tilbage fra 2009 på ca. 150 mio. kr. Regnskabet viser et overskud på 138 mio. kr. fra ordinær drift. Forbedring i forhold til budgettet skyldes primært, at driftsudgifterne er blevet lavere end budgetteret. Det ordinære driftsresultat har gjort det muligt at afholdte anlægsudgifter i 2012 på147 mio. kr. Overførsel af driftsbudgetter mellem årene Byrådet har på mødet den 23. maj 2012 godkendt nye regler for overførselsadgang af budgetbeløb imellem årene. Overførselsadgangen er en vigtig del af den decentrale økonomistyring. Når der ses bort fra den ovenfor nævnte budgetbuffer på 25 mio. kr. (som ikke overføres til 2013), er der i 2012-regnskabet tale om et samlet mindreforbrug på ca. 90 mio. kr. på serviceudgifterne. Med baggrund i de nye regler for overførselsadgang er der lagt op til, at de ca. 60 mio. kr. af mindreforbruget overføres til drift i Dette svarer til niveauet for overførsler fra 2011 til Forskellen på de 90 mio. kr. og de 60 mio. kr. er foreslået overført til enten drift i 2014 eller anlæg i Anlægsniveau svarende til det oprindelige budget De afholdte anlægsudgifter i 2012 svarer ca. til det oprindeligt afsatte budget. Efter budgettets vedtagelse er der overført 55 mio. kr. fra 2011-budgettet. Ikke alle budgetterede anlægsprojekter (inkl. overførsler fra 2011) er blevet gennemført som forudsat i Der er således lagt op til, at der overføres ca. 69 mio. kr. på det skattefinansierede område til udførelse af anlægsprojekter i 2013, ca. svarende til niveauet fra 2011 til Likviditeten bedre end forventet Den gennemsnitlige likviditet har i de senere år været faldende. I budgettet for 2012 var det forventet, at likviditeten hen over 2012 ville falde yderligere. I forhold til forventningerne i budgettet har den gennemsnitlige likviditet udviklet sig positivt. Dette skyldes bl.a., at der både for driftsudgifternes og anlægsudgifternes vedkommende er tale om mindreforbrug gennem året. Hvor den gennemsnitlige likviditet i 2011 udgjorde 241 mio. kr. er den for 2012 opgjort til 218 mio. kr. Byrådets målsætning for 2012 om, at likviditeten skal være over 200 mio. kr., er dermed fortsat opfyldt. Regnskab

5 Sund økonomi vil fortsat være i fokus At der er styr på økonomien er en grundlæggende forudsætning for at kunne skabe udvikling i kommunen. Der skal derfor lyde ros til alle de politiske udvalg og forvaltningen for at have bidraget til, at der også i 2012 har været styr på økonomien. I de kommende år vil der fortsat være behov for at have fokus på effektivisering og vækst, da det er grundlaget for at kunne levere de velfærdsydelser, som borgerne efterspørger. Endvidere er det af afgørende betydning, at der fortsat er fokus på budgetoverholdelse i både 2013 og de kommende år. Med resultatet af årsregnskabet for 2012 er der imidlertid lagt et solidt grundlag for, at der også i de kommende år kan opnås en god og sund økonomi for Viborg Kommune. God læselyst med årsregnskabet for Søren Pape Poulsen Borgmester Lasse Jacobsen Kommunaldirektør 5 Regnskab 2012

6 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 15. maj 2013 aflagt årsregnskab for 2012 for Viborg Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revision. Søren Pape Poulsen Borgmester Lasse Jacobsen Kommunaldirektør Regnskab

7 Revisionspåtegning 7 Regnskab 2012

8 Regnskab

9 Anvendt regnskabspraksis Generelt Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i Principper for Økonomistyring med tilhørende bilag, Den overordnede regnskabspraksis er følgende: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Ved god bogføringsskik forstås den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det oprindelige/korrigerede budget på bevillingsniveau. Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Omkostningsregnskab Viborg Kommune har på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i Budgetog regnskabssystemet for Kommuner fravalgt at udarbejde omkostningsregnskab fra og med årsregnskabet for Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 9 Regnskab 2012

10 Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdisættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider er fastlagt til følgende: Bygninger max år (afhængig af anvendelsesformål) Tekniske anlæg, maskiner m.v. max år (afhængig af anvendelsesformål) Inventar, herunder IT-udstyr m.v år Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver behandles regnskabsmæssigt som tilsvarende erhvervede aktiver og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Når der ikke er sammenhæng mellem leasinggiver og leverandøren af de aktiver der er omfattet af leasingkontrakterne, optages de leasede aktiver i anlægskartoteket og statusbalancen til den faktiske kostpris, på linie med andre erhvervede aktiver. Når leasinggiver og leverandør er den samme, beregnes nutidsværdien af minimumsydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver under opførelse værdiansættes og optages til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Viborg Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedens indre værdi, jfr. Senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser og lignende) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver Varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydning i lagerets størrelse fra år til år registreres. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter princippet FIFO (first in first out). Viborg Kommune har ikke registreret varebeholdninger, da Viborg Kommune ikke har varebeholdninger over 1 mio. kr. eller beholdninger med væsentlige forskydning i lagerets størrelse fra år til år. Omsætningsaktiver Fysiske aktiver til salg Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Grund og bygninger til salg op- eller nedskrives via egenkapitalen til forventet salgspris. Regnskab

11 Likvide aktiver samt omsætningsaktiver Værdipapirer Likvide aktiver omfatter likvider samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansiel leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles i nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Nedskrivning af tilgodehavender Langfristede tilgodehavender på funktionerne , og gennemgås med henblik på vurdering af forventede tab. For områder, hvor der er historiske data om afskrivning til rådighed, anvendes disse som dokumentation for den foretagne nedskrivning med forventet tab. For øvrige tilgodehavender foretages en individuel vurdering, der beskriver og dokumenterer grundlaget for foretaget nedskrivning. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjeneste-mandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- & Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- & Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- & Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 11 Regnskab 2012

12 Resultatopgørelse (Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse) Noter Beløb i mio. kr. (- = indtægt/overskud) Opr. budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2011 A. Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter , , , ,7 Generelle tilskud m.v , , , ,3 Indtægter i alt , , , ,0 2, 3 3 4,0 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Serviceudgifter: Økonomiudvalget 505,9 534,5 472,6 467,9 Børne- og Ungdomsudvalget 1.522, , , ,7 Socialudvalget 1.391, , , ,7 Beskæftigelsesudvalget 28,3 30,9 30,4 27,3 Kulturudvalget 151,6 152,3 150,2 149,7 Teknisk Udvalg 132,7 134,3 140,0 129,7 Klima- & Miljøudvalget 11,1 13,1 10,4 10,2 Forebyggelsesudvalget 0,3 1,2 0,6 0,8 Demokratiudvalget 0,9 0,9 0,6 0,6 Beredskabskommissionen 17,0 17,7 16,9 17,2 Serviceudgifter i alt 3.762, , , ,7 Udgifter til overførselsindkomst: Børne- og Ungdomsudvalget* 22,2 19,4 18,9 20,8 Socialudvalget 447,0 424,3 423,9 396,7 Beskæftigelsesudvalget 731,6 769,1 763,1 710,4 Udgifter til overførselsindkomst i alt 1.200, , , ,0 Driftsudgifter i alt 4.962, , , ,6 Driftsresultat før finansiering -115,2-65,1-184,2-153,4 Renteudgifter (netto) 25,6 24,4 46,0-12,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -89,5-40,6-138,2-140,8 Regnskab

13 Noter Beløb i mio. kr. (- = indtægt/overskud) Opr. budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2011 Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalget 20,1-34,8 17,7 121,9 Børne- og Ungdomsudvalget 41,3 103,9 34,4 83,9 Socialudvalget 82,3 100,7 81,8 49,5 Beskæftigelsesudvalget 0,0 0,5 0,5 1,0 Kulturudvalget 12,9 33,3 7,8 16,4 Teknisk Udvalg 36,6 71,3 56,5 63,1 Klima- & Miljøudvalget 2,5 2,0 0,3 5,7 Forebyggelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskabskommissionen 0,4 2,7 1,2 3,6 Anlægsudgifter i alt 196,2 279,5 200,1 345,2 Jordforsyning Indtægt ved salg af jord -49,3-32,2-29,4-42,9 Udgift ved køb af jord incl. byggemodning 48,2 48,8 23,0 31,3 Resultat af jordforsyning -1,1 16,6-6,4-11,5 Resultat af det skattefinansierede område 105,6 255,4 55,5 192,9 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) -16,5-16,5-10,4-21,5 Anlæg (indtægter - udgifter) 13,0 20,0 11,4 5,6 Resultat af forsyningsvirksomheder -3,4 3,5 1,0-16,0 5, 6 C. RESULTAT I ALT (A+B) 102,2 259,0 56,5 176,9 13 Regnskab 2012

14 Balance Noter Beløb i mio. kr. Ultimo 2011 Ultimo 2012 Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde 520,1 533,3 Bygninger 1.617, ,5 Tekniske anlæg m.v. 59,9 60,2 Inventar 10,0 6,1 Anlæg under udførelse 615,0 229,7 I alt 2.822, ,7 Immaterielle anlægsaktiver 0,0 0, Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser m.v , ,7 Langfristede tilgodehavender 218,7 203,3 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder -33,2-32,2 I alt 2.853, ,7 Anlægsaktiver i alt 5.676, ,4 OMSÆTNINGSAKTIVER Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) 302,4 316,6 Tilgodehavender -90,4-168,3 Værdipapirer (pantebreve) 33,1 33,0 Likvide beholdninger -61,5 52,1 I alt 183,7 233,4 Aktiver i alt 5.860, ,8 Regnskab

15 Noter Beløb i mio. kr. Ultimo 2011 Ultimo 2012 Passiver 11 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver 35,9 41,2 Modpost for selvejende institutioners aktiver 48,4 17,0 Modpost for skattefinansierede aktiver 2.995, ,5 Reserve for opskrivninger 45,5 61,6 Balancekonto 436,1 253,8 I alt 3.561, ,1 12 Hensatte forpligtelser 943, ,1 13 Langfristede gældsforpligtelser 1.081, ,3 Nettogæld fonds, legater, deposita m.v. 20,3 21,0 14 Kortfristede gældsforpligtelser 253,4 297,3 Passiver i alt 5.860, ,8 15 Kautions- og garantiforpligtelser mv. udgør 983 mio. kr. 16 Værdien af swapaftaler udgør -43 mio. kr. 15 Regnskab 2012

16 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Regnskab 2009 Regnskab 2008 Regnskabsopgørelsen (- = indtægt/overskud) Resultat af ordinær driftsvirksomhed -138,2-140,8-228,6 87,4-239,2 Resultat af det skattefinansierede område 55,5 192,9 49,6 327,7-104,7 Resultat af forsyningsvirksomheder, drift -10,4-21,5-13,5-59,6-46,8 Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg 11,4 5,6 11,1 45,6 49,7 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 5.623, , , , ,5 Omsætningsaktiver i alt 233,4 183,7 284,0 527,7 538,6 Likvide beholdninger 52,1-61,5 81,1 50,7 255,0 Balance, passiver Egenkapital 3.327, , , , ,4 Hensatte forpligtigelser 1.038,1 943,5 870,7 787,5 559,8 Langfristet gæld 1.173, , ,5 970,6 902,4 - heraf ældreboliger 334,8 344,8 354,8 341,9 271,7 Kortfristet gæld 297,3 253,4 168,3 671,6 549,5 Nøgletal Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,8 25,8 25,8 25,8 25,8 Grundskyldspromille 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 Indbyggertal Regnskab

17 Udvikling i kommunens generelle økonomiske stilling Driftsudgifter Efter både i 2009 og 2010 at have haft store overskridelser af budgetterne, har der i 2011 og 2012 været tale om mindreforbrug i regnskaberne i forhold til budgettet. I 2009 oplevede man en væsentlig ubalance mellem budgettet og regnskabet, hvorfor der i de efterfølgende år blev gennemført massive besparelser på driftsudgifterne. Besparelserne blev bl.a. gennemført i form af det sparekatalog, der blev vedtaget i forbindelse med budgetlægningen for 2011, og som fik fuld virkning i De store besparelser har været nødvendige for at bringe forbruget ned på det budgetterede niveau. Når man ser på udviklingen fra 2009 til 2012 i det samlede driftsbudget på serviceudgifterne, har de næsten ligget på samme niveau igennem disse år. Det vil sige, at de budgetterede serviceudgifter ikke er reduceret væsentligt som følge af besparelserne. Disse er således primært gennemført for at bringe regnskabet i balance med budgettet igen. Likviditeten Likviditeten har i de seneste år været faldende. Den gennemsnitlige likviditet opgjort dag for dag gennem det seneste år er således faldet fra 500 mio. kr. i 2008 til 218 mio. kr. i Faldet i de seneste par år har været forventet og budgetteret og skyldes bl.a. et stort anlægsniveau i 2011 (bl.a. byggeri af det nye rådhus) samt at der i 2012 er betalt en negativ efterregulering af skatter og generelle tilskud fra 2009, hvor kommunen var selvbudgetterende på området. Denne efterregulering har udgjort ca. 150 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2012 været bedre end budgetteret. Dette skyldes ikke mindst, at der er store beløb på både drifts- og anlægsbudgettet, der ikke er anvendt i En væsentlig del af disse mindreforbrug er imidlertid ønsket overført til For ikke at belaste 2013 med udgifter, der risikerer at give problemer med overholdelse af de statslige rammer samt forbrug af likviditet, er overførslerne forsøgt minimeret mest muligt. Det samlede mindreforbrug på serviceudgifterne i 2012 har udgjort ca. 115 mio. kr., hvoraf de 25 mio. kr. er et uforbrugt puljebeløb afsat til særlige problemstillinger. Af de resterende 90 mio. kr. overføres de ca. 60 mio. kr. til driftsaktiviteter i Den faktiske likviditet med udgangen af 2012 var positiv (ca..52 mio. kr.). I 2013-budgettet er den gennemsnitlige likviditet forudsat at falde yderligere bl.a. på grund af etableringen af Udbetaling Danmark. I budgettet er det forventet, at den gennemsnitlige likviditet vil udgøre 135 mio. kr. i 2013, hvorefter den igen vil stige til et niveau på 230 mio. kr. i For at nå dette mål, er det vigtigt, at budgetterne overholdes. Med de i budgettet indbyggede forudsætninger er 2013 således det år, hvor likviditeten når det laveste niveau for de seneste år samt den kommende budgetperiode. Selv med det budgetterede niveau i 2013 er man ikke i nærheden af det minimumsniveau, ministeriet fo-reskriver, og hvor den gennemsnitlige likviditet set over det seneste år skal være positiv. Langfristet gæld Efter at have optaget store lån i en periode er kommunens langfristede gæld (ekskl. ældreboliger og finansielt leasede aktiver) steget i 2012 med ca. 58 mio. kr. I de kommende år er der imidlertid budgetteret med, at der afvikles mere gæld på lånene, end der optages nye lån, så den langfristede gæld igen vil falde. Opsummering Viborg Kommune har i øjeblikket en sund økonomi, som i de seneste 2 år er sikret via budgetoverholdelse. Selv om likviditeten har været for nedadgående i de seneste år, er der fremadrettet budgetteret med stigende likviditet. De seneste par år har likviditetsmæssigt bl.a. været påvirket af et stort anlægsniveau med eksempelvis byggeriet af nyt rådhus til over 300 mio. kr. samt på indtægtssiden en efterregulering i 2012 af skatter og generelle tilskud tilbage fra 2009 på ca. 150 mio. kr. - store udgifter, som det trods alt har været muligt at afholde og stadig bevare et hensigtsmæssigt niveau for likviditeten. For den langfristede gæld (ekskl. ældreboliger) er der fremadrettet budgetteret med, at der afvikles mere gæld end der optages nye lån. Byrådets målsætning for 2012 om at den gennemsnitlige likviditet skal udgøre min. 200 mio. kr., er opfyldt. Denne målsætning er dog nedjusteret for 2013 på grund af overgangen til Udbetaling Danmark. Der er i de efterfølgende år en forventning om, at den gennemsnitlige likviditet igen kan bringes op på den tidligere målsætning om minimum 200 mio. kr. Byrådet har en målsætning om, at overskuddet for ordinær drift skal udgøre min. 200 mio. kr. Denne målsætning er dog i 2012 nedjusteret på grund af efterreguleringen af skatter og generelle tilskud fra Der var således i det oprindelige budget for 2012 forventet et overskud 17 Regnskab 2012

18 på ordinær drift på 90 mio. kr. Dette mål er nået, idet regnskabet viser et overskud på ordinær drift på 138 mio. kr. Viborg Kommune står med udgangen af regnskabsår 2012 med en sund økonomi. I form af det budget, der er godkendt for , foreligger et godt grundlag til at de gode takter fastholdes i de kommende år og på nogle punkter (f.eks. likviditeten) også forbedres. Et af nøgleordene til at sikre en god økonomisk udvikling i de kommende år er derfor budgetoverholdelse, som er en klar forudsætning for, at de gode takter i økonomien kan fastholdes. Regnskab

19 Note 1 Skatter, tilskud og udligning Beløb i mio. kr. ( - =negativ indtægt) Budget 2012 Korr. Budget 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2011 Kommunal indkomstskat 3.160, , , ,7 Selskabsskat 47,6 50,0 50,0 48,6 Anden skat pålignet visse indkomster 0,0 2,7 1,9 3,2 Grundskyld 243,4 243,4 240,9 233,7 Anden skat på fast ejendom 19,3 19,3 21,3 18,5 Samlede skatter i alt 3.471, , , ,7 Udligning og generelle tilskud 1.379, , , ,4 Udligning og tilskud vedr. udlændinge -29,1-29,1-29,1-28,5 Kommunale bidrag til regionerne -11,5-11,5-11,5-125,0 Sektorspecifikke udligningsordninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud 267,8 294,6 294,6 263,9 Tilskud og udligning i alt 1.607, , , ,7 Refusion af købsmoms 0,0 0,0-1,3-2,4 Skatter, tilskud og udligning i alt 5.078, , , ,0 Den danske økonomi er afhængig af den økonomiske udvikling i verden omkring os. USA s økonomi viser tegn på fremgang, Omvendt er gældskrisen i Eurozonen langt fra overstået. Den finansielle og økonomiske krise i vores del af verden har bevirket, at den økonomiske vækst har været stagnerende siden Effekten i kommunerne er blandt andet en begrænset vækst i udskrivningsgrundlaget. I Viborg Kommune er udviklingen i udskrivningsgrundlaget gået fra en vækst over landsgennemsnittet i 2007 og til en betydelig opbremsning fra 2009 og frem. Udskrivningsgrundlaget for 2011 er stort set opgjort på nuværende tidspunkt. Væksten i udskrivningsgrundlaget i Viborg ligger ca. 0,5 procentpoint under landsgennemsnittet. Den vigende udvikling i udskrivningsgrundlaget betyder lav vækst i skatteprovenuet. Udligning og generelle tilskud består foruden landsudligningen af tilskud som ugunstig stillet kommune, tilskud i form af nye opgaver samt en rest fordelt efter folketal. I udligningssystemet ydes der et ekstra tilskud til de kommuner, som ud fra et teknisk beregnet strukturel underskud er i en dårligere økonomisk situation samlet set. Viborg Kommune fik således et tilskud som ugunstig stillet kommune på 38,7 mio. kr. i Særlige tilskud består af et tilskud fra kvalitetsfonden (33,6 mio. kr.), et beskæftigelsestilskud (235,6 mio. kr.) og ældretilskud (25,4 mio. kr.). I 2009 valgte Byrådet i Viborg Kommune selvbudgettering. Det vil sige, at kommunen selv budgettere med både skatter, tilskud og udligning. Kommunen vil efterfølgende blive efterreguleret, når skatteåret er opgjort er opgjort i 2012, og Viborg Kommune fik desværre en negativ efterregulering på i alt 151,8 mio. kr., der blev tilbagebetalt til staten i Viborg Kommune har fra 2010 til 2013 valgt statsgaranti. Det betyder, at skatter, tilskud og udligningsbeløb er fastsat af staten. 19 Regnskab 2012

20 Note 2 Personaleoversigt Personaleoversigt over antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte. Tabel med sammendrag pr. hovedkonto. Hovedkonto område: Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v I alt Den samlede lønudgift i 2012 var mio. kr. Beløbet er inkl. de selvejende institutioner, der er optaget i Viborg Kommunes regnskab. Regnskab

21 Note 3 Driftsudgifter pr. fagudvalg, fordelt på politikområder Beløb i kr. Vedtaget budget 2012 (netto) Korr. Budget 2012 (netto) Regnskabsresultat 2012 (netto) Afvigelser Økonomiudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Ejendomsvedligehold.(planl./period.) Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Tandpleje Familieområdet Overførselsområdet Socialudvalget Ældreområdet Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Pensioner og boligstøtte m.v Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Beskæftigelsestilbud Kulturudvalget Kultur Folkeoplysning og idrætsanlæg Regnskab 2012

22 Teknisk Udvalg Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Klima- & Miljøudvalget Plan-, natur- og miljøområdet Forsyningsområdet (nettoindtægt) Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalget Demokratiudvalget Demokratiudvalget Beredskabskommissionen Beredskabsområdet Nettodriftsudgifter i alt Regnskab

23 Note 4 Renter Beløb i mio. kr. Budget 2012 Regnskab 2012 Likvide beholdninger -5,0-3,4 Kortfristede tilgodehavender -1,1-1,6 Langfristede tilgodehavender -1,2-1,4 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 0,3 0,3 Kortfristet gæld 1,0 1,0 Langfristet gæld 31,7 28,5 Kurstab og kursgevinster 0,0 23,6 Garantiprovision -1,2-1,0 I alt 24,5 46,0 Renter Renteniveauet i 2012 har generelt været lavere end forudsat ved budgetlægningen. Det har betydet, at afkastet på de likvide aktiver har været 1,6 mio. kr. mindre end budgetteret og samtidig har renten på den langfristede gæld været 3,2 mio. kr. mindre i forhold til budgettet. Kurstab og kursgevinster I forbindelse med en låneomlægning i 2012 af 21 af kommunens langfristede lån er kommunens 3 lån i CHF og 3 lån i EURO indfriet. Samtidig med indfrielsen af det ene EURO lån er en tilhørende renteswap ligeledes indfriet. Det samlede kurstab ved låneomlægningen udgør 24,2 mio. kr., hvoraf de 21,1 mio. kr. vedrører tab i forbindelse med afhændelse af renteswapen. De 24,2 mio. kr. er refinansieret via det nye lån. I forbindelse med indfrielsen af renteswapen er der indgået en ny renteswap til en væsentlig lavere rente i forhold til den indfriede renteswap. Det betyder, at kurstabet på de 21,1 mio. kr. på renteswappen vil blive udlignet i form af lavere renteudgifter i årene fremefter. Kurstabet er således i højere grad regnskabsteknisk end et reelt tab. Generelt vedrørende renteswaps henvises til note 16, der beskriver formålet med renteswaps og viser kommunens swapaftaler ved udgangen af Regnskab 2012

24 Note 5 Overførsel af ikke-forbrugte driftsmidler Beløb i kr. (- = merforbrug) Afvigelse i regnskab Decentrale enheder Centrale enheder Eksterne puljemidler I alt Overføres til 2014 Overføres til anlæg Overføres ikke Økonomiudvalget* Politisk organisation Administrativ organisation Ejendomsvedligeholdelse (planl./period.) Børne - og Ungdomsudvalget Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Tandpleje Familieområdet Socialudvalget Ældreområdet Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsestilbud Kulturudvalget Kultur Folkeoplysning og Idrætsanlæg Teknisk Udvalg Grønne områder Trafik Kommunale ejendomme Regnskab

25 Beløb i kr. (- = merforbrug) Afvigelse i regnskab Decentrale enheder Centrale enheder Eksterne puljemidler I alt Overføres til 2014 Overføres til anlæg Overføres ikke Klima- & Miljøudvalget Plan-, natur- og miljøområdet Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalget Demokratiudvalget Demokratiudvalget Beredskabskommisionen Beredskabsområdet Netto total * Af den anførte overførsel til 2013 på Økonomiudvalgets politikområder på tkr. anvendes de tkr. til dækning af ikke budgetterede udgifter i 2013 vedrørende politikområde kommunale ejendomme. 25 Regnskab 2012

26 Note 6 Overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler Beløb i kr. (- = merforbrug/mindreindtægt) Overføres til Økonomiudvalget Økonomiudvalget Børne - og Ungdomsudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget 0 Kulturudvalget Teknisk Udvalg Klima- & Miljøudvalget Beredskabskommissionen Skattefinansieret område i alt Jordforsyningsområdet Økonomiudvalget 471 Teknisk Udvalg Jordforsyningsområdet i alt Forsyningsvirksomheder Klima- & Miljøudvalget Forsyningsvirksomheder i alt Indskud i Landsbyggefonden Grunkapitalindskud Driftsstøttelån mv Indskud i Landsbyggefonden i alt Overføres i alt Regnskab

27 Note 7 Aktier og andelsbeviser m.v. Ejerandele i selskaber 2012 Ejerandel procent Egenkapital mio. kr. Kommunens andel mio. kr. KnowHowz A/S 77,37 9,9 7,6 HMN Naturgas I/S 6, ,9 114,8 L 90 Affaldsforbrænding 16,95 93,3 15,7 Karup Lufthavn A.m.b.a. 12,00 22,0 2,6 Energi Viborg A/S 100, , ,0 I alt 4.390, ,7 Ejerandele i selskaber Kommunens ejerandel i selskaber opgøres efter den indre værdis metode. Den indre værdi i et selskab er dets egenkapital. Metoden indebærer, at der i balancen skal indregnes en andel af selskabets indre værdi svarende til kommunens ejerandel. De indregnede ejerandele i balancen er opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab for de selskaber, som kommunen har kapitalandele i. 27 Regnskab 2012

28 Note 8 Langfristede tilgodehavender Ud af de samlede langfristede tilgodehavender på 203,3 mio. kr. udgør deponerede beløb 102,6 mio. kr. Heraf er de 53,9 mio. kr. deponeret i forbindelse med tidligere års låneoptagelse ud over lånerammen og frigivelse sker løbende over en årrække eller ved ikke udnyttede lånerammer for de enkelte år. Som følge af udbetaling af udbytte fra Energi Viborg A/S i 2008 er der deponeret 42,7 mio. kr., som frigives løbende med 7,1 mio. kr. pr. år. De resterende 5,9 mio. kr. af deponeringen vedrører kvalitetsfondsområdet. Kommunens tilskud på kvalitetsfondsområdet sammenholdt med afholdte anlægsudgifter i 2010 resulterede i en deponering på 26 mio. kr., som i 2011 og 2012 er reduceret til de 5,9 mio. kr., idet der i 2011 og 2012 er afholdt anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet ud over det, der kræves for at opretholde det fulde statstilskud. Den resterende del af deponeringen frigives, når der i de kommende år tilsvarende afholdes anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet ud over det, der kræves for at opretholde det fulde statstilskud. Nominel værdi Nedskrivning i 2012 Bogført værdi 9.22 Tilgodehavender hos grundejere 0,4 0 0, Udlån til beboerindskud 20,7-4,1 16, Andre langfristede udlån og tilgodehavender 90,0-6,3 83,7 Sum bogført værdi svarende til balancen 111,1-10,4 100,7 Nominel værdi Nedskrivning i 2012 Bogført værdi 9.52 Anden gæld * -21,6-2,6-19,0 Sum bogført værdi svarende til balancen -21,6-2,6-19,0 * Vedr. statens andel på 2/3 dele af nedskrivningen på 9.23 og 30% vedr. kontanthjælp og 10% vedr. billån på 9.25 Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 261 mio. kr. ultimo Øvrige langfristede tilgodehavende udgør 100,7 mio. kr. Der er i regnskabet foretaget nedskrivninger af forventede tab på disse langfristede tilgodehavender jf. gældende regler med tilsvarende nedskrivning af gælden i forhold til statens andel af de nedskrevne tilgodehavender. Den nominelle værdi, de samlede nedskrivninger samt bogført værdi fremgår af nedenstående tabeller. Regnskab

29 Note 9 Tilgodehavender Beløb i mio. kr Tilgodehavender hos staten 64,1-8,3 Korfristede tilgodehavender i øvrigt 119,2 92,7 Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -273,7-252,7 I alt -90,4-168,3 Det negative tilgodehavende hos staten på -8,3 mio. kr. vedrører hovedsagelig skyldige sociale refusioner. En del af forskydningen fra 2011 til 2012 i tilgodehavende hos staten skyldes nedgang i tilgodehavende momsrefusion fra 50 mio. kr. til 0,5 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 92,7 mio. kr. vedrører hovedsageligt registrerede tilgodehavender i kommunens debitorsystem. Mellemregning mellem årene anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i et regnskabsår, men som vedrører næste eller foregående regnskabsår. 29 Regnskab 2012

30 Note 10 Finansieringsoversigt Beløb i mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab 2011 Likvide beholdninger primo: -61,5 81,1 Tilgang - Låneoptagelse 78,9 120,7 - Øvrige finansforskydninger 108,9-33,7 - Deponering, i henhold til lånebekendtgørelsen (netto) 12,1 6,5 - Kursregulering af oligationer 0,1 0,2 Anvendelse - Årets resultat -56,5-176,9 - Afdrag på lån -29,8-59,4 Ændring af likvide aktiver (- = forbrug) 113,6-142,6 Likvide beholdninger ultimo 52,1-61,5 Den gennesnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 217,5 241,7 Likvide beholdninger ultimo Den anførte likvide beholdning ultimo er udtryk for beholdningen den 31. december. Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på de likvide konti. Den anførte gennemsnitlige likviditet er opgjort pr. 31. december og er således udtryk for den gennemsnitlige beholdning pr. dag i hele regnskabsåret. Regnskab

31 Note 11 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr Egenkapital Primo 2.038, ,3 +/- udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 0,9 5,3 +/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 2,3-31,4 +/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver 551,8-41,7 +/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning -562,8 16,1 +/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført ,4 +/- udvikling på balancekontoen, inkl. Primokorrektioner 1282,2-436,7 +/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen -176,9-56,5 +/- regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes -16,0 1,0 finansielle resultat +/- op- og nedskrivning af aktier og indskud i selskaber m.v. 1772,7 27,4 - afskrivninger af restancer -4,7-7,4 +/- reguleringer af hensættelser, tjenestemands- -72,8-94,6 pensioner +/- tilgodehavender med tilbagebetalingspligt 0,9-4,1 +/- reserve for opskrivninger 0,0 0,0 +/- gæld vedr. anskaffelser af aktiver via leasingkontrakter 13,4-53,0 +/- afdrag på leasingkontrakter 18,4 9,5 +/- tilbageførsel af indskud i Landsbyggefonden -254,4-261,0 +/- øvrige 1,6 1,9 Årets bevægelser på balancekontoen i alt 1282,2-436,7 Egenkapital ultimo 3.561, ,2 31 Regnskab 2012

32 Note 12 Hensatte forpligtelser Summen af hensatte forpligtelser består af: Beløb i mio. kr Ikke forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 867,5 962,2 Arbejdsskader 73,1 73,1 Åremålsansættelser 2,9 2,8 I alt 943,5 1038,1 Ikke forsikringsdækkede tjenestemandspensioner Saldoen på 962,2 mio. kr. udgør kommunens gældsforpligtelse i form af pensionstilsagn, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Opgørelsen af den ikke afdækkede pensionsforpligtelse foretages aktuarmæssigt på baggrund af forudsætninger om en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 2 pct. Pensionsforpligtelsen skal opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år. Viborg Kommunes seneste aktuar beregning er pr Forpligtelsen pr er opgjort skønsmæssig. Arbejdsskader Viborg Kommune er selvforsikret for arbejdsskader. Saldoen på 73,1 mio. kr. udgør den beregnede fremadrettede forpligtelse for kommunen til udbetaling af allerede indtrufne arbejdskader. Arbejdsskadeforpligtelsen skal opgøres årligt og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år. Viborg Kommunes seneste aktuar beregning er pr Forpligtelsen pr er opgjort skønsmæssig. Regnskab

33 Note 13 Langfristede gældsforpligtigelser Beløb i mio. kr Langfristet gæld excl. ældreboliger og finansielt leasede aktiver 699,5 757,6 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 344,8 334,8 Langfristet gæld vedrørende finansielt leasede aktiver 37,4 80,9 I alt 1081,7 1173,3 Fordeling mellem fast og variabel forrentning Fast 365,2 452,2 Variabel 334,3 305,3 I alt 699,5 757,5 Fordeling på valuta DKK 436,2 757,6 EUR 244,0 0 CHF 19,3 0 I alt 699,5 757,6 Udvikling I 2012 er der optaget et ordinært lån på 78,9 mio. kr. Der er ikke optaget nye lån vedrørende ældreboliger. Gælden vedrørende finasielt leasede aktiver er vokset med 43,5 mio. kr. hovedsagelig pga. ændret praksis, idet leasing gæld vedrørende aktiver under kr. er indregnet ultimo 2012 modsat tidligere, hvor kun gælden vedrørende leasede aktiver over kr. blev indregnet. Den samlede langfristede gæld er steget med 91,6 mio. kr. fra 2011 til Låneomlægning Der er i 2012 foretaget en omlægning af 21 af kommunens lån til et samlet lån på 452 mio. kr. i DKK. Løbetiden på det nye lån er 13 år svarende til en vægtet gennemsnit af restløbetiden på de gamle lån. I forbindelse med låneomlægningen er kommunens 3 lån i CHF og 3 lån i EURO indfriet. Samtidig med indfrielsen af det ene EURO lån er en tilhørende renteswap ligeledes indfriet. Det samlede kurstab ved låneomlægningen udgør 24,2 mio. kr., hvoraf de 21,1 mio. kr. vedrører kurstab ved indfrielsen af renteswapen. De 24,2 mio. kr. er refinansieret via det nye lån. I forbindelse med indfrielsen af renteswapen er der indgået en ny renteswap til en væsentlig lavere rente i forhold til den indfriede renteswap. Det betyder, at kurstabet på de 21,1 mio. kr. på renteswappen vil blive udlignet i form af lavere renteudgifter i årene fremefter. Kurstabet er således i højere grad regnskabsteknisk end et reelt tab. Generelt vedrørende renteswaps henvises til note 16, der beskriver formålet med renteswaps og viser kommunens swapaftaler ved udgangen af Regnskab 2012

34 Note 14 Kortfristede gældsforpligtelser Beløb i mio. kr Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. -18,0-75,2 Kortfristet gæld til staten -19,0-19,0 Korfristede gæld i øvrigt -216,4-203,0 I alt -253,4-297,3 Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. vedrører træk på byggelån i forbindelse med ombygning af Katrinehaven. Konverteres til et ældreboliglån i Kortfristet gæld til staten udgør statens andel af kommunens registrerede tilgodehavender vedrørende beboerindskudslån, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp mv. Kortfristet gæld i øvrigt vedrører gæld til leverandører mv. på -150,6 mio. kr., kirkeskatter på 2,6 mio. kr. (tilgodehavende) samt øvrige mellemregningsforhold på -55 mio. kr. Regnskab

35 Note 15 Kautions- og garantiforpligtigelser, samt eventualrettigheder KAUTIONS- OG GARANTIFORPLIGTIGELSER i mio. kr. A. Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser. Restgæld pr Restgæld pr Kraftvarmeværker 252,8 137,6 2. Fjernvarmecentraler 64,9 71,3 3. Vandværker 1,0 1,3 5. Idræts- og kulturformål 16,4 17,3 6. Andre lokale selskaber og institutioner 12,2 13,1 7. Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån 0,0 0,1 I alt A 347,4 240,8 B. Kautionsforpligtigelser vedr. boligforanstaltninger undtaget boligindskudslån m.v. 1. Garanti for statslån 0,1 0,1 2. Regaranti for statslån 71,8 75,5 3. Anden kommunal garanti for lån til bolig- og institutionsbyggeri 548,7 486,5 I alt B 620,5 562,1 C. Opsat momsforpligtigelse vedr. Udstykningsregnskaber 14,8 15,9 EVENTUALRETTIGHEDER Eventualrettigheder i alt 0,0 0,0 35 Regnskab 2012