Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

Transkript

1 Resumédel (side 3 19) af Brøndum og Fliess rapport af 20. februar Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune 1. Resumé 1.1 Kommissorium og scenarier 1.2 Udfordringerne 1.3 Scenario 1: Alt andet lige-scenario 1.4 Scenario 2: Tilpasningsscenario 1.5 Scenario 3: Scenario for flersporede skoler 1.6 Scenario 4: Etablering af basisskoler 1.7 Scenario 5: Etablering af ny skole 1.8 Scenario 6: Kulturscenariet skolen som kultur- og undervisningsinstitution

2 1. Resumé 1.1 Kommissorium og scenarier Hovedresultaterne af kapacitets og strukturanalysen på skoleområdet i Randers Kommune præsenteres nedenfor. Analysen af kapacitet og struktur på skoleområdet skal bidrage til et nuanceret og fagligt funderet grundlag for fremtidige beslutninger om den samlede skolestruktur og skolekapacitet i Randers Kommune. Kommissoriet for analysen er at vurdere skolekapacitet og skolestruktur med udgangspunkt i de seneste prognoser for elevtilgangen og med anvendelse af følgende vurderingskriterier: Nærhed Undervisningens kvalitet Økonomisk rentabilitet Ledelsesmæssig bæredygtighed Der skal i forbindelse med vurderingen af skolekapacitet og skolestruktur tillige foretages en vurdering af den vidtgående specialundervisnings organisering og placering. På baggrund af ovenstående skal analysen lægge op til en plan for udvikling af skolernes fysiske rammer. Børn og Skoleforvaltningen har ansvaret for udarbejdelsen af den samlede helhedsplan, som kapacitets- og strukturanalysen indgår i. I forbindelse med udarbejdelsen af denne helhedsplan er inddraget repræsentanter fra institutionerne på skoleområdet, herunder skolebestyrelsesrepræsentanter, skoleledere, elever, repræsentanter for DLF og BUPL m.fl. Analysen baserer sig på en række scenarier, hvor hvert scenario danner rammen for forslag til flere løsninger. Scenarierne, der kigger frem til 2016/2017, er som følger: Alt andet lige-scenario, hvor der sker en fremskrivning ud fra en antagelse om, at den nuværende skolestruktur er uændret Tilpasningsscenario, med fokus på få, men presserende behov for ændringer i struktur og kapacitet Scenario med fokus på flersporede skoler (minimum 2-sporede og gerne 3-4 sporede skoler) Scenario med fokus på etablering af basisskoler (børn fra 0. til og med 6. klasse) Vækstscenario med etablering af en ny skole Kulturscenario med fokus på skolens dobbelte rolle som både kultur- og undervisningsinstitution Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 3

3 1.2 Udfordringerne Scenarierne skal forholde sig til 7 hovedudfordringer, der er mere eller mindre beslægtede, og som de kommende scenarier bør forholde sig til: 1. Der er mange små og økonomisk dyre skoler i Randers Kommune En 1-sporet skole er 16 procent dyrere pr. elev at undervise, sammenlignet med en skole med 3 spor. 2. Små klassekvotienter på de små skoler skaber dårlig skoleøkonomi De små skoler har mindre klassekvotienter, sammenlignet med de store skoler, hvilket skyldes, at de små skoler er langt mere sårbare over udsving i elevtilgangen både ved indskolingen og set over de enkelte årgange fra klasse. Eksempelvis viser en konkret beregning, at en skole med en klassekvotient på 16,2 elever pr. klasse, sammenlignet med en skole med 22,4 elever pr. klasse, giver en merudgift på 37 procent, hvis skolen med den høje klasekvotient skulle have samme udgiftsniveau, som er gældende for skolen med den lave klassekvotient. Tilmed er der intet belæg for, at kvaliteten i undervisningen er bedre på en skole med 16,2 elever pr. klasse, sammenlignet med 22,4 elever pr. klasse. 3. Høj privatskoleandel, specielt i Randers by, betyder, at en del skoler ikke har fat i distriktets børn Ud af det samlede antal elever i skoledistrikterne udgør privatskolernes andel af eleverne 15 procent. For nogle af skolerne betyder privatskolerne, at klasserne tyndes ud fra 7. klasse og opad, hvilket er både en faglig og økonomisk udfordring for de pågældende skoler. 4. De 1- sporede skoler har vanskeligere ved at sikre høj linjefagsdækning i undervisningen og undervise i hold på tværs af spor og årgange Det er således vanskeligere for den 1-sporede skole at sikre linjefagsbaseret undervisning samt sværere at gå på tværs af hold og årgange med udgangspunkt i elevernes faglige og pædagogiske behov. Specielt har skoler uden for Randers by vanskeligt ved at tiltrække kvalificerede ansøgere med den fagkombination, som skolen har brug for. Ydermere er det vanskeligere for den 1-sporede skole at sikre et fagligt udviklende miljø blandt lærerne, som er baseret på, at lærerne arbejder sammen med kolleger, der har samme linjefagsspecialisering samt fokus på elever i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. 5. Der er markante forskelle mellem de enkelte skolers vækst eller tilbagegang i elevtal, dvs. betydelige ubalancer Mens elevtallet kun falder med 2 procent i perioden 2007/ /2017, er der skoler med en markant, forventet stigning i elevtallet og andre skoler, der har et fald. Sådanne ubalancer er udtryk for en uhensigtsmæssig udvikling, set i forhold til den samlede skolestruktur i Randers Kommune. 6. Der er behov for stærkere samspil mellem specialskoler og folkeskolernes specialklasseundervisning og kapacitet, ligesom kapaciteten skal tilpasses Specielt Vesterbakkeskolen mangler akut fysisk plads i forhold til skolens aktuelle elevtal på 65 elever, men også Firkløverskolen har med sine 158 elever (alle afdelinger) brug for mere fysisk plads. Disse fysisk, presserende udfordringer bør ses i sammenhæng med en organisatorisk vurdering af specialskolernes indbyrdes roller samt specialskolernes samspil med de øvrige 25 folkeskoler. 7. Integration mellem tilbud hos fritidshjem og i SFO bør øges De 5 fritidshjem, der alle er beliggende i den gamle Randers Kommune, bør ses i sammenhæng med indskoling samt leg og læring i skole- og SFO-tid. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 4

4 1.3 Scenario 1: Alt andet lige-scenario Skoleprognosens fremskrivning af elevtal samt de historiske data vedrørende den faktiske indskrivning på skolerne danner udgangspunkt for scenariets analyse. Målet er at vurdere, hvorvidt skolekapaciteten kan rumme elevudviklingen på hver af de 25 skoler. Der fokuseres på eventuelle ubalancer mellem kapacitet og forventet elevtal. Fald i elevtal på 8 skoler Analysen viser, at der er en række skoler, som over den næste 10-årsperiode kan forvente et fald i elevtallet, idet den demografisk betingede tilbagegang er så betydelig, at frit skolevalg og den usikkerhed, som der er i forbindelse med til- og fraflytninger ikke vil ændre billedet. De pågældende skoler er: Hald-Kærby Centralskole Gjerlev-Enslev Skole Asferg Skole Nørrevangsskolen Rytterskolen Blicherskolen Hobrovejens Skole Hertil kommer Hadsundvejens Skole, hvor den faktiske elevtilgang afviger markant fra befolkningsprognosens forventninger. Hadsundsvejens Skole står til en fremgang i følge befolkningsprognosen, men de historiske tal for skolen tilsiger, at der på denne skole snarere vil være tale om en tilbagegang i elevtallet, end en fremgang på grund af forældrenes fravalg af skolen. Tilsvarende er der fire skoler, som kan forvente en stigning i elevtallet: Nyvangskolen Munkholmsskolen Tirsdalens Skole Assentoft Skole De resterende 13 skoler ligger enten på status quo niveau, dvs. med et udsving i følge befolkningsprognosen på under plus/minus 10 procent i elevtallet udvikling frem mod 2016/2017 eller har en usikkerhed i vurderingsgrundlaget, som gør det vanskeligt at vurdere de pågældende skoler. Specialskoler Randers Kommune har i alt 3 specialskoler: Oust Mølleskolen, Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen. Samlet set understreger Alt andet lige-scenariet, at Vesterbakkeskolen har utilstrækkelig fysisk plads til de 65 elever. De fysiske rammer er uholdbare. Alt andet lige-scenariet påpeger således, at Vesterbakkeskolen står over for betydelige fysiske udfordringer, hvilket følgelig er en udfordring for de efterfølgende scenarier. Firkløverskolens to afdelinger beliggende i Randers Kommune kan samles på én lokalitet i Randers Kommune for at sikre bedre sammenhæng i skolens tilbud til børnene. Alt andet lige-scenariet løser ikke denne udfordring. En sammenlægning af skolens afdelinger vil tillige lette samarbejdet mellem skolens medarbejdere og styrke det faglige miljø, idet den enkelte medarbejder vil få flere fagfæller at sparre med i det daglige. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 5

5 Fritidshjem og SFO I kommunens 5 fritidshjem er 273 elever indskrevet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at fritidshjemstilbuddet er markant mere omkostningstungt end SFO-tilbuddet, samt at fritidshjemmene ikke er integrerede med skole og SFO. Dette betyder, at pasning og læring i skolen ikke umiddelbart ses i en sammenhæng på fritidshjemmene. I alt andet lige-scenariet ændres dette ikke. I stedet vil en integration af fritidshjem med SFO-aktiviteterne indgå i de efterfølgende scenarier. Alt andet lige-scenariet påpeger således en række udfordringer, som de efterfølgende scenarier skal forholde sig til. 1.4 Scenario 2: Tilpasningsscenario Tilpasningsscenariet er det mindst omfattende scenario, idet der alene fokuseres på de relativt få skoler, som har en markant utilfredsstillende elevtalsudvikling eller markant ringe fysiske rammer. Tilpasningsscenariet justerer således alt andet lige-scenariet på de områder, hvor der er belæg herfor, med henblik på at skabe en mere helhedsorienteret løsning for alle skoler. Udviklingen i elevtallet er kritisk for fire skoler: Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole, Asferg Skole samt Hadsundvejens Skole. Samlet set er udviklingen uholdbar for hver af disse fire skoler på grund af følgende fire forhold: Skolerne modtager over de næste 10 år med meget stor sandsynlighed et betydeligt mindre antal elever, hvilket betyder, at skolernes økonomiske fundament undermineres. Skolernes klassekvotient falder yderligere (undtaget Asferg Skole), som en konsekvens af vigende elevtal. I takt med den dårlige økonomi, kan det forventes, at flere forældre vil trække deres børn væk fra skolerne til fordel for andre folkeskoler samt privatskoler. De fire skolers andele af de pågældende skolers distriktsbørn forventes på den baggrund at falde. Skolerne får endnu vanskeligere med at sikre undervisning af linjefagslærere. Udvikling af Hadsundvejens Skole Hvis den historiske udvikling for Hadsundvejens Skole skal ændres, er der behov for en række supplerende tiltag, som kan sikre, at Hadsundvejens Skole bliver en stabil 2-sporet skole: Hadsundvejens skoledistrikt skal udvides på bekostning af nabodistrikterne. Der kan findes i alt 8 elevtunge veje fra Hobrovejens Skole og Østervangsskolen, som kan lægges til den Ny Hadsundsvejens Skole, uden at eleverne geografisk skal passere deres gamle distriktsskole for at komme hen til Hadsundsvejens Skole som ny distriktsskole. Det antages, at fødselstallet ligger på samme niveau i de kommende år, som det p.t. er gældende, dvs. at der i de kommende år fortsat fødes børn i Hadsundvejens skoledistrikt, svarende til niveauet i de foregående år (børnene vil da indgå i børnehaveklasserne fra 2014/2015 og frem). Hadsundsvejens Skole får en skarpere profil via satsning på sprog eller it, hvilket eksempelvis kan virke attraktivt for forældrene. Hadsundsvejens Skole skal skille sig ud med et positivt budskab. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 6

6 Skolen tager kontakt til forældrene til børn i børnehavernes skolegrupper for at lade dem få indsigt i den nye vision for Hadsundvejens Skole. Skolen skal således ud og møde forældrene i øjenhøjde for dermed at sikre, at forældrene har et retvisende grundlag for at beslutte, hvor de skal sende deres børn i børnehaveklasse. Alle tiltag er nødvendige for at sikre Hadsundvejens Skole en stabil udvikling, samtidig med at der naturligvis ikke kan gives garantier for, at forældrene vil vælge et nyt mønster i deres frie skolevalg. Udvikling af Asferg Skole Der kan skaffes flere elever til Asferg Skole ved at udvide Asferg Skoles distrikt til dele af Blicherskolens distrikt. Det er dog et begrænset antal elever, da der ikke findes ret mange elevtunge veje i Asferg Skolens nabodistrikter som for alvor vil kunne øge elevtilgangen frem mod 2016/2017 og dermed vende udviklingen. Argumentet for at lægge de pågældende veje til Asferg Skoles distrikt er derfor primært, at der dermed sker en stabilisering af elevtallet i børnehaveklasserne på Asferg Skole, således at klassekvotienten mindre sandsynligt vil falde i perioden frem til 2016/2017. Sammenlægning af Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev-Enslev Skole med naboskoler Både Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev-Enslev Skole har et vigende elevtal, hvorfor en sammenlægning af skolerne via en sammenlægning af skoledistrikterne med nabodistrikterne er en mulighed. Nedenfor fremgår en oversigt over elevudviklingen på Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev- Enslev Skole, hvor de tre første år er faktiske tal: Figur 1.1 Elevudviklingen på Hald-Kærby Centralskole Hald-Kærby Centralskole Antal elever / / / / / / / / / / / / 2017 Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 7

7 Figur 1.2 Elevudviklingen på Gjerlev-Enslev Skole Gjerlev-Enslev Skole Antal elever / / / / / / / / / / / / 2017 Elevtallet på Hald-Kærby Centralskole falder således med 21 procent i perioden frem til 2016/2017, mens elevtallet på og Gjerlev-Enslev Skole falder med 29 procent i samme periode. Der skitseres følgende løsninger: Løsning I: Hald-Kærby Centralskole lægges sammen med og samles på Blicherskolen, dvs. 8. og 9. klasse fra Hald-Kærby Centralskole overføres ikke længere til Korshøjskolen, idet Korshøjskolen ligger længere væk geografisk. Løsning II: Hald-Kærby Centralskole lægges sammen med Grønhøjskolen, dvs. 8. og 9. klase fra Hald-Kærby Centralskole overføres ej heller under denne løsning til Korshøjskolen. Løsning III: Gjerlev-Enslev Skole lægges sammen med og samles på Grønhøjskolen, idet 8. og 9. klasse i forvejen går til Grønhøjskolen. Løsning IV: Både Gjerlev-Enslev Skole og Hald-Kærby Centralskole lægges sammen med og samles på Grønhøjskolen. Det er muligt for Blicherskolen at rumme eleverne fra Hald-Kærby Centralskole. Kun på det korte sigt i 2008/2009 og 2009/2010 vil der være en stigning i klassetallet, som kan være vanskelig at rumme. Imidlertid er der tale om lokaleunderskud, som kun gør sig gældende på kort sigt og som fx kan løses ved at lade nogle af klasserne blive på Hald-Kærby Centralskole efter beslutningen om sammenlægning. Alternativt kan der skaffes mere plads på Blicherskolen ved mindre tilbygninger, fx ved opstilling af midlertidige pavilloner. Hald-Kærby Centralskole kan alternativt overføres til Grønhøjskolen. Ganske vist vil der i de første år være et betydeligt større antal elever på skolen, men det vurderes, at der vil være Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 8

8 plads til disse elever på Grønhøjskolen, som netop har mange kvadratmeter, der kan anvendes på en sådan måde. Vurderet ud fra et lokalemæssigt udgangspunkt vil det således være muligt at integrere eleverne fra Hald-Kærby Centralskole, idet Grønhøjskolen råder over attraktive lokaler og et attraktivt fysisk miljø. I løsning III lægges Gjerlev-Enslev Skole sammen med Grønhøjskolen, idet 8. og 9. klasse i forvejen går til Grønhøjskolen. Dette er muligt, da der på Grønhøjskolen er plads til ca. 500 elever uden udbygninger. Hvis Gjerlev-Enslev Skole lægges til Grønhøjskolen vil der udvikles en ny Grønhøjskole, der gradvist frem mod 2016/2017 udvikler sig til en 3-sporet skole. Hvis både Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev-Enslev Skole lægges sammen med og samles på Grønhøjskolen er der derimod behov for en udbygning af Grønhøjskolen. Grønhøjskolen vil få et permanent behov i den kommende 10-årsperiode for 8-10 flere klasserum, hvilket skal dækkes ind via nybygning på skolens område. Hvis de tre skoler lægges sammen dannes en 3-4 sporet skole i den nordlige del af Randers Kommune. Den nye skole vil blive blandt de største skoler i kommunen. Samling af alle 10. klasser i et center Alle 10. klasseeleverne kan placeres på Nørrevangsskolen uden stort set at flytte øvrige elever fra Nørrevangsskolen til naboskolerne (gennemført via justering i skoledistriktet). 10. klasseeleverne kan alternativt placeres i et 10. klassecenter på Rytterskolen. Dette kan gøres ved at flytte Rytterskolens elever til naboskolerne. Både Nørrevangsskolen og Rytterskolen kan således relativt let rumme alle 10. klasser i Randers Kommune. For specielt Rytterskolens vedkommende er betingelsen for, at skolen kan påtage sig rollen som center for 10. klasserne, at alle skolens elever i stedet får Nyvangsskolen og Vestervangsskolen som distriktsskole. Specialundervisning på færre skoler sikring af fagligt-pædagogisk miljø Specialundervisningen samles på færre skoler, eksempelvis de skoler, som i dag har mange specialklasseelever, med henblik på at sikre et fagligt specialundervisningsmiljø på den enkelte skole. Ved en flytning af specialklasseundervisningen fra skoler, som har under 10 elever i specialklasserne vil dette betyde, at specialklasseundervisningen flyttes fra 7 skoler. Ulempen herved er, at det kan hæmme inklusionen af specialklasseeleverne i normalklasserne. Dette argument er dog kun holdbart, hvis specialklasseeleverne udsluses til normalklasserne i den oprindelige distriktsskole. Dette forslag betyder, at specialklasseundervisningen samles på 13 skoler frem for de nuværende 20 skoler. Gennem en faglig specialisering kan antallet af skoler med specialklasser reduceres yderligere. Hvis specialklasseundervisningen i Randers Kommune intensiveres på bekostning af undervisning i specialklasser uden for kommunen, vil der kunne spares transportudgifter, hvis børnene skifter til undervisning i Randers Kommune, frem for at gå på institutioner uden for kommunens grænser. Endvidere vil et nærhedsprincip om, at børn skal gå i skole tæt på deres bopæl, uanset skoletilbud, i højere grad kunne opfyldes, hvis børnene hentes hjem i de kommende år. Samling af specialskoler Firkløverskolens to afdelinger beliggende i Randers Kommune og Vesterbakkeskolen samles på en af folkeskolerne, dvs. den valgte skoles skoledistrikt sammenlægges med et nabodistrikt, er en mulighed. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 9

9 Der er flere delscenarier, som kan rumme en sådan løsning: I midt-nord af Randers by, dvs. på Nørrevangsskolen, kan der således etableres en kombineret specialskole med udgangspunkt i Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen. I syd kan der etableres en ny specialskole på Tirsdalens Skole, hvis skoledistriktet lægges til distrikterne for Kristrup skolen, Søndermarkskolen og Vorup Skole. Alternativt kan dele af Tirsdalens elever overføres til en ny skole i Romalt-området. I nord på Rytterskolen kan der etableres en specialskole, hvilket betyder, at eleverne i Rytterskolens distrikt lægges sammen med nabodistrikterne hos Nyvangskolen, Vestervangsskolen og Nørrevangsskolen (suppleret med en afskalning af Nyvangskolens og Nørrevangsskolens distrikt til Østervangsskolens distrikt). For så vidt angår Oust Mølleskolen er der ingen ændringer. 1.5 Scenario 3: Scenario for flersporede skoler Argumenterne for flersporede skoler er: Flersporede skoler har lettere ved at sikre klassekvotienter på over 20, herunder undgå at fraflytning skaber små klasser. Det faglige argument for flersporede skoler er, at det er lettere at skabe et udviklingsmiljø for lærerne og øvrige medarbejdere, idet skolen råder over flere lærere og pædagoger m.fl. - og dermed flere kombinationsmuligheder. Der bliver tilmed større mulighed for holddannelse med udgangspunkt i temaer og elevbehov både på tværs af spor og på tværs af årgange. Disse muligheder fremmer undervisningsdifferentiering i forhold til den enkelte elev. Et andet fagligt argument er, at der på den flersporede skole er flere lærere, som underviser i deres linjefag. Det pædagogiske argument er, at lærerne i teams/afdelinger (fx indskoling, mellemtrin og udskoling) i fællesskab kan udvikle både pædagogik og faglighed, rettet mod de enkelte elevgrupper, hvilket ikke er muligt på den 1-sporede skole, fordi der er få medarbejdere på den enkelte årgang. Endvidere er den 2-3 sporede skole mindre sårbar overfor udskiftninger i medarbejderstaben. Tirsdalens Skole og Søndermarkskolen gøres 3-sporede sammenlægning af Vorup Skole med øvrige skoler Ved at flytte elever fra Vorup Skole henholdsvis Kristrup Skole kan Søndermarksskolen og Tirsdalens Skole gøres 3-4-sporede. Der skal ske en større udbygning af især Tirsdalens Skole og Søndermarkskolen, hvis disse skoler skal gøres til 3-4-sporede skoler. Ved at fordele Vorup Skoles skoledistrikt på primært Søndermarkskolens distrikt og Kristrup Skoles distrikt er det muligt at sammenlægge Vorup skole med de øvrige skoler. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 10

10 Konsekvenserne af denne omlægning af skoledistrikterne vil blive: Elevtallet på Ny Tirsdalens Skole øges fra 403 til 770 elever i perioden frem til 2016/2017, hvilket svarer til en stigning på 91 %. Det højeste antal klasser i perioden er 38, og Tirsdalens Skole har p.t. 25 (normal)klasselokaler. Elevtallet på Ny Søndermarkskolen øges fra 497 til 653 elever i perioden frem til 2016/2017, hvilket svarer til en stigning på 31 %. Antallet af klasser i 2016/2017 er 31, og Søndermarkskolen har p.t. 18 (normal)klasselokaler. Skoledistrikterne for Tirsdalens Skole og Kristrup Skole slås sammen I denne løsning slås skoledistrikterne for Tirsdalens Skole og Kristrup Skole sammen, således at der fra 2008/2009 dannes én skole på to lokaliteter. Specielt Tirsdalens Skole udmærker sig ved markant gode lokaleforhold, herunder gode svømme- og udendørsforhold. På denne baggrund kan eksempelvis de yngste i indskolingen (her klasse) og dele af mellemtrinnet (3.-5. klasse) placeres på Tirsdalens Skole, mens 6. klasse og overbygningen samles på Kristrup Skole. Dele af overbygningen kan fortsat anvende faglokaler på Tirsdalens Skole. Ved at samle klasserne på Tirsdalens Skole vil elevtallet øges til omkring 650 elever, hvilket vil generere 30 klasser i alt. Tirsdalens Skole har p.t. 25 (normal)klasselokaler. Det vurderes, at skolen kan rumme godt 650 elever med en mindre udbygning. Ved at samle klasserne på Ny Kristrup Skole vil elevtallet stabiliseres på ca. 400 elever. Dette genererer omkring klasser, hvilket kan rummes på skolen. Det skal understreges, at ovenstående fordeling er tænkt som et eksempel på en fordeling, idet der findes flere fordelingsmuligheder. Skoledistrikterne for Søndermarkskolen og Vorup Skole slås sammen På tilsvarende måde kan Søndermarkskolen og Vorup Skole slås sammen til én skole i ét samlet skoledistrikt, men på to lokaliteter. Sammenlægning af Hadsundvejens Skole og Nørrevangsskolen med naboskoler Hadsundvejens Skole og Nørrevangsskolen sammenlægges med naboskoler. Eleverne placeres på følgende skoler: Rismølleskolen, Østervangsskolen og Hobrovejens Skole. Nedenfor fremgår en oversigt over elevudviklingen på Hadsundvejens Skole og Nørrevangsskolen, hvor de tre første år er faktiske tal: Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 11

11 Figur 1.3 Elevudviklingen på Hadsundvejens Skole Hadsundvejens Skole Antal elever / / / / / / / / / / / / 2017 Figur 1.4 Elevudviklingen på Nørrevangsskolen Nørrevangsskolen Antal elever / / / / / / / / / / / / 2017 Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 12

12 En sammenlægning af Hadsundvejens Skole med naboskoler kan ske ved, at de fleste af Hadsundsvejens skoledistrikts veje flyttes til Østervangsskolen og Hobrovejens Skole, mens en sammenlægning af Nørrevangsskolen med naboskolerne kan gennemføres ved, at de fleste veje i distriktet flyttes til primært Nyvangsskolens og sekundært Østervangsskolens distrikt. Sammenlægning af Vestervangsskolen med naboskoler Muligheden for at sammenlægge Vestervangsskolen ved at lægge skoledistriktets veje til nabodistrikterne, især Hornbæk Skole, er tillige en mulighed, hvis der sker en væsentlig udbygning af Hornbækskolen. Det vil i så fald primært være Nyvangsskolen og Hobrovejens Skole, som i en situation med en sammenlægning af Vestervangsskolen med naboskoler vil skulle overtage distriktets børn. Hornbæk Skole kan ikke i et større omfang overtage Vestervangsskolens elever, og der er følgelig behov for en udbygning af Hornbækskolen i takt med, at denne overtager Vestervangsskolens elever. Nye skoledistrikter for Langå Stevnstrup Langå Skole har før strukturreformen haft skoledistrikt i dele af den nuværende Favrskov kommune. Det er på den baggrund sandsynligt, at en del elever, som er bosiddende i Favrskov Kommune, men tæt op til Langå Skoles distrikt vil vælge deres nye distriktsskole. Dette til trods for, at Langå Skole vil være et naturligt geografisk valg for en del af forældre/elever. På denne baggrund er foreslået, at nogle af Munkholmskolens elever flytter distrikt, således at det sikres, at Langå Skole fortsat er en stabil 3-sporet skole. Nye skoledistrikter for Randers Kommune vest-nord Randers vest består grundliggende af fire skoledistrikter for følgende skoler: Fårup Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen Asferg Skole Desuden grænser Hald-Kærby Centralskole (vest-nord) tæt op til de 4 distrikter, hvorfor Hald-Kærby Centralskoles distrikt også skal indtænkes i de følgende løsninger: Der er 4 løsningsforslag for Randers Kommune vest-nord: Løsning I: Asferg Skole lægges til Blicherskolens distrikt. Ved at lægge Asferg Skoles distrikt til Blicherskolen vil denne som følge heraf opleve en elevvækst på 50 elever i perioden frem til 2016/2017 svarende til en stigning på 11 procent. Dette vil betyde, at klassetallet vokser med 2-3 klasser i forhold til Løsning II: Asferg Skole lægges til Fårup Skoles distrikt. Ved at lægge Asferg Skoles distrikt til Fårup Skole vil Fårup skole opnå en betydelig vækst (48 procent). Det vurderes, at der vil være plads til disse 4 ekstra klasser, hvorfor en flytning af Asferg Skoles distrikt til Fårup Skole vil kunne rummes på Fårup Skole. Løsning III: Asferg Skoles distrikt deles mellem Blicherskolen og Fårup Skole. Løsning IV: Hald-Kærby Centralskole lægges til Blicherskolen. Dette kan gennemføres, uden at Blicherskolen får kapacitetsmæssige problemer. Nedenfor fremgår en oversigt over elevudviklingen på Asferg Skole, hvor de tre første år er faktiske tal: Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 13

13 Figur 1.5 Elevudviklingen på Asferg Skole Asferg skole Antal elever / / / / / / / / / / / / 2017 Nye skoledistrikter for Randers Kommune nord Randers nord består af fem skoledistrikter: Grønhøjskolen Korshøjskolen Gjerlev-Enslev Skole Hald-Kærby Centralskole Havndal Skole Der fokuseres på 2 løsningsforslag: Løsning I: Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev-Enslev Skole lægges til og samles på Grønhøjskolens distrikt. Ved at lægge Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev-Enslev Skole til Grønhøjskolen fra 2008/2009 vil Grønhøjskolen opleve en betydelig elevvækst (47 procent). Der skal følgelig ske en udbygning af skolen. Løsning II: Overbygningen på Havndal Skole lægges til Grønhøjskolen for at gøre Grønhøjskolen yderligt større. Dette kræver tilbygninger til Grønhøjskolen. Hvis både Hald-Kærby Centralskole og Gjerlev-Enslev Skole lægges sammen med og samles på Grønhøjskolen er der behov for en udbygning af Grønhøjskolen. En sammenlægning af de tre skoler vil skabe en 3-4 sporet skole i den nordlige del af Randers Kommune. Den nye skole vil blive blandt de største skoler i Randers Kommune. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 14

14 1.6 Scenario 4: Etablering af basisskoler Basisskoler råder over klasse på skolen. Overbygningen, dvs. alle elever fra klasse, er placeret på skoler, der enten i forvejen har egne elever fra klasse eller alene gøres til overbygningsskoler. Argumenterne for at etablere basisskoler er: Øget specialisering sikrer, at basisskolerne kan prioritere et samarbejde på tværs af spor og årgange i både indskoling og på mellemtrin. En basisskole med mindst 2 spor vil have betydeligt lettere ved at råde over lærere, som underviser i deres linjefag. Erfaringsvist vil der på 1-sporede skoler med klasse være vanskeligheder med at tilbyde eleverne undervisning af lærere med linjefag i alle fag. Skoler, som ikke er basisskoler, får mulighed for at prioritere overbygningen, idet der kan satses på 3 spor på de skoler, der alene har overbygning og/eller modtager overbygningselever fra 7. klasse. Hermed skabes et økonomisk råderum til en fortsat ajourføring af tidssvarende og attraktive faglokaler. Endvidere gøres det lettere for skolerne at skabe et attraktivt ungdomsmiljø for 7. klasse og opad, således at klassestørrelsen ikke tyndes ud, som det er set på nogle af skolerne. Der er fem løsningsmuligheder: Løsning I: Hadsundvejens Skole udvikles til en 2-sporet basisskole. Dette kræver dels en betydelig investering (prisoverslag på 25 mio. kroner) samt en faglig og pædagogisk udviklingsplan, som kan få distriktets forældre til at vælge Hadsundvejens Skole som skole. Tilmed er det en forudsætning, at der tilføres elever til Hadsundvejens Skoles distrikt fra nabodistrikterne. Løsning II: Nørrevangsskolen som 2-sporet basisskole. Dette løsningsforslag indeholder en særlig udfordring, idet nabodistrikterne ikke har tilstrækkeligt med børn, som vil vælge skolen. Endvidere betyder forældrenes aktuelle fravalg af Nørrevangsskolen som distriktsskole, at det ikke forekommer realistisk at gøre skolerne til en 2-sporet skole. Løsning III: Gjerlev-Enslev Skole bliver en 2-sporet basisskole. Skolen får i denne situation elever fra Grønhøjskolens distrikt samt fra Hald-Kærby Centralskole (som lægges sammen med og samles på Grønhøjskolen) samtidig med, at skolen afgiver 7. klasse, som går til Grønhøjskolen. Løsning IV: Asferg Skole som 2-sporet basisskole. Den får nogle børnehaveklasseelever fra både Fårup Skole og Blicherskolen. Hvad angår eleverne fra Blicherskolens distrikt betyder det, at de skal transporteres til Asferg Skole. Løsning V: Fårup Skole bliver en 2-sporet basisskole. Skolen får elever fra Asferg Skole, som dermed sammenlægges med Fårup Skole. Overbygningseleverne fra Fårup Skole sendes til Bjerregrav Skole, hvilket betyder den særlige udfordring, at eleverne fra Fårup Skoles distrikt skal transporteres ca. 15 km til Bjerregrav Skole. Fårup Skole får basisskoleelever fra Bjerregrav Skoles distrikt. Hvis Asferg Skole lægges sammen med og samles på Fårup Skole, vil elevtallet på den nye Fårup Skole komme op på ca. 300 elever, mens antallet af klasser vil stabilisere sig på 14. Dette kan Fårup Skole rumme rent kapacitetsmæssigt. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 15

15 For basisskoler, som ikke har mulighed for at få 2 spor og hvor fokus er på at skabe bæredygtige klassestørrelser - kan en mulighed følgelig være at profilere sig som en 1-sporet skole for klasse. Eksemplet her på er Asferg Skole. En profilering som 1-sporet basisskole løser ikke alle udforinger, men kan tiltrække nogle forældre, som bosætter sig i området og herunder vælger den 1-sporede basisskole. Der er 2 løsningsforslag 1 : Løsningsforslag I: Havndal Skole som 1-sporet basisskole. Eleverne i overbygningen flyttes til Grønhøjskolen. Løsningsforslag II: Bjerregrav Skole bliver 1-sporet basisskole. Overbygning sendes til Hornbækskolen. Grønhøjskolen som centerskole, hvor Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole og Havndal Skole bliver satellitter Under denne løsning etableres Grønhøjskolen som centerskole med Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole og Havndal Skole som satellitskoler, der udgør basisskoler. Dette forslag medfører følgende: Hald-Kærby Centralskole: Eleverne i klasse flytter til Grønhøjskolen og ikke Korshøjskolen, hvis elevtal dermed reduceres. Randers byskole med 4 spor bestående af en sammenlægning af Rismølleskolen, Østervangsskolen og Hadsundvejens Skole Denne løsning består af en sammenlægning af Rismølleskolen, Østervangsskolen og Hadsundvejens Skole, således at Rismølleskolen og Østervangsskolen bliver skoler med op til 4 spor. Hadsundvejens Skole sammenlægges med de to skoler, som således begge har en andel af skolens elever. En sammenlægning af Hadsundvejens Skole med de to skoler vil i dette eksempel betyde, at der kan ske en specialisering mellem skolerne, således at én af skolerne overvejende satser på basisskoleelever, mens den anden skole primært satser på overbygningselever. 1.7 Scenario 5: Etablering af ny skole Dette scenario omfatter både aspekter omkring etablering af en ny skole i Randers Kommune samt væsentlige nybygninger af enkelte skoler, så skolens infrastruktur fremstår som væsentlig anderledes. I de foregående scenarier er der alene anført tilbygninger til eksisterende skoler som en af flere forudsætninger for at realisere scenariernes vision. Nærværende scenario tager det fulde skridt i forhold til at bygge enten en ny skole på en ny matrikel i Randers Kommune, eller renovere og udbygge en eksisterende skole i et markant omfang, som betyder, at den udbyggede skole fremstår som en ny skole. Det fremgår af analysen, at det ikke er udviklingen i antal elever frem til 2016/2017, der kan berettige bygningen af en ny skole. Eleverne kan således overordnet betragtet - rummes inden for de nuværende fysiske rammer for skolerne. I stedet er der følgende faglige og skolepolitiske argumenter for en ny skole: 1 Beregningen af konsekvenserne er baseret på en mekanisk og matematisk beregning. I en reel situation vil distriktet skulle deles. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 16

16 En ny 3-4-sporet skole kan blive et fagligt-pædagogisk fyrtårn for Randers Kommunes skoler. Den 4-sporede folkeskole med op imod børn eksisterer ikke i Randers Kommune, selv om børne- og elevtallet i Randes by muliggør dette. En stor skole med 4 spor åbner mulighed for en ansættelse af et større antal lærere og pædagoger med samme linjefag og samme pædagogiske fokus på børn i én bestemt aldersgruppe. På den store skole er der tilmed rum for at etablere et samarbejde på tværs af spor på den enkelte årgang og på tværs af årgange indenfor indskoling, mellemtrin og udskoling. En stor skole med 4 spor vil også rumme fællesfaciliteter, herunder sportshal og faglokaler, som er opdaterede og rummer nyeste infrastruktur for eksperimentering og itunderstøttelse. På alle måder skal denne skole udfolde sig som et fagligt og pædagogisk fyrtårn, både i forhold til de store privatskoler og i forhold til at signalere permanent udvikling, både fagligt og pædagogisk, på folkeskoleområdet. Der kan etableres et overbygningsmiljø, indeholdende klasse med henblik på at sikre et dynamisk ungdomsmiljø. Der kan satses på dels at have gode sportsfaciliteter, dels at gennemføre musiske aktiviteter lige fra børnehaveklassen samt til og med 10. klasse. Teater, musik og kreative udtryksformer er prioriteret parallelt med, at eksempelvis naturfag eller sprog i særlig grad er prioriteret. Til skolen knyttes et udviklingscenter, der fokuserer på specifikke fag og/eller specifikke nye former for pædagogik i undervisningen (fx klasseløse projektperioder eller forstærket undervisningsdifferentiering gennem holdundervisning på tværs af klasser). Tanken er, at der til alle store skoler knyttes udviklingscentre, dvs. etableres udviklingscentre i forbindelse med etablering af store flersporede skoler. Udviklingscentrenes opgave er at udvikle og implementere nye faglige og pædagogiske tiltag både på den skole, som rummer udviklingscentret samt på tværs af skolerne i Randers Kommune. En ny skole som fyrtårn skal være ledende blandt folkeskolerne i Randers Kommune. Ud fra disse argumenter er der 3 forslag til nye skoler: Løsning I: Etablering af en ny skole i Romalt-området. Elevtallet på denne nye skole sikres ved følgende tiltag: Ændring af Tirsdalens Skole og Kristrup Skoles skoledistrikt således, at flertallet af elever tæt på Romalt lægges til det nye distrikt. Der tilknyttes elever, der i forvejen kommer fra den sydlige del af Tirsdalens Skoles distrikt og dele af Kristrup Skoles distrikt til det nye distrikt. Det forudsættes, at tre 10. klasser placeres på skolen allerede i skolens første driftsår. Det fremgår af analysen, at selv om samtlige børn på 25 børnetunge veje i Tirsdalens Skoles distrikt og Kristrup Skoles distrikt flyttes til Ny Romalt Skole, vil der kun kunne flyttes op til 197 børn årligt. Hvis der i tillæg hertil tilføres tre 10. klasser med 24 elever i hver klasse vil der på sigt være op til 330 elever på Ny Romalt Skole svarende til en skole med 2 spor fra klasse og 3 spor i 10. klasse. Tillægsløsning: Ny Romalt Skole tilføres overbygningselever fra nabodistrikter Nabodistrikterne udgøres af Tirsdalens skoledistrikt, Søndermarkskolens skoledistrikt og halvdelen af Kristrup Skoles overbygningselever. På denne baggrund vil den ny skole i løbet af nogle år komme over 600 elever: Overbygningsdelen vil være 5-sporet, mens indskoling og mellemtrin vil være 2-sporet. Hvis man for at øge antallet af spor for klasse læg- Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 17

17 ger samtlige elever fra såvel Tirsdalens Skole som Søndermarksskolen samt tre 10. klasser til en ny skole i Romalt kommer elevtallet op omkring elever. Løsning II: Ny overbygningsskole på Nørrevangsskolen Nørrevangsskolen bliver ny overbygningsskole. De nuværende elever til og med 6. klasse udfases i løbet af en årrække samtidig med, at Nørrevangsskolen får overbygningselever fra Nyvangsskolen, Østervangsskolen og Vestervangsskolen. Resultatet er, at elevtallet (inkl. 10. klasser) på Ny Nørrevangsskolen øges med 27 procent i perioden 2007/2008 frem til 2016/2017. Denne situation kræver ud- og tilbygninger, således at der skaffes plads til omkring 8 ekstra klasselokaler. Løsning III: Etablering af en ny og større Grønhøjskole Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole (hvor 8. og 9. klasse allerede går på Grønhøjskolen) og Havndal Skole bliver basisskole til Grønhøjskolen. Skolen udbygges desuden med faglokaler og it-understøttelse i alle fag. Endvidere opbygges et specialklassesektion, som er målrettet elever med specifikke læringsbehov. Denne specialklassesektion har karakter af at være et udviklingscenter, som desuden superviserer de øvrige skolers specialklasseundervisning. 1.8 Scenario 6: Kulturscenariet skolen som kultur- og undervisningsinstitution Kulturscenariet retter sig i særlig grad til de skoler, som ligger uden for Randers by og som tilmed er skoler i mindre bysamfund. Denne afgrænsning betyder, at der i scenariet først og fremmest fokuseres på 7 skoler: Havndal Skole, Grønhøjskolen, Gjerlev-Enslev Skole, Hald- Kærby Centralskole, Asferg Skole, Fårup Skole og Bjerregrav Skole. Disse 7 skoler har i alt elever i 2007/08, svarende til 16 procent af de samlede elevtal i normalklasserne fra klasse. Kulturscenariet rummer 3 overordnede målsætninger: De små skoler skal bevares ved at blive udviklet. Målsætningen er, at de nuværende små skoler som minimum bliver basisskole for egne elever til og med 6. klasse og gerne hvis der er et tilstrækkeligt elevgrundlag bliver en 1-sporet skole til og med 9. klasse. Skolerne er et samlingspunkt for hele befolkningen i området. Dette indebærer, at skolens aktiviteter rækker langt ud over forældre og børn på skolen, idet skolen favner områdets lokale befolkning som målgruppe, uanset alder. Skolerne tænker børnehaver ind i skolernes samlede tilbud. Kulturscenariet udmønter en sammenhængende børnepolitik, hvor pasning og læring i børnehaven kædes aktivt sammen med undervisning og læring i skolen. Grønhøjskolen med et 10. klasses tilbud Grønhøjskolen har i dag en størrelse, der gør skolen attraktiv som en skole med en række 10. klasser. Fokus på idræt er et oplagt indsatsområde for Grønhøjskolen, hvis skolen skal have 10. klasseelever i tale. Som landsbyskole råder Grønhøjskolen over gode udendørsfaciliteter, herunder hal og minihal, som kan skabe rammerne for et 10. Klasses forløb med en sportsoverbygning. Fagligt råder skolen over renoverede eller nyindrettede faglokaler, hvilket understreger, at der er basis for at undervise 10. klasseelever. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 18

18 De 6 kendetegn Samlet set er der 6 kendetegn for skoler under kulturscenariet: 1. Der etableres et tæt og formaliseret samarbejde mellem pædagoger og lærere allerede inden, at børnene starter i børnehaveklasserne. Målet er, at forældrene vælger én af de 7 skoler på grund af den faglige og pædagogiske profil. 2. Lektiecaféerne får en central funktion som brohoved mellem SFO og undervisning. 3. Fokus på naturfag medvirker til, at flere forældre positivt vælger skolen til. 4. Aktiv inddragelse af forældre og øvrige frivillige til eftermiddagens sportsaktiviteter er et særkende baseret på frivillighed naturligvis. Endvidere fokus på sund mad: Forældre og borgere skiftes til at skabe sunde retter, som tilbydes skolens elever og medarbejdere om eftermiddagen. I en særlig ambitiøs version kan der tillige med udgangspunkt i de frivilliges arbejdskraft tilbydes børnene et morgen- eller formiddagsmåltid. 5. Der oprettes brugerråd, som repræsenterer borgerne i skoledistriktet. 6. Skolen emmer af liv i hovedparten af døgnets timer: Der er undervisning for de 6- årige og opad, mens leg og læring i børnehaver og SFO-regi udfolder sig. Endvidere er der aktiviteter for børn og voksne, når de kommer til, typisk hen på dagen. Om aftenen er der klubliv og aktiviteter, fx i hjemkundskabslokalet, snedkerier i sløjdlokalet og it-kurser i it-lektiecaféen. Skolen lever og ånder fra Nedenfor fremgår en oversigt over de respektive scenariers håndtering af de respektive udfordringer: Figur 1.6 Scenariernes håndtering af de 7 udfordringer Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet 19